DK143963B - Gulvrist til goedningsgruber i kvaegstalde - Google Patents

Description

fieSjf (19) DANMARK \J3

|j| da» FREMLÆGGELSESSKRIFT ου H3963 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 5048/78 (51) lnt.Ci.3 A 01 K 1/015 (22) Indleveringsdag 6. jul. 1978 (24) Løbedag 6. Jul. 1978 (41) Aim. tilgængelig 15· jan. 1979 (44) Fremlagt 9- nov. 1981 (86) International ansøgning nr. -(86) International indleveringsdag -(85) Videreførelsesdag -(62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 12. jul. 1977, 2751515, DE

(71) Ansøger KARL-HUGO SCHROEDER, 5885 Schalksmuehle, DE.

(72) Opfinder Samme.

(74) Fuldmægtig Ingeniørfirmaet Giersing & Stellinger.

(54) Gulvrist til gødningsgruber i kvægstalde.

Opfindelsen angår en gulvrist til gødningsgrubar i kvægstalde, ved hvilken jembetonbjælker, som danner risten, med ved deres ender anbragte understøtningshoveder er understøttet på indbyrdes parallelle rande af gruben og i hvert fald i det fritbæren- de område er holdt i indbyrdes afstand under dannelse af spalter ved hjælp af mellem unders tø tningshovedeme anbragte afstandsholdere, som ligger an mod sidefladerne af understøtningshovederae på to nabobjeel- qq ker, hvorhos bjælkerne er udlagt enkeltvis til en ristebane.

v} Fra GB-patentskrift 1 122 kjj kendes ristebjælker, som holdes Ό i indbyrdes afstand ved hjælp af ved deres randsider løst indlagte af- J) y) standsstykker. Disse afstandsstykker kan imidlertid let gå tabt, da de ikke er fast forbundet med en af de tilgrænsende bjælker. Endvidere kan der under brugen af en således udlagt rist ske en forskydning af * □ 2 143963 afstandsstykkerne ved, at afstandsstykket rager op over ristefladen og derved udgør en risiko for beskadigelse af dyrene. Desuden vanskeliggør afstandsstykkerne renholdelsen af risten, da de danner opad åbne smudsansamlinger.

Fra DE-brugsmønster 6 9^-3 835 °g FR-patentskrift 829 210 kendes en gulvrist af træbjælker, ved hvilken bjælkerne og afstandsholderne er indbyrdes forbundet ved hjælp af fælles, på tværs forløbende koblingsstænger. Ristene er sammenskruet til en gitteragtig struktur. Disse gulvriste er ikke tilstrækkeligt variable, da længden af koblingsstængerne må afpasses efter de ønskede dimensioner. Endvidere er udlægningen af flere indbyrdes forbundne bjælker umulig for en enkelt person, når der på den nutildags almindelige måde anvende s jerribetonbjælker, idet en person højst kan bære én bjælke. Træ er på grund af de mange dermed forbundne ulemper allerede for mange år siden i alt væsentligt blevet fortrængt af jernbetonbjælker.

Også US-patentskrift h 018 188 viser sådanne f.eks. af fem bjælker bestående montageenheder. De enkelte bjælker består hver af tro stangformede pladeformdele med sådant forskelligt tværsnit, at de kan sammenlægges til et lukket bjælketværsnit. De indeholder randindskæringer, i hvilke der indsættes rørformede afsnit, gennem hvilke der over hele længden af montageenheden føres en gennemgående traskstang. Bjælkens indre aflukkes ligeledes og fyldes sluttelig med beton, så at der opstår en uløselig byggeenhed. Denne fremstillingsmetode er således i materiale- og arbejdsmæssige henseende endnu mere bekostelig og derfor dyrere end ved gulvristene ifølge FR-patentskrift 829 210 og DE-brugsmønster 6 913 835, ved hvilke håndteringen under udlægningen af enhederne er overordentligt vanskelig på grund af den høje betonvægt. Den største ulempe består endelig i, at gulvristene efter udlægningen ikke efter behov kan ombygges til riste med større eller mindre spalter mellem bjælkerne, alt efter dyrearten.

Fra US-patentskrift 3 680 530 kendes en gulvrist til gødningsgruber eller lignende i levægstalde, ved hvilken de risten dannende bjælker ved enderne er understøttet på indbyrdes parallelle rande af gruben og i hvert fald i deres fritbærende område holdes i indbyrdes afstand under dannelse af spalter ved hjælp af afstandsholdere, som er fast indsat i udsparinger i bjælkernes sidevægge, og som har efter udsparingerne afpassede skafter.

Disse kendte bjælker er strengpressede aluminiumprofiler med hovedsagelig rektangulær grundform. På sidevæggene på højre og venstre side af hver bjælke, som ikke har noget understøtningshoved, udformet 3 143963 udadrettede profilskinner. X disse er afstandsholderne indsat på begge sider med deres hovedsageligt savtakagtigt profilerede skafter.

Sammenbygningen af sådanne riste er temmelig vanskelig, fordi man ved udførelse af afstandsholderne i ét stykke først må stikke det ene skaft ind i udsparingen i den ene bjælke, hvorefter den næste bjælke sænkes ned på underlaget og forskydes hen mod afstandsholderens fri skaft og med sin udsparing trykkes ind over dette.

Dette arbejde er navnlig vanskeligt, fordi bjælkerne har en betydelig vægt og praktisk taget ikke kan håndteres af en enkelt person. Desuden er den endelige afstand mellem de udragende profilskinner så lille, f.eks. ved svinehold ca. 2,2 cm, at den manuelle indstikning af afstandsholderens skaft bliver næsten umulig og/eller er forbundet med betydelig fare for personbeskadigelse, fordi der må arbejdes mellem de oplagte bjælker, som skal forskydes mod hinanden.

En senere omlægning, hvis f.eks. en anden spaltebredde er nødvendig, er tilsvarende vanskelig og kan praktisk taget ikke udføres af landmanden.

Hvis man imidlertid under delvis undgåelse af disse ulemper anvender en todelt afstandsholder ifølge fig. k og 5 i US-patentskrift 3 680 530, opstår den yderligere ulempe, at bjælkerne til monteringen må have en nøjagtig defineret afstand, for at de samvirkende afstandsholderdele efter indsætning i bjælkernes profilskinner kan kobles med hinanden ved sideforskydning. Også her er den ringe spaltebredde på 2,2 til 4,2 cm en hindring for tilgængeligheden.

En anden ulempe ved den kendte udførelse er, at afstandsholderne ved belastning af risten med kvæg uhindret kan forskydes, f.eks. ved kvægets kradsebevægelser med hovene, så at en sikker afstandsholdel-se ikke forefindes.

Hvis afstandsholderne alle vandrer hen mod den ene bjælkeende, er den anden bjælkeende frit svingelig. Dyrene kan derfor træde ned i uønsket store spalter og beskadiges.

Opfindelsen har til opgave at udforme en gulvrist af den indledningsvis angivne art på en sådan måde, at der i forbindelse med en enkelt udlægning og en let renholdelse sikres en varig og konstant af-standsholdelse.

Ifølge opfindelsen løses denne opgave ved, at der i jernbeton-bjælkernes understøtningshoveder er indsat parallelt med ristefladen og på tværs af bjælkernes længderetning forløbende bøsninger, som udmunder i tinderstøtningshovedernes sidevægge, og i hvis hulrum afstands-holderne er indsat med et efter bøsningens form afpasset skaft, som bærer et udvendigt liggende, med store endeflader forsynet hoved.

k 143963

Afstandsholderen skydes ind i den pågældende bøsning med skaftet og fastholdes ved friktion. Til opnåelse af den ønskede afstand mellem ristebjælkerne stikkes afstandsholderen så langt med sit skaft ind i bøsningen, at hovedes kommer til anlæg mod bjælkens sideflade.

Denne konstruktion forhindrer, at en afstandsholder kan gå tabt, når risten først er lagt ud, eller kan indtage en anden stilling end den ønskede. Desuden er renholdelsen meget enkel, da der ikke kan danne s smuds ans amlinger.

En foretrukken udførelsesform er ejendommelig ved, at afstandsholderen består af formstof, og at der fra dens over hele længden forløbende hule skaft er rettet radiale ribber udad til dannelse af hovedet, hvilke ribbers fri ender er forbundet ved hjælp af en ring, som er anbragt koaksialt omkring skaftet, og som har mindst dobbelt så stor diameter som skaftet. Denne udformning muliggør en enkel fremstilling. Desuden er råstofmaterialebehovet meget ringe.

Til variation af afstandsholderens bredde kan der på skaftet påskyde s af s tandsringe.

Alt efter om der på risten skal stå får, svin, kalve, køer eller tyre eller andre dyr, kan spaltebredden varieres ved hjælp af disse afstandsringe.

Til opnåelse af en god fastholdelse af afstandsholderen i bøsningen er det fordelagtigt, hvis afstandsholderens skaft er let konisk tilspidset mod sin fri ende og/eller hvis skaftet er opslidset på langs.

En særlig fordel er, at bjælkerne ikke har nogen sidefremspring, som kan brække af ved bjælkernes fremstilling eller stabling såvel som ved transporten til fornyet opstabling på anvendelsesstedet, at de i bjælkens optagelseshuller allerede fast indsatte billige afstandsholdere forhindre berøringer mellem ved siden af hinanden liggende betonbjælker under transporten, at de enkle betonbjællcer gør fremstillingen væsentligt billigere, at afstandsholderne af formstof er billigt fremstillelige masseartikler, at gulvristons udformning gør det muligt for staldejeren fra den ene dag til den anden at lægge risten om uden fagmæssig hjælp og med ringe arbejde og blot ved udskiftning af afstandsholderne, så at risten bliver egnet til en anden dyreart eller kan anvendes som foder- eller halmleje, og at en enkelt person er i stand til uden væsentligt kraftopbud kan forskyde de tunge betonbjællcer til den rigtige stilling.

5 US3«3

Opfindelsen er nærmere forklaret i det følgende under henvisning til tegningen, på hvilken fig.l viser et udsnit af en rist, vist i tværsnit, fig.2 i større målestok en afstandsholder, set fra siden, tildels i snit, fig.3 et snit efter linien III—XXX i fig.2, fig.4 et snit efter linien IV- IV i fig.2 og fig.5 en ændret udførelsesform for afstandsholdere, set fra siden, tildels i snit.

Risten består af jernbetonbjælker med understøtningshoveder la. Bjælkerne er forstærket med armeringer lb.

X understøtningshovederne la er indstøbt med ristefladen parallelle rørformede formstofbøsnlnger J, som udmunder på understøtningshovederne la's sidevægge.

I bøsningerne 3 er indstukket af formstof sprøjtestøbte afstandsholdere 2 med deres efter bøsningeformen tilpassede, konisk tilspidsede og i længderetningen opslidsede skafter 2a på en sådan måde, at et på skaftet 2a udformet hoved 2b kommer til anlæg mod sidevæggen af understøtningshovedet. Hovedet 2b er dannet af fra skaftet 2a radialt udragende ribber 2c, hvis ender er forbundet ved en bøsning 2d.

Denne udformning er meget materialebesparende og alligevel højt belastelig.

Til montering af den viste udførelsesform stikkes en afstandsholder 2 ind i understøtningshovedet la's bøsning 3. Derefter lægges den næste jernbetonbjælke ved siden deraf og trykkes med sit understøtningshoved la mod den skaftløse side af afstandsholderhovedet 2b.

Denne anden bjælkes bøsning 3 er dermed lukket ved hjælp af hovedet 2b.

I den fri bøsnings åbning af den anden bjælke stikkes yderligere afstandsholder 2 ind osv. Der dannes således en rist med nøjagtigt definerede spaltebredder.

Hvis der kræves forskellige spaltebredder, indsættes der enten afstandsholdere 2 med bredere hoveder 2b, eller der påsættes på skaftet 2a afstandsringe 4 med tilsvarende bredde.

Man kan også, som vist i fig.5i stikke afstandsringe 4a ind i en central åbning fra hovedet 2b med en indgrebstap 4b.

Opfindelsen udviser navnlig de fordele, 6 143963 (a) at bjælken ikke har nogen sidefremspring, som kunne være udsat for afbrækning fra tidspunktet for deres fremstilling og under stabling samt ved transport med jernbane el -ler på vej ind til fornyet opstabling på brugsstedet, (b) at de i bjælkens optagelseshuller allerede fast og umiste -ligt indsatte, billige afstandsholdere med sikkerhed udelukker berøring mellem ved siden af hinanden liggende betonbjælker under transporten, (c) at de enkle betonbjælker billiggør fremstillingen væsentligt, (d) at de ny afstandsholdere af formstof produktionsmæssigt er billige masseartikler, (e) at den samlede konception gør det muligt for staldejeren uden fagmæssig hjælp og med ringe arbejdsopbud og blot ved udskiftning af afstandsholderne hurtigt at omdanne staldgulvet til en anden dyreart eller også til et foder- eller halraleje, og (f) at en enkelt arbejder både ved indbygningen og ved ombygningen af staIdristgulvet kan håndtere de på underlagsfladerne anbragte tunge betonbjælker uden væsentlig kraftudfoldelse, blot ved forskydning til den rigtige stilling.