DK147654B - Straalemoelle med fluidiseret leje - Google Patents

Description

147654

Opfindelsen angår en strålemølle af den i krav l's indledning angivne art.

En strålemølle af denne art kendes, jf. f.eks. US-PS nr.

1.847.009. Det drejer sig her om en såkaldt "injektorstråle-5 mølle", hvori det formalingsgods, der skal sønderdeles, ved hjælp af en gasstråle med høj hastighed accelereres i et føringsrør - injektoren - hvorpå sønderdelingen sker ved, at strålen enten rammer en prelplade eller en modsat rettet stråle af samme art. En væsentlig ulempe ved disse stråle-10 møller er den kraftige slitage, som navnlig injektoren er udsat for, eftersom formalingsgodset her fremføres med strålens fulde hastighed. En yderligere ulempe er det høje specifikke energiforbrug, eftersom alt formalingsgods skal bringes op på den samme, høje sluthastighed, hvilket imidler-15 tid kun lykkes, dersom formalingsgodset fremføres som en tynd dispersion i strålen.

Endnu mere uhensigtsmæssigt i denne henseende er den anden udformning af strålemøller, hvori der i formalingskammeret udover de gasstråler, der tjener til formalingsprocessen, og-20 så findes en cirkulationsstrømning i formalingsgasserne, hvilken cirkulationsstrømning dels bevirker en gentagen indføring af det gods, der skal formales, i strålerne, dels en frasigtning af det tilstrækkeligt finformalede gods. Jo finere det færdigt formalede gods skal være, desto højere skal om-25 løbsstrømningens hastighed være, hvorfor der i strålen kun kan indføres en tilsvarende mindre materialemængde, for at der stadig skal være tilstrækkelig bevægelsesmængde til drift af cirkulationsstrømningen til sigtningen. Stråleenergien udnyttes derfor kun for en mindre dels vedkommende til selve 30 sønderdelingen. Dertil kommer formindskelsen af strålens mundingshastighed som følge af modtrykket fra sigten, som på grund af den høje turbulens i formalingskammeret skal drives med uforholdsmæssig høj hastighed, hvilket resulterer i det høje trykforbrug.

2 147654

Ganske vist er der til undgåelse af disse ulemper blevet udviklet en strålemølle, jf. DE-PS nr. 1.164.806, hvori formalingsstrålerne ovenfra blæses ned på overfladen af et fast materialeleje, der dannes af formalingsgodset og til stadig-5 hed fornyes af mekaniske transportorganer. Resultatet heraf var en i vid udstrækning slitagefri formalingsproces og en bedre energiudnyttelse, men på grund af mekaniske problemer har denne strålemølle ikke kunnet anvendes i praksis.

Det er på baggrund heraf opfindelsens formål at anvise ud-10 formningen af en strålemølle af den indledningsvis nævnte art, hvormed følgende fordele kan opnås: a) slitagefri formaling, b) god energiudnyttelse, c) formindskelse af byggemålene, 15 d) en forbedring af godstilførslen til sigten med henblik på en større og mere konstant tilførselsmængde og derved en mere ensartet produktkvalitet og e) en endnu mere forbedret energiudnyttelse.

Dette formål opnås ved en strålemølle, som ifølge opfindelsen 20 er ejendommelig ved den i krav l's kendetegnende del angivne udformning og indretning.

Det har ved forsøg vist sig, at ved en ifølge opfindelsen udformet strålemølle opnås der på grund af den muliggjorte kraftige belastning af strålen en forøgelse af energiudnyttelsen 25 og dermed af formalingsprocessens virkningsgrad, og at selve formalingen foregår fuldstændig slitagefrit. Mérforbruget af mekanisk energi eller trykenergi for sigten er derimod uden betydning.

Med henblik på at fastlægge den mest fordelagtige materialedybde skal der i det følgende gives en fremstilling af forløbene ved afbremsningen af en gasstråle i et tæt materialeleje, således som det fremgår af litteraturen, jf. f.eks. "Wirbelschichttechnik" af Jaroslav Beranek, Deutscher Verlag fur GrundstoffIndustrie in Leipzig, 1964, og opfinderens 3 147054 overvejelser og undersøgelser: I det ikke-fluidiserede materialeleje skaber strålen sig et hulrum, hvori de enkelte materialekorn indtræder fra siden som følge af virkningen af transportmekanismerne for materi-5 aleomløbet. Disse materialekorn accelereres af strålen og støder ved en tilstrækkelig højde på materialelejet ind i det ikke-bevægede leje. Herved fremkommer formalingen og tilintetgørelsen af bevægelsesenergien. Strålens impulskraft presser imod materialelejet, således at dettes tryk mod un-10 derlaget bliver tilsvarende mindre. Vægten af materialelejet i påvirkningsområdet over strålen, f.eks. en konus med en spids vinkel lig med det dobbelte af friktionsvinkelen, skal mindst være lige så stor som strålens impulskraft, og af denne kendsgerning kan materialelejets minimumsdybde eller 15 -højde udledes. Under driften skal denne dybde eller højde altid være større med en vis sikkerhedsmargin med henblik på også at undgå gennemskydning af godspartikler gennem spalter og strålehuller og dermed slitage på de steder, som rammes . Afhængigt af formalingsgodsets art vil strålens gas ef-20 ter afbremsningen enten strømme diffust opad mellem de enkelte korn eller danne revner og "skorstene", idet gassen river med sig korn af sådan størrelse, som den endnu har tilstrækkelig hastighed til at bære. Der sker således allerede i materialelejet i en vis udstrækning en grov for-sigtning.

25 Helt anderledes er forløbet i et fluidiseret materialeleje, hvori strålen straks efter sin udtrædning fra dysen medsuger det omgivende fluidiserede gods og allerede efter en kort strækning er mættet med dette. Derved skulle størstedelen af sønderdelingen allerede være sket ved godspartiklernes ind-30 byrdes sammenstød. Til at begynde med er hastigheden endnu ret høj som følge af strålens lille tværsnit. Derpå aftager hastigheden ved medsugningen af yderligere gods, og stråletværsnittet forøges. I modsætning til hvad der sker, når luft udtræder under vand, hvorved strålen under indfly-35 delse af turbulensen og overfladespændingen opløses i bobler, 4 147654 har iagttagelser her vist, at gasstrålen forbliver samlet efter en temmelig lang strækning og udtræder opad fra materialelejet i form af en af gods og gas bestående "fontæne", jf. også det i det følgende beskrevne eksempel. Selv om denne 5 fontæne endnu indeholder en stor del af den oprindelige gasstråles impulskraft, er dens hastighed så lav og dens masse så stor, at den ikke mere forårsager nogen slitage. Først efter en meget længere vej gennem materialet ville strålens impuls blive fuldstændigt afbremset, og gassen ville, som det 10 er kendt ved fluidiserede lejer, kun stige op i form af bobler. Ved et fluidiseret materialeleje er det altså tilstrækkeligt at fylde formalingskammeret med formalingsgods til en sådan højde, at den udtrædende fontæne, der endnu indeholder en del af gasstrålens impuls, og hvis hastighed under opstig-15 ningen yderligere formindskes betydeligt af tyngdekraften, kan stige så højt op som til sigten.

Med henblik på at muliggøre en tilpasning af dysetværsnittet til kornstørrelsen i det tilførte formalingsgods kan der efter valg anvendes én stor dyse, flere små eller et stort an-20 tal mindre dyser, hvis akser på kendt måde ligger indbyrdes parallelt.

Med henblik på udnyttelse af modstråleeffekten kan der imidlertid også anvendes to eller flere indbyrdes krydsende stråler, idet dysernes akser skærer hinanden i ét punkt under en 25 så spids vinkel, at selve dyserne ikke bringes i fare af korn, som fra dysens egen stråle eller fra modstrålen kastes tilbage fra krydsningsstedet.

I stedet for flere på række anbragte runde dyser kan der anvendes en slidsdyse. Denne udviser de fordele, at den kan 30 fremstilles billigere og mere nøjagtigt end mange små dyser, og at den i en vis udstrækning er indstillelig. Desuden opnås, at der ved den samme stråleydelse på en bestemt byggelængde kan anbringes en større stråleoverflade. Ved formaling af fint gods medfører dette en forøgelse af sønderdelings-35 virkningsgraden, da strålens tykkelse begrænses af det største 147654 5 korn, der skal sønderdeles, hvorimod sønderdelingsydelsen afhænger af stråleoverfladen.

Slidsdysen kan også være udformet som en ringslidsdyse. Også her det en fordel, at dysen kan fremstilles billigere og 5 mere nøjagtigt end mange små dyser. En ringslidsdyse kan anvendes i opstillinger, hvori formalingsgodset tilflyder dysen symmetrisk udefra, f.eks. ved fluidisering, eller indefra, f.eks. ved hjælp af et røreværk. Det er muligt at anvende både den sædvanlige Laval-dyse og de fra rumfarten kend-10 te udformninger, som automatisk tilpasser strålens udvidelsesforhold til trykforholdet.

Da formalingsgodset med henblik på en fuld sønderdeling skal tilføres strålen så mange gange som muligt, har møllen en stor indre cirkulation, hvormed det af strålen udkastede gods 15 altid bringes ind i strålen igen. Også det grovgods, som sigten ikke har accepteret eller igen har slynget ud, skal føres ind igen i formalingsprocessen. Således findes i en mølle ifølge opfindelsen følgende godsstrømme: 1. Tilførsel af formalingsgods til møllen, 20 2. indførsel af gods fra materialelejret i strålen, trans port i strålen og tilbageførsel til materialelejet, 3. udførsel fra materialelejet til sigten - dette sker uden yderligere foranstaltninger ved hjælp af de ovenfor beskrev ne gas-gods-fontæner, 25 4. grovgods tilbage til materialelejet eller i strålen og 5. fingods fra sigten til udskilleren.

Strømmene 2. til 4. udgør møllens indre cirkulation.

Til opnåelse af denne cirkulation kan alle egnede transportelementer eller -midler anvendes. Herved er følgende anord-30 ninger især fordelagtige:

Den beholder, hvori formalingsgodset befinder sig, kan ved hjælp af en vibrator bringes til at vibrere, således at godset til stadighed rutsjer tilbage til det af strålen frit- 6 147656 blæste hulrum. En sådan anordning er særlig fordelagtig for groft og voluminøst gods, der dårligt lader sig transportere på anden måde. Den frembyder også den fordel, at der ikke findes bevægelige konstruktionsdele indenfor materialelejet.

5 Fluidiserbart formalingsgods kan fluidiseres i beholderen, således at det af sig selv flyder hen til strålen. Til opnåelse af fluidiseringen skal der anvendes sædvanlige porøse bunde eller dyser. I de gunstigste tilfælde er den fluidise-ring, som strålen selv bevirker, tilstrækkelig, og i så fald 10 behøves der ingen yderligere foranstaltninger til opnåelse af cirkulationen.

Formalingsgodset kan også trykkes ind i strålen fra siden ved hjælp af en eller flere transportsnegle, hvilket navnlig er fordelagtigt, dersom transportsneglen samtidigt kan an-15 vendes til indslusning af det tilførte gods og/eller grovgodset fra sigten.

Formalingsgodset kan også indføres i strålen ved hjælp af et passende røreværk, der blot skal være således udformet, at det ikke rammes af strålen. Især ved store møller er det for-20 delagtigt at anbringe dette røreværk med lodret akse og med dyserne i en kreds omkring røreværket. I en dysering med en diameter på 1 m, dysediameter på 5 mm og en deling på 10 mm kan der således opnås en dyseflade på 63 cm , der gør det muligt f.eks. med 38 t/h trykluft at frembringe en stråle-25 ydelse på 1300 kW.

Det er også muligt at transportere formalingsgodset ved hjælp af et pneumatisk transportanlæg i faststrøm (stempeltrans-port) og derpå indføre det i strålen gennem en eller flere dyser, hvilket er fordelagtigt, når sådanne anlæg alligevel 30 foreligger til godstransportformål. I modsætning hertil bliver i de kendte strålemøller formalingsgodset transporteret af cirkulationsstrømningen i en tynd strøm, eftersom hele formalingskammeret jo ikke er udfyldt af formalingsgods.

147654 7

Formalingsrummet, hvori formalingsgodset skal indsluses, står på grund af sigtens trykbehov under overtryk. Da dette overtryk kun er relativt lavt, er det tilstrækkeligt at anvende sædvanlige sluser og tryktransportorganer. Også portionsvis 5 arbejdende sluser kan anvendes, eftersom størrelsen af møllens formalingsgodsindhold indenfor vide grænser er uden indflydelse på formalingen og sigtningen. Man kan endog nøjes med et enkelt lukkeorgan, da det er let - også automatisk -at lukke for drivgassen et øjeblik med henblik på indføring 10 af formalingsgods. Disse ringe krav til godstilførselen frem-byder en yderligere fordel ved en strålemølle ifølge opfindelsen, idet det tidligere var almindeligt at anvende injektorer til dette formål, men de medfører høje omkostninger og er upålidelige.

15 Særlig fordelagtigt kan det være, dersom det samme organ anvendes til materialeindføringen og den indre cirkulation, hvilket organ eventuelt også kan overtage tilbageslusningen af grovgods fra sigten. Som muligheder kan her f.eks. nævnes en transportsnegl til materialeindføring og indre cirkulation, 20 hæverttilførsel ved drift med fluidiseret leje og pneumatisk faststrømstransport til samtidig indføring og indre cirkulation af formalingsgodset.

At formalingsydelsen ikke afhænger af størrelsen af møllens formalingsgodsindhold, således som det er tilfældet med de 25 fleste andre sønderdelingsmaskiner, medfører desværre også den ulempe, at dersom tilførselen af formalingsgods og sønderdelingsydelsen ikke er nøjagtigt afstemt til hinanden, vil materialeniveauet stige eller falde mere eller mindre langsomt; for at forhindre dette kræves en regulering af forma-30 lingsgodslejets overfladeniveau. Hertil kan anvendes en måle-og styreindretning til styring af tilførslen af formalingsgods, idet formalingsgodsets overfladeniveau i møllen kan af-føles ved hjælp af dertil egnede føleorganer - alt fra radioaktive stråle og føleorganer til vægte - og idet der til 35 styring af tilførslen af formalingsgods kan anvendes dertil egnede doseringsorganer, såsom f.eks. vibrationsrender, trans- 147654 δ portsnegle, båndvægte osv. Det er også muligt at anvende en regulering efter princippet "alt eller intet" og portionsvis dosering.

For møllen ifølge opfindelsen kan der anvendes ethvert driv-5 middel, der sædvanligvis anvendes ved strålemøller, dvs. især trykluft (ved stuetemperatur, uafkølet eller opvarmet), vanddamp (i forskellige tilstande) eller indifferent gas.

Da strålemøller ifølge opfindelsen kan bygges med effekter på flere MW, kommer det også første gang på tale at frembringe 10 drivmidlet på en ny måde, nemlig ved hjælp af en gasturbine, hvis ydelse ikke afgives som reaktionskraft eller akseleffekt, men i form af en komprimeret og opvarmet drivgas.

Sådanne drivgasfrembringere kendes fra flyvemaskineteknikken. Sammenlignet med dampkedler udviser sådanne drivgasfrembringere 15 de fordele, at de er mindre og billigere, at der ikke er problemer med vandforsyning, og at drivgassens indhold af røggasser ved indre forbrænding bidrager effektivt til formalings-processen.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under hen-20 visning til de på tegningen viste skematiske snitbilleder, idet fig. 1 viser en strålemølle med vibrator, lodret opadrettet dyse og drejekammersluse, fig. 2.en strålemølle med fluidiseringsbund, krydsstråle-25 anordning og standrørssluse, fig. 3 en strålemølle med en transportsnegl til indføring af formalingsgodset og indre cirkulation, fig. 4 en strålemølle i stor udførelse med røreværk og styret dobbeltpendelklap, 30 fig. 5 en strålemølle, der er sammenbygget til en enhed med en strømsigte (spiralvindsigte), fig. 6 en strålemølle med siksak-sigtehjul med delindstrømning og en snegl til tilbageslusning af grovgodset, 147654 9 fig. 7 et tværsnit gennem det i fig. 6 siksak-sigtehjul, fig. 8 en røreværkssigte ("modvinger"), fig. 9 en stillestående stigrørssigte med flere parallelle siksak-formede sigtekanaler, 5 fig. 10 et siksak-sigtehjul med tilførsel af formalingsgods over hele omkredsen, fig. 11 en spiralvindsigte med en roterende endevæg og vinger til frembringelse af drejestrømningen, fig. 12 en drivstrålesigte og 10 fig. 13 en simpel stigrørssigte.

Ved den i fig. 1 viste strålemølle er der forneden i en tragtformet underdel 1 på møllebeholderen 2 (formalingskammeret) anbragt en enkelt, lodret opadrettet dyse 3, der får sin trykluft fra et trykluftkammer 4. Formalingsgods 5 kommer ind gen-15 nem en tilførselstragt 6, en drejekammersluse 7 og et bøjeligt rør 8 i den fjedrende ophængte møllebeholder 2, der sættes i vibration af en vibrator 9, således at formalingsgodset 5 til stadighed rutscher ind i det af den stærke stråle fritblæste hulrum. Ved denne udformning kan møllebeholder og materiale-20 indhold holdes temmelig små, uden at der er fare for, at møllebeholderens indervæg, tilførselsorganerne og selve dysen ligger i slitageområdet.

I en dyseplade 10 i den i fig. 2 viste strålemølle er der anbragt dyser 3 på en sådan måde, at deres stråler krydser hin-25 anden. Til dysernes forsyning med trykluft tjener trykluftkammeret 4. Møllebeholderen 2 bliver gennem tilførselstragten 6 og et standrør 11 tilført fluidiserbart formalingsgods, som derefter bliver fluidiseret af luft, der strømmer ud af et ringformet luftkammer 12 gennem en porøs bund, der omgiver 30 dysepladen 10, og op gennem materialelejet 5, således at det til stadighed flyder hen imod dysestrålerne.

Ved eksemplet i fig. 3 bliver formalingsgodset 5 sluset ind med en transportsnegl 14 og derefter fra siden trykket ind i strålen fra den her lodret opad blæsende og fra kammeret 4 med trykluft forsynede dyse 3. Fra materialelejet rutscher godset ίο 14765Å hen mod transportsneglen 14, der til stadighed trykker godset indad mod dysestrålen, således som den skrå overflade 16 antyder. Beholdervæggen 15 er konisk udformet med henblik på besparelse af godsindholdet. Naturligvis kan der ved den- 5 ne strålemølle, ligesom ved eksemplerne i fig. 1 og 2, også være anbragt flere dyser, henholdsvis dysepar, og eventuelt også flere transportsnegle.

Fig. 4 viser en strålemølle i stor udførelse med et røreværk 17 med lodret akse 18. I denne mølle er dyserne 3, der for-10 synes med trykluft fra det ringformede trykluftkammer 19, anbragt i en krans eller kreds omkring røreværket. Tilførslen af formalingsgods 5 sker her ved hjælp af styrede dobbeltpen-delklapper 20 gennem et rør 21.

Fig. 5 viser en strålemølle, der er sammenbygget til en enhed 15 med en stillestående spiralvindsigte. Denne sigte består på kendt måde af et fladcylindrisk sigterum 70 og indstillelige ledeskovle 30. Formalingsgodset bliver her på samme måde som ved eksemplet i fig. 3 indsluset med en transportsnegl 14 og derefter fra siden trykket ind i strålen fra de lodret opad 20 blæsende og fra kammeret 4 med trykluft forsynede dyser 3. Det i spiralvindsigten fraskilte grovgods falder gennem et rør 31 tilbage i transportsneglen, som så atter trykker det ind i dysestrålen, medens fingodset bliver ført bort oven ud af sigten gennem et rør 32. Også her er af samme grund som ved eksem-25 plet i fig. 3 den over for transportsneglen liggende beholdervæg 15 konisk udformet.

Fig. 6 og 7 viser i to snit et kendt, om en vandret akse 46 drejeligt sigtehjul 47 med radiale, siksakformede sigtekanaler 48 sammenbygget med en strålemølle, hvori formalingsgodset 30 som ved eksemplet i fig. 5 indsluses med en transportsnegl 14 og derefter fra siden trykkes ind i strålen fra den lodret opadrettede og fra kammeret 4 med trykluft forsynede dyse 3. Materialetilførslen sker ved det viste sigtehjul, der giver de fineste og skarpeste sigtninger, på en del 49 af sigtehjuls-35 omkredsen. Det på en del 50 af sigtehjulsomkredsen udslyngede 147654 11 grovgods falder gennem et rør 51 tilbage til transportsneglen, som derefter trykker det ind i dysestrålen, medens bortførslen af det i sigtehjulet fraskilte fingods sker centralt gennem et rør 52.

5 Ved de i fig. 1-4 viste eksempler på strålemøller ifølge opfindelsen er der givet afkald på at vise en sigte, der er anbragt oven for materialelejets overflade. Som sigte kan der i denne strålemølle anvendes en hvilken som helst sigte, idet kriterierne for dens egnethed til denne anvendelse navn-10 lig er følgende: skillegrænse, skilleskarphed, enkel udformning, hvad der kræves for tilbageføring af grovgodset. Særligt fordelagtige er følgende sigter, som hver kan kombineres med hver af de ovenfor omtalte udførelseseksempler på møller ifølge opfindelsen.

15 Fig. 8 viser en i og for sig kendt røreværkssigte, der især er fordelagtig til middelfin fomaling. Et røreværk 33 er her ved undersiden udstyret med en udskiftelig prelplade 24 som ekstra slitagebeskyttelse. Det fra røreværket udslyngede grovgods vandrer her langs sigterummets indervæg 34 tilbage til 20 møllebeholderen på den under sigten anbragte strålemølle, medens det af sigten fraskilte fingods føres bort gennem et rør 35. Røreværket kendes som "modvinge" i f.eks. kendte spredevindsigter og bliver ellers også anvendt i forskellige udformninger. Dets opgave er at sætte den i et cylindrisk 25 sigterum opstigende luft i rotation.

Ved den i fig. 9 viste stigrørssigte med flere ved siden af hinanden liggende sigtekanaler 36 i siksakform, som kun er anvendelig ved grovf omaling, falder grovgodset tilbage i møllebeholderen på den under sigten anbragte strålemølle. Det 30 oven ud af sigtekanalerne udtrædende fingods bortføres gennem et rør 37.

Ved det om en lodret akse 53 drejelige sigtehjul med radiale, siksakformede sigtekanaler 48, som vist i fig. 10, sker materialetilførslen over hele sigtehjulsomkredsen 54. Grovgodset 12 147654 bliver slynget tilbage i sigterunmiet 55 og falder så nedefter i strålemøllens møllebeholder. Fingodset bortføres centralt fra sigtehjulet gennem et rør 56. Mellem sigtehjulets overside og huset er der yderligere anbragt et smalt skovlhjul 57, 5 hvis skovle er forsynet med udsparinger 58, der svarer til flanger 59 på husvæggen 60. Dette i og for sig kendte skovlhjul skal forhindre gennemtrængen af materiale gennem spalten mellem sigtehjulets overside og husvæggen 60.

Den i fig. 11 viste sigte er en i og for sig kendt spiral-10 vindsigte med en roterende endevæg 38 og vinger 39 til frembringelse af luftrotationen. Ved denne sigte bliver grovgodset slynget tilbage i møllebeholderen på den under sigten anbragte strålemølle. Til bortførsel af fingodset tjener et rør 40, der centralt rager ud fra sigten foroven.

15 I fig. 12 er der vist en stillestående spiralvindsigte, hvor luftrotationen sker ved hjælp af drivstråler 41. Denne sigte, der muliggør den fineste sigtning, slynger uden bevægelige konstruktionsdele det fraskilte grovgods tilbage i møllebeholderen på strålemøllen, medens det fraskilte fingods føres 20 bort centralt oven ud af sigten gennem et rør 42.

Fig. 13 viser en simpel stigrørssigte 43 med en enkelt sigte-kanal til påbygning på en strålemølle. Grovgodset falder ved denne sigte tilbage i strålemøllens møllebeholder. Bortførsel af fingodset sker gennem en opefter indsnævrende overdel 44 25 på sigten og et rør 45.

Forsøg.

At strålemøllen ifølge opfindelsen er et fremskridt i forhold til den hidtil kendte teknik fremgår af følgende typiske forsøg: 30 Ved forsøget blev der anvendt en strålemølle efter fig. 3 med en formalingskammerdiameter på 630 mm og som sigte et siksak-sigtehjul efter fig. 10 med en diameter på 400 mm og et om- 147654 13 drejningstal på 2000 o/m. Som formalingsgods benyttedes kalkstensmel, således som det som fingods fra en formaling leveredes fra en almindelig spredevindsigte; kornstørrelse 50% ved 2 12 ym, specifik overflade efter Blaine 4000 cm /g.

5 Til sammenligning blev det samme materiale formalet på en konventionel spiralstrålemølle af den under navnet "Mikronicer" bekendtgjorte type: diameter 200 mm, 6 dyser på 2,5 mm i diameter og injektordyse på 3,8 mm i diameter.

Til karakterisering af forbruget til formalingsprocesssen blev 10 der ud fra det målte tryklufttryk og dysetværsnittene foretaget en beregnet af den i strålen adiabatisk frigjorte effekt, udtrykt i den anskuelige enhed stråle-kW (stkW).

Til karakterisering af formalingsresultatet blev formalingsgodsets overflade analyseret efter Blaine og deraf beregnet 2 15 den i timen nydannede overflade. Anskuelig enhed er km /h.

Til karakterisering af formalingsprocessens virkningsgrad tjener forholdet forbrug/resultat som specifikt kraftforbrug 2 i stkWh/km .

Højden af formalingsgodslejet over dysemundingen i den nye 20 strålemølle var ca. 500 mm. Formalingsgodslejet var fuldt fluidiseret og flød derved af sig selv til dyserne, således at sneglens omdrejningstal var uden betydning. Blandingen af formalingsgods og luft trådte som en stærk stråle med en diameter på ca. 5 cm lodret opefter ud fra lejet, dog med en så 25 ringe hastighed, at der på det sted i sigtehjulscentret, hvor den ramte, ikke kunne spores nogen slitage i lakken. Slitage optrådte kun længere ude på sigtehjulet som følge af dets periferihastighed. Massebevægelse og hastighed af denne udtrædende stråle kunne kun unøjagtigt bestemmes til 35-80 t/h 30 og 2,5-5 m/sek.

Claims (4)

147654 Mølle konventionel ifølge opfindelsen Forsøg (internt nr.)_31.7.70/2 4/8.70/1_ Lufttryk 6,0 5,5 atm Luftgennemstrømning 240 730 kg/h 5 Stråleeffekt 8,30 24,8 stkW Formalet godsmængde 15,0 63 kg/h Overflade efter Blaine 8000 9700 cm^/g Overfladetilvækst 4000 5700 cm^/g Specifikt kraftforbrug 1370 690 stkWh/km^ 10 PATENTKRAV

1. Strålemølle med mindst én i bundområdet af et forma lingskammer (2) anbragt dyse (3), og hvor formalingsgodset fra siden fra et bevæget tæt leje tilføres den med høj hastighed i det væsentlige lodret opad fra dysen udtrædende gas-15 stråle i fluidiseret tilstand, idet dysemundingen er anbragt under materialelejets overflade, og idet en uafhængigt af den fra dysen udtrædende stråles impuls drevet sigte er anbragt over den nævnte overflade, kendetegnet ved, at formalingskammeret (2) er fri for installationer til styring 20 af den fra dysen (3) udtrædende gasstråle og er indrettet til at være fyldt med det alene med gasstrålens indvirkning flui-diserede formalingsgods (5) til en sådan højde, at formalingsgods og gas udtræder fra formalingslejet som en fontæne med ringe hastighed, hvilken fontæne tjener til fødning af sigten.

2. Strålemølle ifølge krav 1, kendetegnet ved, at dysernes (3) akser er indbyrdes parallelle.

3. Strålemølle ifølge krav 1, kendetegnet ved, at dysernes (3) akser skærer hinanden i ét punkt.

4. Strålemølle ifølge et eller flere af kravene 1-3, 30 kendetegnet ved, at dyserne (3) er udformet som slidsdyser. ^ ^ ^