DK151439B - Programlagerstyret formidlingsanlaeg - Google Patents

Description

O

χ 151439

Den foreliggende opfindelse angår et programlagerstyret formidlingsanlæg, der til udøvelse af funktioner indeholder organer, som styres af en datamaskine, hvilket anlæg er af den art, der er angivet i krav l's indledning.

5 Ved opbygningen af konventionelle formidlingsstatio ner, dvs. ved tilvejebringelse af teletekniske funktioner i stationer uden databehandling, er det kendt at opdele formidlingsstationen i særskilte funktionsblokke, så at der i hver blok gennemføres funktioner, som let kan afgrænses over for funk-10 tioner i andre blokke, så at der ved samarbejdet mellem funktionsblokkene forekommer simplest mulige grænseafsnit med så få signalledninger som muligt. Af eksempler på funktionsblokke kan nævnes abonnentovervågningsblokke, blokke for vælgertrin, blokke til tilslutning af formidlingssta-15 tionen til forskellige signalsystemer ved interurbanforbin-delser, blokke til at analysere mulige forbindelsesbaner og til udvælgelse af en af de mulige forbindelsesbaner samt blokke til debiteringsformål·.

.Principielt findes der kun to funktionsbloktyper.

20 Den første type omfatter udøvende organer, dvs. organer, der udfører direkte teletekniske funktioner, f.eks. i overensstemmelse med koordinatprincippet arbejdende vælgere, og styrende organer, som styrer de udøvende organer, f.eks. forårsager potentialændringer ved koordinatvælgerens manø-25 vrepunkter. Den anden funktionsbloktype omfatter udelukkende styrende organer, der hovedsagelig styrer samarbejdet mellem funktionsblokkene. Eksempelvis hører et markeringsorgan, der gennemfører den nævnte udvælgelse af en mulig forbindelsesbane, til denne anden funktionsbloktype.

30 Hvis der tilføjes en datamaskine til styring af et sådant anlæg, som består af funktionsblokke af begge de nævnte typer, opnås en udvidelse af anlægget, ved hvilken det f.eks. fra publikationen "D-10 Electronic Switching System" i tidsskriftet "Japan Telecommunications Review" - Vol. 13, 35 nr. 3 og 4 samt Vol. 14, nr. 1, er kendt at udforme samtlige styrende organer i det oprindelige konventionelle anlæg som dele af datamaskinen. Datamaskinen består af mindst én

O

2 151439 datamat med en styreenhed og et lager for instruktioner og data, mens funktionerne for det egentlige anlæg henholdsvis de udøvende organers tilstandsdata oplagres i form af instruktions-kolonner i instruktionslageret, henholdsvis i form af datagrup-5 per, såkaldte variabel-grupper, i datalageret, og de adresseres, bearbejdes og ændres ved hjælp af styreenheden. Styreenheden indeholder en aritmetisk enhed og et antal registre, f.eks. informationsregistre og adressenummerregistre, for kortvarigt at oplagre instruktioner, henholdsvis variable og deres adres-10 ser i henholdsvis instruktions- og datalageret, hvilke adresser opnås enten som resultatet af en adresseberegning ved hjælp af en aritmetisk enhed eller afløses som direkte anvendelig variabel fra lagrene. Det er ikke formålet med den foreliggende beskrivelse at forklare den i og for sig kendte arbejs-15 måde for en datamaskine, blot må de i kendte anlæg anvendte adresseringsmetoder kort forklares, da grundideen for anlægget ifølge opfindelsen herved vil fremtræde meget tydeligere.

Som ovenfor nævnt oplagres i instruktionslageret instruktionskolonner, der hvert består af flere instruktio-20 ner. Hver instruktion tildeles et nummer som adresse, og instruktioner i en kolonne har på hinanden følgende, voksende adressenumre ved den benyttede regnemåde. Ved bearbejdning af en kolonne er det normalt, at kolonnens første instruktion adresseres, læses og bearbejdes, og at det sidste trin i 25 hver instruktion medfører, at det hertil hørende adressenummer forøges med én enhed ved den benyttede regnemåde ved hjælp af et "+l"-additionsorgan, hvorved der indledes en adressering af den næste til kolonnen hørende instruktion. Foruden denne normale bearbejdning forekommer der såkaldte 30 hop-instruktioner, som i stedet for det trin, som indebærer en adressenummerforøgelse på én enhed, angiver et helt nyt adressenummer i instruktionslageret, til hvilket adressenummer der skal hoppes for at bearbejde den under dette hopadres-senummer oplagrede information, hvorefter der fortsættes med 35 de instruktioner, hvis på hinanden følgende adressenumre opnås i overensstemmelse med den normale regnemåde.

O

3 151439

Som nævnt ovenfor oplagres der i datalageret såkaldte variable, som udtrykker adresser, konstanter eller tilstandsinformationer. Mens hver instruktion består af et for instruktionslageret udvalgt, konstant an-5 tal binære bits, består de variable af forskellige antal af på hinanden følgende bits i datalageret. I datalageret oplagres ord, der hvert består af et for datalageret udvalgt, konstant antal binære bits, idet der hører et adressenummer til hvert ord. Der findes variable, som omfatter 10 dele af et ord, et helt ord eller mere end ét ord, og det er en af styreenhedens opgaver at bearbejde en bestemt variabel. Hvis det f.eks. drejer sig om tilstandsinformationerne for indbyrdes ens organer, defineres organerne ved hjælp af fortløbende indekstal, og samtlige organers vari-15 able forenes i datalageret til en sammenhængende variabelgruppe, I datalageret kan der tilvejebringes tilgang til en variabel for et bestemt organ, hvis adressenummeret for det ord, som indeholder begyndelsen af gruppens første variabel, det konstante antal bits, som hver variabel i grup-20 pen består af, og organindekstallet kendes. Denne i og for sig kendte datateknik til tilvejebringelse af tilgang til en variabel forklares i forbindelse med et eksempel, hvor det antages, at datalagerets ord hvert indeholder 16 bits, at en variabel-gruppe, der består af 256 variable på hver 25 fire bits, har startadressenummeret 3022, samt at den variable for organet med indekstallet 45 blandt de optrædende indekstal 0-255 skal bearbejdes. De 4 x 45 = 180 bits, som medgår til de variable for organerne med indekstallene 0-44, optager 11 hele ord og 4‘.bits af det tolvte ord i 30 variabelgruppen (180 = 11 x 16 + 4), og den søgte variabel optager følgelig den anden fjerdedel i det tolvte ord med adressenummeret 3033. Styreenheden indeholder et omregningsorgan som gennemfører den nævnte,med henblik på tilvejebringelse af tilgang til en variabel#nødvendige beregning, 35 men det er ikke nødvendigt at gå nærmere ind på omregningsorganets arbejdsmåde for at beskrive det programlagers tyrede formidlingsanlæg.

151439 4

O

De ovenfor forklarede adressenumre for instruktionernes adressering i instruktionslageret og ordenes adressering i datalageret udgør i de kendte programlager-styrede formidlingsanlæg dele af instruktioner og vari-5 able, og der opnås en i sig selv sammenflettet databehandling/ ved hvilken den i det konventionelle anlæg udvalgte opdeling i funktionsblokke fuldstændigt forsvinder. Den nævnte sammenfletning af adresser indebærer i og for sig ingen ulempe for anlægget, når databehandlingen først er 10 kommet i gang på korrekt måde, når datamaskinen arbejder fejlfrit, og når intet ændres ved det egentlige system, dvs. når antallet af udøvende organer ikke ændres, og når de først optrædende organer aldrig skal fornyes med udskiftning med teknisk bedre organer, som er karakteristiske ved 15 andre tilstandsinformationer og andre variabelformer. Fagfolk sammenfatter det nævnte begreb og siger, at den nævnte sammenfletning ikke er ufordelagtig, så længe der ikke kræves· nogen særlig behandling af formidlingsanlægget. Med "særlig behandling" skal her forstås samtlige arbejdsproces-20 ser, som kræves ud over de normale driftsprocesser, f.eks.

ved konstruktion og opbygning, ved ændringer eller udvidelser, eller ved driftsforstyrrelser i et anlæg. På grundlag af erfaringer viser det sig allerede ved igangsætningen, om de anvendte databehandlingsmetoder tillader en sådan særlig 25 behandling eller ej. Efter igangsætningen udgør omkostningerne for særlig behandling ved kendte programlagerstyrede formidlingsanlæg en alt for stor andel af de samlede omkostninger til det driftsklare anlæg, og omkostningerne for en anlægsudbygning må også formindskes, hvis disse anlæg 30 en systemudbyggelse må også formindskes, hvis disse anlæg skal kunne hævde sig økonomisk i forhold til konventionelle anlæg.

Formålet med opfindelsen er at anvise et anlæg af den indledningsvis nævnte art, der er egnet for særlig be-35 handling af den nævnte art, og ved hvilket opdelingen i funktionsblokke ikke forsvinder, selv ved databehandlingen, og ved hvilket det nævnte fletværk for adresserne undgås.

O

5 151439

Dette opnås ved et anlæg,som ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved den i den kendetegnende del af krav 1 angivne udformning og indretning.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under 5 henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser den principielle opbygning af et programstyret formidlingsanlæg ifølge opfindelsen, fig. 2 mere udførligt et sådant anlæg, hvis funktionsblokke er tilknyttet indbyrdes adskilte lagre, og 10 fig. 3 og 4 anlæg, ved hvilke de nævnte særskilte lagre er forenet i anlægslagre.

I fig. 1 anvendes ved det foreslåede formidlingsanlæg den indledningsvis beskrevne anlægsopdeling med de nævnte to funktionsbloktyper. I funktionsblokken FBI hen-15 holdsvis FB3 af den første type er antydet abonnentovervågningskredsløb LAH, henholdsvis vælgertrin TLN som udøvende organ og tilhørende styrende organ LAS, henholdsvis TLS. Derimod er blokken FB2 en funktionsblok af den anden type, og den indeholder en forbindelsesbane-analysator PA. I fig.

20 1 symboliserer de nævnte funktionsblokke FBI, FB2 og FB3 en konventionel formidlingsstation. Sammen med en datamaskine D, af hvilken der i fig. 1 er antydet styreenheden CPU og to funktionsblokke FB4 og FB5, og i hvilken de styrende organer LAS, PA og TLS indgår, opnås et programstyret 25 formidlingsanlæg. Principielt adskiller funktionsblokkene FB4 og FB5 sig ikke fra funktionsblokkene i den egentlige formidlingsstation, efter som den indledningsvis beskrevne funktionsblokopdeling lader sig gennemføre selv ved databehandlingen. Således symboliserer eksempelvis funktionsblok-30 ken FB4 den anden funktionsbloktype, og den omfatter et udelukkende styrende organ JOB med den opgave at tildele funktionerne prioritetsgrader og herved at bestemme rækkefølgen for funktionernes gennemførelse. Funktionsblokken FB5 symboliserer den første type, som omfatter udøvende organer.

35 I datamaskinen er sådanne organer f.eks. indførende og afgivende organer IOQ, som det i fig. 1 er antydet ved symbolet for en magnetbåndafspiller med tilhørende styrende

O

6 151439 organ IOS. For at forstå, hvor nemt en særlig behandling af den ovennævnte art kan udføres på det foreslåede anlæg, er det ikke nødvendigt at sætte sig ind i datamaski-.·. nens og det styrede anlægs arbejdsmåde i højere grad end 5 forklaret ovenfor.

Hvis det lykkes at bibeholde den beskrevne funktionsblokopdeling helt og holdent, også i det programlager-styrede formidlingsanlæg, vil det være let at foretage den særlige behandling. Dette opnås ved, at hver funktionsblok 10 uafhængigt af, om den tilhører det egentlige anlæg eller datamaskinen, for sine styrende organer i princippet omfatter sit eget instruktionslager PS og sit eget datalager DS med adresseringsindgange og læse- henholdsvis skrivekontakter. Det afhænger af datamaskintypen, om en funk-15 tionsbloks instruktions- og datalagre anbringes adskilt fra hinanden eller sammenbygget. Fig. 1 viser det sidstnævnte tilfælde, hvilket betinger et samstemmende antal bits for instruktioner i instruktionslagret og for ordene i datalageret, og i hvilket tilfælde de nævnte læse- henholds-20 vis skrivekontakter via en fælles læse- henholdsvis skriveledning er forbundet med et informationsregister IR i styreenheden. Ved styreenhedens læse- og skriveoperationer i instruktions- henholdsvis datalagrene registreres i informationsregisteret midlertidigt instruktioner henholdsvis 25 variable. Hver funktionsblok omfatter desuden et med styreenheden forbundet adresseringsorgan AD. Det er udelukket at aktivere adresseringsindgangene for et tilhørende lager på anden måde end ved hjælp af det nævnte adresseringsorgan, ved hjælp af hvilket til lageret ankommende adresserings-30 signaler på kendt måde afkodes i en adresseafkoder ADEC.

Det er kendt i funktionsblokke af den første type at anbringe særskilte, såkaldte regionaldatamater, som i sig selv omfatter regionalstyreenheder, regionalinstruktionslagre og regionaldatalagre, og som gennemfører rutinefunk-35 tioner af underordnet art, f.eks. afsøgning af kontrolpunkter for de udøvende organer eller omformning af kaldesig-naler. De nævnte regionalstyreenheder påvirker imidlertid

O

7 151439 ikke samarbejdet mellem funktionsblokkene og kommunikerer med centralenheden CPU på nøjagtig samme måde som de ovenfor nævnte instruktions- og datalagre PS og DS, udelukkende via adresseringsorganet AD. I fig. 1 er der for overskuelig-5 hedens skyld ikke vist nogen regionaldatamat.

Samarbejdet mellem styreenheden og adresseringsorganet er i fig. 1 blot antydet principielt og beskrives mere detaljeret i det følgende. Grundtanken er, at hvert adresseringsorgan omfatter adresseringsparameterregistre 10 APR, i hvilke der oplagres adresseringsparametre, som er knyttet til datastrukturen i de tilhørende funktionsbloklagre og kræves til beregning af adresserne for instruktioner og ord. Da adresseberegningsmåden er ens for samtlige funktionsblokke, anbringes der i styreenheden for samtlige 15 adresseringsorganer en adresseberegningsenhed ACU, som omfatter en vælgeromskifter SD, en aritmetisk enhed ARU, f.eks. det indledningsvis omtalte "+l"-additionsorgan, et adresse-nummerregister AR og det indledningsvis omtalte omregningsorgan TD. Funktionsblokkene tildeles bloknummer, og vælger-20 omskifteren indstilles ved hjælp af et bloknummer, som af styreenheden indskrives i et bloknummerregister VNR. Herved er en af funktionsblokkene opkaldt med henblik på en databehandlingsoperation. Det nævnte bloknummerregister udgør det ene af et antal operationsparameterregistre OPR, via 25 hvilke styreenheden overfører operationsparametre til adresseberegningsenheden. Operationsparametrene angiver i en terminologi for funktionerne i det styrede anlæg, hvilken af de nævnte funktioner der skal udføres, og er således ikke bundet til datastrukturen i de respektive bloklagre. På 30 grundlag af de i adresseberegningsenheden sammenførte adresserings- og operationsparametre beregner denne adressenummeret for en instruktion eller for et ord i de kaldte funktionsbloklagre. Det beregnede adressenummer, der kun gælder for den kaldte funktionsblok, registreres under selve ope-35 rationen i det nævnte adresseregister og overføres via væl-geromskifteren. til den respektive adresseafkoder. Det tids-

O

8 151439 afhængige forløb af operationstrinnene styres af styreenheden i overensstemmelse med i og for sig kendte data-maskinmetoder, som ikke behøver at forklares nærmere her.

Under henvisning til fig. 2 og 3 beskrives ud-5 førligt de i adresseringsparameterregistrene APR registrerede adresseringsparametre og de af styreenheden CPU via operationsparameterregistreret OPR til adresseringsberegningsenheden ACUoverførte operationsparametre. Der er vist to af adresseringsorganerne AD, som hvert omfatter et 10 tilstandskoderegister SR, et antal hopregistre JR og et antal beregningsdataregistre CDR. Vælgeromskifteren SD omfatter et antal vælgerplaner, der i overensstemmelse med det ovenfor anføte indstilles ved hjælp af et i bloknummer-registeret BNR indskrevet bloknummer.

15 Den respektive funktionsbloks tilstand er i binært

kodet form registreret i tilstandskoderegisteret SR, hvorved det f.eks. er defineret, at blokken befinder sig i normal drifttilstand, at blokkens instruktionslager er ved at fyldes med en instruktionssøjle, at blokkens variable opdate-20 res, eller at blokken kontrolleres. En tilstandsvælger SSD forbinder tilstandskoderegisteret for den kaldte blok med en tilstandstabel ST i beregningsenheden. Tilstandstabellen bestemmer, om der på grundlag af dels den foreliggende bloktilstand og dels et kontrolnummer skal overføres et adres-25 senummer til den kaldte funktionsbloks adresseafkoder ADEC

eller ej, idet tabellen aktiverer eller desaktiverer en port GI. Styreenheden registrerer i et til operationsregisteret OPR hørende hjælperegister AXR det nævnte kontrolnummer, som f.eks. består af den kaldende bloks bloknummer. Hvis eksem-30 pelvis abonnentovervågningsblokken FBI i fig. 1 befinder sig i normal driftstilstand, kan der ikke dannes tilgang hertil for indføringsblokken FB5. Da et sådant forsøg på tilvejebringelse af tilgang ikke må optræde ved en fejlfrit arbejdende station, udløser tilstandstabellen i dette tilfælde 35 alarm i en alarmenhed AA. En mere nøjagtig beskrivelse af tilstandstabellen kræves ikke til forståelse af adresseringsforløbet i det foreslåede formidlingsanlæg. Det oven-

O

9 151439 for omtalte adresseregister AR er via porten GI forbundet med en adressevælger ASD, hvis udgange er forbundet med funktionsblokkens adresseafkoder.

I det foreslåede programlagerstyrede formidlings-5 anlæg indeholder en såkaldt global hopinstruktion de operationsparametre, som angiver, til hvilken funktionsblok der skal hoppes, og ved hvilken indhopningsstilling inden for dennes instruktionskolonne databehandlingen skal ske. Indhopningsstillingen er imidlertid ikke som i de kendte 10 anlæg udtrykt ved hjælp af et adressenummer, men ved hjælp af et såkaldt hoptal. Ved at anvende hoptallet opnås den fordel, at det i forbindelse med konstruktionen eller omkonstruktionen af en funktionsblok, men uafhængigt af instruktionssøjlens struktur, defineres, at der skal hoppes ind 15 ved en af et tilknyttet hoptal bestemt operation. Den nævnte indhopningsoperation er en af de funktioner, der udføres af blokken, og som forbliver uændret, selv om den f.eks. i forbindelse med en omkonstruktion får tildelt et nyt løbenummer i det respektive instruktionslager PS's instruktions-20 søjle. Styreenheden registrerer et beordret hoptal som den ene af de ovenfor nævnte operationsparametre i et til operationsparameterregisteret hørende hoptalregister JNR, hvis udgang er forbundet med en hoptalvælger JSD, der ligesom alle vælgere i vælgeromskifteren indstilles på den kaldte 25 funktionsblok, som overfører hoptallet til en hoptalsafkoder JDEC i den kaldte bloks adresseringsorgan. Hoptalsafkoderen er forbundet med det nævnte hopregister JR således, at der sker en læsning af det hopregister, som hører til det overførte hoptal. I hopregisteret er der registreret 30 løbenumre, som hvert for den tilhørende instruktionssøjle definerer forskellen mellem adressenummeret for den første instruktion, det såkaldte søjleadressenummer, og adressenummeret for en af hoptallet defineret indhopningsstilling. Principielt forbindes læseudgangene for samtlige hopregi-35 stre i samtlige adresseringsorganer med den aritmetiske enhed i adresseberegningsenheden. Hvis hver funktionsbloks søjleadressenummer imidlertid, som det er antaget i fig. 2, 10 151439 o er "O", forbindes hopregistrene direkte med det nævnte adresseregister AR, som desuden samvirker med et "+1"--additionsorgan ADD4. Selv uden en nærmere beskrivelse af styreenhedens enkelte styretrin fremgår det, at adres-5 seregisteret på grundlag af et hoptal modtager og registrerer det adressenummer, der efter overførslen via den aktiverede port GI og adressevælgeren til adresseafkoderen for den kaldte funktionsblok adresserer den til det nævnte hoptal hørende instruktion, og at det registrerede adresse-10 nummer ved en normal fortsat gennemførelse af instruktionssøjlen, gang efter gang forøges med én løbenummerenhed.

Ganske vist afbrydes ved såkaldte lokale hopinstruktioner ligeledes den normale gennemførsel af en instruktionssøjle, men der skal hoppes til en lokal indhop-15 ningsstilling inden for selve den pågældende søjle. Skønt det rent principielt intet betyder, om det ved definitionen af en indhopningsstilling drejer sig om en lokal eller en global hopinstruktion, kommer den ved anvendelse af hoptal opnåede og ovenfor omtalte fordel dog hovedsagelig til 20 sin ret i det globale tilfælde. Muligheden for at foretage den ovennævnte særlige behandling af formidlingsanlægget påvirkes nemlig ikke af de lokale hopinstruktioner, og der kræves derfor ingen hoptal knyttet til de lokale indhop-ningsstillinger. For at undgå et alt for stort antal hop-25 registre er det ofte mere hensigtsmæssigt i overensstemmelse med den indledende beskrivelse at definere de lokale indhopningsstillinger ved hjælp af adressenumre, som styreenheden direkte overfører til adressenummerregistreret.

Ved det foreslåede formidlingsanlæg indeholder en 30 instruktion for en læse- henholdsvis skriveoperation i et af datalagrene DS foruden det aktuelle bloknummer operationsparametre, som angiver den beordrede variabel-type og ved en variabel-gruppe indekstallet for det organ, der skal behandles. Imidlertid er variabeltypen ikke, som det er til-35 fældet i kendte anlæg, og som det indledningsvis er forklaret, bestemt ved adressenummeret for det ord, der indeholder variabelgruppens begyndelse, men ved et såkaldt varia- 11 151439 o beltal. Ved at anvende variabeltal opnås den fordel, at læse- henholdsvis skriveinstruktioner forbliver uændrede, selv om opdelingen i lagerfelter for de optrædende variable og variabelgrupperne i det kaldte datalager ændres.

5 En sådan opdelingsændring påtvinges f.eks. af yderligere organer i forbindelse med en udbygning af stationen eller mere moderne organer, hvis tilstandsvariable i forhold til de variable for de hidtil anvendte organer består af et andet antal bits. Styreenheden registrerer et beordret va-10 riabeltal som den ene af de ovenfor nævnte operationsparametre i et til operationsregistrene hørende variabeltal-re-gister VNR, hvis udgang er forbundet med en på den kaldte funktionsblok indstillet variabeltal-vælger VSD, der overfører variabeltallet til en variabeltalafkoder VDEC i adres-15 seringsorganet for den kaldte blok. Variabeltalafkoderen er forbundet med de ovenfor nævnte beregningsadresseregistre CDR således, at der sker en læsning af det beregningsdataregister, som hører til det overførte variabeltal, og som i overensstemmelse med den indledende beskrivelse har regi-20 streret adressenummeret for det datalagerord, der indehol der begyndelsen til den ved det respektive variabeltal definerede variabelgruppe og det antal bits, hvoraf hver variabel i den nævnte gruppe består. Indholdet af det beregningsdataregister, hvortil der er dannet tilgang, og ind-25 holdet af et organindekstal-register DIR overføres til det indledningsvis omtalte omregningsorgan.TD, der på kendt måde til adresseregisteret fører adressenummeret for det ord, som skal læses, henholdsvis skrives, og definerer den respektive variabels bitstilling i informationsregisteret IR 30 indhold. Der behøves i denne forbindelse ikke i detaljer at gås ind på kendt datamaskinteknik, og i fig. 2 og 3 er bitstillingsbestemmelsen blot antydet ved en punkteret funktionslinie fra omregningsorganet til informationsregisteret.

Det fremgår allerede af den foregående beskrivelse, 35 at funktionsblokopdelingen ikke ophæves på grund af databehandlingen, da styreenheden principielt kun har tilgang til instruktionerne og til de variable hørende til den funk-

O

12 151439 tionsblok, hvis bloknummer er registreret i bloknummer-registeret. Følgelig kan hver af funktionsblokkene i det foreslåede formidlingsanlæg, f.eks. i forbindelse med konstruktionen, med en udskiftning på grund af en fejl eller 5 med en omkonstruktion behandles helt og holdent for sig selv under forudsætning af, at den respektive driftsstand er registreret i det tilhørende tilstandsregister. Muligheden for udførelse af den ovennævnte særbehandling af det foreslåede anlæg forklares tydeligere i forbindelse 10 med yderligere eksempler i beskrivelsens slutning.

Selv om det ved den eksisterende datamaskinteknik er mere økonomisk i stedet for mange små lagre at anvende få store lagre, er det ikke af denne grund nødvendigt at afstå fra de ovenfor beskrevne fordele ved en fuldstæn-15 dig funktionsblokorientering. Det antages, at samtlige lagre af funktionsblokke skal bestå af lagerfelter i et anlægs instruktionslager SPS og et anlægs datalager SDS, og at de nævnte anlægs lagre er indrettet i en i fig. 3 vist sammenbygget form således, at anlægslagrenes adresse-20 ringsindgange er forbundet med en fælles anlægsadresseafkoder SADEC, mens anlægslagrenes læse- og skrivekontakter via en fælles ledning er forbundet med informationsregisteret IR i styreenheden CPU. På den måde er den i forbindelse med fig. 2 beskrevne adressevælger overflødig, hvil-25 ket resulterer i en enkelt adressesignalledning fra porten GI's udgang til anlægsadresseafkoderens indgang.

Sammenfatningen af funktionsblokkenes instruktionssøjler i anlægsinstruktionslageret betinger, at hvert adresseringsorgan AD, af hvilke der i fig. 3 er vist to, 30 ved en første udførelsesform omfatter et til adressepara-meterregisteret hørende søjleadresseregister CAR, i hvilket det til funktionsblokken hørende søjleadressenummer er oplagret. Adresseringsorganets søjleadresseregister er forbundet med en søjlevælger CSD, der, når den er indstil-35 let på et af bloknumrene, overfører det respektive søjleadressenummer til en første additionsindgang for et additionskredsløb ADDl, der indgår i den aritmetiske enhed

O

13 151439 ARU, og hvis sumudgang er forbundet med adressenummer-registeret AR. Det flere gange nævnte "+1"-additionsorgan ADD4, henholdsvis det nævnte hopregister JR's læseled-ninger er forbundet med additionskredsløbet ADDl's henholds-5 vis anden og tredje additionsindgang. Ud over de i forbindelse med fig. 2 beskrevne trin adderes på denne måde, f.eks. ved gennemførelsen af en hopinstruktion, søjleadres-senummeret til et af løbenumrene.

Ved en anden udførelsesform, der ikke er vist i 10 fig. 3, oplagres i hopregisteret i stedet for løbenumrene, som hører til de ved hoptallene definerede indhopnings-stillinger, anlægsinstruktionslagerets modsvarende adressenummer, som overføres direkte til styreenhedens adresse-nummerregister. Den nævnte anden udførelsesform kræver så-15 ledes hverken søjleadresseregisteret CAR eller søjlevælgeren CSD og additionskredsløbet ADDI, og den synes derfor ved en umiddelbar betragtning at arbejde mere simpelt end den i fig. 3 viste første udførelsesform. En vigtig fordel ved den første udførelsesform er imidlertid, at der i for-20 bindelse med en omdisponering af anlægsinstruktionslageret, ved hvilken instruktionssøjlerne, hvis indre struktur ikke ændres, flyttes til nye lagerområder, kun kræves en ændring af søjleadressenumre, mens den anden udførelsesform kræver, at samtlige hopregistre på ny opfyldes.

25 Da det ikke er nødvendigt, men tværtimod ville væ re en ulempe for en optimal udnyttelse af anlægsdatalageret, at oplagre samtlige variabelgrupper for en funktionsblok efter hinanden, betinger sammenfatningen af alle variabelgrupper for alle funktionsblokke i anlægsdatalageret blot, 30 at der i adresseringsorganets beregningsdataregister CDR registreres modsvarende adressenumre af anlægsdatalageret SDS for variabelgruppernes startadresser. Dette fører til en dataadressering, som kan sammenlignes med den nævnte anden udførelsesform for instruktionsadresseringen.

35 Hvad angår både dataadresseringen og instruktions adresseringen, har instruktionssøjlernes og variabelgruppernes placering i anlægslagrene ikke ændret noget ved det

O

14 151439 foreslåede anlægs princip, som består i ,at der til hver af funktionsblokkene hører lagre, hvortil der kun kan dannes tilgang ved hjælp af det tilknyttede adresseringsorgan.

5 I fig. 4 er der vist en sammenslutning af alle funktionsblokkenes adresseringsorganer, idet adresseringsorganernes ovenfor nævnte registre indgår i tre lagerfelter for et anlægs adresseringsorgan SAD. Det første lagerfelt SF1, der adresseres ved hjælp af en bloknummerafkoder 10 BDEC, oplagrer for hver funktionsblok et adresseringsord, som er sammensat af i det følgende forklarede grundadresse-numre JBA og CBA for det andet og tredje lagerfelt, af den nævnte tilstandskode samt af det nævnte søjleadressenummer,

Det andet lagerfelt SF2, der adresseres ved hjælp af en an-15 lægshoptal-afkoder SJDEC, omfatter de ovenfor beskrevne hopregistre JR i samtlige adresseriiigsorganer, idet de til en funktionsblok hørende hopregistre- danner en gruppe med på hinanden følgende adressenumre, ét nummer for hvert hoptal, hvorhos det adressenummer, der hører til det første 20 hoptal i en gruppe, danner det ene af grundadressenumrene for det andet lagerfelt, hvilket hopgrundadressenummer JBA hører til den respektive funktionsbloks adresseringsord i det første lagerfelt. Det tredje lagerfelt SF3, der adresseres ved hjælp af en af anlægsvariabeltal-afkoderne SVDEC,

25 omfatter de ovenfor beskrevne bereqnincrsdatareaistre CDR

for alle adresseringsorganerne, idet de til en funktionsblok hørende beregningsdataregistre danner en gruppe med på hinanden følgende adressenumre, ét nummer for hvert variabeltal, hvorhos det adressenummer; der hører til det første 30 variabeltal i en gruppe, danner et af grundadressenumrene for det tredje lagerfelt, hvilket beregningsdatagrundadres-senummer CBA hører til den respektive funktionsbloks adresseringsord i det første lagerfelt.

I adresseberegningsenheden ACU for et med det 35 nævnte anlægs adresseringsorgan SAD forsynet formidlingsanlæg er den ovenfor beskrevne vælgeromskifter overflødig, da bloknummerregisteret BNR direkte føder bloknummerafko-

O

15 151439 deren BDEC for det første lagerfelt, og fordi den tilstandskode, henholdsvis det søjleadressenummer, der indgår i det adresseringsord, hvortil der herved er dannet tilgang, overføres direkte til tilstandstabellen ST, hen-5 holdsvis til additionskredsløbet ADDI. Hopgrundadresse-nummeret, henholdsvis beregningsdatagrundadressenummeret i det adresseringsord, hvortil der er dannet tilgang, overføres til et additionskredsløb henholdsvis ADD2 eller ADD3 i den aritmetiske enhed ARU. De andre addi-10 tionsindgange for de nævnte additionskredsløb henholdsvis ADD2 og ADD3 er forbundet med hoptalregisteret JNR, henholdsvis med variabeltalregisteret VNR, og deres sumudgange er forbundet med anlægshoptalsafkoderen SJDEC, henholdsvis med anlægsvariabeltalafkoderen SVDEC.

15 For bedre at forklare adresseringstrinnet er der i fig. 4 indført et decimaltaleksempel, og det antages, at der skal hoppes til funktionsblokken med bloknummeret 55 ved indhopningsstillingen med hoptallet 2. På basis af denne hopinstruktion registrerer styreenheden i bloknum-20 merregisteret tallet 55 og i hoptalregisteret tallet 2.

Bloknummerafkoderen aktiverer adresseringsindgangen nr. 55 for det første felt SFl i anlægsadresseringsorganet SAD, og det tilhørende adresseringsord læses. Det antages, at det nævnte adresseringsord indeholder 320 for beregnings-25 datagrundadressenummeret, 750 for hopgrundadressenummeret og 460 for søjleadressenummeret, og at tilstandskoden aktiverer porten GI. I additionskredsløbet ADD2 dannes summen 750 + 2 = 752 af hopgrundadressenummeret og hoptallet, hvilken sum overføres til anlægshoptalsafkoderen SJDEC, 30 hvorved der i det andet lagerfelt SF2 dannes tilgang til hopregisteret med adresse numine r e t 752. Det antages, at hopregistergruppen for funktionsblokken med bloknummeret 55 består af fire hopregistre med adressenumrene 750-753.

I forbindelse med fig. 2 er det beskrevet, at der er op-35 lagret løbenumre i hopregistrene, idet løbenummeret O definerer begyndelsen af en instruktionssøjle med et tilknyttet hoptal O. Dette betyder, at der under hvert hop- 16 151439

O

grundadressenummer, f.eks. under adressenummeret 750 for bloknummeret 55, er registreret tallet 0 som løbenummer. Endvidere antages det, at der i hopregisteret med adressenummeret 752 er registreret tallet 25 som løbenummer, hvil-5 ket tal additionskredsløbet ADDI adderer til søjleadres-senummeret 460. Dette resulterer i, at instruktionssøjlen af funktionsblokken med bloknummeret 55 i anlægsinstruktionslageret begynder under adressenummeret 450, og at indhopningsstillingen med hoptallet 2 har adressenummeret 10 460 + 25 = 485.

Endvidere antages det, at den nævnte instruktion med adressenummeret 485 indeholder den ordre i rækkefølge at læse de variable i variabelgruppen med variabeltallet 1 i selve den pågældende funktionsblok med bloknummeret 15 55, og at organet med indekstallet 45 står for tur. Styre enheden registrerer variabeltallet 1 i variabeltalregiste-ret VNR og indekstallet 45 i et med omregningsorganet TD forbundet organindeksregister DIR. Additionskredsløbet ADD3 danner af beregningsdata grundadressenummeret og va- 20 .....riabeltallet summen 320 + 1 = 321, som overføres til an- lægsvariabeltalafkoderen, hvorved der i det tredje lagerfelt SF3 dannes tilgang til beregningsdataregisteret med adressenummeret 321. Det antages, at beregningsdataregistergruppen for funktionsblokken med bloknummeret 55 består 25 af tre registre med tilhørende adressenumre 320-322, idet også variabeltallet 0 anvendes for at definere den ene af de tre optrædende variabelgrupper. Sluttelig antages det, at der i det beregningsdataregister CDR med adressenummeret 321, hvortil der er dannet tilgang, som startadresse 30 for den beordrede variabelgruppe er oplagret nummeret 3022 i anlægsdatalageret og tallet 4 som konstant, hvilket angiver antallet af bits pr. variabel. Det indledningsvis omtalte omregningsorgan TD i adresseberegningsenheden ACU vurderer de overførte beregningsdata og organindekstallet 35 og beregner, at der i anlægsdatalageret, som det er forklaret tidligere, skal læses den anden ordfjerdedel i ordet med adressenummeret 3033.

O

17 151439

Skønt de foreslåede ådresseringstrin er beskrevet under henvisning til de nævnte tre lagerfelter for anlægsadresseringsorganet og de nævnte tre uafhængigt af hinanden arbejdende additionskredsløb, vil det 5 ikke frembyde vanskeligheder for fagfolk inden for data-maskinteknikken at tilpasse de nævnte trin til det anvendte styreenhedsanlægs arbejdsmåde. Hvis der f.eks. anvendes yderligere registre og porte, kan man nøjes med et enkelt additionskredsløb, eller det er muligt at for-10 ene de nævnte tre afkodere for anlægsadresseringsorganet SAD til en enkelt afkoder. Desuden er det en af styreenhedens opgaver tidsmæssigt at skille tilgangene til instruktionslageret fra tilgangene i datalageret og desuden at styre f.eks. "+1"-additionsorganet ABD4's an-15 vendelse. I den foreliggende beskrivelse er det ikke nødvendigt at gå nærmere ind på den i og for sig kendte da-tamaskinteknik, som i fig. 2-4 blot er antydet ved tre porte G2, G3 og G4, der styrer indgangene for at adres-senummerregisteret AR og anvendelsen af "+l"-additions-20 organet ADD4.

I fig. 2-4 er adresseringsorganernes registre, henholdsvis anlægsadresseringsorganets lagerfelter blot gennem læseledninger forbundet med styreenheden, og forløbet ved adresseringen af en funktionsbloks instruktio-25 ner og variable beskrives under den forudsætning, at grundadresserne, løbenumrene, beregningsdata osv. allerede er registreret i hertil indrettede registre, henholdsvis lagerfelter. I det mindste ved formidlingsanlæggets igangsætning, men også ved udvidelser, forbedringer og ved af-30 hjælpning af fejl, må adresseringsorganerne opfyldes. Det er derfor hensigtsmæssigt at indordne anlægsadresseringsorganet i en funktionsblok af den anden type, idet denne adresseringsfunktionsblok tilknyttes en modsvarende adresseringsinstruktionssøjle i anlægsinstruktionslageret, hvor-35 hos anlægsadresseringsorganets lagerfelt danner anlægsadresseringsfunktionsblokkens variabelgrupper. Ved hjælp af adresseringsblokkens instruktionssøjle bestemmes ud over de beskrevne adresseringstegn f.eks. også, på hvilken måde

O

18 151439 der ved hjælp af opfyldningsorganerne og på basis af en undersøgelse af uudnyttede områder i datamaskinens lagre tilvejebringes og indskrives variable for anlægsadresseringsorganet.

5 Por i forbindelse med et eksempel at vise,, hvor nemt det er at udføre den ovennævnte særlige behandling af det foreslåede formidlingsanlæg, antages det, at der for den ene af funktionsblokkene skal indføres en forbedret instruktionssøjle, hvilken foranstaltning ved kendte, 10 i sig selv indflettede anlæg nødvendiggør en omorganisering af lagrene, dvs. en principiel nyopfyldning og en ny kontrol af samtlige instruktionssøjler samt i forbindelse hermed et fuldstændigt anlægsstop. Ved det foreslåede anlæg indføres den nye instruktionssøjle i en reservefunk-15 tionsblok med et reservebloknummer. Opfyldningen, henholdsvis opdateringen og kontrolleringen af reserveblokken sker i tidsafsnit, som i overensstemmelse med de i og for sig kendte regler for forskellige prioritetsgrader er bestemt for sådanne specialfunktioner, så at der herved ikke sker 20 nogen forstyrrelse af det normale arbejde, der fortsætter med den oprindelige funktionsblok, indtil reserveblokken er klar til at overtage arbejdet. Blokudskiftningen sker ligeledes uden at forstyrre det normale arbejde, idet blokudskiftningen består i, at den oprindelige blok tildeles 25 en ventetilstand, og at reserveblokken tildeles den normale driftstilstand, mens en bloknummeromformer BNCT, med hvilken bloknummerregisteret BNR som antydet i fig. 4 er forbundet, omformer den oprindelige bloks bloknummer til reservebloknummeret. Hvis den nye blok ved det normale ar-30 bejde endu ikke arbejder fejlfrit, sker der blot en tilbagevenden til den gamle blok. Når det efter en prøveperiode har vist sig, at den gamle blok ikke længere er nødvendig, erstattes dens oprindelige adresseringsord med reserveblokkens ådresseringsord. Herved tildeles reserveblok-35 ken automatisk det oprindelige bloknummer, så at den nævnte blokomformer frigøres, og reservebloknummeret atter er disponibelt for den næste særbehandling. En fuldstændig stands-

O

19 151439 ning med en fuldstændig nyopfyldning af lagrene eller en anden driftafbrydelse forekommer ikke ved særbehandling af det foreslåede anlæg.

Det indses let, at det ovenfor beskrevne, for-^ styrrelsesfri overgangsforløb fra en gammel til en ny funktionsblok har stor betydning for en formidlingsstation, som af driftssikkerhedsgrunde på kendt måde anvender to parallelt arbejdende datamater. Ved kendte anlæg umuliggør den nævnte omorganisation af den ene datamats lagre et parallelt samarbejde med den endu ikke omorganiserede anden datamat, fordi hvert operationstrin for den ene datamat skal sammenlignes med det tilsvarende trin for den anden datamat. Først når begge datamaterne er omorganiseret, hvilket er forbundet med en fornyet anlægs-15 start, ved hvilken samtlige netop da bestående forbindelser bryder sammen, er den ønskede driftssikkerhed ved paralleldriften atter tilvejebragt.

Hvis to anlæg ifølge den foreliggende opfindelse arbejder parallelt, og der opstår en fejl, lettes fejl-20 søgningen allerede ved, at den netop i alarmtilfælde kaldte funktionsblok altid er registreret i bloknummerregisteret.

Når det på i og for sig kendt måde er konstateret, for hvilken datamat den nævnte blok er fejlbehæftet, forbindes den fejlfri blok med begge datamaterne. Dette betyder, at drifts-25 sikkerheden er næsten 10.0% genetableret. Derefter udskiftes den fejlbehæftede blok, som det er beskrevet ovenfor, og sluttelig genoptages det fuldstændige samarbejde. En fornyet start af teletrafik forekommer slet ikke i forbindelse med afhjælpningen af en fejl.

30 Hvis der skal indføres en forbedret instruktions søjle i det foreslåede formidlingsanlæg med to parallelt arbejdende datamater, udskiftes søjlerne i begge datamaterne, som det er beskrevet ovenfor, under anvendelse af reser-vebloknumre, idet de nævnte trin ved skiftningen udføres 35 fuldstændigt parallelt i de to datamater. Der forårsages ingen driftsforstyrrelse på grund af denne ændring, og driftssikkerheden formindskes ikke under en sådan særlig behandling.

Claims (8)

0 20 151439 Patentkrav.

1. Programlagerstyret formidlingsanlæg, der til udførelse af funktioner indeholder organer, som styres af en datamaskine, hvilket anlæg til udførelse af forskellige or-j- gan- og datamaskinfunktioner indeholder dels funktionsblokke (FBI, FB3, FB5) af en første type, af hvilke hver blok udfører funktioner, som er afgrænsede fra de andre blokkes funktioner, og af hvilke hver blok indeholder udøvende organer samt for de udøvende organers styring nødvendige styrende ^ organer, og dels funktionsblokke (FB2, FB4) af en anden type, af hvilke hver blok alene indeholder styrende organer (PA, JOB), som udfører styrefunktioner, hvorhos de styrende organer for begge funktionsbloktyper indgår i datamaskinen, som til anlægsstyringens gennemførelse omfatter mindst én styreenhed ^ (CPU), der er forbundet med de styrende organer for de nævnte funktionsblokke, kendetegnet ved, a) at hver af de nævnte funktionsblokke (FBI, FB2, FB3, FB4, FB5) er defineret ved et tilhørende funktionsbloknummer, . b) at der i hver funktionsblok til oplagring af de respek- M W tive styrende organers styreinformation er tilvejebragt et instruktionslager (PS) og et datalager (DS), hvis adresseringsindgange over en adresseafkoder (ADEC) er forbundet med et kun til den respektive funktionsblok hørende adresseringsorgan (AD) med tilhørende 2 5 lagre, samt c) at der findes en vælgeromskifter (SD), som ved hjælp af et af de nævnte funktionsbloknumre indstilles således, at adresseringsorganet (AD) for den herved definerede funktionsblok forbindes med styreenheden (CPU), O V/ som på sin side ved hjælp af den i adresseringsorganet (AD) oplagrede information styrer skrivningen henholdsvis læsningen i de nævnte instruktions- og datalagre, idet de i adresseringsorganet (AD) indeholdte informa-^ tioner angiver sammenhængen mellem adresseringsorganets (AD) indgangsadresser og instruktionslagerets (PS) samt 21 151439 O datalagerets (DS) adresser.

2. Anlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, a) at hvert adresseringsorgan (AD) indeholder et tilstandskoderegister (SR), i hvilket den tilhørende funk- 5 tionsbloks driftstilstand er lagret i kodet form, og hvilket tilstandskoderegister er forbundet med en tilstandsvælger (SSD) for vælgeromskifteren (SD), og b) at styreenheden (CPD) indeholder tilstandsovervågningsorganer (ST, AXR, Gi), som i afhængighed af den via •^0 tilstandsvælgeren modtagne tilstandskode overvåger den nævnte skrivning, henholdsvis læsning i funktionsblokkens lagre (PS, DS), (fig. 2).

3. Anlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, a) at hvert adresseringsorgan (AD) indeholder adresse-ringsparameterregistre (APR), i hvilke der er oplagret adresseringsparametre, som definerer styreinformationens oplagringsstruktur i lagrene for den tilhørende funktionsblok, b) at der i styreenheden (CPU) findes en for samtlige 20 adresseringsorganer fælles adresseberegningsenhed (ACU) og hermed forbundne operationsparameterregistre (OPR), til hvilke hører et bloknummerregister (BNR), og i hvilke der til gennemførelse af en styreoperation er oplagret sådanne parametre, som ikke er bundet til den 25 nævnte oplagringsstruktur, samt c) at adresseberegningsenheden (ACU) omfatter en aritmetisk enhed (ARU) og er indrettet til i et adressenummerregi-ster (AR) at registrere et på grundlag af adresserings-og operationsparametrene beregnet adressenummer, der 50 overføres til de tilhørende lagres (PS, DS) adresseaf kodere (ADEC) via en på den respektive funktionsblok indstillet adressevælger (ASD) i vælgeromskifteren (SD)f (fig. 2).

4. Anlæg ifølge krav 3, kendetegnet ved, 55 a) at adresseringsparameterregisteret (APR) i hvert af adresseringsorganerne (AD) indeholder et antal bereg- 151439 O ningsdataregistre (CDR), hvortil der kan dannes tilgang ved hjælp af en variabeltalafkoder (VDEC), og som hvert er defineret ved hvert sit tilhørende variabeltal, hvilke registre er indrettet til at registrere be-5 regningsdata, som indeholder en cifferkonstant, der angiver, af hvor mange på hinanden følgende bits i datalageret (DS) hver af et antal af det nævnte variabeltal definerede variable består, hvilke variable indgår i styreinformationen for den respektive funktions-2q blok og i rækkefølge efter hinanden danner en varia belgruppe, hvis begyndelse indgår i et datalager-ord, hvis adressenummer ligeledes hører til de nævnte beregningsdata , b) at indretningen er en sådan, at de nævnte beregnings- ^5 data overføres til et i adresseberegningsenheden (ACU) anbragt omregningsorgan (TD) for her at omregnes således, at der til adressenummerregisteret (AR) overføres det adressenummer, under hvilket der i datalageret (DS) kan dannes tilgang til en af styreenheden 20 (CPU) beordret variabel i den nævnte variabelgruppe, samt c) at operationsparameterregistrene (OPR) indeholder et variabeltalregister (VNR) til registrering af variabeltal, som via en variabeltalvælger (VSD) i vælger- 25 omskifteren (SD) føres til en af de nævnte variabel- talafkodere (VDEC), (fig. 2).

5. Anlæg ifølge krav 3, kendetegnet ved, a) at adresseparameterregistrene (APR) i hvert af adresseringsorganerne (AD) indeholder et søjleadresseregi-30 ster (CAR), hvori der er registreret et søjleadresse- nummer, og et antal hopregistre (JR), hvortil der kan dannes tilgang ved hjælp af en hoptalafkoder (JDEC), og i hvilke der er registreret løbenumre, hvorhos der ved hjælp af søjleadressenummeret dannes tilgang til 35 begyndelse af en instruktionssøjle, hvortil der kan dannes tilgang ved hjælp af på hinanden følgende 23 1 5 1 43 9 o adressenumre for instruktionslageret/ og som indgår i styreinformationen for den pågældende funktionsblok, mens hvert af løbenumrene angiver forskellen mellem søjleadressenummeret og adressenummeret for en ved et 5 af et antal hoptal defineret instruktion i den nævnte instruktionssøjle, b) at operationsparameterregistrene (OPR) indeholder et hoptalregister (JNR) til registrering af de nævnte hoptal, der i hvert adresseringsorgan definerer hvert 20 sæt hopregistre, og som via en hoptalvælger (JSD) for vælgeromskifteren (SD) føres til en af de nævnte hop-talafkodere (JDEC), samt c) at en til vælgeromskifteren hørende og med adresseringsorganernes søjleadresseregistre (CAR) forbundet 25 søjlevælger (CSD) er forbundet med en første indgang for en til den aritmetiske enhed (ARU) hørende første additionskreds (ADDI), med hvis anden indgang hopregistrene (JR) for samtlige adresseringsorganer er forbundet, og hvis sumudgang er forbundet med adressenum- 20 merregistreret (AR),(fig. 3).

6. Anlæg ifølge et hvilket som helst af kravene 3-5, kendetegnet ved, at de nævnte af en styreenhed (CPU) styrede med separate adresseafkodere (ADEC) forsynede instruktions- og datalagre (PS, DS) samt de nævnte adressevæl- 25 gere (AD) udgøres af lagerfelter i et anlægs instruktionslager (SPS) og i et anlægs datalager (SDS), der er forsynet med i det mindste én med adressenummerregisteret (AR) forbundet anlægsadresseafkoder (SADEC), hvorhos der i hvert lagerfelt oplagres én af variabelgrupperne, henholdsvis instruktions- 2o søjle, af hvilke en funktionsbloks styreinformation består.

7. Anlæg ifølge krav 2 og 6, kendetegnet ved, a) at de nævnte tilstandsregistre og adresseringsparameterregistre for alle adresseringsorganerne udgøres af 35 lagerfelter (SFl, SF2, SF3) i et anlægsadresseringsor gan (SAD), b) at den nævnte vælgeromskifter udgøres af en bloknummeraf- 24 151439 O koder (BDEC), c) at de nævnte hoptalafkodere, henholdsvis variabeltal- afkodere for alle adresseringsorganerne udgøres af en anlægshoptalafkoder (SJDEC) , henholdsvis en anlægs-5 variabeltalafkoder (SVDEC), hvilke afkodere er indret tet til i de nævnte lagerfelter (SF1, SF2, SF3) at danne tilgang til adresseringsord og de nævnte løbenumre for hopregistrene (JR), henholdsvis de nævnte beregningsdata for beregningsdataregistrene (CDR), mens hvert adres-20 seringsord, hvortil der er dannet tilgang ved hjælp af et af bloknumrene, foruden den nævnte tilstandskode og det nævnte søjleadressenummer indeholder et hopgrund-adressenummer (JVA), der i det med anlægshoptalafkode-ren (SJDEC) forbundne lagerfelt (SF2) for instruktions-25 søjlen af den respektive funktionsblok danner tilgang til det løbenummer, som er defineret ved hoptallet "O", og et beregningsdatagrundadressenummer (CBA), der i det med anlægsvariabeltalafkoderen (SVDEC) forbundne lagerfelt (SF3) danner tilgang til den respektive funktions-20 bloks beregningsdata for den variabelgruppe, som define res ved variabeltallet "0", c) at indretningen er en sådan, at det i hoptalregisteret (JNR) registrerede hoptal og det nævnte hopgrundadressenummer (JBA) føres til en anden additionskreds (ADD2), 25 hvis siimudgang er forbundet med den nævnte anlægshoptal afkoder (SJDEC), samt d) at indretningen er en sådan, at det i variabeltalregisteret (VNR) registrerede variabeltal og det nævnte beregningsdatagrundadressenummer (CBA) føres til en 20 tredje additionskreds (ADD3), hvis sumudgang er forbun det med den nævnte anlægsvariabeltalafkoder (SVDEC), (fig. 4).

8. Anlæg ifølge krav 7, kendetegnet ved, at anlægsadresseringsorganet (SAD) er således udformet, at 35 dets lagerfelter (SFl, SF2, SF3) er indrettet som lagerfelter af henholdsvis anlægsinstruktions- og anlægsdatalageret 151439 O (SPS, SDS), samt at der dannes tilgang til de nævnte adresseringsord, løbenumre og beregningsdata ved hjælp af anlægsadresseafkoderen (SADEC).