DK146611B - Stoebejernsrist til stalde, navnlig til svinestalde - Google Patents

Description

t 146611

Opfindelsen angår en støbejernsrist af den i krav Τ's kendetegnende del angivne art.

F.eks. fra svensk patentskrift 213.678 kendes en til brug i stalde anvendelig betonrist med i tværsnit tilnærmelsesvis 5 kileformede profilstave. Sådanne betonriste har imidlertid forholdsvis brede profilstave og er udelukkende anvendelige til større dyr, såsom køer, men er helt uegnede til mindre dyr, som grise, der vil glide på de brede profilstaves oversider og særlig under patning ikke vil kunne finde fornøden støtte. Til 10 sådanne mindre dyr anvendes derfor fortrinsvis riste af støbejern, der kan gives profilstave med mindre tværsnit end betonristes. Sådanne støbejernsriste er imidlertid også anvendelige til større dyr, når de dimensioneres dertil.

De kendte støbejernsriste af den her omhandlede art har 15 imidlertid medført mange forskellige klager, ikke mindst som følge af, at der under støbningen ved overgangene mellem stavene og broerne opstår form-uregelmæssigheder, der indvirker på ristens trædeegenskaber, dvs. egnethed til at danne underlag for dyrenes klove, og også kan medføre revnedannelser, som 20 ikke alene reducerer ristens levetid, men også kan virke generende ind på dyrenes klove.

Opfindelsen hviler blandt andet på den erkendelse, at der under støbningen af sådanne riste ved krydsningsstederne mellem broer og stave i materialestrømmen dannes visse turbulen-25 ser, der påvirker strukturens regelmæssighed og kan føre til generende spændinger. Disse foreteelser forekommer i mest udpræget grad, når sådanne stavkrydsninger, således som det er tilfældet ved de kendte støbejernsriste af den omhandlede art, i større antal ligger nær hverandre. Yderligere har forsøg 30 vist, at der i gruppe af parallelle stave med samme længde oftere frembringes indre spændinger end i grupper af parallelle stave med forskellig længde.

Ikke alene disse ved støbningen fremkomne uregelmæssigheder, men også de hidtil kendte støbejernsristes udformning 35 som helhed har imidlertid medført, at støbejernsriste er blevet betragtede som havende mindre hensigtsmæssige trædeegenskaber, særlig når. det drejer sig om ungdyr, f.eks. grise med følsomme klove.

2 146611

Formålet med opfindelsen er at angive en støbejernsrist af den omhandlede art, ved hvilken ikke alene de trædeegenska-uheldigt berne/påvirkende støbetekniske ulemper er afhjulpne, men der også i det hele taget er frembragt optimale træde- og støtte-5 egenskaber for dyr, særlig ungdyr, derunder specielt pattegrise, hvilket ifølge opfindelsen er opnået ved den i krav 1's kendetegnende del angivne udformning.

Ristspalterne tjener først og fremmest til bortledning af ekskrementer, og når det drejer sig om større dyre anvendes 10 hovedsageligt forholdsvis brede stave, medens spaltebredden er af mindre betydning, idet ekskrementerne trædes ned i spalterne. Derimod har det vist sig, at der i forbindelse med støbejernsriste til ungdyr må foretages en afpasning mellem stav- og spaltebredde, idet der skal sørges for, at dyrene kan 15 støtte kraftigt på risten, særlig under patning, ligesom ungdyrenes følsomme klove kræver særlig gode trædeegenskaber af ristene.

Ved udformningen ifølge opfindelsen medfører de forholdsvis smalle stave, hvis oversider har en om end ringe hældning 20 mod spalterne, at stavoverfladerne sammen med spalterne danner trugformede fordybninger, der på en måde virker som puder for de ømfindtlige klove og tillader, at disse frit udstrækkes, så at under patningen forholdsvis lange dele af klovene kan strække sig ned i spalterne og heri understøttes over største skånsom 25 delen af deres udstrækning, så at der opnås en/jævnt fordelt understøtningstrykpåvirkning.

Medens, som foran nævnt, uregelmæssigheder i materialestrømningen under støbningen i nærheden af de stavene forbindende broer, fører til forringelse af ristens trædeegenskaber, med- 30 fører broliniernes skråoforløb ifølge opfindelsen, at materia- så leophobninger undgås,/at det sikres, at savel overside og sideflader af både stave og broer bliver jævne, og da som nævnt unge dyrs klove skal finde understøtning såvel på stavenes og broernes overflader som på deres flanker, sikres således, at 35 de tilstræbte gode trædeegenskaber også opnås.

Det skal således anføres, at det er hele området fra stave og broers overflade og ned til ca midten af stavflankerne og broflangerne, som skal sikre den fornødne klovunderstøtning 3 146611 hvorfor det er fornødent, at såvel oversiden som flankerne af stave og broer gives en klovrigtig profil, således som det sikres ved den i hovedkravets kendetegnende del angivne udformning.

5 F.eks. ved de almindeligt kendte nærmest dråbeformede stavtværsnit foreligger den ulempe, at trædefladen er alt for kraftigt hvælvet, især for griseklove. På den anden side har ved de kendte, til ekskrementfjernelse særligt velegnede støbejernsriste med i tværsnit T-formede stave og broer, som følge 1q af de plane flader og de ret bratte kantafrundinger, yderst dårlige trædeegenskaber, og ingen har tidligere erkendt, at det også i forbindelse med smalle riste og broer med en bredde på fra 10 til 35 mm kan være fordelagtigt at udforme stav-og brooverfladerne hvælvede, muligvis som følge af, at den go-j 5 de virkning heraf yderligere kræver den ifølge opfindelsen særegne udformning af stavenes og broernes flanker. Denne særlige udformning med konvekse stav- og brooverflader og konvekse flanger medfører i øvrigt også, at en rist ifølge opfindelsen bliver særlig let at renholde, såvel ved selvrensning som 20 ved rengøring ved hjælp af vandstråler, idet der ikke findes kanter, som ekskrementerne kan hænge fast i.

Særlig fordelagtigt har det vist sig at være, såfremt brolinierne følger kurver af den i krav 2, krav 3 og/eller krav h viste art, idet sådanne i praksis har vist sig under 25 riststøbningen at give de mest hvirvelfri materialesammen-løbninger og dermed også at give de bedste trædeegenskaber, en virkning, som har vist sig at kunne gøres endnu mere fuldendt, såfremt udformningen samtidigt er som angivet i krav 5.

Særlig når det drejer sig om støbejernsriste til patte-30 grise, har en udformning som den i krav 6 angivne vist sig mest fordelagtig og at give nærmest ideelle understøtningsforhold for disse meget små dyrs klove.

Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere forklaret under henvisning til tegningen, på hvilken 35 fig. 1 viser en udførelsesform for en rist ifølge op findelsen med en sinusformet stavbrokurve, set fra oven, 146611 k fig. 2 en anden udførelsesform for en rist ifølge opfindelsen med to savtakformede stavbrokurver, set fra oven, fig. 3 en tredie udførelsesform for en rist ifølge opfindelsen med to ellipseformede stavbrokurver, set fra oven, 5 fig. ^ et tværsnit gennem en riststav, og fig. 5 et tværsnit gennem to naboriststave og en rensende vandstråle.

De på tegningen viste riste består i det væsentlige af indbyrdes parallelle stave 1, der mellem sig danner spalter 10 2, og som ved deres ender er indbyrdes forbundne gennem ende stave eller bærelister 6 og 7· Mellem disse er stavene yderligere indbyrdes forbundne ved hjælp af en eller flere broer 5, så at risten får den nødvendige styrke og formbestandighed. Stavene 1 og broerne 5 har en i nedadgående retning afsmalnen-15 de profil med hoved 3 og krop se fig. U og 5 ·

Broerne 5 har ikke samme afstand fra bærelisterne 6 og 7, men er fra stav til stav forsatte i forhold til hinanden på en sådan måde, at de tilsammen danner ubrudte eller afbrudte brokurver med bærelisterne 6 og 7 som abscisse.

20 Fig. 1 viser en forsætning V i en enkelt sinusformet brokurve K . , fig. 2 i to i forhold til ristmidterlinien symme- sm’ triske savtakformede brokurver Kg, og fig. 3 i to i forhold til ristmidterlinien symmetriske ellipseformede brokurver K .

Stavoversiderne danner trædefladerne for dyrenes klove.

25 Til de enkelte stave 1's og broer 5's trædeflader T slutter sig stavhovedernes konvekst hvælvede rande R, som hver ved et vendepunkt P går over i stavkroppen Vs ved samme side værende konkavt hvælvede flanke F. De konvekse rande R og konkave kropflanker F danner sammen med kroppen Vs konvekst hvælve-30 de underside U en sammenhængende afløbsflade A for dyrenes udskillelser og det om fornødent til rensning anvendte vand.

Til sikring af, at hele afløbsfladen A ned til undersiden U umiddelbart kan nås af vandstråler, som rettes mod ristens overside, bør den grænsebetingelse være opfyldt, at 35 tangenten til afløbsfladen A i vendepunktet P tangerer nabostavens randflade R. En sådan grænsestråle S er med streg-prik-linie vist i fig. 5· I praksis udformes risten således, at 5 146611 vendepunktet P også rammes af vandstråler, der sendes skråt ind i spalten 2, så at også det konkave overgangsområde mellem randen R og kropflanken F rammes af vandstrålen.

Af hensyn til ekskrementfjernelsen og rensningen og ik-5 ke mindst trædeegenskaberne skråner trædefladen T nedad mod randene R. Til opnåelse af tilstrækkeligt gode trædeegenskaber, navnlig i betragtning af klovenes biologiske struktur, og til undgåelse af udrutsehning skal trædefladens fald mod den tilstødende spalte være væsentligt mindre, højst 1:2 end 10 det f.eks. er tilfældet ved kendte riste med dråbeformet stavprofil og et fald på ca 1:1, men idet dog faldet til opnåelse af gode trædeegenskaber skal være væsentligt kraftigere end almindeligt ved normale T-profiler med plan overside, nemlig mindst 1 :16. Forsøg har vist, at disse trædefladefald hen-15 sigtsmæssigt kan være af størrelsesordenen 1:8, men i hvert enkelt tilfælde bør tilpasses forholdet mellem trædefladebred-den t og åbningen s mellem trædefladerne. Dette forhold t/s er igen afhængigt af breddeforholdet a/b, dvs. mellem stavbredden a og spaltelysningens bredde b. Til farebokse, hvor gode 20 trædefladeegenskaber såvel som gode rensningsforhold er af særlig betydning, har et sådant forhold a/b, at stavbredden a er 11 til 12 mm, og spaltebredden b 9 til 10 mm, vist sig særligt hensigtsmæssigt. Til store dyr alene egner sig også et breddeforhold a/b på 25 til 35 mm i forhold til 15 til 20 2 5 mm.

Naturligvis tilstræbes det, at en størst mulig del af stavbredden a udnyttes som effektiv trædeflade, men på den anden side skal overgangen fra trædefladen til spalten have en afrunding med en tilstrækkelig stor radius til forebyggel-30 se af patte- og klovbeskadigelser. Forsøg har vist, at ved riste af den på tegningen viste udformning skal trædefladen T’s fald være på mindre end 2 mm, fortrinsvis ca i mm svarende til et fald på 1:8, for at der under hensyntagen til spalteindflydelsen over hele trædefladeområdet skal kunne sikres en 35 klovstrukturen godt tilpasset afstøtning.

Ligeledes er den først konvekst og derefter konkavt hvælvede stavflanke p-F af betydning for en god afstøtning 6 146611 af i spalten indgribende og mod stavflanken over største delen af dennes længde støttende griseklove. Den konvekst-konkave overgang er også vigtig for selvrensningen ved øjeblikkelig fjernelse af spalten passerende ekskrementer.

5 Til faresvinestier har riststave med de i fig. h og 5 viste profiler hvor a - 11,5 mm b = 9 mm T = 8,2 mm r_, = 2 mm rRt = 2 mm P = 1 mm r„ = 20 mm

F

rT = 30 mm h =20 mm r^. = 2 mm vist sig særlig godt egnede.

.Det skal bemærkes, at medens forsætningerne mellem på hverandre følgende broer i en brolinie over største delen af 10 dennes længde skal holdes mellem ca en trediedel og det dobbelte af stavbredden a, kan enkelte steder mindre eller større afvigelser fra de foreskrevne forsætninger tillades. Vigtigt er det imidlertid, at større broforsætninger ikke følger efter steder uden eller steder med meget små broforsætninger, 15 hvorved det kan sikres, at større materialespændinger og uregelmæssigheder i overfladen undgås. Vigtigt er det endvidere, at mindst tre på hinanden følgende riststave forbindes ved hjælp af broer til en stabil stavsamling, og at der i hver stavsamling forefindes mindst tre stave, hvis tilhørende broer 20 overholder de angivne maksimale værdier for forsætning. Ved flere end tre riststave i en stavsamling kan der også findes på hinanden følgende broer, som delvis på kendt måde ligger, på linie.