DK151045B - Forstoeverdyse til afgivelse af en under overtryk staaende vaeske i taageform - Google Patents

Description

! 151045

O

Opfindelsen angår en forstøverdyse til afgivelse af en under overtryk stående væske i tågeform, hvilken dyse omfatter i det mindste en første og en anden del, som ligger mod hinanden med endeflader, der er tværstil-5 lede i forhold til aksen (MA) gennem en udløbsåbning i den første del, og 'der mellem delene er udformet strømningsveje, som har et centralt udløbskammer med flere i forhold til aksen (MA) i hovedsagen tangentialt deri udmundende kanaler fra i det mindste et omgivende ring-10 kammer, hvorhos der i kanalerne i hovedsagen vinkelret på disse udmunder andre, i aksial retning forløbende kanaler, gennem hvilke den under tryk stående væske ude fra kan ledes til strømningsvejene.

Fra beskrivelsen til fransk patent nr. 2.325.434 15 kendes en forstøverdyse af denne art, med et sprøjtehoved, der indeholder ringkanaler og et centralt hvirvelkammer til finest mulig opspaltning af produktet, som skal forstøves. Dette sprøjtehoved har imidlertid flere ulemper, især den at hvirvelkammeret tillader en ukontrolleret 20 strømning af produktet. Desuden er der ingen indretninger til at forøge strømningshastigheden af produktet i retning mod udløbet. Dette sprøjtehoved er derfor ikke egnet til at afgive fint forstøvede produkter, som er opbevaret under et kun relativt ringe tryk og uden drivgas.

25 Fra beskrivelsen til USA-patent nr. 3.652.018 kendes endvidere en forstøverdyse, som anvendes til mekanisk opbrydning af en væskestrøm under dannelse af en tåge af fine dråber. Denne kendte dyse er lettere at fremstille end en dyse med lignende trask, som kendes fra beskrivelsen til 30 USA-patent nr. 3.083.917. Tilførselskanalerne ved dysen ifølge USA-patent nr. 3.652.018 er indbyrdes adskilte ved skilleelementer, f.eks. afbøjningsplader, og tilførselskanalerne udgår fra et fælles ydre ringkammer og er afsluttet i en fælles, central udløbsåbning.

35 2 151045 o

Et arrangement omfattende fire tilførselskanaler, der udgående fra et ydre ringkammer udmunder tangentialt i væggen af et centralt, cylindrisk blandekammer for at udvirke en forbedret forstøvning af væskematerialet, er 5 også kendt fra beskrivelsen til USA patent nr. 1.594.641.

Disse kendte forstøverdyser tilfredsstiller imidlertid ikke fuldt ud de krav, som må opfyldes ved en række nutidige, til forstøvning bestemte produkter, f.eks. hårlak, deodoranter, luftopfriskere eller insektdræbende mid-10 ler. Den forstøvede tåge må således indeholde dråber med en størrelse på mellem 5 og lO^u, hvilket f.eks. er særlig betydningsfuldt i forbindelse med hårlak, med henblik på at opnå en hurtig fordampning, så at håret ikke sammenfiltres, når frisuren bringes på plads efter påføringen.

15 Luftopfriskere og insektdræbende midler må fordampe hur tigt eller strømme ud i luften, så at de ikke beskadiger møbler, vægge, tapeter eller parketgulve. Samtidig med at der skal opnås en meget fin partikel-eller dråbestørrelse må det forstøvede produkt tillige være i besiddelse af en 20 tilstrækkelig stærk, kollisionskraft, hvis der er tale om hårlak, idet denne ikke alene skal ligge oven på håret, men tillige trænge ind i dette, hvilket sikrer en luftig frisure. Hvis der er tale om luftopfriskere og insektdræbende midler, må den forstøvede tåge kunne gennemtrænge 25 det til behandling bestemte luftrum i så vid udstrækning som mulig.

Kommercielt tilgængelige forstøverdyser, f.eks. at den art, der anvendes ved aerosoldåser eller pumpeforstøvere, nødvendiggør et tryk på i det mindste 6 ato for frembring-30 else af tåger med den Ønskede kvalitet, når de anvendes uden en til væskeform omdannet gaskomponent, eller omkring 3 ato, hvis en sådan komponent er til stede, idet et drivmiddel bestående af en til væske omdannet gas som bekendt trykaflastes i kontakt med den omgivende luft for derefter 35 afgørende at bidrage til dannelsen af fine dråber i den forstøvede tåge.

O

3 151045

Idet en i overensstemmelse med opfindelsen udformet forstøverdyse fortrinsvis skal anvendes i forbindelse med en trykforstøvning uden til væske omdannet gas samt uden en luftpumpe og uden andre drivmidler (dvs. i såkaldte 5 drivgasfrie uddelingsaggregater), hvor der er tilstræbt et maksimalt tryk på 2,4 ato eller endog mindre tryk, i afhængighed af oplagringstiden, er det tilstræbt at konstruere dysen på en sådan måde, at den ved et forholdsvis lavt tryk er i stand til at tilvejebringe den nødven-10 dige tågekvalitet, samtidig med at den er enkel og derfor økonomisk at fremstille, idet det yderligere er forudset, at dersom til væske omdannet gas er til stede i produktet og trykkene er tilsvarende højere, skal der kunne opnås en hidtil ukendt, væsentligt forøget finhed af partiklerne 15 i den ved hjælp af en dyse ifølge opfindelsen tilvejebragte, forstøvede tåge.

Dette er ifølge opfindelsen opnået med en forstøverdyse af den indledningsvis nævnte art, som er ejendommelig ved det i krav l's kendetegnende del angivne. Specielle udfø-20 relsesformer for forstøverdysen ifølge opfindelsen fremgår af underkravene.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser et længdesnit gennem et forstøverhoved 25 med en todelt forstøverdyse ifølge opfindelsen, fig. 2 et tværsnit gennem en dysekerne, som udgør en første del af en udførelsesform for forstøverdysen ifølge opfindelsen efter linien II-II i fig. 1 og i større målestok (det i fig. 1 viste snit er i fig. 2 antydet ved snit-30 pilene I-I), fig. 3 et længdesnit gennem den i fig. 2 viste dysekerne langs linien III-III i fig. 2, fig. 4 et længdesnit gennem et dysehus, der udgør en første del af en udførelsesform for forstøverdysen, som pas-35 ser til den i fig. 2 og 3 viste dysekerne,

O

4 151045 fig. 5 et længdesnit gennem et midterområde af en forstøverdyse, som er sammensat af de i fig. 3 og 4 viste dele og i større målestok, fig. 6 et tværsnit gennem en udførelsesform i lig-5 hed med den i fig. 2-5 viste, men forsynet med seks tilførselskanaler , fig. 7 et tværsnit gennem en yderligere udførelsesform for en dysekerne, der er forsynet med tre turbulenstrin, 10 fig. 8 et længdesnit gennem en del af den i fig. 7 viste dysekerne, fig. 9 et tværsnit gennem en dysekerne svarende til den i fig. 2 viste, men forsynet med yderligere tilførselskanaler for indføring af et andet medium, 15 fig. 10 et længdesnit gennem en forstøverdyse, der er forsynet med en dysekerne ifølge fig. 9 og med en tilførselsventil samt tilførselskanaler for et andet medium, fig. 11 set forfra og delvis i snit en udførelsesform for en forstøverdyse, der er forsynet med et dyse-20 udløb, en ringsugekanal og en reguleringsventil som vist i fig. 10, fig. 12 viser en forstøverdyse svarende til den i fig. 11 viste, men forsynet med simple sugeåbninger for et andet medium, og 25 fig. 13 et aksialt længdesnit gennem en anden ud førelsesform for et forstøverhoved indeholdende en forstøverdyse ifølge opfindelsen.

I fig. i er i længdesnit vist et aktiveringshoved 30, som i sin sidevæg 30a har en reces 31, hvori er an-30 bragt en foretrukken udførelsesform for forstøverdysen ifølge opfindelsen. Forstøverdysen består af en første del i form af et bægerformet dysehus 33 og en anden del i form af en dysekerne 32, som er optaget i en reces 33a, der er udformet i den indre endevæg i dysehuset 33.

35 Dysekernen 32 bærer fordybninger, som er udformet i den 5 151045

O

forreste endeflade 32a, som er i tætnende kontakt med recessen 33a's bund 33b og vender mod en udløbsåbning 41, ligesom der er udformet fordybninger i dysekernens perifere væg 32b, der er i tæt kontakt med recessen 33a1s sidevæg 5 33c, hvilke fordybninger danner det indre dysehulrum, som omfatter ringkamre og kanaler, når dysen er fremstillet ved samling af dysekernen 32 og dysehuset (dysekappen) 33.

De nævnte fordybninger er navnlig vist i den i fig.

2 og 3 afbildede dysekerne 32.

10 Aktiveringshovedet 30 bærer på sin underside en bøs ning eller halsdel 34, der er åben nedad, og hvori ventilakselen fra en aerosoldåse kan være monteret på kendt måde.

Det indre af bøsningen 34 danner en hovedtilførselskanal 27, fra hvis øvre endeområde der i aktiveringshovedet 30 forløber fire forsyningskanaler 35, der er udformet som langsgående noter i dysekernen 32's perifere væg 32b og forløber i aksialretningen i forhold til dysens midterakse MA og udmunder vinkelret i fordybninger i endefladen 32a, der danner dysens turbulenssystem. Turbulenssystemet omfat-20 ter, således som det fremgår af fig. 2, fire tilførselskanaler 36, der ved deres tilførselsåbninger 36a er forbundet med den forreste ende af en af de aksiale forsyningskanaler 35, og som alle forløber skævt i forhold til dysens midterakse i et plan, der skærer denne akse under 25 en ret vinkel, og som indmunder tangentialt i et fælles første yderste ringkammer 37, hvorhos deres mundinger eller udløbsåbninger 36b er symmetrisk fordelt anbragt omkring den ydre periferivæg 37a i ringkammeret 37 (fig. 2) og sammen med den nævnte perifere væg danner styreranden 30 36c.

Fra ringkammeret 37 forløber fire kanaler 38 hørende til det næste turbulenstrin indad og ind i dysen i et andet, indre ringkammer 39, som omgiver et taplignende afbøjningsfremspring 40, der rager op fra det plan, der er bestemt af tilførselskanalerne 36's bundflader 36d (fig. 3) og frem til i det væsentlige nær tilførslen til dysens udløbsåbning 41.

35

O

6 151045

Som det fremgår af fig. 3, er ringkamrene og kanalerne hermetisk dækkede eller i det mindste væsketæt dækkede af bundfladen 33b i recessen 33a. En under tryk stående væske, der strømmer gennem dysens indre hulrum, kan så-5 ledes kun bevæge sig gennem kanalerne og de ringformede kamre i retning frem mod dysens udløbsåbning 41.

Den bedste koniske udformning af tilførselskanalerne 36 opnås, hvis der trækkes en tangent fra kanalsiden 35a frem til ringkammeret 27's periferi og samtidig en ret li-10 nie fra kanalsiden 35b gennem skæringspunktet 37a mellem tangenten og ringkammeret 37. Det har vist sig fordelagtigt at vælge bredden af ringkammeret 37 på en sådan måde, at den er lig med bredden af mundingerne 36b i tilførselskanalerne 36 i ringkammeret 37. Denne opbygning muliggør at den 15 under tryk fra forsyningskanalerne 35 strømmende væske ac-celeres på grund af indsnævringen af tilførselskanalerne 36 frem mod disses udmunding i ringkammeret 37, ligesom der tilvejebringes en centrifugalkraftkomponent i væsken ved hjælp af den drejebevægelse, som væsken udsættes for i ring-20 kammeret 37. Desuden frembringes en sugevirkning i ringkammeret 37 ved hver munding 36b i en tilførselskanal 36. Den optimale anbringelse af randen 38d i tilførselsåbningen 38a for de indre tantiale kanaler 38 i det andet turbulenstrin opnås ved fra det første kontaktpunkt på randen 36c 25 mellem den rette linie 35B-37A og ringkammervæggen 37a at trække en tangent til det andet ringkammer 39's periferi, medens den optimale bredde af tilførselsåbningerne 38a for de indre kanaler 38 opnås ved at trække en ret linie fra det punkt 39A, hvor denne tangent berører det andet ring-30 kammer 39 og frem til punktet 35A på forsyningskanalen 35's siderand 35a. Det har vist sig fordelagtigt at lade bredden af ringkammeret 39 have en sådan størrelse, at den er lig med summen af bredden af indmundingerne af de indre tangentiale kanaler 38 i ringkammeret, hvorved dia-35 meteren af det taplignende fremspring 40 ligeledes er be-

O

7 151045 stemt. Højden af de ydre tangentiale tilførselskanaler 36 i aksialretningen forbliver -uændret, medens de indre kanaler 38 derimod ikke blot i sideretningen, men også i højden indsnævres fra deres tilførselsåbninger 38a mellem 5 de to aksiale vægrande 38c og 38d og frem til deres mundinger 38b i ringkammeret 39. Denne indsnævring er ikke kontinuerlig, men er afbrudt ved et afbøjningsfremspring 23, der danner en forhindring, som genererer en mekanisk opbrydning og en turbulensdannelse allerede under accele- 10 reringen af væsken (fig. 2 og 3). Den rundtgående rand omkring fremspringet 40's forreste flade, der fortrinsvis har en fordybning 40a (fig. 5fører ligeledes til turbulensdannelse i den gennem de indre kanaler 38 strømmende væske. En yderligere tubulensdannelse frembringes 15 ved en ringformet vulst 42, som er anbragt på indersiden af dysehuset 33 omkring dysens udløbsåbning 41 (fig. 4).

I en forstøverdyse ifølge opfindelsen accelereres en under tryk stående væske, bringes i rotation og op-hvirvles på reguleret måde, hvilket fører til bedst mulig 20 udnyttelse af den forhåndenværende udstrålingskraft. Vo- ' luminet af hovedtilførselskanalen 27 er forholdsvis stort sammenlignet med de henholdsvis aksiale og tangentiale kanaler, som er tilsluttet hovedtilførselskanalen 27.

Dennes i forhold til de efterfølgende kanaler overdimen-25 sionerede volumen er på den anden side nødvendig for at den forhåndenværende trykkraft, som væsken påføres, ubegrænset bringes til at virke frem til kanalerne 35, medens de aksiale og tangentiale kanaler forbliver frie, selv når en væske, som hurtigt tørrer, som følge af en langsom 30 fordampning af en forholdsvis stor mængde væske er oplagret i hovedtilførselskanalen 27.

Sprøjteydelsen af forstøverdysen ifølge opfindelsen kan tilpasses til en bestemt viskositet af væsken ved passende ændring af tværsnittet af de aksiale kanaler 35 og 35 tillige af tværsnittet af rummene 36, 37, 38 og 39 i dy-

O

8 151045 sens indre. En større viskositet af væsken kræver selvsagt et større tværsnitsareal end en væske med lav viskositet.

Størrelsen af dråberne i tågen kan indstilles ved at ændre afstanden mellem det taplignende fremspring 40 5 og en ringribbe 42 på dysehuset 33. Desto mindre afstand, desto mindre dråbestørrelse. Afstanden må naturligvis ikke gøres for lille, idet noget sådant ville reducere udstrålingshastigheden og derfor forøge udstrålingsvinklen af den forstøvede tåge, med mindre disse virkninger er ønsket ved 10 et bestemt produkt. Tågens udstrålingsvinkel afhænger tillige af længden af dysens udløbsåbning 41 i dysehuset 33.

Desto længere udløbsåbning 41, desto mindre er denne vinkel.

I fig. 4 og 5 er der vist en yderligere fordelagtig udførelsesform for forstøverdysen ifølge opfindelsen. Dyse-15 kernen 32 svarer til den i fig. 1-3 viste dysekerne 32, med undtagelse af, at der i stedet for det andet ringkammer 39 er tilvejebragt et turbulenskammer 45, som er udformet ved at fremspringet 40 bærer en aksial fremspringende ringflange 44. Den inden for flangen dannede fordybning 40 i 20 fremspringets forreste endeflade begrænser turbulenskammeret 45 indad, medens recessen 33a's bundflade 33b i udsparinger 33a i dysehuset 33 begrænser dette kammer udad, hvorhos ringvulsten 42, hvis ydre diamter er en smule mindre end den indre diameter af ringflangen 44, rager en smule 25 ind i turbulenskammeret 45. Der er således tilvejebragt en ringspalte 46 mellem ringflangen 44 og ringvulsten 42, hvilken spalte giver anledning til en betydelig stigning i turbulensen i turbulenskammeret 45, navnlig hvis den øvre rand af ringvulsten 42 rager frem til planet for ringflan- 30 gen 44's øvre rand eller ud over dette plan og ind i turbulenskammeret 45's indre (fig. 5).

Ved den i fig. 4 viste udførelsesform er dysehuset 33 på sin indre rand, der omgiver recessen 33a, forsynet med en ringformet flange eller sikke 28, som ligger så tæt an

QfT

mod en tilsvarende reces 28a i aktiveringshovedet 30, at 0 9 151045 dysen ikke kan udkastes fra aktiveringshovedet 30, selv ved en væske, der er under meget højt tryk.

Fig. 6 viser en yderligere udførelsesform for en dysekerne 32, der har seks forsyningskanaler 35, som fører 5 frem til seks tilførselskanaler 36 og udmunder i et fælles ringkammer 37, hvorfra seks tangentiale kanaler 38 fører frem til et fælles indre ringkammer 39, der er begrænset af det taplignende afbøjningsfremspring 40.

Fig. 7 viser en yderligere udførelsesform, hvori for-10 støverdysen ifølge opfindelsen kan være forsynet ikke alene med to, men tillige med tre eller flere efter hinanden følgende turbulenstrin, idet dysekernen 6 ud over kanalerne og ringkamrene 36, 37, 38 og 39 også kan indeholde tangentiale kanaler 48, og ringkammeret 49 kan være forsynet med 15 et turbulenskammer 45 oven over fremspringet 40. Antallet af efter hinanden følgende turbulenstrin kan naturligvis også afhænge af det tilgængelige væsketryk, så at væskestrømmen ikke udnødigt opbremses af en betydelig friktion. Desto højere tryk, som væsken udsættes for, jo flere turbu-20 lenstrin kan der være tilvejebragt. Ved den i fig. 7 viste udførelsesform er højden af tilførselskanalerne og passagerne ikke reduceret konisk, men trinvist i retning frem t mod turbulenskammeret 45. I dette tilfælde danner hvert trin en forhindring, som giver anledning til hvirveldannelse, 25 og den tilvejebragte indsnævring af passagerne er en faktor, der giver anledning til· en accelerering af væskestrømmen (fig. 8).

Fig. 9 viser endnu en udførelsesform for en dysekerne 32, hvori denne ud over de tangentiale kanaler 36 og 38 til-30 lige er forsynet med tilførselskanaler 29, hvis tilførselsåbninger 29a ikke er forsat langs periferien af dysekernen 32, men i retning mod kernens midte, og som er forsynet med passager 26, der forløber aksialt ud fra den forreste flade 33c i dysehuset 33 og gennem dysekernen. Tilførselska-35 nalerne 29 er anbragt.på en sådan måde, at de åbner ud i:

O

10 151045 ringkammeret 37 tangentialt med den ydre sidevæg i kammeret ved områder, som giver anledning til en sugning mellem mundingerne 36b for hvert par op til hinanden grænsen-de tangentiale kanaler 36.

5 Med henblik på at frembringe en yderligere sugevirk ning i tilførselskanalerne 29 er ringkammeret 37's ydervæg ikke fuldstændig cirkulær, men indsnævres netop før mundingerne 29b i tilførselskanalerne 29 set i strømningsretningen. Den væske, som strømmer ind fra en tilførsels-10 kanal 36, og som allerede er blevet accelereret, drives derpå ind i den efterfølgende indsnævring af ringkammeret 37, hvor den atter accelereres, så at den frembringer en sugning, når den strømmer forbi mundingen 29b af en passage 29, hvilket giver anledning til en forøgelse af effekten, 15 idet denne munding 29b er anbragt en smule bag tilførselsområdet 38a for en passage 38, dvs. foran i strømningsretningen, gennem hvilken passage 38 væsken strømmer frem til dyseudløbet 41. Tilførselskanaler 29 er tilvejebragt med henblik på at indsuge et andet medium, f.eks. luft, og med 20 henblik på at blande dette medium med den væske, som strømmer gennem dysens indre.

Idet en i overensstemmelse med opfindelsen udformet forstøverdyse er indrettet til fortrinsvis at blive anvendt til uddeling af et produkt, der ikke indeholder gas, og navn-25 lig ikke en drivgas, er det, hvis der skal afgives et skumdannende produkt, f.eks. barberskum, i skumform, hvilket ofte kræver tilstedeværelsen af et gasformig medium for at danne skummen, nødvendigt tillige at indføre en gasfase til barberskummets væskefase. Dette kan opnås, hvis den grund-30 læggende væske, samtidig med at den strømmer gennem de ydre · tangentiale kanaler 36, ringkammeret 37 og de indre, tangentiale kanaler 38, er indrettet til at indsuge luft gennem åbningerne 29a for tilførselskanalerne 29, idet luften derpå danner barberskummet, når den blandes med væsken (fig.

35 9-12) .

O

U 151045

Idet der i et gasfrit alternativ til aerosoldåser også er muligt at påfylde olie i tillæg til de skumdannende emulsioner, hvilket imidlertid ligeledes nødvendiggør tilstedeværelsen af et gasformigt medium med henblik 5 på at fremtræde som en støvsky eller tåge efter afgivningen fra en forstøverdyse, er det muligt at indsuge dette gas-formige medium (luft) via tilførselskanalerne 29 ved hjælp af forstøverdysen ifølge opfindelsen. Tværsnitsarealet af tilførselskanalerne 29 afhænger af den ønskede mængde 10 luft, som er nødvendig ved blandingen, og luftmængden må således tilpasses fra gang til gang. Fig. 11 og 12 viser en forstøverdyse, der omfatter et forstøverhus 33 og en dysekerne 32, som er anbragt i huset, og hvori fire åbninger 29a, gennem hvilke et andet medium kan indsuges via 16 tilførselskanalerne 29, er indbyrdes forbundet via passagen 26a og en ringformet kanal 26b, der i fig. 11 er vist med stiplede linier, og som munder ud i dysehuset 33 og er forbundet med en tilførselsventil 22, ved hjælp af hvilken mængden af det indsugede andet medium kan reguleres. Ud 20 over et gasformig medium kan der ved hjælp af en på denne måde udformet dåse endvidere indsuges andre væske- eller luftformige medier, f.eks. væsker eller pulvere, hvilket er beskrevet nærmere i det følgende.

Fig. 13 viser et længdesnit gennem et aktiverings-25 hoved, hvori der er anbragt en anden hensigtsmæssig udførelsesform for forstøverdysen ifølge opfindelsen. I dette tilfælde er de forskellige kanaler, passager og ringkamre påformet eller eroderet ind i et indre dyselegeme 52 på den forreste flade 52a og en perifer væg 52b i dette legeme 30 og er dækket ved hjælp af et dysehus af den i fig. 4 viste art. Dyselegemet 52 er fortrinsvis støbt ud i et med aktiver ingshovedet 50 og rager frem fra bunden 51b af recessen 51a i sidevæggen 51 i en sådan højdeudstrækning, at der tilbagestår et tilstrækkeligt spillerum ovenover og om- qr kring dyselegemet til at opnå en fast, tæt anbringelse

O

12 151045 af dysehuset 53 i sidevæggen 51 for aktiveringshovedet 50.

En sådan udførelsesform er kun mulig, hvis dyselegemet 52's diameter tillader tilvejebringelsen af fire aksiale forsyningskanaler 35 ved sprøjtestøbningsteknik, dvs., 5 at hvis diameteren er for stor, vil kanalerne 35 blive for lange. Da kanalerne 35 skal have et meget lille tværsnitsareal, svarende til en diameter på mellem 0,3 og 0,6 mm i afhængighed af viskositeten af produktet, må kanalerne holdes så korte som muligt. Forsøg har vist, at 10 den mest hensigtsmæssige øvre grænse for den samlede diameter af dyselegemet 52 udgør omkring 16 mm i denne udførelsesform. Hvis diameteren skal være større af en eller anden grund er det tilrådeligt at vælge den i fig. 1 viste udførelsesform. Hovedtilførselskanalen 54 har en afkortet 15 kanaldel 56 ved den indre endevæg 52c af dyselegemet 52 og en resterende, indsnævret kanaldel 57, som fører længere ind i aktiveringshovedet 50. Desuden må vinklen β mellem den blinde ende 57a af den indsnævrede kanaldel 57 og dysens midterakse være fladere end den tilsvarende vinkel a, 20 som er dannet mellem midteraksen og den blinde ende 56a af den afkortede kanaldel 56. Disse med en indbyrdes vinkel anbragte blinde ender 56a og 57a tjener som afbøjningsflader eller dæmpningsflader for den væske, som strømmer i hovedtilførselskanalen 54, og som tilbagekastes ved hjælp 25 af disse afbøjningsflader med et mere eller mindre kraftigt tryk i de aksiale tilførselskanaler 35. Hvis hovedtilførselskanalen 54 havde været cylindrisk, ville der opstå et opstemningstryk ved den blinde ende af kanalen, hvilket tryk ville kaste væsken tilbage under et højere tryk via 30 de øvre tilførselskanaler 35 end via de nedre tilførselskanaler 35. Ifølge opfindelsen er dette undgået, idet tilbagekastningsfladen 56a rager ind i hovedtilførselskanalen 54's område oven over de nedre kanaler 35, og tilbagekastningsfladens hældningsvinkel og overflade er valgt på 35 en sådan måde, at det returtryk, som dannes i de under- i3 151045

O

liggende kanaler 35, er identisk med trykket i de øvre kanaler 35. Hvis de fire kanaler 35 har en ujævn tryk-fordeling, vil den udsendte tåge være usymmetrisk. Af de fire kanaler 35 er kun vist de to, som ligger i snit- 5 planet.

Dysen ifølge opfindelsen overflødiggør brugen af en pumpe, som ikke alene kræver et gentaget tryk for udsendelse af produktet, men som tillige pumper omgivende luft og dermed oxygen ind i produktbeholderen, hvilket natur-10 ligvis medfører en uønsket oxidering af produktet.

Med henblik på at illustrere nyttevirkningen af en forstøverdyse ifølge opfindelsen, skal det nævnes, at laboratorieforsøg har vist, at det er muligt at spare op til 75% af drivmiddelgassen i aerosoldåser ved hjælp af 15 en dyse ifølge opfindelsen.

Sammenfattende kan fordelene ved en forstøverdyse ifølge opfindelsen udtrykkes i følgende punkter; (a) Forstøverdysen ifølge opfindelsen er i stand til at udstråle en væske, som alene er under et rent me-20 kanisk tryk på omkring 2 ato med samme tågekvalitet, som opnås ved de i dag kommercielt tilgængelige forstøver-dys^r, der blot arbejder ved et tryk på 6 ato.

j (b) Ved aerosoldåser betyder dette, at drivgassen ikke længere behøver at tjene som både udsendelsesenergi 25 og udstrålingsfaktor som følge af trykfaldet i den omgi- i vendb luft, men nu alene skal tilvejebringe et tryk, som netop er tilstrækkelig til fuldt ud at anvende de mekaniske opbrydningsegenskaber ved forstøverdysen ifølge opfindelsen.

30 (c) Dette medfører atter, at det ikke lasngere er nød vendigt at anvende en drivgasblanding, f.eks. Freon 11 og Freon 12, som hidtil har været nødvendig for dels at frembringe en tilstrækkelig stor mængde gas, der tjener som udstrålingsfaktor, dels at ændre udsendelsestrykket ved hjælp 35 af forskellige mængder af en eller anden komponent af gas-

O

14 151045 blandingen, på grund af de i blandingen indgåede komponenters forskellige kogepunkter, idet der ved anvendelse af forstøverdysen ifølge opfindelsen blot anvendes den drivmiddelgas, som har det laveste kogepunkt, og kun i en så-5 dan mængde, at et overskydende tryk på omkring 2 ato opnås i aerosoldåsen.

(d) Forsøg har vist, at f.eks. i forbindelse med hårlak, skal der blot påfyldes 19% Freon 12 svarende til et tryk på 1,7 ato på aerosoldysen, når der anvendes en for-10 støverdyse ifølge opfindelsen, hvor det tidligere var nødvendigt at anvende 77% gasblanding af Freon 11 og 12 svarende til et tryk på 3,8 ato med henhlik på at opnå tilsvarende strålekvaliteter. Forstøverdysen ifølge opfindelsen arbejder tillige ved et tryk på 1,7 ato eller endog 15 alt efter den krævede dråbestørrelse, ned til 0,8 ato, hvis dette tryk frembringes af en drivgas. Dette forhold kan forklares derved, at drivgassen når den har udfyldt sin mission som udsendelsesenergikilde, afspændes, selv om det.også kun sker i mindre udstrækning 20 i kontakt med den omgivende luft, og således som udstrålingsfaktor kompenserer for den ovenfor omtalte ned til 2 ato manglende trykandel.

Forsøg har endvidere vist, at som følge af de mekaniske opbrydningsegenskaber i forstøverdysen ifølge op-25 findelsen vil væsker, som tvinges gennem dysen under et højt tryk, kunne blive bragt til at fordampe som følge af den friktionsvarme, der opstår.

Claims (17)

1. Forstøverdyse til afgivelse af en under overtryk stående væske i tågeform, hvilken dyse omfatter i det 5 mindste en første (33) og en anden del (32) , som ligger mod hinanden med endeflader, der er tværstillede i forhold til aksen (MA) gennem en udløbsåbning (41) i den første del (33), og der mellein delene (32, 33) er udformet strømningsveje (35^36, 37, 38, 39), som har et 10 centralt udløbskammer (45) med flere i forhold til aksen (MA) i hovedsagen tangentialt deri udmundende kanaler (36, 38) fra i det mindste et omgivende ringkammer (37, 39), hvorhos der i kanalerne (36) i hovedsagen vinkelret på disse udmunder andre, i aksial retning forløbende 15 kanaler (35), gennem hvilke den under tryk stående væske (139) ude fra kan ledes til strømningsvejene, kendetegnet ved, at et taplignende afbøjningsfremspring (40) er anbragt centralt i udløbskammeret (45) over for udløbsåbningen (41) og strækker sig næsten helt 20 hen til denne, og/eller at der i mindst én af de tangen- tiale kanaler (36) findes et afbøjningsfremspring (23).

2. Forstøverdyse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den første del (33) med udløbsåbningen (41) er udformet som et bægerformet hus, i hvilket den anden del 25 (32) er indstukket som en prop.

3. Forstøverdyse ifølge krav 1, hvilken forstøverdyse har et ydre (37) og et indre ringkammer (39), kendetegnet ved, at det ydre ringkammer (37) med tangentialt udefra indmundende tilførselskanaler (36) 30 tjener til væsketilførsel af de til det indre r.tinukammer (39) førende tangentiale kanaler (38).

4. Forstøverdyse ifølge krav 1 eller 3, kende -tegnet ved, at hver tangentialt til det ydre ringkammer (37) førende kanal (36) udmunder et kort stykke 35 ovenstrøms for en indløbsåbning (38a) til en kanal, der fører ud fra samme ringformede kammer. Ο 1β 151045 lo

5. Forstøverdyse ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at tværsnittet af de tangen-tiale kanaler (36, 38) aftager i strømningsretningen i det mindste i deres udløbsområder (36b, 38b).

6. Forstøverdyse ifølge krav 5, kendeteg net ved, at tværsnittet af de tangentiale kanaler (36, 38) aftager kontinuerligt fra kanalernes indløbsåbninger (36a, 38a) til deres udløbsområder (36b, 38b).

7. Forstøverdyse ifølge krav 1 eller 3, kende- 10 tegnet ved, at det ydre ringkammer (37) har et større tværsnit end det indre ringkammer (39).

8. Forstøverdyse ifølge krav 1-7, kendetegnet ved, at udmundingstværsnittet af hver tangential kanal (36, 38) ved indmundingsstedet (36b, 38b) i et 15 ringkammer (37, 39) højest andrager en trediedel af tværsnittet af det ringformede kammer (37, 39).

9. Forstøverdyse ifølge krav 1-8, kendetegnet ved, at de tangentiale kanaler (36, 38), ringkamrene (37, 39) og udløbskammeret (45) er udformede som 20 fordybninger i forsiden af den som en prop udformede anden del (32).

10. Forstøverdyse ifølge krav 9, hvor der er afbøjningsfremspring (23} i flere tangentiale kanaler (36), kendetegnet ved, at afbøjningsfremspringet 25 eller -fremspringene (23) er udformet som trin i bunden af nævnte fordybninger.

11. Forstøverdyse ifølge krav 1-9, kendetegnet ved, at afbøjningsfremspringene (23) befinder sig i området ved indløbsåbningen og/eller i en tangential 30 kanals (38) indgangsmunding i henholdsvis afgangsmunding fra et ringkammer (39).

12. Forstøverdyse ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at en kravelignende ringribbe (42), der omgiver udløbsåbningen (41) , strækker sig 35 ind mod udløbskammeret (45). i7 151045 O

13. Forstøverdyse ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at den aksiale afstand mellem forsiden af det taplignende afbøjningsfremspring (40) og indgangen til udløbsåbningen (41) højest er 5 0,1 mm.

14. Forstøverdyse ifølge et af kravene 1-13, kendetegnet ved, at det taplignende afbøjningsfremspring (40) har en central fordybning (40a).

15. Forstøverdyse ifølge krav 14, kende- 10 tegnet ved, at den aksiale afstand mellem ende fladen af det taplignende afbøjningsfremspring (40) og endekanten af ringribben (42) højest er 0,05 mm.

16. Forstøverdyse ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at dysen har tilførsels- 15 kanaler (29) for et andet medium, hvilke kanaler for løber i hovedsagen tangentialt udefra til det yderste ringkammer (37).

17. Forstøverdyse ifølge krav 16, kendetegnet ved, at ringkammeret (37) indsnævres således 20. strømningsretningen før indmundingen af hver til førselskanal (29), at indmundingen befinder sig i det af indsnævringen fremkaldte sugeområde.