DK143365B - Fremgangsmaade til kold sammenbinding af dele - Google Patents

Description

(19) DANMARK ^

|f| (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT (11) 143365 B

DIREKTORATET FOR PATENT- 06 VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 3785/74 (51) IntCI.® F 16 B . 5/07 (22) Indleveringsdag 13· jul. 1974 B 23 P 11/00 (24) Løbedag 15- jul. 1974 (41) Aim. tilgængelig 17· jan* 1975 (44) Fremlagt 10· aug. 1981 (86) International ansøgning nr. “ (86) International indleveringsdag -(85) Videreførelsesdag -(62) Stamansøgning nr. ~

(30) Prioritet 16. jul. 1973, 2536149, ISE

(71) Ansøger ELPAG AG CHUR, CH-7001 Chur, CH.

(72) Opfinder Richard Bleckmann, AT.

(74) Fuldmægtig Patent agent firmaet Magnus Jensens Eftf.

(54) Fremgangsmåde til kold sammen= binding af dele.

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til kold sammenbinding af dele som angivet i krav l'e indledning.

Det er kendt at presse dele af metal eller formstof sammen med hinanden, idet der anbringes udsparinger eller fremspring efter not- og fjedersystemet, og idet fremspringene presses ind i udsparingerne.

Det er endvidere fra tysk patentskrift 455.259 kendt at for- syne de plader, som skal forbindes med hinanden, med boringer i ^ gevindform eller også i konisk form, idet der over alt i to af de U3 hinanden dækkende boringer indlægges en cylindrisk stift, oo (V) Disse fremgangsmåder har den ulempe, at de flader, som skal forbindes med hinanden, må formes eller bearbejdes på en bestemt måde, hvorved der navnlig ved en massefremstilling opstår betydeli- *

O

2 143365 ge omkostninger, så at man foretrækker andre fremgangsmåder, f.eks. lodning.

Et godt overblik over teknikkens standpunkt på området for ved sammenpresning forenede metaller fremgår af tysk offentliggørelsesskrift nr. 2.264.142, i hvis beskrivelsesindledning ulemperne og vanskelighederne ved de kendte fremgangsmåder er omtalt udførligt. Til løsning af problemerne foreslås det ifølge det nævnte offentliggørelsesskrift at udstyre en jernplades overflade med et antal fordybninger af passende bredde og højde. I disse fordybninger indsprøjtes derpå aluminiummateriale. Dannelsen af fordybningerne sker ad mekanisk vej, f.eks. ved hjælp af en skråtstillet mejsel, hvilket er en meget bekostelig proces.

Ifølge tysk patentskrift nr· 519.145 foreslås en fremgangsmåde til mekanisk forbindelse af to på hinanden liggende uens, dvs. uens hårde plader, af hvilke den hårdere plade har fordybninger, hvori en del af den blødere plades materiale flyder ind ved sammentrykning af pladerne. Ifølge dette patentskrifts forslag skal fordybningerne være tandformede. Dette forudsætter imidlertid atter en bestemt bearbejdning af den hårdere plade.

Fra USA patentskrift nr. 3.485.518 kendes metalliske forbindelsesstrimler, ved hjælp af hvilke træbrædder kan forbindes sikkert med hinanden. Forbindelsesstrimlerne har sømlignende tænder, hvormed de trænger ind i træfladerne. Der er altså tale om en sammensømning ved hjælp af sømstrimler.

Samtlige hidtil beskrevne fremgangsmåder har desuden den ulempe, at de dele, som skal forbindes med hinanden, må have en en vis mindste tykkelse, idet man dels må have mulighed for at anbringe de fornødne fordybninger i overfladen, dels må have mulighed for at opnå en tilstrækkelig dyb indtrængning af f. eks. sømstrimlerne eller forbindelxesstifterne. Således kan man f. eks. ikke forbinde tynde plader med hinanden ved hjælp af den kendte fremgangsmåde.

Fra schweizisk patentskrift nr. 383.730 kendes en fremgangsmåde til kold sammensvejsning af to metalstykker. Ved kold sammensvejsning af to metalstykker skal forstås fremgangsmåder, som udføres vinder meget højt tryk, og hvor normalt forskellige arter af metal forbindes med hinanden, f. eks. aluminium og kobber og disses legeringer.En væsentlig forudsætning for koldsvejsningsmetoden er, at de overflader, som skal forbindes med hinansen, er opruet og grundigt affedtet. Ifølge den i det nævnte patentskrift beskrevne 3 143365 fremgangsmåde skal man nu spare en opkradsning eller ruhedsfrembrin-gende afbørstning af de overflader, som skal forbindes med hinanden. Til dette formål anbringes et tredie stykke mellem de to stykker* som skal svejses sammen, hvilket tredie stykke ved sammenpresning· gen udøver en opruende, skurende og opbrydende virkning på overfladerne af de stykker, som skal forbindes med hinanden, så at der finder en koldsvejsning sted på det opkradsede, skurede og opbrudte sted.

Fra USA patentskrift nr, 3.314.325 kendes et forslag til samling mellem to dele og tilvejebragt på den i krav l's indledning angivne måde, hvor det anvendte indlæg af et hårdere materiale end de to deles materiale er således udformet, at dets tværsnit forøges fra begge dets to modstående indtrængningskanter og ind mod dets midte, idet det hovedsageligt ringformede indlæg har en i det væsentlige cylindrisk yderflade og en dobbeltkonisk inderflade, hvilken dobbeltkonisk inderflade er indrettet til at bevirke afbøjning af indlæggets hårdere indtrængningsdele ved disses indpresning i de blødere dele, der skal samles. Bortset fra at det benyttede indlæg er dyrt, har princippet imidlertid ikke kunnet realiseres i praksis. Da indlægget er hårdere end de dele, som skal forbindes, bliver det ikke deformeret, og der sker ikke nogen forankring. Hvis det havde været blødere end de omgivende dele, var det trykket fladt mellem delene.

Til koldsvejsningsmetoderne regnes også såkaldte spræng-pletteringsmetoder. Ved disse fremgangsmåder holdes to metalplader ved hjælp af afstandsholdere i en ringe afstand på f.eks. 0,4 mm fra hinanden. På den øverste plade anbringes et lag sprængstof, som antændes. Ved eksplosionstrykket slynges den øverste plade mod den nederste, hvorved metallerne forbindes med hinanden. Disse fremgangsmåder er bekostelige, da der kræves bunkerlignende bygninger til deres gennemførelse. De fornødne sprængstofmængder er betydelige.

Den foreliggende opfindelse udnytter en hidtil ukendt effekt. Overfladerne af de dele, som skal forbindes med hinanden, behøver ikke selv at forbindes med hinanden. For så vidt drejer det sig ikke om en koldsvejsningsmetode. En forbehandling af overfladerne er følgelig ikke nødvendig. Effekten ligger i, at der mellem de dele, som skal forbindes med hinanden, anbringes et ind 4 143365 læg med passende tværsnitsform, og at dette indlæg ved flydning omklamres af materialet af de dele, som skal forbindes med hinanden, hvorved der opnås en tilsvarende forankring bag det største tværsnit af indlægget eller bag en skråstilling af indlægget. Når et indlæg ikke er forbundet med den ene af de to overflader, må begge overflader have mulighed for forankring. Denne betingelse opfylder f.eks. en trådspiral eller et profilindlæg af en bestemt form.

Til grund for opfindelsen ligger følgelig den opgave at anvise en fremgangsmåde til sikker og med formen overensstemmende kold forbindelse mellem dele med glatte flader, hvilken fremgangsmåde er universel, hvilket vil sige, at den også kan anvendes ved forholdsvis tynde plader, hvor fladerne på ingen måde kræver nogen .forbehandling såsom mekanisk bearbejdning eller affedtning, og hvor der opnås en god forbindelse ved forholdsvis ringe pressetryk. Ligeledes skal forbindelsen ikke lide under en senere varmepåvirkning.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen består i det i krav l's kendetegnende del anførte.

Indgående undersøgelse har vist, at den overraskende forankringsvirkning kommer i stand på følgende måde: Hvis en eneste kugle eller en tilsvarende stav trykkes ind i en blikplade, så vil det største tværsnit af kuglen ikke flyde efter. Tværtimod flyder materialet til siden. Der sker følgelig heller ikke nogen forankring. Hvis derimod flere stave eller kugler anbringes i indbyrdes afstand, så virker hver nabostav som modleje. Den indtrængende stav eller kugle skubber derved, at dens diameter forøges, under det lodret virkende pressetryk materialet væk til siden. Materialet stuves imidlertid op ved nabostaven og trykkes ind i hulrummet bag det største tværsnit. På denne måde lukkes efterhånden samtlige hulrum med det fremadskridende pressetryk.

Den samme effekt indtræder ved indtrykning af en spiral eller trådvikling. Materialet bliver ved indtrykning af spiraldelene trykket ind bag hulrummet på nabospiraidelen.

Praksis viser endvidere, at det af hårdere materiale bestående indlæg ikke deformeres. Det skal tværtimod ved flydning omgi-ved af blødere materiale.

En yderligere fordel ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen består i, at de flader, som skal forbindes med hinanden,likke behøver at blive forbehandlet.

5 143366

En fordelagtig udførelsesform er som angivet i krav 2. Trådvindingsudførelsen har hidtil vist sig bedst. Særlig fordelagtigt er det, at trådvindinger kan vikles på rør, rørvarmelegemer · og cylindriske elementer. Ted omslyngningen fås der foruden en passende fastholdelse på røret også en særlig god varme overgang. Por·* ankringen af trådviklingen i bærepladen er særdeles god. Endvidere er trådvindinger forholdsvis billige at fremstille og at anbringe .

En fordelagtig udførelsesform er som angivet i krav 3,

Det er nemlig fordelagtigt, at indlægget er fikseret ved presningen, d>a man ellers ikke kan udelukke forskydninger kort før presningen. Først og fremmest spiller denne faktor en væsentlig rolle, når der benyttes et større antal indlæg, og når der skal arbejdes med hurtigt på hinanden følgende pressetakter på store flader.

En fordelagtig udførelsesform er som angivet i krav 4.

Ved hjælp af Indertråden er det muligt at bøje trådvindingen i en bestemt form, som den beholder. Da trådvindingen i almindelighed er elastisk, er det ellers vanskeligt at holde en løst vikler trådvinding i en bestemt form - retlinet eller zigzagfor-met. Endvidere bidrager indertråden eller -trådene til forbedring af forankringen. Indertråden sikrer, at viklingstoppene først trænger ind i de to dele, som skal forbindes, hvilket vil sige, at modstanden forøges, når indertråden kommer til anlæg med en af delene, så at pressetrykket forøges mod den anden del. Ved slutningen af presseoperationen flyder da materialerne af de dele, som skal forenes, omkring indertråden. Man opnår den effekt, at skillelinien af de to dele falder nøjagtigt sammen med indertrådens midterakse, altså at en regelmæssig forankring af de to dele opnås.

En fordelagtig udførelsesform er som angivet i krav 5*

Et indlagt bånd er særlig fordelagtigt, når de dele, som skal forenes, er tynde plader. Indlægget må da ikke være så stærkt, at det ved presningen presser sig igennem til yderfladen af pladerne. Desuden muliggøres der ved hjælp af et bånd et mere bred-fladet forbindeisessted.

En fordelagtig udførelsesform er angivet i krav 6.

Denne udførelsesform muliggør en bredfladet forbindelse, som også kan overdække en spalte. I den nyeste udvikling indlægges et rør i en rende i en plade. Renden presses til en omega- 6 143366 formet not. Hotapalten lukkes ved hjælp af en mæanderformet bukket trådstrimmel, som forankres i notens randområder. Denne foranstaltning er særlig fordelagtig. Den angivne løsning er en af de bedste hidtil kendte løsninger for de såkaldte energitage, ved hvilke der ved drift af en varmepumpe udvindes den til rumopvarmningen fornødne varme fra et pladetag.

En fordelagtig udførelsesform er som angivet i krav 7.

Denne løsning svarer til den ifølge krav 6. Gitteret muliggør en storfladet forbindelse af fladeformede metaldele.

Opfindelsen skal forklares nærmere i forbindelse med tegningen, hvor fig. 1 viser i tværsnit to plader, som skal forbindes med hinanden, samt en derimellem anbragt spiral, fig. 2 et snit efter linien II-II i fig. 1, fig. 3 udførelsesformen ifølge fig, 1 og 2 efter sammenpresning af pladerne, fig. 4-6 i lighed med fig. 1-3 en ændret udførelsesform, hvor der i spiralen er anbragt en tråd, fig. 7 i lighed med fig. 1 en udførelsesform, hvor der anvendes et indlæg, som består af en om et bånd viklet spiral, fig. 8 et sidebillede af det i udførelsesformen ifølge fig. 7 benyttede indlæg, fig. 9 et billede oppefra af et indlæg, som består af hinanden krydsende stave, dom hver især har en trådspiral, fig. 10 i perspektiv et rørvalselegeme, om hvilket der er viklet en tråd, og som sammen med denne er fastgjort til en plade, fig. 11 i tværsnit et rørvarmelegeme, om hvilket der er viklet en tråd, og som til forøgelse af varmeudstrålingen har to plader, fig. 12 i tværsnit et rørvarmelegeme før påpresningen, fig. 13 i tværsnit rørvarmelegemet ifølge fig. 17 efter påpresningen, fig. 14 et snit efter linien XIX-XIX i fig. 18, fig. 15 et snit gennem en presseform til forklaring af påpresningen af et rørvarmelegene på en plade, fig. 16 et delsnit, som viser forbindelsen mellem to bliktavler til fremstilling af større enheder, fig. 17 et tværsnit gennem en anordning, ved hvilken to bliktavler forbindes med hinanden ved deres endekanter, fig. 18 et tværsnit gennem en presseform ved påpresningen 143365 af et rørvgrmelegeme på en stegepande, fig. 19 skematisk fremstillingen af et kogekar med torstærk-ket bund, fig.20 skematisk fastgørelsen af rør, f.eks. kølerør på en aluminiumplade, fig. 21 e-fc tværsnit gennem en udførelsesform, hvor der som indlæg benyttes kugler eller tråde, fig. 22 et snit i en strygejernssål med anbragt rørvarmelegeme, fig. 23 et delsnit efter linien XXYIII-XXVIII i fig. 2?, fig, 24 i forstørret målestok et udsnit af fig. 22, fig. 25 et skematisk snit i en vandkedel, fig. 26 i forstørret målestok et udsnit af fig 25* fig. 27 et billede af det ved udførelsesformen ifølge fig. 25og 26 benyttede indlæg, fig. 28 et delbillede af en såkaldt frituregryde, fig. 29 i forstørret målestok et udsnit af fig. 28, fig. gO et snit langs linien XXXV-XXX? i fig. 31 1 en varmeplade i en kaffemaskine, fig. 31 et billede nedefra af varmepladen ifølge fig. 30, fig. 32 et billede forfra af et varmeapparat til opvarmning af lokaler, fig. 53 «t forstørret snit efter linien XXXVIII-XXXVIII i fig. 32, fig. 34 et tværsnit, som viser fremstillingen af rør af plade, fig. 35 et delbillede af en ændret udførelsesform ifølge fig. 34, fig. 36 i lighed med fig. 34 en ændret udførelsesform, fig. 37 et tværsnit, som viser fremstillingen af en rørledning, f.eks. til kølevæsker, fig. 38 et snitbillede over den øverste del af en konservesdåse, fig. 39 i forstørret målestok et deludsnit af fig, 38, fig. 40 et perspektivisk billede til brug ved illustration af fremstillingen af en tagafdækning, og fig. 41 en perspektivisk afbildning til forklaring af fremstillingen af et ledningssystem, f.eks.til køle- eller varmemedier.

3 143365 I fig. 1-3 skal plader 2,2 af f.eka. aluminium forbindes med hinanden. Mellem pladerne 2,2 er der som indlæg lagt en spiral 1. Spiralens 1 materiale, trådtykkelsen og skruegangshøjden må afpasses efter pladernes 2,2 materiale. Denne tilpasning sker let ved forsøg. Det må undgås, at spiralen simpelthen klemmes flad mellem pladerne 2,2. Ved passende valg kan der opnås en hidtil ukendt virkning, som består i, at toppunkterne af spiralviklingen trykkes ind i en skråt forløbende indtrykningskanal i pladernes 2,2 materiale, hvorhos vinklen mellem indtrykningskanalen og pladernes 2.2 fladenormaler på udgangstidspunktet svarer til spiralens stigningsvinkel, Som praktisk eksempel tjener følgende angivelser.

Materiale af pladerne 1 og 2: Aluminium

Pladetykkelse: 1*5 mm

Spiralens materiale: hårdt trukket kobbertråd

Tykkelse af spiralen: 0*6 mm diameter

Stigning af spiralen: 2 mm

Ved større plader anbringes flere trådspiraler i afstand fra hinanden, hvorved antallet og afstanden af trådspiralerne kun afhænger af, hvilken styrke der kræves af forbindelsen mellem pladerne 2,2. Man kan benytte enkelte spiralstykker eller fortløbende spiraler. Ved fremstilling af mindre stykker anbefales anvendelsen af en presse. Større sammensatte plader kan fremstilles, idet man lader pladerne løbe gennem indgrebet mellem nogle valser, hvorhos man indfører fortløbende spiraler, f.eks. en afstand på 5 cm, mellem pladerne. Efter afsluttet presning ligger ifølge fig. 3 pladerne 2.2 tæt an mod hinanden. Det kan ikke udefra ses, på hvilken måde pladerne er forbundet med hinanden.

I fig. 4-6 er der i spiralen 1 anbragt en indertråd 4.

Derved får den i og for sig elastiske spiral bedre fat, så at den er lettere at håndtere. Indertråden 4 kan skubbes ind i den færdige spiral 1. Man kan imidlertid også vikle spiralen 1 om indertråden 4. Indertråden 4 kan bukkes til bestemte former, så at forbindelsen kan følge bestemte konstruktive særegenheder. På denne måde er det også muligt at forbinde genstande med hinanden, som har en tilsvarende overfladefacon, hvilket f.eks. vil sige, at de langs fremspring skal forbindes med hinanden i cirkelform eller andre vanskelige former.

9 143365 T<’ig. 7 og 8 illustrerer anvendelsen af et bånd 5, som spiralen 1 er viklet omkring. "Fastgørelsessømmen" kan på denne måde gøres vilkårlig bred.

Ifølge udførelsesformen i fig. 9 benyttes et gitter som indlæg. Dette dannes ved, at et større antal af de ifølge fig. 5-7 benyttede indlæg lægges korsformet over hinanden. Indertrådene 4 forbindes da hensigtsmæssigt i skæringspunkterne, f.eks. ved punkt-svejsning. Det er klart, at et sådant indlæg er meget let at håndtere.

Fig. 1Q og ]2-14 illustrerer fastgørelsen af et rørvarmelegeme på en plade 8, Pladen 8 kan f.eks, være bunden af en brade-pande, en beholdervæg eller en til varmeudstråling beregnet bære- ;; plade. De hidtidige fremgangsmåder til fastgørelse af rørvarmelegemer på sådanne plader har været bekostelig. En påsvejsning ved punktsvejsning falder normalt bort af tekniske grunde, og en pålod-ning af rørvarmelegemet er kun mulig ved bestemte materialer, f.eks. kobber. Ofte er dog andre materialer ønskede, f.eka. aluminium på grund af god varmeledningsevne eller ohromnikkelstål på grund af korrosionsbestandighed. I disse tilfælde opstår der imidlertid en række tekniske vanskeligheder, og desuden mister materialet sin styrke. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen muliggør nu en hidtil ukendt metode til anbringelse af et rørvarmelegeme i fast og god varmeledende forbindelse med en plade 8 af vilkårligt materiale. Rørvarmelegemet består før påpresningen af et fortrinsvis ovalt kapperør 9, som indeholder et isoleringsmateriale 10, f.eke. mag- , nesiumoxid. I isoleringsmaterialet 10 er der indlejret en varme-spiral 11. Omkring kapperøret 9 er der nu viklet en tråd 12, som består af et materiale, som er hårdere end pladens 8 materiale.

Ved påpresning af rørvarmelegemet i en ikke vist sænke presses kap-: perørets 9 ovale tværsnit til trekantet tværsnitsform 9a. Derved opstår en bred anlægsflade 9b, hvorved der opnås dels en god varme-overgang til pladen 8, dels en bred forankringsflade. Ved p&pres-ningen trænger de mod pladen 8 anliggende stykker af tråden 12 ind i pladens materiale og omsluttes af dette. Samtidig presse isole 10 143365 ringsmaterialelaget 10 til optimal tæthed, så at altså den ellers nødvendige presning af rørvarmelegemet, f.eks. ved indgreb mellem to valser, kan falde bort.

Pig. 11 viser en udførelsesform, hvor et rørvarmelegeme til forbedring af varmeudstrålingen er forsynet med to pladestrimler 8a og 8b. Ved påpresningen af pladestrimlerne 8a og 8b på rørvarmelegemet trykkes den om rørvarmelegemet viklede tråd 12 ind i pladestrimlernes materiale og omgives ved flydning deraf, så at pladestrim-leme og rørvarmelegemet forbindes fast med hinanden.

Af fig. 15 fremgår formen af en pressesænke 13, aom tjener til påpresning af et rørvarmelegeme på en plade 8. Den dér viste udførelsesform er imidlertid ændret i forhold til den før nævnte udførelsesform i den henseende, at der i stedet for tråden 12 benyttes to trådspiraler 1 med indvendig sjæl 4 som vist i fig. 5-7.

Pig. 16. illustrerer forbindelsen mellem to pladetavler eller pladestrimler 14, hvorhos flere med indertråd 4 forsynede spiraler 1 er anbragt i afstand fra hinanden mellem pladetavlerne 14. Fremgangsmåden erstatter den hidtil benyttede, men væsentlig dyrere sammennitning, hvorhos den yderligere har den fordel, at nitte-huller og nittehoveder falder bort. Tavlerne 14 hæfter imidlertid efter sammenpresningen lige så godt til hinanden, som hvis der var benyttet nitning.

Pig. 17 illustrerer forbindelsen mellem pladetavier 15 ved deres sammenstødende endekanter 16. Hertil benyttes forbindelsesstrimler 17, som overdækker endekanterne 16, idet der indlægges mindst fire trådspiraler 1 mellem forbindelsesstrimlerne 17 og plade tavlerne 15.

Særlig fordel frembyder fremgangsmåden ifølge opfindelsen ved varmeledende forbindelser, både til opvarmning og afkøling.

Hvis f.eks. beholdere, vandvarmere, stegepander, frituregryder, kaffe-, vaske- eller opvaskemaskiner opvarmes udefra, opstår der på grund af den dårlige varmeovergang mellem varmelegemet og beholdervæggen betydelige tab, ved termostatisk regulerede stegepander, frituregryder, kaffemaskiner og lignende klarer man sig i de fleste tilfælde på den måde, at apparatet er fremstillet af aluminiumtrykgods, og at et elektrisk rørvarmelegeme er indstøbt i trykgodset.

En anden mulighed består i at forsyne trykgodset med optageriller, hvori der senere indpresses et elektrisk rørvarmelegeme. Også pålodning af elektriske rørvarmelegemer på beholderens yder 143365 væg foregår i stort omfang. Alle disse fremgangsmåder er bekostelige og medfører forholdsvis store kassationsprocenter«

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen presses de dele, som skal forbindes med hinanden, sammen tillige med det nævnte indlæg, og de er således forbundet varmeledende med hinanden. Ved passende formgivning af dette indlæg er det muligt at opnå en meget regelmæssig varmefordeling.

Pig, 18 viser nu anvendelsen af fremgangsmåden ifølge opfindelsen til fremstilling af en elektrisk opvarmet bradepande 18 af aluminium. Det rørvarmelegeme 19» som skal anbringes på stegepandebund en, består af en aluminiumkappe, som presses til trekantprofil. Påpresningen sker ved hjælp af den i fig, 15 viste pressesænke 13.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen egner sig især, når to dele af samme materiale med samme styrke skal forbindes med hinanden. I mange tilfælde er det imidlertid også et ønske at forbinde dele med uens styrke med hinanden. Således fremstilles der f.eks. i stort omfang kogekar, hvor selve beholderen består af tyndvægget rustfrit stål, medens der på bunden støbes eller loddes en tykvæg-get plade af aluminium eller kobber.

Ifølge opfindelsen sker nu, som det fremgår af fig. 19, fremstillingen af et kogekar på følgende måde: På bunden af et kogekar 20, som f.eks. består af rustfri ·. -..i plade af 1 mm tykkelse, anbringes et indlæg, f.eks, en spiral eller et af flere stykker bestående indlæg, ved punkt- eller sømsvejsning. Spiralen 21 består f.eks. af tråd med 0,6 mm diameter og en stigning på 2 mm. Den har en indertråd med 0,5 mm diameter. Spiralen 21 har form som en Archimedes· spiral, og den er forbundet med kogekarrets 20 bund af rustfrit stål ved punkt- eller sømsvejsning. Påsvejsnin-gen af spiralen er en forholdsvis simpel proces, da spiralens toppe virker som svejsefremspring. Efter påsvejsning af spiralen 21 påpresses en aluminiumplade 22 således, at der opnås en intim berøring mellem pladen 22 og kogekarrets 20 bund.

I køleapparater udformedes tidligere fordamperen i form af runde aluminiumrør, som var anbragt i kølerummet. ES betydeligt fremskridt opnåedes ved anvendelsen af pletterede aluminiumplader med kanaler, som imidlertid er dyre. Ifølge opfindelsen lykkes nu fremstillingen af sådanne fordampere, således som det er vist i fig, 20, derved, at gængse kølerør 24 under benyttelse af indlæg 25 fastgøres på en normal aluminiumplade 26, Indlæggene 25 kan som nævnt ovenfor bestå af trådspiraler, af tråde eller af pro 12 143365 filstave« Når indlægget 25 ikke er nogen trådspiral, men en gængs rund tråd, anbefales det at fastgøre denne i forvejen til kølerøret 24 ved punktsvejsning.

Den optrædende effekt er illustreret i større målestok i fig, 21. Når de f.eks, på en plade 27 svejsede tråde 25 trykkes ind i et i forhold til trådene hiødere materiale 28, så omgiver dette under flydning på grund af pressetrykket trådene 23 på stederne 29, hvorved den ovenfor beskrevne forankringseffekt opnås.

I stedet for trådene 29 kan der også benyttes kugler, som påsvejses ved svejsning.

Pig. 22- 24viser fremstillingen af sålen på et strygejern.

På en forholdsvis tynd plade 30 af f.eks. chromnikkelstål svejses et større antal kugler 31 ved punktsvejsning. Pladen 30 og et rørvarmelegeme 32 presses nu på en aluminiumplade 33, idet der i lighed med udførelsesformen i fig, 15 indlægges trådspiraler 34 med indvendig sjæl 35 mellem rørvarmelegemet og aluminiumpladen.

Pig. 25-27 illustrerer fremstillingen af en elektrisk opvarmet vandkedel.

På en kedelhætte 36 fastgøres en bund 37 derved, at der mellem en flange 38 på kedelhætten 36 og bunden 37 anbringes et indlæg 39. Ted passende sammenpresning forankrer indlægget sig både i flangen 38 og i bunden 37. Indlægget 39 består som vist i fig. 27 af en bølgeformet bukket tråd 40, hvorpå der er anbragt en spiral 41.

Under anvendelse af et lignende indlæg 39 presses et rørvarmelegeme 42 på bunden 37.

Pig· 28 og 29 viser en såkaldt frituregryde med elektrisk opvarmning. Et rørvarmelegeme 43 fastgøres fastgøres som i fig. 15 under indskydning af trådspiraler 44 til bunden 45 af frituregryden.

Pig. 30 og 31 viser fremstillingen af varmepladen til en kaffemaskine. Skålformet underdel 46 af aluminium har en tilslutning 48 for vandtilløbet fra en ikke vist højere beliggende beholder og en tilslutning 49 for et vandudløb. Et låg 50, ligeledes af aluminium, forbindes under indskydning af trådspiraler 50 med underdelens 46 flange. Endvidere fastgøres et trådvarmelegeme 52, ligeledes ved hjælp af trådspiraler 51, til flangens underside. Påpres-ningen af låget 50 og rørvarmelegemet 52 kan ske i en eneste arbejdsgang.

Pig. 32 og 33 viser et varmelegeme, som fortrinsvis tjener til lokaleopvarmning. På en større plade 53 af godt varmeledende materiale af især aluminium, fastgøres to hårnåleformet bukkede 13 143365 rørvarmelegemer 54 ved påpresning under anvendelse af trådspiraler 55, hvorhos man benytter den i forbindelse med fig. 15 beskrevne fremgangsmåde.

Det vil ses, at fremstillingen kan ske yderst simpelt og billigt. Der opnås en udmærket varmeovergang fra rørvarmelegemet 54 til pladen 55. Som følge af den store flade og den deraf betingede gode varmeafgivelse til lokalets luft eller til varmeudstråling fås ideelle varmekarakteristikker. Da varmelegemets 54 temperatur er for-' holdsvis lav, og da det i rørvarmelegemet indeholdte isolermateriale sammentrykkes til den optimale værdi ved påpresningen, fåe en meget god levetid for varmelegemet,

Fig. 54-57 illustrerer, på hvilken måde man ifølge opfindelsen kan fremstille rør, kanaler og ledninger af pladestrimler, uden at der kræves svejsearbejder eller lignende komplicerede arbejdsprocesser.

Ifølge illustrationen i fig. 34 bukkes en pladestrimmel 56 til cirkelform, og en randstrimmel ombertles ved 57, så at den overlapper den anden arandstrimmel 58, Mellem randstrimlerne 57 og 58 indlægges en fortløbende trådspiral 59· Randstrimlerne presses således mod hinanden, at trådspiralen kommer til at ligge helt i randstrimlernes 57 og 58 materiale. Det vil forstås, at bøjningen af pladestrimlen 56, indføringen af trådspiralen 59 og presseoperationen kan ske kontinuerligt ved passage gennem et passende værktøj.

I en ændret udførelsesform for det i fig. 34 viste kan en pladestrimmels 62 randområder 60 og 61 i tilfælde af rør, som har en større vægtykkelse, ved affræøning eller ved presning reduceres i deres tykkelse og forbindes med hinanden under indlægning af en trådspiral 63. Denne fremgangsmåde har den fordel, at overfladen af det rør, som fremstilles, er glat, og at det ikke kan ses, på hvilken måde forbindelsen er udført.

Ifølge fig. 36 bukkes randstrimlerae 64 og 65 på en pladestrimmel 66 under en ret vinkel, og de forbindes med hinanden under indskydning af trådspiraler 67 under passende sammentrykning. Udførelsesformen har den fordel, at randstrimlerne 64 og 65 kan benyttes til fastgørelse af røret eller til dets ophængning.

Fig. 37 viser fremstillingen af en ledning, hvor en U-for-met bukket pladestrimmel 68 med ombukkede flanger 69 fastgøres til en plan pladestrimmel 70 under indskydning af trådspiraler 71 og passende sammentrykning. Ved pladestrimlen 70 kan der naturligvis 14 143365 også være tale om en større plade, på hvilken der da på den angivne måde kan være anbragt et ledningssystem, f.eks, til kølevæsker.

Fig. 38 viser, at også konservesdåselukker kan fremstilles ifølge opfindelsen, i det ene dåselegeme 72 indsættes da et låg 73, som har en rende 74 til optagelse af en trådspiral 75 med indertråd 76. Indertråden 76 gøres i dette tilfælde noget længere end tråd-spiralen 75 og forhindes med et oprivningsgreb 77. Ved sammenpresning i retning af pilene fås en holdbar og lufttæt forbindelse mellem låget 73 og dåsedegemet 72, som imidlertid atter kan løses op, når trådspiralen 75 trækkes ud.

Mg. 4'p illustrerer en udførelsesform, ved hjælp af hvilken store pladeafdækninger, f.eks. tagafdækninger kan fremstilles af enkelte pladetavler på stedet ved passende montage. Til dette formål er pladetavler 78 forsynet med ombukninger ved deres randstrimler 79. Over randstykkernes 79 forbindelsessteder anbringes en hæt-teformet overdækning 80 under indskydning af trådspiraler 81. Forbindelsen sker f.eks. ved hjælp af et trykluftdrevet håndværktøj, som kontinuerligt sammentrykker fligene i overdækningens 80 længderetning. Til forenkling kan trådspiralerne 81 også f.eks. ved punktsvejsning allerede fra fabrikantens side være fastgjort til overdækningen 80. I dette tilfælde kan man i stedet for trådspiraler også benytte andre indlæg, f.eks. tråde eller profillister.

Fig. 41 illustrerer fremstillingen af et ledningssystem, f.eks. til fordamperen i et køleaggregat. I en plade 82 indpresses rilleformede fordybninger 83. Under indskydning af trådspiraler 84 lægges pladen 82 derefter på en plan plade 85. De to plader forbindes med hinanden ved sammentrykning af områderne mellem de rilleformede fordybninger 83.