DK145702B - Maskine til sammenpresning i laengderetning af tekstilmateriale i bane eller snoreform - Google Patents

Description

(w i

V pieJ

(19) DANMARK

\B (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT od 145702 b

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 251/65 (51) lnt.CI.3 D 06 C 21/00 (22) Indleveringsdag 16. jan. 1 965 (24) Løbedag 16. jan. 1965 (41) Aim. tilgængelig 1 . jul. 1968 (44) Fremlagt 51 · jan. 1985 (86) International ansøgning nr. - (86) International indleveringsdag - (85) Videreførelsesdag - (62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 25- jan. 1964, 542589, US

(71) Ansøger RICHARD RHODES WALTON, Boston, US.

(72) Opfinder Samme.

(74) Fuldmægtig Patent bureauet Hofman-Bang & Boutard.

(54) Maskine til sammenpresning i længderetning af tekstllmate= rlale 1 bane- eller snoreform.

Opfindelsen angår en maskine af den i krav l's indledning angivne art.

Tekstilmaterialet vil i almindelighed have form af en sammenhængende bane, men kan også udgøres af et antal side om side beliggende tråde eller snore, idet behandlingsprocesserne vil forløbe på samme måde i begge tilfælde.

ffi ^ En fra fransk patentskrift nr. 1 323 067 kendt maskine af den omhandle'' lede art er meget vanskelig at indstille til behandling af forelig-

LO

j. gende tekstilmateriale med bestemte egenskaber. Den har også vanske- *

O

2 145702 ligt ved at opretholde ensartet behandlingseffektivitet, når der forekommer variationer i materialets egenskaber, f.eks. tykkelse og stivhed. Disse vanskeligheder har vist sig at hænge sammen med den omstændighed, at det pladeformede presseorgan ligger an mod anlægsorganet over et område af betydelig udstrækning, idet dette bevirker, at beliggenheden af fremdrivningskræfternes angrebspunkt bliver ubestemt.

Opfindelsen har til formål at angive en maskine af den omhandlede art, som er let at indstille til behandling af forskellige tekstilmaterialer, og som kan foretage ensartet behandling, selv om der forekommer uregelmæssigheder i materialet.

Dette formål opnås ved, at maskinen er udformet som angivet i krav l's kendetegnende del, idet pressekantens anlæg mod anlægsorganet langs en linie med den angivne beliggenhed bevirker, at drivkræfternes angrebspunkter bliver veldefinerede, og det samme gør deres afstande fra et efterfølgende foammeorgan.

Hensigtsmæssige enkeltheder ved maskinen er angivet i krav 2 og 3, og i krav 4 og 5 er angivet udformninger, der bevirker, at materialet underkastes en vis elastisk eftergivelig styrepåvirkning, efter at det har forladt den snævreste del af behandlingsbanen.

I krav 6 er angivet midler til hæmning af tekstilbanens fremadbevæ-gelse og i krav 7 organer, der medvirker til etablering af en styret hæmningsfunktion. Yderligere styring af denne kan foretages ved hjælp af det i krav 8 angivne regulerbare organ.

Opfindelsen vil blive forklaret nærmere nedenfor i forbindelse med tegningen, hvor fig. 1 i perspektiv viser en udførelsesform for en kompressionskrympningsmaskine ifølge opfindelsen, fig. 2 et partielt skematisk snit i større målestok af tekstilmate- 3 145702 rialets fremdrivningsbane i maskinen afsluttet med en divergerende passage, fig. 3 et tilsvarende billede som fig. 2 visende kompressionskrympningsmaskinen kombineret med et hæmmeorgan, og fig. 4 et til fig. 3 svarende billede visende konstruktionen ved en anden form for behandling.

I fig. 1 ses en valse 14 drevet af en rem 13. Valsen har en fortrinsvis med riller forsynet gribeoverflade 15, hvilke riller kan forløbe skrueformet.

En.pressemekanisme 19 anbragt over valsen har arme 18, som kan svinge om en aksel 20, der ligger parallelt med valsens akse 22. På armene 18 er anbragt et hoved 26, som kan bevæges mod og bort fra rullen 14 i retninf af en pil 28.

En holder 24 anbragt på hovedet 26 bærer et anlægsorgan 30 for tekstilmaterialet. Dette organ strækker sig fremad over valsen 24. På hovedet 26 er tillige anbragt et presseorgan 32, som er fastgjort til en forreste del 27 af hovedet ved hjælp af en spændplade 34.

Presseorganet 32 er fortrinsvis en plade, som rager fremad fra sin understøtning, og denne plade kan fjedre i retning vinkelret på sine plane sider. Undersiden af presseorganet 32 kan som vist være plan og ved sin frie ende skære endekantfladen 33 således, at der fremkommer en kontinuerlig, lige pressekant 36, som er parallel med valsen 14's akse 22. Kanten 36 trykkes mod den forreste randdel 31 af anlægsorganet 30, og undersiden af presseorganet 32 danner en spids vinkel X med tangenten til valsen 14's overflade lige under pressekanten 36.

Et antal luftcylindre 38 er anbragt over hovedet 26 og har indstillingsorganer 40, hvormed en nedadrettet kraft, som virker gennem 4 145702 stempelstænger 42 på hovedet 26, kan reguleres.

Anlægsorganet 30 er fortrinsvis en metalplade, som er elastisk ef-tergivelig i retning vinkelret på siderne, så at den kan bøjes i krum form.

Pressekanten 36 trykkes langs en linie L på randdelen 31 af anlægs-organet 30, så at randdelen 31 definerer den maksimale konvergens i tilførselszonen.

Ved en udførelsesform, hvor den drivende overflade har fremspring og indtrykninger, danner fremspringene sammen med det krumme anlægs-organ 30 under linien L en række områder, hvor sammentrykningskraften er meget stor, hvorved valsen kommer til at udøve en særlig stor fremadrettet drivkraft på materialet. Ved en foretrukken udførelsesform, hvor fremspringene på rullen har form som skruelinier, skifter kraftkoncentratiansområderne hele tiden, når valsen drejer sig, men der vil altid ligge en række af dem lige under kanten 36.

Denne udformning muliggør ensartet bevægelse af materialet, selv om der udøves meget store kræfter, og selv om materialet ikke har ensartet tykkelse.

Presseorganet 32 er fjedrende, men temmelig stift. Det kan hensigtsmæssigt bestå af en plade af fjederstål med en tykkelse mellem ca.

2,5 og 1 mm og kan rage ca. 25 mm frit frem fra sin understøtning. Anlægsorganet 30 er, når det har form af en fjedrende plade, mere bøjeligt end presseorganet 32 og er hensigtsmæssigt fremstillet af fjederstål med en tykkelse af størrelsesordenen 0,25 - 0,50 mm.

Et sådant anlægsorgan har tilstrækkelig modstandsdygtighed mod lokal skadelig deformation under pressekanten.

Den spidse vinkel hvorunder presseorganet 32 er monteret, bevirker, at en væsentlig komposant af organets fjederkraft virker i retning af valsens radius. Jo spidsere vinklen X er, des mindre tendens har pressekanten 36 til at bevæge sig frem og tilbage, når de pneumatiske cylindre 38 forøger og formindsker pressetrykket. Vinklen X

5 145702 må dog være tilstrækkelig stor til, at der opretholdes liniekontakt mellem pressekanten 36 og anlægsorganet 30. Hvis undersiden af presseorganet 32 over en større strækning ligger an mod anlægs-organet 30, vil beliggenheden af de maksimale drivkræfter blive ubestemt, og maskinen vil blive meget vanskelig at indstille og justere. Det har vist sig, at vinklen X, med en valsediameter på 270 mm kan holdes permanent på 10°. Såfremt det skulle vise sig ønskeligt at formindske fjedringen ved kanten 36, er det muligt at forøge vinklen X, så at den effektive fjedring af organet 32 aftager i radial retning i forhold til valsen uden ændring af organets stivhed, men det er også muligt at benytte en tykkere presseplade eller at laminere to plader sammen eller at give den oprindelige plade en tværunderstøtning.

Med den hidtil beskrevne konstruktion kan der opnås meget store trykkræfter samtidgt med, at fjedringen af elementerne muliggør, at materialet bevæges og bliver behandlet ensartet i hele sin bredde .

Det foretrækkes at holde anlægsorganet 30 og presseorganet 32 i kontinuerlig berøring i hele maskinens bredde, men det er muligt også at have diskontinuerligt anlæg. Presseorganet kan for eksempel have en takket pressekant, eller randdelen 31 på anlægsorganet 30 kan være udformet med tunger eller takker. Presse- eller anlægsorganet kan også være opdelt i sektioner, særligt hvis der anvendes en lang drivvalse. I udførelsesformen i fig. 2 har anlægsorganet 30 en tynd fjedrende læbe 44, som vender fremefter. Konvergenszonen A mellem organet 30 og valsen 14 strækker sig til linien L, og foran denne definerer læben 44 sammen med valsen en fremefter divergerende behandlingspassage D. Ved denne udførelsesform træder tekstilmaterialet, som i ubehandlet tilstand har tykkelsen Y, til venstre på figuren ind mellem valsen 14 og organet 30. Materialet fortsætter gennem det konvergerende område A og bliver af organet 30 trykket til anlæg mod valsen 14, indtil der ved linien L er opnået en minimumstykkelse T, som er mindre end tykkelsen Y, hvorved der etableres et nøjagtigt lokaliseret område med maksimal drivkraft.

6 145702

Som vist skematisk til højre i fig. 2 kan der påføres båndet hæm-men.de kræfter R i den divergerende passage D under den fjedrende læbe 44 ved hjælp af forskellige slags hæmmeorganer. Båndet underkastes herved en kompression på langs, fordi det er understøttet i retning vinkelret på sine sideflader af læben 44. Denne understøtning forhindrer deformation af materialet og giver en fjedrende puffervirkning, idet den divergerende passage er selvjusterende til kompression for tryksvingninger i materialet og variationer i dets tykkelse og i materialets konsistens samt for eventuelle uregelmæssigheder ved maskindele. Fortrinsvis er læben 44 af fjeder-stål med en tykkelse mellem 0,05 og 0,20 mm.

Som vist med pilen har indstillingsretningen 54 for presseorganet 32 mod valsen 14, frembragt ved bevægelse af stempelstængerne 42 og hovedet 26, fig. 1, en lille tangentiel indstillingskomposant 54t i retning af valseoverfladen 15's bevægelse foruden den radiale hovedkomposant 54r. Den tangentielle komposant 54t påvirker organet 30 med et træk i fremadretningen, når kræfterne fra presse-organet 32 forøges. Dette hindrer enhver tendens hos organet 30 til at folde eller på anden måde gøre drivbanen foran linien L større, når kræfterne forøges.

Den i fig. 3 viste konstruktion afviger fra den i fig. 2 viste ved, at anlægsorganet består af et antal metalfjederblade 30a, 30b og 30c, og den fjedrende læbe 44a er en fremspringende kantdel på den relativt tynde bladfjeder 30c, som ligger direkte an mod tekstilmaterialet .

Ued denne udførelsesform er en skarp kant 66 på et hæmmeorgan 16 beliggende under den fjedrende læbe 44a, som konvergerer mod en hæmmeflade 17 til begrænsning af en åbning R. Indstillet således danner den første del af læben 44a sammen med valsen en divergerende passage D1 , og en lille forreste del af læben 44a danner sammen med fladen 17 en konvergerende passage E'.

7 145702

Det fjedrende blad 30b har til venstre på figuren en del 68, som er understøttet mellem bladene 30a og 30e. En forreste del 70 af bladet 30b strækker sig hen over og ud over læben 44a og konvergerer mod fladen 17 uden for læben.

Overfladerne af bladet 30c og delen 70 er polerede for at forhindre friktionsmodstand. De hæmmekræfter, der frembringes af den begrænsede åbning R, og de ekstra hæmmekræfter, der frembringes af den konvergerende passage, som dannes af delen 70, virker tilbage gennem det fremførte tekstilmateriale og bevirker sammentrykning af dette, når det bevæger sig gennem den divergerende passage D'.

Hæmmeorganet 16 kan indstilles i forhold til læben 44a til opnåelse af de rette dimensioner af de rum, hvori behandlingen finder sted, særlig maksimumsmellemrummet mellem de divergerende flader.

Den totale hæmning afhænger dog også af bladet 30b's del 70, og hæmningen bliver således en uafhængig variabel, som for eksempel kan ændres ved ændring af tykkelsen af delen 70 og denne dels udstrækning fremefter. Da læben 44a ikke rager så langt frem, er vægtstangsvirkningen af de kræfter, der virker på dens ydre ende, lille, så at behandlingsrumsdimensionerne kan opretholdes nøjagtigt. Yderligere bliver den tendens til blivende formforandringer, som kan være til stede, når en enkelt plade skal udføre samtlige funktioner, reduceret væsentligt ved flerlagskonstruktionen.

Fig. 4 viser den i fig. 3 viste maskine indstillet til at give en mindre finafpasset behandling. Kanten 66 på hæmmeorganet 16 er flyttet til højre i figuren fra beliggenheden under den fjedrende læbe 44a, hvorved der fremkommer et divergerende behandlingsområde F. Behandlingen finder sted, idet materialet passerer forbi den fjed-’ rende læbe, og læben kan også her foretage udsving under indflydelse af tryksvingninger i materialet og kan kompensere for små unøjagtigheder i maskindelens form på tværs af materialet.

Læben 44a er af særlig værdi derved, at den muliggør behandling af meget brede materialebaner, idet den giver efter i det område, hvor 8 145702 kræfterne er størst, og hvor formen og dimensionerne af passagerne er mest kritiske.

Enden af læben 44a lokaliserer desuden nøjagtigt en pludselig ændring af tværsnittet af den passage, som materialet bevæger sig igennem, hvilket ofte er af betydning til nøjagtig bestemmelse af det punkt, hvor der forekommer krympning eller andre længdedeformationer.

Et andet i fig. 4 vist reguleringsorgan 80 tjener til fjedrende forstærkning af den forreste del af bladfjederen 70. Organet 80 har et bøjeligt, hult rør 82 anbragt på en stationær holder 84. Graden af forstærkning kan varieres ved ændring af fluidumtrykket i røret.

Et andet træk ved den i fig. 3 og 4 viste konstruktion, som hjælper med til at opretholde den rigtige form af behandlingsrummet, har forbindelse med hæmmeorganet 16. Dettes kant 66 består af slidstærkt materiale såsom messing og holdes eftergiveligt presset i retning af en pil J ved hjælp af en ikke vist holder. Kanten hviler mod en tænkt cylinder I gennem toppene af valsens fremspring. Disse fremspring består af skruelinieformede ribber som vist i fig. 1, så at der stedse vil være en række stadigt skiftende anlægspunkter mellem valsen 14 og kanten 66.

Ued en sådan konstruktion er det hensigtsmæssigt, at hæmmeorganet kan give tilstrækkeligt efter til at kunne følge formen af drivvalsen, såfremt denne skulle bule indad på midten eller udvise ujævnheder. Hæmmeorganet kan for eksempel være en bronzeliste ca. 3 mm tyk og fra 100 til 150 mm bred.

Maskinens dele må naturligvis have en udstrækning på tværs, som er større end bredden af det materiale, der skal behandles. Denne materialebredde kan imidlertid godt være mindre end materialets samlede bredde, og den behandlede del, kan være en kantdel af materialebanen eller kan være beliggende inde i denne med en ubehandlet del på begge sider.

Claims (3)

145702 9

1. Maskine til sammenpresning i længderetningen af tekstilmateriale i bane- eller snoreform, f.eks. til krympning eller plissering af en tekstilbane, hvilken maskine har et med gribeoverflade (15) forsynet, bevægeligt drivorgan (14), et presseorgan (32) og et elastisk eftergiveligt anlægsorgan (30), der f.eks. kan bestå af et antal bøjelige plader af tilstrækkelig tykkelse til, at skadelig deformation deraf undgås, og hvilket anlægsorgan (30) er således anbragt på en konsol (24, 26), der strækker sig på tværs af bevægelsesretningen for drivorganet (14), at presseorganet (32) trykker anlægsorganet (30) ned i den stilling, hvori det konvergerer mod drivorganets overflade, der f.eks. kan være en rillet valseoverflade (15), kendetegnet ved, at presseorganet (32) er indrettet til at ligge an mod anlægsorganet (30) på det sted, hvor dette er nærmest drivorganet (14), med en pressekant (36) langs en linie (L), som er i hovedsagen vinkelret på drivorganets fremføringsretning, uden at have anlæg mod anlægsorganet bag denne linie, idet presse-organet (32) danner en spids vinkel med tangenten til drivorganets (14) overflade ud for den nævnte linie (L), hvorhos presseorganet er således udformet og anbragt, at det elastisk eftergiveligt trykker anlægsorganet (30) i retning mod drivorganets overflade til samvirke med denne, og anlægsorganet (30) eventuelt yderligere er indrettet til at samarbejde med et organ (16), der hæmmer tekstilmaterialets fremadbevægelse.

2. Maskine ifølge krav 1, kendetegnet ved, at presseorganet (32) har form af en plade, der strækker sig bagud fra presse-kanten (36) til et bæreorgan (26, 27).

3. .Mas,kine ifølge krav 2, kendetegnet ved, at presse-pladens (32) underside danner en vinkel på mindst 10° med anlægs-organet (30).