DK145994B - Organ til sammenfoejning af to elementer,der i deres monteredestand er forbundet med hinanden ved hjaelp af to arme - Google Patents

Description

145994

Opfindelsen angår et organ til sammenføj ning af et første element og et andet element, der i deres monterede stand er forbundet med hinanden ved hjælp af to arme, og hvor det første element har to indbyrdes 5 adskilte elementdele, der sammen afgrænser en munding, og hver arm har to modstående, langstrakte armflader med en tværrille i den ene armflade nær ved armens ene ende, hvilke tværriller optager elementdelene, når armene er anbragt i anlæg mod hinanden i mundingen, samt hvor den 10 nævnte ene ende af hver arm er begrænset af en rulleflade, der går over i amens anden langstrakte armflade, hvilke rulleflader tillader amene at rulle på hinanden mellem deres anlægsstilling og en stilling, hvori armene divergerer i forhold til hinanden fra den 15 nævnte ene ende, idet armene indsættes i og fjernes fra mundingen, medens de indtager den nævnte divergerende stilling, og hvor det andet element danner et klemorgan, som hindrer armene i at bevæge sig til deres divergerende stilling.

20 Ved stelkonstruktioner, såsom konstruktioner, der anvendes til hylde- og udstillingsarrangementer, er det fordelagtigt at kunne montere en horisontal del på en vertikal del i en vilkårlig ønsket stilling.

Med udgangspunkt i de indledningsvis omhand-25 lede foranstaltninger har opfindelsen til formål at angive et organ af enkel opbygning, som muliggør, at man på en nem måde kan forbinde en horisontal del med en vertikal del, såsom en søjle, hvori der findes en vertikal slids.

30 Til opnåelse heraf er organet ifølge op findelsen ejendommeligtved, at afstanden mellem bundfladerne af armenes tværriller er større end bredden af mundingen mellem elementdelene, før armene indsættes deri, således at armene holder elementdelene i afstand 35 fra hinanden, hvorhos klemorganet hindrer armene i at bevæge sig til deres divergerende stilling under indvirkning fra kraften, som elementdelene udøver på armene, 2 1Λ 5 9 9 Λ idet det første ele merit har tendens til at returnere til sin ikke-deformerede stilling.

Med denne udformning er der med enkle midler skabt en konstruktion, som Opfylder de stillede krav.

5 I konstruktionen ifølge opfindelsen har det første element en vertikal langstrakt slids, hvori . armene kan indsættes. Efter indsætningen af armene i denne slids klemmes armene sammen, idet de ruller på de tilhørende rulleflader, og det. andet element anbrin-10 ges over armene for at hindre, at de bevæger sig fra hinanden. Ved konstruktionen ifølge opfindelsen bevirker den omstændighed, at armene er anbragt i en vertikal slids, at der må træffes foranstaltninger til at hindre armene i at bevæge sig nedad i slidsen, når det 15 andet element udsættes for en vertikal belastning.

Med udformningen ifølge opfindelsen overvinder man problemet med hensyn til at sikre mod en uønsket vertikal bevægelse af armene i forhold til det første element ved, at afstanden mellem bundfladerne af armenes 20 tværriller er gjort større end bredden af mundingen af det første element mellem elementdelene.

Herved opnår man den effekt, at når armene ruller på hinanden fra deres indbyrdes divergerende stilling til deres indbyrdes anlægsstilling, vil det første 25 element, på hvilket armene monteres, deformeres, og elementdelene vil presses fra hinanden. Det andet element holder armene i deres indbyrdes anlægsstilling, og tendensen hos det første element til at returnere til sin ikke-deformerede stilling resulterer i, at en 30 vertikal bevægelse af armene modvirkes stærkt af friktion mellem tværrillernes bundflader og elementdelene.

Ud fra erfaringerne med forskellige, allerede fremstillede enheder har det vist sig, at friktionsmod-35 standen mod vertikal bevægelse ikke behøver at suppleres med vilkårlige andre midler, og- at'rder ikke er vanskeligheder forbundet med at udføre f.eks. hylde-, bogkasse- 145994 3 og udstillingsarrangementer med forbindelsesorganer af den foreskrevne udformning, som nemt modstår de vertikale kræfter, de udsættes for under normal brug.

Ved kendte konstruktioner - såsom konstruktio-5 nen ifølge GB-patent nr. 1.425.603 - der benyttes til.' lignende formål, og som har en vertikal søjle, hvori der findes en åbning, anvendes den nedre flade af denne åbning til at hindre forbindelsesorganerne i at bevæge sig nedad i forhold til den vertikale søjle. Ved disse 10 konstruktioner anvendes der altså ikke som ved konstruktionen ifølge opfindelsen friktionsindgreb mellem forbindelsesorganerne og åbningens vægge for at modstå en sådan vertikal bevægelse.

En fordelagtig udførelsesform for organet 15 ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at det første element har to flanger, og at de nævnte elementdele af det første element danner fremspring, som strækker sig langs flangernes fri kanter.

Med denne udformning opnår man den effekt, at 20 når armene klemmes mod hinanden, vil flangerne bevæge sig udad, hvorved der opstår en kraft, som hindrer, at armene bevæger'sig nedad, når de udsættes for belastning.

En anden fordelagtig udførelsesform for organet ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at der 25 findes en hovedsagelig V-formet tværrille i hver af de nævnte ene armflader, °9 at grænsefladen af hver af disse riller, som befinder sig længst fra den nævnte ene ende af armen, er skråtstillet i forhold til den nævnte ene armflade.

30 Denne udformning med V-formede tværriller mulig gør, at der kan anvendes organer, såsom selvskærende skruer, til at bringe de dele af armene, som befinder sig uden for disses andre tværriller, i indgreb med inder-fladerne af elementdelene, hvorved der bevirkes en forø-35 gelse af friktionsmodstanden mod en nedadbevægelse af armene under svær belastning.

4 145994

Ifølge opfindelsen kan der i det andet element findes huller, som ligger i flugt med de skråtstillede grænseflader.

Med denne udformning med huller i det andet 5 element opnår man den effekt, at skruerne trækker armene mod elementdelene og presser det andet element respektive klemorganet mod disse. Dette medfører ikke blot, at der sikres forbindelse af armene og elementerne, idet det også bidrager til at eliminere ethvert slør, 10 som måtte forefindes i konstruktionen, f.eks. på grund af slid efter gentagen montering og demontering, eller på grund af fremstillingstolerancer.

En anden fordelagtig udførelsesform for organet ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at der 15 findes en halvrund tværrille i hver af de nævnte andre armflader, og at disse tværriller ligger i flugt til dannelse af et hul, når de nævnte andre armflader ligger op til hinanden.

Denne udformning med halvrund tværrille mulig-20 gør, at der kan føres en tap eller andet organ gennem det andet element, hvorved dette placeres korrekt i forhold til armene. Herved sikres der mod en utilsigtet fjernelse af det andet element fra armene, med deraf følgende sammenklapning af konstruktionen.

25 Ifølge opfindelsen kan der i det andet element hensigtsmæssigt findes et hul, der ligger i aksial flugt med hullet, som er dannet af de to halvrunde tværriller.

En sidste fordelagtig udførelsesform for organet ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at hver 30 rulleflade omfatter en første krum del, der har en forholdsvis lille radius og skærer den nævnte ene armflade, en anden krum del, der har en forholdsvis stor radius og går over i den nævnte anden armflade, og en flad del, som befinder sig mellem de krumme dele og går over i 35 disse.

Dette rullefladearrangement har vist sig særlig hensigtsmæssigt, idet de flade dele muliggør, at armene 5 U5994 kan anbringes i det ønskede indbyrdes divergerende forhold inden indsætningen mellem flangerne. Hvis enderne af armene ikke havde de flade dele, ville armene - ved at placeres indbyrdes divergerende - have tendens til 5 straks at rulle på hinanden, hvilket ville resultere i ustabilitet og gøre det vanskeligt at indsætte dem i det første element. Rullefladearrangementets anden krumme del har til formål at sikre det nødvendige udadrettede tryk på elementdelene, medens dets første krum-10 me del blot har til formål at fuldstændiggøre armens endeflade på en hensigtsmæssig måde.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viseret sammenføjnings organ 15 ifølge opfindelsen under samling, fig. 2 et planbillede af organet i dets samlede stand, fig. 3 et perspektivbillede af et andet sammenføjningsorgan ifølge opfindelsen under 20 samling, og fig. 4 et planbillede af organet i fig. 3 i dets samlede stand.

Fig. 1 og 2 viser et sammenføjningsorgan, der har to arme 10, et første element 12, der danner 25 en kanal med læber eller fremspring, og et andet element respektive klemorgan 14. Hver arm 10 består af et kort stykke af et extruderet aluminiumsemne og har en flad inderflade 16 og en flad yderflade 18.

Ved den ende af hver arm 10, der befinder sig længst 30 fra elementet 12, er hver yderflade 18 forenet med den tilhørende inderflade 16 ved hjælp af en buet flade 20, som strækker sig over en kvart cirkel.

I hver inderflade 16 er der udformet en halvcirkulær tværrille 22 på et sted, hvis afstand fra 35 skæringspunktet mellem fladerne 16 og 20 er lig med ca. en fjerdedel af armens længde. I hver af yderfladerne 18 findes der en V-formet tværrille 24, 145994 6 der befinder sig omtrent midtvejs mellem armenes ender.

Rillerne 24's flader danner en vinkel på 45° med yderfladerne 18.

Der findes tværrettede lokaliseringsriller 5 26 nær ved den indre ende af hver arm 10. Hver rille 26 har en bundflade 28, der strækker sig parallelt med armfladerne 16 og 18. De resterende flader, der afgrænser rillerne 26, er betegnet 30 og 32.

Fladen 30 danner en vinkel på 90° med yderfladen 18 10 og bundfladen 28, medens fladen 32 er skråtstillet, idet den danner en vinkel på ca. 45° med bundfladen 28 og yderfladen 18. Rillen 26's munding er altså bredere end rillens basisdel.

Hver arm 10 har buede flader 34 og 36, 15 der går over i modstående endeområder af en kort, flad hjørneflade 38, og hvoraf fladen 34 går over i den flade inderflade 16, medens fladen 36 skærer yderfladen 18. Fladen 38 danner en vinkel på 45° med arm-fladerne 16 og 18, og den buede flade 36 strækker 20 sig over en kvart cirkel. Hver flade 38 danner sammen med fladerne 34 og 36 ved hver side af denne en rulleflade.

Elementet 12 har to flanger 40, der er forbundet med hinanden via en kropdel 42. Flangerne 25 40 strækker sig forbi kropdelen 42 og er ved deres ydre ender udformet med læber 44, der er rettet mod hinanden til dannelse af en munding til en kanal 46, der udgøres af kropdelen 42 og de dele af flangerne 40, som strækker sig forbi kropdelen 42. Det vil ses, 30 at den ikke viste del af elementet 12 kan være et spejlbillede af den del af elementet, der er vist på tegningen.

Visse dimensioner af elementet 12 har betydning i relation til dimensionerne af armene 10. Dimen-35 sionen af hver bundflade 28, målt mellem dennes skæringspunkter med fladerne 30 og 32, er således lig med tykkelsen af læberne 44. Desuden er afstanden mel- : 145994 7 lem hver bundflade 28 og inderfladen 16 af den respektive arm større end halvdelen af afstanden mellem de modstående flader af læberne 44.

Klemorganet 14 består i sin enkleste form 5 af en forneden åben kanal, fig. 1, som har en øvre kropdel 48 og to nedadragende flanger 50.

Når sammenføjnings organet skal samles, indsættes de to arme 10 i kanalen 46, idet de indføres gennem mundingen, som afgrænses af læberne 44.

10 En måde til udførelse af denne operation består i at bringe fladerne 38 i kontakt med hinanden, hvorved armene 10 kommer til at stå omtrent vinkelret på hinanden. I denne stilling er afstanden mellem det punkt på den ene arm, hvor fladen 30 skærer yderfladen 18, 15 og det tilsvarende punkt på den anden arm mindre end bredden af kanalen 46's munding, målt mellem læberne 44. Armene 10 kommer da til at indtage en sådan stilling, at deres indre endedele strækker sig ind i kanalen 46.

20 Der udøves derefter tryk på de fri ydre ender af armene 10, så inderfladerne 16 bringes sammen.

Under denne bevægelse ruller rullefladerne på hinanden.

Idet armene 10 bevæger sig i retning mod en stilling, hvor deres inderflader er parallelle og ligger an mod 25 hinanden, indvirker bundfladerne 28 på læberne 44, hvorved kanalen 46 forvrænges en smule ved, at læberne 44 presses fra hinanden. Det vil ses, at afstanden mellem de to bundflader 28 i armstillingen i fig. 2 er større end bredden af mundingen mellem læberne 44.

30 For at fastholde armene 10 i stillingen i fig. 2 anbringes klemorganet 14 over armene, hvorefter flangerne 50 modsætter sig armene 10's tendens til at bevæge sig tilbage i retning mod stillingen i fig. 1.

På grund af, at kanalen 46 er forvrænget, har armene 35 10's indre ender en iboende tendens til at tvinges sam men, og denne tendens vil - hvis den ikke modvirkes -resultere i, at armene bevæger sig tilbage i retning 8 145994 mod stillingen i fig. 1.

Fladerne 30 og 32 ligger nu indad og udad i forhold til læberne 44. Armene 10 kan altså ikke skydes længere ind i kanalen 46 eller trækkes ud 5 derfra.

I klemorganet 14's kropdel 48 findes der et ikke vist hul, der ved passende anbringelse af klemorganet 14 i forhold til armene 10, kan bringes i flugt med det hul, som nu afgrænses af de samvirkende 10 riller 22, fig. 2. En skrue, tap eller andet fastgørelseselement kan derefter føres gennem de flugtende huller, så klemorganet 14 anbringes korrekt i stilling i forhold til armene 10.

I klemorganet 14's flanger 50 kan der 15 findes to yderligere huller 52, fig. 2, som i starten er i flugt med de skråtstillede flader af de V-formede riller 24, som befinder sig længst fra elementet 12. Selvskærende skruer S, indført i hullerne 52, tjener til ved samvirkning med nævnte skråtstillede flader at 20 forskyde klemorganet 14 til fast indgreb med læberne 44's yderflader.

Klemorganet 14 kan bringes fra oven ind over armene 10 eller skydes ind på de op til hinanden græn-sende arme 10 fra disses fri ender.

25 Fig. 3 og 4 viser et sammenføjningsorgan, hvor et element 12.1, der har samme udformning som elementet 12 i fig. 1, anvendes til at holde armene 10 i den stilling, hvor inderfladerne 16 er i indgreb med hinanden. De indre ender af armene 10 er i 30 indgreb med én 46 af de kanaler i en søjle 54, som har en central kerne 56 og et antal radiale arme 58.

Armene 58 ender i flanger 60, der har læber 62 langs deres fri kanter. Disse læber er ækvivalente med læberne 44 i fig. 1 og 2.

35 På de indre flader af flangerne 40 er der under kropdelen 42 udformet fremspring 64, som hviler på de øvre flader af armene 10. Et skruehul 66,

Claims (6)

1. Organ til sammenføjning af et første element (12; 54) og et andet element (14; 12.1), der i 20 deres monterede stand er forbundet med hinanden ved hjælp af to arme (10), og hvor det første element (12; 54) har to indbyrdes adskilte elementdele (44; 62), der sammen afgrænser en munding, og hver arm (10) har to modstående, langstrakte armflader (16, 18) med en tvær-25 rille (26) i den ene armflade (18) nær ved armens ene ende, hvilke tværriller (26) optager elementdelene, når armene (10) er anbragt i anlæg mod hinanden i mundingen, samt hvor den nævnte ene ende af hver arm (10) er begrænset af en rulleflade (34, 36, 38), der går over i armens 30 anden langstrakte armflade (16), hvilke rulleflader tillader armene (10) at rulle på hinanden mellem deres anlægsstilling og en stilling, hvori armene (10) divergerer i forhold til hinanden fra den nævnte ene ende, idet armene (10) indsættes i og fjernes fra mundingen, medens 35 de indtager den nævnte divergerende stilling, og hvor det andet element (14; 12.1) danner et klemorgan, som 145-994 hindrer armene (10) i at bevæge sig til deres divergerende stilling, kendetegnet ved, at afstanden mellem bundfladerne (28) af armenes (10) tværriller (26) er større end bredden af mundingen mellem element-5 delene (44; 62), før armene (10) indsættes deri,således at armene (10) holder elementdelene (44; 62) i afstand fra hinanden, hvorhos klemorganet (14; 12.1) hindrer armene (10) i at bevæge sig til deres divergerende stilling under indvirkning fra kraften, som elementdelene 10 (44; 62) udøver på armene (10), idet det første element (12; 54) har tendens til at returnere til sin ikke-de-formerede stilling.

2. Organ ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det første element (12) har to flanger 15 (40), og at de nævnte elementdele (44) af det første element (12) danner fremspring, som strækker sig langs flangernes (40) fri kanter.

3. Organ ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at der findes en hovedsagelig

20 V-formet tværrille (24) i hver af de nævnte ene armflader (18), og at grænsefladen af hver af disse riller, som befinder sig længst fra den nævnte ene ende af armen, er skråtstillet i forhold til den nævnte ene armflade (18).

4. Organ ifølge krav 3, kendeteg net ved, at der i det andet element (14; 12.1) findes huller (52), som ligger i flugt med de skråtstillede grænseflader.

5.Organ ifølge et eller flere af kravene 30 1-4, kendetegnet ved, at der findes en halv rund tværrille (22) i hver af de nævnte andre armflader (16), og at disse tværriller (22) ligger i flugt til dannelse af et hul, når de nævnte andre armflader (16) ligger op til hinanden.

6. organ ifølge krav 5, kendeteg net ved, at der i det andet element (14; 12.1) findes et hul (66), der ligger i aksial flugt med hullet,