DK149097B - Traekkraftoptagende forankring i beton - Google Patents

Description

i 149097

Den foreliggende opfindelse angår en trækkraftoptagende forankring i beton for ophængning af et hængeloft eller tilsvarende konstruktioner og af den i kravets indledning angivne art.

Fra FR patentskrift nr. 2.190.193 kendes et fastgørelsesorgan til at sammenholde rørformede elementer såsom teltstænger, dvs. rør, der ikke udsættes for trækkræfter, men kun for trykkræfter, der optages af rørene ved, at det ene rør med sin ene ende ligger an mod en udkragning på det andet rør. Dette fastgørelsesorgan behøver kun at frembringe en fastgørelseskraft, der ikke er større end det, der kræves for at holde fastgørelsesorganet fast i det ene element, når det andet element trækkes fri derfra. Dette fastgørelsesorgan er ikke beregnet til at optage større belastninger eller trækkræfter i længderetningen og er ikke egnet som en forankring i beton, der skal kunne optage store belastninger eller trækkræfter.

Dette fastgørelsesorgan har to gribeorganer og i ét stykke dermed formede ben, der i gribeorganernes indgrebsstilling ikke ligger an imod rørenes indervæg, men divergerer mod hinanden i retning ud gennem elementet, hvilket giver anledning til ustabilitet i sideretningen og mulighed for fejlagtig påsætning. Dette fastgørelsesorgan er meget lang og har en meget lille diameter i forhold til rørenes'indvendige diameter, og såfremt den ville blive udsat for en belastning på op imod 300 kp ville den ikke kunne bære denne uden direkte at løsnes.

Til forankring af en struktur i beton, f.eks. et falsk loft ophængt i en loftbjælke af beton, benytter man som regel tappe og/eller ekspanderende organer, som sættes ind i betonen indførte huller, og som tilspændes i hullerne ved hjælp af en skrue eller en bolt. Hvad enten tappe eller ekspansionsorganer benyttes, er forankringen i betonen vanskelig og tidsrøvende såvel som bekostelig ikke mindst på grund af, at der til disse kendte forankringsorganer kræves huller med en forholdsvis stor dybde for at kunne opnå den tilstrækkelige styrke, og som regel med en sådan dybde, at man ved hulforsænkningen hyppigt rammer armeringerne inden for betonfladen, hvilket 2 149097 i høj grad forsinker og fordyrer selve fremstillingen af hullerne til den for en korrekt styrke nødvendige dybde, eller det kan medføre, at fremstillingen af hullerne standses før man når den nødvendige dybde, hvorved forankringsstyrken bliver utilstrækkelig.

Det er derfor den foreliggende opfindelses formål at anvise en forankring i beton, som ikke har de oven for nævnte ulemper, men er udformet således, at den for sin låsning eller tilspænding i et hul ikke kræver nogen skrue eller bolt, hvilket medfører en hurtigere montering i forhold til de kendte tappe og ekspansionsorganer, og som endvidere kræver en væsentlig mindre huldybde end de kendte forankringsorganer, og som til trods for dette får en fastholdningsstyrke, der er forbedret i forhold til det, der opnås med de kendte forankringsorganer af tap- eller ekspansionstypen, og som kan monteres hurtigt og på en enkel måde. Til en hurtig montering bidrager i høj grad, at forankringshullets dybde kan reduceres væsentligt i forhold til forankringsorganet.

Dette formål tilgodeses ved, at den trækkraftoptagende forankring ifølge den foreliggende opfindelse har de i patentkravet angivne karakteristika.

• Herved opnår man, at hvert gribeorgans frie ende kommer i kraftigt indgreb med hullets væg, hvilket indgreb bliver kraftigere, når de parallelle ben underkastes en lodret trækbelastning, hvorved forankringsdelen vil blive trukket til stift indgreb om gribeorganernes frie ender, der er i indgreb med hulvæggen. Derved fastkiles og indspændes gribeorganerne urokkeligt mellem hulvæggene med en kraft, der vokser med forøget trækbelastning. Den nævnte indspændingskraft er til en vis grad afhængig af gribeorganernes bøjningsstyrke, men da disse dele består af et materiale med stor stivhed og kan være meget korte, bliver organernes bøjningsstyrke mere end tilstrækkelig til at optage trækkræfterne, som virker på benene, uden at briste.

3 149097

Praktiske erfaringer har vist, at en total huldybde på ca.

15 mm er fuldt tilstrækkelig til denne forankring og forsøg har vist, at en forankring af denne art og fremstillet af fjederstål med en diameter på 2 mm og fastgjort i et i en betonbjælke fremstillet hul med en diameter på 8 mm og en dybde på 15 mm kan optage en belastning på mindst 300 kp, uden at forankringen svigter.

Nedenfor beskrives opfindelsen nærmere under henvisning til den vedlagte tegning på hvilken fig. 1 i perspektiv viser et forankringsorgan til en trsk-kraftoptagende forankring ifølge opfindelsen, fig. 2 viser i snit et forankringsorgan til en treakkraftoptagende forankring ifølge opfindelsen anbragt i et hul i en betonbjælke, og fig. 3 er et perspektivbillede af en ændret udførelsesform for forankringsorganet.

På tegningen angiver henvisningstallet 1 generelt et forankringsorgan formet i ét stykke af fjederståltråd, f.eks. såkaldt pianotråd eller et tilsvarende materiale, og som indbefatter en forankringsdel 2 og et skaft 3. Dette skaft 3 er udformet som et i det væsentlige U-formet fastgørelsesøje og udgøres nærmere bestemt af to indbyrdes gennem en bueformet del 4 forbundne ben 5, medens forankringsdelen 2 indbefatter 2 modstående gribeorganer 6 udformet i ét stykke med hver sit ben 5 ved bukning indad mod det pågældende ben. Gribeorganerne 6 danner henimod det pågældende ben 5 en vinkel, der skal være mindre end 90°, og som bør ligge mellem 20 til 70°, fortrinsvis mellem 29 til 61°, og som i den foretrukne udførelsesform vist på tegningen er ca. 45°. I den illustrerede udførelsesform peger gribeorganerne 6’s frie ender 7 i modsatte retninger under overlapning i planer, der er i det væsentlige parallelle med bendelen (tegningsplanet i fig. 2) og krydser hinanden. I andre ikke viste udførelsesformer kan gribeorga- 149097 4 nerne 6 ligge forskudt i højderetningen i forhold til hinanden, hvilket dog har den ulempe-, at der kræves dybere huller til fastgøring af forankringsorganet.

I fig. 2 ses et forankringsorgan 1 indført i et nedefra i en betonflade udformet forankringshul 9. Dette forankringshul skal ifølge opfindelsen have en diameter, der er noget mindre (f.eks. 1-5 mm) end den vinkelrette afstand mellem gribeorganets frie endeflade 7 og det tilhørende bens fra den nævnte endeflade vendte side i forankringsorganets ubelastede eller upåvirkede tilstand. Ved indføringen af forankringsorganet 1 i hullet 9 vil forankringsorganets gribeorgan 6 således fjedrende blive trykket mod det tilhørende ben 5 ved hjælp af hulvæggen 10. Dermed underkastes gribeorganerne 6 følgelig en forspænding, som, efter at forankringsorganet 1 er blevet indført i hullet 9, vil stræbe efter at bringe gribeorganets frie ende 7 til indgreb med hulvæggen 10. Dette indgreb bliver kraftigere, så snart som skaftet 5 underkastes en lodret rettet trækbelastning. En sådan trækbelastning virker på den ende af gribeorganerne, der vender væk fra dets frie ende 7, og derved vil forankringsdelen 2 trækkes til stift indgreb om gribeorganernes frie ender 7, der er i indgreb med hulvæggen 10. Gribeorganerne fastkiles og indspændes dermed urokkeligt mellem hulvæggene med en kraft, der vokser med forøget trækbelastning. Den nævnte indspændingskraft er til en vis grad afhængig af gribeorganernes bøjningsstyrke, men da disse dele består af et materiale med stor stivhed, såsom fjederstål, og kan være meget korte, bliver organernes bøjningsstyrke mere end tilstrækkelig til at optage trækkræfterne, som virker på forankringsddelens to ben 5 uden at briste.

Med hensyn til huldybden gælder, at denne i princippet ikke behøver at være større end nogle få millimeter, f.eks. 5 til 10 mm større end forankringsdelens højde. Sidstnævnte kan igen være så kort som 4 til 10 mm. Således er en huldybde på ca. 15 mm fuldt tilstrækkelig for denne forankring og prøver har bevist, at forankringsorganet ifølge opfindelsen frem-

Claims (1)

149097 stillet af fjederståltråd med en diameter på 2 mm og fastgjort i et i en betonbjælke fremstillet hul med en diameter på 8 mm og en dybde på 15 mm kan optage en belastning på mindst 300 til 350 kp, uden at forankringen svigter. I fig. 3 ses en ændret udførelsesform for forankringsorganet, der alene afviger fra det i fig. 1 viste organ ved, at de to indspændings- eller gribeorganer 6 hver er formet ϊ ét med dents ben 5 vendende i samme retning og indbyrdes parallelt. Også i denne udførelsesform er bendelen 3 formet som et fastgørelsesøje. Den foreliggende opfindelses genstand kan ændres på forskellig måde. Dette angår også de oven for givne mål, der kun er givet som eksempler. Det må således fremhæves, at vinklen mellem gribeorganet 6 og det pågældende ben 5 ikke behøver at være som den på tegningen viste, men at den kan variere noget. I så fald må givetvis gribeorganernes længde tilpasses til gribeorganets vinkel, således at afstanden mellem den frie endeflade 7 og det tilhørende ben bliver den samme på begge gribeorganer. Forankringsorganet kan lige godt benyttes til forankring i betonvægge og -lofter under forudsætning af, at belas t-r ningen virker i retning af benet og det kan også benyttes til forankring i metalplade. Patentkrav. Trækkraftoptagende forankring i beton og fortrinsvis i betonlofter og -hvælvinger for ophængning af et hængeloft eller tilsvarende konstruktioner, indbefattende et i betonen vertikalt dannet hul og et af fjederstål bestående forankringsorgan, som indbefatter en forankringsdel anbragt i det i betonen dannede hul, og et skaft, der strækker sig ud fra hullet og som er udformet i ét med forankringsdelen for påføring af en trækkraftfrembringende belastning, hvorhos forankrings-