DK148366B - Dobbeltventilkobling for slanger eller lignende organer - Google Patents

Description

148366 i

Opfindelsen angår en dobbeltvenfcilkoblin§ for slanger eller lignende organer, og som består af en første og en anden koblingshalvpart hver med en selvtatnende ventil, hvor den anden koblingshalvpart er således indrettet, at den kan trykkes ind i den første koblingshalvpart, som har en indstikningsbøsning med en til optagning af den anden koblingshalvpart bestemt optageåbning, som via en forbindelsesåbning og et indre ventilsæde går over i et i indstiksbøsningen udformet hulrum, hvori der er lejret et hovedlukkeelement, som i lukkestillingen under belastningen fra en fjeder ligger an imod det nævnte ventilsæde.

Hurtigkoblinger, såsom dobbeltventilkoblinger, anvendes, f.eks. når olieledninger hyppigt skal adskilles og samles igen. De er selvtætnende og udfylder samme opgave som to afspærringsventiler og et ledningsforbindelsesstykke. I reglen består hurtigkoblinger af to halvparter: I den ene halvpart sidder en fjederbelastet ventilkegle eller en pakning, medens den anden halvpart tjener til at åbne ventilen, når de to halvparter bliver forbundet. En arreteringsmekanisme holder de to halvparter fast og sørger for aftætningen.

Der findes forskellige grundkonstruktioner af hurtigkoblinger. Dobbeltventilkoblingen består af to halvparter hver med en selvstændig kegle- eller kugleventil. I udkoblet tilstand afspærrer begge disse ventiler for oliestrømmen. Ved sammenkoblingen stødes ventilkeglen eller ventilkuglen bort fra sit sæde og frigiver derved fluidumstrømmen. Ved adskillelse lukker ventilerne sig igen på grund af trykket fra fjederen, så længe de to halvparter endnu er under indflydelse af deres tætning. De to koblingshalvparter bliver for det meste arrete-ret af en krans af kugler, som ved hjælp af en fjederbelastet, glidende bøsning bliver trykket ind i en ringformet not i den anden koblingshalvpart.

Ved de fleste af disse kendte udførelsesformer opstår der ved udkobling især problemer, når der mellem de to udkoblings- 148366 2 halvparter består store trykforskelle. En anledning til en sådan stor trykforskel er f.eks. varmeudvidelse af den i hydraulikledningen stående væske. Dette problem dukker især op ved landbrugsredskaber, som i længere tid har stået på den åbne mark. Under indflydelse af solvarmen udvider vasken sig, altså i reglen den hydrauliske olie, og vanskeliggør derved til- henholdsvis udkoblingen af de to koblingshalvparter.

Formålet med opfindelsen er at forbedre koblingshalvparterne i den i indledningen nævnte dobbeltventilkobling, så at de på enkel måde kan kobles til en trykløs eller under tryk stående anden koblingshalvpart henholdsvis kan kobles fra denne anden koblingshalvpart.

Dette formål opnås ved dobbeltventilkoblingen ifølge opfindelsen, der er ejendommelig ved, at indstikningsbøsningen er længdeforskydeligt lejret i et hus og har en indløbsåbning og en udløbsåbning, som står i forbindelse med indstikningsbøsningens hulrum, at hovedlukkeelementet har en gennemløbskanal, der danner en forbindelse mellem'indløbsåbningen og udløbsåbningen, såvel som en aflang stødstang ved sin ene ende ved siden af den til ventilsædet hørende tætningsflade, hvilken stødstang er således indrettet, at den i hovedlukke-elementets afspærringsstilling kan strække sig ind i optageåbningen, og ved indtrykket anden koblingshalvpart kan støde imod dennes ventillukkeelement, at der i udløbsåbningen findes en udløbsventil, som er således indrettet, at den kan styre fluidumstrømmen gennem denne udløbsåbning mellem en åben-og en lukkestilling, og at der til huset er lænket en kamstang, som er således indrettet, at den ved sin svingning kan bevirke en længdeforskydning af indstikningsbøsningen og af udløbsventilen.

3 148366

Hovedlukkeelementet styrer væskestrømmen mellem indstikningsbøsningens hulrum og den nævnte optageåbning. Dette hoved-lukkeelement omfatter den egentlige selvtætnende ventil i den første koblingshalvpart og støder desuden via den nævnte stødstang imod ventillukkeelementet i den anden koblingshalvpart. Dette ventillukkeelement kan være en kugle, som bliver trykket bort fra sit ventilsæde mod virkningen af en fjeder.

I denne åbne ventilstilling kan væsken så enten strømme ind i den første koblingshalvpart eller strømme ud af denne. Ho-vedlukkeelementet omfatter desuden en konisk tætningsflade, der svarer til et tilsvarende konisk udformet ventilsæde i indstikningsbøsningens indervæg, og som i lukket stilling blokerer den nævnte forbindelsesåbning.

Udløbsventilen tjener til styring af væskestrømmen gennem udløbsåbningen. Ved åbning af denne udløbsåbning kan den væske, der i givet fald endnu befinder sig i indstikningsbøsningen , få lejlighed til at slippe ud. Derved sikres det, at kun en meget ringe ikke under tryk stående væskemængde forbliver i indstikningsbøsningen. Indstikningsbøsningens indre kan altså gøres trykfri, hvorved betjeningen af dobbeltventil-koblingen bliver lettet.

Por yderligere at lette til- henholdsvis frakoblingen er den nævnte kamstang anbragt ved hjælp af hvilken indstikningsbøsningen kan forskydes under samtidig åbning af udløbsventilen.

Ved kamstangsbetjeningen lader også den mekaniske forbindelse mellem de to koblingshalvparter sig lettere tilvejebringe henholdsvis udløse, hvorhos selve indkoblingen yderligere endnu lettes ved den samtidige trykaflastning i indstikningsbøsningens hulrum.

Ved dobbeltventilkoblingen ifølge opfindelsen er det fordelagtigt, at der i indstikningsbøsningens hulrum mellem hoved-lukkeelementet og en lukket ende af indstikningsbøsningen er lejret et forskydeligt varmeudvidelsesstempel, der har en trykstempelflade, som fluidummet kan virke imod.

148366 4

Ved denne udformning må indstikningsbøsningen ikke ubetinget være forskydelig. Væsentligt for denne konstruktion er varme-udvidelsesstemplet, der skal lette en forskydning af hoved-lukkeelementet imod et i den anden koblingshalvpart i givet fald optrædende forhøjet væsketryk. Dette varmeudvidelsesstempel har en forholdsvis stor, formålstjenligt plant udformet trykstempelflade, hvis ydre diameter nøjagtigt kan svare til den indvendige diameter i indstikningsbøsningens hulrum, og som passer til den lukkede ende i indstikningsbøsningen, men som dog altid i hvert fald har en lille afstand fra den lukkede ende. Denne trykstempelflade ligger altså på den side, der vender bort fra den nævnte optageåbning, hvorved det af den lukkede ende i indstikningsbøsningen og selve trykstempel-fladen afgrænsede rum udelukkende står i forbindelse med indløbsåbningen gennem den nævnte gennemløbskanal. Derfor kan trykstempelfladen via den nævnte indløbsåbning blive påvirket af under tryk stående væske, som så ved forskydning . af varmeudvidel sesstemplet også bevirker en tilsvarende forskyd ning af hovedlukkeelementet, som derved åbner ventillukkeelementet i den anden koblingshalvpart imod trykket fra lukkefjederen, men imidlertid frem for alt imod et i givet fald meget højt væsketryk i slangen i-den nævnte anden koblingshalvpart og derved frigiver væskestrømmen gennem den nævnte forbindelsesåbning.

I en særlig fordelagtig udførelsesform kan de to løsningsforslag være kombineret med hinanden, hvorved så den lukkede ende af indstikningsbøsningen er udformet forskydelig i forhold til varmeudvidelsesstemplet ved hjælp af den nævnte udløbsventil. Indstikningsbøsningen er så igen fortrinsvis lejret forskydeligt i huset. Endvidere er der ved denne kombinerede udførelsesform også regnet med kamstangen.

På tegningen er vist nogle som eksempel tjenende udførelsesformer for opfindelsen, hvor 5 148366 fig. 1 viser et længdesnit igennem en første koblingshalvpart med indtrykket anden koblingshalvpart, hvorved den første koblingshalvparts hovedlukkeelement er åbnet, fig. 2 udformningen ifølge fig. 1 med lukket hovedlukkeelement og en anderledes udformet kamstang, fig. 3 i forstørret målestok en udløbsventil set fra siden, fig. 4 udløbsventilen ifølge fig. 3, set forfra, og fig. 5 et længdesnit og udsnit af det i fig. 1 og 2 viste hovedlukkeelement i en anden udførelsesform.

Ifølge fig. 1 er en første koblingshalvpart 10 forbundet med en anden koblingshalvpart 20. En sådan første koblingshalvpart 10 er et sædvanligt byggeelement på landbrugskøretøjer med henblik på at skaffe en tilslutnng til en væskestrøm.

I beskrivelsen tjener disse koblingshalvparter til forbindelsen mellem to hydraulikledninger, skønt koblingshalvparterne naturligvis også kan finde anvendelse til olie, vand, benzin, luft, komprimeret gas eller lignende.

Begreberne højre, venstre, øvre henholdsvis nedre angår kun udformingen på tegningen og tjener ikke til begrænsning af opfindelsens udlægning.

Koblingshalvparten 10 omfatter et hus 11, som omslutter en forskydelig indstikningsbøsning 12. Sidstnævnte omslutter et fortrinsvis i midten anbragt hulrum 13, en optageåbning 14, der strækker sig mod højre, en indløbsåbning 15 og en udløbsåbning 16. Indløbsåbningen 15 og udløbsåbningen 16 står i forbindelse med hinanden via hulrummet 13. Rundt om hulrummets 13 omkreds kan der være en eller flere indløbsåbninger 15.

148366 6

Den gennem en ledning 17 til indløbsåbningen 15 tilførte væskemængde bliver styret af en ventil 18, som fortrinsvis er en tovejsventil, og som regulerer væskestrømmen til eller fra koblingshalvparterne. Ud over væskestrømmen gennem ventilen 18 kan en lille væskemængde komme ud af udløbsåbningen 16.

Denne væske kan opfanges i en ikke vist beholder og derfra senere igen føres tilbage til kredsløbet.

Optageåbningen 14 tjener til optagning af den anden koblingshalvpart 20 og er følgelig åben mod højre. Over for denne åbning og flugtende med denne findes en forbindelsesåbning 21, som forbinder optageåbningen 14 med hulrummet 13. Sædvanligvis omfatter den i optageåbningen 14 indtrykkede anden koblingshalvpart 20 et lukkeelement 22 med en ventilkugle 23, en trykfjeder 24, et anslag 25 og et ventilsæde 26, hvorimod ventilkuglen 23 ligger an under fjederens tryk. Den anden koblingshalvpart 20 er monteret på enden af en slange, der på sin side er forbundet med en hydraulikindretning, f.eks. en hydraulikmotor, som så påvirker en mekanisme.

Ved tilkobling begrænser trykfjederen 24 og anslaget 25 ventilkuglens 23 bevægelse mod højre.

I indstikningsbøsningens 12 hulrum 13 er forskydeligt anbragt et hovedlukkeelement 30, som fortrinsvis kan være udformet som en tallerkenventil. Dette hovedlukkeelement 30 har ved sin højre ende en aflang stødstang 31, der strækker sig gennem forbindelsesåbningen 21 hen til optageåbningen 14, når hovedlukkeelement et 30 bliver forskudt til højre. Ved en sådan forskydning støder stødstangen 31 imod ventilkugien 23 på den anden koblingshalvpart 20. Umiddelbart til venstre for og ved siden af stødstangen 31 har hovedlukkeelementet 30 en konisk tætningsflade 32, som svarer til en tilsvarende udformet ventilsædeflade 33 på indstikningsbøsningens 12 inder-væg. Når tætningsfladen 32 ligger an imod ventilsædefladen 33, er forbindelsesåbningen 21 lukket. Dette er så tilfældet, når hovedlukkeelementet 30 er forskudt til sin yderste 7 148366 stilling mod højre. I hovedlukkeelementet 30 findes fortrinsvis en indvendigt liggende gennemløbskanal 34, som udgør en væskeforbindelse mellem indløbsåbningen 15 og udløbsåbningen 16. Sidstnævnte ligger til venstre for hovedlukkeelementet 30, har fortrinsvis et cirkelformet tværsnit og flugter i aksial retning med indstikningsbøsningens 12 langsgående midterakse. Dennes udløbsåbning 16 kan være anbragt i et endestykke 41 med på højre side plan overflade 42 og en venstre overflade 43, og som kan være fastlagt i venstre ende af indstikningsbøsningen 12 ved hjælp af en spændering 44.

Udløbsåbningen 16 har to forskellige indvendige diametre 45, 46, som står i forbindelse med hinanden via en kegleflade, der danner et ventilsæde 47. Den mindste diameter 46 ligger helt til venstre og dermed i den side, der vender bort fra hulrummet 13. I udløbsåbningen 16 findes en udløbsventil 48, fortrinsvis en tallerkenventil, som kan bevæges mellem en åben- og en lukkestilling for således at kunne styre væskestrømmen ud gennem udløbsåbningen 16.

Fig. 3 og 4 viser udformningen af udløbsventilen 48. Ifølge disse har den til højre en plan, i tværsnit fortrinsvis tilnærmet trekantformet udformet overflade 49 med afrundede hjørner 50. Til venstre for denne plane overflade 49 findes et kegleformet indsnævrende afsnit 51, som går over i en anden aflang stødstang 52 med tilnærmet trekantformet tværsnit. Det kegleformede afsnit 51 svarer til det forannævnte ventilsæde 47. Såvel overfladen 49 som også den aflange stødstang 52 kan have en anden kontur, men den trekantformede tværsnitsform tillader, at den i hulrummet 13 i givet fald tilstedeværende væske langsomt kan løbe ud gennem udløbsåbningen 16. Denne udstrømning bliver opretholdt, indtil det kegleformede afsnit 51 ligger an mod ventilsædet 47.

148366 8

Ifølge fig. 1 bliver udløbsventilen 48 holdt i lukket stilling af en trykfjeder 53. I denne stilling rager enden af den aflange stødstang 52 ud over den venstre overflade 43 på endestykket 41. Den nævnte fjeder 53 støtter sig til en i endestykket 41 fastholdt spændering 54. I og for sig er anvendelsen af en fjeder 53 ikke tvingende nødvendig, da enhver trykstigning i hulrummet 13 i den der værende væske er tilstrækkelig til at lukke udløbsventilen 48. Dog bevirker fjederen 53, at der til stadighed udøves et tryk mod udløbsventilen 48 i lukkestillingen.

I hulrummet 13 er der mellem hovedlukkeelementet 30 og udløbsventilen 48 anbragt et forskydeligt varmeudvidelses-stempel 55. Det er udformet ringformigt med en højre frontflade 56, en større venstre frontflade 57 og en indervæg 58. På sidstnævnte findes en spændering 59, der griber ind bagved den venstre frontende af det forskydelige hovedlukke-element 30. Varmeudvidelsesstemplet 55 bliver påvirket af den fra væsken på den store venstre trykstempelflade 57 udøvede trykkraft. Hvis væsketrykket i hulrummet 13 opbygges, bliver varmeudvidelsesstemplet 55 trykket mod højre.

Derved tager spændringen 59 hovedlukkeelementet 30 med sig og forskyder det mod højre.

Fig. 5 viser en anden udformning af varmeudvidelsesstemplet 55. Her er varmeudvidelsesstemplet og hovedlukkeelementet 30' udformet ud i etj den venstre frontende af hovedlukkeelementet 30' udgøres altså af trykstempelfladen 57'. Hovedlukkeelementet 30' har desuden en skulder 56', som udøver den samme funktion som den højre frontflade 56 i den i fig. 1 viste udførelsesform. Gennemløbskanalen 34' svarer .til gennemløbskanalen 34.

Ifølge fig. 1 er varmeudvidelsesstemplets 55 forskydningsvej mod venstre begrænset af den højre frontflade 42 på endestykket 41 og til højre af en på indstikningsbøsningens 12 indervæg anbragt skulder 92.

9 148366 X hulrummet 13 er der desuden anbragt en ringformet del 60, som omslutter hovedlukkeelementet 30, og som har en højre frontvæg 61 og en venstre frontvæg 62. Den højre frontvæg 61 ligger til stadighed an mod en trykfjeder 63, som spiralformet omslutter den højre del af hovedlukkeelementet 30.

Den venstre frontflade 62 på den ringformede del 60 ligger an mod en spændring 64, der sidder i en ringformet not 65 i indstikningsbøsningens 12 indervæg. Kombinationen af trykfjederen 63 og spændringen 64 tjener til begrænsning af den ringformede dels 60 forskydningsvej. Mellem varmeud-videlsesstemplet 55 og den ringformede del 60 kan der være udformet en dramkanal 91, hvorigennem eventuel indelukket væske kan løbe ud - f.eks. i en forrådsbeholder.

Trykfjederen 63 støtter sig på sin højre side imod en spæn-dering 66 og en tætningsring 67, som er anbragt på hovedlukkeelementet 30, umiddelbart til venstre for dennes kegleformede tætningsflade 32. Trykfjederen 63 trykker hovedlukkeelementet 30 mod højre, så at den kegleformede tætningsflade 32 ligger an imod det indvendige ventilsæde 33, som det er vist i fig. 2. På grund af denne fjedervirkning lukker hovedlukkeelementet 30 altså forbindelsesåbningen 21 og blokerer dermed væskestrømmen.

Koblingselementet 70 griber omkring den højre ende af indstikningsbøsningen 12 og holder den anden koblingshalvpart 20 i optageåbningen 14. Dette koblingselement 70 omfatter en bøsning 71 med et ringformet indvendigt rum 72, hvis sidevægge fortrinsvis er udformet skrå med henblik på at optage koblingskugler 73, som er lejrede i tilsvarende udtagninger 74 i højre ende af indstikningsbøsningen 12.

Bøsningen 71 bliver fastholdt i huset 11 ved hjælp af en skulder 75 og en spændering 76.

En trykfjeder 77 ligger an mod den venstre side af bøsningen 71 og støtter sig med sin venstre ende imod en spændering 78 i indstikningsbøsningen 12 og trykker denne så 148366 10 langt mod venstre, indtil spænderingen 78 støder imod en skulder 79 i huset 11. Spænderingen 78 ligger i en not 80 i indstikningsbøsningens 12 udvendige cylinderflade. Under virkning af trykfjederen 77 forsøger indstikningsbøsningen 12 altså at indtage en stilling til venstre.

For nu at kunne forskyde indstikningsbøsningen 12 mod højre imod virkningen af trykfjederen 77, findes der en kamstang 81, der ved hjælp af en stift 82 er hængslet svingbart til huset 11. Denne kamstang 81 har to kamme 84, 85; uden for huset 11 er der ved stiften 82 fastgjort en vægtarm 83 med henblik på at kunne svinge kamstangen 81. Bliver vægtarmen 83 hævet fra sin i fig. 1 viste vandrette stilling, kommer kammen 84 med den venstre frontende af indstikningsbøsningen 12 og kammen 85 umiddelbart derefter i be-' røring med udløbsventilens 48 stødstang 52.

Fig. 2 viser en ændret udformning af kamstangen 81, hvor der findes fire kamme 84, 85, 84' og 85'. Derved kan der med kun én vægtarm 83 samtidigt aktiveres to koblingshalvparter 10, af hvilke der i fig. 2 ganske vist kun er vist én.

Formålet med den manuelt eller mekanisk betjenbare kamstang 81 ligger i første linie i at kunne lette indkoblingen henholdsvis udkoblingen af den første koblingshalvpart 10 med henholdsvis fra den anden koblingshalvpart 20. Derved får kamstangen 81 så en særlig betydning, når den anden koblingshalvpart 20 ståf under tryk.

I indstikningsbøsningen 12 findes talrige tætninger, f.eks.

O-ringe eller Teflon-ringe, med henblik på at forhindre lækager mellem de forskellige elementer.

I det følgende bliver den første koblingshalvparts virkemåde ved de forskellige driftstilstande belyst nærmere: 11 148366

Indkobling i trykløs tilstand.

Med henblik på at forbinde den første koblingshalvpart 10 med en ikke under tryk stående anden koblingshalvpart 20 går man frem som følger. Hovedlukkeelementet 30 befinder sig i sin lukkede stilling. Forbindelsesåbningen 21 er ifølge fig.

2 blokeret. Til indløbsåbningen 15 strømmer der ingen væske.

Når operatøren nu hæver vægtarmen 83 fra dens vandrette stilling, når kammen 84 til anlæg mod den venstre frontflade på indstikningsbøsningen 12 og trykker derved denne mod højre.

Derved ruller koblingskuglerne 73 delvis ud af deres udtagninger 74 i det ringformede indvendige rum 72 og giver således plads for den anden koblingshalvpart 20, der skal føres ind i optageåbningen 14. I denne stilling er trykfjederen 77 trykket sammen og udøver en mod venstre rettet kraft på indstikningsbøsningen 12. Indstikningsbøsningen 12 vil derfor forsøge igen at vende tilbage til sin udgangsstilling, når vægtarmen 83 bliver sænket.

Bliver vægtarmen 83 derimod hævet yderligere, når også den anden kam 85 til anlæg imod stødstangen 52 og trykker derved udløbsventilen 48 mod højre. Derved bliver udløbsventilen 48 åbnet, endnu før koblingskuglerne 73 er nået ind i det ringformede indvendige rum 72. Ved åbningen af udløbsåbningen 16 kan eventuelt i indstikningsbøsningen 12 værende væske strømme ud. Derved sikres det, at der klin forbliver en ringe og i hvert fald trykløs væskemængde i indstikningsbøsningen 12. Operatøren trykker så den anden koblingshalvpart 20 ind i optageåbningen 14 og holder samtidigt vægtarmen 83 i hævet stilling. Medens han fastholder den anden koblingshalvpart i den nævnte stilling, sænker han vægtarmen 83 til dens udgangsstilling. Herved udløses kammene 84, 85 fra indstikningsbøsningen 12 henholdsvis udløbsventilens stødstang 52. Under virkningen af fjederen 77 glider derfor indstikningsbøsningen 12 tilbage til sin venstre udgangsstilling. Derved bliver koblingskuglerne 73 trukket ud af deres ringformede indvendige rum 148366 12 72 oven over og igen tilbage i deres udtagninger 74, hvorved de så under tryk ligger an imod ventillukkeelementets 22 udvendige overflade. Dette trykpåvirkede anlæg, der sædvanligvis sker imod en højre ringformet flade i en ring 90 i den anden koblingshalvpart 20, er tilstrækkelig til at fastholde sidstnævnte i optageåbningen 14.

Er den anden koblingshalvpart 20 indført i optageåbningen 14, støder den ved hjælp af fjederen 63 i sin lodrette stilling holdte stødstang 31 på hovedlukkeelementet 30 imod ventilkuglen 23 og forskyder denne mod højre mod virkningen af fjederen 24 fra ventilsædet 26, indtil ventilkuglen 23 ligger an mod anslaget 25. I detté øjeblik begynder hovedlukkeelementet 30 at bevæge sig imod venstre og dermed at trykke fjederen 63 sammen. Derved løfter den kegleformede tætningsflade 32 sig fra ventilsædet 33 (se fig. 1) forbindelsesåbningen 21 er nu åben, så væske kan strømme, så snart operatøren åbner ventilen 18.

For at sikre, at ventilkuglen 23 bliver holdt mod anslaget 25, må trykfjederen 63 have en større fjederkraft end den i den anden koblingshalvpart 20 anbragte fjeder 24.

Væske kan nu strømme gennem forbindelsesåbningen 21 til den anden koblingshalvpart 20 og gennem gennemløbskanalen 34 til udløbsåbningen 16. Den gennem gennemløbskanalen 34 strømmende væske kan ikke komme ud åf udløbsåbningen 16, da fjederen 53 holder udløbsventilen 48 lukket, indtil vægtarmen 83 bliver løftet. Hvis fjederen 53 ikke fandtes, ville det på frontfladen 49 virkende væsketryk trykke udløbsventilen 48 ud i sin lukkede stilling. Når udløbsåbningen 16 er lukket, og hvis man går ud fra, at der ikke opbygges noget tryk i den anden koblingshalvpart 20, så flyder væske, indtil operatoren lukker ventilen 18.

Sædvanligvis bliver to slanger eller lignende forbundet til to koblingshalvparter, og det for hvert redskab.

13 148368

Derved tjener den ene slange til fremløb af væske fra traktoren til redskabet, medens den anden slange danner returløbet til traktoren. Ved dette arrangement ville væsken i tilbageløbsledningen strømme fra den anden koblingshalvpart 20 til den første koblingshalvpart 10. Ifølge fig. 1 ville altså væsken strømme fra højre mod venstre gennem forbindelsesåbningen 21 og derfra såvel til udløbsåbningen 16 som også til indløbsåbningen 15. Også her bliver udløbsåbningen 16 holdt lukket ved hjælp af fjederen 53 eller ved væsketrykket. Derfor strømmer al væsken ud gennem indløbsåbningen 15,indtil operatøren standser væskestrømmen ved lukning af ventilen 18.

Udkobling i trykløs tilstand.

Med henblik på at udkoble forbindelsen i trykløs tilstand, lukker operatøren ventilen 18 og afbryder således væskestrømmen. Derefter løfter operatøren vægtarmen 83, så at kamstangen 81 ved hjælp af sin kam 84 skubber indstikningsbøsningen 12 mod højre. Koblingskuglerne 73 træder igen ind i det ringformede indvendige rum 72, så den anden koblingshalvpart 20 bliver frigivet og kan trækkes ud. Umiddelbart før koblingskuglerne 73 bliver frigjort fra den anden koblingshalvpart 20, påvirker den anden kam 85 stødstangen 82 og åbner derved udløbsåbningen 16, så at eventuel væske, der befinder sig i hulrummet 13 kan strømme ud. Når den anden koblingshalvpart 20 bliver trukket ud af optageåbningen 14, lægger den kegleformede tætningsflade 32 i hovedlukkeelemen-tet 30 sig an imod det indvendige ventilsæde 33 under påvirkning af trykfjederen 63 og lukker derved forbindelsesåbningen 21. Samtidigt bliver åbningen 27 i den anden koblingshalvpart 20 lukket ved hjælp af ventilkuglen 23, som ved hjælp af fjederen 24 bliver trykket væsketæt imod sit ventilsæde 26. Derved kan der ikke strømme mere væske ud af slangen. Vægtarmen 83 bliver så igen sænket. Udkoblingen er afsluttet.

14 148386

Indkobling under tryk.

Hvis den anden koblingshalvpart 20 står under tryk, adskiller fremgangsmåden sig ved, at det højere væsketryk forhindrer åbning af ventilkuglen 23, når den anden koblingshalvpart 20 bliver trykket helt ind i optageåbningen 14. Dette betyder, at hovedlukkeelementet 30 i den første koblingshalv-part 10 befinder sig i sin venstre yderstilling. Den kegleformede tætningsflade 32 er altså løftet fra det indre ventils aede 33. Trykfjederen 63 er sammentrykket. Varmeud-videlsesstemplet 55 befinder sig i sin venstre stilling, i hvilken det blev skubbet ind af hovedlukkeelementet 30 under påvirkning af den som medbringer tjenende spændering 59. Forskydningen af varmeudvi de1sess templet 55 sker aldrig så langt mod venstre, at det slår imod den højre frontflade 42 på endestykket 41, da trykfjederen 63, der påvirker den ringformede del 60, begrænser hovedlukkeelementets 30 bevægelse mod venstre. Derfor bliver den til venstre liggende trykstempelflade 57 på varmeudvidelsesstemplet 55 til stadighed påvirket af væske.

For at åbne ventillukkeelementet 23, må trykket i indstikningsbøsningen 12 forhøjes. Hertil bliver ventilen 18 åbnet, hvorved al den indstrømmende væske strømmer gennem gennemløbskanalen 34, da forbindeIsesåbningen 21 er lukket.

Da også udløbsåbningen 16 er lukket, som følge af fjederen 53’s virkning, fremkommer der i indstikningsbøsningen 12 en trykstigning. Overstiger den som følge af denne trykstigning på den store trykstempelflade 57 i varmeudvidelsesstemplet 55 udøvede kraft i forbindelse med fjederkraften 63 de modstandskræfter, som fremkommer ved de fra højre på ventilkuglen 23 virkende væsketryk, såvel som trykket fra fjederen 24, sker der en forskydning af varmeudvidelsesstemplet 55 og dermed også af lukkeelementet 30 mod højre. Derved trykker så stødstangen 31 ventilkuglen 23 ud af dets ventilsæde 26 og giver åbningen 27 mellem de

Claims (6)

148366 to koblingshalvparter fri, så at væske kan strømme gennem forbindelsesåbningen 21. Det i koblings.halvparten 10 nødvendige tryk for at kunne fremkalde det ovenstående forløb er væsentlig mindre end det indvendige tryk i den anden koblingshalvpart 20. Dette nødvendige tryk er direkte proportionalt med fladeforskellen mellem den venstre trykstempelflade 57 i varmeudvidel-sesstemplet 55 og den af ventilsædets 26 omsluttede overflade. Udkobling under tryk. Udkoblingen af den under tryk stående anden koblingshalvpart 20 svarer til den foranstående beskrevne udkobling under trykløse forhold.

1. Dobbeltventilkobling for slanger eller lignende organer, og som består af en første (10) og en anden (.20) koblingshalvpart hver med en selvtætnende ventil (32, 33 henholdsvis 23, 26), hvor den anden koblingshalvpart (20) er således indrettet, at den kan trykkesind i den første koblingshalvpart (10), som har en indstikningsbøsning (12) med en til optagning af den anden koblingshalvpart (20) bestemt optageåbning (14), som via en forbindelsesåbning (21) og et indre ventilsæde (33) går over i et i indstikningsbøsningen (12) udformet hulrum (13), hvori der er lejret et hovedlukkeelement (30), som i lukkestillingen under belastningen fra en fjeder (63) ligger an imod det nævnte ventilsæde (33), kendetegnet ved, at indstikningsbøsningen (12) er længdeforskydeligt lejret i et hus (11) og har en indløbsåbning (15) og en udløbsåbning (16), som står i forbindelse med indstikningsbøsningens (12) hulrum (13), at hovedlukkeelementet (30) har en gennemløbskanal (34), der danner en forbindelse mellem indløbsåbningen (15) og udløbsåbningen (16), såvel som en aflang 148366 stødstang (31) ved sin ene ende ved siden af den til ventilsædet (33) hørende tstningsflade (32), hvilken stødstang (31) er således indrettet, at den i hovedlukkeelementets (30) afspærrings s til ling kan strække sig ind i optageåbningen (14), og ved indtrykket anden koblingshalvpart (20) kan støde imod dennes ventillukkeelement (23), at der i udløbsåbningen . (16) findes en udløbsventil (48), som er således indrettet, at den kan styre fluidumstrømmen gennem denne udløbsåbning (16) mellem en åben- og en lukkestilling, og at der til huset (11) er lænket en kamstang (81), som er således indrettet, at den ved sin svingning kan bevirke en lsngdeforskydning af indstikningsbøsningen (12) og af udløbsventilen (48).

2. Kobling ifølge krav 1, kendetegnet ved, at hoved-lukkeelementet (30) er en tallerkenventil.

3. Kobling ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at udløbsventilen (48) er en tallerkenventil.

4. Kobling ifølge krav 3, kendetegnet ved, at udløbsventilen (48) med en stødstang (52) strækker sig gennem og ud forbi udløbsåbningen (16).

5. Kobling ifølge et eller flere af kravene 1-4, kendetegnet yed, at kamstangen (81) har to kamme (84, 85), hvoraf den ene. (84) er således indrettet, at den kan støde imod indstikningsbøsningen (12), og den anden er således indrettet, at den kan støde imod udløbsventilen (48).

6. Kobling ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i indstikningsbøsningens (12) hulrum (13) mellem hovedlukke-elementet (30) og en lukket ende af indstikningsbøsningen (12) er lejret et forskydeligt varmeudvidelsesstempel (55), der har en trykstempelflade (57), som fluidummet kan virke imod.