DK148640B - Klokkeringningsmaskine - Google Patents

Description

i 1486/.0

Opfindelsen angår en klokkeringningsmaskine, der har en til klokkeåget koblet drivmotor med en reverseringsstrømkreds, der styres af en med drivmotoren forbundet vendeafbryder med en omskifterindretning, der for hver halvsving-5 ning mellem klokkebevægelsens vendepunkter frembringer et med hensyn til afstanden fra disse vendepunkter indstilleligt ind- og udkoblingssignal for drivmotoren.

I en kendt klokkeringningsmaskine af denne art (DE-AS 10 1080906) består omskifterindretningen ved vendeafbry deren af en med knaster forsynet styreskive, der efter gennemløb af et bestemt stykke af hver halvsvingning i begge svingningsretninger medtager et styreorgan og ved hjælp af med dette samvirkende afbryderkontakter bevirker 15 ind- og udkobling af drivmotoren. Stillingen for hver af de to afbryderknaster, der er bestemt for hver sin svingningsretning og er anbragt på styreskiven, som svinger synkront med klokken, vil da bestemme beliggenheden af indkoblings- og udkoblingspunktet på den tilhørende 20 udsvingsside i forhold til svingningssystemets hvilestilling. Ved forskydning af afbryderknasterne på styreskiven kan man da opnå, at drivmotoren afbrydes, allerede før klokken når frem til vendepunktet ved en udsvingsside, og først tilsluttes igen efter begyndelsen af tilbage-25 svingningen. Klokken vil da altid gennemløbe ændringen af svingningsretningen ved vendepunkterne uden at blive drevet, hvorved klangforholdene ved knebelens anslag ved vendepunkterne forbedres. Den kendte konstruktion har imidlertid den ulempe, at ind- og udkoblingen ved hver 30 udsvingningsside sker ved hjælp af den samme afbryderknast på styreskiven, hvorfor den svingningsvinkel i området ved klokkebanens to vendepunkter, i hvilken klokken ikke drives, er den samme i begge svingningsretninger. Man kan dog ganske vist gøre denne svingningsvinkel, hvor klokken 33 ikke drives, ulige stor på svingningsbanens to udsving- ningssider for opnåelse af en forskellig svingningshøjde på de to udsvingningssider, men man kan da ikke mere 2 148640 opnå en optimal intonation for klokken, idet man da ikke mere fejlfrit kan afstemme svingningsbevægelsen for klokken og den deri svingende knebel til hinanden. Endvidere kan indstillingen af afbryderknasterne på omskif-5 terindretningens styreskive kun foretages ved klokkeringningsmaskinens stilstand, så at man ikke kan variere de drivfrie svingningsområder i nærheden af vendepunkterne, når klokken ringer, og således ikke umiddelbart kan kontrollere den deraf betingede indvirkning på klokkens klang.

Der kendes også et til en klokkeringningsmaskines drivmotor bestemt relateringskredsløb, der styres af en elektrisk oscillator (US-PS 2,952,013). Denne oscillator dan-15 nes af et triggerkredsløb med to tidselementer, medens et ved klokkens svingningssystem anbragt svingningsafhængigt afbryderorgan tjener til at tilpasse trigger-kredsens frekvens til klokkens svingningsfrekvens. Dette afbryderorgan har til opgave efter gennemløb af en hel 20 svingningsperiode påny at udløse triggerkredsløbet ved en bestemt svingningsvinkel, der ligger i nærheden af svingningssystemets nulstilling. Fremdrivningen af klokken vil da kun blive afbrudt i området ved ét af svingningsbanens to vendepunkter, medens klokken ved det andet 25 vendepunkt, altså på den anden udsvingningsside, vil blive tvangsført af drivmekanismen også i det dér beliggende vendepunkt. Triggerkredsløbets to tidselementer tjener således kun til fastlæggelse af den svingningsvinkel på den tvangsførte udslagsside, ved hvilken klok-30 kens drivmekanisme omstyres til en sådan retning, at svingningen vendes. Tidskonstanterne for triggerkreds-løbets to tidselementer må derfor afstemmes således til hinanden, at også klokkeringningsmaskinens drivretning omstyres nøjagtigt i vendepunktet på klokkens tvangsførte 33 udsvingningsside. Med denne kendte konstruktion søger man at opnå, at oscillatorens frekvens også ved en ændring af klokkens svingningsfrekvens bringes til syn- 3 148640 kront at følge denne, men ved denne kendte konstruktion søges ikke opnået en forbedring af klokkens intonation.

Opfindelsen har til formål at forbedre en klokkeringnings-5 maskine af den indledningsvis nævnte art ved hjælp af en elektrisk omskifterindretning, der ved begyndelsen og slutningen af hver halvsvingning mellem klokkebevægelsens to vendepunkter gør det muligt at opnå hver for sig indstillelige, drivfrie svingningssektorer, så at man altså 10 på hver udsvingningsside kan fastlægge drivfrie svingningssektorer, der er forskellige for de to svingningsretninger, hvorvéd man under ringning kan foretage en optimering af klokkens intonation og endvidere kan opnå forskellige svingningshøjder ved de to sider.

15

Dette formål opnås ved klokkeringningsmaskinen ifølge opfindelsen, der er ejendommelig ved, at omskifterindret-ningen har to adskilte elektriske tidselementer, der på basis af et af vendeafbryderen i det aktuelle vendepunkt 20 afgivet startsignal for hver halvsvingning frembringer indkoblingssignalet og udkoblingssignalet hver for sig på af hinanden uafhængigt indstillelige tidspunkter.

En særlig fordel ved klokkeringningsmaskinen ifølge op-25 findelsen består i, at man på klokkens to udsvingnings- sider uafhængigt af klokkens svingningshøjde kan variere de drivfrie sektorer i nærheden af vendepunkterne og således variere klokkens drivfrie bane både før og efter knebelanslaget. Denne indstilling kan foretages, medens 30 klokkeringningsmaskinen er i funktion, så at man særlig let kan justere klokken til dens maksimalt opnåelige klangkvalitet. Denne justering kan eksempelvis ske fra en styrecentral, der er rumligt adskilt fra klokkeringningsmaskinen, og den kan til enhver tid gentages efter 33 behov.

4 148640 I en fordelagtig udførelsesform for klokkeringningsmaskinen ifølge opfindelsen består tidselementerne hver især af et via vendeafbryderen til spænding forbundet tidsrelæ med hver sin tidskontakt, der ligger i styrekredsen for et tilhørende motorværn i reverserings kreds-5 løbet. I denne udførelsesform har tidsrelæernes tidskontakter en indstillelig indkoblingsforsinkelse og indkoblingsvarighed. Et konventionelt reverseringskredsløb kan dermed omstilles til en omskifterindretning ifølge opfindelsen med adskilte elektriske tidselementer.

Vendeafbryderen er desuden fortrinsvis en via en glidekobling af 10 drivmotorens rotor styret omskifter, hvorved opnås en nøjagtig registrering af klokkens vendepunkter og dermed bestemmelse af startsignalet.

I det følgende vil en udførelsesform for klokkeringnings-15 maskinen ifølge opfindelsen blive nærmere forklaret under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser klokkeringningsmaskinen skematisk og fig. 2 et koblingsdiagram for omskifterindretningen.

20 En klokke 1 (fig. 1) drives ved hjælp af en på klokkens aksel 2 anbragt tovskive 3 via et tov 4 fra en elektromotor 5. Elektromotoren 5's aksel er gennem en glidekobling (ikke vist) forbundet med en vendeafbryder 6> der på kendt måde kan være udformet som mikroafbryder eller 25 kviksølvafbryder. Ved begyndelsen af en ændring af elektromotoren 5's drejningsretning føres den som omkobler udformede vendeafbryder 6 til en for den pågældende drejningsretning karakteristisk stilling. Vendeafbryderen 6 styrer over en eventuelt længere ledning 8 en omskifter-30 indretning 7, der er forbundet med et betjeningsapparat 9, som for hver svingningsretning Li og Re har en regulator til regulering af startforsinkelsen og indkoblingstiden for klokkens drivmekanisme. 1

Omskifterindretningen 7 (fig. 2) består i det væsentlige af et elektronisk styret tidsrelæ, henholdsvis R·^ og R2, 148640 5 og et motorværn, henholdsvis og C2, f°r hver svingningsretning. Tidsrelæerne R1 og R2 har hver især en slutafbryder, henholdsvis ^ og r2, medens motorværnene Cl og C2 hver især har en åbneafbryder, henholdsvis c-^ 5 og c2^,samt hver især har tre slutafbrydere, henholdsvis c12' c13' c14 c22' c23' c24’ 1 str^nltilfiirse3-sle^“ ningen fra en klemme Ph til vendeafbryderen 6 er der anbragt en tænde-slukke-afbryder 10. Vendeafbryderens klemme 6 a er forbundet med tidsrelæet R-j^ og s lutafbryderen 10 r^, og vendeafbryderens klemme 6b er på tilsvarende måde forbundet med tidsrelæet R2 og dettes slutafbryder r2·

Slutafbryderen r^'s kontakt er via motorværnet C2's åbneafbryder c2^ og motorværnet ^ tilsluttet strømforsyningens nulleder MP. På lignende måde er lukkeafbryde-15 ren r2's kontakt via motorværnet C-^'s åbneafbryder og motorværnet C2 tilsluttet nullederen MP. Lukkeafbryderne c^2, og forbinder drivmotoren 5 med trefase-strømnettet RST for drejning til venstre, medens slut-afbryderne c22, c22 og c2^ forbinder drivmotoren 5 til 0 trefasestrømnettet RST for drejning til højre.

Vendeafbryderen 6 står i fig. 2 i den stilling, i hvilken den driver klokken i svingningsretningen mod højre (Re) .

Når afbryderen 10 er sluttet, virker tidsrelæet R^ med 25 en på regulatoren 11 indstillet tidsforsinkelse og slutter gennem sin slutafbryder r^ en strømkreds fra klemmen Ph gennem vendeafbryderen 6, slutafbryderen r^, hvilekontakten c2^, det første motorværn C^'s feltstrømvikling til klemmen MP. Motorværnet C. aktiveres og tilslutter 30 via sine slutafbrydere c^2, og drivmotoren 5 til strømforsyningen. Drivmotoren 5 går igang og svinger klokken i svingningsretningen mod højre. Den kan imidlertid endnu ikke drive klokken til dens fulde svingningshøjde, men går tværtimod som følge af klokkens vægt snart

O C

i stå og bliver tvunget til at ændre omløbsretning. Derved bliver vendeafbryderen 6 straks omskiftet, det første tidsrelæ R^ og dermed også motorværnet afbrydes, og det andet tidsrelæ R2 tilsluttes spænding og aktiveres 148640 6 med en på regulatoren 12 indstillet tidsforsinkelse og slutter ved motorværnet C2 drivmotoren 5 til trefase-strømnettet for drejning til venstre. Klokken drives nu i svingningsretning mod venstre (Li). Det beskrevne for-5 løb gentager sig, og efter nogle få svingninger har klokken nået den ønskede svingningshøjde. De elektronisk regulerede tidsrelæer og R2 er således konstrueret, at aktiveringstiden eller indkoblingstiden kan indstilles ved hjælp af regulatorer, henholdsvis 13 og 14. Slut- 10 teafbryderne, henholdsvis r-^ og r2, åbnes afhængigt af den ved hjælp af regulatorerne 13 og 14 foretagne tidsindstilling, også når tidsrelæerne stadig er påført spænding, men de åbnes imidlertid straks, når spændingen til tidsrelæet afbrydes, hvilket er tilfældet i startfasen, 15 før den fulde svingningshøjde opnås.

Med den omhandlede omskifterindretning opnås, at man for hver svingningsretning uafhængigt af hinanden ved hjælp af regulatorerne 20 11 og 12 kan indstille tidspunktet for tilslutning af drivmotoren efter retningsændringen, og før opnåelsen af den ønskede svingningshøjde ved hjælp af regulatorerne 13 og 14 kan indstille tidspunktet for afbrydelsen af drivmotoren, så at klokken kan foretage frie udsving og vende svingningsretningen. På denne måde kan klokkens intonation 25 justeres optimalt.