DK149454B - Analogifremgangsmaade til fremstilling af et penta- eller hexa-peptid eller et funktionelt derivat deraf - Google Patents

Description

149454

Opfindelsen angår en analogifremgangsmåde til fremstilling af hidtil ukendte penta- eller hexa-peptider eller funktionelle derivater deraf. De fremstillede forbindelser er psykofarmakologisk virksomme og kan indgå i farmaceutiske produkter i en form, som er egnet til terapeutisk administration. De er egnede til behandlingen af mentale forstyrrelser, hvor der ønskes en stimulering af hjernefunktionen, f.eks. til behandlingen af senilitet og/eller amnesi.

Det er kendt fra 157 Neuropharmacol 4 (1965), at nonapeptidderivatet (Lys)-vasopressinzinktannat besidder visse psykofarmakologiske egen U9454 2 skaber, når det administreres til rotter, hvorfra hypofysen eller baglappen er blevet fjernet. Dette nonapeptid hævdedes specielt at være i stand til at hæmme svækkelsen af den betingede flugtreaktion (extinction of the conditioned flight response). Den usædvanlig kraftige pressorvirkning af vasopressin' og dets funktionelle derivater udgør imidlertid en meget utiltalende bivirkning.

Det er yderligere kendt for fagfolk på dette område fra beskrivelsen til det amerikanske patent nr. 3.835.110, der svarer til dansk patentansøgning nr. 627/73, at et pentapeptid med formlen

H-L-Cys-L-Tyr-L-Phe-L-Glu(X)-L-Asp(X)-OH

eller den dimere dannet heraf via en disulfid (S-S)-binding hæmmer svækkelsen af den betingede afværgereaktion i det mindste i samme udstrækning som nonapeptiderne ovenfor (specielt når administrationen sker subkutant), men ikke udøver nogen pressorvirkning overhovedet.

En fejl ved de fleste peptider fra denne gruppe er imidlertid den usædvanlige ringe opløselighed i de fleste opløsningsmidler, hvilket bevirker, at rensning, den almindelige gennemførelse af analyser og den farmaceutiske oparbejdning af disse peptider er usædvanlig vanskelig og besværlig.

Vasopressinoylpeptidderivater omtales desuden i beskrivelserne til de amerikanske patenter nr. 3.299.036, 3.422.083 og 3.743.726 og kan fremstilles som angivet heri. De i beskrivelsen til det amerikanske patent nr. 3.299.036 viste forbindelser er særlig nyttige ved forebyggende behandling og behandling af parencymatøs blødning. Polypep-tiderne ifølge det amerikanske patent nr. 3.422.083 har desuden mindst én a(-methyliden)-gruppe erstattet med et nitrogenatom, og forbindelserne ifølge det amerikanske patent nr. 3.743.726 er octapeptider, som stimulerer tilegnelsen af den betingede afværgereaktion og hæmmer dens svækkelse. Repræsentative patenter rettet mod sulfonerede/sulfaterede peptider er de amerikanske patenter nr. 3.579.494 og nr. 3.705.140.

Man har nu fundet hidtil ukendte penta- og hexapeptider med den almene formels 149454 3

H-L-Cys-L-Tyr-L-Phe-L-Gln-L-Asn-B

' I

so3h eller et funktionelt derivat deraf i form af et alkalimetalsalt, 5 en ester afledt af en alifatisk alkohol med 1-18 carbonatomer, et usubstitueret amid eller et mono- eller dialkylsubstitueret amid med 1-4 carbonatomer i alkylgruppen eller -grupperne eller et metalkompleks, hvori B betegner hydroxy eller en aminosyrerest valgt blandt L-Asp-OH, L-Asn-OH, L-Glu-OH eller L-Gln-OH.

10

Disse hidtil ukendte peptider inhiberer svækkelsen af den betingede afværgereaktion hos rotter. De er desuden virksomme i amnesiatesten i rotter, hvoraf det fremgår, at de kan modvirke og/eller hindre hukommelsestab. Peptiderne af denne nye klasse er lettere opløse-15 lige i de fleste opløsningsmidler end de i det amerikanske patentskrift nr. 3.835.110 beskrevne. Særligt foretrukne er peptiderne, hvori B betegner aminosyreresten L-Asp-OH. Disse peptider har vist sig at være særligt egnede til oral administration, idet de har udpræget bedre oral virkning.

20

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen til fremstilling af disse peptider er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 angivne.

Udgangsforbindelserne for fremgangsmåden ifølge krav 1 fremstilles 25 ved trinvis syntese, idet hvert trin er i og for sig kendt. De hyppigst anvendte fremgangsmåder til fremstilling af udgangsforbindelserne kan sammenfattes som følgende i tre alternative processer: (a) kondensation i nærværelse af et kondensationsmiddel af (1) en 3q aminosyre eller et peptid, som indeholder en fri carboxylgruppe (og hvori andre reaktive grupper er blevet beskyttet) med (2) en forbindelse (aminosyre, peptid) indeholdende en fri aminogruppe (og hvori andre reaktive grupper ligeledes er blevet beskyttet), eller 35 149454 4 (b) kondensation af en aminosyre eller et peptid, som indeholder er. aktiveret carboxyl gruppe, og hvori andre reaktive grupper even- s tuelt er blevet beskyttet med (2) en forbindelse (aminosyre, peptid) indeholdende én fri NI^-gruppe (og hvori andre reaktive grupper er blevet beskyttet), eller (c) kondensation af en aminosyre eller et peptid, som indeholder en fri carboxylgruppe (og hvori andre reaktive grupper er blevet beskyttet) med (2) en forbindelse (aminosyre, peptid), som indeholder en aktiveret aminogruppe (og hvori andre reaktive grupper eventuelt er blevet beskyttet), hvorefter en S-beskyttende gruppe, hvis den indgår, og eventuelt de andre beskyttende grupper fjernes.

Fremgangsmåder til aktivering af carboxylgruppen kendes af fagfolk på dette område og omfatter omdannelse heraf til et syrehalogenid, azid, anhydrid, imidazolid eller en aktiveret ester, såsom N-hy-droxysuccinimidesteren eller p-nitrophenylesteren.

Aminogruppen kan aktiveres ved hjælp af i og for sig kendte fremgangsmåder inklusive omdannelse af aminogruppen til et phosphitamid eller ved anvendelse af "phosphor-azo"-metoden. Se vedrørende begge aktiveringsmetoder: Hcuben-Weyl, Methoden der Organischen Chemie, 4. udgave, bind XV/2 (Georg Thieme Verlag, Stuttgart 1974).

De mest almindelige fremgangsmåder til de ovenfor nævnte kondensationsreaktioner er: carbodiimidmetoden, azidmetoden, den blandede anhydridmetode og den aktiverede estermetode som beskrevet i E. Schroder og K. Lubke, "The Peptides", bind I, 1965 (Academic Press). Den såkaldte "fastfase"-metode ifølge Merrifield, der er beskrevet i 85 J.AMER.CHEM.SOC. 2149 (1963), kan desuden også anvendes til fremstillingen af peptidudgangsforbindelserne.

De reaktive grupper, som ikke deltager i kondensationsreaktionen, beskyttes effektivt ved hjælp af egnede såkaldte "beskyttelsesgrupper", som igen senere let fjernes ved hydrolyse eller reduktion. En carboxyl= gruppe kan f. eks. effektivt beskyttes ved forestring med mindst en 149454 5 støkiometrisk effektiv mængde methanol, ethanol, tertiær butanol, benzylalkohol eller p-nitrobenzylalkohol eller alternativt ved omdannelse på i og for sig kendt måde til et amid som f. eks. beskrevet i Houben-Weyl, Methoden der Organischen Chemie, 4. udgave, bind XV/1, side 315 seq. Denne sidste beskyttelsesgruppe fjernes imidlertid meget vanskeligt, hvorfor det anbefales kun at anvende denne gruppe til beskyttelse af C-terminalaminosyrens carboxylgruppe i slutpep= tidet. I dette tilfælde fører peptidsyntesen direkte til amidet af det ønskede peptid.

Grupper, som effektivt kan beskytte en aminogruppe, er almindeligt anvendelige syregrupper^f. eks. en syregruppe afledt af egnede alifatiske, aromatiske, aralifatiske eller heterocykliske carboxylsyrer (såsom eddikesyre, benzoesyre, pyridincarboxylsyre) eller en syregruppe afledt af carbonsyre (såsom ethoxycarbonyl, benzyloxycarbo= nyl, t-butyloxycarbonyl eller p-methoxybenzyloxycarbonyl) eller en syregruppe afledt af en sulfonsyre (såsom benzensulfonyl eller p-toluen= sulfonyl). Andre grupper kan også anvendes, såsom substituerede eller usubstituerede aryl- eller aralkylgrupper, f. eks. benzyl og triphe= nylmethyl, eller grupper såsom o-nitrophenylsulfonyl eller 2-benzoyl-1-methylvinyl. (Se Houben-Weyl, Methoden der Organischen Chemie, 4. udgave, bind XV/1, side 46 seq.).

Cysteins mercaptogruppe kan f. eks. effektivt beskyttes ved acylering eller (ar)-alkylering. Egnede acylgrupper er acetyl eller benzoyl; almindelige (ar)alkylgrupper er tert.-butyl, benzyl, p-KK^-benzyl, tri= tyl eller acetamidomethyl. (Se Houben-Weyl; der allerede er nævnt, bind XV/1, side 736 seq.).

Selv om det ikke er absolut nødvendigt, foretrækkes det og anbefales det undertiden, at tyrosins hydroxylgruppe også beskyttes. Denne gruppe beskyttes fortrinsvis ved hjælp af en tertiær butylgruppe.

Beskyttelsesgrupperne kan fjernes ved hjælp af forskellige almindelige fremgangsmåder, som er velkendte på dette område, afhængig af arten af den foreliggende beskyttelsesgruppe, f. eks. ved hydrolyse ved hjælp af trifluoreddikesyre, hydrogenjodid eller hydrogenbromid i iseddike= syre eller ved reduktion som med katalytisk hydrogenering eller natrium i flydende ammoniak. (Se de allerede anførte henvisninger).

U9454 6

Fjernelse af beskyttelsen af mercaptogruppen i cystein fører i almindelighed til fuldstændig eller delvis dimerisation af peptidet, medmindre der tages særlige forholdsregler for at undgå dette, såsom gennemførelse af afbeskyttelsesreaktionen under en nitrogenatmcsfære og anvendelse af reagenser og opløsningsmidler, som er fuldstændig oxy= genfri. Hindring af en eventuel dimerisation er imidlertid ikke umiddelbar nødvendig, da sulfoneringen af cysteinylresten (der stadig skal gennemføres) kan gennemføres enten med den monomere eller den dimere. Det kan endog være fordelagtigt at gennemføre den vigtige indføring af S-sulfogruppen udelukkende med den dimere.

En fuldstændig dimerisation af det s-afbeskyttede peptid opnås ved oxidation af mercaptogrupperne i to monomere peptidmolekyler til dannelse af et-disulfid. Denne oxidation gennemføres på en måde, som er almindelig og velkendt for fagfolk på dette område i forbindelse med sådanne oxidationer, f. eks. ved oxidation med kaliumferricyanid, jod eller ethyljodid eller ved hjælp af en oxidation med luft eller oxygen i vand eller flydende ammoniak. Når der er blevet foretaget et egnet valg af beskyttelsesgrupper, er det også muligt at gennemføre oxidati= onen på det stadigt beskyttede peptid, f. eks. på i og for sig kendt måde, således at ved behandling af et S-tritylbeskyttet peptid med jod i et egnet opløsningsmiddel, såsom methanol, afspaltes tritylgruppen med samtidig oxidation af den resulterende -SH-gruppe til et disulfid. (Se Houben-Weyl: bind XV/1, side 800 seq.).

Den dimere kan også fremstilles direkte via den sædvanlige peptidsyntese. I stedet for beskyttet cystein gøres der i disse synteser brug af aminosyren cystin. Denne direkte vej har naturligvis den fordel, at der ikke skal indføres nogen S-beskyttende gruppe, ligesom der heller ikke optræder nogen dimerisation af den monomere.

Fremstillingen af peptiderne med den almene formel I omfatter indføringen af S-sulfogruppen i et peptid med den almene formel: 149454 7 H-L-Cys-L-Tyr-L-Phe-L-Gln-L-Asn-B eller den tilsvarende dimere deraf med formlen: (H-L-Cys-L-Tyr-L-Phe-L-Gln-L-Asn-B)2 eller et funktionelt derivat, hvor B har den ovenfor anførte betydning, og hvor aminogruppen af Cys, OH-gruppen af Tyr og/eller carb-oxylgruppen eller carboxylgrupperne eventuelt er forsynet med beskyttelsesgrupper.

Sulfoneringen eller indføringen af S-sulfogruppen opnås fortrinsvis ved hjælp af et egnet alkalimetalsulfit eller alkalimetalhydrogen= sulfit, specielt natriumsulfit (Na2S03) eller natriumhydrogensulfit (NaHSO^), i et egnet inaktivt opløsningsmiddel^ fortrinsvis vand. Sul= foneringen gennemføres sædvanligvis ved stuetemperatur eller ved en noget lavere temperatur (over ca. 0°C til ca. 25°C). Forholdet peptid: sulfit ved denne sulfonering er fortrinsvis ca. ét ækvivalent peptic. til ca. to ækvivalenter sulfit.

Hvis den dimere sulfoneres, eller den monomere sulfoneres uden fuldstændig udelukkelse af oxygen, anbefales det, at der også til reaktionsblandingen sættes et oxidationsmiddel, såsom en effektiv mængde Na2S40g. Dette oxidationsmiddel hjælper til at sikre, at den ikke sulfonerede monomer straks omdannes til den dimere.

Eksempler på egnede funktionelle derivater af peptiderne med den almene formel 1 er: (a) salte dannet ved reaktion af peptidet med et alkalimetal, f.eks. NaOH, Na2C03 eller- NaHCO^, (b) estere, afledt af alifatiske alkoholer med 1 til 18 carbonatom-er, specielt fra alkanoler med 1 til 6 carbonatomer, såsom methanol, ethanol, propanol, isopropanol, butanol, amylalkohol og isoamylal-kohol, 149454 8 (c) usubstituerede amider eller mono- eller dialkylsubstituerede amider, hvor alkylgruppen eller alkylgrupperne har 1-4 carbonatomer,og (d) metalkomplekser dannet ved at bringe de heri omtalte peptider i kontakt med et tungt opløseligt salt, hydroxid eller oxid af et metal, fortrinsvis zink.

Salte kan opnås direkte fra reaktionsmiljøet, hvori peptiderne fremstilles, eller de kan fremstilles senere ved en reaktion af peptidet med en base. Natriumsaltene foretrækkes.

Estere af peptiderne fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan opnås ved forestring af peptidsyren på sædvanlig måde.

Det foretrækkes imidlertid, at estergruppen indføres under peptidsyn- . tesen, nemlig ved at anvende den ønskede ester af den omhandlede aminosyre som udgangsmateriale i stedet for aminosyren selv. Denne sidste metode er fordelagtig ved, at estergruppen også virker som beskyttende gruppe.

Amider kan fremstilles ved aminolyse af en peptidester. Det foretrækkes. også i dette tilfælde, at den ønskede amidgruppe findes i udgangsmaterialet.

Peptiderne og de funktionelle derivater fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen besidder værdifulde psykofarmakologiske . egenskaber. De hæmmer specielt svækkelsen af betinget afværgereaktion og er virksomme i amnesitesten, der allerede er beskrevet før, således at de er særdeles velegnede til behandlingen af visse mentale sygdomme, hvor stimulering af hjernefunktionen ønskes, såsom senilitet eller amnesi.

Peptiderne anvendes i effektive mængder med kendte bærere og anvendes fortrinsvis i en dosis fra 0,01 til 10 mg pr. kg legemsvægt pr. dag, afhængig af den form, hvori de administreres.

149454 9

De ifølge opfindelsen fremstillede peptidforbindelser kan administreres enten ad oral eller parenteral vej ved hjælp af en farmaceutisk effektiv bærer, der kendes af fagfolk på dette område. Til injektionsformål opløses, suspenderes eller emulgeres de i en egnet væske, steriliseres og fyldes derpå i ampuller under aseptiske betingelser. Blandet med egnede hjælpestoffer og fyldstoffer kan de ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede peptider yderligere tilvejebringes i en form, som er egnet til oral administration, såsom piller, tabletter, dragéer eller kapsler. De ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede peptider kan yderligere administreres i form af en stikpille eller et sprøjtepræparat.

Formen til oral administration· foretrækkes.

Særligt værdifulde præparater opnås, når de ved fremgangsmåden i-følge opfindelsen fremstillede peptider tilvejebringes i en form, som giver forlænget aktivitet. Metalkomplekserne anvendes fortrinsvis. Disse metalkomplekser fås ved at bringe peptiderne i kontakt med tungt opløselige metalsalte, metalhydroxider eller oxider, der er velkendt for fagfolk på dette område. Metalphosph.aterne, metal-pyrophosphaterne og metalpolyphosphaterne anvendes almindeligvis ' som tungt opløselige metalsalte.

Metaller, der kan anvendes ved denne fremgangsmåde er de metaller, som hører til b-grupperne i det periodiske system, f. eks.. kobolt, nikkel, kobber, jern og fortrinsvis zink, såvel som metaller fra hovedgrupperne i det periodiske system/ der er i stand til at danne komplekser, såsom magnesium og aluminium. Fremstillingen af nævnte metalkomplekser finder sted på sædvanlig måde.

Metalkomplekserne kan opnås ved at sætte peptidet og et tungt opløseligt metalsalt, metalhydroxid eller metaloxid til et vandigt medium. Metalkomplekset kan også opnås ved at sætte et alkalisk medium til en vandig opløsning af peptidet og et vandopløseligt metalsalt, hvilket bevirker dannelse af det uopløselige peptid-metalhydroxid-kompleks.

14965Å ίο

Metalkomplekset kan yderligere opnås ved at sætte peptidet, et opløseligt metalsalt og et opløseligt salt til et vandigt, fortrinsvis alkalisk medium, hvilket bevirker dannelse af det uopløselige peptidmetal salt-kompleks in situ.

Metalkomplekserne kan anvendes direkte som suspensioner, eller de kan f. eks. frysetørres og på et senere tidspunkt resuspenderes ved hjælp af sædvanlige metoder, der er velkendt for fagfolk på dette område.

Peptider ired den almene formel I og de funktionelle derivater deraf, som foretrækkes, er de peptider, hvori B betegner aminosyreresten L-Asp-OH. Disse sidstnævnte peptider er ikke blot forskellige fra de tidligere nævnte pentapeptider ifølge det amerikanske patentskrift nr.3.835.110, ved en betydelig forbedret opløselighed, men frem for alt ved en tydelig bedre oral aktivitet. Denne forbedring af den orale aktivitet hænger ikke sammen med den forøgede opløselighed. Peptiderne med den almene formel I, hvori B betegner en hydroxygruppe, er også let opløselige, men udviser ikke en signifikant forbedring af oral aktivitet i sammenligning med de fra det amerikanske patentskrift nr.3.835.110 kendte pentapeptider.

De følgende nært beslægtede peptider er blevet sammenlignet med hensyn til biologisk virkning og opløselighed i vand: [A] H-Cys-Tyr-Phe-Gln-Asn-OH, afprøvet i dimer form, som eksempel på forbindelserne, der er beskrevet i US-PS 3.835.110, EB] H-Cys-Tyr-Phe-Gln-Asn-OH,

OgH

et peptid, hvori den polære "0.jH"-del er blevet indført, og [C] H-Cys-Tyr-Phe-Gln-Asn-OH,

S03H

et ifølge den foreliggende opfindelse fremstillet peptid.

149454 11 [A] [B] [C]

Inhibering af extinktion af betinget afværgereaktion i rotter (s.c.) aktiv inaktiv aktiv

Anti-amnesitest (s.c.) aktiv inaktiv aktiv

Opløselighed i vand meget tungt opløselig opløselig opløselig

Den ovennævnte tabel viser klart, at indføringen af den polære "03H"-del ligesom indføringen af den polære "S03H"-del forbedrer opløseligheden i vand, men at den biologiske aktivitet ødelægges fuldstændigt ved indføring af "OgH"-delen.

De følgende peptider er blevet undersøgt i en anti-amnesitest (rotter) efter oral administration:

[C] H-Cys-Tyr-Phe-Gln-Asn-OH

so3H

[D] H-Cy s-Tyr-Phe-Gln-Asn-Asp-OH, afprøvet i den dimere form, og

[E] H-Cys-Tyr-Phe-Gln-Asn-Asp-OH

so3 [C] og [E] er ifølge opfindelsen fremstillede peptider.

(C] [D] [E]

Vandopløselighed god ringe <:god '

Anti-amnesitest oral adm. svagt svagt aktiv aktiv aktiv

Denne tabel viser, at additionen af "Asp"-delen ved C-terminalsiden 12 149454 af peptidet [C] fremstillet ifølge den foreliggende opfindelse, forøger den orale aktivitet i anti-amnesitesten. En identisk modifikation i et peptid ifølge US-PS 3.835.110 resulterende i peptidet [D] forbedrede ikke den orale aktivitet.

De ifølge opfindelsen fremstillede hidtil ukendte peptider har således et biologisk profil, som svarer til og i nogle henseender er endog bedre end peptiderne, der er beskrevet i US-PS 3.835.110, men de ifølge opfindelsen fremstillede peptider har ikke den ulempe at være meget tungt opløselige i vand og andre opløsningsmidler.

Følgende forklaring skal gives i forbindelse med de efterfølgende eksempler og patentkravene: I. Hvis der ikke er angivet nogen optisk konfiguration, menes L-formen.

II. Følgende forkortelser anvendes for beskyttende eller aktiverende grupper: Z = benzyloxycarbonyl tBu = tertiær butyl Me = methyl Bzl = benzyl III. Følgende forkortelser anvendes for anvendte opløsningsmidler og reagenser:

Bu = butanol

Py = pyridin

Ac = eddikesyre

Wa = vand DMF = dimethyl formamid DCCI = dicyklohexylcarbodiimid DCCU = dicyklohexylurinstof HOBT = N-hydroxybenztriazol THF = tetrahydrofuran U9454 13 IV. Følgende forkortelser er blevet anvendt for aminosyregrupperne:

Cys = cysteinyl Tyr = tyrosyl Phe = phenylalanyl

Gin = glutaminyl; svarende til Glu(NH2)

Asn = asparaginyl; svarende til Asp(NH2)

Glu = glutamyl Asp = aspartyl

Fremstilling af udgangsmaterialer.

A. Fremstilling af beskyttede penta- og hexapeptider.

1. Z-Cys (Bzl) -Tyr-Phe-Gln-Asn-OH (se amerikansk patentskrift nr.3.835.110).

0,26 ml N-ethylmorfolin sættes til 1 g z-Cys(Bzl)-Tyr-OH opløst i 10 ml THF, og opløsningen afkøles til -10°C, hvorefter der tilsættes 0,26 ml isobutylchlorformiat. Efter omrøring i ca. 10 minutter ved -10°C tilsættes 0,8 g H-Phe-Gln-Asn-OH og 0,26 ml N-ethylmorfolin i ca. 10 ml· afkølet DMF. Efter omrøring i 30 minutter ved -10°C, ca. 2 timer ved 0°C og ca. 18 timer ved 20°C hældes reaktionsblandingen i vand, og pH-værdien indstilles på 3-4. Det dannede faste stof centrifugeres fra. Det således opnåede produkt krystalliseres fra ethanol/vand (1:1). Smeltepunkt 219°C (dekomponering); Rf i Bu:Py:Ac:Wa (4:0,75:0,25:1) = 0,44 på Si02, Rf i Bu:Ac:Wa (4:1:1) = 0,34 på Si02·

2. Z-Cys(Bzl)—Tyr—Phe—Gln-Asn—Asp—OH

4,54 g af det under 1. opnåede peptid opløses i 400 ml DMF, og opløsningen afkøles til -5°C, hvorefter der i rækkefølge tilsættes 1,25 g U9454 14 Η-Asp(OtBu)-OtBu, 0,81 g HOBT og 1,14 g DCCI. Blandingen omrøres derpå i 30 minutter ved -5°C, ca. 1 time ved 0°C og ca. 15 timer ved stuetemperatur .

Det dannede DCHU filtreres fra, og filtratet hældes i 1500 ml ethyl= acetat,som indeholder 30 ml ethanol. De således dannede krystaller filtreres fra og tørres. Udbytte af t-butylester: 4,05 g, smeltepunkt 190°C (dekomponering). Den opnåede t-butylester hydrolyseres derpå i en blanding af 40 ml 90% trifluoreddikesyre og 0,5 ml anisol ved stuetemperatur. Efter omrøring i 30 minutter, hældes blandingen i 300 ml ether, hvorefter de opnåede krystaller filtreres fra og tørres.

Udbytte (peptidsyre): 3,5 g, smeltepunkt 224-225°C; Rf i Bu:Ac:Wa (4:1:1) = 0,25 på Si02· B. Fremstilling af dimere af beskyttede penta- og hexapeptider.

1. (H-Cys-Tyr-Phe-Gln-Asn-OH)^ 5,0 g af det under A.l. opnåede beskyttede pentapeptid opløses i ca. 1000 ml flydende ammoniak. Efter omrøring i 15 minutter sættes derpå to ækvivalenter NaNH2 til opløsningen.

Natrium sættes derpå til opløsningen, indtil der viser sig en blå farve, og denne holder sig i ca. 30 sekunder, hvorefter ammoniakken får lov til at afdampe til luften. Resten sættes til ca. 500 ml vand og en ækvimolær mængde HC1 med hensyn til Na og NaNH2. Blandingens pH-værdi indstilles på 6,8, hvorefter spor af kobberchlorid sættes til blandingen,og luft ledes igennem i 24 timer. En tertiær reaktion for -SH-grupper er derpå negativ. Reaktionsblandingen overføres derpå til en sur ionbyttersøjle, hvorefter blandingen elueres med en 2% eddikesyreopløsning, indtil der ikke længere kan påvises chloridioner. Peptidet elueres derpå fra søjlen med en 50% opløsning af eddikesyre. Eluatet frysetørres derpå og suspenderes i vand, hvorved pH-værdien holdes ved 4,1. De således opnåede krystaller filtreres fra og tørres. Smeltepunkt 140°C (dekomponering); Rf i Bu:Ac:Wa (4:1:5) = 0,44 på

Si°2 * 15 U9454 2. De følgende dimere opnås på tilsvarende måde, som angivet under B.I.: (a) (H-Cys-Tyr-Phe-Gln-Asn-Asp-OH)2? smeltepunkt 230°C (dekomponering); Rf i Bu:Ac:Wa (3:1:1) = 0,10 (Si02), (b) (H-Cys-Tyr-Phe-Gln-Asn-Glu-OH)2? smeltepunkt 200°C (dekomponering); Rf i Bu:Ac:Wa (3:1:1) = 0,14 (Si02), (c) (H-Cys-Tyr-Phe-Gln-Asn-OC^-j^^) 2· C. Direkte syntese af dimere.

I stedet for at anvende S-beskyttet cystein som udgangsaminosyre, gøres der i denne syntese brug af N-beskyttet cystin.

(1) (H-Cys-Tyr-Phe-Gln-Asn-Asp-OH)2·

Et ækvivalent (Boc-Cys-OH)2 kobles til ca. to ækvivalenter H-Tyr-Phe-Gln-Asn-Asp(OtBu)-OtBu ved hjælp af HOBT/DCCI-metoden fra eksempel A.2., hvilket resulterer i den beskyttede dimer: (Boc-Cys-Tyr-Phe-Gln-Asn-Asp (OtBu) -OtBu) 2'.

De Boc- og OtBu-beskyttende grupper fjernes nu samtidigt ved behandling med en blanding af trifluoreddikesyre og anisol under de i eksempel A.2. beskrevne betingelser.

Udbyttet af (H-Cys-Tyr-Phe-Gln-Asn-Asp-OH)2 er 68%, beregnet på det beskyttede cystinudgangsmateriale.

Rf i Bu:Ac:Wa (3:1:1) = 0,10 på Si02, smeltepunkt .230°C (dekomponering).

Claims (3)

149454 Eksempel I. H-Cys(SO^H)-Tyr-Phe-Gln-Asn-OH 5 . 5,0 g af den under B.l. opnåede dimer suspenderes i 50 ml vand, hvor efter der til suspensionen ved stuetemperatur (25°C) sættes 2a&viva-lenter natriumsulfit og 1 ækvivalent natriumtetrathionat (NajS^Og). Efter omrøring i 1 minut fås der en opløsning. Denne opløsning overføres til en basisk ionbyttersøjle (DEAE i acetatform), hvorefter 10 søjlen elueres med 2% eddikesyreopløsning, indtil eluatet ikke længere indeholder saite. Peptidet elueres derpå, fra søjlen med en lineær gradient af 0-20% eddikesyreopløsning. Fraktionerne, som udelukkende indeholder det ønskede peptid, hvilket følges ved hjælp af tyndtlagskromatografi, opsamles og frysetørres. Smeltepunkt 200°C 15 (dekomponering); Rf i Bu:Ac;Wa (3:1:1) =0,30 (SiC^)· Eksempel II. Følgende peptider fremstilles på tilsvarende måde, som beskrevet i 20 eksempel I: (a) H-Cys(SO^H)-Tyr-Phe-Gln-Asn-Asp-OH; Rf = 0,54, (b) H-Cys(SOjH)-Tyr-Phe-Gln-Asn-Glu-OH; Rf = 0,60, (c) H-Cys (S03H)-Tyr-Phe-Gln-Asn-0C1;LH23; Rf = 0,55. 25 Peptiderne (a) - (b) har smeltepunkter over 240°C. Rf-værdierne er målt i Bu:Ac:Wa (3:1:1) på SiC^· Patentkrav. 30

1. Analogifremgangsmåde til fremstilling af et penta- eller hexa-peptid med den almene formel:

35 H-L-Cys-L-Tyr-L-Phe-L-Gln-L-Asn-B j so3H