DK146353B - Apparat til overfoering af en patient fra en liggende til en siddende stilling - Google Patents

Description

i 146353

Opfindelsen omhandler et apparat til overføring af en patient fra en liggende til en siddende stilling og omvendt og af den i krav l's indledning angivne art.

Fra beskrivelserne til U.S.A.-patenterne nr. 2 215 636 og 3 312 985 samt fra svensk fremlæggelsesskrift nr. 384 132 kendes apparater af denne art, hvor der under patientens flytning udøves et tryk imellem hans sædeparti og sengen, når en bevægelig sektion fjernes fra sædepartiet, hvilket kan resultere i en forurening af sengelinnedet, og hvor patientens sædeparti kun kan bringes i direkte berøring med et møbelsæde, såsom på en klosetskål eller en kørestol, med særlig bistand fra plejepersonalet.

Opfindelsen har til formål at tilvejebringe et apparat af den angivne art, hvormed patienten på simpel måde kan overføres fra en sengeliggende stilling til en siddestilling til normal afbenyttelse af et kloset eller kørestol uden ulempe for patienten.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved at konstruere apparatet som angivet i krav l's kendetegnende del. Herved kan patienten løftes, så at trykket fra hans sædeparti ophæves og et møbelsæde på simpel måde kan bringes i direkte berøring med sædepartiet uden at kræve specielle bevægelser af den eventuelt svagelige patient ved kraftudfoldelse , fra denne selv eller plejepersonalet.

Ved den i krav 2 angivne foranstaltning til bøjning af patientens ben kan løftningen ske uden kraftudøvelse fra patienten, og ved de i krav 3 angivne foranstaltninger kan patientens sædeparti på simpel måde svinges til anlæg mod møblets sædeparti i møblets brugsstilling.

2 146353

Andre hensigtsmæssige udførelsesformer er angivet i krav 4- 6.

Opfindelsen forklares nærmere nedenfor i forbindelse med tegningen, hvor: fig. 1-5 er afbildninger af fem arbejdstrin under brug af apparatet ifølge opfindelsen til flytning af en patient fra en liggende til en siddende stilling, fig. 5a er en perspektivisk afbildning af apparatet i forbindelse med en kørestol, fig. 6-10 er afbildningen svarende til fig. 1-5 af en anden udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen, fig. 11 er en perspektivisk afbildning af apparatet på fig. 6-10 i forbindelse med en kørestol, fig. 12 er en perspektivisk afbildning af apparatet i det til fig. 10 svarende arbejdstrin, fig. 13 er et plant billede af apparatets hovedorgan til løftning og sænkning af en liggeflade, fig. 14-22 er afbildninger af en tredje udførelssform for apparatet ifølge opfindelsen, og fig. 23 er en perspektivisk afbildning af apparatet i det til fig. 20 svarende arbejdstrin med en udtrækkelig midtersektion og en uddrejelig fodsektion.

Apparatet i fig. 1-5 omfatter en madras 30, der bærer en patient 32, og som er opdelt i tre sektioner, der omfatter en hovedsektion 34, en midtersektion 36 samt en fodsektion 38. Disse tre sektioner kan drejes om dreje- i 146353 3 punkter 40 og 42.

I normalposition af madrassen 30 ligger sektionerne 34, 36 og 38 i samme plan, hvilket er vist i fig 1, på hvilket patienten kan indtage en liggende stilling.

Til udøvelse af arbejdsgangen til anbringelse af patienten over et kloset 44, anbragt under madrassen 30, drejes midtersektionen 36 i forhold til hovedsektionen 34 omkring drejepunktet 40 ind i den stilling, der er vist i fig. 2. Når sektionen 36 er drejet ca. 90° om drejepunktet 40 i forhold til sektionen 34, drejes sektionen 38 ca. 90° i forhold til sektionen 36 således, at patienten kommer til at ligge i den stilling, der er vist i fig. 2 med fødderne understøttet i opadgående retning ved hjælp af sektionen 38, medens hovedet og ryggen ligger på sektionen 34.

Efter at denne stilling er nået, sænkes midtersektionen på madrassen 36 til en stilling, der er vist i fig. 3, hvilket har til formål at afdække patientens sædeparti.

Et klosetsæde 46, der normalt hviler på klosettet 44, drejes herefter om et drejepunkt 48 således, at klosettete sæde 46 kommer i kontakt med patientens sædeparti, hvilket er vist i fig. 4. Ledforbindelsen, der forbinder klosetsædet 46 til drejepunktet 48, er ikke vist i fig.

1-5 for overskuelighedens skyld. Detaljerne i denne led-forbindelse vil senere blive beskrevet.

Med patienten liggende komfortabelt i den stilling, der er vist i fig. 4, bliver hele opbygningen af madrassek-tionerne 34, 36, 38 sammen med klosetsædet 46 drejet om drejepunktet 48, indtil klosetsædet 46 kommer i kontakt med den øverste kant af klosettet 44, som vist i fig. 5.

I denne stilling er patienten anbragt direkte på kloset- 4 146353 tet siddende komfortabelt.

Efter at patienten har afsluttet benyttelsen af klosettet, kan et hygiejnerensningsapparat, der kan være installeret direkte i klosettet, benyttes. Derefter kan patienten overføres til en liggende stilling under anvendelse af den omvendte procedure gennem de i fig. 4, 3, 2 og 1 viste stillinger.

Et vigtigt kendetegn ved opfindelsen er, at benene på patienten hæves som vist i fig. 2-4, hvilket også tjener til at lette placeringen af patienten i en kørestol. Når patienten er anbragt som vist i fig. 3, er det muligt at indrulle en kørestol på plads under patienten og over toiletkummen, og derefter kan patienten direkte overføres til en siddende stilling i kørestolen. På denne måde tjener apparatet ifølge opfindelsen ikke blot det formål at anbringe en patient i siddende stilling på komfortabel måde over en klosetkumme, men også til på komfortabel og let måde at anbringe patienten i en kørestol .

Som vist i fig. 5a holdes hovedmadrassektionen 34 i en rammedel 49, der er fæstnet til et drejepunkt 40 og kan drejes herom. Rammedelen 49 er understøttet ved hjælp af en stationær hovedramme 51.

Den midterste madrassektion 36 fastholdes af en ramme 53, der også er hængslet til drejepunktet 40 således, at sektionen kan drejes i forhold til rammedelen 49.

Fodsektionen 38 på madrassen 30 fastholdes i en yderligere rammedel 55, der kan drejes om drejepunktet 42 i forhold til rammedelen 53. Sidstnævnte fastholder drejepunk- I

tet 42, hvorom rammedelen 55 kan drejes.

i U6353 s Når patienten skal benytte klosettet 44, drejes rammedelen 53 i forhold til rammedelen 49 om omdrejningspunktet 40, indtil madrassektionen 36 i hovedsagen indtager en ret vinkel i forhold til madrassektionen 34, hvilket er vist i fig. 5a. Når rammedelen 53 er drejet ind i denne stilling, drejes rammedelen 55 om dreje-punktet 42 og indtager derved den viste stilling, i hvilken madrassektionen 38 i hovedsagen danner en ret vinkel i forhold til den langsgående akse af rammedelen 53. Selv om der kræves en vis kraft for at dreje rammedelen 53 i forhold til rammedelen 49 om drejningspunktet 40, vil rammedelen 55 dreje til den viste stilling som resultat af tyngdekraftens indvirkning. Rammedelen 55 holdes i den stilling, der er vist i fig. 5a, i hvilken madrassektionen 38 indtager en vandret stilling, og dette sker ved hjælp af en ansats 57.

Når rammedelen 53 drejes om drejepunktet 40 til opnåelse af den stilling, der er vist i fig. 5a, vil rammedelen 55 hældes, idet drejningspunktet 42 hæves fra højden for den vandrette madrassektion 34. Under denne hældning af rammedelen 55 forbliver den venstre ende af rammedelen 55 i kontakt med hovedrammen 51, og dette sker ved hjælp af en rulle 59, der hviler på en plade 61, der igen er fæstnet til hovedrammen 51. Denne hældende virkning af rammedelen 55 fortsætter, indtil drejningspunktet 42 hæves så meget, at rammedelen 55 støder imod ansatsen 57. I dette arbejdstrin ophører rullen 59 med at have kontakt med pladen 61 og bliver derefter hævet i opadgående retning indtil den stilling, der er vist i fig. 5a. Fra det øjeblik, hvor den hældende stilling af rammedelen 55 begynder, til det øjeblik, hvor rullen 59 forlader pladen 61, flyttes rullen 59 i længderetningen langs pladen 61. Når rammedelen 55 rammer ansatsen 57, står planet for rammedelen 55, der understøtter madrassektionen 38, vinkelret på planet 146353 6 for rammedelen 53, der understøtter madrassektionen 36.

Rammedelen 53 har en-del, der rager ud over drejningspunktet 40 og indtager en nedadrettet retning, hvilket kan ses i fig. 5a. Denne del af rammedelen 53 under drejningspunktet 40 tjener til at fastholde den midterste madrassektion 36, efter at denne er sænket til afdækning af patientens sædeparti.

Når rammedelen 53 indtager den stilling, der er vist i fig. 5a, efter at være blevet drejet i forhold til rammedelen 49 om drejningspunktet 40, er den centrale madrassektion 36 bragt op ved den øverste del af rammedelen 53 oven over drejningspunktet 40. Herefter sænkes madrassektionen 36 til den stilling, der er vist i fig. 5a. Rammedelen 53 omfatter spor, der samarbejder med ruller på madrassektionen 36 for at tillade denne at glide langs rammedelen 53 fra den øverste stilling til den nederste stilling, der er vist i fig. 5a.

Efter at den midterste madrassektion 36 er blevet sænket så langt, at den bliver fastholdt af delen 53a på rammedelen 53, drejes klosetsædet 46 og hæves i opadgående retning, indtil det kontakter patientens sædeparti. For at opnå denne bevægelse af klosetsædet 46 er dette forbundet med et led 63, der kan drejes om et drejepunkt 48. For at bevæge klosetsædet 46 fra klosetskålen 44 og op til kontakt med patientens sædeparti drejes klosetsædet gennem en vinkel på ca. 90°. Til dette formål er centret for drejningspunktet 48 beliggende ved skæringspunktet mellem planet for klosetsædet, når dette er anbragt på klosetkummen 44, og planet for sædet, når dette er i kontakt med patientens sædeparti.

7 146353

Efter at rammedelene 49, 53 og 55 har indtaget de stillinger, der er vist i fig. 5a, forbliver de låst i disse stillinger, før patienten anbringes over klosetkummen. For at flytte patienten op på klosetkummen med sædet 46 anbragt på plads, drejes hele opbygningen,-der er vist i fig. 5a, om drejningspunktet 48 til den stilling, der er vist i fig. 5. Før drejningen er den midterste madrassektion 36 placeret på plads på delen 53a på rammedelen 53, medens sædet 46 er i kontakt med patientens sædeparti. Efter drejningen anbringes kloset-sædet 46 i stilling over klosetkummen 44, hvilket er vist i fig. 5. På samme tid opnår madrassektionen 36 en vandret stilling som resultat af drejningen om drejningspunktet 48 til den stilling, der er vist i fig.

5.

I den i fig. 5 viste stilling hænger madrassektionen 38 nedad under den øverste del af kummen 44 og er i kontakt med patientens lægge. Rammedelen 55 hviler imod jorden eller gulvoverfladen ved hjælp af en ansats 65 ved enden af rammedelen 55. Svarende hertil udføres drejningen af opbygningen i fig. 5a i låst stilling gennem en vinkel, i hvilken ansatsen 65 kontakter en overflade på gulvet. Derved bringes sædet 46 i kontakt med den øverste del af kummen 44.

Efter at patienten har afsluttet benyttelsen af klosettet og har gjort sig klar til at vende tilbage til en liggende stilling, drejes opbygningen, der er vist i fig. 5, i låset stilling bagud omkring drejningspunktet 48 til den stilling, der er vist i fig. 5a. Derefter svinges klosetsædet 46 tilbage til sin stilling over kummen 44, idet sædet drejes om drejningspunktet 48 ved hjælp af leddet 63, og måttesektionen 36 hæves i opadgående retning således, at denne sektion vender tilbage til kontakt med patientens sædeparti. Rammedelen 53 drejes da i forhold til rammedelen 49 omkring drejnings- 8 146353 punktet 40, indtil rullerne 59 kontakter pladerne 61 og hviler langs disse plader til den stilling, der er vist i fig. 1.

I den i fig. 6-10 viste udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen er madrassen i patientens seng opdelt i to sektioner 50 og 52. Disse madrassektioner er understøttet på en hovedsengeramme 54, der kan hæves og sænkes i forhold til en stationær basisramme 56. En pudeunderstøttelsesdel 58 er placeret på tværs langs bundmadrassektionen 50 og under patientens lægge.

For at hæve patientens ben, som er vist i fig. 7, hæves pudedelen 58 ved for eksempel at blive drejet om et drejningspunkt 60. På samme tid hæves hovedmadrassek-tionen 52 til en højde over bundmadrassektionen 50.

Hævningen af madrassektionen 52 kan også udføres, efter at puden 58 er blevet drejet ind i sin løftede stilling, der er vist i fig. 7.

Efter at have opnået den i fig. 7 viste stilling bevæges bundmadrassektionen 50 til en stilling under hovedsektionen 52. Under denne bevægelse af madrassektionen 50 forbliver patienten i den stilling, der er vist i fig.

8, med benene hævet og understøttet ved hjælp af pudedelen 58.

Derefter sænkes den understøttende bevægelige rammedel 54 sammen med hovedsektionen 52, indtil den øverste overflade af hovedsektionen 52 er anbragt i hovedsagen i plan med den øverste overflade af klosetsædet 46. De resulterende stillinger af sektionerne 50 og 52 er vist i fig. 9. Bundmadrassektionen 50 er understøttet af en rammeopbygning, der nærmere skal beskrives i det følgende, og som tillader denne madrassektion at blive sænket et 9 146353 betydeligt stykke under hovedsektionen 52.

Når hovedsektionen 52 er sænket til opnåelse af den stilling, der er vist i fig.- 9, lader man patientens ben falde ned ved sænkning af pudedelen 58. Når denne sænkes således, at patienten vil indtage den hældende stilling, der er vist i fig. 9, vil patientens sædeparti kunne anbringes direkte i kontakt med klosetsædet, hvilket er vist i fig. 9. Denne hældende stilling tillader patienten at forblive i hældende stilling, hvis vedkommende ikke på sædvanlig måde kan tåle at blive anbragt over klosettet. Fig. 9a viser den mellemstilling, i hvilken man lader patienten forblive i en hældende, udstrakt stilling, hvis dette skulle være mere komfortabelt for patienten. I denne hældende stilling vil den øverste overflade af klosetsædet erstatte et konventionelt bækken. Det er imidlertid ikke nødvendigt at bevæge patienten på samme måde, som når et konventionelt bækken benyttes. Det bemærkes, at patientens ryg ikke bøjes, hvilket er tilfældet, når et bækken benyttes. I den i fig. 9 viste stilling kan en patient, der for eksempel har været underkastet en operation, ligge i hældende stilling uden at være udsat for de u-lemper, der medfølger anvendelsen af bækkener.

I det tilfælde, at patienten har det mere komfortabelt i en siddende stilling over klosettet, bevæges hovedsektionen 52 bort fra den stilling der er vist i fig. 9, og ind i den stilling, der er vist i fig. 10. Bevægelsen af denne hovedsektion 52 opnås ved at tilføre en drejende kraft til en styresektionsdel 60, der er fæstnet til hovedsektionen 52, og som har en bueformet spalte 62.

Stationære pinde 64 og 66 er anbragt i afstand i spalten 62 og bestemmer således bevægelsesvejen for styresektionsdelen 60 og derved bevægelsen af hovedsektionen 52. Styresektionsdelen 60, der er vist i fig. 10, er udeladt i 146353 ίο fig. 6-9 for oversigtens skyld. Når hovedsektionen 52 hæves, sænkes puden 58 yderligere for at tillade en bøjning af patientens knæ, hvilket er vist i fig. 10, hvorved patienten på komfortabel måde kan bringes i siddende stilling.

Angivelsen af drejningen af hovedsektionen 52 ind i den stilling, der er vist i fig. 10, er også et vigtigt kendetegn, når patienten skal anbringes i en kørestol.

For at benytte apparatet i fig. 6-10 findes mekanismer og ledforbindelser til anbringelse af hovedsektionen 52 og.pudedelen 58, og dette er vist i fig. 11. Fæstnet til styresektionsdelen 60 findes en stang 68 ved drejningspunktet 70. Stangen 68 er forbundet til en bøsningsdel 72, der er forsynet med indvendigt gevind.

En gevindskåret stang 74 er i indgreb med det indvendige gevind i bøsningsdelen 72 og drejes ved hjælp af en motor 76, der er understøttet på den bevægelige sengerammedel 54.

Pudedelen 58 er fæstnet til et led 78, der igen er forbundet til styresektionsdelen 60 ved hjælp af forbindelsesled 80.

En vægtstang 82 har en arm forbundet til et led 78, og den anden arm er forbundet til en opslidset stangdel 84. Uægtstangen 82 er understøttet på en pind 66. Den opslidsede stangdel 84 er yderligere ledforbundet til en stangdel 86, der har en pind 88 anbragt i slidsen 90 pa stangdelen 84. Stangdelen 86 er forbundet til den stationære basisramme 56 ved hjælp af et drejeligt led 92.

For at hæve patientens ben i den position, der er vist i fig. 7, hæves hovedsektionen 52 ved at hæve den bevægelige sengeramme 54 over den stationære basisramme 56.

11 146353 Hævningen af sengerammen 54 forårsager, at drejningspunktet 66 også hæves. Da armen på vægtstangen 82, der er forbundet til den opslidsede stang 84, aktiveres af drejningspunktet 94, hæves drejningspunktet 66 pa vægt-armen 82, og dette har igen til følge, at leddene 78 og 80 indtager stillingerne som vist i fig·. 11. Som resultat heraf forbliver pudedelen 68 i hovedsagen i vandret stilling og understøtter læggene på patienten.

For på effektiv måde at påvirke drejningspunktet 94 for at opnå den stilling, der er vist i fig. 11, efter at hovedsektionen 52 er hævet, er det af betydning, at pinden 88 støder imod den nederste ende af slidsen 90, før hovedsektionen 52 hæves ved hjælp af den bevægelige ramme 54. For at opnå denne relative stilling af pinden 88 og slidsen 90 har stængerne 84 og 86 en maksimal total længde, hvorved afstanden mellem drejningspunkterne 92 og 94 tilsvarende indtager en maksimalværdi .

Hævningen og sænkningen af den bevægelige sengeramme 54 opnås ved hjælp af elevatorsøjler 96 af konventionel konstruktion, hvor der benyttes en gevindskåret stang i forbindelse med en gevindforsynet bøsning eller møtrik. En rotation af den gevindforsynede stang forårsager en bevægelse af bøsningen eller møtrikken, der understøtter rammen 54.

Efter at hovedsektionen 52 er blevet hævet, bevæges bund- eller fodsektionen 50 langs basisrammen 56 således, at sektionen 50 anbringes under hovedsektionen 52, hvilket er vist i fig. 8. For at bevæge sengesektionen 50 fra den ene ende af rammen 56 til den anden ende under hovedsektionen 52 er sengesektionen 50 understøttet på en ramme 114. Vægtstænger 116 og 118 er forbundet ved et drejningspunkt 120 og er ledforbundet til den understøttende ramme 114. Vægtstangen 116 er drejeligt an 12 146353 bragt direkte på rammen 114, hvorimod vægtstangen 118 har en pind 124, der er indført i en slids 126 i rammen 114. Den anden ende af vægtstængerne 116 og 118 er ledforbundet til en bevægelig basisunderstøtning 128. Vægtstangen 118 er forbundet til understøtningen 128 ved hjælp af et drejningspunkt 130, hvorimod vægtstangen 116 har en pind 132, der indgriber i en slids 134 i understøtningen 128.

Understøtningen 128 er bevægelig på langs af basisrammen 56 ved hjælp af ruller eller hjul 138. En gevindforsynet stang 140 passerer gennem en åbning i understøtningen 128 og sættes i rotation ved hjælp af en motor 142. En gevindforsynet møtrik eller bøsningsdel 144, der er fæstnet til understøtningen 128, har indgreb med den gevindforsynede stang 140. Som følge heraf bevæges understøtningen 128 langs længden af basis-. rammen 56 på rullerne eller hjulene 138, når den gevind-forsynede stang 140 drejes ved hjælp af motoren 142.

Det er her nødvendigt, at motoren 142 kun drives i en bestemt omløbsretning således, at understøtningen 128 bliver bevæget fra hovedsektionen af sengen til en stilling under hovedsektionen 52.

En fjeder 136, der er forbundet til begge vægtstænger 116 og 118, tvinger pindene 124 og 132 imod de højre ender af slidserne 126 og 134. I disse stillinger af pindene 124 og 132 i forhold til slidserne 126 og 134 fastholdes sengesektionen 50 i sin øverste stilling, hvilket svarer til den stilling, der er foreskrevet, når patienten ligger i hældende stilling på sengen, hvilket er vist i fig..6. Den situation, i hvilken fodsektionen 50 er anbragt under hovedsektionen 52, er vist skematisk i fig. 8.

For at bringe patienten i den stilling, der er vist i fig. 9, i hvilken patientens sædeparti bliver bragt di 13 146353 rekte i kontakt med klosetsædet, sænkes den bevægelige ramme 54 ved hjælp af elevatorsøjlerne 96. Hvis der benyttes en konventionel klosetkumme 44, er det nødvendigt at sænke patienten under det niveau, der svarer til fig. 6, i hvilket patienten ligger i en normal hældende stilling. Som resultat heraf er det også nødvendigt at sænke fodsektionen 50 under det niveau, der er vist i fig. 8. En sådan sænkning af fodsektionen 50 er muliggjort ved konstruktionen af armene 116 og 118 i forbindelse med de respektive drejepunkter og forbindelser. Når således elevatorsøjlen 96 sænker sengerammen 54, sænkes fodsektionen 50 i en sådan udstrækning, at pindene 124 og 132 bevæges imod de venstre ender af de respektive slidser 126 og 134. Svarende hertil tillader slids- og pindkombinationerne 124, Ϊ26 samt 132 og 134 drejepunkterne 122 samt pinden 124 at blive sænket til den stilling, der er vist i fig. 9, hvorved fodsektionen 50 sænkes i en sådan grad, at patientens sædeparti bringes i direkte kontakt med et konventionelt klosetsæde.

Når rammedelen 54 bevæges i nedadgående retning til den stilling der er vist i fig. 9, bevæges pinden eller drejepunktet 66 i nedadgående retning, da hovedsektionen 52 bevæges i nedadgående retning langs med rammen 54. Som resultat heraf bevæges også stangdelen 84, der er fæstnet til vægtstangen 82 ved drejningspunktet 94, og denne bevægelse sker i nedadgående retning, og når hovedsektionen 52 har opnået sin nederste stilling, er pinden 88 i kontakt med den øverste ende af slidsen 90. Bevægelsen af vægtstangen 82 i nedadgående retning får leddene 78 og 80 til at indtage de stillinger, der er vist i fig. 9, i hvilke puden 58 er vandret og understøtter patientens lægge, når patienten samtidigt indtager en hældende stilling over klosetkummen. I denne stilling, der er vist i fig. 9, er fjederen 136 også under spænding og forlænget til sin maksimale udstræk- 14 146353 ningslængde.

Stillingen i fig. 9 tillader patienten at forblive i hældende stilling under berøringen med klosetsædet.

Dette indebærer, at patienten ikke behøver at benytte et bækken, hvilket i almindelighed er ukomfortabelt for patienten, specielt når sidstnævnte har en betydelig vægt. Hvis på den anden side patienten foretrækker at blive anbragt på klosetsædet i siddende stilling, drejes hovedsektionen 52 ind i den stilling, der er vist i fig. 10 og fig. 12. Til at opnå denne stilling for sektionen 52 aktiveres motoren 76 således, at den ge-vindskårne stang 74 drejes i den retning, der vil bevæge den gevindskårne bøsning 72 og dermed drejningspunktet 70 imod motoren. Som resultat af en sådan bevægelse af drejningspunktet 70 på styresektionen 60 vil sidstnævnte blive tvunget til at bevæges langs en bane, der er bestemt af den krumme spalte 62 i forbindelse med pindene 64 og 66. Disse er fæstnet på den bevægelige rammedel 54. Under hensyntagen til samarbejdet mellem spalten 62 og pindene eller drejningspunkterne 64 og 66 anbringes styresektionen 60 og dermed hovedsektionen 52 af sengen i stillingen som vist i fig. 10. Her er yderligere pudedelen 58 blevet trukket nedad og imod højre side, hvilket er vist i fig. 12, hvorved man lader patientens ben falde ned i lodret stilling, hvorved patienten på komfortabel måde kan anbringes i siddende stilling over klosetkummen. I denne stilling returnerer fodsektionen 50 til sin øverste stilling, da hovedsektionen 52 ikke længere blokerer sektionens 50 bevægelse i opadgående retning. Som et resultat af spændingen i fjederen 136 drejes vægtarmene 116 og 118 i forhold til hinanden, hvorved pindene 124 og 132 respektivt glider i slidserne 126 og 134, hvorved sektionen 50 returnerer til den stilling, der er vist i fig. 10.

Når patienten har benyttet klosettet, kan han eller hun 15 146353 bringes tilbage til en hældende stilling på sengen som vist i fig. 6 ved at omvende de procedurer, der er vist i fig. 10-6 og er beskrevet ovenfor.·

Den opbygning, der er vist i fig. 11, hvor patientens ben er hævet, tillader, at en kørestol 146 kan rulles ind under patienten. Til dette formål sænkes kørestolens bagparti 148 for at tillade kørestolen at blive rullet tæt til patienten, hvis ben er hævet. For derefter at nedsætte patienten i kørestolen 146 anbringes hovedsektionen 52 i den stilling, der er vist i fig.

10 og 12. Når patienten således er anbragt i kørestolen, kan denne rulles direkte hen over klosetkummen 44, og patienten kan anbringes i kørestolen ved bevægelse af hovedsektionen 52, hvilket er vist i fig. 10 og 12.

Som resultat heraf kan patienten således sænkes ned enten på et kloset eller i en kørestol, og denne operation kan foregå let og komfortabelt for patienten.

En ansats 150 (se fig. 12) kan være arrangeret således, at den forhindrer vægtstangen 82 og den hertil forbundne mekanisme i at bevæge sig yderligere ud over mekanismens tilsigtede endestilling.

Elevatorsøjlerne 96 ved foden af sengen kan også være arrangeret med understøtningselementer 152 (fig. 11), der tjener til at fiksere den vandrette stilling af fodsektionen 50, når patienten skal hvile i en hældende stilling som vist i fig. 6. Til dette formål kan der være arrangeret ruller 154 på sektionen 50 til at lette en relativ bevægelse og danne kontakt med understøtningselementerne 152.

Puden 58 kan være tildannet i form af en stiv understøttelsesdel 156 (fig. 11), der understøtter den ene ende af for eksempel en strimmel klæde. Et sådant klæde er let og komfortabelt for patienten, når det understøt 16 146353 ter benene. Som et resultat af den ringe vægt kræver klædet 158 ikke nogen større kraft for at blive anbragt i den stilling, der er vist i fig. 6-10.

For yderligere komfort for patienten kan armstøtter 160 fæstnes til vægtstængerne 82.

Når kørestolen skal benyttes, og patienten er blevet anbragt i den stilling, der er vist i fig. 10, er det nødvendigt at fjerne klædet 158 for at kunne bevæge patienten med kørestolen væk fra sengen. Til dette formål bliver den ene ende af klædet 158 fjernet fra den ene understøttelsesdel 156, og den fjernede ende kan fæstnes eller opbevares på den anden understøttelses-del .

For at udføre procedurerne, der er vist i fig. 11-16, er det nødvendigt at aktivere motorerne 76 og 142 i en forud fastlagt sekvens. En motor 176 er yderligere tilvejebragt for at hæve og sænke den bevægelige sengeramme 54. Denne motor 176 kan være forbundet ved hjælp af et konventionelt led, der ikke er vist, til akselen 112 på elevatorsøjlen 96.

Fig. 13 viser den konstruktion, hvormed elevatorsøjlerne 96 i hvert hjørne af sengen aktiveres ved hjælp af motoren 176. Motorakselen er forbundet med en gearenhed 230, hvorved motorakselen kan indtage en stilling vinkelret på aksen af akselen 112, der driver elevatorsøjlen 96. Andre koniske tandhjul (ikke vist) på søjlen 96 overfører bevægelsen af akselen 112 til en aksel 112a. Gearenheden 230 med tilhørende tandhjul er tilgængelig i handelen og hører til kendt teknik.

En fordelagtig ændret udførelsesform af apparatet ifølge fig. 1-5 er vist i fig. 14-22, der skematisk viser de relative stillinger af sengeelementerne, patienten 17 146353 samt klosettet.

I fig. 14 er vist patienten på sengen 30. Fig. 15 viser næste trin, hvor en rammeholder 370 kan drejes om drejningspunktet 40 og derved bøje patientens knæ. En understøttelsesdel 372, der er leddelt forbundet til rammeholderen 370 ved drejningspunktet 42, drejer fodsektionen 38 om drejningspunktet 374. Fig. 16 viser fodsektionen 38 glidende på understøtningsdelen 372, idet patientens knæ hæves. Fig. 17 viser de relative stillinger af sektionen 38 og understøttelsesdelen 372, efter at disse to elementer er adskilt. I fig. 18 er vist, hvorledes fodsektionen 38 er faldet ned på plads og ligger på linie med sektionerne 34 og 36, efter at elementerne 370 og 372 i det væsentlige står vinkelret på hinanden.

I næste trin, der er vist i fig. 19, anbringes midter-og fodsektionerne 36 og 38 i stilling foran klosetkummen 44. Derefter bevæges sektionerne 36 og 38 ud fra deres overliggende stillinger og anbringes på de respektive sider af klosetkummen således, at det forreste areal af kummen kan være frit til modtagelse af patientens ben, når denne anbringes på kummen i opret stilling. Dette er vist i fig. 20. I fig. 21 er klosetsædet 46 anbragt i kontakt med patienten, idet patientens ryg stadig er i vandret stilling. Derefter drejes patienten sammen med hovedsektionen 34, klosetsædet og delene 370 og 372 om drejningspunktet 48, således at patienten anbringes i opret stilling over klosetkummen, hvilket er vist i fig. 22.

I den ovenfor beskrevne arbejdsgang ifølge fig. 14-22 drejes fodsektionen 38 om drejningspunktet 374 ved hjælp af en motor, der er forbundet til dette drejningspunkt, hvorved sektionen 38 kan drejes i stilling uafhængigt af bevægelsen af leddet 372.

18 146353

Det er også muligt at udøve arbejdsgangen, der er vist i fig. 15, efter at fodsektionen 38 er blevet bevæget hen foran klosetkummen, som vist i fig. 19, så at denne sektion ikke skal drejes i stilling før arbejdsgangen vist i fig. 15-18.

Konstruktionen til udførelse af proceduren i fig. 14-22 er vist i fig. 23. En understøttelsesdel 372 bærer i hovedsagen pladeformede elementer 378 og 380, der er drejeligt ophængt i deres ender på hængsler 381. Elementerne 378 og 380 tjener til at understøtte de nedre bendele på patienten, når knæene er hævet. Hængslerne 381 tillader, at elementerne 378 og 380 drejes imod de indvendige vægge på hovedrammen 376 for at tillade passage af kørestolen.

Ved enderne af understøtningsdelen 372 findes ruller 382, der hviler på en lejeoverflade 384 under den begyndende drejning af rammeholderen 370. Lejeoverfladen 384 ligger på den øverste del af en sporsektion 386, langs hvilken den midterste sektion 36 kan bevæges i stilling foran kummen 44. En anden sporsektion 388 tjener til at styre hovedsektionen 38 under bevægelsen til stillingen foran kummen 44. Sporene 386 og 388 er monteret på de indvendige vægge af hovedrammen 376. Stillingerne af konstruktionselementerne i fig. 23 svarer til de i fig. 20 viste.

For at bevæge sektionerne 38 og 36 således, at deres øverste plane overflader bliver parallelle med de indvendige vægge i hovedrammen 376, hvilket svarer til fig. 23, er disse sektioner monteret på rammer 390, der i deres ene ende bærer ruller 392, der igen hviler på deres respektive sporsektioner 386 og 388. De andre ender af rammen 390 bærer hængselsenheder 394, på hvilke der er monteret yderligere ruller 396, der benyttes til at styre de respektive sektioner 36 og 38 i sporene 386 og 388.

19 146353

Efter at fod- og midtersektionerne 38 og 36 er anbragt i de stillinger, der er vist i fig. 19, foran en kumme 44, drejes sektionen 38 om sin hængselsenhed 394 således, at den øverste overflade af denne sektion 38 bliver parallel med den indvendige vægoverflade på hovedrammen 376. Den resulterende stilling af denne sektion 38 er vist i fig. 23. Sektionen 36 drejes herefter også om sin hængselsenhed 394 for at bringe denne sektion i sin udstrakte stilling som vist i fig. 23. For at kunne dreje sektionen 38 til den stilling, der er vist i fig. 23, er der tilvejebragt åbninger 398 i forbindelse med den respektive sporsektion 388, så at rullerne 396 kan passere frit ud af sporet.

For at kunne dreje sektionen 36 frit til den stilling, der er vist i fig. 23, er der til rammen 390 påfæstet en endedel 400, der er forsynet med udragende pinde 402.

Disse pinde griber ind i slidser 404 i en bæreplade 406. Sidstnævnte er forsynet med ruller 392, der bevæges i den respektive sporsektion 386. Når sektionen 36 drejes, forbliver pladen 406 sammen med de tilhørende ruller 392 i stilling i sporet 386, mens pindene 402 trækkes tilbage fra slidserne 404, hvorved sektionen 36 frit kan passere fra den forreste del af kummen 44 til den stilling, der er vist i fig. 23. Konstruktionen i fig. 23 svarer til arbejdsgangen i fig. 20. En drejning af sektionerne 36 og 38 på hængselsenhederne 394 kan opnås ved hjælp af gearmotorer 408, der er monteret på enhederne.

For at kunne dreje sektionen 38 under arbejdstrinene i fig. 15-17 har rammen 390, der fastholder fodsektionen 38, en drejepind 374. En hjælpepind 410, der også er fæstnet til rammen 390, bevæges ud af slidsen 412 og ind i en plade 414, der bærer rullerne 392, der igen hviler på ledesporet 388. Denne konstruktion er vist i fig. 23. Under drejning af fodsektionen 38 forbliver 20 146353 rullerne 392 i ledesporet 388, mens sektionen 38 sammen med rammen 390 drejes om pinden 374 og pinden 410 trækkes tilbage fra slidsen 412.

På grund af de forskellige højdestillinger af sporene 386 og 388 på væggene af hovedrammen 376 er pladen 406 dimensioneret således, at den er tilstrækkelig bred til at hæve den midterste sektion 36 tilstrækkeligt til, at den øverste overflade af sektionerne 36 og 38 i hovedsagen kommer til at ligge i samme plan.

Claims (4)

146353 Patentkrav ;

1. Apparat til overføring af en patient (32) fra en liggende til en siddende stilling og omvendt, og med en på en bæreramme (49-56) anbragt sengedel (30) med flere indbyrdes bevægelige afsnit (34, 36, 38; 50, 52), kendetegnet ved, at et afsnit (36; 50) af sengedelen (30), som i patientens liggestilling understøtter hans sædeparti, kan fjernes fra patienten ved hjælp af en løftemekanisme (53a; 128; 408), og at sengedelens øvrige afsnit er forbundet med et organ (49; 60; 50), hvormed de kan bevæges således, at patientens sædeparti kan bringes i berøring med et møbelsæde (46; 146. på f.eks. en klosetskål eller en kørestol.

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det med de ikke fjernelige afsnit (34, 38; 52) af sengedelen (30) forbundne organ omfatter et organ til bøjning af patientens (32) knæ og til bevægelse af hans lår og lægge i retning mod hans overkrop før fjernelsen af det hans sædeparti understøttende sengedelsafsnit (36; 50).

3. Apparat ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at møbelsædet (46; 146) kan bringes i berøring med sædepartiet af den på de forblevne sengedelsafsnit (34; 38; 52) anbragte patient (32), og at disse sengedelsafsnit sammen med møbelsædet kan bevæges til en stilling, i hvilken patienten indtager en opret siddende stilling.

4. Apparat ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at sengedelen (30) omfatter et første, andet og tredje madrasafsnit (34, 36, 38), at det andet madrasafsnit (36) til bevægelse af patientens (32) lår og lægge i retning