DK147024B - Fjedrende fastgoerelsesorgan til fastgoerelse af en skinne paa et baereorgan - Google Patents

Description

i 147024

Den foreliggende opfindelse angår et fjedrende fastgørelsesorgan til fastgørelse af en skinne på et bsereorgan og af den i krav l's indledning anførte art.

For at få en god ydeevne fra jernbaneskinner er det nødvendigt, at skinnerne spændes fast på hver svelle med en kraft, som forbliver konstant stor, uanset hvilke vibrationer og store spændinger de underkastes under togenes passage.

Det er også nødvendigt, at kraften påføres ved hjælp af en forholdsvis stor overflade, således at trykket, og derfor sliddet, fra skinnen forbliver lille.

Ifølge GB patentskrift nr. 522.414 spændes jernbaneskinnerne på hver svelle ved hjælp af skinneklemmer, som omfatter en fjederstrimmel anbragt vinkelret på skinnen, og som ved den ene ende ligger an imod skinnens flange og med den anden ligger an imod svellen. Mellem de to ender har fjederstrimmelen et hul for indføring af skaftet for spændorganet, der kan være en bolt eller en fransk skrue. Dette spændorgan er fast forankret i skinnens bæreorgan eller svelle og har et hoved, som udøver en kraft på strimmelen. For at undgå en vipning af skinnen må spændorganet være forankret meget tæt ved skinnens flange.

Det sker undertiden, at der ikke er tilstrækkelig længde til at sikre, at fjederstrimmelen har den nødvendige elasticitet.

I DE patentskrift nr. 648.369 beskrives et fastgørelsesorgan, der har en krumning parallelt med skinnefoden, og som kun kan være i kontakt med skinnefoden ved tre punkter: to placeret ved fastgørelsesorganets ender og det tredje placeret midt mellem disse. Dette fastgørelsesorgan forbliver således altid buet i forhold til skinnen. Følgen heraf er, at fastgørelsesorganets ender ved skinnens bevægelse forskydes på skinnefoden og i løbet af nogen tid fremkalder slid på skinnefoden.

Det er blevet foreslået at forøge denne elasticitet ved brug af skinneklemmer udformet af metalstrimler, som er anbragt 2 U7024 parallelt med skinnen og ligger an imod denne med deres to ender, idet hver strimmel fastholdes ved hjælp af spændorganer, der er fast forankret i bæreorganet. Uheldigvis har det vist sig, at den kraft, der udøves af fastgørelsesorganet på spænd-organet, er alt for stor, således at spændorganet hurtigt ødelægges eller, når bæreorganet er af træ eller tilsvarende materiale, rives væk fra bæreorganet, som også beskadiges.

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at overvinde disse mangler ved at anvise et fastgørelsesorgan til at fastgøre en skinne til dets bæreorgan, hvilket fastgørelsesorgan har en stor elasticitet, der kan sikre en konstant stor klemvirkning uden at frembringe et stort drejnings- eller vipnings-moment i spændorganet, og som således kan benyttes uafhængigt af bæreorganets art.

Dette formål tilgodeses ved, at det i indledningen omtalte fastgørelsesorgan ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved det i den kendetegnende del af krav 1 anførte.

Den kant af strimmelen, som ligger an imod skinnens flange, kan være så lang som nødvendigt, og den bidrager fuldt til fastgørelsesorganets elasticitet takket være den bøjede form og den kendsgerning, at den i fri tilstand kun ligger an imod skinnen ved strimmlens ender.

Når fastgørelsesorganet presses ned ved hjælp af klemorganet, forøges kontaktfladen med skinnen, og om nødvendigt kan kanten tvinges ned imod skinneflangen i hele længden med et i det væsentlige kontakt tryk.

Den strimmelkant, som ligger an imod bæreorganet, har en dimension og form, der er afpasset til bæreorganet. Den kan bøjes på samme måde som den kant, der ligger an imod skinneflangen, og have den samme længde som denne kant, men den kan også være meget kortere, og som anført i den kendetegnende del af krav 5 kan den være en plan midterlap på enkeltunderstøtning, hvilket yderligere forhøjer spændvirkningen på 147024 3 flangen.

Foretrukne udførelsesformer for fastgørelsesorganet ifølge den foreliggende opfindelse vil blive forklaret nærmere nedenfor på grundlag af tegningen, hvor fig. 1 viser et perspektivisk delbillede af et skinnefastgørelsesorgan ifølge den foreliggende opfindelse, fig. 2 og 3 er perspektiviske billeder af ændringer af fastgørelsesorganet vist i fig. 1.

I den i fig. 1 viste udførelsesform omfatter fastgørelsesorganet til fastgørelse af en skinne på dets bæreorgan to identiske fastgørelsesorganer, som er fastgjort på samme måde på hver side af skinnen, idet kun ét af disse fastgørelsesorganer A er vist på tegningen og beskrevet nedenfor.

Fastgørelsesorganet A udgøres af en fjederstrimmel 1 med konstant tykkelse og har et hul 2 i midten. Strimmelen er bøjet lidt i længderetningen, idet konkaviteten vender nedad, dvs. hen imod skinnens flange R og hen imod skinnens bæreorgan S. Denne strimmel 1 ligger med én af sine længdekanter an imod skinneflangen R og med den anden længdekant imod skinne-bæreorganet S og holdes ved hjælp af et spændorgan O, som går gennem hullet 2 og er forankret i bæreorganet S.

I fri tilstand ligger strimmelen kun an imod skinnen og imod bæreorganet ved dens ender. Hjørnerne 3 og 4 ligger an imod skinnen R og hjørnerne 5 og 6 imod skinnens bæreorgan S.

Når spændorganets hoved T udøver en kraft F på fastgørelsesorganet A, rettes fastgørelsesorganet elastisk ud, og berøringsfladen med skinnen vokser ved begge ender. I ekstrem tilstand berører fastgørelsesorganet skinnens flange R i hele sin længde. På samme måde øges berøringsfladen med bæreorganet S med klemkraften og kan øges til at omfatte hele strimmelen længdekant.

147024 4 Når tog passerer på sporet, underkastes skinnen R store spændinger og kræfter, som sammentrykker dens bsreorganer S. Skinnen R går et lille stykke nedad. På grund af dets elasticitet indtager fastgørelsesorganet A lidt af sin oprindelige bøjede form og udøver således sin kraft imod kanten af flangen på en kontinuerlig måde.

Skinnen R er ikke altid indsat i bæreorganet S, som vist i fig. 1. F.eks. kan den være anbragt på et fladt bæreorgan S^, som vist i fig. 2.

Hvert fastgørelsesorgan A^ udgøres så af en strimmel 11, der i midten har et hul 12 for indføring af spændorganet O og har en langsgående kant 13, der ligger an imod skinnens flange R. Denne kant er bøjet i fri tilstand, og dens konkavitet vender imod skinnen. Strimmelen 11's anden længdekant 15 er fortrinsvis flad og presseformet ved hver ende, således at der dannes fødder og labber 15, 16, som ligger an imod bæreorganet S^ og kompenserer for de forskellige niveauer for flangen R og bæreorganet S^.

Som for udførelsesformen vist i fig. 1 fordeles klemkraften udøvet ved hjælp af organet O mellem disse to kanter, dvs. mellem skinneflangen og skinnebæreorganet, og der er ikke noget drejnings- eller vipningsmoment, der har en tendens til at ødelægge eller rive spændorganet væk fra bæreorganet.

Skønt strimlerne 1 og 11 vist i fig. 1 og 2 har en rektangulær form, er denne form ikke væsentlig, og strimlerne kan f.eks. have en trapezagtig form. Længdekanten 3-4 eller 13, som ligger an imod flangen, og som fuldt ud bidrager til fastgørelsesorganets elasticitet, kan således være så lang som nødvendigt og få den nødvendige krumning, idet den overfor liggende længdekant, som ikke bidrager til elasticiteten, har en kortere længde og er tilpasset dimensionen af bæreorganet S, som kan være en beton- eller træsvelle.

147024 5

Som vist i fig. 3 kan et fastgørelsesorgan A2 være længere end bredden af skinnens bæreorgan S2 eller den del af skinnens bæreorgan, på hvilket fastgørelsesorganet A2 kan ligge an. Strimmelen 21, som udgør fastgørelsesorganet, afskæres ved henvisningstallene 25 og 26 på hver side af midterdelen 27, således at der dannes en sidefod eller -lab 28, som med en forholdsvis kort længde ligger an imod skinnens bæreorgan S2. I fig. 3 er denne længde f.eks. mindre end 1/3 af længden for kanten 22, som ligger an imod skinneflangen R.

I dette tilfælde er spændorganet fortrinsvis tilpasset på en sådan måde, at kanten 22 lægges mod skinen R's flange ved de to adskilte ender 23 og 24 uden at berøre skinneflangen i hele kanten 22's længde. Klemkraften fordeles så mellem de to berøringsender med flangen og labben 28's flade, som ligger an imod bæreorganet S2. Da spændorganet er midt i strimmelen 21, er de tre punkter, enderne 23, 24 og fladen 28, ækvidistante fra dette organ. Den kraft, der udøves på skinneflangen, er derfor den dobbelte af den, der udøves på bæreorganet. Den sidstnævnte kraft er tilstrækkelig til at undgå dannelsen af et vipnings- eller drejningsmoment på spændorganet, medens organets effektivitet er væsentlig forøget takket være den store værdi for forholdet mellem flangeklem-mekraften og klemkraften udøvet på bæreorganet.

Det forstås, at lapperne28 kan være enten nøjagtigt i forlængelse af strimmelen 21 eller højdeforskudt (fig. 3) på samme måde som labberne 25 og 26 for strimmelen 11, afhængig af skinneflangen R's placering i forhold til bæreorganet.

Bredden af strimmelen 1, 11 eller 21 kan være forholdsvis lille, da spændorganet kan være anbragt så tæt som muligt til flangen af skinnen R uden fare for på uheldig måde at påvirke fastgørelsesorganets elasticitet.

Et sådant fastgørelsesorgan kan derfor benyttes, når som helst der er behov for at fastgøre en skinne på en svelle eller

Claims (4)

147024 på et andet bæreorgan, og det er ønskeligt at opnå en stor elasticitet for fastgørelsesorganet og/eller et stort forhold mellem klemkraften udøvet på skinnen og den kraft, der udøves ved hjælp af spændorganet på bæreorganet, uanset arten af dette bæreorgan, og selvom skinneflangen er smal, eller den bærer andre organer, såsom lasker eller skinnestød.

1. Fjedrende fastgørelsesorgan til fastgørelse af en skinne på et bæreorgan med et sådant fastgørelsesorgan anbragt på hver sin side af skinnen, og som hver fastholdes ved hjælp af spænd-organer, således at de ligger an imod skinnens flange og mod bæreorganet, kendetegnet ved, at fastgørelsesorganet (A) udgøres af en elastisk fjederstrimmel (1, 11, 21) med en dimension og krumning, der bevirker, at den i brugsstillingen med hele sin kantflade støtter mod skinneflangen, når fastgørelsesorganet er spændt fast, idet en af fjederstrimmelens længdekanter (13, 22) i fri tilstand er bøjet, og ved sine to ender (3, 4) ligger an imod skinneflangen (R), medens den anden længdekant i det mindste ligger an imod ét punkt af bæreorganet (S) for skinnen, og hvor spændorganet (O) går gennem strimmelens midte.

2. Fastgørelsesorgan ifølge krav 1, kendetegnet ved, at fjederstrimmelen (11) på den langsgående kant, der i fastgørelsesorganets monterede tilstand vender bort fra skinneflangen, har flere labber eller fødder (15, 16), som støtter på skinnens bæreorgan ().

3. Fastgørelsesorgan ifølge krav 1 og/eller 2, kendetegnet ved, at strimmelen er trapezformet, og at den kant (22), som er indrettet til at skulle støtte på skinneflangen (R), er større end den modstående kant.

4. Fastgørelsesorgan ifølge krav 3, kendetegnet ved, at den kant (28), som er indrettet til at skulle ligge an mod bæreorganet (S^) er kort i forhold til den på skinneflangen