DK149699B - Automatisk haandskydevaaben - Google Patents

Description

149699

Opfindelsen angår et automatisk håndskydevåben som angivet i krav l's indledning.

Det angivne automatiske håndskydevåben, hvor den bagudrettede bevægelsesbane for bundstykket afviger opefter fra løbets centerlinie, kendes f.eks. fra tysk patentskrift nr. 2.354.451. I denne konstruktion ifølge den kendte teknik af en gængs pistol, hvor magasinet er anbragt i skæftet, og bundstykket er blevet anbragt lige over skæftet eller bagved dette, er bevægelsesbanen for bundstykket indrettet til at forløbe skråt opad i retning bagud, idet formålet er at flytte våbnets tyngdepunkt og navnlig løbet så langtned som muligt, så at løbet ikke skal løfte sig under affyringen. I praksis forårsager bundstykket imidlertid et nedadvirkende moment bag våbnets understøtningspunkt på den bagud skråt opad pegende bundstykkeføring, altså bag skæftet, hvorved våbnets skæftedel er tilbøjelig til at dreje sig nedad under affyringen, hvilket viser sig som et moment, der løfter løbet opad. Derfor er virkningen af konstruktionen den modsatte af den, som man tilsigtede ved konstruktionen.

Formålet med den foreliggende opfindelse er at eliminere den nævnte ulempe-i størst mulig udstrækning.

Våbnet ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved det i krav l's kendetegnende del anførte.

Det ses umiddelbart, at ved bevægelse bagud under påvirkning af rekylen vil bundstykket give anledning til et moment, som virker foran understøtningspunktet og drejer løbets munding nedad, fordi bundstykkets tyngdepunkt ligger foran understøtningspunktet.

Fordelagtige udførelsesformer ifølge krav 2-5 tjener til at øge den tilstræbte effekt mest muligt.

Opfindelsen skal forklares nærmere i forbindelse med tegningen, hvor 2 149699 fig. 1 viser, skematisk og delvis i snit, et våben ifølge opfindelsen set fra siden, fig. 2 glidelegemet og løbet i våbnet i fig. 1 set oppefra og fig. 3 den forreste del af en anden udførelsesform ifølge opfindelsen delvis i snit.

Den i fig. 1 viste masse lukkede automatiske pistol omfatter en hoveddel 1 med skæfte 2, et løb 3 forenet med hoveddelenj et bundstykke 4 med føring 5, som udgøres af hoveddelen 1 og en rekyl- og frembringerfjeder 6 samt en arreterings- og affyringsmekanisme 7 (i figuren er denne mekanisme ikke vist bortset fra aftrækkeren til bedre illustration af konstruktionen). Våbnet omfatter endvidere et magasin 17 anbragt foran aftrækkeren. Bundstykket 4 er anbragt på en sådan måde, at det delvis omgiver løbet. Bundstykkets føring 5 stiger i retning bagud, så at den bageste bevægelsesbane for glidelegemet afviger i retning opad fra løbets 8 centerlinie.

Som anvist gennem opfindelsen er tyngdepunktet 9 for bimdstykket 4 anbragt foran omdrejningspunktet for håndleddet på den hånd, som holder skæftet 2 og dermed våbnet, når bundstykket er i sin forreste stilling og er trykket mod den bageste ende 10 af løbet 3. I den viste udførelsesform stikker bundstykket delvis, fortrinsvis med sin hovedpart, frem i forhold til den bageste ende 10 af løbet 3, og tyngdepunktet 9 for bundstykket befinder sig foran den bageste ende af løbet, så langt fremme som muligt.

Når våbnet ifølge opfindelsen benyttes, bliver det massive bundstykke 4, som tvinges fremad af rekyl- og frembringerfjederen 6, arreteret i sin bageste stilling ved hjælp af arreteringsmekanismen (ikke vist), så at bundstykket forbliver i den bageste stilling, fastholdt af et arreteringsfremspring eller en -skulder (ikke vist), som er en del af affyringsmekanismen. Når våbnet affyres ved hjælp af aftrækkeren, fjernes den hindring, som 3 U9699 holder bundstykket 4 tilbage i den bageste stilling, og rekyl-og frembringerf jedéren 6 slynger bundstykket fremad, hvorved patronindgrebsmidlet eller skulderen 20 anbragt på den nederste kant af bundstykket rammer mod den øverste begrænsning af den øverste patron 18 i magasinet 17, som således trækkes af sted sammen med bundstykket og trænger ind i kammeret 21 i løbet 3. Ved ankomsten til sin forreste stilling, altså når patronindgrebsmidlet 20 ligger an mod den bageste ende 10 af løbet 3 og mod bunden af patronen, som er blevet skubbet ind i kammeret 21, slår en slagstift (ikke vist) på bundstykket 4 an mod patronens fænghætte, hvilket bevirker antændelse af krudtladningen. Den energi, som frigøres, idet krudtladningen brænder, virker delvis på projektilet, som forlader løbet, og delvis på bundstykket 4, som giver anledning til den rekyl, som skubber bundstykket bagud.

Da den bageste bane for bevægelsen af bxmdstykket 4 afviger opad fra løbets 3 centerlinie 8, og da tyngdepunktet .9 for bundstykket befinder sig foran skæftet 2, skubbes bundstykket af rekylen ingenlunde lige bagud, men skråt opad, tvunget dertil af bundstykkets føring.

Derfor vil bundstykkets bevægelse, som er tvunget skråt opad, og forskydningen af bundstykkets tyngdepunkt som anvist ifølge opfindelsen give anledning til et moment, som drejer den forreste ende af våbnet nedad og således hindrer løbet i at løfte sig under affyringen. Denne fordelagtige virkning er tydelig, både når våbnet er indstillet til kontinuerlig skydning, samt i det tilfælde, hvor der er tale om enkeltskud. I udførelsesformen i fig. 1 bevæger bundstykket 4 sig på en sådan måde, at dets hovedsagelige del kommer til at ligge foran den bageste ende 10 af løbet, altså til at omslutte løbet.

Endvidere er i den viste udførelsesform tyngdepunktet 9 for bundstykket 4 anbragt foran den bageste ende 10 af løbet 3· Fig. 2 viser strukturen af bundstykket set oppefra. Således danner bundstykket en hulhed 14 for 149699 4 løftet 3. Desuden er bundstykket indrettet til at bevæge sin hoveddel fremad i forhold til den bageste ende 10 af løftet med løftet anbragt i denne hulhed.

I den i fig. 1 viste udførelsesform danner føringen 5 for hundstykket 4 foran våbnets understøtningspunkt, altså foran skæftet 2, en skråt nedad hældende styreflade 11, og hundstykket danner en lignende skråt fremad og nedad forløftende tilsvarende overflade 12.

Den nedadrettede hældning af styrefladen 11 og den dertil passende overflade 12 afviger fra hældningen for føringen 5 for hundstykket 4 imod retningen af normalen på bundstykket og/eller løftet, med andre ord: styrefladen 11 og den tilsvarende overflade 12 hælder stejlere nedad end føringen 5. Styrefladen 11 og den tilsvarende overflade 12 samarbejder, så at idet ftundstykket bevæger sig bagud, rammer den tilsvarende overflade mod styrefladen, hvorved ftundstykket skubbes kraftigt opad, hvilket atter bevirker en reaktion, nemlig en kraftig nedadbevægelse af styrefladen 11 og dermed af våbnets forreste ende.

Derfor vil virkningen af føringens styreflade 11 og af hundstykkets tilsvarende overflade 12 med en kraftigere hældning endhundstykkets 4 føring 5 forøge våbnets løbs nedadbevægelse yderligere.

I fig. 1 er formen af styrefladen 11 for bundstykket krum, så at den passer til den tilhørende overflade 12 på bundstykket 4. I modsætning hertil forholder det sig i den i fig. 3 viste udførelsesform, hvor styrefladen 11 er retlinet, svarende til formen og hældningen af den tilhørende overflade på bundstykket 4.

I fig. 1 er våbnets rekyl- og frembringerf jeder 6 med sin styrespindel 14 fastgjort på en lodret drejelig måde i den bageste del af våbnet, så at styrespindelen, som stikker gennem en åbning 15 i den øverste del af bundstykket 4, kan bevæge sig drejeligt et vist stykke opad langs bundstykket i en indledende periode af bundstykkets bagudbevægelse, i hvilken fase styrefladen 11, som 5 149699 afviger fra bundstykkets førings 5 generelle hældning, og den tilsvarende tilhørende overflade på bundstykket bevirker, at bundstykket bevæger sig opad som her beskrevet.

Føringens 5 styreflade 11 afviger på en sådan måde fra centerlinien og hældningen af løbet 3, at hældningen f.eks. er mellem 5° og 45° eller mere. Den tilhørende overflade 12 på bundstykket 4 kan have en hældning overensstemmende med hældningen af føringens 5 styreflade. Alternativt kan den tilhørende overflade bestå af en skulder, som stikker brat nedad, f.eks. under en vinkel på 90°, fra bundstykket. Eller bundstykkets overflade kan danne en forholdsvis lille vinkel, f.eks. mellem 5° og 30°, med løbets 3 centerlinie 8, og på føringen 5 er der anbragt en skulder, som stikker brat opad, f.eks. under en vinkel på 90°, med det formål at frembringe et nedaddrejende moment.