DK148184B - Armering til et jordbygningsvaerk - Google Patents

Description

1Λ 813 Λ

Opfindelsen angår en armering til et jordbygningsværk og som i hovedsagen har form som et bånd, der på mindst én af siderne har relief eller fremspring. Kendte armeringer af denne art med gode vedhængningsegenskaber er fremstillet af aluminium og fremspringene dannes ved simpel opruning, der opnås ved hjælp af riller, som kun forøger friktionskoefficienten lidt. Den til grund liggende teknik fremgår af FR patentskrift nr. 1.393.988.

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe en armering, der fastholdes bedre i jorden end de kendte armeringer af denne art.

Armeringen er ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at fremspringene udgøres af tværgående ribber, hvis højde er af samme størrelsesorden som tykkelsen af båndet, og at afstanden mellem disse ribber er mindst 25 mm, klart større end højden af ribberne, hvorhos der mellem ribberne findes mellemrum, hvori overfladen af båndet er i hovedsagen glat.

2 U 8184

Dette medfører, at en mængde jordpartikler tilbageholdes mellem ribberne. Hvis partiklerne er forholdsvis små, er det tilsvarende volumen begrænset af et plan over ribbernes toppunktslinier. Hvis partiklerne er forholdsvis grove, rager nogle af disse uden for ribbernes toppunktslinier samtidig med, at de støttes af disse. Under alle tilfælde har armeringen en større virkningsgrad end ribbefri armeringer. De glatte områder mellem ribberne er velegnet til at fastspænde båndet mellem plane flige eller laskeplader, eller til at fastspænde to bånd tæt til hinanden.

Fordelen ved en sådan armering er således, at den i væsentlig grad forøger jordens fastholdelse af armeringen. Ved en given trækstyrke af armeringen er det derfor blevet muligt at reducere bredden af armeringen og tilsvarende forøge dens tykkelse og dermed forøge dens modstandsevne mod korrosion. Når det anvendte materiale er stål, benyttes der dog i reglen til at forøge korrosionsbestandigheden en overfladebeskyttelse, f.eks. i form af varmgalvanisering overalt, hvor armeringen skal indgå i en blivende konstruktion.

Afstanden mellem ribberne er større end 25 mm, der ifølge praktiske anvendelser har vist sig at være den mindste afstand til opnåelse af det ønskede resultat. En middelværdi af denne afstand kan f.eks. være 80 mm.

De i den kendetegnende del af krav 2 og 3 anførte udførelsesformer for båndet har ved praktisk brug vist sig at være tilfredsstillende.

Ribberne er hensigtsmæssigt retliniede og vinkelret på båndets kanter jvf. det i den kendetegnende del af krav 4 anførte. Herved forenkles ribbearmeringens fremstilling, der normalt sker ved laminering, og giver desuden en gunstig symmetri til absorption af trækkræfterne og -spændingerne.

Når ribberne er anbragt og fordelt som det fremgår af krav 5's indledning, sikrer det i den kendetegnende del af krav 5 anførte en bedre fordeling af armeringens arbejde.

Når armeringen er udformet som angivet i krav 6's indledning, sikres ved det i den kendetegnende del af krav 6 anførte, at den ved anslaget mellem ribberne udøvede trækkraft ikke medfører overklipningsspændinger, men virker ved trækkraft.

3 148184

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende i forbindelse med tegningen, hvor fig. 1 viser et længdesnit gennem en armering ifølge opfindelsen forsynet med ribber på begge sider, fig. 2 et tværsnit gennem et parti af armeringen, som er fri. for ribber, fig. 3 skematisk et tværsnit, der illustrerer hvorledes en med ribber forsynet overflade på en armering samvirker med jorden, hvori ribberne er indlejrede, fig. 4 et længdesnit gennem et betondækelement, som er fastgjort til enderne af to båndformede armeringer ifølge opfindelsen, fig. 5 et snit efter linien 5-5 i fig. 4, fig. 6 et snit, der illustrerer virkningen af korrosion i forbindelsen mellem armeringen og to fastgørelsesflige, der er forankrede i et dækelement, fig. 7 et snit gennem en forbindelse mellem to hinanden overlappende ender af båndformede armeringer ifølge opfindelsen, fig. 8 et snit gennem en forbindelse mellem to båndformede armeringer ifølge opfindelsen anbragt ende mod ende, og forbundet ved hjælp af laskeplader, fig. 9 og 10 billeder, der viser modifikationer af ribbeprofiler, fig. 11-15 armeringer med rektangulært tværsnit og med ribbearrangementer, der afviger fra det i fig. 1 viste, fig. 16 en armering ifølge opfindelsen med et elliptisk tværsnit, fig. 17 en armering ifølge opfindelsen, der er forbundet med et dækelement, og hvori ribbezoner veksler med glatte zoner, 4 . $ US134 fig. 18-21 forstærkede endepartier af båndformede armeringer ifølge opfindelsen, og med udstansede huller for gennemføring af holdebolt, fig. 22 et planbillede af en armering ifølge opfindelsen, som ved enden har et hul, der er anbragt i et udvidet parti, så formindskelse af tværsnittet er undgået, fig. 23 en armering ifølge opfindelsen, som ved enden er forsynet med to huller for bolte, og fig. 24 en modifikation af arrangementet i fig. 4, hvor dækelementet har en holdeflig med ribber.

Den i fig. 1 viste armering A-^ består af et relativt fleksibelt bånd 1, som f.eks. kan være af varmvelset stål med rektangulært tværsnit og dette bånd har på begge sider ribber 2, med trapezformet tværsnit. Ribberne 2 på hver side af båndet er adskilt indbyrdes med mellemrum 3, hvor båndsiden er glat. Afstanden mellem de forskellige ribber på hver side er valgt på samme måde, men ribberne på den ene side er forskudt i forhold til ribberne på den anden side.

1 den viste udførelsesform varierer ribbedelingen, idet de efter hinanden følgende ribber på båndets ene side skiftevis har en indbyrdes afstand d, der normalt er større end 25 mm (f.eks. 50 mm) og en afstand 2d, medens ribberne på den anden side falder sammen med midten af hvert mellemrum d på den førstnævnte side. I båndets eller strimlens tværretning kan et snit i ribben 2 have en let buet konveks form, som vist i fig. 2.

Pig. 3 viser den ene side af den båndformede armering indlejret i en partikelmasse 4. Den viste linie 6 går gennem toppene af ribberne 2 og begrænser sammen med ribberne jordvolumener 7, som fastholdes mellem ribberne. I fig. 4 er to båndformede armeringer A-^ forbundet med et betondækelement 8, som beskrevet i beskrivelsen til fransk patent nr. 2.055.983 (USA patent nr. 3.686.873). I betonen i beklædnings- og dækelementet er indlejret to U-formede holdeorganer 9, hvis grene strækker sig ud fra bagsiden af dækelementet og danner to parallelle flige 11 med en indbyrdes afstand svarende til tykkel 148184 5 sen af båndet 1, hvis endeparti 12, som udgøres af et segment af båndet, som er fri for ribber, er fastspændt mellem de to flige 11, idet det er fastholdt med en bolt 13 med påskruet møtrik 14, hvilken bolt er ført gennem sammenfaldende huller 15 henholdsvis 16 i armeringens endeparti 12 og i fligene 11.

Selv om armeringen er svækket i området ved hullet 16 har samlingsmåden vist sig at være tilfredsstillende under brug. Forsøg har vist, at i en sådan samling er kun de udækkede flader udsat for korrosionsangreb, som vist ved 18 i fig. 6, og at de sammenstødende flader mellem armeringen og fligene 11 praktisk taget ikke udsættes for nogen ødelæggelse.

Fig. 7 viser en samling mellem to armeringer A^, hvis mod hinanden vendende endepartier 12 overlapper hinanden og er samlede ved hjælp af bolte 13.

Fig. 8 viser en samling mellem to armeringer A^, hvis endepartier 12 er anbragt kant mod kant og er indbyrdes forbundet ved hjælp af to laskeplader 19, mellem hvilke armeringerne er fastspændt ved hjælp af to bolte 13.

Fig. 9 og 10 viser armeringer, hvor ribberne 2 ikke har form som et symmetrisk trapez som vist i fig. 1, men som henholdsvis et usymmetrisk trapez og en symmetrisk bølge.

I udførelsesformen i fig. 11 har ribberne på hver side af armeringen A2 en konstant deling og eh skrå retliniet placering med ribberne på den ene side parallelt med ribberne på den anden side.

I fig. 12 er ribberne på armeringen A^ vinkelformede.

Fig. 13-15 viser armeringer A^, A^, Ag, hvor ribberne er skråtstillede med modsatte orienteringer på hver side af armeringen.

Armeringen Aj i fig. 16 har i tværsnit form som en flad ellipse, og ribberne 2 har tilsvarende buet konveks form.

6 148184 I den i fig. 17 viste armering AQ er ribberne anbragt tæt i områderne 21, som veksler med områder 22, der er fri for ribber. Endepartiet 12 har en glat flade og er fastgjort til et dækelement 8 som vist i fig. 4 ved hjælp af en bolt 13.

I udførelsesformen i fig. 18 er endepartiet af armeringen A-^ dannet af en plade 23, som har en tykkelse, der er større end tykkelsen af båndet 1, og som er forsynet med et udstanset hul 16 og denne plade er fastgjort til endepartiet la af båndet 1 ved hjælp af to svejsesømme 24. Pladen 23 kan også være limet til båndet.

I fig. 19 har endepartiet 12 af formeringen A-^ et udstanset hul 16 og er forstærket med en plade 26, der er svejst til kanterne af endepartiet 12 ved hjælp af to svejsesømme 27.

I fig. 20 og 21 er endepartierne 12 af armeringen A-^ forstærket med to underlagsskiver 28, der er anbragt på hver sin side af båndet og har et ringformet fremspring 29, hvormed de to skiver er fastgjort til endepartiet 12 ved modstandssvejsning eller klæbning.

I fig, 22 er endepartiet af armeringen varmsmedet således, at der er dannet et hul 16 uden at tværsnittet af båndet er reduceret.

Ved varmsmedningen kan der også om ønsket dannes en ribbe på en af båndets sider.

Fig. 23 viser en modificeret udførelsesform for armeringen i fig.

18, hvor endepladen 23 har to huller 16.

Fig. 24 er en modifikation af udførelsesformen i fig. 4, hvor endepartiet af armeringen på sin overside har to ribber i kontakt med to ribber 31, der er udformet på undersiden af fligen 11, som er forankret i dækelementets og ribberne er anbragt således, at trækkraften, som udøves på armeringen bringer ribberne 2 til anlæg mod ribberne 31, så at bolten 13, der er ført gennem armeringen og fligen 11, i mellemrummet mellem hvert par ribber ikke udsættes for overklipningsspændinger men for trækspænding.

Det vil forstås, at samlingen af armeringen med en anden armering eller med en holdeflig, som er forankret i et dækelement kan opnås 7 148186 på anden måde end ved boltning, f.eks. ved hjælp af en tapsamling, fastgøring ved hæfteklammer, ombukning osv.

Armeringen ifølge opfindelsen kan, når den er af stål, anvendes som den er valset i en midlertid konstruktion, hvor man ikke behøver at frygte korrosion. Hvis der er tale om en blivende konstruktion beskyttes armeringen hensigtsmæssigt mod korrosion, f.eks. ved varmgalvanisering ved dypning, imidlertid muliggør den generelle form på armeringen ©g det simple relief, som dannes af ribberne, en effektiv beskyttelse på fuldautomatisk måde. Der kan anvendes alle metoder til beskyttelse ved hjælp af sprøjtning, såsom:

Metallisering med en sprøjtepistol ved sprøjtning af smeltet metal (zink eller andet metal) på produktet, som i forvejen er behandlet ved slibning med sandpapir.

Maling.

Dækning med tjære.

Emaljering.

Glasering eller forglasning.

Belægning med harpiks eller plastmateriale.

Det vil forstås, at armeringen, der er beskrevet foran, kan fastgøres til et dækelement, som ikke er af beton men f.eks. udgøres af en metalsektion, som beskrevet i beskrivelsen til fransk patent 1.393.988 (USA patent nr. 3.421.326).

Armeringen kan ligeledes være af et hvilket som helst metal eller andet materiale, såsom plast, træ osv.

Højden h af ribberne 2 (fig. 3) er af samme størrelsesorden som tykkelsen af båndet 1. Ved et bånd med en tykkelse på 5 mm kan ribberne således f.eks. have en højde på 3 mm.

Claims (6)

148184 Patentkrav.

1. Armering til et jordbygningsværk, og som i hovedsagen er formet som et bånd, der på mindst én af siderne har relief eller fremspring, kendetegnet ved, at relieffet eller fremspringene udgøres af tværgående ribber (2), hvis højde (h) er af samme størrelsesorden som tykkelsen (e) af båndet (1), og at afstanden mellem disse ribber er mindst 25 mm, klart større end højden af ribberne, hvorhos der mellem ribberne findes mellemrum (3), hvori overfladen af båndet er i hovedsagen glat.

2. Armering ifølge krav 1, kendetegnet ved, at ribbernes (2) højde er ca. 3 mm.

3. Armering ifølge krav 1, kendetegnet ved, at efter hinanden følgende ribber (2) på båndets (1) ene side er anbragt med mellemrum, der skiftevis har en længde på d og 2d.

4. Armering ifø]lge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at ribberne (2) er retlinede og står vinkelret på båndets kanter.

5. Armering ifølge et af kravene 1-4, hvor ribberne (2) er anbragt på begge sider af båndet, og hvor ribberne er fordelt på samme måde på begge sider, kendetegnet ved, at ribberne (2) på den ene side er forskudt i forhold til ribberne (2) på den anden side.

6. Armering ifølge krav 1-5 og med et i hovedsagen fladt element (11), der udgør en del af et beklædningselement (8) til dækning af jordbygningsværket, og som er anbragt overlappende eller med et endeparti anbragt overlappende med et af endepartierne af armeringen (A) til overføring af trækkraft, som udøves af armeringen, til det nævnte element (11), og hvor