DK149531B - Analogifremgangsmaade til fremstilling af 3-(2-(3-oxo-4-morpholinyl)-ethylamino)-4-methyl-6-phenyl-pyridazinderivater eller farmaceutisk acceptable syreadditionssalte deraf - Google Patents

Description

149531

Den foreliggende opfindelse angår en analogifremgangsmåde til fremstilling af hidtil ukendte 3-[2-(3-oxo-4-morpholinyl)-ethyl-amino]-4-methyl-6-phenyl-pyridazinderivater med formlen _/CH3 -^ ^-NH-CH2CH2-/ ^3 (I) N=TN \-/

R

5 hvor R betyder H eller OH, eller farmaceutisk acceptable syreadditionssalte deraf.

Forbindelserne (I) har virkning på centralnervesystemet.

Pyridazinderivater har i mange år været anvendt som lægemid ler. I en lang række tilfælde drejer det sig om forbindelser, 10 der virker på det cardiovaskulære system og især har hypotensiv eller vasodilatatorisk virkning. I sjældnere tilfælde har pyrid-azinderivaterne antiinflammatorisk og analgetisk virkning. Fra fransk patentskrift nr. 2.141.697 kendes endvidere pyridazin-forbindelser med formlen r-/1 15 Ar-/ n-NH-R2

N=N

hvor R^ betyder hydrogen eller en lavere alkylgruppe, Ar betyder en aromatisk gruppe, og R2 betyder gruppen , /

- (CH^) -N , hvor n er 2 eller 3, og Y og Z betyder en lavere z /Y

alkylgruppe, eller -N. betyder en heterocyclisk gruppe.

20 Det karakteristiske ved disse kendte forbindelser er en psykotrop virkning af den psykostimulerende type.

2 149531

Ved næraere undersøgelser af forbindelsen, hvor betyder CHg,

/-N

Ar betyder phenyl, og R2 betyder -CH^CH^-N^ 0, der har fået den internationale fællesbetegnelse "Minaprine", er det påvist, at det drejer sig om en psykotrop virkning af en ny 5 type, der betegnes som "desinhibitorisk" virkning. I doser på over 100 mg/kg peroralt er denne forbindelse i øvrigt kon-vulsiv.

Det har nu vist sig, at forbindelserne med formlen (I) har samme farmakologiske og biokemiske egenskaber som "Minaprine" 10 samtidig med, at de er mindre toksiske og praktisk taget uden konvulsiv virkning.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at man omsætter en forbindelse med formlen ch3 --, ,-( .ch9-ch_oh i \——H \ -NH-CH -CH -N/^ (II) \=jJ Wl/ ' \h

R

15 hvor R har den ovenfor anførte betydning, med et halogenacetyl-halogenid med formlen

Hal-I-CH2-Hal (III) hvor .Hal betyder et halogenatom, i et indifferent opløsningsmiddel i nærværelse af en base ved en temperatur mellem -10 og 20 0°C og omsætter den fremkomne tertiære amin med et alkalimetal- alkoholat, hvorpå den dannede forbindelse eventuelt omdannes til et farmaceutisk acceptabelt syreadditionssalt deraf.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan illustreres ved nedenstående reaktionsskema: 3 149531

/H2-CH2n S

pyridazin - NH - CH2-CH2 - " OH Hal-C-CH2-Hal 1 ^ CEL—CH, ___ .,. / 1 i /\ pyridazin - NH - CH2-CH2-N^ OH—>pyridazin-NH-CH2-C3i2N 0 2 C-CHj-Hal 'fj-' 0 o

Ved indvirkning af et halogenacetylhalogenid i et indifferent opløsningsmiddel, såsom dichlormethan, og i nærværelse af en base, såsom vandigt natriumhydroxid, ved en temperatur 5 mellem -10 og 0°C opnås den tertiære amin 2. Ved indvirkning af et alkalimetalalkoholat, f.eks. natriummethylat, i methanol ved opløsningsmidlets kogetemperatur fører denne tertiære amin 2 til forbindelsen (I), som kan isoleres i form af et salt, f.eks. hydrochloridet.

10 Når phenylgruppen i 6-stillingen i pyridazinringen i forbindelserne med formlen (I) er substitueret med en OH-gruppe (R = OH), foretrækkes det endelig at fremstille den tilsvarende forbindelse (I), hvor phenylgruppen bærer en alkoxysubstituent i samme stilling, som beskrevet ovenfor og derpå at dealkylere 15 denne forbindelse på kendt måde, f.eks. ved indvirkning af hydrogenbromid i eddikesyre under tilbagesvaling.

Forbindelserne (I) kan omdannes til salte på traditionel måde ved indvirkning af en syre på en varm opløsning af basen, idet opløsningsmidlet vælges således, at saltet krystalliserer ved 20 afkøling.

De som udgangsmaterialer anvendte 3-[2-(2-hydroxy-ethylamino)-ethylamino]-4-methyl-6-phenyl-pyridazinderivater (II) kan fremstilles ud fra de tilsvarende 3-chlor-pyridaziner, der igen kan fremstilles ud fra tilsvarende 2H-3-pyridazoner ved 25 indvirkning af et overskud af phosphoroxychlorid.

4 149531 2H-3-Pyridazonerne er kendte eller kan fremstilles ved kendte fremgangsmåder, f.eks. indvirkning af hydrazin på γ-ketonsyrer eller derivater deraf.

*

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen illustreres nærmere i de efter-5 følgende eksempler.

Eksempel 1 3-[2-(3-Oxo-4-morpholinyl)-ethylamino]-4-methy1-6-phenyl pyridazin, hydrochlorid (CM 30488) 5,4 g 3-[2-(2-hydroxy-ethylamino)-ethylamino]-4-methyl-6-phenyl-10 pyridazin-dihydrochlorid opløses i 100 ml dichlormethan, hvorpå der tilsættes en opløsning af 8 g natriumhydroxid i 100 ml vand. Blandingen afkøles til en temperatur på fra -10 til -5°C, og 2,2 g chloracetylchlorid tilsættes dråbevis under grundig omrøring.

15 Omrøringen fortsættes i 12 timer, hvorpå der inddampes til tørhed. Remanensen opløses i 50 ml vandfrit methanol, og der tilsættes en opløsning af natriummethylat, der er fremstillet ved omsætning af 0,46 g natrium og 50 ml methanol. Der opvarmes til tilbagesvaling i 6 timer, hvorpå der inddampes til tør-20 hed. Remanensen tages op i vand og ekstraheres med ethylacetat.

Opløsningen tørres og inddampes til tørhed, hvorved der fremkommer en olie.

Hydrochlorid: Basen opløses i et minimum af varmt isopropanol, og der tilsættes en ækvivalent mængde vandig opløsning af kon-25 centreret saltsyre. Der tilsættes ether,· og blandingen henstilles til udkrystallisation af den ønskede forbindelse. Smp.: 190-191°C.

Det som udgangsmateriale anvendte 3-[2-(2-hydroxy-ethylamino)-ethylamino]-4-methyl-6-phenyl-pyridazin-dihydrochlorid fremstil-30 les på følgende måde: 5 149531

En blanding af 7,7 g 3-chlor-4-methyl-6-phenyl-pyridazin og 15 g N- (2-hydroxyethyl)-ethylen-diamin opvarmes til tilbagesvaling i 48 timer i 50 ml n-butanol i nærværelse af 2 g kobberpulver. Reaktionsblandingen hældes ud i 100 ml vand og 5 ekstraheres med ether.

Den etheriske fase ekstraheres med en 5 N svovlsyreopløsning, og den vandige fase gøres alkalisk ved tilsætning af natriumhydroxidpellets .

Krystallerne centrifugeres og omkrystalliseres fra en blanding 10 af isopropylether og isopropanol, Smp.: 91°C.

Dihydrochlorid; 3,9 g af basen opløses i varmt isopropanol, hvorefter der tilsættes 2,44 ml koncentreret hydrogenchlorid-opløsning. Ved afkøling krystalliserer hydrochloridet. Der centrifugeres og omkrystalliseres fra isopropanol. Smp.: 144°C.

15 Akut toksicitet

Forsøgsforbindelserne indgives intraperitonealt i stigende doser til grupper på 10 mus. Dødeligheden noteres i de første 24 timer efter forbindelsens indgift.

Ud fra de opnåede resultater bestemmes DL^q, dvs. den dosis, 20 der fremkalder døden hos 50% af forsøgsdyrene, for hver af forsøgsforbindelserne.

I løbet af samme forsøg noteres ligeledes den konvulsive tærskeldosis af forbindelsen, dvs, den minimale dosis, ved hvilken en konvulsiv aktivitet begynder at manifestere sig.

25 De fremkomne resultater er sammenstillet i tabel I. I denne tabel er der til sammenligning medtaget to sammenligningsforbindelser, der er kendt fra ovennævnte franske patentskrift nr. 2.141.697.

®3 6 149531 ^ Jς Vnh-CH2CH2-Q, Minaprine (DC!) H,CO-/Λ-1 \-NH-CH-CH--/ ^0 CM 30073

3 \=J\=u/ 2 2 V_J

Tabel I

Forbin- DL50 Konvulsiv delse (mg/kg, i.p.) tærskeldosis (mg/kg, i.p.)

Minaprine 63 (52-77) 35 5 CM 30073 19 (11-35) 5 CM 30488 >300 300

De i ovennævnte tabel I angivne tal viser, at de her omhandlede forbindelser har en meget lavere toksicitet og en meget ringere konvulsiv aktivitet end de tilsvarende sammenlignings-10 forbindelser.

Antidepressiv aktivitet "Despair reaction": Dette forsøg gennemføres med hunmus af arten CDI (Charles River), der vejer fra 18 til 23 g, ved den af Porsolt (Archives Internationales de Pharmacodynamie, 15 1977, 229, 327-336) beskrevne metode.

Forsøgsprincippet er som følger: Når en mus anbringes i en snæver beholder, der er fyldt med vand, spræller den, indtil den efter 2-4 minutters forløb holder op med at sprælle og 7 149531 flyder på maven med krum ryg og bagpoterne trukket op under sig og kun gør nogle nødvendige bevægelser for at holde sit hoved over vandet. Det er den såkaldte håbløshedsreaktion (despair reaction).

5 Visse psykofarmaka, især de antidepressive midler, forlænger det tidsrum, hvor musen spræller.

Følgende forsøgsprotokol anvendes; Forsøgsforbindelserne indgives intraperitonealt 1 time før forsøget. Ved forsøget anbringes dyrene i en snæver beholder (10 x 10 x 10 cm), der 10 er fyldt med yand i en højde på 6 cm, idet vandets temperatur er 24 - 2°C. Dyrene holdes i vandet i 6 minutter, og man måler det tidsrum, hvor dyret er ubevægeligt, mellem det 2. og det 6. minut. Jo kortere dette tidsrum, desto mere aktiv er forbindelsen.

15 Hver forbindelse undersøges på en gruppe på 10 mus. Resultaterne er gennemsnittet af mindst to forsøg.

Antagonisme mod reserpin-induceret ptosis

Dette forsøg, der er beskrevet af Gouret (Journal de Pharma-cologie (Paris), 1973, A (1), 105-128), gennemføres med hun-20 mus af arten CDI (Charles River), der vejer 20 - 1 g. Reser-pinet fremkalder ptosis 1 time efter dets intravenøse indgift. Visse antidepressive midler modvirker denne ptosis.

Følgende forsøgsprotokol anvendes: Forsøgsforbindelserne indgives intraperitonealt. Reserpinet indgives samtidigt intra-25 venøst i en dosis på 2 mg/kg. 1 time efter reserpinets indgift registreres det antal dyr, der ikke udviser ptosis.

Dette forsøg gennemføres med grupper på 10 dyr, og resultaterne er udtrykt som procentdel dyr, der ikke udviser ptosis, og de er gennemsnittet af mindst to forsøg.

30 De resultater, der er opnået med de her omhandlede forbindelser, er anført i tabel II. Til sammenligning er der ligeledes 8 149531 anført resultater, der er opnået med de to kendte forbindelser, Minaprine og CM 30073.

Tabel II

Antidepressiv aktivitet 5 Forbindelse Antagonisme mod reser- "Adfærdsmæssig håbløshed" pin-induceret ptosis % nedsættelse af ubevæge- (DEjjq, mg/kg, i.p.) lighedstidsrummet

Minaprine 5 (4-7) 10 mg/kg: - 35% CM 30073 1 mg/kg: 30% _ 10 5 mg/kg: 60%

Forbindelsen er alt for toksisk til højere doser CM 30488 20 (13-31) -- 15 Dopamin-lignende aktivitet

De her omhandlede forbindelsers dopamin-lignende aktivitet undersøges på de dopaminerge, stribede receptorer hos mus ved den af P.Protais og J.Costentin i Journal de Pharmacologie (Paris), T_, 251-255 (1976), beskrevne teknik.

20 Den enkeltsidige læsion af de mørkstribede, dopaminerge neuroner inducerer en hypersensibilitet hos receptorerne over for dopamin på stribens niveau. Den asymmetri, der opstår derved, viser sig ved dyrets rotationer i den kontralaterale retning af de receptorer, der er stimuleret mest intenst.

25 Efter indgift af forsøgsforbindelserne ad intraperitoneal vej tælles det antal drejninger, dyret foretager, i et tidsrum på 2 minutter.

Resultaterne er udtrykt som procentvise variationer i forhold 9 149531 til kontroldyrene» der ikke har fået foreøgsforbindelsen indgivet.

De opnåede resultater er anført i nedenstående tabel III» hvor resultaterne for de to sammenligningsforbindelser, Mina-5 prine og CM 30073, ligeledes er anført.

Tabel III

Forbindelse Dosis ymol/kg, i.p. Gennemsnitsantal homolatera- le rotationer på 2 minutter i % i forhold til kontrol-10 dyrene

Minaprine 5,3 -91% CM 30073 5,3 0% CM 30488 5,3 -90%

Det fremgår af tabel i, II og III, at de omhandlede forbindelser generelt har en antidepressiv aktivitet og en dopamin-lig-15 nende aktivitet af samme størrelsesorden som Minaprine.

I forhold til Minaprine og især CM 30073 har de omhandlede forbindelser en meget lav toksicitet og er praktisk taget uden konvulsiv aktivitet.

De omhandlede forbindelser kan således anvendes til behandling 20 ved alle forstyrrelser i den psykomotoriske adfærd.

De kan bl.a. ordineres ved hyperkinesis hos børn, ved maskeret depression hos voksne, ved alvorlige depressive tilstande, ved depression hos gamle såvel som ved hukommelsesforstyrrelser og ved alderdomssvækkelse.

25 Forbindelserne kan indgives ad oral vej' eller som injektioner. De terapeutiske præparater kan være faste eller flydende og f.eks. foreligge i form af tabletter, gelatinøse piller, granuler, suppositorier eller injicerbare præparater..

149531 ίο

Doseringen kan variere indenfor store mængder, især i afhængighed af arten og sværhedsgraden af den lidelse, der skal behandles, samt af indgiftsmåden. Ved oral indgift til voksne ligger den oftest mellem 0,010 og 0,500 g, eventuelt opdelt 5 i flere doser.