DK146493B - Overtraeksmiddel til konservering af landbrugsprodukter og anvendelse af midlet - Google Patents

Description

(ψ&\

(19) DANMARK

(12) FREMLÆGGELSESSKRIFT od 146493 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Patentansøgning nr.: 0981/75 (51) Int.CI.3: A 23 B 7/16 (22) Indleveringsdag: 11 mar1975 (41) Aim. tilgængelig: 14 sep 1975 (44) Fremlagt: 24 okt 1983 (86) International ansøgning nr.: - (30) Prioritet: 13 mar 1974 JP 29691/74 26 okt 1974 JP124123/74 (71) Ansøger: "TSUKIHOSHI KASEI KABUSHIKI KAISHA (MOON-STAR CHEMICAL CORPORATION); Kuru-me-Shi, JP.

(72) Opfinder: Nobuo *Ukai; JP, Shlngo ’Ishibashi; JP, Toshio “Tsutsumi; JP, Kyolchi ‘Murakami; JP.

(74) Fuldmægtig: Internationalt Patent-Bureau__ (54) Overtræksmiddel til konservering af landbrugs· produkter og anvendelse af midlet

Den foreliggende opfindelse angår et overtræksmiddel til konservering af landbrugsprodukter, såsom frugter, grøntsager, cerealier og æg, der fortsætter livsfunktioner under deres oplagring.

OQ

rø Blandt landbrugsprodukter fortsætter grøntsager, frugter og ^ de forskellige kornsorter, eller korn og frø deres livsfunktioner, (0 selv under deres oplagring efter høsten, idet de indånder oxygen fra N1 Γ· luften udenfor til udførelse af åndedrætsfunktionen og fortsætter vitale funktioner, efterhånden som de forbruger næringsstoffer op- □ 146493 2 lagret inden for deres strukturer.

Grøntsager, frugter og kornsorter (i det følgende betegnet som grøntsager og (eller) lignende) kan efter høst oplagres i frisk tilstand i lange tidsrum, idet de konserveres i en tilstand, hvori de vedligeholdes på et minimalt livsfunktionsniveau og overgår i en hviletilstand, hvori forbruget af oplagsnæring i deres strukturer formindskes til et minimum, og deres strukturelle sammensætning umiddelbart efter høstning opretholdes så meget som muligt.

I almindelighed kan langtidskonservering opnås ved anvendelse af sådanne principper som 1) undertrykkelse af åndedrættet, 2) forhindring af fordampning af vandindholdet og 3) forhindring af kvalitetsændring eller kvalitetsforringelse som følge af mikroorganismer.

Eksempler inden for den kendte teknik på anvendelse af disse principper i speciel form til praktisk konservering er (1) undertrykkelse af åndedrættet ved lavtemperaturlagring, (2) undertrykkelse af åndedrættet ved sænkning af oxygenets partialtryk i den konserverende atmosfære, (3) undertrykkelse af åndedrættet og forhindring af fordampning af vandindholdet ved emballering i filmhylstere og (4) undertrykkelse af åndedrættet og forhindring af fordampning af vandindholdet ved overtrækning af varernes overflader.

Ved fremgangsmåde (1) til undertrykkelse af åndedrættet ved lavtemperaturlagring konserveres varen eller grøntsagen og lignende ved så lav temperatur som mulig efter høst, uden at der sker fysiologisk beskadigelse som følge af den lave temperatur, med det formål at konservere varen over et langt tidsrum. En plantes åndedrætsaktivitet bliver almindeligvis meget lav ved temperaturer nær ved 0°C, og respirationsgraden forøges 2-4 gange ved en temperaturstigning på 10°C. Lavtemperaturlagring er derfor en meget effektiv foranstaltning til langtidskonservering. Denne fremgangsmåde kræver i-midlertid store udgifter til installering af apparatur, og opretholdelsen af lavtemperaturbetingelserne øger desuden driftsomkostningerne. På det stadium, hvor varen overføres fra koldoplagring til forbrugeren, sker der desuden det, når vedligeholdelsen af afkølingen afbrydes, og varens temperatur vender tilbage til temperaturen af luften udenfor, at overfladerne af grøntsagerne og lignende bliver våde som følge af den dug, der samler sig derpå, hvorved produktets kvalitet hurtigt forringes.

Ved fremgangsmåde (2) til undertrykkelse af åndedrættet ved sænkning af oxygenets partialtryk i den varen omgivende atmosfære, benytter man den egenskab hos planter, såsom grøntsager, at deres 3 146493 respirationsgrad varierer med oxygenets partialtryk i den omgivende atmosfære, idet den bliver progressivt mindre, efterhånden som oxygenets partialtryk i luften bliver mindre end 0,2 atmosfære, og falder hurtigt, når dette partialtryk bliver mindre end 0,05-0,1 atmosfære. Den såkaldte CA-oplagringsmetode (hvor CA står for "controlled atmosphere"), ved hvilken metode nogle få procent til 20% carbondioxidgas blandes i luften i oplagringskammeret eller -magasinet til sænkning af oxygenets partialtryk med langtidskonservering for øje, betragtes f.eks. som en særdeles god oplagringsmetode. På lignende måde som den ovenfor beskrevne lavtemperaturoplagringsmetode medfører denne CA-oplagringsmetode imidlertid store udgifter til apparatur og drift, og desuden går den gunstige virkning af konserveringen tabt ved tilbagevenden til den almindelige atmosfære ved fordelingsprocessen, der følger efter transporten fra oplagringsmagasinet.

Ved fremgangsmåde (3) til undertrykkelse af åndedrættet og forhindring af fordampning af fugtighed ved emballering i et filmhylster, oplagres grøntsager og lignende i hylstre fremstillet af tynde plastfilm, såsom af polyvinylchlorid, polyethylen og polypropylen. Denne fremgangsmåde er i begyndelsen effektiv med hensyn til konservering, idet, inden for det lille begrænsede system i hvert hylster, oxygenets partialtryk sænkes som følge af den carbondioxidgas, der udåndes af hylsterets indhold. Den således udsendte carbondioxidgas ophobes imidlertid progressivt i hylsteret, hvorved der fremkaldes såkaldt akkumulativ beskadigelse, og på et vist tidspunkt sker der en pludselig forringelse af produktets kvalitet eller en forrådnelse. For at overvinde denne ulempe har man selvsagt forsøgt sig med at udvælge tykkelsen og materialet til hylsterfilmen eller som en yderligere foranstaltning søgt at afhjælpe luftstrømmen ved ad mekanisk vej at danne små huller i filmen, men efterhånden som' modningsgraden af den i hylsteret indeholdte grøntsag eller lignende skrider frem, optræder der svingninger i den krævede oxygenmængde, den afgivne mængde carbondioxidgas og desuden den afdampede mængde fugtighed, og det er yderst vanskeligt samtidig at foretage finregulering af alle disse betingelser.

Fremgangsmåde (4) til undertrykkelse af åndedrættet og forhindring af afdampning af fugtighed ved overfladeovertrækning har følgende træk. En højere plante, der vokser på land, indånder sædvanligvis den til celleåndingen nødvendige oxygen fra omgivelserne og afgiver carbondioxidgas til omgivelserne, idet den til åndingen nødvendige indstrømning og afgivelse af gasser foregår gennem epider- 146493 4 miscellerne med stigmata og lenticella. Ved at formindske tværsnitsarealerne af disse stigmata og lenticella kan man derfor begrænse den oxygenmængde, der indåndes i plantestrukturen, uden at ændre oxygenets partialtryk i den ydre luft, og som følge heraf nedsættes respirationsgraden. I overensstemmelse hermed er der som fremgangsmåder, der udnytter dette fænomen til konservering, foreslået et stort antal fremgangsmåder til påføring af film ved en eller anden foranstaltning på overfladen af grøntsager og lignende. Eksempler på disse foreslåede fremgangsmåder er de, der er anført i beskrivelserne til de japanske patentpublikationer nr. 32.344/1973, 946/1973, 18.467/1973, 5030/1973 og 10.683/1960 og i USA-patentskrifterne nr. 2.700.025, 2.755.189, 2.872.325, 3.410.696, 2.961.322 og 2.346.755.

Disse tidligere foreslåede fremgangsmåder består almindeligvis i, at man danner en film af hydrofob voks eller harpiks på overfladen af grøntsagerne eller lignende for at forhindre en nedsættelse af friskhedsgraden deraf som følge af fordampning af vandindholdet, eller består i, at man danner en film af en vilkårlig af forskellige syntetiske harpikser på overfladen af grøntsagerne eller lignende med det formål på regulerbar måde at undertrykke passage af gasser, idet mån udnytter forskellene i gaspermeabilitet som følge af de syntetiske harpiksers molekylstrukturer.

Til opnåelse af en fin regulering af de fysiologiske funktioner for hver og en slags grøntsag eller lignende ved disse foreslåede fremgangsmåder ville der imidlertid ikke opnås en tilstrækkelig konserveringsvirkning med film af ensartet standardiserede materialer. F.eks. i det tilfælde, hvor en film med meget lav gaspermeabilitet dannes til overtrækning af en grøntsag eller lignende med forholdsvis kraftig respirationsvirkning, og den til respirationen krævede minimale oxygenmængde ikke kan indåndes,undergår grøntsagen eller lignende anaerob respiration, dvs. respiration mellem molekyler, og som metabolisk produkt dannes der alkohol i stedet for carbondioxidgas og vand. Som følge heraf dannes dér en unormal lugt, der forringer smagen af grøntsagen eller lignende som fødevare, og man opnår ikke den tilsigtede konservering. I det modsatte tilfælde, hvor der dannes en film med forholdsvis høj gaspermeabilitet til overtrækning af en grøntsag eller lignende med ringe respirationsgrad, strømmer den til respirationen nødvendige gas frit ind, og filmen udviser ikke nogen konserveringsvirkning.

Af andre produkter omfatter et æg, der heri betragtes som et landbrugsprodukt, en blastoskive eller embryo, æggehvide eller al- 5 146493 bumen, æggeblomme og en æggeskal. Æggeskallen har talrige mikroporer, gennem hvilke der afgives fugtighed og carbondioxidgas. til omgivelserne under lagring, og samtidig inficeres ægget udefra af mikroorganismer gennem disse mikroporer. Fordampningen af fugtighed fra et æg er hovedsageligt fordampningen af vandet i albumenet til omgivelserne, og dette medfører en formindskelse af æggets vægt, en udvidelse af luftlommen og en sænkning af produktets kvalitet. Når den i albumenet opløste carbondioxidgas trænger ud til omgivelserne, stiger endvidere pH-værdien, og det bliver umuligt at forhindre propageringen i ægget af de mokroorganismer, som det er blevet inficeret med udefra. Følgelig nedsættes æggets konserveringsevne betydeligt.

Principperne for langtidskonservering af æg fra fjerkræ, såsom høns og vagtler»hvilke æg efter at være blevet lagt navnlig anvendes til næringsmidler, er i det væsentlige de samme som i tilfælde af grøntsager og lignende, idet de væsentlige foranstaltninger baseret på disse principper er 1) undertrykkelse af afgivelsen af carbondioxidgas til omgivelserne, 2) forhindring af fordampning af fugtighed og 3) forhindring af infektion og propagering af mikroorganismer.

Eksempler på hidtil foreslåede og på disse principper baserede konserveringsfremgangsmåder er (1) forhindring af infektion og propagering af mikroorganismer ved lavtemperaturlagring og (2) undertrykkelse af afgivelsen af carbondioxidgas til omgivelserne, forhindring af fordampning af fugtighed og forhindring af infektion af mikroorganismer ved overfladeovertrækning.

Den førstnævnte fremgangsmåde (1) består i, at man fører lagte æg til et æglagerrum med lav temperatur, udfører sådanne operationer som inspicering, vaskning og klassificering af æggene, emballerer æggene i kartoner, transporterer de således emballerede æg til forbrugerområder ved hjælp af med køleanlæg forsynede trucks, varevogne eller lastbiler og bærer æggene til kølediske i detailforretninger.

Ved et ufuldstændigt distribueringssystem som de for nærværende eksisterende vil vanddamp i atmosfæren imidlertid kondensere på æggeskallerne, når æggene kommer i kontakt med den ydre luft under distribuering, og som følge heraf antager æggene en tilstand, der ligner transpiration eller svedning. Nettoresultatet er mod forventning, at konserveringsevnen formindskes. Denne fremgangsmåde er endvidere tilbøjelig til at blive alt for dyr og er vanskelig at realisere under de nuværende omslæ ndigheder.

Den sidstnævnte fremgangsmåde (2) består i, at man overtrækker overfladerne af æg med en film til konservering af æggene ved 146493 6 udnyttelse af filmens egenskaber. Til dette formål er der blevet foreslået en række fremgangsmåder, som eksempler på hvilke der kan nævnes de, der er beskrevet i de japanske patentpublikationer nr. 5027/ 1957, 6226/1969 og 20.150/1968. Disse kendte fremgangsmåder består i, at man på ægoverfladen danner en film af et hydrofobt materiale, såsom voks eller paraffin, med det formål at forhindre en nedsættelse af æggets friskhed som følge af fordampning af vand, eller at man på ægoverfladen danner en film af en vilkårlig af forskellige syntetiske harpikser med det formål på regulerbar måde at undertrykke passagen af gasser, idet man udnytter forskellene i gaspermeabilitet som følge af disse syntetiske harpiksers molekylstrukturer. Ved disse fremgangsmåder vil man imidlertid ikke samtidig og på effektiv måde opnå regulering af afgivelsen af carbondioxidgas fra ægget til omgivelserne, fordampningen af vand og forhindringen af infektion og propagering af mikroorganismer. Dette problem er i det væsentlige det samme som beskrevet for grøntsager og lignende.

Formålet med den foreliggende opfindelse er at tilvejebringe et overtræksmiddel, der er egnet til anvendelse ved en fremgangsmåde til overtrækning af overfladerne af landbrugsprodukter, der fortsætter deres livsfunktioner, i det øjemed samtidig og på omfattende måde at regulere den til respirationen nødvendige oxygenmængde, mængden af afgivet carbondioxidgas og fordampningsmængden af vandindholdet på oplagringstidspunktet for landbrugsprodukterne i overensstemmelse med disses respektive naturer til opretholdelse af landbrugsprodukterne i en tilstand af høj grad af konservering over et langt tidsrum, således at de ikke undergår nedsættelse af deres friskhedsgrad på deres distribueringsvej fra konserveringsbehandlingen deraf, gennem forbrugernes modtagelse deraf og til deres anvendelse ved madlavning, og hvilket overtræksmiddel giver en økonomisk konservering af landbrugsprodukterne, hvorved der ikke kræves noget som helst konserveringsapparatur, driftsudgifter, vedligeholdelsesudgifter og andre udgifter.

Dette opnås med overtræksmidlet ifølge opfindelse, der er ejendommelig ved, at det er en dispersion af mikropartikler af et hydrofobt stof valgt blandt naturlige voksarter, vegetabilske fede olier, hydrogenerede fede olier, mineralolier og paraffiner i en vandig opløsning af en vandopløselig højpolymer valgt blandt polysaccharider, polysaccharidderivater, proteiner, alginater og polyvinylalkoholer, hvorhos mikropartiklerne af det hydrofobe stof 7 146493 har en partikelstørrelse på fra 0,1 til 10 mikron, og vægtforholdet mellem det hydrofobe stof og den vandopløselige højpolymer ligger i området fra 10:0,2 til 10:3.

Efter påføring af det omhandlede overtræksmiddel på landbrugsprodukters overflader tørres det til dannelse af en overtræksmembran , der omfatter mikropartikler af det hydrofobe stof dispergeret i en matrix af membranen af den vandopløselige højpolymer, der har været i den vandige opløsning, idet der er dannet fine kontinuerlige mikroporer mellem de fine dispersoidpartikler eller mikropartiklerne og matrixen. De således overtrukne landbrugsprodukter kan konserveres i frisk tilstand over et langt tidsrum, da deres respirationsgrad undertrykkes på regulerbar måde af disse fine kontinuerlige mikroporer i membranen.

Udtrykket "vandopløselig højpolymer" anvendes heri til betegnelse af en naturlig eller syntetisk højpolymer, der har en hydrofil gruppe, såsom en hydroxylgruppe, carboxylgruppe eller aminogruppe, og som efter at være opløst i vand undergår hydratisering gennem den ovennævnte hydrofile gruppe, hvorved den danner en kolloid vandig opløsning eller antager gelform.

Udtrykket "hydrofobt stof" anvendes heri til betegnelse af et materiale, der er i det væsentlige uopløseligt i vand, og hvori vand er i det væsentlige uopløseligt. Materialet kan være fast eller en i det væsentlige ikke-flygtig væske.

Der kendes ganske vist visse fremgangsmåder, ved hvilke overfladerne af næringsmidler som frugter, kød og fisk, når de oplagres, overtrækkes med en film af et lignende materiale som overtræksmidlet ifølge den foreliggende opfindelse.

USA-patentskrift nr. 3.726.693 omhandler således anvendelse af et spiseligt, nærende overtræk på et dehydratiseret næringsmiddelprodukt for derved at forhindre indtrængning af fugtighed fra luften. Det herved anvendte overtræksmiddel er en vandig emulsion af spiseolie, caseinat, gelatine og glycerol. Selv om dette overtræksmiddel kan omfatte de samme bestanddele som overtræksmidlet ifølge den foreliggende opfindelse, er vægtforholdet mellem hydrofobt stof og vandopløselig højpolymer langt mindre end i overtræksmidlet ifølge den foreliggende opfindelse, hvori forholdet mellem hydrofobt stof og vandopløselig højpolymer er mindst 10:3. Det i USA-patentskriftet beskrevne overtræksmiddel giver ikke et gasgennemtrængeligt overtræk med mikroporer, hvilket heller ikke er tilsigtet, da de produkter, der skal behandles med dette kendte overtræksmiddel, er dehydratise-rede produkter, som ikke fortsætter nogen livsfunktioner.

146493 8 - Tysk offentliggørelsesskrift nr. 1.692.124 omhandler en overtræksmasse til kød- og fiskeprodukter, hvilken overtræksmasse i foim af en vand-i-olie-emulsion omfatter fedt, vand, emulgeringsmiddelsammensætning, voks og methylcellulose. Denne emulsion omfatter de samme bestanddele som overtræksmidlet ifølge den foreliggende opfindelse, men den førstnævnte er en emulsion af vand-i-olie-typen, medens den sidstnævnte er en emulsion af olie-i-vand-typen. Ved anvendelse af denne kendte overtræksmasse danner olien et sammenhængende lag, således at der ikke som ved anvendelse af overtræksmidlet ifølge den foreliggende opfindelse kan opnås en overtræksfilm, hvori en vandopløselig højpolymer giver et sammenhængende lag indeholdende mikroporer.

Tysk patentskrift nr. 120.786 omhandler en fremgangsmåde, ved hvilken overfladerne af kød eller frugt påføres et overtræk af deks-trin og lim eller gelatine, efter at de eventuelt først er blevet forsynet med et overtræk af paraffin eller lignende. Disse overtræk påføres imidlertid ikke i form af en vandig emulsion fremstillet ud fra et hydrofobt stof og en vandopløselig højpolymer i givne vægt-- forhold som overtræksmidlet ifølge den foreliggende opfindelse, og disse overtræk har derfor heller ikke de kontinuerlige mikroporer, der gør overtræksmidlet ifølge den foreliggende opfindelse særlig velegnet til konservering af landbrugsprodukter, som fortsætter deres livsfunktioner.

Der kan benyttes forskellige hensigtsmæssigt udførelsesformer for overtræksmidlet ifølge opfindelsen som angivet i krav 2-4.

Opfindelsen angår også anvendelse af overtræksmidlet ifølge opfindelsen i form af et overtræk med en tykkelse på fra 3 til 100 mikron.

Denne opfindelses natur, principper og anvendelighed vil fremgå tydeligere af den efterfølgende detaillerede beskrivelse, der begynder med en betragtning af opfindelsens generelle træk og slutter med specielle udførelseseksempler, som belyser foretrukne udførelsesformer ifølge opfindelsen.

Opfindelsen belyses desuden under henvisning til tegningen, 9 146493 hvorpå fig. 1 er et perspektivisk billede af et æble, der er blevet konserveringsbehandlet i overensstemmelse med opfindelsen, idet den venstre halvdel viser det ydre deraf, og den højre halvdel viser den tilstand, hvor den konserverende overtræksmembran er blevet skrællet af og desuden viser membranen i snit, og fig. 2 er et forstørret skematisk delbillede i snit taget langs et plan vinkelret på den konserverende membran på æblet ifølge fig.

1, hvilket snitbillede viser et område i nærheden af æblets epidermis .

Overtræksmidlet ifølge opfindelsen og den ved hjælp heraf dannede membran på overfladen af et landbrugsprodukt skal først beskrives under henvisning til tegningen.

I fig. 1 har et landbrugsprodukt 1, der i dette eksempel er et æble, og som er blevet konserveringsbehandlet i overensstemmelse med opfindelsen, en overtræksmembran 2 dannet ved påføring af den omhandlede dispersion som et overtræk derpå og tørring af denne.

Når et overtræksmiddel, der omfatter en vandig opløsning af en vandopløselig højpolymer og fine partikler af et hydrofobt fast stof eller en hydrofob og ikke-flygtig væske med lav affinitet til denne vandopløselige højpolymer, ensartet blandet og dispergeret i den vandige opløsning, påføres som et overtrækslag og tørres på den udvendige overflade af et landbrugsprodukt 1, sker der en progressiv fordampning af det vand, der udgør opløsningsmidlet i opløsningen af den vandopløselige højpolymer og samtidig udgør dispersionsmediet, i form af opløsningen,for de hydrofobe stoffer, og dispersoidets fine partikler nærmer sig gradvis hinanden og begynder at danne en membran.

Da den ydre overflade af disse fine partikler eller mikropar-tikler er omgivet af opløsningen af den vandopløselige højpolymer med lav affinitet til disse partikler, sker der i dette tilfælde ikke nogen "sintring" eller kohærering af selve disse partikler til en kontinuerlig film som f.eks. i tilfælde af gummipartiklerne i gummi-latex, men partiklerne foreligger i en adskilt tilstand, hvor opløsningen af vandopløselig højpolymer i koncentreret tilstand befinder sig mellem disse partikler.

I fig. 2 er mikrostrukturen af den på denne måde dannede konserverende overtræksmembran vist sammen med mikrostrukturen af epidermis af et æble, i hvilken figur den efter tørring dannede overtræksmembran er betegnet med henvisningstallet 2, og henvisningstallet 3 betegner en del af epidermiscellelaget af æblet 1 ifølge 146493 ίο fig. 1.

Omkring det tidspunkt, hvor det meste af vandindholdet er af-darapet, mister disse mikropartikler deres fluiditet. Denne struktur er analog med strukturen af en væg dannet ved sammens tabling af sten og med mellemrum fyldt med vand. Efter nogen tids forløb, medens overtrækslaget forekommer i denne tilstand, bliver opløsningen af den vandopløselige højpolymer endelig hel tør til dannelse af en kontinuerlig membran 2. Medens imidlertid dispersoid-mikropartiklerne 4 er omgivet af en matrix af den vandopløselige højpolymer 6, medfører afdampningen af vandindholdet og tørringen en "krympning" af opløsningen af vandopløselig højpolymer som følge af volumenformindskelsen hos opløsningen af vandopløselig højpolymer, hvorved der dannes yderst fine og desuden kontinuerlige eller indbyrdes forbundne porer 5 mellem matrixen af den vandopløselige højpolymer 6 og mikropar-tiklerne 4.

Disse porer 5 er indbyrdes forbundne eller kontinuerlige og danner snoede passageveje 7 for passage af gasser mellem den side af membranen, der er i kontakt med æblets epidermis 3, og den side, der er i kontakt med den ydre atmosfæriske luft. Da disse porer 5 udbreder sig tredimensionalt og er indbyrdes forbundne gennem hele overtræksmembranen 2, har de passageveje for passage af gasser, der er dannet gennem disse porers indbyrdes forbindelse, også en tredimensional udbredelse i denne overtræksmembran, og desuden er der er stor mulighed for indbyrdes forbindelse mellem disse passageveje. Det kan derfor siges, at denne gruppe af passageveje danner en tredimensional labyrint (dvs. også bugter sig i retningen vinkelret på tegningens plan).

På den anden side omfatter æblets epidermis 3, der er i kontakt med denne overtræksmembran, et stort antal celler 8 og stigmata 9 mellem cellerne. De effektive diametre og den fordelings-tæthed af passagevejene 7 for passage af gasser, der forekommer i overtræksmembranen 2, er henholdsvis betydeligt mindre end og større end diametrene og fordelingstætheden af de nævnte stigmata i æblets epidermis 3. Derfor kan den ønskede grad af gaspermeabilitet positivt opretholdes, selv når henholdsvis passagevejene 7 for gaspassage og stigmataene 9 har tilfældig fordeling.

Selv hvis dispersoidet er i form af småbitte flydende oliedråber ved stuetemperatur på dette tidspunkt, vil de små oliedråber, da dette dispersoid er omgivet af en tynd væg af den vandopløselige højpolymer, ikke kohærere til en kontinuerlig film, selv efter at 146493 11 vandindholdet er fuldstændigt afdampet, men de enkelte oliepartikler vil bevare deres partikelform.

Det har vist sig, at hvis ved udøvelsen af denne opfindelse mængden af den vandopløselige højpolymer er overdreven stor i forhold til mængden af dispersoid-mikropartikler, vil disse partikler være fuldstændig omgivet af matrixen af den vandopløselige højpolymer og vil foreligge i en overdreven adskilt tilstand, hvorved der ikke kan dannes kontinuerlige mikroporer mellem partiklerne og matrixen af vandopløselig højpolymer. Hvis på den anden side mængden af den vandopløselige højpolymer er for lille, bliver evnen til dannelse af den kontinuerlige membran ringe. Til dannelse af kontinuerlige mikroporer i dette tilfælde skal vægtforholdet mellem det hydrofobe stof som dispersoid og den membrandannende vandopløselige højpolymer ligge i området fra 10:0,2 til 10:3. I dette område aftager- størrelsen af kontinuerlige mikroporer med aftagende kornstørrelse af dispersoidpartiklerne,og endvidere efterhånden som volumenforholdet mellem dispersoidet og den vandopløselige højpolymer nærmer sig den nedre grænse for dannelse af mikroporer.

Gennem disse mikroporer tilføres den nødvendig mængde oxygen til respirationsfunktionen ved den minimumsgrænse, inden for hvilken landbrugsproduktet ikke vil undergå fysiologisk beskadigelse, og samtidig afgives spildgasser og fugtighed til omgivelserne, hvorved der opnås en maksimal konserveringsvirkning. Til dette formål skal partikelstørrelsen af dispersoidet eller med andre ord partikelstørrelsen af det hydrofobe stof ligge i området fra 0,1 til 10 mikron, fortrinsvis fra 1 til 8 mikron. Til opnåelse af, at dispersoidets partikelstørrelse ligger i det ønskede område, kan man benytte en vilkårlig foranstaltning, der er egnet til regulering af dispersoidets partikelstørrelse i vandige emulsioner eller vandige suspensioner.

Eksempler på sådanne foranstaltninger er nærmere angivet: anvendelse af et emulgeringsmiddel eller en suspensionsstab ilis ator; valg af en passende koncentration eller viskositet for dispersionsmediet, dvs. den vandige opløsning af den vandopløselige højpolymer; valg af et passende vægtforhold mellem det hydrofobe stof, der skal anvendes, og den vandopløselige højpolymer,der skal anvendes; indstil" ling af omrøringsrotationshastigheden og omrøringstiden; valg af en passende forskel mellem opløselighedsparametrene for den vandopløselige højpolymer og for det hydrofobe stof; og anvendelse af et hydrofobt stof med ønsket partikelstørrelse i det tilfælde, hvor stoffet er et fast stof.

146493 12

Som emulgeringsmiddel kan anvendes saccharose-fedtsyreester, lecithin eller et alkalimetalsalt (Na-eller K-salt) af oliesyre i en mængde på fra 0,2-10% beregnet på det hydrofobe stof, der skal disper-geres.

Til opnåelse af dispersionen opløses emulgeringsmidlet først i den nødvendige mængde varmt vand, og det hydrofobe stof, der skal dispergeres, opvarmes, i det tilfælde hvor det er et fast stof ved stuetemperatur, til en temperatur over dets smeltepunkt og hældes i flydende form i det varme vand, medens der omrøres med en rotationshastighed på fra 1000-6000 o/m,idet omrøringen fortsættes, indtil der er opnået den ønskede partikelstørrelse.

Ved denne proces kan den vandopløselige højpolymer være opløst på forhånd i det varme vand, og det hydrofobe stof dispergeres deri. Alternativt kan den vandopløselige højpolymer sættes til og opløses i den på forhånd fremstillede vandige emulsion eller suspension af det hydrofobe stof. Når overtræksmidlet eller dispersionen anvendes til overtrækningsprocesser, er viskositeten heraf af størrelsesordenen 3-50 centipoise, og indholdet af det hydrofobe stof er af størrelsesordenen 3-20 vægt%, fortrinsvis 5-15 vægt%. En højere viskositet eller koncentration er selvsagt mulig og kan foretrækkes til nedsættelse af rumfanget af overtræksmidlet eller dispersionen.

Overtræksmidlet eller dispersionen kan påføres på landbrugsproduktet ved en vilkårlig fremgangsmåde, der er almindelig anvendt eller er egnet til påføring af flydende overtræksmiddel. Eksempler på specielle fremgangsmåder er overtrækning ved påsprøjtning, overtrækning ved overhældning og overtrækning ved påstrygning af dispersionen på landbrugsproduktet, samt ved neddypning af landbrugsproduktet i et bad af dispersionen. Tørringen efter overtrækningen kan udføres ved en vilkårlig egnet tørremetode ved stuetemperatur og atmos-, færetryk eller ved svag opvarmning og/eller under formindsket tryk.

Efter tørring er tykkelsen af den opnåede membran af størrelsesordenen 3-100 mikron, navnlig fra 3-20 mikron. Vanddamppermeabili-teten og oxygenpermeabiliteten af denne membran er henholdsvis af størrelsesordenen 20-600 g/m /24 timer/atm. (20°C tør) og 35-1200 g/m^/24 timer/atm. (20°C tør).

Egnede materialer til udøvelse af den foreliggende opfindelse er følgende. Eksempler på egnede materialer til den vandopløselige højpolymer er: pentosaner (f.eks. acacia eller gummi arabicum); hexo-saner (f.eks. stivelsesarter, fructosaner og mannosaner); polysaccha-rider, såsom konjugerede polysaccharider (f.eks. gummiarter); prote- 146493 13 iner, såsom casein, gelatine og sojabønneprotein; cellulosedériyater, såsom methylcellulose og carboxymethylcellulose (fortrinsvis som na~ triumsalt);slimstoffer fra tang, såsom alginat (fortrinsvis som natriumsalt) (f.eks. agar), og polyvinylalkoholer. Opløselighedspara-metrene for disse materialer er fra 13-21. F.eks. er opløseligheds-parametrene for acacia og casein, der benyttes hyppigst i eksemplerne på denne opfindelse, henholdsvis 17,2. og 15,4. Da opløseligheds-parametrene for disse højpolymere ligger nær ved opløselighedspara-meteren for vand, 21, er de vandopløselige i alle tilfælde.

Eksempler på det hydrofobe stof er naturlige voksarter, såsom bivoks og carnaubavoks, vegetabilske olier, såsom sojaolie og kokosolie, og hærdede olier opnået ved hydrogenering af sådanne vegetabilske olier, og mineralolier, såsom paraffin og mikrokrystallinsk paraffin. Opløselighedsparametrene for disse materialer ligger fra 5-10, der ligger langt fra opløselighedsparameteren for vand. Hver af disse materialer er derfor ikke vandopløselig og således hydrofobe. Forskellen mellem opløselighedsparametrene for den anvendte vandopløselige højpolymer og det anvendte hydrofobe stof er fortrinsvis af størrelsesordenen 3-15, navnlig 5-13.

De ovenfor anførte vandopløselige højpolymere og hydrofobe stoffer, bortset fra mineralolier, har ikke nogen skadelig virkning på det menneskelige legeme og er godkendt af Ministeriet for Sundhed og Velfærd i Japan som værende spiselige eller anvendelige som tilsætningsstoffer til næringsmidler.Følgelig skaber disse stoffer ikke nogen som helst hygiejnemæssige eller sanitetsmæssige problemer, når de bringes i kontakt med de ydre overflader af grøntsager og lignende.

Det er muligt, at der blandt mineralolierne er nogle, der kan give skadelige virkninger på det menneskelige legeme, hvis de optages deri i stor mængde. Som beskrevet ovenfor omgives mikropartiklerne af de hydrofobe stoffer imidlertid fuldstændigt af dispersionsmediet ved dannelsen af membranen, således at der ikke er nogen mulighed for, at en mineralolie i dispersoidet trænger gennem epidermis hos grøntsagen eller lignende og ind i det indre deraf, og i det tilfælde, hvor produktet skal anvendes efter skrælning, som f.eks. i tilfælde af frugter, der skal kommes på dåse, kan disse mineralolier anvendes med tilstrækkelig sikkerhedsmargin.

Foruden ved valg af blandingsforholdet mellem den vandopløselige højpolymer og det hydrofobe stof med henblik på reguleringen af respirationsgraden, dvs. den gennemtrængte mængde oxygen, kan der foretages sådanne foranstaltninger som indstilling af membrantykkelsen ved 146493 14 passende valg af indholdet af det hydrofobe stof og regulering af den vedhængende mængde ved regulering af dispersionens viskositet, men i praksis er det fordelagtigt på forhånd at efterprøve de blandingsforhold, der vil muliggøre dannelsen af en membran af den ønskede porøsitet og desuden vil give en maksimal tørringshastighed.

Sammenlignet med den kendte teknik til konservering af landbrugsprodukter har den foreliggende opfindelse talrige anvendelsesmæssige fordele, hvoraf de vigtigste er anført nedenfor.

1. En første anvendelsesmæssig fordel skal beskrives gennem en sammenligning med den "forbehandling", der almindeligvis benyttes til frugter og grøntsager. Denne "forbehandling" er en fremgangsmåde til undertrykkelse af respirationen og til undertrykkelse af fordampningen af vandindholdet ved udnyttelse af produkternes fysiologiske egenskaber. Umiddelbart efter høst udlægges frugterne og grøntsagerne på et køligt sted med god ventilation i et tidsrum på fra flere timer til flere dage for derved at fremme tørringen af epidermis, og for at stigma-.ta og lenticella kan trække sig sammen og derved undertrykke respirationen og fordampningen af vand. Det er imidlertid et problem ved denne "forbehandling", at den omgivende lufts fugtighed stiger, og stigmata og lenticella udvider sig igen og giver anledning til det såkaldte skal- eller skrælgenopsvulmningsfænomen, hvorved konserveringsvirkningen går tabt.

I modsætning, hertil omfatter den omhandlede fremgangsmåde til konservering af landbrugsprodukter fysisk dannelse af en membran med fine kontinuerlige mikroporer på epidermis hos frugter og grøntsager. Disse mikroporer i membranen, der er dannet på det således konserveringsbehandlede landbrugsprodukt, undergår ingen deformation, selv når den omgivende lufts fugtighed varierer, og konserveringsvirkningen kan vedvare konstant.

2. En anden anvendelsesmæssig fordel består i, at, da den til respiration nødvendige oxygenmængde, den afgivne mængde carbondioxidgas og den fordampede vandmængde på lagringstidspunktet for et landbrugsprodukt nøjagtigt og samtidigt kan undertrykkes på regulerbar måde og desuden på en omfattende måde i overensstemmelse med landbrugsproduktets fysiologiske funktioner gennem virkningen af de fine kontinuerlige mikroporer, kan der vedvarende over et langt tidsrum opretholdes en tilstand af meget høj grad af produktkonservering sammenlignet med den, der opnås ved konventionelle fremgangsmåder, ved hvilke disse mængder undertrykkes særskilt.

3. En tredje anvendelsesmæssig fordel består i, at, da mem- 1464 93 15 branen ifølge opfindelsen med fine kontinuerlige mikroporer dannes som et overtræk direkte på den ydre overflade af et landbrugsprodukt, kommer det således ifølge opfindelsen behandlede landbrugsprodukt ikke ud for en afbrydelse af dens konserveringstilstand under dets distribuering som ved den kendte lavtemperaturlagringsmetode eller CA- lagringsmetoden, og der sker ikke noget som helst tab af konserveringsvirkningen, inden forbrugeren begynder at tilberede produktet til anvendelse.

4. En fjerde anvendelsesmæssig fordel består i, at, da konserveringen fuldføres ved blot at danne en membran med fine kontinuerlige mikroporer som et overtræk på den ydre overflade af et landbrugsprodukt, er der ikke noget som helst behov for faciliteter, såsom lagermagasiner eller lagerrum til konservering, hvorved man undgår drifts-og vedligeholdelsesudgifter hertil, og desuden kan overtrækningsfremgangsmåden udføres på meget enkel måde, såsom ved påsprøjtning og ned-dypning, således at fremgangsmåden ikke kræver meget arbejde og er økonomisk.

Selv om det omhandlede middel til konserveringsbehandling af landbrugsprodukter sædvanligvis markedsføres i en tilstand, hvori det kan anvendes direkte, kan det også markedsføres i en koncentreret form, der før anvendelse skal fortyndes af brugeren, eller i form af et sæt, der omfatter en kombination af en vandig opløsning af det vandopløselige højpolymere materiale og en vandig dispersion (navnlig en emulsion) af det hydrofobe stof, der før anvendelsen skal blandes af brugeren. Sådanne markedsføringsmetoder er navnlig fordelagtige og effektive til langtidsbevaring af midlet til konserveringsbehandlingen.

Opfindelsen natur og anvendelighed belyses nærmere ved hjælp af de efterfølgende specielle udførelseseksempler på foretrukne udførelsesformer for opfindelsen.

Eksempel 1

Der anvendtes følgende materialer i de angivne mængder og på den nedenfor beskrevne måde.

Vægtdele

Hydrogeneret kokosolie 15

Casein 2

Natriumoleat 0,75 (eller saccharose-fedtsyre-C16-C18^ ”eSter 1,5') 146493 16 Vægtdele

Vand 100

Natriumoleatet eller saccharose-fedtsyreesteren, der er et e-mulgeringsmiddel, opløstes i vandet, og medens den opnåede opløsning • opvarmedes til 60°C, opløstes caseinet deri. Medens den opnåede opløsning omrørtes ved hjælp af en omrører drevet med 6000 o/m, hældtes der derefter hydrogeneret kokosolie, der var smeltet ved opvarmning til 60°C, deri til fremstilling af en ensartet suspension. Partikelstørrelsen af partiklerne i den således fremstillede suspension var 1 mikron med begge emulgeringsmidler.

I denne suspension neddykkedes "Unshu" mandarinoranger eller mandariner (Citrus unshu) i 1-2 sekunder og tørredes i en luftstrøm til danneLse af en membran på den ydre overflade deraf. Disse "Unshu" oranger oplagredes ved stuetemperatur i 60 dage og sammenlignedes med lignende "Unshu" oranger, der ikke underkastedes overfladebehandling og oplagredes under de samme betingelser, som reference eller kontrol. Der opnåedes følgende resultater:

Citronsyre Brix Vægttab (%)_(%)_(%)

Oranger behandlet ifølge opfindelsen 1,02 11,2 10,9 (1.23) (9,6)

Kontroloranger 0,80 8,8 20,3 (1.23) (9,6)

Bemærkning: Værdierne i parenteser ( ) er værdierne ved forsøgets start. Brix (%) er en aflæsning på et refraktometer, der er således kalibreret, at brydnings indekset af en vandig saccharoseopløsning repræsenterer koncentrationen (vægt%) af den vandige saccharoseopløsning. Sammenhængen mellem koncentrationen og brydningsindekset af den vandige saccharoseopløsning bestemtes i overensstemmelse med værdierne i den tabel, der blev vedtaget ved et møde af International Commission for Uniform Method of Sugar Analysis afholdt i København i 1966.

Som det tydeligt fremgår af de ovenstående resultater, undergik de i overensstemmelse med opfindelsen behandlede oranger mindre ændring i citronsyreindhold, Brix (%) og vægt end kontrolorangerne og gav således bedre resultater.

Det foreliggende forsøg blev startet med oranger af en ensartet modningsgrad på 50%. De ifølge opfindelsen behandlede oranger 146493 17 udviste en tilbageværende grøn farve af størrelsesordenen 20%, ingen synlig nedbrydning og et godt ydre udseende, medens alle kontrolorangerne udviste en overmoden tilstand med vidtgående synlig nedbrydning og ikke havde nogen værdi som salgsvare.

Saccharose-fedtsyreestere er foreskrevet som spiselige emulgeringsmidler i loven om næringsmidler og medicinalvarer i Japan. Da imidlertid selv rensede emulgeringsmidler kan være forurenet med visse rester af materialer, der er anvendt ved deres fremstilling, såsom katalysatorer og opløsningsmidler, må man tage fuldt hensyn til eventuelle virkninger af sådanne rester ved optagelse i det menneskelige legeme, når man skal vælge et bestemt emulgeringsmiddel til anvendelse. I Japan tillades saccharose-fedtsyreestere til anvendelse i fødevareindustrien, når der ikke påvises noget af det som opløsningsmiddel ved deres fremstilling anvendte dimethylformamid, men i USA og i medlemslande af det europæiske Fællesmarked (EEC) er saccharose-fedtsyreestere ikke blevet foreskrevet som tilsætningsstoffer til næringsmidler og kan ikke anvendes som emulgeringsmiddel ved udøvelsen af den foreliggende opfindelse i disse lande.

Natriumoleat er kun tilladt i Japan til anvendelse som overtræksmiddel til frugter og frugtlignende grøntsager med en epidermis, såsom tomater.

Følgelig må det ifølge opfindelsen anvendte emulgeringsmiddel vælges og anvendes under iagttagelse af de love og forordninger om næringsmidler og medicinalvarer, der gælder i det bestemte land, hvori den foreliggende opfindelse skal udøves.

Saccharose-fedtsyreestere er mindre effektive som emulgeringsmiddel end natriumoleat og må således anvendes i en større mængde sammenlignet med natriumoleat. For nogle slags mandarinoranger og æblers vedkommende kan deri indeholdte olier eller fedtstoffer slå i-gennem deres epidermis, og der kan i nogle tilfælde ikke dannes en tilfredsstillende membran i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse ud fra en overtræksdispersion, hvori der er anvendt en saccharose-f ed t syreester.

Eksempel 2

Der anvendtes følgende materialer i de angivne mængder og på den nedenfor beskrevne måde.

146493 18

Vagtdels 3f 15

Kokosolie (SP : 9,8)

Stivelse (SP : 19,70) 1,5

Natriumoleat 1,2 (eller saccharose-fedtsyreester 1,5)

Vand 100 ft

Opløselighedsparameter.

På den i eksempel 1 narmere angivne måde fremstilledes der en emulsion af kokosolien. Kornstørrelsen af partiklerne i den fardige emulsion var 0,7 mikron med begge emulgeringsmidler.

"Saya-endo", bælgfrugter, der ligner markærter (Pisum arvense), neddykkedes i 1-2 sekunder i denne emulsion, og emulsionsovertrækket tørredes i en luftstrøm, således at der dannedes en overtræksmembran på de ydre overflader af ærterne. De således overtrukne ærter oplag-redes ved stuetemperatur, og deres vægttab (%) og ydre udseende sammenlignedes med vægttabet og det ydre udseende af ærter, der ikke var underkastet overfladebehandling og var oplagret under de samme betingelser, som referencekontrol, hvorved der opnåedes følgende resultater .

Vægttab (%)

Efter "Saya-endo" behand- Kontrol let ifølge opfin- "saya-endo delsen 1. dag 9,1 16,0 2. " 12,6 32,6 3. " 18,6 49,6 4. " 24,8 62,0 6. " 36,0 75,0 8. " 47,3 81,5

Som det tydeligt fremgår af de ovenstående resultater, var vægttabet for de ifølge opfindelsen behandlede "saya-endo"-ærter mindre end for kontrolærterne. Endvidere udviste de ifølge opfindelsen behandlede ærter kun en vis synlig nedbrydning efter 8 dages forløb, medens der blev iagttaget en betydelig synlig nedbrydning hos kontrolærterne efter 3 dages forløb.

Eksempel 3

Den følgende opskrift anvendtes til fremstilling af en suspension af bivoks ved hjælp af den i eksempel 1 anførte fremgangsmåde.

146493 19 Vægtdele

Bivoks (SP : 8,0) 10

Casein (SP : 15,4) 2

Natriumoleat 0,5 (eller saccharose-fedtsyreester 1)

Vand 100

Kornstørrelsen af partiklerne i den således fremstillede suspension var 3 mikron med begge emulgeringsmidler.

I denne suspension neddyppedes æbler i 1-2 sekunder og tørredes derefter i en luftstrøm til dannelse af en membran, der dækkede de ydre overflader af æblerne. Disse æbler oplagredes derefter ved stuetemperatur i 142 dage og sammenlignedes med kontrolæbler, der ikke var underkastet overfladebehandling, men var oplagret under de samme betingelser, med hensyn til æblesyreindhold, Brix (%) og vægttab.

Der opnåedes følgende resultater.

Æblesyre Brix Vægttab (%) (%) (%) Æbler behandlet 0,34 11»7 8,0 ifølge opfindelsen (0,36) (11,9)

Kontrolæbler 0,28 10,1 19,2 (0,36) (11,9)

Bemærkning: Værdierne i parenteser ( ) er værdierne ved forsøgets start.

Som det fremgår af de ovenstående resultater, udviser de i-følge opfindelsen behandlede æbler bedre resultater end kontrolæblerne med hensyn til æblesyreindhold, Brix (%) og vægttab. End-dere viste de ifølge opfindelsen behandlede æbler ikke nogen ændring i hverken frugtkødhårdhed eller glans under lagringen, medens kontrolæblerne i modsætning hertil udviste en alvorlig synlig nedbrydning og stor ændring i.glansen.

Eksempel 4

Der fremstilledes en sojaolieemulsion på den i eksempel 1 nærmere angivne måde ud fra følgende bestanddele.

Vægtdele

Sojaolie (SP : 9,8) 10

Carboxymethylcellulose, Na (SP : 21,05) 0,5

Natriumoleat 0,8 (eller saccharose-fedtsyreester 1)

Vand 100 146493 20

Kornstørrelsen af partiklerne i den således fremstillede emulsion var 5 mikron med begge emulgeringsmidler.

I denne emulsion neddyppedes "sora-mame", flade brede bønner, der ligner lima-bønner, i 1-2 sekunder og tørredes derefter i en luftstrøm til dannelse af en membran, der dækkede den ydre overflade af hver bønne. De således behandlede bønner oplagredes derefter ved stuetemperatur, og deres vægttab (%) og ydre udseende sammenlignedes med vægttabet og det ydre udseende af kontrolbønner, der ikke var overfladebehandlet, men var oplagret under de samme betingelser. Der opnåedes følgende resultater.

Vægttab (%) Bønner behandlet Kontrolbønner

Efter ifølge opfindelsen 1. dag 2,9 6,3 2. " 6,1 13,0 3. " 10,1 20,1 4. " 15,7 28,1 6. " 24,8 45,5 8. " 28,0 57,2

Som det fremgår af de ovenstående resultater, udviste de i-følge opfindelsen behandlede bønner bedre resultater med hensyn til vægttab end kontrolbønnerne. Medens endvidere de ifølge opfindelsen behandlede bønner blev synlig nedbrudt efter 6 dages forløb og var blevet i nogen grad sorte efter 8 dages forløb, var kontrolbønnerne allerede synlig nedbrudte efter 3 dages forløb og var blevet sorte efter 4 dages forløb.

Eksempel 5

Der fremstilledes en suspension af bivoks ved hjælp af den i eksempel 1 anførte fremgangsmåde efter følgende opskrift.

Vagttab

Bivoks 10

Acacia (gummi arabicum) (SP : 17,2) 2

Natriumoleat 0,8 (eller saccharose-fedtsyreester 1)

Vand 100

Kornstørrelsen af partiklerne i den således fremstillede suspension var 8 mikron med begge emulgeringsmidler.

I denne suspension neddyppedes tomater af en modenhedsgrad af størrelsesordenen 20% i 1-2 sekunder og tørredes derefter i en luft- 146493 21 strøm til dannelse af en membran, der dækkede den ydre overflade af hver tomat. De saledes behandlede tomater oplagredes derefter ved stuetemperatur, og deres vægttab (%) og ydre udseende sammenlignedes med vægttabet og det ydre udseende af kontroltomater, der ikke var overfladebehandlet, men var oplagret under de samme betingelser. Der opnåedes følgende resultater.

Vægttab (%)

Tomater behandlet Kontrol-

Efter ifølge opfindelsen tomater 1. dag 0,89 0,91 2. " 1,28 1,69 3. " 1,87 2,57 4. " 2,56 3,22 5. " 3,58 4,44

Som det fremgår af de ovenstående resultater, udviste de ifølge opfindelsen behandlede tomater bedre resultater med hensyn til vægttab end kontroltomaterne. Desuden var graden af eftermodning, dvs. opnåelse af farve, under lagring af de ifølge opfindelsen behandlede tomater fra 3-5 dage langsommere end for kontroltomaterne, og distribueringstiden, dvs. den tid hvor tomaterne kunne sælges, kunne forlænges med det således øgede antal dage.

Eksempel 6

Der fremstilledes en emulsion på den i eksempel 1 nærmere angivne måde, idet der anvendtes den i nedenstående opskrift anførte kokosolie og vandig opløsning af natriumalginat som henholdsvis dis-persoid og dispersionsmedium.

Vægtdele

Kokosolie 10

Natriumalginat (SP : 21,84) 0,2

Natriumoleat 0,8 (eller saccharose-fedtsyreester 1)

Vand 100

Kornstørrelsen af partiklerne i den således fremstillede emulsion var 0,3 mikron med begge emulgeringsmidler.

I denne emulsion neddyppedes "nashi" eller japanske pærer (P. serotina var. culta) i 1-2 sekunder og tørredes derefter i en luftstrøm til dannelse af en membran, der dækkede den ydre overflade af hver pære. De således behandlede pærer oplagredes derefter ved stue- 146493 22 temperatur, og deres vægttab (%) og ydre udseende sammenlignedes med vægttabet og det ydre udseende af kontrolpærer, der ikke var overfladebehandlet, men var oplagret under de samme betingelser, hvorved der opnåedes følgende resultater.

Vægttab (%) Pærer behandlet Kontrolpærer Efter ifølge opfindelsen 10 dage 6,27 9,73 21 dage 11,27 17,21

Som det fremgår af disse resultater, udviste de ifølge opfindelsen behandlede pærer bedre resultater med hensyn til vægttab end kontrolpærerne. Endvidere udviste de ifølge opfindelsen behandlede pærer efter 21 dages lagring ikke nogen formindskelse af glansen og udviste ikke nogen synlig nedbrydning eller indskrumpning, hvorimod kontrolpærerne udviste tab i glans og synlig nedbrydning eller indskrumpning.

Eksempel 7

Der fremstilledes en emulsion på den i eksempel 1 nærmere angivne måde med en blanding af kokosolie og bivoks efter følgende opskrift.

Vægtdele

Kokosolie 5

Bivoks 5

Natriumoleat 0,8 (eller saccharose-fedtsyreester 1) "Konnyaku" ) mannan 2

Vand 100 $ ) ' en bestemt art af naturlig mannan.

Kornstørrelsen af partiklerne i den således fremstillede emulsion var 4 mikron med begge emulgeringsmidler.

I denne emulsion neddyppedes "hakuto" eller ferskner i 1-2 sekunder og tørredes derefter i en luftstrøm til dannelse af en membran, der dækkede den ydre overflade af hver fersken. De således behandlede ferskner oplagredes ved stuetemperatur, og deres vægttab (Z) og ydre udseende sammenlignedes med vægttabet og det ydre udseende af kontrolferskner, der ikke var overfladebehandlet, men var oplagret under de samme betingelser, hvorved der opnåedes følgende resultater.

146493 23 Vægttab (%)

Efter Ferskner behandlet Kontrol- ifølge opfindelsen ferskner 2 dage 2,85 4,21 5 dage 5,00 6,55 10 dage 6,99 11,32

Som det fremgår af disse resultater, udviser de ifølge opfindelsen behandlede ferskner bedre resultater med hensyn til vægttab end kontrolfersknerne. Endvidere iagttoges der ikke nogen som helst ændring af frugtkødet og noget som helst tab i glans hos de ifølge opfindelsen behandlede ferskner, hvorimod kontrolfersknerne udviste en begyndende brunfarvning, en forgrovning af frugtkødet og noget tab i glans.

Eksempel 8

Der fremstilledes en emulsion af kokosolie på den i eksempel 1 nærmere angivne måde efter følgende opskrift.

Vægtdele

Kokosolie 10

Casein 2

Natriumoleat 0,5 (eller saccharose-fedtsyreester 1*5)

Vand 100

Kornstørrelsen af partiklerne i den således fremstillede emulsion var 2 mikron med begge emulgeringsmidler.

I denne emulsion neddyppedes hønseæg i 1-2 sekunder og tørredes derefter i en luftstrøm til dannelse af en membran, der dækkede den ydre overflade af hvert æg. De således behandlede æg oplagredes ved stuetemperatur i 35 dage, i løbet af hvilket tidsrum deres vægtfylde, pH-værdi, blommeindeks, albumenindeks og vægttab (%) på forskellige tidspunkter sammenlignedes med de samme egenskaber og størrelser hos ubehandlede kontrolhønseæg. Der opnåedes følgende resultater.

146493 24 Æg behandlet iføl- Kontrolæg Vægtfylde, g/cm — ge opfindelsen

Ved forsøgets start 1,083 1,083

Efter 20 dage 1,077 1,055

Efter 35 dage 1,073 1,032 pH-værdi—

Ved forsøgets start 9,0 9,0

Efter 20 dage 8,6 9,0

Efter 35 dage 8,3 8,9

Blommeindex—

Ved forsøgets start 0,39 0,39

Efter 20 dage 0,29 0,14

Efter 35 dage 0,26 0,10

Albumen-index—

Ved forsøgets start 0,04 0,04

Efter 20 dage 0,04 -0

Efter 35 dage 0,03 -0 Vægttab—

Efter 20 dage

Efter 30 dage 2,0 3,5

Efter 40 dage 2,5 4,7

Efter 50 dage 3,6 5,7

Efter 60 dage 3,7 6,7

Blomme-indexet for hvert æg bestemtes ved at hælde æggets indhold ud på en flad plade, måle højden og diameteren af blommen, som æggehviden og blommen foreligger uden at være adskilt, og dividere blommens højde med dens diameter. Albumen-indexet bestemmes på samme måde ved at hælde æggets indhold ud på en flad plade og dividere den målte æggehvidehøjde med dens diameter.

Af de ovennævnte resultater fremgår det, at fremgangsmåden .ifølge opfindelsen er i høj grad effektiv til konservering af æg i en bedre tilstand i alle henseender end ubehandlede æg.

Eksempel 9

Der fremstilledes en suspension af bivoks på den i eksempel 1 nærmere angivne måde efter følgende opskrift.

146493 25 Vægtdele

Bivoks 10

Gelatine 3

Natriumoleat 0,5 (eller saccharose-fedtsyreester 1)

Vand 100

Kornstørrelsen af partiklerne i den således fremstillede suspension var 1 mikron med begge emulgeringsmidler.

I denne suspension neddyppedes majskolber umiddelbart efter høst og i deres høstede tilstand, uden at kolbe og korn var adskilt fra hinanden, over 2/3 af deres totallængder fra deres stængelender i 1-2 sekunder og tørredes derefter i en luftstrøm til dannelse af en membran, der dækker de således neddyppede overflader. Disse maj skol" ber oplagredes ved stuetemperatur, og deres Brix (%) og vægttab pa forskellige tidspunkter sammenlignedes med Brix (%) og vægttabet hos ubehandlede kontrolmajskolber, hvorved der opnåedes følgende resultater .

Brix (%)

Majs behandlet Kontrolmajs ifølge opfindelsen

Umiddelbart efter høst 18,0 18,0

Efter 1 dag 17,2 12,8

Efter 4 dage 11,0 3,6

Efter 5 dage 8,6 3,2 Vægttab (%)

Majs behandlet Kontrolmajs ifølge opfindelsen

Efter 1 dag 3,6 5,8

Efter 2 dage 7,2 9,6

Efter 3 dage 12,5 15,7

Efter 4 dage 14,0 19,6

Efter 5 dage 17,8 24,2

De ovenstående resultater viser, at den ifølge opfindelsen behandlede majs undergik mindre ændring med hensyn til Brix (%) og vægttab end kontrolmajsen, og at den ved fremgangsmåden opnåede konserveringsvirkning er god.

146493 26

Eksempel 10

Efter følgende opskrift fremstilledes der en suspension af carnaubavoks på den i eksempel 1 anførte måde.

Vægtdele

Carnaubavoks 10

Polyvinylalkohol 3

Natriumoleat 0,8 (eller saccharose-fedtsyreester 1)

Vand 100

Kornstørrelsen af partiklerne i den således fremstillede suspension var 5 mikron med begge emulgeringsmidler.

I denne suspension neddyppedes grapefrugter i 1-2 sekunder og tørredes derefter i en luftstrøm til dannelse af en overtræksmembran, der dækkede de ydre overflader af grapefrugterne. Disse grapefrugter oplagredes derefter ved stuetemperatur i 60 dage og sammenlignedes med kontrolgrapefrugter, der ikke var underkastet overfladebehandling, men var oplagret under de samme betingelser, med hensyn til citronsyreindhold, Brix (%) og vægttab. Der opnåedes følgende resultater.

Vægttab:

Grapefrugter behandlet Kontrol-Forløbne antal dage ifølge opfindelsen_grapefrugter 15 2,3 % 5,1 % 30 4,2 % 9,3 % 60 10,1 % 16,9 %

Brix (%) og citronsyreindhold:

Grapefrugter behandlet Kontrol-Forløbne antal dage ifølge opfindelsen__grapefrugter

Brix (%) Syre (%) Brix (%) Syre (%) 0 7,9 0,96 7,9 0,96 30 7,8 0,94 7,7 0,90 60 7,8 0,93 7,6 0,86

Som det fremgår af de ovenstående resultater, udviser de ifølge opfindelsen behandlede grapefrugter bedre resultater end kontrolgrapefrug-terne med hensyn til citronsyreindhold, Brix (%) og vægttab. Desuden udviste de ifølge opfindelsen behandlede grapefrugter ikke nogen ændring med hensyn til frugtkødets hårdhed i løbet af 90 dages lagring, medens kontrolgrapefrugterne i modsætning hertil udviste en alvorlig udtørring i løbet af 20 dages lagring.

146493 27

Eksempel 11

En bivokssuspension med en partikelstørrelse på ca. 2 mikron fremstilledes efter følgende opskrift på sædvanlig måde.

Første væske Vægtdele

Bivoks 10

Natriumoleat 0,8 (eller saccharose-fedtsyreester 1)

Vand 80

Der fremstilledes en anden væske efter følgende opskrift som beskrevet nedenfor.

Anden væske Vægtdele

Acacia (gummi arabicum) 2

Salt (NaCl) 0,4

Vand 20 Først sattes acaciaen til vandet og opløstes under opvarmning. Efter fuldstændig opløsning af acaciaen sattes saltet til den dannede op- ... løsning til opnåelse af den anden væske.

Ved anvendelsen af disse væsker sattes 22,4 vægtdele af den anden væske til 92 vægtdele af den første væske, og den opnåede blanding homogeniseredes ved grundig omrøring.

I den således fremstillede væske neddyppedes "Unshu" mandarinoranger (Citrus Unshu), og overtrækslagene tørredes derefter i en luftstrøm. De således overtrukne oranger oplagredes i et lagermagasin.

Ved inspektion af disse oranger efter 3 måneders forløb viste det sig, at deres vægttab var ca. det halve af vægttabet for ubehandlede oranger ligesom i eksempel 1, og at der som følge af saltningsvirkningen af det i en mængde på ca. 30% tilsatte salt i membranen på overfladen af orangerne forekom et meget lille antal tilfælde af forrådnelse som angivet nedenfor.

Forrådnelsesgrad (%) efter 3 måneder Behandlede oranger 2,6 %

Ubehandlede oranger 15,2 %

Det viste sig endvidere, at en væske fremstillet ved at blande den ovenfor anførte første væske og anden væske fra begyndelsen til dannelse af en enkelt væske koagulerede på den tredje dag efter fremstillingen på grund af brydning af dispersionen som følge af, at salt (NaCl) er en elektrolyt, men en kombination fremstillet som to særskilte væsker i form af et "sæt" modstod langtidsoplagring, og gav