DK144416B - Fremgangsmaade til afsaetning af en ildfast masse paa overfladen af vaeggen i en ovn - Google Patents

Description

144416

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til afsætning af en ildfast masse på overfladen af væggen i en ovn, der er opvarmet til mindst 1000°C, under ovnens drift, hvorved man mod den pågældende overflade slynger partikler af mindst é.t oxiderbart materiale, som forbrænder under frigivelse af varme ved at forene sig med oxygen, samt partikler af mindst ét andet materiale, og hvorved man lader de udslyngede partikler af det oxiderbare materiale forbrænde under tilstedeværelse af partiklerne af det andet materiale, idet der anvendes en sådan sammensætning af partiklerne af det oxiderbare materiale og det andet materiale, at der under tilstedeværelsen af den nævnte forbrændingsvarme dannes en sammenhængende, ildfast masse på den nævnte overflade ud fra partiklerne af det oxiderbare materiale og det andet materiale.

Pra beskrivelsen til svensk patent nr. 102.083 kendes en fremgangsmåde af ovennævnte art. Ifølge patentskriftet er det fordelagtigt at anvende ret finkornede materialer men ikke kun mellignende materialer. Det fremgår af det nævnte patentskrift, at det i de fleste tilfælde er fordelagtigt at anvende partikler af oxiderbart materiale med en kornstørrelse på mindre end 0,1 mm og partikler af det andet materiale med en kornstørrelse på mindre end 1 mm.

Efter indgående eksperimentelt forskningsarbejde er det konstateret, at partikelstørrelserne for de to materiale uventet har stor betydning for at opnå en god vedhængning af den ildfaste masse og dermed en god mekanisk modstandsdygtighed og ildfasthed, hvilke egenskaber ellers ikke er tilfredsstillende.

Fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse er således ejendommelig ved, at partiklerne af det oxiderbare materiale og partiklerne af det andet materiale har gennemsnitlige partikelstørrelser på under 10 ym henholdsvis under -300 ym, hvorhos partiklerne af det oxiderbare materiale alle er under 50 ym, og partiklerne af det andet materiale alle er under 500 ym.

Ifølge opfindelsen har det således vist sig, at der opnås en sådan god vedhængning og en god mekanisk modstandsdygtighed og ildfasthed, såfremt partikelstørrelserne for de to materialer er som angivet.

Dette er overraskende på basis af det, der kendes fra det fremdragne svenske patentskrift, hvoraf man på trods af, at der her er tale om angivelser af maksimumstørrelsen for partiklerne, måtte få det indtryk, at disses gennemsnitlige partikelstørrelser ligger i nærheden af 0,17 mm henholdsvis 1 mm.

2 144416

Partiklerne af det andet materiale kan være sammensat således, at de ligeledes undergår nogen oxidering, men i det følgende vil betegnelsen "oxiderbare partikler" for nemheds skyld være forbeholdt partiklerne af det første materiale.

Partiklerne af det andet materiale er fortrinsvis sammensat således, at deres overflader smelter ved varmen fra forbrændingen.

I så tilfælde kan der dannes en meget stærkt sammenhængende masse. Imidlertid er det muligt at sammensætte de nævnte partikler, således at den endelige ildfaste masses kohæsion i det mindste til dels er en følge af en kemisk reaktion og binding mellem de fine oxiderbare partikler og de andre partikler.

Den sammenhængende ildfaste masse og den overflade, på hvilken denne masse dannes, er fortrinsvis sammensat således, at massen hæfter ved overfladen og danner en belægning. Denne betingelse kræves normalt opfyldt i tilfælde af, at fremgangsmåden anvendes til påføring af en ildfast belægning på en ovns udforing. Imidlertid behøver en sådan vedhæftningsevne ikke at være af betydning, f.eks. når opfindelsen anvendes til at danne en ildfast masse, in situ i en samling eller en revne i en ovnvæg, hvor mellemrummet i samlingen eller revnen kan være af en sådan form, at den ildfaste fyldning fastholdes, uden at vedhæftningsevne er nødvendig.

For at gøre fremgangsmåden let anvendelig er det en fordel, at de nævnte oxiderbare og de nævnte andre partikler blandes og slynges mod fladen som en blanding. Herved opnås det mest tilfredsstillende resultat med de færreste vanskeligheder med at påføre de forskellige bestanddele på belægningsområdet.

De fine oxiderbare partikler afbrændes fortrinsvis, medens de er.ensartet fordelt i massen af de andre partikler. For at fremgangsmåden kan foretages på denne måde, bør de fine oxiderbare partiklers og de andre partiklers relative størrelse være således, at de fine oxiderbare partikler vil forblive i det væsentlige regelmæssigt fordelt i hele partikelblandingen, medens blandingen slynges mod fladen. De ønskede resultater kan opnås ved at anvende de i det følgende omtalte foretrukne kornstørrelser for udgangsmaterialet.

Afbrændingen af de fine oxiderbare partikler kan foregå i luft eller anden oxygenholdig blanding. Imidlertid er det fordelag-tigst at lade denne forbrænding foregå i oxygen alene. I ethvert tilfælde er anvendelsen af et oxygenoverskud fordelagtig, dersom der kræves en totalforbrænding af de fine oxiderbare partikler.

Der anvendes fortrinsvis en forbrændingsfremmende gas, fortrinsvis ren oxygen, til at slynge de fine oxiderbare partikler og 3 144416 fortrinsvis også de andre partikler mod vægfladen, der skal belægges; de nævnte partikler bliver med andre ord ført med en strøm af gas, der afgives fra et eller flere rør for derved at sprøjte partiklerne på vægfladen. I dette tilfælde er fremgangsmåden særlig let at udføre og at kontrollere.

De oxiderbare og de nævnte andre partikler er fortrinsvis sammensat således, at den ildfaste masse i det væsentlige er sammensat af i det mindste ét oxid. Ildfaste oxidmasser er det mest tilfredsstillende til de primært tilstræbte formål.

De fine oxiderbare partikler har ifølge opfindelsen fortrins- p vis en specifik overflade på mindst 500 cm /g. Det har således vist sig, at et sådant overfladeareal er af stor fordel for opnåelse af ildfaste belægninger af høj kvalitet. Dette gælder navnlig men ikke udelukkende ved fremstilling af ildfaste oxidbelægninger, hvor der anvendes en blanding af partikler af et brændbart metal eller metalloid med partikler af et eller flere ildfaste oxider, såsom de udgangsmaterialer, der i det følgende er beskrevet som særligt tilfredsstillende .

En særligt god oxidation af et metal og derved en særligt god ildfast masse opnås, når partiklerne af det oxiderbare materiale har en specifik overflade på mindst 3000 cm /g.

Størrelsen af de nævnte andre partikler kan, hvis de skal undergå en smeltning eller en blødgøring, vælges udfra hensynet til graden af smeltningen eller blødgøringen, der ønskes ved en given temperatur og givne hastighedsforhold.

Det er ifølge opfindelsen foretrukket, at mindst 1/3 af vægten af den samlede mængde partikler, som slynges mod overfladen, udgøres af partikler med en partikelstørrelse på over 200 ym, og at mindst 1/4 af vægten af den samlede mængde partikler udgøres af partikler med en størrelse på under 100 ym. Eksempelvis udgøres 35 til 40$ af den samlede mængde partikler af partikler, hvis størrelse er mindre end 100 mikron. Ved anvendelse af sådanne meget fine partikler fremskyndes de relativt store partiklers fuldstændige omslutning af smeltet materiale. Por de relativt store partikler gælder, at det er tilstrækkeligt, hvis deres overflader smeltes, eftersom smeltningen af partikelkernerne ikke vil bidrage til massens kohæsion. Tilstedeværelsen af de relativt store partikler er derfor en fordel udfra et varmeøkonomisk synspunkt, fordi disse partikler absorberer mindre varme pr. vægtenhed.

Fremgangsmåden kan f.eks. udføres således, at der dannes en ildfast masse, der er sammensat af et eller flere af de oxider, der 4 U4416 dannes ved oxidering af de fine partikler i udgangsmaterialet. Eventuelt kan udgangsmaterialet indeholde fine partikler af et eller flere grundstoffer sammen med et eller flere oxider af samme grundstof eller grundstoffer, og den dannede ildfaste masse kan i så tilfælde være sammensat udelukkende af det eller de oxider, der benyttedes i udgangsmaterialet.

Yed dannelsen af den ildfaste masse kan forskellige oxider indgå en kemisk forbindelse.

Ildfaste oxidbelægninger er anvendelige til reparation eller forstærkning af ovnforinger. Den dannede belægning kan være af glas med meget højt smeltepunkt, en ildfast keramisk masse eller en sammensætning, der indeholder en blanding af glasagtige og krystallinske faser.

De fine oxiderbare partikler kan være og er fortrinsvis partikler af et metal eller metalloid eller partikler af suboxider her af. Disse materialegrupper omfatter de nedenfor beskrevne materialer, der har vist sig at være stoffer, der er særligt egnede for forbrændingen. Metallets eller metalloidets renhed er fortrinsvis mindst 90%i f.eks. 95 eller 91%, fordi sammensætningen af belægningen på denne måde kan bringes i overensstemmelse med en forud fastlagt specifikation, hvorved der elimineres uønskede oxider, der ikke har de ønskede ildfaste egenskaber.

Følgende metaller er særdeles tilfredsstillende til brug som fine oxiderbare partikler: aluminium, magnesium,silicium og zirconium. Disse er de mest foretrukne brændbare stoffer. Øvrige brændbare stoffer, som kan anvendes med godt resultat, er: calcium, mangan og jern. Naturligvis kan der anvendes en blanding af to eller flere af sådanne brændbare stoffer.

De nævnte andre partikler er fortrinsvis metaloxidpartikler eller partikler af et metalloidoxid eller partikler af en forbindelse af to basisstoffer udover oxygen.

Specielt gode resultater kan opnås ved anvendelse af partikler af en eller flere af de følgende ildfaste forbindelser: ΑΙ,,Ο^,

MgO, Si02, Zr02, ZrSiO^, ΑΙ,^Ο^, Si02, 3Al20^.2Si02 samt en blanding sammensat dels af A120^, og dels af MgO eller Cr20^. Der kan som et alternativ til disse stoffer anvendes et mere sammensat stof, som f.eks. ler.

Særligt fortrinlige udgangsmaterialer er sådanne, som omfatter mindst ét af metallerne aluminium og zirconium og mindst én forbindelse af oxygen og i det mindste ét sådant metal, og hvor mindst 70# af vægten af metallet i det faste udgangsmateriale forefindes i 5 144416 mindst én oxygenholdig forbindelse, og mindst 10$ af vægten af metallet i det faste udgangsmateriale forefindes i metallisk tilstand.

Ifølge opfindelsen er 20-30$ af vægten af den samlede partikelmængde, som slynges mod overfladen, fortrinsvis partikler af oxiderbart materiale, idet det herved sikres, at der udvikles tilstrækkelig varme til, at der opnås en korrekt forbrænding og en korrekt smeltning af den samlede partikelmasse til opnåelse af en god ildfast belægning. I alle tilfælde indeholder udgangsmaterialet udregnet efter vægten fortrinsvis i det mindste 70$ af andre partikler end de fine oxiderbare partikler, hvilke andre partikler fortrinsvis er metaloxidpartikler. Mængden af fine oxiderbare partikler afhænger naturligvis bl.a. af den varme, som skal udvikles ved forbrændingen. Dette afhænger igen af forskellige faktorer som begyndelsestemperaturen af den flade, mod hvilken partiklerne skal slynges, smeltningen, blødgørin-gen eller de nævnte andre partiklers reaktionstemperatur, den afgivne mængde af de fine oxiderbare partikler og af fladens og dennes omgivelsers evne til at bortlede varmen fra forbrændingen. Den varmemængde, der skal frembringes ved forbrændingen, afhænger ligeledes af det overfladeområde, mod hvilket partiklerne skal slynges. Hvis strålerøret eller forstøveren, f.eks. under påføringen af en belægning, skal bevæges frem og tilbage for at feje hen over belægningsområdet, vil temperaturen med mellemrum falde på et givet sted i området, og dette betyder, at varmen fra forbrændingen må være højere for at opnå et givet resultat, end det ville have været tilfældet, hvis strålerøret eller forstøveren i en længere periode var rettet mod en bestemt del af belægningsområdet. En yderligere faktor, som her skal iagttages, er den eventuelle mængde af uforbrændt oxiderbart materiale, der kan være tilbage i belægningen. Især, når der anvendes et metal som brændbart materiale, er det i almindelighed fordelagtigt, at hele denne metalmængde oxideres, fordi oxiderne almindeligvis har bedre ildfaste egenskaber end metallet. Under sådanne omstændigheder medfører brugen af for meget metal unødvendige omkostninger.

Dersom strålerøret eller forstøveren, der afgiver partiklerne, som omtalt ovenfor skal bevæges frem og tilbage, skal denne bevægelse afpasses således, at det påførte belægningsmateriale ikke flyder bort, hvis den behandlede flades orientering er således, at der er mulighed herfor.

Ved dannelse af ildfaste belægninger er det foretrukket ved hjælp af den varme, der udvikles ved forbrændingen, at hæve tempera- 6 U4416 turen på den flade, på hvilken den ildfaste belægning skal påføres, tilstrækkeligt til at blødgøre eller smelte overfladerne samt til helt at smelte eller overfladisk at smelte andre partikler end brændbare partikler og muligvis forårsage en kemisk reaktion mellem de forskellige bestanddele i den udslyngede masse af partikler. Smeltningen eller blødgøringen af den underliggende flade fører til en særligt god vedhæftning af belægningen til fladen. Det er ligeledes fordelagtigt at vælge de fine oxiderbare og de andre partikler således, at den påførte belægning har samme kemiske sammensætning eller er en sammensætning af samme type som fladen, således at der er kontinuitet i sammensætningen og fortrinsvis også i strukturen af fladen og belægningen.

Pladen kan forvarmes til en høj temperatur og/eller partiklerne kan slynges mod fladen i en varm atmosfære for at forårsage tænding, d.v.s. igangsætte, forbrændingen.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan anvendes til in situ reparation eller forstærkning af en ovnvæg eller udforing, enten på væggens inderside eller på dens yderside og i sidstnævnte tilfælde enten ved at begynde ved udgangsstedet· for en defekt samling, som udviser ringe varmemodstandsdygtighed og er blevet rødglødende eller ved at starte forbrændingen ved hjælp af en fakkel for at opvarme ovnvæggen eller tænde den oxiderende gasstrøm.

Fordelen ved at anvende fremgangsmåden ifølge opfindelsen ved .reparation af industriovne, medens ovnen er i drift, er betydelig, fordi ovnen kan holdes i drift i årevis uden at standse produktionen og uden at forringe kvaliteten for de produkter, der fremstilles i ovnen. Denne fordel er især vigtig ved beholderovne for glas-fremstilling. Glassmelteovnens hvælving eller overdel kan repareres, medens ovnen er i brug og uden, at glasset i ovnen forurenes. Betjeningen af ovnen behøver ikke på nogen måde at blive generet, og nødvendigheden af at skulle standse en eller flere brændere nær ved det sted, der skal repareres i den tid, hvor reparationen pågår, bortfalder. Gruber på over 20 cm, der skyldes forvitring, kan nemt fyldes .

Som allerede nævnt kan der benyttes en ekstra varmekilde, ikke blot til tændingsformål men også for at opretholde en tilstrækkeligt høj temperatur i belægningsområdet. En sådan ekstra varme kan tilvejebringes af en eller to flammer, der rettes direkte mod overfladen af den genstand, der skal belægges, og/eller det område, det pulverformede udgangsmateriale passerer igennem, før det når genstan 7 144416 den. I stedet for eller som supplement til én eller flere flammer kan der benyttes én eller flere elektriske lysbuer. Den ekstra varmetilførsel kan sædvanligvis afbrydes, så snart belægningsoperationen starter, fordi den varme, der fremkommer ved forbrændingen, opretholder de nødvendige temperaturbetingelser.

Anvendelsen af en ekstra varmekilde er undertiden ønskelig, f.eks. når der skal dannes en belægning sammensat udelukkende af et specielt oxid, f.eks. af MgO, således at det ville være farligt at iblande en tilstrækkelig del rent metal i udgangsmaterialet.

Når fremgangsmåden ifølge opfindelsen benyttes under anvendelse af oxygen eller af en gasart med højt oxygenindhold, er dette forbundet med visse risici for uheld, og udfra dette synspunkt er appa-ratet forsynet med en speciel sikkerhedsanordning.

Til udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan anvendes et apparat, som omfatter et afgangsrør, der er forbundet med organer, hvorved faste partikler og en oxiderende gas kontinuerligt kan tilføres et sådant rør, der igen afgiver gassen iblandet partiklerne, og organer, der i det mindste indirekte reagerer, hvis der opstår driftsforhold, hvorunder der består fare for tilbageslag, og som i tilfælde af, at sådanne forhold opstår, automatisk reagerer således, at der genoprettes sikre forhold.

De nævnte regulerende organers virkemåde kan være således, at de standser tilførslen af den normalt anvendte sammensætning af udgangsmaterialet. De regulerende organers virkemåde kan f.eks. være således, at de afbryder tilførslen af oxiderende gas. Alternativt eller som et supplement kan de regulerende organers virkemåde være således, at de afbryder tilførslen af brændbare partikler.

Det er foretrukket at anvende organer, hvis virkemåde er at afbryde for i det mindste tilførslen af oxiderende gas, og desuden at gennemblæse systemet med en gas, f.eks. nitrogen, der ikke fremmer forbrændingen.

Til bestemmelse af opståede risikable forhold kan der anvendes forskellige typer følsomme apparater. F.eks. kan de regulerende organer omfatte et apparat, som i det mindste indirekte reagerer ved et fald til under en i forvejen fastsat værdi af den gasmængde, der afgives fra afgangsrøret.

Som et alternativ hertil eller i tilslutning hertil kan de regulerende organer omfatte et apparat, der er følsomt overfor gastrykket på opstrømssiden i afgangsrørets udløb. Et sådant apparat kan afgive en kontrolimpuls eller et -signal, hvis trykket i til 8 imi6 førslen af den oxiderende gas falder til under en given forud fastsat sikkerhedsminimumsværdi. Opståelsen af risikable forhold kan ligeledes bestemmes ved anvendelse af et apparat, der er følsomt overfor den temperatur, der hersker i det mindst i en del af den vej> som gassen skal gennemstrømme, før det afgives fra afgangsrøret. Til bestemmelse af en potentiel farlig stigning i temperaturen i den nævnte vej, som gassen skal gennemstrømme, kan der anbringes en sikring, som smelter eller afbryder, hvis flammen bevæger sig tilbage til det sted, hvor sikringen er anbragt, som f.eks. kan befinde sig i en del af røret nær rørets afgangsåbning.

Naturligvis kan de regulerende organer omfatte ét eller flere apparater udover ét eller flere apparater med en som ovenfor beskrevet virkemåde. F.eks. kan de nævnte organer omfatte et apparat, som reagerer ved et utilladeligt fald i trykket af en anvendt skylle-gas eller ved en stigning i temperaturen i et kølekredsløb, der skal afkøle afgangsrøret.

- Til opnåelse af det bedste resultat er det vigtigt at sørge for en velkontrolleret dosering af faste partikler i gasstrømmen. Dette kan opnås med et apparat, der omfatter en beholder for det faste udgangsmateriale, hvorhos denne beholder, der er anbragt inde i et kammer, har organer, hvorved det kan forbindes til en kilde for oxygenholdig gas, og som har en udgangsåbning, gennem hvilken gassen kan passere fra et sådant kammer til afgangsrøret, idet nævnte kammer også har organer til dosering af pulveragtig blanding, der afgives fra beholderen ind i gasstrømmen, der passerer fra kammeret.

Det er en fordel, hvis beholderen indeholder bevægelige organer, der* når beholderen er fyldt med pulveragtigt materiale, kan sætte de partikler, der indeholdes i de nederste dele af beholderen, i indbyrdes bevægelse.

Partiklerne i udgangsmaterialet og de overflader på appara-tet, med hvilke de kommer i berøring, bør, i hvert fald, når partiklerne slynges ind i en blandestrøm af oxygen eller en gas med et højt oxygenindhold, være fri for spor af fedt, olie eller farligt organisk materiale, som kunne skabe risiko for tænding i utide.

Opfindelsen skal herefter beskrives nærmere under henvisning til tegningen, der i snitbillede viser en udførelsesform for et apparat til udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

9 144416

Formålet er at udfylde hulheden 1, som er opstået i en væg i ovnen 2 langs en samling 3 mellem vægblokke 4, af hvilke siden 5 er indersiden.

Apparatet indbefatter lanse 6, der anvendes til sprøjtning af ildfast materiale, en pulverfordeler 7, føderør og sikkerhedsapparater .

Lansen 6 dannes af tre koaksiale rør: en pulveragtig blanding, der presses frem ved hjælp af oxygen, sprøjtes fra et midterrør 8, som fortrinsvis er udført i rustfrit stål. To ydre rør 9 og 10 samvirker med røret 8 til dannelse af en kølekappe med en vandtilgangsåbning 11 og en afgangsåbning 12. Lansen 6 kan som vist indføres gennem en åbning 13 i en anden væg 14 på ovnen 2. Den viste lanse 6 er lige. En buet lanse kan anvendes til at nå steder, som ikke ligger overfor en åbning i væggen. Ved hjælp af en lanse, der er passende buet, er det f.eks. muligt at nå et sted på indersiden af den pågældende væg,gennem hvilken lansen indføres.

Lansen 6 er forbundet via fleksible slanger 16, f.eks. af gummi, og et stift rør 18,19 med fordeleren 7j der tilføres oxygen over et rør 22, der er forbundet me„d en tilførsel 24.

Fordeleren 7 er fortrinsvis udført af kobber eller en kobberlegering eller rustfrit stål. Den indbefatter en ydre kappe 26 med et låg 28, der er udformet med en åbning 30, der kan anvendes ved påfyldning af den pulveragtige blanding. Kappen 26 indeholder en beholder 31 til opbevaring af den pulveragtige blanding. Nedenunder kappen 26 er der anbragt en lavtgearet motor, der frembringer en langsom rotation af en lodret aksel 34, der er anbragt koaksialt med beholderen 31's akse, og som går igennem en pakning 36 ind i kappen 26. Akslen 34 bærer en vandret skive 38 og en ramme 40, hvis form og størrelse er således, at den følger indersiden af beholderen 31's ydervæg. Ved rammens omdrejning forhindres den pulveragtige blanding i at hænge ved væggen i beholderen 31· Rammen 40 kan udformes i flade profiler, hvis forkanter er skrå, for at lette dens bevægelse gennem beholderens indhold.

Den pulveragtige blanding afgives kontinuerligt fra bunden af beholderen og danner en bunke 42 på skiven 38. Under skivens rotation skubber en skraber 44 en i det væsentlige jævn mængde materiale fra bunken ind i en tragt 46, der danner enden af et rør 19, der går gennem kappen 26's væg. Skraberen 44 er med mulighed for regulering i alle retninger monteret på en arm 48 på et befæstigelsesorgan 50.

10 144416

Befæstigelsesorganet indbefatter to riller med vingeskruer 52,54, som muliggører de nødvendige justeringer. Den mængde af den pulveragtige blanding, der skal skubbes fra skiven 38 ind i tragten 46, reguleres ved justering af skraberen 44’s stilling og motoren 32*s hastighed.

Den indskubbede blanding rives med af en oxygenstrøm, der passerer gennem kappen 26 og ud via rør 19,18,16,8.

Det beskrevne apparat er særligt egnet for indblanding af pulver, som vanskeligt lader sig indblande, f.eks. industripulverblandinger med ufordelagtig kornstørrelse, f.eks. blandinger, der både indeholder meget fine og større korn* Apparatet arbejder ligeledes tilfredsstillende i tilfælde, hvor blandingen har meget dårlige strømningsegenskaber på grund af formen på kornene eller på grund af fugtighed eller af anden årsag.

Apparatet indeholder et antal sikkerhedssystemer. En grafitspræng-membran 56 er monteret på et rør 58 i dækslet 28 for at forhindre kappen 26 i at eksplodere som resultat af overtryk, f.eks. hvis pulveret bliver varmt og bryder i brand i kappen 26. En sikring 60, som smelter ved en lav temperatur, f.eks. 90°, er anbragt i røret 18 og brænder over, hvis der er tilbageslag, f.eks. hvis flammefronten fra forbrændingen af blandingen af oxygen og pulveragtigt metal bevæger sig mod strømningsretningen inde i røret 8,16,18.

En elektrisk kontaktstrimmel 62 af bimetal er anbragt i lansen 6's kølevandskredsløb for at registrere enhver overhedning af dette, f.eks. ved at registrere enhver fordampning, som enten skyldes for stærk varme eller en betydelig nedsættelse af vandets cirkulation.

En kontrolkasse 80 indeholder et elektrisk kontrolkredsløb, til hvilket sikringen 60, bimetalstrimlen 62 og motoren 32 er forbundet, og som er forbundet til en elektromotorisk kraftkilde over ledninger 81. Kontrolkredsløbet er ligeledes forbundet med en manometerenhed 64, som reagerer overfor gastrykket i et grenrør 66 for tilførslen af nitrogen og med ventiler 68 og 70, henholdsvis i oxygen og nitrogenføderørene. Kontrolkredsløbet er ligeledes forbundet med en kontrolventil 74 i et afluftningsrør 76 på lansen 6 og med et yderligere manometer 82, som reagerer på gastrykket i lansen 6. Kontrolkredsløbets virkemåde er at lukke for oxygenventilen 68 og at åbne nitrogenventilen 70 i tilfælde af, at sikringen 60 smelter eller afbryder, eller hvis bimetalstrimlen 62 flyttes, eller ved udfald af en driftspænding i kontrolkredsløbet. X tilfælde af, at oxygentrykket, som registreres af manometret 82, afviger fra en forud fastsat værdi, lukker kontrolkreds 11 144416 løbet ligeledes for oxygenventilen og åbner for nitrogenventilen 70 3 og samtidig standser motoren 32. åbningen af nitrogenventilen 70 efterfølges altid af åbningen af ventilen 74, således at systemet gennem-skylles med nitrogen, af hvilken en del afluftes ud i det fri, og en del afgives gennem lansen under forudsætning af, at denne ikke er tilstoppet. Udskylningen af systemet med nitrogen forhindrer enhver farlig brand. Skulle der opstå en blokering oppe i røret 76 samtidig med et tilbageslag, kan nitrogenen slippe ud ved sikringen 60, som følge af anbringelsen ved dette sted af én rude 78, som er udformet i samme materiale som sikringen. Kontrolkredsløbet sikrer ligeledes lukningen af oxygenventilen 68 i tilfælde af, at nitrogentrykket i røret 66, som registreres af manometret 64, falder til under en i forvejen fastsat værdi. I ethvert tilfælde af kontrolkredsløbets nævnte operationer afgives et advarselssignal for at påkalde kontrolpersonalets opmærksomhed.

I det følgende angives nogle eksempler på fremgangsmåden ifølge opfindelsen:

Eksempel 1.

Der tilberedtes en blanding, der efter vægt indeholdt 20 til 22$ silicium i form af partikler med en maksimumstørrelse på 10 mikron og o en specifik overflade på 4000 cm /g, og hvor resten af blandingen indeholdt sand i form af partikler med maksimumstørrelse på 200 mikron.

Der dannedes en tilfredsstillende sammenhængende ildfast belægning af SiC^ gennem ved hjælp af det foran beskrevne apparat i en mængde på 1 kg pr. minut i en oxygenstrøm, der afgaves med 200 liter pr. minut, at slynge denne partikelblanding mod et ovnloft af siliciumoxid, der havde en temperatur 1400°C.

Eksempel 2.

Der tilberedtes en blanding svarende til den i eksempel 1 beskrevne med undtagelse af, at sandet var af forskellig kornstørrelse.

I det foreliggende tilfælde havde 2/3 af sandet en størrelse på 200 til 500 mikron, og resten havde en størrelse på 40 til 60 mikron, idet den gennemsnitlige partikelstørrelse for alle sandpartiklerne var under 300 mikron. Der dannedes en belægning ved anvendelse af denne blanding på samme måde, som den i eksempel 1 beskrevne. Aflejringens bestandighed var bedre end den, som dannedes ifølge eksempel 1.

12 144416

Eksempel 3.

Der forberedtes en blanding, der efter vægt indeholdt 20 til 25% aluminiumkorn med en partikelstørrelse på under 50 mikron og med en gennemsnitsstørrelse på under 10 mikron, og hvor resten af blandingen bestod af aluminiumoxidpartikler af en størrelse på 200 til 300 mikron. En slidt ovnudforing, der er opbygget af ildfaste sten sammensat af aluminiumoxid eller aluminiumsiliciumholdigt materiale, og som har en temperatur på ikke under 1Q00°C, kan belægges ved en proces og med et apparat ifølge opfindelsen under anvendelse af denne blanding som udgangsmateriale. Den dannede belægning er en ildfast sammenhængende aluminiumoxidbelægning. En egnet påføringsmængde er 0,5 kg af udgangsmaterialet pr. minut i en oxygenstrøm, der afgives med 80 liter pr. minut. Der kan opnås endnu bedre resultater, hvis den ene halvdel af aluminiumoxidmængden erstattes af aluminiumoxidpartikler med en gennemsnitsstørrelse på 60 mikron eller derunder.

Eksempel 4.

En sammenhængende belægning sammensat af ca. 10# SiC^, 45# Zr02 og 45% Al2°3 påførtes zirconium- og aluminiumoxidholdige elektro-støbte ildfaste blokke, såkaldte "Zac"-blokke, med en temperatur på over 1000°C ved en fremgangsmåde ifølge opfindelsen under anvendelse af det foran beskrevne apparat og ved benyttelse af et udgangsmateriale i form af en blanding indeholdende 17% zirconium (ZrSiO^), 39% zirconiumdioxid (Zr02), 22,5% aluminiumoxid (A^O^) (samtlige bestanddele i form af partikler med en størrelse på mellem 50 og 500 mikron og en gennemsnitlig partikelstørrelse på under 300 mikron), 3,5% silicium som beskrevet i eksempel 1 og 18% aluminium i form af korn som beskrevet i eksempel 3 og under anvendelse af samme påføringshastighed af de faste bestanddele og af oxygen som i sidstnævnte eksempel.

Eksempel 5·

Der dannedes ildfaste sammenhængende belægninger sammensat af ZrC>2 og A120^ på elektrostøbte "Zac-blokke ved en fremgangsmåde og med et apparat ifølge opfindelsen (med samme påføringshastighed som beskrevet i eksempel 3) under anvendelse af følgende udgangsblanding : 13 144416

Gennemsnitskornstørrelse Vægtandel i mikron_ _

Zr02 5 26,5$

Zr02 120-250 26,5¾ A1203 10 7,5¾ A1203 250-300 17,5¾

Al 5 22,0% hvor partikelstørrelsen for Zr02 og Al^O^ er under 500 mikron og partikelstørrelsen for Al er under 50 mikron.

Eksempel 6.

Ildfaste belægninger sammensat af MgO.AlgO^ og MgO påførtes rå ildfaste sten, der hovedsageligt bestod af magnesiumoxid, og som ved forvarmning var ophedet til over 1000°C ved en fremgangsmåde ifølge opfindelsen under anvendelse af en udgangsblanding indeholdende 20 til 22% aluminiumskorn som angivet i eksempel 3 og med samme påføringshastighed, og hvor resten af blandingen bestod af partikler af elek-trostøbt eller kalcineret magnesiumoxid med en kornstørrelse på 200 til 300 mikron.

Eksempel 7.

En belægning af ildfaste blokke hovedsageligt bestående af magnesiumoxid dannedes hurtigere end ved fremgangsmåden ifølge eksempel 6 ved at anvende en blanding af partikler indeholdende 45% elektro-smeltede MgO-korn med en kornstørrelse på 40 til 150 mikron, 43% kalcinerede Al^Og-korn med en partikelstørrelse på under 500 mikron og en gennemsnitsstørrelse på 20 mikron og 12% aluminiumkorn med en størrelse på ca. 15 mikron og en gennemsnitsstørrelse på under 2 10 mikron samt med en specifik overflade på omkring 1000 cm /g. Ved denne blanding blev den partielle forflygtigelse af MgO væsentligt reduceret. Den dannede aflejring var hovedsageligt sammensat af et spinel af eutektisk sammensætning indeholdende 55% A^O^ og 45% MgO.

14 UU16

De i det foregående beskrevne udgangsblandinger kan anvendes til dannelse af belægninger på laboratorie- eller industriovne, udforinger eller andre dele, der er beskadigede ved slid, når overfladen, der skal belægges, enten i forvejen er eller ved forvarmning er ophedet til mindst 1000°C. Lignende belægninger kan påføres murværk ved højere temperaturer, f.eks. l400°C.