DK145985B - Mekanisme til omsaetning af en drejebevaegelse til en forskydningsbevaegelse,f.eks. til en typeindstillingsmekanisme til en skrivemaskine med kuglehoved - Google Patents

Description

¢19) DANMARK

lp 02) FREMLÆGGELSESSKRIFT (11) 1U5985 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 2864/76 (51) Int.CI.3 B 41 J 7/ 62 (22) Indleveringsdag 25· jun. 1976 p jg tø 25/12 (24) Løbedag 25- Jun. 1976 (41) Aim. tilgængelig 27· dec. 1976 (44) Fremlagt 9· ma0' 1983 (86) International ansøgning nr. - (86) International indleveringsdag (85) Videreførelsesdag - (62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 26. jun. 1975* 590737, US

(71) Ansøger INTERNATIONAL BUSINESS MACHINES CORPORATION* Armonk* US.

(72) Opfinder Dirk de Kier, NL.

(74) Fuldmægtig Ingeniørfirmaet Budde, Schou & Co.

(54) Mekanisme til omsætning af en dre= jebevægelse til en for skydnings be= vægelse, f.eks. til en typeind= stillingsmekanisme til en skrive= maskine med kuglehoved.

Opfindelsen angår en mekanisme af den i krav l's indledning angivne art.

En mekanisme af denne art kendes fra DE-PS 2.429.931. I denne kendte mekanisme er der i indgangsdrivorganets kappeflade udformet flere rundtgående kurvebanespor, og udvælgelsen af den ønskede af-® stand, gennem hvilken forskydningsbevægelsen skal ske, sker ved at oo vælgeorganerne udvælger ét af et antal sporindgrebsorganer, som ved ^ indgreb med det tilhørende kurvebanespor bevirker, at den relative

Ut forskydningsbevægelse mellem indgangsdrivorganet og følgeorganet får den ønskede udstrækning, f.eks. med henblik på at indstille en skrive-^ maskines kuglehoved med det ønskede tegn i anslagsposition.. Selv om

O

145985 2 denne kendte mekanisme virker efter hensigten, indeholder den et stort antal mekaniske dele, hvoraf nogle er ret komplicerede i deres udformning, hvorfor en sådan mekanisme selvsagt bliver tilsvarende kostbar at fremstille og vedligeholde, foruden at den optager forholdsvis meget plads, hvad der er til ulempe i en skrivemaskine.

Det er opfindelsens formål at anvise udformningen af en mekanisme af den i krav l's indledning angivne art, der er betydeligt enklere i sin udformning og mindre pladskrævende end den ovenfor nævnte, kendte mekanisme, men alligevel udviser den samme virkning, og dette formål opnås ved en mekanisme, der ifølge opfindelsen er ejendommelig ved den i krav l's kendetegnende del angivne udformning .

Herved opnås, at man kan nøjes med ét enkelt kurvebanespor, hvad der medfører en betydelig forenkling af fremstillingsprocessen. Mekanismen virker på den måde, at følgeorganet, dersom det får lov til at bevæge sig uhindret, vil glide frem og tilbage svarende til kurvebanesporets aksiale udsving. Imidlertid bliver denne bevægelse begrænset til den ønskede udstrækning ved hjælp af det faste stoporgan og de selektivt indskydelige afstandsstykker, som af vælgemekanismen anbringes mellem stoporganet og stopfladen på følgeorganet, så at dette standses i den ønskede position. Ved denne standsning er det selvsagt nødvendigt at frigøre sporingrebsorganet fra kurvebanesporet, idet der ellers ville ske en blokering af mekanismen, og dette opnås ved at udforme sporindgrebsorganet eftergivende i forhold til kurvebanesporet, så at indgrebsorganet springer ud af sporet, når følgeorganet standses på den nævnte måde. Ved indgangsdrivorganets fortsatte rotation vil kurvebanesporet på et eller andet tidspunkt igen befinde sig ud for sporindgrebsorganet, hvorpå dette igen vil komme til indgreb med sporet og følge dette under den videre rotation indtil den næste standsning af følgeorganet, f.eks. i en anden udvalgt position.

Krav 2 omhandler en hensigtsmæssig udformning af sporindgrebsorganet, og krav 3 omhandler en udformning af afstandsstykkerne, hvormed det er muligt at indstille mekanismen til forskydningsbevægelser, der andrager et helt multiplum af en grund-afstand, som f.eks. kan svare til afstanden mellem to nabo-tegn på skrivemaskinens kuglehoved.

3 145985

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, der viser et udførelseseksempel på en mekanisme ifølge opfindelsen, indbygget i en skrivemaskine med kuglehoved, idet fig. 1 i perspektiv og med visse dele trukket bort fra hinanden viser mekanismen samt dennes forbindelse med indgangs- og udgangsorganerne, fig. 2 i perspektiv og i noget forstørret målestok viser de dele af mekanismen, hvor omsætningen af drejebevægelse til forskydningsbevægelse foregår, og fig. 3 delvis i snit viser de organer, hvormed bevægelsen af mekanismens følgeorgan begrænses selektivt.

Ifølge fig. 2 er en drejelig aksel 10 udstyret med et spor 12 rundt langs periferien. Sporet 12 er lukket og danner en kontinuerlig kamflade eller et kamspor.

Sporet har en lille stigning 14 som vist i fig. 2. På akselens modstående side har sporet en stor stigning 16. Denne store stigning svarer til punktet for maksimalforskydning til venstre efter en halv omdrejning af akselen 10.

Kamsporet 12 eller fladen mellem den lille stigning 14 og den store stigning 16 kan have en vilkårlig udformning, f.eks. skrue-linieform, blot den giver konstant hastighed for vælgeren efter indledende acceleration.

Formen af den del af sporet 12, der ligger mellem den lille stigning 14 og den store stigning 16, er ikke kritisk og kan variere afhængigt af de i apparatet frembraqte kræfter.

Omkring akselen 10 findes en følgerblok 18, der er angivet med punkterede linier. Følgerblokken 18 kan have vilkårlig form, men er her vist med en stoparm 20, der har en stopflade 22. Endvidere er følgeren 18 forsynet med en bladfjeder 24, der virker på en følgertap 26, der atter presser en lille kugle 28 ind i sporet 12 på akselen 10. Bladfjederen 24 har en vis fjedring over for kuglen 28's bevægelse. På et andet sted på følgeren 18 er en vægtarm 30 drejeligt anbragt. Vægtarmen 30 har til opgave at udføre to funktioner. Som det fremgår af fig. 1 er vægtarmen 30 jordforbundet ved et omdrejningspunkt 31 og bliver således en forskydningsmultiplikator ved følgerblokken 18's forskydning.

4 145985

For det andet stabiliseres blokken 18 af vægtarmen 30 og hindres således i at følge med i akselen 10's omdrejning.

Akselen 10's drejning i den ved pilen angivne retning får kuglefølgeren 28 til at stige langs sporet 12 til den store stigning 16, således at følgerblokken 18 forskydes mod venstre.

Hvis stopfladen 22 på noget punkt før den store stigning 16 kommer i indgreb med en ikke-forskydelig del, vil akselen 10's drejningskraft ikke længere kunne forskyde blokken 18 aksialt.

Kuglen 28 træder således ud af sporet 12 på grund af den lukkede sidevægs form og hviler på akselen 10rs periferi. Når akselen 10 fortsætter med at rotere, møder kuglen 28 sporet 12's tilbagegående hældning og falder tilbage i sporet samt presses i hovedsagen mod højre i fig. 2 tilbage til den lille stigning 14.

For at bevirke styring af følgerblokken 181 s aksiale sideforskydning er der anbragt et fast stop 32 i en kendt afstand fra stopfladen 22 svarende til den ønskede maksimalforskydning af følger- ' .blokken 18.

Med henblik på at variere størrelsen af forskydningen af følgerblokken 18 og stopfladen 22 er en række mellemlæg 34 af varierende bredde anbragt mellem stopfladen 22 og det faste stop 32.

I fig. 3 er bredden af hvert mellemlæg 34 angivet i forskydningsenheder. For en mekanisme, der kræver tilgangsmulighed til 12 forskellige tegnsøjler på et typehoved i hver enkelt stilling, kan 4 mellemlæg med bredderne 4 enheder, 4 enheder, 2 enheder og 1 enhed anvendes. Desuden findes et lille mellemrum, der svarer til en halv enhed i bredden, mellem mellemlæggene og stopfladen i dennes hvileeller begyndelsesstilling. Dette lader stopfladen og stoparmen 20 begynde sin bevægelse noget før berøringen med mellemlæggene. Mellemlægsblokkene 34 er monteret på fleksible arme 36. Dette lader blokkene 34's sideforskydning optage eventuelt uudnyttet plads. Det fremgår således af fig. 3, at de resterende blokke 34, når mellemlægget med to enheders bredde er fjernet, har en samlet bredde på ni enheder. Denne samlede bredde på ni enheder hindrer stopfladen 22 i at berøre stopdelen 32 under ialt ni enheders forskydning og giver derfor kun 2,5 enheders forskydning af stopfladen 22. Denne forskydning sker ved at blokkene 34 på 4 enheder trykkes imod venstre til indtagelse 5 145985 af forskydningspositioner, hvor forskydningen svarer til de to breddeenheder, der er fjernet. Det fremgår heraf, at man ved fjernelse af en kombination af de fire mellemlæg har mulighed for at opnå ialt t'olv forskellige mulige forskydningspositioner for stopfladen 22, når denne er helt i indgreb og blokeret imod yderligere forskydning. Når mellemlægget 34 hindrer stoparmen 20 og stopfladen 22 i at forskydes yderligere, trykkes følgerkuglen 28 derpå ud af sporet 12, og den på kuglen 28 og følgerdelen 26 udøvede forskydningskraft ophører, således at følgerblokken 18 ikke længere påvirkes til at tilvejebringe yderligere forskydning.

Normalstillingen efter tilbagestilling af følgeren til begyndelsesstillingen er midt mellem rækkerne således, at der kræves en halv enhedsdrejning for at indstille den første række i hver enkelt stilling.

Til styring af glideblokken 18's forskydning, det være sig drejning eller hældning, er mellemled 42 drejeligt monteret på dreje-stangen 44. Udvælgelsen af mellemled 42 og tilsvarende mellemlæg 34, der er monteret på fjedrene dele 36, kan ske ved, at drejningsvælgeskinnerne 38 føres i en af flere mulige kombinationer. En skinne 38's udtrækning bevirker drejning af et mellemled 42 imod en tilbagestillingsfjeder 46's fjederkraft. Mellemleddet 42's drejning bibeholdes af fjederkamfingre 48, der låser forlængelser 50 på mellemleddene 42. Fjederkammene 48 kan være forspændte bort fra mellemleddet 42 og forlængelserne 50 for at lade leddene tilbagestilles af tilbagestillingsfjederen 46's kraft. Denne forspænding udøves af tilbagestillingsskinnen 52, der kan være knastpåvirket i tidstilpasset forhold til udvælgelsesakselen 10's drejning efter tegntrykning. Akselen 10's drejning vil være således, at en knast 51's høje stigning i nærheden af slutningen af omdrejningscyklen vil få tilbagestillingsskinnen 52 til at svinge imod urets retning, som det ses til højre i fig. 1, dette vil tillade kammene 48 at befri sig fra indgrebet med forlængelserne 50, således at mellemleddene kan tilbagestilles. Ifølge fig. 3 kan mellemleddene 42's mellemlæg selektivt fjernes fra området mellem stopdelen 32 og stopfladen 22. Med henblik på at variere omfanget af forskydningen af stopfladen 22 og følgerblokken 18 kan en 6 145985 hvilken som helst kombination af mellemlæg 34 uddrages, således at der skabes et ubesat rum, og stopfladen 22 kan bevæge sig. Fig. 3 viser/ at der udover en tolvte drejningsposition eller O-position kan styres 11 drejningsenheder. For f.eks. at styre typehovedet således, at et bogstav, der kræver 7 drejningsenheder, vælges, kan mellemlægget med 1 enhed/ mellemlægget med 2 enheder og et af mellem-læggene med 4 enheder bringes ud af berøring, og eftersom følgerblokken 18 forskydes således, at stopfladen bevæger sig mod venstre, kan det resterende mellemlæg på 4 breddeenheder forskydes mod venstre på sin i fig. 1 viste fjedrende del 36. Når blokken trækkes mod venstre, kommer den i indgreb med stoppet 32 over mellemledsmellemlægget 34 og. hindrer med 4 enheder stopfladen 22 i at forskydes i fuld udstrækning. Efter tilbagestillingen kan mellemleddene for samtlige 11 enheder af tilbagestillingsskinnen 52 og tilbagestillingsfjederen 46 føres tilbage til området mellem stopfladen 22 og stopdelen 32.

Valget af hvilke, af tangentbordudvælgelsesskinnerne 38 og 40, der skal betjenes, og dermed styringen af hvilke af mellemleddene 42, der skal svinges om drejningsakselen 44, kan ske fra et mekanisk tangentbord på en skrivemaskine. Skrivemaskinens mellemled er da forsynet med flige, der kommer i indgreb med udvælgelsesvægtarme. Bevægelsen af et mellemled og en flig på mellemleddet imod en vægtarm får vægtarmen til at forskydes, hvilket giver en mekanisk udgangseller . trækbevægelse . Ved at hver enkelt af mellemleddene kodes med det rette antal drejningsflige og det rette antal hældningsflige,kan der frembringes maksimalt seks indgangsværdier. I en sådan opstilling må der være seks udvælgelsesvægtarme, fire til drejning og to til hældning. Udvælgelsesvægtarmene vil have værdierne 4,4,2,1 for drejning og 2,1 for hældning. Ved at nogle eller samtlige udvælgelsesvægtarme anvendes ved nedtrykning af en bestemt tangent på tangent-bordet^ muliggøres således udvælgelse af et tegn med den nødvendige indgangspåvirkning af udvælgelsesskinnerne 38 og 40. Andre kendte tangentbordsopstillinger kan også tilpasses til at bevirke indgangspåvirkningen af udvælgelsesskinnerne. Tangentbordet er ikke vist, eftersom det ikke udgør nogen del af opfindelsen.

Når glide- eller følgerblokken 18 presses mod venstre under påvirkning af sporet 12 som tidligere beskrevet, vil stopfligen 20 og stopfladen 22 i fig. 2 komme i indgreb med de resterende mellemlæg 34, der stadig befinder sig i berøringsområdet. Når glideblokken 18 føres til venstre, søger multipliceringsvægtarmen 30, der er fastgjort ved glideblokken og jordforbundet ved 31, at multiplicere blokken 18's bevægelse således, at udgangspåvirkningen på drejningsleddet 7 145985 54 er et multiplum af glideblokken 18's bevægelse. Armen 30’s længde er således, at det ønskede multiplicerede bevægelsesforhold opnås.

Leddet 54 er fysisk fastgjort ved en dobbeltskinne 56, der kan omkobles til med sine modstående sider eller tandstænger at vende typehovedet 60's drejning og dermed bevirke stillingsskiftning. Dobbeltskinnens kobling til stillingsskiftning kan ske ved hjælp af et vilkårligt passende organ, f.eks. en mekanisk led direkte til skiftetangenten eller en anden passende anordning. Det er ikke nødvendigt at gennemgå en maskinfunktionscyklus for at opnå skiftning.

Typeelementet 60's hældning styres på samme måde som drejningen, hvad angår udvælgelsesskinnerne 40, mellemleddene 42, mellemlæggene 34, stopdelen 32 og følgerblokken 18. Den eneste vigtige forskel er, at hældningsmellemleddet 62 er sluttet til en vinkelvægt-arm 64, der atter bevirker typehovedet 60's hældning. Vinkelvægtarmen 64 trækker i hældningsleddelen 66 og får typehovedet 60 til at hælde på sædvanlig måde.

Hoveddrejnings- og -hældningsudvælgelsesudstyret er sammen med den ikke viste støttekonsol og dobbeltskinnen 56 samt drevet 57 monteret på en vippelig bæreplade 68. Denne plade kan vippes opad omkring vipningsaksen 70 for at bringe typehovedet 60 til at ramme optegnelsesarket 72 imod valsen 74. Denne hældning kan bevirkes ved hjælp af et knastforhold til akselen 10 således, at anslag finder sted på et tidspunkt, hvor glideblokken 18 har nået hvilestillingen, før tilbageføringens begyndelse.