DK146466B - Draenpung - Google Patents

Description

146466

Den foreliggende opfindelse angår generelt medicinsk drænudstyr, og nærmere betegnet angår opfindelsen en drænpung af den i den indledende del af krav 1 angivne type, der kan være indrettet til stoma- eller sårafdræning, eller som fækalopsamler, lavementpose, uro-tomipose, etc.

Visse former for kirurgi, såsom underlivskirurgi kendt som colotomi, ileotomi,urethrotomi og lignende resulterer i en åbning, eksempelvis i bugvæggen, som tillader afdræning fra det indre af et legemshulrum. Patienten kan ikke kontrollere afdræningen, og derfor benyttes et kirurgisk drænudstyr i form af en pung eller pose til at indeholde afdræningen.

Fra USA patentskrift nr. 3.302.647 og nr. 3.822.704 kendes kirurgiske drænposer, der især benyttes til stoma- eller sårafdræning. Hver af disse kendte udstyr indeholder en plastpose, som er beregnet til at optage det fluidum, som afdrænes fra legemet, samt en forholdsvis stiv holdering af plast, der er varmeforseglet til posen rundt om drænåbningen heri. Den i USA patentskrift nr. 3.302.647 beskrevne drænpose indeholder en tætnende pude eller ring udformet af en blanding af karayapulver og glycerin. Den i USA patentskrift nr. 3.822.704 beskrevne drænpose indeholder en klæbende lap, som er fastgjort til den forholdsvis stive holdering. Et dækpapir tildækker den klæbende flade på lappen, og når dækpapiret er fjernet, kan den klæbende lap fasthæftes adhæsivt på patientens krop.

Nuværende kommercielle drænposer svarer stort set til den i USA patentskrift nr. 3.822.704 beskrevne pose eller pung. Den klæbende lap er udformet af et ikke porøst kirurgisk klæbebånd. Dette klæbebånd eller tape kan indeholde et underlag af ikke porøst poly-ethylen belagt med et lag af trykfølsomt klæbemiddel. Den forholdsvis stive holdering kan være udformet af polyethylen, og den klæbende lap kan være fastgjort til holderingen ved at varmeforsegle lappens polyethylenunderlag til holderingen af polyethylen. Alternativt kan den ikke-porøse klæbende lap være varmeforseglet direkte til posen rundt om dennes åbning.

Drænposer, som er forsynet med en sådan klæbende lap af ikke porøst polyethylen, forhandles med og uden en kararyatætningsring af den type, som beskrives i USA patentskrift nr. 3.302.647. Den 2 146466 klæbende lap er meget større end karayaringen, der er indrettet til at forsegle mod irriterende fluider i området omkring stoma.

Den klæbende lap er fastgjort adhæsivt til kroppen radialt uden for karyaringen for at tilvejebringe ekstra mekanisk fastgørelse.

Selv om sådanne ikke porøse klæbende lapper tilvejebringer god adhæsiv og mekanisk fastgørelse, er der opstået visse problemer.

Da lapper af polyethylen eller lignende materiale ikke er porøse, kan huden ikke ånde gennem lappen, og lappen indespærrer fugtighed mod huden, hvilket kan bevirke en forøgelse af patientens hudirritation.

Porøse ikke-vævede kirurgiske klæbebånd står til rådighed, eksempelvis kendes et porøst ikke-vævet klæbebånd under navnet "Mi-cropore", der forhandles af Minnesota Mining & Manufacturing Company, Minneapolis, Minnesota, USA. Dette kendte klæbebånd eller tape er udformet af et underlag af porøst ikke-vævet rayonstof og et lag af.hypo-allergenisk, syntetisk og trykfølsomt akrylklæbemiddel. Et sådant klæbebånd er i hovedsagen kontinuerligt af udseende og er ikke perforeret, men båndet har en porøsitet, der giver huden mulighed for at ånde gennem båndet. Da klæbebåndets porer er ganske små, og da klæbebåndet ser ud til at være i det væsentlige kontinuerligt, betragtes klæbebåndet som værende mikroporøst.

Forsøgene i forbindelse med den foreliggende opfindelse på at erstatte den klæbende lap af polyethylen på drænposer med et porøst, ikke-vævet kirurgisk klæbebånd eller tape mislykkedes i første omgang. For det første kan tapens ikke-vævede stofunderlag ikke varmeforsegles på tilfredsstillende måde til drænposen enten direkte eller via en mellemliggende holdering af plast. Det viste sig således, at der måtte benyttes andre midler til fastgørelse af stof underlaget på drænposen. Det viste sig også, at det meget tynde ikke-vævede stofunderlag meget let sønderrives ved punkter med spændingskoncentrationer. Eksempelvis kan stofunderlaget let sønderrives, når det udsættes for en kraft, som søger at rive underlaget fri af et område med fastgørelsen, eller når stofunderlaget udsættes for en kraft, der er rettet under en vinkel i forhold til stofunderlagets plan. Da drænposer fyldes med fluidum og bliver ganske tunge, kan de kræfter, som søger at løsrive holderingen eller drænposen fra det klæbebånd, som fastgør posen til patientens hud, blive 3 146466 af væsentlig størrelse og sønderrive klæbebåndet eller klæbelappen, hvorved der opstår en lækage.

Fra britisk patentskrift nr. 1.470.419 kendes en drænpung af den aktuelle type, hvori der anvendes en klæbende lap af et materiale, som er porøst i en sådan grad, at huden kan ånde igennem materialet. I denne kendte konstruktion er den klæbende lap imidlertid fastgjort direkte til drænposens væg i et ringformet område omkring drænposens åbning. Dermed opstår den netop ovenfor omtalte uheldige belastningstilstand i klæbelappen, hvilket kan føre til sønderrivning af det porøse klæbelapmateriale på grund af dette materiales forholdsvis lave styrke, især med en fyldt og dermed tung drænpose.

Drænpungen ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 angivne. Herved har det vist sig muligt at overvinde problemerne i forbindelse med anvendelse af en klæbelap af ikke-vævet og porøst arkmateriale. Den for opfindelsen specielle fleksible fastgørelses- eller mellemring er fremstillet af et materiale, eksempelvis polyethylen, som let kan varmeforseg-les, enten direkte til posevæggen eller til en holdering, som er fastgjort til posevæggen omkring åbningen heri.

Det væsentlige med hensyn til den første og den anden forseglede forbindelse består i, at en ringformet yderste del af fastgørelses- eller mellemringen er uden fastgørelse til posevæggen og dermed er fri til at kunne bøje ud sammen med klæbelappen, som er fastgjort i det mindste til denne ringformede yderste del ved hjælp af den anden forseglede forbindelse. Med denne konstruktion kan fastgøreselses- eller mellemringen arbejde som et eftergivende led i drænpungens fastgørelses- og tætningsindretninger, idet en kraft, som søger at rive posen eller dennes holdering fri af den mikroporøse klæbende lap, vil blive modvirket af den første eller inderste varmeforseglede forbindelse mellem den fleksible fastgørelsesring og piastholderingen eller posen. Den varmeforseglede binding mellem disse parter er særdeles stærk og vil kunne modstå normale sønderrivningskræfter. Da fastgørelsesringen er fleksibel, vil fastgørelsesringen og klæbelappens stofunderlag forløbe lineært eller i et plan i området for bindingen mellem fastgøresesringen og stofunderlaget. Den kraft, som søger at adskille fastgørelseringen og klæbelappen, er i det væsentlige en forskydningskraft, som 146466 4 følger planerne for fastgørelsesringen og klæbelappen i området for bindingen, og selv om det mikroporøse klæbelapunderlag er let at sønderrive, har det tilstrækkelig styrke til at optage sådanne line-ært rettede kræfter af de størrelser, som normalt optræder.

Fastgørelsen mellem klæbelappens mikroporøse stofunderlag og fastgørelsesringen i den anden varmeforseglede forbindelse mellem disse, kan udføres ved hjælp af varmeforsegleligt klæbemiddel, der påføres enten på fastgørelsesringen eller på stofunderlaget eller på begge. På fastgørelsesringen kan der eksempelvis benyttes et smelteklæbemiddel (hot melt), som, når det er smeltet, flyder ind i stofunderlagets porer og derved tilvejebringer en god adhæsiv og mekanisk binding mellem fastgørelsesringen og klæbelappens stofunderlag.

Det har vist sig, at mikroporøse klæbelapper tilvejebringer en bedre adhæsion til huden end ikke-porøse polyethylenklæbebånd, da klæbelapperne med åndemulighed ikke indespærrer fugtighed mellem lappen og huden. Endvidere kan fastgørelsesringen benyttes som en fugtbarriere rundt om poseåbningen, når der ikke benyttes en holdering.

Klæbelappen kan være fastgjort enten på den ind mod posevæggen vendende side af fastgørelsesringen eller på den modsatte side heraf.

I førstnævnte tilfælde er det hensigtsmæssigt, at den første og den anden forseglede forbindelse er i hovedsagen koncentriske ringformede fastgørelsesarealer. Når klæbelappen er forbundet med fastgørelsesringens modsat posevæggen vendende side, kan de to varmeforseglede forbindelser imidlertid også være koncentriske ringformede fastgørelsesarealer, og i udførelsesformer, hvori åbningen i klæbelappen har i hovedsagen samme diameter som fastgørelsesringens in-derdiameter, kan klæbelappen også være inkluderet i den første eller inderste forseglede forbindelse, som forbinder fastgørelsesringen med posevæggen.

I det følgende skal opfindelsen forklares nærmere ud fra udførelsesformer og under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 er et sidebillede med visse dele udeladt af en drænpung ifølge opfindelsen, fig. 2 et snitbillede taget langs linien 2-2 i fig. 1, 5 146466 fig. 3 et fragmentarisk snitbillede visende drænpungen fastgjort til en patients krop, fig. 4 et forstørret fragmentarisk snitbillde visende en kraft, som udøves på klæbelappen og søger at trække denne fri af huden, fig. 5 et forstørret billede af et udsnit af fig. 4, fig. 6 en sprængt, fragmentarisk og perspektivisk afbildning af drænpungen, fig. 7 et planbillede af den fleksible fastgørelsesring, fig. 8 et snitbillede af fastgørelsesringen i fig. 7, fig. 9 et snitbillede af klæbelappen, fig. 10 et fragmentarisk snitbillede i lighed med fig. 2, men visende en modificeret udførelsesform for drænpungen ifølge opfindelsen, fig. 11 et fragmentarisk snitbillede visende en modificeret måde til fastgørelse af klæbelappen på den fleksible fastgørelsesring, fig. 12 en sprængt, fragmentarisk og perspektivisk afbildning af en modificeret drænpung af en konstruktion, hvori fastgørelsesringen er varmeforseglet direkte til posen, fig. 13 et lodret snitbillede af de sprængte posekomponenter i fig. 12, hvor posens øverste og nederste dele dog er udeladt, og fig. 14 et forstørret detailsnit visende komponenterne i udførelsesformen ifølge figurerne 12 og 13 i samlet tilstand og med klæbelappen og fastgørelsesringen bøjet udad.

Der henvises nu til figurerne 1 og 2, hvor tallet 15 alment betegner en drænpung af den type, der beskrives i USA patentskrift nr. 3.302.647 og nr. 3.822.704. Pungen indeholder en pose 16, der er udformet af to fugtuigennemtrængelige termoplastiske film 17 og 18, såsom polyethylenfilm, der er varmeforseglet til hinanden rundt langs periferien 19. Om ønsket kan posens bund være forsynet med en afløbsventil 20.

Plastfilmen 17 er forsynet med cirkulær drænåbning 22 i den øverste del, og en termoplastisk holdering eller pakning 23 er fastgjort til plastfilmen rundt om åbningen 22. Denne holdering er forsynet med en central åbning 24, der af grænses af en aksialt forstørret flange 25 (se fig. 2), og holderingen er fastgjort til plastfilmen 17 ved, at man har varmeforseglet filmen og holderingen 146466 6 i et ringformet område rundt om posens drænåbning som antydet ved 26 i fig. 2. Holderingen kan med fordel være udformet af polyethy-len, således at den let kan varmeforsegles til posens plastfilm af polyethylen.

Som vist i fig. 1 indeholder holderingen 23 to radialt udadfor-løbende ører 27 og 28, der hver især er forsynet med en åbning 29, der giver mulighed for at fastgøre holderingen til det konventionelle bælte eller bind, som omgiver patienten og bidrager til at støtte drænpungen. Holderingen er forholdsvis tyk og stiv og er i stand til at bibeholde sin form under de spændinger, som udøves af bæltet.

En fleksibel fastgørelsesring eller mellemring 31 af plast er fastgjort til holderingen 23 på dennes modsat plastposen liggende side. Fortrinsvis er ringen 31 eller dennes inderste lag udformet af en termoplastisk. film af en tykkelse på ikke over 0,3 mm, eksempelvis 0,05-0,1 mm, hvorved der opnås høj fleksibilitet. I den konkrete illustrerede udførelsesform har den fleksible fastgørelsesring en inderdiameter og en yderdiameter, der er en smule større end inder- hhv. yderdiameteren for holderingen 23, således at en ringformet yderste del af fastgørelsesringen strækker sig radialt ud over holderingens periferi (undtagen i området ved ørerne 27 og 28). Fastgørelsesringen 31 er varmeforseglet til holderingen 23 ved hjælp af et i hovedsagen ringformet varmeforseglet område, som er antydet ved 32 i fig. 2, og som ligger ved fastgørelsesringens inderste periferi og i hovedsagen ligger hen over varmeforseglingen 26 mellem holderingen og plastposen.

En i hovedsagen retlinet lap 34 af porøst klæbebånd er fastgjort til den ringformede fastgørelsesring 31 på den af ringens flader, som ligger modsat fladen, der er bundet til holderingen 23. Klæbelappen 34 er forsynet med en åbning 35 med en diameter, som i det væsentlige er den samme som inderdiameter en for fastgørelsesringen, og klæbelappen forløber ud over fastgørelsesringen og holderingen og afsluttes i en i hovedsagen retlinet periferi 36.

Den porøse klæbelap er hensigtsmæssigt udformet af ikke-vævet og mikroporøst materiale, såsom rayon, papir etc. belagt med et trykfølsomt klæbemiddel. Eksempelvis ikke-vævet rayonstof kan benyt- 7 146466 tes. Et sådant porøst og ikke-vævet stof forhandles af Minnesota Mining & Manufacturing Company (3M), Minneapolis, Minnesota, USA.

Det forhandles i rulleform under navnet "Micropore". Et lignende mikroporøst tapemateriale forhandles af andre fabrikanter, såsom Johnson & Johnson, under navnet "Permacel". Disse to klæbebånd er begge porøse og med åndemulighed, men de kan sønderrives ganske let. Et konkret "micropore1'-klæbebånd, der er blevet benyttet, har en tykkelse på 0,11+ 0,04 mm. Selv om dette klæbebånd har en specificeret trækbrudstyrke på mindst 0,9 kg/cm, kunne klæbebåndet sønderrives ved en kraft, som var væsentligt mindre end 2,25 kg.

Nærmere bestemt kan klæbebåndet til klæbelappen bestå af et underlag af et porøst ikke-vævet rayonstof og et klæbemiddellag af hypo-allergenisk syntetisk akrylklæbemiddel. Klæbemidlet kan dækkes af et silikonebelagt dækpapir 37, som har en central åbning 38.

For at tilvejebringe en god binding mellem fastgørelsesringen 31 og stoflaget i klæbelappen 34, kan fastgørelsesringen forsynes med et lag 40 (fig. 8) af et smelteklæbemiddel, som er påført som en belægning på et polyethylenlag 41. Da klæbemiddellaget påføres ved ekstrusionsbelægning på polyethylenlaget, opnås en tilfredsstillende binding. Polyethylenlaget i fastgørelsesringen kan let varmeforsegles eller sammensmeltes med holderingen 23 af polyethy-len, og når laget af smelteklæbemiddel på fastgørelsesringen presses an mod stoflaget i klæbelappen under tilstedeværelse af varme, vil smelteklæbemidlet flyde ind i stoffets porer og tilvejebringe en god mekanisk og adhæsiv binding mellem fastgørelsesringen og klæbelappen. En konkret type smelteklæbemiddel, der er blevet anvendt, er et ethylvinylacetatcopolymerklæbemiddel. I en udførelsesform for fastgørelsesringen 31 har polyethylenlaget 41 en tykkelse på 0,08 mm, og klæbemiddellaget 40 har samme tykkelse.

Fig. 9 viser et forstørret snitbillede af klæbelappen 34. Lappen indeholder et lag 42 af ikke-vævet stof, der er bundet til klæbemiddellaget på fastgørelsesringen, et lag 43 af trykfølsomt klæbemiddel, der er indrettet til pålægning på patientens hud, samt beklædningen 37 af silikonebelagt dækpapir.

Der henvises nu på ny til fig. 2, hvoraf det fremgår, at stoflaget i klæbelappen 34 er bundet til den klæbemiddelbelagte fastgørelsesring 31 i et ringformet og varmeforseglet område betegnet 146466 δ med 45, og som er adskilt radialt udad fra varmeforseglingen 32 mellem fastgørelsesringen og holderingen 23. I en speciel udførelsesform for opfindelsen er bredden af begge disse ringformede og varmeforseglede zoner 32 og 45, dvs. forskellen mellem inder- og yderdiameteren for de varmeforseglede zoner, ca. 3,2 mm. Mellem yderperiferien for den inderstliggende zone 32 og inderperiferien af den yderstliggende zone 45 på fastgørelsesringen er der en afstand på ca. 4 mm. De varmeforseglede zoner eller områder 32 og/el-ler 45 kan gøres bredere, eller de kan overlappe hinanden, når blot området 45 forløber et væsentligt stykke udad og forbi området 32.

Den i figurerne 1 og 2 viste drænpung indeholder en ringformet og klæbende tætningspude eller ring 47. Denne tætningspude er fremstillet af en blanding af karaya og glycerin som beskrevet i USA patentskrift nr. 3.302.647, og puden er indrettet til at tilvejebringe en tætning rundt om drænåbningen i patienten krop til beskyttelse af huden. Tætningspuden 47 er forsynet med en central åbning 48, der er koncentrisk med åbningerne i holderingen 23, i fastgørelsesringen 31 og i klæbelappen 34. Den cirkulære yderperiferi 49 af tætningspuden har en diameter, som er mindre end diameteren for åbningen 38 i dækpapiret 37. Tætningspuden 47 er fastgjort til klæbelappen 34 ved tætningspudens klæbevirkning og ved klæbemiddellaget på klæbelappen.

Fig. 3 illustrerer drænpungen fastgjort til en patients hud 51 rundt om en drænåbning 51a. Dækpapiret 37 fjernes først fra den klæbende flade på klæbelappen 34, og karayatætningspuden 47 er presset mod huden rundt om drænåbningen, der benævnes stoma. Karayapu-den er deformerbar og vil blive udfladet noget, når den presses mod huden. Klæbelappen presses derefter an mod huden uden for ka-rayapuden og fastgøres adhæsivt dertil. Drænpungen kan understøttes yderligere ved fastgørelse af et konventionelt bælte til fastgørelsesørerne 27 og 28 på holderingen 23.

Fig. 4 og 5 illustrerer drænpungen og dennes tætningsindretninger, når en kraft, som søger at trække klæbelappen fri af huden, udøves på pungen, eksempelvis som følge af vægten af fluidum indeholdt i plastposen. Den øverste del af holderingen 23 søger at dreje sig omkring ringens nederste kant, og klæbelappen 34 udsættes for en kraft, der søger at trække lappen fri af huden. Da både 9 146466 fastgørelsesringen 31 og klæbelappen 34 er fleksible, vil trækkraften A, som udøves af holderingen 23 på fastgørelsesringen 31 og klæbelappen 34, imidlertid søge at rette fastgørelsesringen og klæbelappen ud langs en linie, som forløber mellem fastgørelsesringens forbindelse med holderingen og klæbelappens fastgørelse som vist i fig. 5. Følgelig er kraften B, som udøves på klæbelappen i området for varmeforseglingen 45, i det væsentlige rettet lineært, hvilket vil sige, at kraftvektoren ligger i hovedsagen i klæbelappens plan. Selv om klæbelappen let kan sønderrives, er den tilstrækkelig stærk til at modstå lineært rettede kræfter af den størrelse, som normalt vil optræde under drænpungens brug. Den del af klæbelappen, som ligger ved huden, buer jævnt til kontakt med huden, da huden vil blive trukket noget udad, hvorved områder med spændingskoncentrationer, der kunne sønderrive lappen, undgås i dette område.

Den ved pilen A antydede kraft søger at trække fastgørelsesringen bort fra holderingen, og kraften optages af varmeforseglingen 32 mellem fastgørelsesringen og holderingen. Da varmeforseglingen mellem polyethylenlaget i fastgørelsesringen og holderingen af polyethylen er en smeltebinding, er denne binding særdeles stærk og kan let modstå den pågældende kraft.

I udførelsesformen ifølge fig. 1-4 er diameteren for åbningen i klæbelappen i det væsentlige den samme som inderdiameteren for fastgørelsesringen 31. Følgelig forløber klæbelappen indad og over den yderstiiggende varmeforsegling 45, og lappen er også bundet til klæbemiddellaget på fastgørelsesringen i den varmeforseglede zone 32. Denne inderste fastgørelse mellem klæbelappen og fastgørelsesringen er imidlertid ikke nødvendig for at modstå løsrivelseskræfter, da de kræfter, der søger at adskille klæbelappen og fastgørelsesringen, optages af den yderstliggende varmeforseglede zone 45.

Fig. 6 illustrerer den måde, hvorpå drænpungen samles. Fastgørelsesringen 31 bindes først til klæbelappen 34, som er dækket med dækpapiret 37, ved hjælp af den yderste ringformede varmeforsegling 45. Derefter placeres fastgørelsesringen og klæbelappen hen over holderingen 23, der allerede er blevet varmeforseglet til plastfilmen 17. Fastgørelsesringen varmeforsegles derefter til holderingen ved hjælp af den inderste ringformede varmeforsegling 32 (fig. 2), 146466 ίο der også binder klæbelappen til fastgørelsesringen. Karayatætnings-puden 47 fastgøres derefter til den del af klæbelappen, som er fri gennem åbningen i dækpapiret 37.

Om ønsket kan drænpungen forhandles uden en karayatætningspude 47, og brugeren kan selv påsætte en karayatætning eller et hermed ækvivalent tætningsmiddel, før drænpungen benyttes. Hvis drænpungen forhandles uden en karayatætningspude, er den centrale åbning i dækpapiret formindsket, således at dækpapiret overdækker hele den klæbende flade på klæbelappen. I forbindelse med andre anvendelser end stomaafdræninger udelades karyaringen ofte.

Fig. 10 illustrerer en modificeret udførelsesform, hvori diameteren for den centrale åbning 135 i klæbelappen 134 er større end diameteren for den inderste varmeforsegling 132. Klæbelappen er derfor kun varmeforseglet til fastgørelsesringen 131 i området for den yderste ringformede varmeforsegling 145. Den klæbende flade på klæbelappen er beskyttet af dækpapiret 137. Udførelsesformen ifølge fig. 10 vil fungere på samme måde som udførelsesformen i fig. 5. En kraft, som søger at trække klæbelappen bort fra huden, vil bringe den fleksible fastgørelsesring til at forløbe efter en i det væsentlige ret linie mellem den inderste varmeforsegling 132 og området for fastgørelsen mellem klæbelappen og huden. Den kraft, som søger at trække klæbelappen og fastgørelsesringen fra hinanden, vil være rettet i det væsentlige lineært.

Fig. 11 illustrerer en alternativ fremgangsmåde til fastgørelse af klæbelappen på fastgørelsesringen. Fastgørelsesringen 231 er udformet af et enkelt polyethylenlag, og laget 240 af varmeforseg-lelig klæbemiddel er imprægneret i det ikke-vævede stoflag 242 i klablappen 234. Klæbelappen 234 er forsynet med en belægning 243 af trykfølsomt klæbemiddel, der er beskyttet af et dækpapir 237.

Når klæbelappen 234 varmeforsegles til fastgørelsesringen 231, binder klæbemidlet 240 til polyethylenfastgørelsesringen. Om ønsket og som tidligere beskrevet kan fastgørelsesringen 231 være forsynet med et lag smelteklæbemiddel, der vil sammensmelte med det imprægnerede klæbemiddel 240 og derved tilvejebringe en endnu sikrere fastgørelse.

I det foregående er der benyttet betegnelsen "varmeforseglinger" såvel for fastgørelsen mellem holderingen af polyethylen og polye-thylenlaget på fastgørelsesringen, som for fastgørelsen mellem klæ- 11 146466 bemiddellaget på fastgørelsesringen og stoflaget i klæbelappen.

Disse to fastgørelser er imidlertid af forskellig karakter. Den inderstliggende polyethylen-mod-polyethylen fastgørelse er en smeltebinding, der opnås ved sammensmeltning af de mod hinanden liggende termoplastflader. Den yderstliggende fastgørelse er både en adhæsiv og en mekanisk binding, der opnås, når smelteklæbemidlet smelter og trænger ind i stoflagets porer. I den foretrukne udførelsesform opnås bindingen mellem fastgørelsesringens polyethylen-lag og smelteklæbemiddellag, når disse to lag ekstruderes sammen under tilstedeværelse af varme, og dette er en sammensmeltning eller en kemisk binding, således at de to lag i det væsentlige er forenet til et enkelt lag.

I udførelsesformer, hvori der ikke benyttes en pakning eller holdering, såsom ringen 23, rundt om poseåbningen, kan fastgørelsesringen 31 varmeforsegles (sammensmeltes) direkte på posen, der vil være udformet af et varmeforseglet materiale, såsom polyethy-len. Sådanne udførelsesformer vil finde brug som sårdrænposer, fækalopsamlere, lavementposer, urostomiposer etc. En sådan udførelsesform er illustreret i fig. 12-14, hvori dele svarende til dele i figur. 1-6 er tildelt samme henvisningstal, dog forsynet med mærker.

Som vist i figurerne 12 og 13 ligger indersiden af fastgørelsesringen 31' over for siden 17' af posen 16’, og der er ingen mellemliggende holdering som i udføreis es formen ifølge fig. 1-6. Det inderste lag af fastgørelsesringen 31' er udformet af tyndt fleksibelt og termoplastisk materiale, såsom polyethylen, og det yderste lag 40* er udformet af et smelteklæbemiddel som tidligere beskrevet. Posesideme 17' og 18’ er udformet af termoplastisk arkmateriale, såsom polyethylen. Under komponenternes samling varmeforsegles indersiderne 41' af fastgørelsesringen til posevæggen 17’ i det ringformede område rundt om poseåbningen 22' som antydet ved 32' i fig.

14. Indersiden af den mikroporøse klæbelap 34’ er varmeforseglet og sammensmeltet med ydersiden af fastgørelsesringen 31' ved hjælp af smelteklæbemiddellaget 40' som tidligere beskrevet i forbindelse med de tidligere udførelses former. Som vist tydeligere i fig. 14 forløber den adhæsive fastgørelse af lappen 34’ på ydersiden af ringen 31' i det væsentlige hen over hele ringens bredde, idet den

Claims (1)

1. Drænpung indeholdende en for fugtighed uigennemtrængelig pose, som har en åbning (22, 22’) i en sidevæg (17, 17’), og en tætningsindretning indeholdende en klæbelap (34, 34’, 134, 234), som er udformet af porøst arkmateriale og afgrænser en åbning, der er i hovedsagen koncentrisk med nævnte poseåbning (22, 22')/ og hvilken klæbelap er indrettet til at blive adhæsivt fastgjort til en patients hud (51) omkring en drænåbning eller stoma (51a), KENDETEGNET ved, AT tætningsindretningen endvidere indeholder en fastgørelses- eller mellemring (31, 31’, 131, 231) af et fleksibelt arkmateriale, hvor en ringformet inderste del af denne mellemring indgår i en første forseglet forbindelse (32, 32', 132) med nævnte posesidevæg (17, 17’) omkring nævnte åbning (22, 22') heri enten direkte eller igennem en holdering (23), som på sin side er forseglet til nævnte posesidevæg, og hvor en ringformet yderste del af mellemringen er fri til at kunne bøje ud sammen med klæbelappen, som er fastgjort til mellemringen ved hjælp af en anden for-