DK144576B - Apparat til redigering og gengivning af tekstinformation - Google Patents

Description

i 144576 o

Opfindelsen angår et apparat til redigering og gen-givning af tekstinformation, hvilket apparat er af den i kravets indledning angivne art.

Fra US-patentskrift nr. 3.421.120 kendes et redige-5 ring-sapparat, hvori udvalgte data-afsnit kan fjernes fra lageret og erstattes med andre data, uden at de øvrige data ødelægges, hvorefter de på denne måde omredigerede data kan vises på en billedskærm.

Fra US-patentskrift nr. 3.248.705 kendes et redige-10 ringsapparat, hvori udvalgte tegn kan fjernes fra henholds vis indskydes i en tekst, og hvori de således fremkomne "huller" henholdsvis pladsmangler i teksten automatisk korrigeres .

Fra US-patentskrift nr. 3.364.853 kendes et redige-15 ringsapparat, der er forbundet med en datamat og har en billedskærm, der udnytter en markeringsbit og som kan anvendes til at overføre en udvalgt del af en tekstside til en anden del af tekstsiden og til eventuelt at slette den nævnte tekstdel fra sin oprindelige beliggenhed og erstatte 20 den slettede tekstdel med en ny tekst.

Fra US-patentskrift nr. 3.364.473 kendes et apparat, som i hovedtrækkene ligner det i foregående afsnit omtalte, men som er indrettet til at oversætte en tekst fra et sprog til et andet.

25 Ulemperne ved den teknik, der kendes fra de ovennævnte patentskrifter, består i at det er vanskeligt at redigere teksten med hensyn til formatet, dvs. med hensyn til ændrede afsnitsinddelinger og marginaler. Dette problem løses ved hjælp af et apparat, der udviser de i kravets kende-30 tegnende del angivne træk.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen på hvilken fig. 1 er et blokdiagram for et apparat ifølge opfindelsen til automatisk sammenstilling, redigering og 35 formatstyring af data,

O

2 144576 fig. 2 skematisk viser styre- og datatastaturer for det i fig. 1 viste apparat, fig. 3 er et detaljeret blokdiagram for apparatet, fig. 4a og 4b er blokdiagrammer for logiske mar-5 kørpositionskredsløb, der styrer placeringen af en mar kør på visningsorganet, og fig. 53· og 5b er forløbsdiagrammer for den operationsrække, som udføres af det i fig. 1, 3 og 4 viste udstyr under marginformatstyringsoperationer.

10

Almen beskrivelse.

Idet der henvises til tegningen, nærmere bestemt til fig. 1, bemærkes det, at denne figur viser et blokdiagram 15 for et automatisk anlæg til sammenstilling, redigering og formatstyring af data ifølge opfindelsen. Dette apparat indeholder en elektronisk lagerenhed 9 til elektronisk oplagring af information, som skal redigeres og formatstyres. Den information, der således er oplagret, vises visuelt 20 for maskinens operatør ved hjælp af et visningsorgan 11 i form af et katodestrålerør, som viser informationen således, som den ville optræde på en trykt eller maskinskrevet side. Dette vil sige, at der kan vises indtil en side information i form af flere på hinanden følgende linier af informa-25 tion, idet bredden af hver linie er afhængig af de margi ner, som ønskes af operatøren. Der indføres tekstinformation i den elektroniske lagerenhed 9 enten ved hjælp af et indgangsorgan 13 eller ved hjælp af en datatastatur 15. Indgangsorganet 13 kan udgøres af en papirbånd-læser, et mag-30 netmedium-laeseorgan eller et andet læseorgan for et sekun dært medium. Indgangstekstens data har i det typiske tilfælde form af kodede elementer, som kan repræsentere tegn, mellemrum og typografiske operationer, af hvilke elementer en række danner ord, sætninger og afsnit.

35 Operatøren anvender en funktionstastatur 17 til sty ring af operationen af anlægget til sammenstilling, redigering og formatstyring af data. Fem hovedoperationer for 3 144576

O

anlægget kan således styres, nemlig markørstyring, formatstyring, tekstindholdsstyring, tekstændringsstyring og indgangs-/udgangsstyring. Idet der nu kort henvises til fig. 2, bemærkes det, at denne figur skematisk viser 5 datatastaturen 15 og detaljeret viser funktionstastatu ren 17. Datatastaturen 15 svarer til en standardskrivemaskinetastatur. Funktionstastaturen 17 består af fem hovedfunktionsgrupper af tangenter 17A-17E svarende til de fem hovedoperationer. Tangenterne inden for blokken 10 17A anvendes af operatøren til markørstyring, mens tan genterne inden for blokken 17B anvendes til formatstyring, og tangenterne inden for blokken 17C anvendes til tekstindholdsstyring, og tangenterne inden for blokken 17D anvendes til tekstændringsstyring, mens endelig tan-15 genterne inden for blokken 17E anvendes til indgangs-/ud- gangsstyring. I den følgende beskrivelse er en almen sammenfatning af de operationer, som udføres af de forskellige funktionstangenter, grupperet i overensstemmelse med de hovedoperationer, hvortil de svarer. Der henvises i 20 almindelighed til funktionstastaturen 17 i fig. 1, idet det forstås, at en henvisning til en særlig tangent i funktionstastaturen refererer til fig. 2.

Markørstyring.

25

Idet der igen henvises til fig. 1, bemærkes det, at der med markørstyring menes en placering af et visuelt identifikationsmiddel i forhold til tekstinformation, som vises på visningsorganet 11. I den følgende beskrivelse om-30 tales et visuelt identifikationsmiddel i form af en mar kør 19, der består af en elektronisk oplyst plet, som optræder på visningsorganet. Markøren angiver for operatøren visuelt virkepunktet for de fleste operationer og angiver over for den elektroniske lagerenhed 9 og dens styre-35 organer dette punkt elektronisk. Eksempelvis angiver den, hvor det næste tegn, som anslås på datatastaturen 15, an- 4

O

U4576 bringes i forhold til andre tegn, når anlægget arbejder i en tegnerstatningsmodus eller en tegnindsætningsmodus .

Ved betjening af en passende tangent på funktions-5 tastaturen 17A aktiveres styreenheden 21, hvilket bevir ker, at markørmærket 19 bevæger sig mod venstre eller højre, opad eller nedad, ét tegn ad gangen eller ved en afsøgning af flere tegn i overensstemmelse med nedfciy knings-graden af den udvalgte tangent. Et andet styreorgan, der 10 er anbragt på markørtastaturen 17A, gør det muligt for ope ratøren at styre afsøgningshastigheden for markøren således, at den stemmer overens med operatørens opfattelseshastighed og visuelle afsøgningshastighed. Placeringen af markøren 19 ved en koordinatposition på visningsorganet 11 15 bestemmes af det logiske markørstyrekredsløb 21, som ud gør en del af styreenheden 23. Det logiske markørstyrekredsløb bestemmer også over for lageradresseenheden 26 den koordinatposition i lagerenheden 9, som indeholder den tekstinformation, der er placeret ved markøren 19 på vis-20 ningsorganet 11.

Formatstyring.

En formatstyring, som udføres ved hjælp af funktions-25 tastaturen 17, gør det muligt for operatøren at angive det format, med hvilket tekstinformationen skal stemme overens.

En formatstyring indebærer de funktioner, der bestemmer begyndelsen og afslutningen af linier, dvs. marginbestemmelser, tabulatorstop, udvælgelsen i lodret retning af en be-30 gyndelseslinie samt regulering af afsnit. Formålet med dis se reguleringer er at arrangere teksten med henblik på udseende og læselighed og at styre formatoperationen for udgangsskriveorganet. Formatstyreenheden 25 er indrettet til at reagere på funktionstastaturen 17b til sikring af, at 35 tekstdataerne i lagerenheden 9 stemmer overens med det foreskrevne format.

O

5 144576

Formatstyreenheden 25 styrer også visningen af afsnitsmærker 27 og visningsmærker 29 på visningsorganet 11. Afsnitsmærkerne angiver begyndelsen af et nyt afsnit, mens visningsmærkerne angiver placeringen af marginstop 5 for den linie med tekstinformation, som adresseres af markøren.

Tekstindholdsstyring.

10 Med tekstindholdsstyring menes de operationer som bevirker, at det indhold af tekstinformation, der er placeret i lagerenheden 9, ændres. Det er ovenfor omtalt, hvorledes tekstinformation kan indføres i lagerenheden fra indgangsorganet 13 eller fra datatastaturen 15. Tekst-15 indholdsstyretangenterne i funktionstastaturen 17C bestem mer, hvilken af de fire modi, nemlig indsætningsmodus, erstatningsmodus, sletningsmodus eller tilslutningsmodus, som tilvejebringes under indføringen af tangentindførte tekstdata.

20 Når apparatet arbejder i indsætningsmodus, bliver kodede teksttegn, som anslås, i rækkefølge indført og oplagret på lagerpladser, som bestemmes af markørplaceringerne, uden noget resulterende tab af i forvejen oplagret information. Den tidligere oplagrede information forsky-25 des automatisk mod højre og ned ad siden. Efter afslut ningen af hver operation optimaliseres det antal ord, som optræder i hver linie af visningen, og intet ord opdeles eller afskæres. Desuden forbliver alle afsnit uændrede.

Når apparatet arbejder i erstatningsmodus, bliver tekst-3ø data, som slås an, i rækkefølge oplagret, idet der begyn des med markørens begyndelsesstilling. Ligesom i indsætningsmodus fremføres markøren mod højre og ned ad siden, efterhånden som der tangentindføres information. Når apparatet arbejder i sletningsmodus, erstattes det tegn, som 35 er beliggende ved markørpositionen, med et blankt mellem rum. Når apparatet arbejder i tilslutningsmodus, kan in-

O

6 144576 formation, som er anbragt nede ad siden i forhold til en forud fastsat position, trækkes op til en anden lagerposition, som er beliggende højere oppe på siden end den første lagerposition, idet hele den mellemliggende infor-5 mation slettes. Modus-styrenheden 31 er indrettet til at reagere på funktionstastaturen 17C til styring af den indre omflytning af data i lagerenheden 9 i overensstemmelse med den tekstindhoIdsstyreoperation, som bestemmes af operatøren .

10

Tekstændringsstyring.

Med tekstændringsstyring betegnes de styringer, som anvendes efter udførelsen af tekstindholdskorrigeringer 15 for at ændre tekstens opstilling og rækkefølge. Der findes fem sådanne styringer, som hver medvirker til visningens og skrivningens effektivitet, nemlig understregning, centrering, indsætning af bindestreg, linieoverførsel og marginjustering.

20 Ved understregningsstyringen tilvejebringes et hur tigt middel til at mærke tegn, som skal skrives, med understregningstegn. Processen kræver en anbringelse af markøren ved det tegn, der skal understreges, eller ved det venstre tegn i et ord, der skal understreges. Dernæst ud-25 vælges understregningsstyretangenten på funktionstasta turen 17. Understregningen udføres, når markøren bevæger sig forbi ét eller flere tegn i teksten under styring af markørstyretangenterne, der også er anbragt på funktionstastaturen 17D. Ved bevægelse af markøren ned ad siden kan 30 hele linier understreges. På tilsvarende måde bevirker "sletunderstregnings"-tangenten en fjernelse af understregninger.

Ved centreringsstyringen bevæges en tekstlinie således, at den centreres omkring midten af spalten mellem 35 de udvalgte marginstop eller omkring pladsen umiddelbart til højre for midten af spalten mellem de udvalgte mar-

O

7 144576 ginstop. Processen til udførelse af centreringsstyring består i først at anbringe markøren ved den linie, der skal centreres, og dernæst at påvirke centreringstangen-ten på funktionstastaturen 17D. Processen gentages, hvis 5 flere linier skal centreres.

En styring ved bindestregs-indsætning anvendes til betinget deling af et ord. Processen består i at anbringe markøren under det første tegn i den stavelse, der skal forblive i den linie, hvori den findes. Ved påvirkning 10 af bindestregstangenten på funktionstastaturen 17D af prøves den første del af det delte ord for at afgøre, hvorvidt det passer ind i det tomrum, som afslutter den foregående linie. Tomrummet bestemmes som det mellemrum, der optræder mellem det sidste tegn og den højre margin. Hvis 15 der optræder pasning, bevirker dette en overførsel af et mellemrumstegn, den første del af det opdelte ord og skrivning af det særlige bindestregstegn efterfulgt af de afskårne stavelser i tomrummet. Der sker ikke nogen omstilling, når orddelen er større end det liniemellemrum, som 20 er tilovers i den foregående linie. Der anvendes et særligt tegn således, at bindestregen ved efterfølgende flytningsoperationer, som medfører at det delte ord flyttes nedad, kan fjernes, samtidig med at ordet på ny samles. Teksten sammentrækkes automatisk efter indsætningen af bindestreg.

25 En linieoverførselsstyring bevirker en forskydning af en udvalgt linie fra én del af teksten til en anden og en forskydning af mellemliggende tekst med henblik på tilpasning til linieoverførslen. Overførselsprocessen indledes ved afmærkning af "hertil"-adressen ved anbringelse af 30 markøren og anvendelse af "hertil"-tangenten på funktions tastaturen 17D. Markøren bevæges dernæst til den linie, der skal overføres, hvorefter linieoverførselstangenten på funktionstastaturen påvirkes. Overførslen sker dernæst, linie for linie, ved anvendelse af markørtangenten. Over-35 førslen kan forløbe i opadgående eller nedadgående ret ning på siden og kan indbefatte på hinanden følgende tekst-

O

8 144576 linier, idet "hertil"-adressen ajourføres automatisk.

En marginjusteringsstyring anvendes til ændring af de marginer, der indeholder en tekstdel, således, at linierne kan afkortes, forlænges eller forskydes vandret på 5 siden. Indledningen af den proces, ved hvilken denne sty ring udføres, sker ved anbringelse af markøren ved den første tekstlinie, der skal genjusteres. Marginjusteringstangenten på funktionstastaturen 17D nedtrykkes. De nye marginer markeres dernæst ved anvendelse af markør-, 10 "sæt højre stop"- og "sæt venstre stop"-tangenterne på funktionstastaturen 17B. Styringsmæssigt oplagres den nye margingruppe i en særlig del af lageret, mens de gamle marginer indføres i de aktive marginregistre. Tekstlinien mellem de gamle marginer justeres med henblik på tilpasning 15 til de nye marginer, linie for linie, når markøren bevæger sig nedad, linie for linie. Den tekst, som ligger neden for den tekst, der er justeret, rykkes op eller ned, således som det kræves af marginjusteringsoperationen.

20 Indgangs-udgangs-styring.

Når først informationen er sammenstillet, redigeret og formatstyret, er det sædvanligvis ønskeligt at udføre en permanent optegnelse af den således optegnede information.

25 Et udgangsorgan 33 er indrettet til modtagelse af infor mation fra den elektroniske lagerenhed 9 og til enten at optegne informationen i form af et trykt dokument, idet organet f.eks. kan bestå af en skrivemaskine, og/eller at fremstille en sekundær optegnelse af denne information, 30 idet organet f.eks. kan udgøres af et papirbånd-hulleappa rat eller et magnet-optegnelsesapparat.

Under alle omstændigheder er udgangssignalet fra visnings- og skriveudstyret indrettet til optimal drift af en serieskriver. Der frembringes styresignaler af udgangs-35 styreenheden 35, der som reaktion på signaler fra funk-

O

9

U4$7G

tionstastaturen 17 tilvejebringer tegnskrivning, tabulering, vognretur, indeksmarkering, tabulatorsætning, og tabulatorsletning. Dette arrangement muliggør en uover-våget skriveoperation, bortset fra den indledningsvise 5 anbringelse af en trykkepapirbane i skriveren.

Udgangsstyreenheden 35 er indrettet til periodisk at frigøre lagerenheden 9 med henblik på udskrivning. Udgangsstyringen påbegyndes ved nedtrykning af "skriv"--tangenten på funktionstastaturen 17E. Hver linie i lager-10 enheden 9 afsøges, indtil et skrivetegn detekteres, eller indtil linien er fuldstændig afsøgt. Styreafgørelsen vil være skrivning af et tegn, mellemrum, tabulering, indeksmarkering eller vognretur i overensstemmelse med indholdet af linien under effektiv udnyttelse af skriveren og spalte-15 adressen til udskrivning. Efter at en linie af tegn er over ført, vil dens næste linie blive adresseret, og afsøgningsprocessen gentages. Trinfremføringen af afsøgningslinier afsluttes, når formatlængden er opbrugt, eller når afslutningen af lagersiden er nået. Oplagringen og omstillingen 20 sker ved en meget større hastighed end udskrivningen, så at indskrivningen kan overlappe skrivningen, idet oplagringen frigøres, linie for linie, efter fuldførelsen af den tilhørende udskrivningscyclus. Visnings-skrivningsstyringer er udelukket fra det lagerområde, som endnu ikke er be-25 handlet med henblik på udskrivning.

En anden udgangsstyring kaldes "indstilskriver-stop".

Et vognretursignal overføres til udgangsenheden, dernæst overføres en "sættabulator"- eller "siettabulator"-kode efterfulgt af en mellemrumskode til udgangsorganet. Denne 30 proces gentages, indtil alle de tabulatorstop- og margin stop, der er oplagret i lagerenheden 9, er læst. Et tabulatorstop sættes ved hver spalteposition, ved hvilken der i formatoplagringen optræder en tabulatormarkering eller en venstre-margin-markering.

35 På funktionstastaturen 17E findes der også en ind føringstangent, der gør det muligt for operatøren at ind- ίο 144576 o føre både data og formatinformation i lagerenheden fra indgangsorganet 13. Et særligt tegn, der overføres fra indgangsorganet, indiker^: begyndelsen og afslutningen af formatinformation.

5 Yderligere en udgangsstyreoperation udføres af vis- nings-styreenheden 37, der styrer visningen på visningsorganet 11 af tegn, som er oplagret i kodet form i lagerenheden 9. Hvis en hel side af information skal vises, portstyres hver tekstenhed fra lagerenheden 9 under style ring af visningsadresseregisteret 39 til visnings-styre- enheden 37 i en bestemt rækkefølge. Den rækkefølge er afhængig af den måde, hvorpå tegnene frembringes på visningsorganet 11. Eksempelvis kan det være ønskeligt at vise hvert enkelt tegn i rækkefølge, eller det kan være ønskeligt kun at vise en del af et antal op til hinanden stødende tegn.

Hvis hele siden ikke vises, kan flere linier, der støder op til den linie, som er adresseret ved hjælp af markøren 19, .vises. I alle tilfælde portstyres de tegn, der skal vises, til visnings-styreenheden 37, der afkoder hvert tegn til 20 dannelse af en række slukke- og tændesignaler, som styrer slukningen og tændingen af katodestrålerørets elektronstråle. Der anvendes sædvanlige afsøgningsstyreorganer til styring af strålens placering i forhold til skærmen.

Disse signaler synkroniseres med katodestrålerørets styre-25 enhed på sædvanlig måde til dannelse af et læseligt mønster på skærmen. Som det fremgår af det ovenfor anførte, kan operatøren således tangentindføre data eller tekstinformation ved nedtrykning af tangentknapper, som er anbragt på datatastaturen 15, eller der kan indføres information ved 30 hjælp af indgangsorganet 13. Der kan indføres styreinforma tion ved hjælp af indgangsorganet 13. Der kan indføres styreinformation ved hjælp af indgangsorganet 13 eller funktionstastaturen 17. Styreinformationen (a) angiver de lagerpositioner, på hvilke der kan indføres information på den 35 informationslinie, der betjenes, (b) angiver det format, som datainformationen skal stemme overens med, (c) angiver 11 1U576 o driftsmåden for tekstindholdsændringer, (d) angiver tekstformatændringsoperationer og (e) styrer indgangs-og udgangsoperationer.

5 Detaljeret beskrivelse.

Almen datastrøm.

I det følgende henvises der til fig. 3, som viser et 10 mere detaljeret blokdiagram for den elektroniske lageren hed, adresseringskredsløbet og indgangs- og udgangsdatabanerne i anlægget til sammenstilling, redigering og formatstyring af data. Som omtalt ovenfor i forbindelse med fig. 1 overføres der information til en elektronisk lager-15 enhed 9, hvor den oplagres med henblik på visning og revi sion. Den elektroniske lagerenhed 9 indeholder en format-lagerdel 51, en sidelagerdel 53, en arbejdslagerdel 55 og to særlige lagerdele, nemlig række 1-lageret 57 og række 2-lageret 59. Ved den efterfølgende beskrivelse omtales 20 hver del af den elektroniske lagerenhed 9 som udførende visse funktioner. Det forstås naturligvis af fagfolk inden for teknikken, at hver del af den elektroniske lagerenhed 9 er udvalgt vilkårligt til udførelse af visse funktioner.

Formatlagerdelen 51 af den elektroniske lagerenhed 25 9 anvendes til oplagring af formatinformation, der styrer det format, som datainformationen eller teksttegnene vil stemme overens med. I formatinformationen, som oplagres, indgår der sæt af marginstop, tabulatorstop og afsnit-grænsemarkeringer. Hvert sæt af marginstopinformation, der 30 således er oplagret, indeholder en venstre-grænse og en højre-grænse samt en lodret-position. Der findes 16 sådanne sæt af marginstop, der adresseres i rækkefølge som det omtales i det følgende, idet kun ét sæt aktiveres til et vilkårligt tidspunkt. De aktiverede marginstop er inde-35 holdt i et ikke vist register og afgrænser markøren til positioner mellem stoppene.

O

12 144576

Som omtalt ovenfor er tabulatorinformationen også oplagret i formatlageret 51. Der må være oplagret to sæt tabulatorinformation, nemlig en indgangstabulatorindstilling og en udgangstabulatorindstilling. Kort sagt frem-5 bringes indgangstabulatorindstillingen af operatøren, der bestemmer tabulatorstop ved forud fastsatte vandrette positioner af visningen i hovedsagen på samme måde som indstillingen af tabulatorstop på en skrivemaskine. Der indstilles således tabulatorstop ved anbringelse af visnings-10 markøren ved en ønsket stopspalte på visningen, hvilket ikke er vist på tegningen, og påvirkning af tabulatorindstillingstangenten på funktionstastaturen 17B, se fig. 2.

Hvert af indgangstabulatorstoppene oplagres i formatlageret 51 i form af flag-bits, idet der findes en flag-bit-15 -position for hver vandret position på en linie af vis ningen.

Udgangstabulatorstoppene anvendes til styring af udgangsskriveren. Disse tabulatorstop svarer entydigt til indgangstabulatorstoppene og svarer endvidere til hvert 20 venstre-margin-stop, som er oplagret i formatlageret. Ek sempelvis indeholder hvert af de 16 sæt af marginstopinformation venstre-grænser, idet der findes 16 tilsvarende udgangstabulatorstopindstillinger i formatlageret 51. Foruden de 16 udgangstabulatorstop svarende til venstre-mar-25 gin-stopinformationen, vil der findes et antal udgangsta bulatorstop svarende til indgangstabulatorstoppene. Udgangstabulatorstoppene har også form af flag-bits, som svarer til hver vandret position på en skreven linie.

I formatlageret 51 er der også oplagret særlig af-30 snitformatstyringsinformation. Denne information er i form af afsnitsmærker oplagret til venstre for hver linie af tekstinformation, der svarer til indledningen af et afsnit.

Da et afsnit kan indledes på en vilkårlig linie i overensstemmelse med operatørens ønsker og informationsindholdet, 35 er det nødvendigt at have et antal formatlagerpositioner svarende til antallet af informationslinier, som kan op-

O

13 144576 lagres i sidelageret 53, til oplagring af afsnitsmærker. Afsnitsmærkerne oplagres, når operatøren anbringer markøren på den ønskede linie og nedtrykker "afsnit"-tangenten. En nedtrykning af "afsnit"-tangenten bevirker så-5 ledes, at et afsnitsmærke kun oplagres i formatlageret 51 ved en linieadresse svarende til markeringslinieadressen, hvis et sådant mærke ikke tidligere er oplagret her. Hvis et afsnitsmærke tidligere er oplageret, vil en nedtrykning af "afsnit"-tangenten bevirke, at det fjernes. Des-10 uden kan en ikke vist "markør-retur"-tangent, der er an bragt på en tegntastatur 15, se fig. 2, anvendes til at bringe markøren til at bevæge sig til det venstre stop, til en indeksposition én linie nedad og til at forårsage en oplagring af afsnitsmærket ved en position i formatla-15 geret 51 svarende til indekslinien. Gentagne operationer bevirker oplagring af blanke linier.

Ved den umiddelbart ovenfor givne beskrivelse er den type information, som oplagres i formatlageret 51, omtalt.

Den efterfølgende beskrivelse vedrører den type information, 20 som oplagres i sidelageret 53, i række 1-lageret 57, i række 2-lageret 59 og i arbejdslageret 55.

Sidelageret 53 anvendes til oplagring af teksttegn, og det er således opbygget, at det entydigt svarer til en side med informationsindhold. Dette vil sige, at sidelageret 25 består af et antal linier af lagre, af hvilke hver lager linie består af et antal særskilte positioner, som er i stand til at oplagre et tegn. Det maksimale antal tegn, der kan oplagres indenfor en lagerlinie, svarer til den maksimale sidebredde, som ønskes. Hver tegnposition i side-30 lageret er anbragt ved en særlig koordinatposition. Eksem pelvis kan det femte tegn, som optræder i den femte linie i sidelageret 53 have en X-koordinatposition på fem svarende til den kendsgerning, at det er det femte tegn på linien, og en Y-koordinatposition på fem svarende til den 35 kendsgerning, at det befinder sig på den femte linie. Den særlige position er betegnet med X 61. Som det fremgår af det følgende, svarer sidelageret 53 entydigt til den viste information.

O

14 144576 Række 1-lageret 57 og række 2-lageret 59 indeholder hver en enkelt oplagringslinie med et antal tegn svarende til antallet af tegn på en linie i sidelageret 53. Disse lagre anvendes til foreløbig oplagring af tegn fra side-5 lageret under visse styreoperationer.

Arbejdslageret 55 består af et antal lagerpositioner til oplagring af særlige værdier, der kræves ved udførelse af dataredigerings- og -formatstyringsfunktionerne. Eksempler på den information, som er oplagret i arbejdslageret, 10 er: Den aktive margingruppe, der bestemmes af operatøren, adskillige interne betingelser, der indstilles og afprøves under tegnbevægelsesoperationer, en udgangslageradresse samt forskellige andre faktorer som omtales i det følgende.

Som omtalt ovenfor i forbindelse med fig. 1 kan der 15 indføres datainformation og styreinformation i den elektro niske lagerenhed 9 ved hjælp af et tastaturorgan eller et indgangsorgan. Datatastaturen 15 og funktionstastaturen 17 indfører begge datainformation og styreinformation i indgangsregisteret 65. Indgangsorganet 13 indfører også både 20 data- og styreinformation i indgangsregisteret 65. Visse styreinformationer, såsom modus-information og markørplacering- information, overføres direkte fra funktionstastaturen 17 til styreenheden 23. Datainformation og formatstyreinformation overføres fra indgangsregisteret 65 til 25 oplagringsregisteret 71. Den information, der er anbragt i oplagringsregisteret 71, overføres til en særlig plads i den elektroniske lagerenhed 9, som angives af oplagringsadresseregisteret 73.

Når det ønskes at udlæse information fra den elek-30 troniske lagerenhed 9, portstyres information ved den adres se, der angives af oplagringsadresseregisteret 73, fra den elektroniske lagerenhed til oplagringsregisteret 71. Derefter kan informationen i oplagringsregisteret 71 tilbageføres til den elektroniske lagerenhed 9 på denne samme 35 lagerplads eller på en anden lagerplads i overensstemmelse med informationsindholdet i oplagringsadresseregisteret 73.

15

O

U6576

Desuden kan informationen i oplagringsregisteret 71 ledes til sammenligningskredsløbet 75, som er afhængigt af styreenheden 23, til sammenligning af informationsindholdet i oplagringsregisteret 71 og informationsindholdet i oplag-5 ringsadresseregisteret 73. Sammenligningskredsløbet 75 in dikerer dernæst over for styreenheden 23, hvornår dataerne i oplagringsregisteret 71 er de samme som dataerne i oplagringsadresseregisteret 73. Afkodningskredsløbet 77 er virksomt til afkodning af tegnene i oplagringsregisteret 10 71 og til tilførsel af forud fastsatte udgangssignaler for forud fastsatte tegn til styreenheden 23.

Tegnene i oplagringsregisteret 71 kan også portstyres ind i adressetællerne 79-83 under styring af et portstyresignal, som tilføres af styreenheden 23. Den information, 15 der er oplagret i adressetællerne 79-83, kan derefter port styres tilbage til oplagringsadresseregisteret 73.

Information, der er anbragt i oplagringsregisteret 71, sendes også til visning&styreorganet 37, skriveren 85 og et sekundærmediumoptegnelsesorgan 87 under styring af pas-20 sende portstyreimpulser, som tilføres af styreenheden 23.

Information, der sendes til visningsstyreorganet 37, anvendes af dette organ til styring af informationsvisningen og de herpå viste tegn som omtalt ovenfor i forbindelse med fig. 1, og som det omtales nærmere i det følgende. Information, 25 der portstyres til skriveren 85, anvendes til at bringe skriveren til at trykke de således sendte informationstegn eller til automatisk at udføre en styreoperation i overensstemmelse med de styretegn, som sendes til skriveren 85.

Denne operation omtales ligeledes i det følgende. På samme 30 måde kan informationstegn sendes til sekundærmediumopteg- nelsesorganet 87 således, at de kan optegnes på det sekundære medium.

16

O

U4576

Markørstyring

Idet der igen henvises til fig. 1 bemærkes det, at det tidligere er omtalt, hvorledes operatøren varierer 5 placeringen af markøren 19 på visningsorganet 11 ved be

tjening af styreorganer på markørstyretastaturen 17A. Det er yderligere omtalt, hvorledes markøren kan bevæges opad eller nedad eller til venstre eller højre, én tegnposition ad gangen, eller kan bevæges flere tegnpositioner med en 10 afsøgningshastighed, som kan indstilles af operatøren. I

det følgende omtales detaljeret virkemåden for markørstyreenheden 21, der er afhængig af funktionstastaturen 17A til udøvelse af styringen af markørpositionen.

Fig. 4a viser de logiske markørafsøgningshastigheds-15 -styreorgan og det logiske markør-lodret-placeringsorgan.

Det logiske markørafsøgningshastighed-styreorgan består af en højfrekvensoscillator 101 med variabel frekvens og en lavfrekvens oscillator 103 med variabel frekvens. Frekvensen af hver af oscillatorerne styres af et operatørstyre-20 organ 104a og 104b, der er anbragt på markørstyretastaturen 17A, se fig. 2. Når operatøren ønsker at udføre en bevægelse af markeringen mod højre eller mod venstre, nedtrykkes den tilsvarende "markør højre"-, "markør venstre"- eller ta-bulatorpåvirkningstangentknap, hvorved der tilvejebringes 25 et portåbningssignal til ELLER-porte 104 og/eller 105, hvis udgangssignal tilvejebringer et portåbningssignal til OG-porten 107, hvorved udgangssignalet fra højfrekvensoscillatoren med variabel frekvens portstyres til det logiske markørtaktafkodningsorgan 109. Dette logiske organ 30 tilvejebringer to periodisk optrædende udgangssignaler med indbyrdes faseforskel, hvilke signaler betegnes takt A og takt B, og disse signaler har en taktfrekvens, der er afhængig af betjeningsorganet 104a's indstilling. På samme måde vil ELLER-porten 111 og OG-porten 113, når operatøren 35 nedtrykker en "markørop"- eller "markørned"-tangent, port styreudgangssignalet fra lavfrekvensoscillatoren 103 med 144576

O

17 variabel frekvens til det logiske markørtaktafkodningsorgan 109. Også i dette tilfælde tilvejebringes der to gentagne udgangssignaler med forskellig fase og med en takt, som er afhængig af betjeningsorganet 104b's indstil-5 ling. Markørens vandrette og lodrette afsøgningshastighed kan således indstilles af operatøren til operatørens læsehastighed. Det logiske markørtaktafkodningsorgan 109 sikrer, at takt A-signalet altid optræder forud for takt B-signalet, bortset fra det tilfælde, hvor det indledes 10 ved en tabulatorpåvirkning, i hvilket tilfælde der tilveje bringes en særlig enkelt-cyklus-styring. Organet 109 er også fasestyret sammen med ikke viste lagerstyretaktor-ganer.

Som tidligere omtalt trinfremføres markørpositionen 15 i den retning, som angives af den nedtrykkede tangentknap, én tegnposition eller flere tegnpositioner. En delvis ned-trykning af en vilkårlig af markørbevægelsestangenterne bevirker, at markøren trinfremføres én tegnposition, mens en fuldstændig nedtrykning af tangenten frembringer et 20 hurtigbevægelsessignal, som medfører, at flere tegn afsøges af markøren. Et låsekredsløb 115 tilvejebringer et portstyresignal til tilvejebringelse af en markørtrinfremføring. Låsekredsløbet indstilles med et udgangssignal fra ELLER--porten 116, der er afhængigt af et signal fra OG-porten 25 117, når alle fire markørbevægelsestangenter er tilbage ført til deres uvirksomme tilstand, eller af et signal, der tilføres af OG-porten 118, når hurtig-bevægelsen er udvalgt til takt A-tidspunktet, hvis "ikke spærre"-signalet optræder. Når den ene af markørbevægeIsestangenterne herefter 30 nedtrykkes, bevirker låsekredsløbet 115 i forbindelse med det udgangssignal, der tilvejebringes af den nedtrykkede markørtangent, portstyresignaler til tilvejebringelse af en markørbevægelse. Låsekredsløbet slettes ved takt B-tids-punktet. På denne måde slettes låsekredsløbet sammen med 35 det første takt B-signal efter en delvis nedtrykning af en tangent, således, at en efterfølgende markørbevægelse ikke 144576

O

18 kan foretages, før låsekredsløbet igen er sat ved udløsning af den nedtrykkede tangent, hvorved der tilvejebringes et portstyresignal ved OG-porten 117.

Hvis en tangent nedtrykkes fuldstændig, vil signalet 5 fra OG-porten 118 tilslutte fremføringslåsekredsløbet 115 ved hvert takt A-signal, indtil enten hurtigbevægelsessignalet eller "ikke spærre"-signalet fjernes ved tangentudløsning. "Ikke spærre"-signalet tilføres, når låsekredsløbet 119 befinder sig i slettet tilstand. Dette låsekreds-10 løb sættes under en hurtigbevægelsesoperation med et signal fra OG-porten 120 ved takt B-tidspunktet, når ELLER-porten 121 tilvejebringer et signal, der indikerer en stoptilstand. ELLER-porten 121 er afhængigt af OG-porte 122 og 123, der tilvejebringer et udgangssignal til at sætte låsekredsløbet 15 119, når markøren når henholdsvis den venstre eller den højre margin. Ved fuldstændig nedtrykket "markør venstre"-tangent eller "markør højre"-tangent bringes markøren således til at trinfremføres hen over linien i den retning, der angives af den nedtrykkede tangent, indtil marginstoppet nås. På samme 20 måde tilvejebringer OG-porten 125 et signal til låsekreds løbet 119, når markøren adresserer en linie, der indeholder et afsnitsmærke, samtidig med at den bevæger sig ved hurtigbevægelse. ELLER-porten 127 tilvejebringer et udgangssignal, der er karakteristisk for en markør-op-bevægelse eller en 25 markør-ned-bevægelse, som portstyres sammen med afsnits mærkesignalet. På denne måde vil markøren hurtigt glide opad eller nedad på siden, indtil der nås en linie, som indeholder et afsnitsmærke. Ved dette tidspunkt standser markørbevægelsen. Derefter må operatøren med henblik på at bringe 30 markøren til at fortsætte sin bevægelse udløse den nedtryk kede "markør op"-tangent eller "markør ned"-tangent, hvorved låsekredsløbene 115 og 119 bringes til henholdsvis at sættes og at slettes med et portstyresignal, som tilføres af OG-porten 117, hvorefter tangenten nedtrykkes.

35 Det logiske markør-lodret-placeringsstyreorgan består af en tæller 129, der opretholder en tælleværdi svarende 19

O

1U576 til det linieantal, hvormed markøren er adresseret i den ikke viste sideoplagringsenhed. Når "markør ned"-tangenten nedtrykkes, eller når der tilvejebringes et signal af det logiske markør-vandret-placeringsstyreorgan til indikering 5 af, at markøren skal bevæges nedad, tilvejebringer ELLER- -porten 131 et udgangssignal til OG-porten 133. På samme måde tilvejebringer ELLER-porten 135, når "markør op"--tangenten nedtrykkes eller når det logiske markør-vandret--placeringsstyreorgan frembringer et "markør op"-signal, 10 et udgangsportstyresignal til OG-porten 137. Udgangssig nalet fra tælleren 129 føres til afkodningskredsløbet 139, der frembringer en række udgangssignaler, som indikerer den relative position af markøren i forhold til sidens overkant og underkant. Dette vil sige, at der tilvejebringes et 15 signal, som indikerer, at markøren er anbragt ved den øverste linie af oplagringssiden, på den nederste linie af oplagringssiden, eller at den ikke er anbragt på nogen af disse linier. Det signal, der indikerer, at markøren ikke befinder sig på den øverste linie, frembringes af OG-porten 137, 20 mens det signal, der indikerer, at markøren ikke befinder sig på den nederste linie, tilvejebringes af OG-porten 133.

Idet det antages, at markøren ikke befinder sig på den yderste eller den nederste linie, når "markør op"-tangenten nedtrykkes, ses det, at OG-porten 137 vil frembringe et minus 25 1-udgangssignal, når takt A-signalet optræder. På samme måde frembringes der et plus 1-udgangssignal af OG-porten 133. Udgangssignalet fra OG-portene 133 og 137 vil bevirke en trinvis opad eller nedadtælling af markør-lodret-positions-tælleren 129. På denne måde vil markør-lodret-positionstæl-30 leren opretholde en tælleværdi, der er karakteristisk for markørens position, som ændres ved nedtrykning af en tangentknap eller ved signaler, der frembringes af det logiske vandret-markør-placeringsstyreorgan, hvilket omtales nærmere i det følgende.

35 Fig. 4b viser det logiske markør-vandret-placerings- styreorgan. Dette logiske organ svarer til det logiske lod-ret-placeringsstyreorgan, idet en markør-vandret-positions- 0 20 144576 tæller 143 tælles opad eller nedad, når markøren bevæger sig mod venstre eller mod højre. Der er yderligere tilføjet logiske styreorganer til tabulatoroperationer og til marginstoperkendelse.

5 Markør-vandret-positionstælleren 143 trinfremføres et trin i overensstemmelse med de signaler, som tilføres af ELLER-porten 145. Når "markør højre"-tangenten nedtrykkes, frembringer OG-porten 147 et udgangssignal, så længe mar-kør-vandret-positionen ikke er lig med det højre margin-10 stop. På tilsvarende måde frembringer OG-porten 149 et minus 1-udgangssignal, når "markør venstre"-tangentknappen nedtrykkes, så længe den venstre marginposition ikke er nået, med henblik på trinvis formindskelse af tællerværdien med en. Både OG-porten 147 og OG-porten 149 port-15 styres af fremføringssignalet, der slettes ved partielle tangentnedtrykninger for enkelttrinfremføring sammen med takt B-signalet, og som cyklisk tilsluttes med henblik på flerdobbelt trinfremføring af markøren, indtil margin-positionen er nået som omtalt ovenfor.

20 Det aktive venstre-margin-stop er oplagret i venstre- -margin-stop-registeret 151, og det aktive højre-margin--stop er oplagret i højre-margin-stop-registeret 153. Sammenligningskredsløb 155 og 157 tilvejebringer udgangssignaler, som indikerer den relative placering af markøren i 25 forhold til deres respektive marginstop. Når markøren når det højre marginstop som følge af nedtrykningen af "markør højre"-tangenten og ikke er beliggende forneden på siden, tilvejebringer OG-porten 159 et portstyresignal til OG--porten 161, som herved portstyrer indholdet af venstre-30 -margin-registeret til markør-vandret-positionstælleren 143. Desuden tilvejebringer OG-porten 159 et udgangssignal til markør-lodret-positionstælleren 129 for at bringe denne til at fremføres ét trin, hvorved markøren bevæges ned ad siden. Når markøren er anbragt ved den højre margin, og 35 "markør højre"-tangentknappen nedtrykkes, bevæger den sig således til den venstre margin i den næste linie, som ligger 144576

O

21 umiddelbart nedenfor. På samme måde tilvejebringer OG-porten 163, når "markør venstre"-tangenten nedtrykkes, og markør-vandret-positionen er lig med det venstre marginstop, et udgangssignal til OG-porten 165, hvorved 5 det højre marginstop portstyres ind i markør-vandret-po- sitionstælleren 143. Desuden tilvejebringer OG-porten 163 et udgangssignal til markør-lodret-positionstælleren, hvilket signal bevirker, at denne fremføres ét trin, hvorved markøren bevæges op ad siden.

10 Yderligere en vandret-markør-positionsstyring ud føres under anvendelse af den ikke viste tabulatortangent, som er anbragt på datatastaturen 15. En nedtrykning af denne tangent bevirker, at markøren fremføres til en vandret--position, der er bestemt af et tabulatorstop, som er inde-15 holdt i formatlageret 51. Tabulatorstop sættes indlednings vis i formatlageret 51 ved placering af markøren på den ønskede vandret-position og ved herefter at nedtrykke "sæt tab"-tangenten på funktionstastaturen 17B. En nedtrykning af "sæt tab"-tangenten bevirker, at ELLER-porten 167 20 frembringer et udgangssignal til OG-porten 169, hvorved ind holdet af markør-vandret-positionstælleren 143 portstyres til Xl-tælleren 79. Til samme tidspunkt bevirker formatstyreenheden 25 en portstyring af lodret-adressen for formatlageret 51 ind i Yl-tælleren 81. Indholdet af Xl-tælle-25 ren 79 og Yl-tælleren 81 overføres derefter til oplagrings adresseregisteret 73, hvilket bevirker, at den tegnposition i formatlageret 51, som svarer til markørens vandret-position, adresseres. En nedtrykning af "sæt tab"-tangenten bevirker også, at en bit portstyres af OG-porten 171 til 30 ELLER-porten 173 og herefter portstyres ind i oplagrings registeret 71. Denne bit, der svarer til en tabulatorposition, oplagres derefter i et formatlager ved den adresse, som angives af oplagringsadresseregisteret 73. På samme måde tilvejebringer en nedtrykning af "slet tab"-tangenten 35 på funktionstastaturen 17B et portstyresignal til ELLER- -porten 167, hvorved oplagringsadresseregisteret 73 port-

O

22 144576 styres med indholdet af markør-vandret-positionstælleren og formatlager-lodret-positionen. Endvidere portstyres OG-porten 175 med et "ingen bit"-signal, der overføres til oplagringsregisteret 71 og derefter indskrives i for-5 matlageret 51 på den angivne plads. På denne måde sker der enten en sætning eller en sletning af tabulatorbits ved markørpositonen, når "sæt tab"-tangenten eller "slet tab"--tangenten nedtrykkes.

Når først de ønskede tabulatorbits er sat i format-10 lageret 51, bevirker en nedtrykning af tabulatortangenten, at markør-vandret-positionstælleren 143 trinfremføres, indtil et tabulatorstop nås. På denne måde bevirker en nedtrykning af tabulatortangenten på datatastaturen 15, at markøren antager en vandret-position, der er lig med posi-15 tionen af det tabulatorstop, som er beliggende umiddelbart til højre for markøren. En nedtrykning af tabulatortangenten tilvejebringer et portstyresignal til ELLER-porten 167 på en måde, der svarer til, hvad der ovenfor er beskrevet i forbindelse med "sæt tab"-tangenten og "slet tab"-tangenten.

20 Udgangssignalet fra den åbningsstyrede OG-port 169 bevir ker sammen med et signal, der tilvejebringes af formatstyreenheden 25, at oplagringsadresseregisteret adresserer formatlageret 51 ved en position, som svarer til markør-vandret--positionstælleren. Derefter læses formatlageret på denne 25 plads ind i oplagringsregisteret 71, og herefter sker der en afkodning ved hjælp af afkodningskredsløbet 77 til indi-kering af, hvorvidt denne position indeholder et tabulatorstop eller ikke indeholder noget tabulatorstop. Idet det antages, at den ikke indeholder noget tabulatorstop, føres 30 udgangssignalet fra afkodningskredsløbet til ELLER-porten 177, der frembringer et udgangsportstyresignal til OG-porten 179. Så længe markør-vandret-positionen ikke er lig med beliggenheden af det højre marginstop, og så længe portstyresignalet tilvejebringes, frembringer OG-porten 35 179 et plus 1-udgangssignal, da tabulatortangenten er blevet nedtrykket. Dette udgangssignal føres til ELLER-porten 145

O

23 144576 og derfra til markør-vandret-positionstaalleren, som fremtælles med +1. Det fremtællede tælleindhold i markør--vandret-positionstælleren portstyres dernæst ved hjælp af takt B-signalet til OG-porten 169, og operationen fort-5 sætter, indtil der detekteres et tabulatorstop af afkod ningskredsløbet 77. Når tabulatorstoppet således er detek-teret, fjernes portstyresignalet fra ELLER-porten 177, og operationen ophører. På denne måde føres markøren ved en tabuleringsvirkning til en position svarende til beliggen-10 heden af tabulatorstoppet i formatlageret 51.

Hvis markør-vandret-positionstælleren er lig med en tabulatorstop-position, når tabulatortangenten nedtrykkes, portstyrer et "første tabulator"-signal ELLER-porten 177 til tilvejebringelse af en fremtælling markør-vandret- 15 -positionstælleren. Dette "første tabulator"-signal slettes sammen med den første markørfremtælling ved hjælp af et ikke vist logisk organ og forbliver slettet, indtil tabulatortangenten tilbageføres.

Sammenfattende kan det anføres, at markør-lodret-20 -positionstælleren 129 i fig. 4a og markør-vandret-posi- tionstælleren 143 fastholder markørens lodrette og vandrette position. Disse positioner svarer til en særlig sideoplagringsposition i sideoplagringsenheden 53. Tællerne frem-tælles eller tilbagetælles trinvis ved hjælp af styre-25 tangenter, der er anbragt på tastaturen 17A i fig. 2. Det bemærkes, at de ikke viste lagerstyreorganer, der er nødvendige til udøvelse af oplagringscyklerne, selvsagt anvendes i forbindelse med de ovenfor omtalte tabulatoroperationer .

30

Formatstyring.

Idet der endnu engang henvises til fig. 3, ses det, at den umiddelbart ovenfor givne beskrivelse omhandler vir-35 kemåden af markørstyreenheden 21 i forhold til det viste blokdiagram for dataformatstyring- og -redigeringsanlægget.

O

24 144576 I det følgende omtales virkemåden af formatstyreenheden 25. Formatstyreenheden er afhængig af tangenter på funktionstastaturen 17B til udøvelse af oplagringen og formatstyringen af information i formatlageret 51 og til udøvel-5 se af genudtagningen fra formatlageret 51. Som omtalt oven for består den information, der er oplagret i formatlageret 51, af indgangstabulatorstop-information, afsnitsbestemmelsesinformation, marginstopinformation og udgangstabulator-stop-information.

10 Virkemåden for formatstyreenheden 25 ved oplagring, udløsning og anvendelse af indgangstabulatorinformation er omtalt ovenfor i forbindelse med markørstyreenheden. Som tidligere omtalt bevirkes der endvidere en oplagring af særlige tegn, der bestemmer begyndelsen af et afsnit, når 15 operatøren anbringer markøren på den ønskede linie og her ved adresserer en tilsvarende linie i sidelageret, hvorefter han nedtrykker "afsnit"-tangenten. Tangentnedtrykningen bevirker, at XI-tælleren 79 portstyres med linieformat-lager-positionen, og at Yl-tælleren portstyres med markøradres-20 sens lodret-position. Derefter indlæses indholdet af den adresserede plads i oplagringsregisteret 71 og afkodes derefter ved hjælp af afkodningskredsløbet 77 til bestemmelse af, hvorvidt et afsnitsmærke allerede var anbragt på den pågældende plads. Hvis intet afsnitsmærke var således placeret, 25 tilvejebringer formatstyreenheden 25 et særligt afsnits tegn til oplagringsregisteret 71, og derefter portstyres indholdet af oplagringsregisteret 71 ind på den adresseret formatlagerplads. Hvis afkodningskredsløbet 77 indikerer, at der tidligere eksisterede et afsnitsmærke på adresse-30 pladsen, bevirker formatstyreenheden, at et blankt tegn åb ningsstyres ind i oplagringsregisteret 71 og derefter ind på den adresserede formatlagerplads. På denne måde bevirker nedtrykningen af afsnitstangenten, at der oplagres et afsnitsmærke på den adresserede linieplads, hvis der ikke tid-35 ligere eksisterede et sådant mærke. Hvis der tidligere ek sisterede et sådant mærke, fjernes det.

O

25 144576 I det følgende omtales virkemåden af formatstyreenheden 25, når der oplagres marginstopinformation i formatlagerenheden 51, og når denne information derefter genudtages fra formatlagerenheden 51. Omtalen sker i form af 5 et tilstandsdiagram, der betegner en række operationer.

Det forstås af fagfolk inden for teknikken, at den række operationer, der således bestemmes, let kan udføres under anvendelse af logiske blokke svarende til dem, der er beskrevet i forbindelse med fig. 4a og 4b. Da marginoplag-10 ringsoperationen og andre operationer, såsom tekstindhold- -styreoperationer, der beskrives i det følgende, imidlertid forudsætter mange elementaroperationer og -afgørelser, der må udføres i rækkefølge, kan beskrivelsen af disse operationer bedst ske ved angivelse af et tilstandsdiagram.

15 Der henvises i det følgende til både fig. 3 og fig. 5a og 5b, idet det forstås, at der ved omtalen af maskindele henvises til fig. 3, mens der ved omtalen af en række af operationer henvises til fig. 5.

Som tidligere omtalt indeholder formatlageret 51 20 seksten sæt marginstopinformation, af hvilke hvert sæt indeholder en venstre grænse, en højre grænse og en lodret--position. Med henblik på at oplagre marginstopinformation er det nødvendigt at danne tilgang til formatlagerposi-tioner, som er indrettet til at indeholde marginstopinfor-25 mationen, og dernæst at oplagre marginstopinformationen.

Dernæst kan den således oplagrede marginstopinformation genudtages til styring af markeringens placering som det er omtalt ovenfor, og til styring af placeringen af teksttegn, som det forklares i det følgende.

30 Med henblik på at oplagre marginstopinformation ned trykker operatøren "start"-tangenten på funktionstasta-turen 17B. Dette bevirker, at den første gruppe lagerpositioner i formatlageret 51, som er indrettet til oplagring af marginindstillingsinformation, adresseres. Et sæt 35 indikatorlamper 201, der er vist i fig. 2, indikerer, at en første margingruppe er adresseret. Derefter kan den anden,

O

26 144576 tredie etc. margingruppe i rækkefølge adresseres ved ned-trykning af "fremfør"-tangenten på funktionstastaturen 17B.

På tilsvarende måde kan marginadressen formindskes trinvis ved nedtrykning af "tilbage"-tangenten. Under henvisning 5 til fig. 5a ses det, at en nedtrykning "start"-, "frem- før"- eller "tilbage"-tangenten på funktionstastaturen 17B i fig. 2 bevirker, at det aktive marg.ingruppetal, som indeholdes i arbejdslageret 55 i fig. 3 portstyres ind i Xl-tæl-leren 79 i fig. 3. Denne operation er betegnet med blokken 10 203. Under driften portstyrer formatstyreenheden 25 i fig. 3 adressen for den placering i arbejdslageret 55, der indeholder det aktive margingruppenummer, ind i oplagringsadresseregisteret 73. Derefter bevirker oplagringsadresseregisteret 73 portstyringen af indholdet af den adresserede 15 lagerposition i arbejdslageret ind i oplagringsregisteret 71.

Dernæst overføres indholdet af oplagringsregisteret 71 til Xl-tælleren.

Idet der igen henvises til fig. 5a ses det, at der, når først det aktive margingruppetal er blevet oplagret i 20 Xl-tælleren, udføres en test som indikeret ved blokken 205 til bestemmelse af, hvorvidt starttangenten er blevet nedtrykket. Hvis starttangenten er blevet nedtrykket, sættes Xl-tælleren til 1, som det er antydet ved blokken 207. Derefter eksempleres "tilbage"-tangenten, som det er antydet 25 ved blokken 209, til bestemmelse af, hvorvidt den var ned trykket. Hvis "tilbage,r-tangenten var nedtrykket, udføres der en test, som det er antydet ved blokken 211, til bestemmelse af, hvorvidt Xl-tælleren var lig med 1. Hvis XI--tælleren er lig med 1, vil der herefter ikke blive udført 30 nogen yderligere tilbagetælling af Xl-tælleren, da 1 er den laveste position, som kan nås. Denne test udføres ved portstyring af indholdet af Xl-tælleren 79 ind i oplagringsadresseregisteret 73 og ved derefter at portstyre indholdet af oplagringsadresseregisteret 73 til sammenligningskredsløbet 35 75. Sammenligningskredsløbet 75 sammenligner det signal,

O

27 144576 der således er portstyret hertil, med et signal, der er portstyret hertil fra formatstyreenheden 25. Hvis indholdet af Xl-tælleren ikke er lig med 1, tilbagetælles tællerværdien med 3 som antydet ved blokken 213.

5 Dette bevirker, at tælleren indeholder adressen for det venstre marginstop i den næste lavere gruppe af stop.

Det er nødvendigt at udføre en tilbagetælling på 3 med henblik på altid at adressere den første lagerplads i gruppen på 3 lagerpladser. Dernæst eksempleres "frem-10 før"-tangenten, som det er antydet ved blokken 215, og hvis den var nedtrykket, udføres der en test til bestemmelse af, hvorvidt Xl-tælleren var lig med 46. Dette vil indikere, at den sidste gruppe af marginstopinformation blev eksempleret, og da en yderligere fremføring ikke 15 kan udføres, vil tælleren beholde sin tælleværdi. Hvis

Xl-tælleren ikke var lig med 46, som det er antydet ved blokken 217, vil Xl-tælleren blive fremtællet 3 trin, som det er antydet ved blokken 219.

Sammenfattende kan det anføres, at det aktive mar-20 gingruppetal, når "start"-tangenten, "tilbage"-tangenten eller "fremfør"-tangenten nedtrykkes, portstyres fra arbejdslagerenheden ind i Xl-tælleren. Hvis det var "start"--tangenten, der blev nedtrykket, sættes Xl-tælleren til 1.

Hvis "tilbage"-tangenten nedtrykkes, tilbagetælles Xl-tæl-25 leren med 3, medmindre den adresserer det første margin- gruppetal. Hvis "fremfør"-tangenten blev nedtrykket, frem-tælles Xl-tælleren med 3, medmindre den allerede adresserede det sidste margingruppetal. I alle tilfælde oplagres det tal, der således indeholdes i Xl-tælleren, herefter på 30 den arbejdslagerplads, der i forvejen er bestemt til at indeholde det aktive margingruppetal, som det er antydet ved blokken 221. Denne operation udføres ved portstyring af indholdet af Xl-tælleren ind i oplagringsadresseregisteret 73 og ved dernæst at portstyre indholdet af oplag-35 ringsadresseregisteret 73 ind i oplagringsregisteret 71.

Herefter portstyres oplagringsadresseregisteret 73 med den position i arbejdslageret 55, der i forvejen er bestemt

O

28 144576 til at indeholde det aktive gruppetal. Oplagringsadresseregisteret 73 udfører dernæst adresseringen af denne lagerplads, og informationsindholdet af oplagringsregisteret 71 overføres hertil.

5 Når først indholdet af Xl-tælleren, som indikerer den aktive margingruppe, er blevet anbragt i arbejdslageret, portstyres formatlageradressen ind i Yl-tælleren, og indholdet af formatlageret, som er antydet ved XI- og Yl--tællerne, læses. Til dette tidspunkt vil XI- og Yl-tæl-10 lerne adressere venstre-margin-stop-Lnformationen for den aktiverede margingruppe i formatlageret 51. Disse operationer er betegnet med blokken 223. Derefter sættes mar-kør-vandret-positionstælleren og venstre-margin-stop-re-gisteret, så at de er lig med venstre-margin-informationen, 15 som det er antydet ved blokken 225. Dette sker ved port styring af venstre-margin-informationen, som er anbragt i oplagringsregisteret 71, ind i markør-vandret-positions-tælleren 143 og venstre-margin-stop-registeret 51, som er omtalt i forbindelse med fig. 4. Dernæst fremtælles XI-20 -tælleren, som det er antydet ved blokken 226, ét trin således, at den adresserer højre-margin-stop-informationen i gruppen af margininformation, og denne information læses fra formatlageret og oplagres i højre-margin-stop-registeret 153 i fig. 4b. Derefter fremtælles Xl-tælleren, som 25 angivet ved blokken 227, og lodret-stop-informationen læses. Som angivet ved blokken 228 sammenlignes lodret--stop-informationen for at se, om den er lig med en særlig kode. Hvis den er lig med den særlige kode, der indikerer, at der ikke er oplagret noget lodret stop, standser 30 organet som antydet ved blokken 230. Hvis det lodrette stop ikke er lig med en særlig kode, indstilles værdien af markør- lodret-positionstælleren således, at den bliver lig med lodret-stop-informationen, som det er antydet ved blokken 229, og apparatet standser herefter, som det er antydet 35 ved blokken 230.

O

29 144576

Sammenfattende kan det anføres, at en nedtrykning af "start"-, "tilbage"- eller "fremfør"-tangenten bevirker, at en gruppe margin-stop-information adresseres og således aktiveres. Den aktiverede gruppe af margin--stop-information anvendes derefter til udførelse af placeringen af stopinformationen i venstre- og højre-margin--registeret og til udførelse af placeringen af markeringen i nærheden af det aktiverede venstre marginstop ved en lodret-position, der bestemmes af det aktiverede lodret--stop.

Fig. 5b viser den operation, der udføres af den i fig. 3 viste formatstyreenhed 25, når den udfører oplagringen af margin-stop-information på den plads i formatlageret, som er angivet ved den aktiverede gruppe af mar-gin-stop-information. Tidligere oplagrede marginstop, der er anbragt i formatlageret 51 ved den adresse, der angives ved det aktiverede gruppetal, kan slettes ved nedtrykning af "slet alle stop"-tangenten på funktionstastaturen 17B. Et nyt venstre-margin-stop, højre-margin-stop 9 fi eller lodret-stop som bestemt af markørpositionen kan oplagres i formatlageret 51 på en adresse, der bestemmes af det aktiverede margingruppenummer ved nedtrykning af "sæt venstre stop"-, "sæt højre stop"- eller "sæt lodret stop"-tangenten, der er anbragt på funktionstastaturen 25 17B.

En nedtrykning af den ene af "sæt stop"-tangenterne eller "slet alle stop"-tangenten bevirker, at det aktive margin-gruppe-tal portstyres fra arbejdslageret ind i XI-tælleren og bevirker, at lodret-position-adressen i 30 formatlageret portstyres ind i Yl-tælleren, som det er antydet ved blokken 233. Derefter læses som angivet ved blokken 235 indholdet af formatlageret på den adresse, som er angivet ved Yl- og Xl-tælleren. Hvis "slet alle stop"-tangenten blev nedtrykket, som det er antydet ved 35 blokken 237, indskrives der et blankt tegn på venstre- -margin-stop-positionen til den adresse, der er angivet 0 U4576 30 af Yl- og Xl-tælleren, og udgangs-tabulator-flag-bitten slettes, som det er angivet ved blokken 239. Herefter fremtælles Xl-tælleren ét trin og et blankt tegn indskrives på de højre margin-stop-positioner i format-5 lageret, som er angivet ved den nu fremtællede Xl-tæller og Yl-tæller. Dernæst fremtælles Xl-tælleren igen ét trin, som det er angivet ved blokken 241, og den særlige kode skrives på de lodret-stop-positioner i formatlageret, der angives ved Yl- og Xl-tællerne, som det er antydet 10 ved blokken 243. Desuden slettes venstre- og højre-margin- -stop-registrene i fig. 4b. Herefter standser apparatet som antydet ved blokken 245.

Hvis den nedtrykkede tangentknap var "sæt venstre stop"-tangenten, ville operationen fortsætte fra blok-15 kén 237 til blokken 247, hvorpå der ville blive udført en test til bestemmelse af, om "sæt venstre stop"-tangen-ten var nedtrykket. Derefter indskrives markør-vandret--positionstælleren på venstre-margin-stop-positionerne i den formatlagerposition, som bestemmes af Yl- og Xl-tæl-20 lerne og i venstre—margin-stop-registeret, som det er angivet ved blokken 249, og apparatet standser dernæst.

Hvis "sæt højre stop"-tangenten blev nedtrykket, ville operationen fortsætte fra blokken 247 til blokken 251 og derfra til blokken 253 til udførelse af den operation, der 25 består i en fremtælling af Xl-tælleren ét trin og der efter oplagring af indholdet af markør-vandret-positions-tælleren i de højre-margin-stop-positioner i formatlageret, som bestemmes ved Yl- og Xl-tællerne og i højre-mar-gin-stop-registeret. Hvis "sæt lodret stop"-tangenten blev 30 nedtrykket, ville operationen fortsætte fra blokken 251 til blokken 255, hvorpå Xl-tælleren ville blive fremtællet to trin, og indholdet af markør-lodret-positions-tælleren ville blive indskrevet på de lodret-stop-positioner i format lageret, der bestemmes af Yl- og Xl-tæl-35 lerne. Derefter ville apparatet standse, som det er an tydet ved blokken 245.

O

31 144576

Hvis operatøren ønsker at oplagre et antal grupper af margin-stop-information, kan han herefter nedtrykke "fremfør"- eller "tilbage"-tangenterne på funktionstastaturen 17B, hvilket medfører, at et nyt aktivt-gruppe-5 -nummer oplagres, og derefter nedtrykke "sæt venstre"-, "-højre-" og "-lodret stop"-tangenterne samt "slet alle stop"-tangenten efter ønske. Der er således oplagret flere marginstop i formatlageret 51 i fig. 3.

Som omtalt anvendes udgangstabulatorstoppene til 10 styring af udgangsskriveren. Venstre-margin-stop-posi- tionerne oplagres sammen med tabulator-stop-informationen i formatlageret og anvendes til bestemmelse af udgangstabulatorstoppene. Den operation, som består i bestemmelse af udgangstabulatorstoppene, er identisk med 15 den operation, som består i bestemmelse af indgangstabula torstoppene, bortset fra at nedtrykningen af både "sæt tab"-tangenten og "sæt venstre stop"-tangenten bevirker oplagringen af en flag-bit, der er repræsentativ for et udgangstabulatorstop ved den position, som bestemmes af 20 vandret-markør-positionen.