DK146283B - Naaleindstillingsmekanisme til en symaskine - Google Patents

Description

(19) DANMARK

§(12) FREMLÆGGELSESSKRIFT (n) 146283 B ^

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Patentansøgning nr.: 1599/74 (51) Int.ci.3: D 05 B 69/26 (22) Indleveringsdag: 22 mar 1974 (41) Aim. tilgængelig; 24 sep 1974 (44) Fremlagt: 22 aug 1983 ¢86) International ansøgning nr.: - (30) Prioritet: 23 mar 1973 JP 48/33141 (71) Ansøger: ‘MATSUSHITA ELECTRIC INDUSTRIAL COMPANY LIMITED; Osaka, JP.

(72) Opfinder: Takashi *Dohi; JP, Kenichi ‘Ohara; JP, Iwao ‘Gotoh; JP.

(74) Fuldmægtig: Internationalt Patent-Bureau (54) Nåleindstillingsmekanisme til en symaskine

Opfindelsen angår en nåleindstillingsmekanisme til en symaskine, indeholdende en motor til drift af symaskinens nålearmsaksel med stor og lille hastighed, en første betjeningskobler til standsning af nålen i en nedre stilling, og ved hvis betjening nålearmsakslens rotationshastighed reduceres fra den store værdi til den lille værdi, en anden betjeningskobler til standsning af nålen i den øvre stilling, en roterende skive, der er monteret på nålearmsakselen og har udsparinger med samme radiale afstand fra centrum, men af forskellig buelængde langs periferien, midler til afføling af udsparingerne med henblik på frembringelse af q vinkelpositionssignaler, et kredsløb til standsning af motoren ved hjælp af vin- φ kelpositionssignalerne, hvorhos vinkelpositionsdetektorkredsløbet, når motoren 0 løber med den store hastighed, er inhiberet i at aktivere bremsemidler til D standsning af motoren ved hjælp af en detektor, der detekterer skivens rotations- 3" t a 2 146283 hastighed, men udløses fra inhiberingen, når motoren har nået den lave hastighed, I industrisymaskiner er der normalt to manuelt aktiverede styreorganer.

Det ene består af en pedal, som styrer symaskinen ved store hastigheder til normale syoperationer. Operatøren skal være i stand til at standse maskinen øjeblikkeligt og med præcision, f.eks. for at dreje materialet, så det kan sys i en anden retning. Til dette formål er det nødvendigt, at nålen kommer til at hvile i sit nedre dødpunkt, når maskinen stopper, så at nålen forbliver i samme søm og materialets bevægelse om nålen lettes. For at opnå en sådan nøjagtig standsning og placering af nålen retarderes symaskinen til en lille hastighed, normalt på 400 omdrejninger pr. minut, som er betydeligt lavere end den normale store driftshastighed. En industrisymaskine har også et stopstyreorgan, hvormed man kan standse nålen i sit øvre dødpunkt, hvor nålen er ude af indgreb med materialet. Hidtil kendte elektroniske styre’arrangementer til placering af nålen i sit nedre og øvre dødpunkt er ikke tilfredsstillende ved, at de er komplicerede og kostbare.

Opfindelsen tilsigter at tilvejebringe en enkel mekanisme af den omhandlede art, hvor der kan anvendes ét enkelt affølingsorgan til standsning af nålen både i den øvre og den nedre stilling.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved, at affølingsmidleme for udsparingerne kun indeholder et enkelt affølingsorgan, hvis udgangssignal tilføres såvel detektoren for rotationshastigheden som en første vinkelpositionsdetektor, der er indrettet til at reagere over for et signal for nålen i nedre stilling frembragt som følge af, at én af udsparingerne har nået en forudbestemt position, og til herved at aktivere bremsemidleme, og en anden vinkelpositionsdetektor, der er indrettet til at reagere over for et signal for nålen i øvre stilling frembragt som følge af,.at en anden af udsparingerne har nået den nævnte forudbestemte stilling, og til herved at aktivere bremsemidleme, og at der findes en lagerkobling, som er koblet til den første detektor og indrettet til at lagre et signal, der angiver, at nålens nedre position er nået, hvorhos den anden detektor inhiberes af lagerkoblingen, når det nævnte signal ikke er lagret, og udløses fra inhiberingen, når signalet er lagret.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende ved hjælp af udførelseseksempler på en mekanisme ifølge opfindelsen og under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et sidebillede af det indbyrdes arrangement mellem en drivmotor, en nålearm og en hastigheds- og stillingsregistreringsskive i et system ifølge opfindelsen, fig. 2 er et planbillede af registreringsskiven i fig. 1, fig. 3 et kredsløbsdiagram af detekteringssystemet for motorhastighed og nålestilling ifølge opfindelsen, fig. 4 en grafisk fremstilling af de tidsmæssige bølgeformer og drifts- 3 146283 tilstande for kredsløbselementerne i kredsløbet i fig. 3, fig. 5 et planbillede af en modificeret form for registreringsskiven ifølge opfindelsen, fig. 6 en grafisk fremstilling af de tidsmæssige bølgeformer og driftstilstande for kredsløbselementerne i kredsløbet i fig. 7, fig. 7 et kredsløbsdiagram for et system ifølge opfindelsen,som anvendes i forbindelse med skiven i fig. 5, fig. 8 et planbillede af en anden modificeret form af skiven, fig. 9 en grafisk fremstilling af de tidsmæssige bølgeformer og driftstilstande af kredsløbselementerne, som anvendes i kredsløbet i fig. 5 og i forbindelse med skiven i fig. 8, fig. 10 et planbillede af en tredje modificeret form af skiven, fig. 11 en grafisk fremstilling af de tidsmæssige bølgeformer og driftstilstande af kredsløbselementerne i kredsløbet i fig. 12 anvendt i forbindelse med skiven i fig. 10, og fig. 12 et kredsløbsdiagram af systemet ifølge opfindelsen anvendt i forbindelse med skiven i fig. 10.

På tegningen er i fig. 1 vist en nålearm 10 i en industrisymaskine, og den er ved hjælp af en kobling 11 koblet til en drivaksel 12 i en drivmotor 13, der er i stand til at køre med en stor hastighed normalt i størrelsesorden af 1000 omdrejninger pr. minut til normale syoperationer og en anden og lille hastighed, som normalt er på 400 omdrejninger pr. minut til stillingsregistrerende operationer. En magnetisk skive 14 er koblet koaksialt på drivaksen 12 fra motoren,og en skivebremse 15, som består af en elektromagnetisk spole, som er vundet om drivaksen 12's akse og fjedrende understøttet på motoren 13's hus ved hjælp af en fjeder 15a, er aksialt forskydelig henimod og bort fra den magnetiserede skive 14, så at en bremsestrøm gennem bremseskivens spole vil bringe bremseskiven og den magnetisl<e skive til anlæg mod hinanden og dermed til udøvelse af en bremsekraft på motoren. Drivakslen 12 strækker sig ud på den anden side af motoren og bærer der en hastigheds- og stillingsregistrerende skive 16, som skal forklares under henvisning til fig. 2, og som roterer sammen med drivakslen. En lyskilde 17 og et fotoelektrisk aggregat, som ifølge opfindelsen kan være en fototransistor 18, er anbragt overfor hinanden med skiven 16 placeret imellem sig. Skiven 16 har langs sin omkreds flere udsparede stykker, som tillader en lysstråle at passere til intermitterende belysning af fototransistoren 18, så at der fremstilles et impulstog. De udsparede dele omfatter en del 16a med en bue A, der er placeret på en sådan måde, at den opfanger lyset, som udsendes fra lyskilden 17, når den ikke viste nål er i sit nedre dødpunkt, og en udsparet del 16b, som fortrinsvis er placeret på et sted af periferien, der er modsat delen 16a. Delen 16b har en bue B, som er større end buen A.

146283 4

Skiven 16 kar fortrinsvis et antal udsparede dele 16c, 16d, 16e og 16£ med samme buelængde, som er større end buen B. Det skal bemærkes, at antallet af udsparede dele med samme bue ikke er begrænset til det antal, som er nævnt for skiven ifølge opfindelsen. Antallet kan være et hvilket som helst antal så længe disse buestykker er større end buen B. Den udsparede del 16c, som følger efter delen 16a, når skiven roterer i den retning, som er vist med en pil i fig. 2, definerer et stykke, hvor nålen skal holdes i ro til trådoperationer, f.eks. udløsning af trådspænding, trådtrimning og trådendeplacering.

I fig. 3 er vist et kredsløbsdiagram, som anvendes til kørsel med stor hastighed, kørsel med lille hastighed og standsning af symaskinen ved operatørens aktivering af en pedal. Fototransistoren 18 modtager lys fra lyskilden 17 og frembringer et impulstog, når skiven 16 roterer og afbryder lysstrålen. Impulstoget ledes til en første impulsdetektor 60, som omfatter en monostabil multivibrator 20 for nål nede og en OG-kreds 21 for nål nede, en anden impulsdetektor 61, som omfatter en monostabil multivibrator 23 for nål oppe og en OG-kreds 24 for nål oppe, samt to andre kredse, som omfatter en fejlindikeren IKKE-kreds 22 og en amplitudedetektor 25. Udgangen 26 fra . OG-kredsen 21 er koblet til sætteindgangen af en indikerende flip-flop 27 for nål nede, udgangen af denne er koblet til en OG-kreds 28 for nål oppe, som igen er koblet til en flip-flop 29, som afgiver et nål oppe -signal til OG-kredsen 24 for nål oppe. Udgangen 26 er også koblet til en ELLER-kreds 30, som videregiver en nål nede-ordre til indgangen af en flip-flop 31 for bremsning og lille hastighed. En monostabil multivibrator 32 for bremsning er koblet til Q-udgangen fra flip-flop*en 31 til afgivelse af en bremse-impuls til forbindelsen 33 til bremseskiven 15. En normalt åben kontakt 34, som er styrbar ved operatørens aktivering af en ikke vist pedal, er koblet til jord og til en OG-kreds 35 for stor hastighed, hvis udgang er koblet til resætteindgangen af flip-flop'en 29 og en IKKE-kreds 36, som ændrer signalet fra et signal med lille niveau til et signal med højt niveau, der via en forbindelse 37 tilføres drivmotoren 13, så at den kører med en stor hastighed til normal syning. En normalt åben kontakt 38, som også er styrbar ved aktivering af pedalen i en modsat retning, tilkobler indgangskredsen af OG-kredsen 28 til placering af nål oppe. Udgangen fra OG-kredsen 28 er koblet til en IKKE-kreds 39, som ændrer signalet fra lavt niveau til et højt niveau og leder det via en forbindelse 40 til et tilhørende apparat, som giver udløsning af trådspændingen, trådtrimning og trådendeplacering. En OG-kreds 41 for en dynamisk bremse har sin indgang koblet til styrekontakten 34 for nål nede og leverer et dynamisk bremsesignal via forbindelsen 42 til motoren 13’s anker. Amplitudedetektoren 25 omfatter en indgangsmodstand 43, en transistor 44, en RC-kreds 45, 46, en tyristor 47 og serieforbundne modstande 48 og 49 i en spændings- 5 146283 deler. Indgangsmodstanden 43 kobler indgangsimpulstoget fra fototransistoren 18 til basis på transistoren 44. Den variable modstand 45 er forbundet med kollektoren på transistoren 44 og kondensatoren 46 er koblet til modstanden 45 og jord. De serieforbundne modstande 48 og 49 giver ved deres tilslutning en referencespænding, som sammenlignes med potentialet over kondensatoren 46 ved hjælp af tyristoren 47’s to indgangsklemmer. Når potentialet over kondensatoren når referencespændingen, bliver tyristoren ledende og giver et signal med lavt niveau til sætteindgangen for en flip-flop 51. En positiv klemme 50 modtager positiv spænding fra en ikke.vist kraftkilde. Flip-floppen 51 har sin udgang koblet til den dynamiske bremses OG-kreds og til trigger-ind-gangen af flip-floppen 31 for lille hastighed gennem en ELLER-kreds 52.

Et signal for lille hastighed tilføres via en forbindelse 53 til motoren 13, så at den drives med 400 omdrejninger pr. minut.

Ved strømtilførsel til kredsen i fig. 3 bringes flip-floppene 27, 29 og 51 i resættetilstand ved en resætteimpuls, som tilføres fra en ikke vist kreds, så at Q-udgangene fra disse flip-flop1er bringes til et højt potentialniveau med deres komplementære Q-udgange i et lavt potentialniveau. Herved skifter flip-flop'en 31 sin tilstand ved anvendelse af en sætteimpuls via forbindelsen 54 gennem ELLER-kredsen 30 med Q-udgangen ved et lavt niveau. Derfor ledes der ikke nogen signaler til nogle af udgangsforbindelserne 40,37, 33, 53 og 42 i dette øjeblik,og symaskinen er ikke driftsklar under denne tilstand.

Ved operatørens aktivering af pedalen i fremadgående retning lukkes den normalt åbne kontakt 34 og fører et signal med lavt niveau til OG-kredsen 35 for stor hastighed, hvortil der også ledes et signal med lavt niveau fra Q-udgangen af flip-flop'en 31. OG-kredsen 35 afgiver et signal med lavt niveau via forbindelsen 54 til IKKE-kredsen 36, som afgiver et signal for stor hastighed til motoren, så at den kører med den forudbestemte store hastighed for normal syning. Ved aflastning af pedalen åbnes kontakten 34 og signalet for høj hastighed fjernes fra forbindelsen 37. Med kontakten 34 ude af kredsløb ledes et signal med højt niveau til den dynamiske bremses OG-kreds 41, som videregiver signalet med højt niveau via forbindelsen 42 til motorens anker, så at motoren retarderes med ankeret arbejdende som belastning.

Som forklaret tidligere, frembringer fototransistoren 18 et impulstog med en frekvens, som svarer til motorhastigheden på grund af afbrydelsen af lysstrålen fra lyskilden 17 ved hjælp af skiven 16. Impulstoget omfatter et første par impulser, som frembringes i det øjeblik den udsparede del 16a i skiven 16 krydser lysstrålen i nøjagtig synkronisme med nålen i nedre stilling, og et andet par impulser, som frembringes i det øjeblik den udsparede del 16b krydser lysstrålen i synkronisme med nålen i øvre stilling. Det første par impul- 6 146283 ser er indbyrdes adskilt af en første forudbestemt impulsløs periode,og det andet par impulser er indbyrdes adskilt af en anden forudbestemt impulsløs periode, som er større end den første. Impulstoget kan yderligere omfatte ekstra impulser, som hver frembringes på et tidspunkt, som ligger lige langt fra det første og det andet par impulser svarende til de udsparede dele 16c, I6d, 16e og 16f, hvis impulsløse perioder er større end den anden impulsløse periode for det andet par impulser.

Transistoren 44 i amplitudedetektoren 25, som normalt er i ledende tilstand, ændrer sin tilstand til ikke-ledende ved hjælp af impulstoget, som er i lavt niveau. Transistoren 44's ikke-ledende periode er afhængig af impulstogets frekvens, under hvilken spændingen over kondensatoren 46 stiger eksponentielt og falder til nul ved hjælp af den efterfølgende impuls. Den maksimale spænding over kondensatoren 46 forøges således med formindskelsen i frekvensen af impulstoget. Efterhånden som motoren nærmer sig til en hastighed lidt over den lille hastighed på 400 omdrejninger pr. minut, stiger spændingen over kondensatoren 46 og derefter nærmer indgangsspændingen ved en af indgangsklemmerne for tyristoren 47 sig referencespændingen tilvejebragt ved rækken af forbundne modstande 48 og 49. Tyristoren 47 tænder og skaber en kortslutning over modstanden 49. Et lavt udgangssignal påføres derfor sætteindgangen for flip-flop'en 51 og dennes Q-udgangssignal bliver lavt, hvilket resulterer i, at OG-kredsen 41 fjerner signalet til den dynamiske bremse fra forbindelsen 42, Samtidig påtrykkes det lave udgangssignal fra Q-udgangen af flip-flop'en 51 triggerindgangen for flip-flop'en 31 for lille hastighed, som er i sættetilstanden, gennem ELLER-kredsen 52 og ændrer den fra den første tilstand til den anden tilstand. Flip-flop’en 31’s Q-udgangssignal bliver højt og et signal for lille hastighed ledes via forbindelsen 53 til motoren 13, så at den kører ved den lille hastighed 400 omdrejninger pr. minut.

Med Q-udgangssignalet fra flip-flop’en 31 på et højt niveau ledes det høje udgangssignal via forbindelsen 55 til OG-kredsen 21 for lav stilling som forberedelse til operationen for placering af nålen nede.

Fra det tidspunkt T^ i fig. 4, hvor motoren kører med lille placeringshastighed og med én af de tre indgange af OG-kredsen for nålens nedre stilling ved et højt niveau, frembringer den monostabile multivibrator 20 for nålens nedre placering en enkelt impuls ved den bageste flanke af den påtrykte impuls. Udgangsimpulsen har en impulsvarighed eller bredde, som er større end den første impulsløse periode af det første par impulser og mindre end den anden impulsløse periode af det andet par impulser. Derfor sker der et sammentræf ved T^ i fig. 4 i OG-kredsen 21 ved den forreste flanke af den efterfølgende impuls i det første par impulser. Et første par impulser detekteres derfor og en udgangsimpuls med lavt niveau påtrykkes via forbindelsen 26 sætteindgangen i 7 146283 flip-flop'en 31 ved hjælp af ELLER-kredsen 30 og ændrer den fra den anden resættetilstand til den første sættetilstand for at fjerne signalet for lille placeringshastighed fra forbindelsen 53. I det øjeblik forbindelsen 53 er bragt til et lavt niveau, frembringes en enkelt impuls ved Q-udgangen af den monostabile multivibrator 32, så at der ledes et bremsesignal via forbindelsen 33 til skivebremsen 15. Skivebremsen tiltrækkes magnetisk til den hosliggende skive 14 og ligger an mod denne til retardering af motoren til stop med nålen i sit nedre dødpunkt. Under denne tilstand er hastigheds- og placeringsskiven 16 placeret på en sådan måde, at lysstrålen fra lyskilden 17 ligger inden for den udsparede del 16c og flip-flop'en 27 forbliver i sættetilstanden, hvilket adskiller kredstilstanden fra tilstanden før aktiveringen af pedalen for stor syhastighed og indicerer, at nålens nedre stilling er detekteret. Flip-flop’en 27 med sin triggerindgang forbundet til fototransistoren 18 sikrer, at lysstrålen ligger indenfor den udsparede del 16c. Hvis skiven 16 har roteret et sådant stykke, at lysstrålen er flyttet fra den udsparede del 16c, vil der blive frembragt en impuls med lavt niveau, som vendes ved hjælp af IKKE-kredsen 22 for at trigge flip-flop'en 27 til resættetilstanden, så at den efterfølgende operation for placering af nålen oppe inhibiteres.

Ved operatørens aktivering af pedalen i baglænsretning ved til lukning af den normalt åbne kontakt 38 for placering af nålen oppe, påtrykkes en lav indgangsimpuls OG-kredsen 28, som frembringer en lav udgangsimpuls, der ændres ved hjælp af IKKE-kredsen 39 til et højt udgangssignal på forbindelsen 40, som skal ledes til det ikke viste tilhørende trådbehandlingsapparat for aktivering af udløsning af trådspændingen,trådtrimning og trådendeplacering.Den lave udgangsimpuls fra OG-kredsen 28 trigger flip-flop'en 31 ved hjælp af OG-kredsen 52 i resættetilstanden til drift af motoren ved den lille placeringshastighed og ændrer flip-flop'en 29 fra resætte- til sætte-tilstanden med Q- udgangen på højt niveau, som påtrykkes OG-kredsen 24 for placering af nålen oppe. Med motoren drevet ved lille hastighed og ved den næste halve rotationscyklus, krydser den udsparede del 16b lysstrålen,og et andet par impulser, som forklaret ovenfor, frembringes ved hjælp af fototransistoren 18. Den monostabile multivibrator 23 for nålens øvre placering frembringer som reaktion herpå en impuls ved den bageste flanke af den forudgående impuls i det andet impulspar.

Det skal imidlertid bemærkes, at den således fremstillede impuls hår en varighed, der er større end den anden impulsløse periode for det andet impulspar. Der sker således et sammentræf på tidspunktet i OG-kredsen 24 ved den forreste kant af den efterfølgende impuls i det andet impulspar og det trigger flip-flop'en 31 for lille hastighed i sættetilstanden, hvilket bringer Q-udgangssignalet til at være lavt. Som forklaret ovenfor, frembringes en bremseimpuls ved hjælp af den monostabile multivibrator 32 på det tidspunkt, hvor Q-udgangssignalet 8 146283 bliver lavt og motoren retarderes til stop med nålen i sit øvre dødpunkt.

En modificeret udformning af det foretrukne udførelseseksempel ifølge opfindelsen er vist i fig. 5-7. I fig. 5 har den positionsregistrerende skive 16 ved sin omkreds et udsparet afsnit I6g med et buestykke G og et udsparet afsnit 16h med et buestykke H, som er større end buen G. Når skiven 16 roterer i pilens retning, fremstilles et impulstog ved fototransistoren 18 som vist i fig. 6b med en impulsløs periode G og en impulsløs periode H, der er større end perioden G, hvilke perioder svarer til de udsparede afsnit 16g og 16h. Impulstoget tilføres den første impulsdetektor 60 i fig. 7 i et tilsvarende kredsløb som vist i det foregående eksempel. Den monostabile multivibrator 20 for nål nede frembringer som reaktion på den påtrykte impuls en impuls for detektering af nål nede og af en varighed, der er større end den im-pulsløSe periode G, men mindre end den impulsløse periode Η. I perioden for lille placeringshastighed frembringer OG-kredsen 21 for nål nede et sammenfaldende udgangssignal, når impulsen for detektering af nål nede falder sammen med den næste påtrykte impuls, men vil ikke frembringe en udgangsimpuls i den impulsløse periode H. Et bremsesignal fremstilles på samme måde som forklaret tidligere for at bringe motoren til at retardere til stop med nålen i sit nedre dødpunkt. Under den næste periode med lille placeringshastighed vil den anden impulsdetektor 61 blive bragt i kredsløb. Detektoren 61 omfatter i dette tilfælde et differentiationskredsløb 23a, som er koblet til fototransistoren 18 og OG-kredsen 24 for nål oppe, som har sin ene indgang koblet til udgangen af differentiationskredsløbet 23a. Ved modtagelsen af den næste impuls fra fototransistoren frembringer differentiationskredsen 23a ved den forreste flanke af den påtrykte impuls en impuls for detektering af nål oppe, som det ses i fig. 6d. Med OG-kredsen 24's anden indgang aktiveret ved hjælp af det høje Q-udgangssignal fra flip-flop*en 29 skifter flip-flop'en 31 for lille hastighed sin tilstand, så at dens Q-udgangssignal bliver lavt, hvilket resulterer is at den monostabile multivibrator 32 for bremsesignal frembringer et udgangssignal, som ses i fig. 6e, og som bringer motoren til standsning med nålen i sit øvre dødpunkt.

I fig. 8 er vist en modificeret udformning af skiven 16, og denne omfatter et udsparet afsnit 16j, som definerer et buestykke J, og et udsparet afsnit 16k, som definerer et buestykke K, der er større end buen J. Et impuls- .. tog frembringes ved fototransistoren 18, som vist i fig. 9b, og påtrykkes den første detektor 60 i fig. 7. Detektoren 60’s monostabile multivibrator er i dette tilfælde konstrueret til at frembringe en impuls med en større længde end den impulsløse periode J og mindre end den impulsløse periode K. I perioden med lille hastighed for placering af nålen ved sit nedre dødpunkt detekteres den impulsløse periode J, som svarer til buestykket J, ved hjælp af den første 9 146283 detektor 60, så at flip-flop'en bringes til at fremstille et bremsesignal i forbindelsen 33. I den næste periode for lille hastighed til placering af nålen ved sit øvre dødpunkt detekteres den faldende flanke af den næste impuls ved hjælp af den anden impulsdetektor 61 i fig. 7, som kan omfatte en differentiationskreds 23a og en OG-kreds 24. Det ses, at den faldende flanke af impulsen kan detekteres ved hjælp af en monostabil multivibrator, når de monostabile multivibratorer 20 og 23 frembringer en impuls ved den faldende flanke af en påtrykt impuls,og derfor kan kredsløbet i fig. 3 anvendes til detektering af impulstoget i fig. 9b. Den anden detektor 61. kan således være et hvilket som helst kredsløb, som detekterer ændringer i den påtrykte impulsamplitude.

En anden modifikation af skiven 16 er vist i fig. 10 og her omfatter skiven 16 et udsparet afsnit 16m, som bestemmer et buestykke M, der hovedsagelig halverer skivens omkreds. Imidlertid er buestykket M afhængigt af arten af den symaskine, hvortil opfindelsen anvendes. En rektangulær impuls vil blive frembragt pr. omdrejning af skiven 16 og påtrykkes den første detektor 60 i fig. 12, som omfatter en differentiationskreds 20a .og OG-kredsen 21. Differentiationskredsen 20a frembringer en positiv skarp impuls ved den forreste flanke af den påtrykte rektangulære impuls. Den anden impulsdetektor 61 er mage til detektoren 60 og. omfatter en differentiationskreds 23a og en OG-kreds 24. Differentiationskredsen 23a frembringer en negativ skarp impuls ved den bageste flanke af den rektangulære impuls. Den negative impuls påtrykkes som et signal med lavt niveau den inverterende indgang af OG-kredsen 24. Det skal forstås, at den forreste og bageste flanke af impulsen er arrangeret på en sådan måde, at de svarer til det nedre og det øverste punkt for nålen, og at den positive og den negative skarpe impuls kan anvendes som en impuls til detektering af nålen nede og en impuls til detektering af nålen oppe som vist i fig.

11c og lid.

Selvom ovenstående beskrivelse primært har angået detekteringen af impulsers impulsløse periode skal det forstås, at den impulsløse periode står i komplementært forhold til impulslængden. Når en impuls med en given impulslængde inverteres, som det ofte sker i den logiske kreds, svarer impulslængden nøjagtigt til den komplementære impulsløse periode. Derfor kan de i det foregående beskrevne indretninger også anvendes til detektering af impulslængden, og den impulsløse periode kan på tilsvarende måde anvendes i stedet for impulslængde.

Ved anvendelse af en enkelt hastighedsdetekterende og nåleplacerende skive ifølge opfindelsen med et antal udsparede afsnit langs omkredsen til fremstilling af impulser med forskellige impulsløse perioder eller impulslængder, der svarer til stillingerne for nålen nede og nålen oppe og ved anvendelse af respektive impulsdetektorer ses det, at kredsløbudformningen er betydelig simplificeret med deraf følgende økonomi for en industrisymaskine.

Claims (3)

148283 10

1. Nåleindstillingsmekanisme til en symaskine, indeholdende en motor (13) til drift af symaskinens nålearmsaksel (12) med stor og lille hastighed, en første betjeningskobler (34) til standsning af nålen i en nedre stilling, og ved hvis betjening nålearmsakslens rotationshastighed reduceres fra den store værdi til den lille værdi, en anden betjeningskobler (38) til standsning af nålen i den øvre stilling, en roterende skive (16), der er monteret på nålearmsakselen og har udsparinger med samme radiale afstand fra centrum, men af forskellig buelængde langs periferien, midler (17, 18) til afføling af udsparingerne med henblik på frembringelse af vinkelpositionssignaler, et kredsløb til standsning af motoren ved hjælp af vinkelpositionssignalerne, hvorhos vinkelpositionsdetektor-kredsløbet, når motoren løber med den store hastighed, er inhiberet i at aktivere bremsemidler (33) til standsning af motoren ved hjælp af en detektor (25), der detekterer skivens rotationshastighed, men udløses fra inhiberingen, når motoren har nået den lave hastighed, kendetegnet ved, at af følingsmidlerne for udsparingerne kun indeholder et enkelt affølingsorgan (18), hvis udgangssignal tilføres såvel detektoren (25) for rotationshastigheden som en første vinkelpositionsdetektor (60), der er indrettet til at reagere over for et signal for nålen i nedre stilling frembragt som følge af, at én af udsparingerne har nået en forudbestemt position, og til herved at aktivere bremsemidlerne (33), og en anden vinkelpositionsdetektor (61), der er indrettet til at reagere over for et signal for nålen i øvre stilling frembragt som følge af, at en anden af udsparingerne har nået den nævnte forudbestemte stilling, og til herved at aktivere bremsemidlerne (33), og at der findes en lagerkobling (27, 28, 29), som er koblet til den første detektor (60) og indrettet til at lagre et signal, der angiver, at nålens nedre position er nået, hvorhos den anden detektor (61) inhiberes af lagerkoblingen, når det nævnte signal ikke er lagret, og udløses fra inhiberingen, når signalet er lagret.

2. Mekanisme ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den første detektor (60) indeholder en første monostabil multivibrator (20), der er indrettet til ved hvert signal for nålens øvre og nedre position at frembringe en første impuls af forudbestemt varighed, og en koincidenskreds (21) med en første indgang, der er forbundet med multivibratorens udgang, og en anden indgang, der tilføres signalerne for nålens øvre og nedre position.

3. Mekanisme ifølge krav 2, kendetegnet ved, at den anden detektor (61) indeholder en anden monostabil multivibrator (23), der er indrettet til ved hvert signal for nålens øvre og nedre position at frembringe en anden impuls af forudbestemt varighed, der er forskellig fra varigheden af den første impuls, og en koincidenskreds (24) med en første indgang, der er forbundet med den anden