DK152181B - Fremgangsmaade og ekstrudervaerktoej til fremstilling af profiler ved ekstrudering - Google Patents

Description

DK 152181 B

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til kontinuerlig fremstilling af massive, hule eller åbne profiler af termoplast ved formgivende ekstruder ing, hvorved et flydende medium anbringes på plastst rengens overf 1ade før plaststrengens udtræden af 5 dysen.

Ekstruder i ngen af ikke-skumbar termoplast til de fleste profiler har allerede været kendt længe. Endvidere har det længe været kendt at lette passagen af den termop1 ast i ske masse 10 igennem den formgivende dyse, ved at man imellem den ikke op-skummelige plastmasse og dysens højg1anspo1erede vægge anbringer et smøremiddel, som så befinder sig på plaststrengens over- . flade, henholdsvis overflader i form af en film.

Det er ligeledes kendt at fremstille massive, hule eller åbne 15 profiler af opskummet termoplast ved ekstruder ing. Derudover kendes en fremgangsmåde til fremstilling af endeløse profiler med en skumstof ker ne og en kappe, som danner en lukket glat overflade, og som består af en samtidig ekstruder ing af den opskummelige termoplast til kernen og den ikke opskummelige 20 termoplast til kappen (jf. DT-patentskrift 1.154.264). Ganske vist kan der på denne måde opnås skumstof strenge med en hård glat overfladebeklædning, men omkostningerne til apparaturet er relativt store, og forbindelsen imellem den opskummede kerne og kappen er ikke altid tilfredsstillende.

25

Endvidere kendes en fremgangsmåde til speciel fremstilling af en endeløs skumstofstreng af termoplast med ensartet cellestruktur og en lukket glat overflade, ved hvilken fremgangsmåde man presser den opskummelige plastblanding igennem en med 30 en dorn forsynet dyse direkte ind i en afkølet kalibreringsind-retning, som har samme tværsnit som dysen. Plaststrengen opnår derved samme tværsnit som kal ibreringsindretni ngen (jf. DT-fremlæggelsesskrift 1.729.076). I det øjeblik, hvor den opskummelige plastblanding, som strømmer ud af dysen, kommer i 35 berøring med den afkølede ka1 ibreringsindretning, hvis temperatur ligger under plastblandingens størkningstemperatur, danner der sig på plaststrengen et hårdt lag, og plastblandingen må skumme udefra og indad. Alt efter ekstruderingsbe- DK 152181 B : 2 tingeiserne, ved hvilke blandt andet også aftrækshastigheden spiller en rolle, lader der sig på denne måde fremstille massive eller hule profiler af skumplaster. En ulempe ved denne fremgangsmåde er, at der ved fremstilling af skumstofprofi ler 5 med relativ lille tykkelse fremkommer vanskeligheder i kalibreringsindretningen, dvs., at disse profiler ikke lader sig trække eller presse så let igennem ka1 ibreringsindretni ngen.

En særlig ulempe ved denne fremgangsmåde er imidlertid den kendsgerning, at aftrækshastighederne er meget lave, da der 10 normalt kun kan arbejdes med aftrækshastigheder fra ca. 20 til 30 cm pr. minut, maksimalt fra 75 cm pr. minut.

Formålet med opfindelsen er at afhjælpe disse ulemper.

Nærmere bestemt er det formålet med opfindelsen at finde en 15 måde, hvorpå man let kan påvirke overfladerne på opskummede og ikke-opskummede endeløse ekstruderede profiler og dette ikke blot med henblik på dannelsen af en glat overfladebeklædning, men også med henblik på at tildele overfladerne andre særlige overfladeegenskaber eller f.eks. at indfarve disse. Især skal 2 0 der ifølge opfindelsen tilvejebringes en fremgangsmåde og et ekstruderværktøj, hvorved der ved ekstrudering af opskumme1 ige plastblandinger kan opnås af trækshastigheder fra mindst 5 m pr. minut under samtidig dannelse af en glat overfladebeklædning eller -skal. Desuden skal denne nye fremgangsmåde være 25 velegnet, især til fremstilling af komplicerede profiler med en massefylde fra under 0,15 g/m3, fortrinsvis under 0,1 g/m3.

Desuden skal fremgangsmåden og ekstrusi onsværktøjet ifølge opfindelsen være således konstrueret, at man også kan fremstille 30 komplicerede hule profiler af skumplast med en glat matglin-sende yderskal eller udvendig beklædning og en massefylde på under 0,1 g/m3, hvilke profiler kan opdeles i tilslutning hertil i forskellige bestemte udsnit ved enkel oprivning langs plaststrengens længderetning.

35

Dette opnås ved, at fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at plaststrengens overflade gøres ru før dens udtræden af dysen og før, samtidigt eller umiddelbart efter anbringelsen af det flydende medium.

3

DK 152181 B

Et ekstruder ingsværktøj til udøvelse af denne fremgangsmåde har en profiltildelende dyse og i givet fald en dorn og en dornholder samt tilføringer for det flydende medium for dyseudgangen og er ifølge opfindelsen hensigtsmæssigt ejendomme-5 ligt ved, at der før dysen er anbragt en aksialt forløbende rørformet dyseholder, som er forsynet med ti 1 før i ngerne for det flydende medium, og hvis indvendige flade er gjort ru.

Ved hjælp af den nævnte rugørelse opnås, at det flydende medi-um trænger i det mindste delvis ind i ekstrudatets overflade og derved ændrer overfladeegenskaberne til de ifølge opfindelsen fremstillede profiler på'-den ønskede måde.

Som flydende medium anvender man fortrinsvis sådanne stoffer, som under de temperatur- og trykbetingelser, som optræder i 15 dyseholderen og i dysen, er flydende eller pastaagtig. Særlig velegnet er sådanne stoffer, som under disse betingelser har en lav viskositet. Generelt kan man sige, at de foretrukne medier er sådanne stoffer, som ved stuetemperatur er flydende, højviskose, voksagtige eller faste (undtaget som flydende me- 20 dier er termoplast) og ved temperatur- og trykbetingelserne i dyseholderen og inden i dysen er flydende eller pastaagtige, dvs., at disse stoffers kogetemperaturer er højere end den ekstruderede plastblandings, dyseholderens henholdsvis dysens temperatur. Under bestemte betingelser kan man som flydende 25 medium ganske vist også anvende en lavtkogende væske. Ved fremstillingen af profiler af opskummelige plastblandinger anvender man f.eks. til fremstilling af en glat, matglinsende overfladeskal med fordel som flydende medium en ved stuetemperatur relativ lavviskos væske med et kogepunkt på mindst 140°C 30 og fortrinsvis med et kogepunkt på over 200°C. Til dette formål er vandopløselige stoffer, såsom vandopløselig silicone-olie, som inden for polyurethankemien indsættes som skumstabilisator, særlig velegnet.

35 De anvendte flydende medier tjener enten kun til løsningen af en speciel opgave eller til samtidig løsning af flere opgaver.

De tilsætninger, som skal tilføres i det pågældende tilfælde er velkendt for fagmanden inden for tilsvarende anvendelsesom- 4

DK 152181 B

råder, hvorfor det ikke her skulle være nødvendigt at komme nærmere ind på. Skal det flydende medium f.eks. samtidig tjene til indfarvning af ekstrudatets overflade, anvender man et flydende medium, hvori farvestoffet er opløst eller disperge-5 ret.

Den foretrukne mængde af flydende medium retter sig helt igennem efter den opgave som det flydende medium skal opfylde. Ved udøvelsen af fremgangsmåden viser det sig, at den foretrukne tilsatte mængde må konsta-10 teres eksperimentelt i hvert enkelt tilfælde. F.eks. svinger den foretrukne tilsatte mængde af flydedygtige medier til fremstilling af den p glatte overfladeskal ved skumstofekstrudater imellem 3 og 12 g/m , især p imellem 6 og 8 g/m , på ekstrudatoverflader, der skal behandles. I mange tilfælde befinder der sig en ikke uvæsentlig del af det flydende 15 medium på ekstrudatets overflade. Ofte ønskes ifølge opfindelsen dog et sådant overskud. For så at kunne fjerne dette overskud, anbefales det som flydende medium fortrinsvis at tilsætte vandopløselige stoffer, som kan fjernes ved sprøjtning med vand.

20

Det flydende medium tilføres under et tryk, som er direkte proportionalt med den mængde, der skal tilføres. Sædvanligvis arbejder man med et indsprøjtningstryk, som ligger 10 til 30% over det tryk, der er på dyseholderens henholdsvis dysens indvendige overflade.

2 5

Temperaturen af det flydende medium, som skal tilføres, svarer almindeligvis omtrent til temperaturen af den plastblanding, der skal ekstruderes, da det opvarmes til denne temperatur i de huller, som gennem-trænger dyseholderens henholdsvis dysens opvarmede vægge. De ved stuetemperatur højviskose, voksagtige eller endog faste stoffer bliver, 3 0 for at de skal tjene som flydende medium, opvarmet allerede forud til en bestemt temperatur med henblik på smeltning. For det tilfælde, at det flydende medium samtidigt skal tjene som kølemiddel, anvender man ganske vist normalt tempererede og i givet fald endog afkølede lavviskose væsker, som så tilføres via et termisk isoleret mellemstykke, 3 5 som er forsynet med tilsvarende huller eller en tilsvarende ringdyse.

Fortrinsvis bringer man det flydende medium i berøring med skumplastblandingens overflade inden i den indskudte dyseholder ved flere over

4? Λ ΙΑ Ά ·Α Λ Μ Μ ΛΜ Ί *» Λ. Λ* Λ VI /S λ At 4* Λ /N Λ -1A

5 DK 152181 B ! %

Til flydende medier, som er velegnet til tilsætning, hører f.eks. mineralske olier eller fedtstoffer, vegetabilske og animalske olier og fedtstoffer, sulfonerede mineralske olier og fedtstof-5 fer, sulfonerede vegetabilske og animalske olier og fedtstoffer, sili= coneolier og især vandopløselige siliconeolier, flydende sæbe, tri= ethanolamin, lavmolekylær polyester og polyether, voks, glycerin, flydende forpolymere af de plaster, der skal ekstruderes, organiske og uorganiske opløsningsmidler, hvori den plastblanding, der skal behand-10 les alt efter den opgave, der skal løses, er opløselig eller ikke opløselig, samt lignende stoffer. I givet fald kan man endog som flydende medium tilsætte polymeriserbare reaktionsblandinger med tilsvarende lange brugstider, og som så polymeriserer efter udtræden af dysen under dannelse af en glat overflade.

15

Opfindelsen forklares nedenfor under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et skematisk længdesnit af det ved enden af en ekstrudercylinder· værende ekstruderværktøj ifølge opfindelsen, 20 fig. 2 et skematisk længdesnit igennem dornen og to dertil hørende dornholdere, fig. 3 og 4 skematisk et partielt snit igennem dyseholderen for dysen 25 med specielt anbragte tilføringer, og fig. 5 skematisk et snit igennem et ifølge opfindelsen fremstillet relativt kompliceret hulprofil.

30 Som det fremgår af fig. 1, drejer det sig ved den viste udførelsesform for en ekstruder, hvoraf kun endestykket 12, enden af ekstrudercylinderen og ekstrudersneglen 14 er vist, om en kendt ekstruder med ekstruderkappe 13 og den først koniske og derefter cylindrisk forløbende udgang 15. Ved udgangen 15 af ekstruderen befinder der sig en si 35 11 og en hulplade 10, hvortil dyseholderen 4 for dysen 1 er tilsluttet.

I dyseholderens 4 vægge befinder der sig tilføringer 5, som f.eks. også kan danne skråboringer. Disse tilføringer 5 er forbundet med en indsprøjtningsindretning 6, ved hjælp af hvilken det flydende medium tilføres. Dyseholderen 4 og i givet fald.også dysen 1 er forsynet med en

DK 152181B

6 varmeindretning 7, et temperaturmålested 8 og et trykmålested 9. Ved enden af bæreorganerne befinder sig så den profiltildelende dyse 1, som i dette tilfælde er forsynet med en dorn 2. Dornen 2 fastholdes 5 ved hjælp af fire dornholdere 3, som danner smalle forbindeisesstykker, og er anbragt med en indbyrdes vinkelafstand på 90°.

Den opskummelige plastblanding, som eksempelvis tilføres og kan udgøre en blanding af polystyren, drivmidlet og de kendte tilsætnings-10 stoffer, presses ved hjælp af ekstrudersneglen 14 ind i den rørformigt tildannede dyseholder 4, som danner en hulcylinder, via den først konisk og derefter cylindrisk forløbende udgang 15 i ekstrudercylinderen, hvorpå sien 11 og hulpladen 10 befinder sig. Under passagen igennem dyseholderen 4 foregår behandlingen af den opskummelige plastblandings 15 overflade ved indsprøjtning af det flydende medium via tilføringerne 5. Længden af dyseholderen 4 afhænger af aftrækshastigheden og det flydende mediums ønskede fordelingseffekt, såvel som de øvrige ekstruderings-betingelser. Efter dyseholderen 4 når den opskummelige plastblanding ind i dysen 1. Ekstruderingsbetingelserne vælges således, at den op-20 skummelige plastblanding ikke opskummes under passagen igennem dyse holderen 4 og opskummes lidt eller ikke under passagen igennem dysen, men begynder opskumningen umiddelbart ved udgangen af dysen 1 eller kort før denne. Ved udstrømningen af dysen 1 forskummer plastblandingen ' svarende til dysens 1 profil frit i luften, hvorved man straks erkender 25 den dannede glatte yderskal 17 j således som vist i fig. 5. Udskumningen af plastblandingen sker i begge retninger, d.v.s. både udad og indad, under samtidig volumenforøgelse. Den ønskede volumenforøgelse afhænger af en hel række faktorer og må derfor i reglen undersøges eksperimentelt, især ved komplicerede profiler af skumplast. Ved fremstillingen 30 af skumstofprofiler gælder der som bekendt den tommelfingerregel, når profilerne opskummes frit i luften, at dimensionerne af de'n profiltildelende dyse 1 under optimale ekstruderingsbetingelser (sammensætning af den opskummelige plastblanding, temperatur- og trykforhold, aftrækshastighed o.s.v.) skal vælges ca. faktoren 3 mindre end det 35 ønskede profils mål. For at tildele profilets skarpe konturer er det ved denne fremgangsmådeteknik desuden anbefalelsesværdigt, hvis der foretages en kontrolleret opskumning under udøvelsen af fremgangsmåden ifølge opfindelsen. For at opnå dette anvender man en kalibrerings-

DK 152181 B

7 indretning, som bliver progressiv større, og som i dette tilfælde fortrinsvis er af højglanspoleret kromstål. Opskumningsvinklen henholdsvis længden af progressionen bestemmes i hovedsagen af sværhedsgraden 5 af fremstillingen, af den ønskede kantskarphed og af rumfanget af profilet, især af pyntelisterne. Derudover er det en fordel, at efterbear-bejde den opskummede profilstreng på kendt måde ved hjælp af valser og lignende organer, hvilket almindeligvis foretages så længe strengen endnu er varm og deformerbar. Afbrækningen af profilstrengen sker 10 ligeledes på kendt måde ved hjælp af aftrakskæder. Ved enden af indretningen er der anbragt et saveorgan, som er indrettet til at kunne overskære profilstrengen i de ønskede længder.

I det tilfælde at man ved fremstillingen af hule profiler ønsker, at 15 disse hulprofilers indre overflade forsynes med en glat inderskal eller -beklædning, befinder der sig inden i den i givet fald rugjorte dorn 2 indefra og udadgående tilføringer 5, som via dornholderne 3 står i forbindelse med indsprøjtningsindretningerne 6, Ifølge en udførelsesform for opfindelsen befinder tilføringerne 5 sig kun i 20 dornholderne, hvorved tilføringerne 5» f.eks. strækker sig igennem dornholderne på den i fig. 2 viste måde.

I en anden udførelsesform for opfindelsen gennemtrænger tilføringerne 5 yderligere eller i stedet for tilføringerne 5 i dyseholderen 4, 25 dysens 1 vægge, hvorved tilføringerne kan være indrettet på samme måde som i dyseholderen 4.

Fortrinsvis udgør tilføringerne 5 flere finere boringer, som gennemtrænger dyseholderens 4 vægge, henholdsvis dysens 1 vægge, henholdsvis 30 dornholderen 3 og/eller dornen 2. Tilføringerne 5 kan selvfølgelig også være således indrettet, at de danner en ringdyse i dyseholderens 4 inderside 4a og/eller dysens 1 inderside la og/eller dornens 2 udvendige side 2a Og dermed kun én tilføring' 5. Ifølge en udførelsesform for opfindelsen befinder tilføringerne 5 sig kun i dyse-33 holderens 4 vægge og gennemtrænger disse i samme snitplan, således som vist f.eks. i fig. 3. I mange tilfælde kan det imidlertid også være en fordel, hvis tilføringerne 5 strækker sig skråt igennem dyseholderens 4 vægge, således som vist i fig. 4.

DK 152181 Β 8 ,ι

Den rørformede dyseholder 4 er fortrinsvis ligeledes et udskifteligt mellemstykke. Hulrummet inden i dyseholderen 4 kan have et hvilket som helst ønsket tværsnit, men fortrinsvis dog et rundt tværsnit, så 5 at dyseholderen 4 indvendigt er en hulcylinder eller en hulcylinder, som udvider sig lidt konisk i retning imod dysen 1.

Særlige gode resultater opnås ifølge opfindelsen, hvis dyseholderens 4 indvendige side 4a er forsynet med en fin ringformig og/eller 10 spiralformig rifling, som strækker sig over hele hulrummet. I specielle tilfælde kan det være en fordel, hvis dyseholderen 4 kun er gjort ru imellem dysen 1 og tilføringerne 5· Tilføringerne 5 befinder sig fortrinsvis inden for den første halvdel af dyseholderen 4.

15 Længden af dyseholderen 4 afhænger af det pågældende anvendelsesformål. Almindeligvis har dyseholderen 4 en længde, som mindst svarer til det tredobbelte, fortrinsvis mindst det ottedobbelte af dyseholderens 4 indvendige diameter.

20 Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er anvendelig til alle kendte ekstru-deringsmåder, hvorpå massive, hule og/eller åbne profiler kan fremstilles af opskummede eller ikke opskummede termoplastiske plaster. Hvis det drejer sig om fremstillingen af profiler af skumplast, kan man arbejde såvel med kemiske som med fysiske drivmidler (direkte gasning) 25 eller med tilsvarende kombinationer. Da den direkte gasning først er økonomisk interessant indenfor massefyldecmrådet omkring 100 kg/m^ og derunder - et område, som hidtil ikke kunne nås med kemiske drivmidler -finder især den direkte gasning anvendelse ved udøvelsen af den ene særligt foretrukne udførelsesform for opfindelsen, nemlig ved fremstil-30 lingen af de specielt meget lette pynteprofiler af polystyrenskumplast.

Ved den praktiske udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen tilfører man som termoplast. fortrinsvis polymerisater . eller copolymerisater af vinyl- eller vinylidenmonomere. Eksempler pa vinyl-35 og vinylidenmonomere er ethylen, propylen, butadien, styren, vinyl= toluen, α-methylstyren, acrylnitril, vinylchlorid, vinylacetat, methyl= acrylat, methylmethacrylat eller ethylacrylat. Særlig foretrukket er polyvinylaromatiske plaster, d.v.s. polymerisater eller copolymerisater af vinylaromatiske monomere, såsom styren, chlorstyren, vinyltoluen 9

DK 152181 B

eller oc-methylstyren. Copolymerisaterne kan bestå af vinylaromatiske monomere og en anden olefinisk monomer, f.eks. acrylnitril, vinyl= 5 chlorid, vinylacetat, methylacrylat, methylmethacrylat eller ethyl= acrylat. Også sejtflydende polystyrener kan tilføres ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Udmærkede resultater opnås ved brug af polystyren. Til andre anvendelige ekstruderbare plaster hører også polyamiderne.

Ved fremstilling af skumstofprofiler blander man drivmidlet ind i de termoplastiske plaster. Drivmidlet kan være kemiske stoffer, som spaltes ved bestemte temperaturer under gasdannelse,eller det kan være fl yg-tige stoffer, som under normale atmosfæriske betingelser (20°C, 1 at) ganske vist er gas- eller luftformige, men under de inden i ekstruderen herskende temperatur- og trykbetingelser er opløst i de smeltede eller halvsmeltede termoplastiske plaster. Til eksempler på anvendelige flygtige stoffer hører lavere alifatiske hydrocarboner, såsom ethan, 2Q ethylen, propan, propylen, isobuten, butadien, butan, isopren eller pentan, lavere alkylhalogenider, såsom methylchlorid, dichlordifluor= methan, trichlormethan eller 1,2-dichlortetrafluorethan, og uorganiske luftarter, såsom carbondioxid eller nitrogen. De lavere alifatiske hydrocarboner, især butan, isobuten og de halogenmethaner, d.v.s.

25 monofluortrichlormethan, difluordichlormethan, trifluormonochlormethan, monofluordichlormethan, difluormonochlormethan, 1,2,2-trifluortrichlor= ethan, 1,1,2,2-tetrafluordichlorethan, octafluorcyklobutan, trifluor= brommethan samt blandinger heraf foretrækkes.

Disse drivmidler tilsættes normalt i mængder fra 3 til 50%, fortrinsvis 7 til 30% afhængig af vægten af den termoplastiske plast, idet den tilsatte mængde selvfølgelig retter sig efter, hvilken vægtfylde det opskummede produkt skal have. Ved den direkte gastilføring sprøjter man det flygtige stof kontinuerligt ind i den inden i ekstruderen allerede smeltede plast. Ved andre systemer kan man anvende forudblandede til-35 beredninger, som så allerede indeholder drivmidlet.

10 DK 152181 B

jr

Med. henblik på at danne en særlig fin cellestruktur anbefales det at indblande kimdannende stoffer. Velegnet til dette formål er en mængde af forbindelser, f.eks. findelte inaktive faste stoffer, såsom siliciumdioxid eller aluminiumoxid, i givet fald sammen med zinkstearat eller små mængder af et stof, som nedbrydes under dannelse af en luftart ved ekstruderingstemperaturen. Et eksempel herpå er natriumbicarbo= nat, i givet fald sammen med vinsyre eller citronsyre, som i en mængde på op til 5% afhængig af den termoplastiske plasts vægt indarbejdes i den plastblanding, der skal opskummes. Da de kimdannende stoffer, som kan tilsættes, . er velkendte ' : for fagmanden, synes det ikke at være nødvendigt på dette sted at komme nærmere ind herpå.

Drivmidlet kan imidlertid også - som allerede nævnt - ligeledes være et kemisk drivmiddel, f.eks. en bicarbonat, såsom natriumbicarbonat, ammoniumcarbonat eller ammoniumnitrit eller en organisk nitrogenforbindelse, som afgiver nitrogen ved opvarmning, såsom dinitrosopenta= methylendiamin, bariumazodicarboxylat, azodicarbonamid, substitueret thiatriazol, diphenylsulfon-J^’-disulfonhydrazid eller azoisosmør= syredinitrid.

Ekstruderingstemperaturen (d.v.s. ekstruderens og den deri værende termoplasts temperatur) afhænger i et vist omfang af plastens blødgøringspunkt. I almindelighed er temperaturer imellem 95°C og 190°C, fortrinsvis imellem 100°C og 160°C, velegnet. F.eks. kan temperaturen ligge inden for området fra 130°C til 160°C, hvis en opskummelig polystyren skal ekstruderes, medens noget lavere temperaturer, f.eks. 95°C til 110°C er velegnet for polyethylen.

Trykket inden i ekstruderen er almindeligvis tilstrækkeligt stort at forhindre plastblandingen i at begynde at opskumme før det forlader ekstruderværktøjet. Hvis drivmidlet er et kondenserbart flygtigt stof, er trykket fortrinsvis større end det flygtige stofs mættede damptryk

O

ved ekstruderingstemperaturen. Tryk, som f.eks. er større end 17 kg/cm', n især mellem 17 og 105 kg/cm , kan anvendes. Fortrinsvis ligger trykket n imellem 21 og 70 kg/cm .

Opfindelsen belyses i det følgende ved et par eksempler til fremstillingen af opskummede profiler med en glat over-

11 DK 152181 B

fladehud eller -skal ;

Eksempel 1.

Dette eksempel anskueliggør fremstillingen af en massiv stang af poly= styrenskumplast med en glat matglinsende, ca. 0,3 mm tyk homogen over-5 *2 fladeskal og en massefylde på 0,11 (110 kg/nr).

Polystyrenen, som skal ekstruderes og opskummes, blander man først ca.

3 minutter i en blander med høj omdrejningshastighed sammen med 0,95 vægt% citronsyre og 1,2 vægt% natriumbicarbonat. Denne blanding ledes derefter på kendt måde ind i en dobbeltsneglekstruder og opvarmes til plastificering til 190°C. Under vedvarende bianden og æltning sprøjter man derefter kontinuerligt 7 vægt% isopentan ind i den således plasti-ficerede plastblanding på det sted.i ekstruderen, hvor komprimeringstrykket har nået dets højeste værdi. Denne opskummelige plastblanding, 15 som derefter afkøles trinvis inden i ekstruderen, indtil den inden i ekstruderværktøjet har en temperatur på 120°C, ekstruderes dernæst igennem dyseholderen 4 og dysen 1 (uden dorn) under samtidig tilføring af en vandopløselig siliconeolie via tilføringerne 5 i dyseholderen 4. Polystyrenstrengen, som opskummes ensartet i luften, fører man derefter 2Q ved hjælp af passende aftræksindretninger og under brug af yderligere formvalse igennem et afkølingsbad. Aftrækshastigheden udgør 5,5 m/minut-ter. Den afkølede streng overskæres ved hjælp af en saveindretning i de ønskede stanglængder.

25 På samme måde som ovenfor beskrevet kan man fremstille stænger med andre tykkelser uden ændring af udgangsblandingen, f.eks. ved at man ændrer aftrækshastigheden, dyseåbningen og formvalseafstanden på passende måde.

3Q Eksempel 2.

Dette eksempel viser den kontinuerlige fremstilling af en speciel meget let hul profil 20 af polystyrenskumplast med en massefylde på 0,06 (60 kg/m^), således som den, der er vist i fig. 5 med den glatte yderskal 17, skumplastlaget 19 og skillefladerne 18.

Til fremstillingen af loftslister, som skal anbringes som overgang imellem væg og loft, behøver de hule profiler derefter kun at blive revet

»a — ^ *1 J· ~ 3 3 A m «η Λ W Λ 1 4« Λ ΊΤ» ·? T ΠΛΊΛ Λ* /4 Λ V> Λ 4»v\ 4 m M AVS Ί A />* rt (“lir 4 Ί 1 A ·ΡΠ r~t /-»νΛΊΛ Λ T O

35 —J I .

i2 DK 152181 B"

Fremgangsmåden ifølge eksempel 1 gentages med den ændring, at man i stedet for isopentan tilsætter halogenmethaner og i stedet for den dornløse dyse anvender en dyse med dorn og fire hertil svarende dornholdere, som er anbragt med en indbyrdes vinkelafstand på 90°. Derud-5 over er temperaturen af plaststrengen ved dens udtræden i den frie luft klin ca. 100°C. Den mængde af vandopløselig siliconeolie, som sprøjtes p kontinuerligt ind i dyseholderen 4 via tilføringerne 5 udgør 6 g/m refereret til hulprofilets udvendige overflade. Allerede medens profilet udtræder, udviser polystyrenstrengen en glat matglinsende over-10 fladeskal. Den indsprøjtede siliconeolie foretager imidlertid ikke kun dannelsen af den glatte overfladeskal, men da den tilsættes i en mængde, som åbner mulighed for, at en del heraf også fordeler sig på dornholderne opnås der samtidigt, at plaststrengen, som i kort tid opdeles i fire dele af dornholderen, ikke føjes helt fast sammen igen, hvorved den let 15 kan deles i de fire ønskede pyntelister, uden at blive beskadiget cg uden yderligere hjælpemidler.

Eksempel 5· 20 Eksempel 1 gentages med den ændring, at man blander polystyrenet med 1,5 vægt% magnesiumsilikat og 2,5 vægt% kiselgur, som begge først underkastes en finknusning og en ristning, og opskummer .med 17 vægt% ethyl= chlorid og ekstruderer ud i atmosfæren ved en dysetemperatur på 134°C. Efter passende afsavning (afkortning) af plaststrengen opnås profiler 25 med en massefylde på 0,39 (390 kg/m ) og en glat hård homogen Overf ladehud eller -skal.

Eksempel 4.

30 Eksempel 1 gentages med den ændring, at man i stedet for polystyren tilsætter polyethylen og ekstruderer ud i atmosfæren ved en temperatur på 80°0.,Ρέ denne måde opnår man profiler med en massefylde på 0,21 (210 kg/urO og en glat overfladehud.

Claims (3)

1. Fremgangsmåde til kontinuerlig fremstilling af massive, hule eller åbne profiler af termoplast, ved formgivende ekstru-dering, hvorved et flydende medium anbringes på plaststrengens over-10 flade, før plaststrengens udtræden af dysen, kendetegnet ved, at plaststrengens overflade gøres ru, før dens udtræden af dysen og før, samtidigt med eller umiddelbart efter anbringelsen af det flydende medium.

2. Ekstruderværktøj til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1 og med en profiltildelende dyse og i givet fald en dorn og en dornholder og med tilføringer for det flydende medium før dyseudgangen, kendetegnet ved, at der før dysen (1) er anbragt en aksi-alt forløbende rørformet dyseholder (4), som er forsynet med til-00 føringerne (5) for det flydende medium, og hvis indvendige flade er gjort ru.

3. Ekstruderværktøj ifølge krav 2, kendetegnet ved, at dyseholderens (4) indvendige overflade (4a) er forsynet med en fin ringformig og/eller spiralformig rifling.

4. Ekstruderværktøj ifølge krav 2 eller 3, kendetegnet ved, at den i givet fald anvendte dorn (2) med dens forbindelsesstykker er gjort ru. ?0

3 Z