DK143014B - Siddemoebel - Google Patents

Description

(11) FREMLÆG6ELSESSKRIFT 1^3014 DANMARK (ευ int.ci.3 a ui c 5/oa §(21) Ansøgning nr. 4880/72 (22) Indleveret dan 3· Okt. 1972 (24) Løbedag 3- Okt. 1972 (44) Ansøgningen fremlagt og .

fremlæggelsesskriftet offentliggjort den 18. (11811 · 1981

DIREKTORATET FOR

PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET (3°) Pnoritet begæret fre den

5. okt. 1971, 12557/71, SE

14. dec. 1971, 15974/71> SE 26. apr. 1972, 5459/72, SE

5. Jun. 1972, 7343/72, se (7i) FORM-STAR SALES AB, Fabriksgatan 56, S-568 00 Skillingaryd, SE.

(72) Opfinder: Eric Sigf rid Pers son, Slagtofta 1, 242 00 Hoerby, SE.

(74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Ingeniørfirmaet Lehmann & Hee.

(54> Siddemøbel.

Opfindelsen angår et siddemøbel med to separate, bukkede sidestativstænger, hvortil der er fastgjort et kropsstøttende organ, som til dannelse af i det mindste et sædeparti og et ryglænsparti af møblet holdes udspændt mellem sidestativstængerne og mellem eventuelt et eller flere mellem disse anbragte mellemstativorganer ved hjælp af tværstag, der indgriber med sidestativstængerne og med det eller de eventuelle mellemstativorganer.

Der kendes et siddemøbel af denne art fra beskrivelsen til USA patent nr. 3-601.446. Ifølge denne kendte teknik består de to separate, bukkede sidestativstænger hver af en U-formet stang, som er anbragt med bunden i vejret, og hvis ene gren danner bagsiden af forbenet til det pågældende møbel, og hvis anden gren danner forsiden af bagbenet til det pågældende møbel, og hvis bund danner undersiden af en sædeunderstøtning, og af en stort set Z-formet stang, hvis mellemdel danner oversiden af sædeunderstøtningen, og hvis ene gren danner forsiden af forbenet» og hvis anden gren danner forsiden af en rygunderstøtning, samt 2 163014 endvidere af en bueformet stang, hvis nederste del danner bagsiden af bagbenet, og hvis øverste del danner bagsiden af rygunderstøtningen.

Hvad angår den kendte teknik skal der yderligere henvises til beskrivelsen til fransk patent nr. 1.024.171, hvorfra der kendes et stolestel, som består af en enkelt stang, der imidlertid har vandrette sektioner, som forløber ved oversiden af den pågældende stols ryglæn og ved forkanten af den pågældende stols sæde, og som således forbinder det pågældende stolestels sidestativstænger med hinanden, hvilke sidestativstænger har stort set form som et sekstal, hvis nedstreg er bukket til dannelse af en rygunderstøtning og et armlæn, og hvis krølle danner en gænge samt en fremefter frit udragende sædeunderstøtning.

Det er formålet med den foreliggende opfindelse ved et siddemøbel af den indledningsvis angivne art ved hjælp af simple midler at opnå et langt stivere og mere stabilt møbel end, hvad der har været muligt ved de kendte konstruktioner ved anvendelse af sidestativstænger, som begge er af samme materiale, og som har ens tværsnitsdimensioner, og dette opnås ifølge opfindelsen ved, at hver sidestativstang er bukket til dannelse af en set fra siden lukket løkke, som har en sædesektion, der strækker sig i det mindste langs med den bageste del af sædepartiet, en bageste ryglænssektion, der strækker sig langs med ryglænspartiet, og en foran og tilnærmelsesvis parallelt med den bageste ryglænssektion gående forreste ryglænssektion, som foroven med en ombukning går over i den bageste ryglænssektion, og som forneden ved hjælp af yderligere ombukningssektioner slutter sig til den forreste ende af løkkens sædesektion. I kraft af denne konstruktion opnås det, at de to sidestativstænger danner to hver for sig meget stabile sidestykker til møblet. Sidestykkerne er ikke alene stabile, når møblet er sammenmonteret, men de er også stabile hver for sig, således, at de kan forsendes uden risiko for deformation. Desuden er sidestativstængerne tildelt en udformning, som gør det meget let at bukke dem til den ønskede form i automatiske maskiner. Set i relation til den tidligere omtalte beskrivelse til USA patent nr. 3.601.446 opnås der også en simplifikation i kraft af, at hvert sidestykke til møblet ifølge den foreliggende opfindelse kun består af en enkelt sidestativstang.

Ifølge opfindelsen kan hver sidestativstangs løkke have en U-formet bukket bagbenssektion, der går over i sædesektionen og i den bageste ryglænssektion. Herved opnås der et siddemøbel med meget stive bagben, idet de to stangsektioner, som danner bagbenet, er forbundet med hinanden ved dettes nederste ende. Den samme fordel kan opnås, hvad angår forbenene, såfremt hver sidestativstangs løkke ifølge opfindelsen har en U-formet bukket forbenssektion, der går over i sædesektionen.

Ifølge en yderligere udførelsesform for opfindelsen kan hver 3 143014 sidestativstangs endepartier fra det sted, hvor de møder hinanden i løkken, strække sig først nedefter ved siden af hinanden og derefter i modsatte retninger fremefter og bagud til dannelse af et forben, henholdsvis et bagben af møblet. Ved på denne måde at anvende hver side-stativstangs endedele som ben undgås der stød mellem stangenderne andre steder i de af sidestativstængerne dannede møbelsidestykker.

Ved at det nævnte sted ifølge opfindelsen befinder sig på møblets sædeparti opnås der en særlig god stabil understøtning af sædepartiet.

Ifølge opfindelsen kan hver sidestativstangs nedefter ved siden af hinanden gående endepartidele være fastgjort til hinanden.

Herved opnås der en yderligere stabilisering af møbelsidedelene og på et sted, som ikke er særligt iøjnefaldende.

Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1-3 viser forskellige udførelsesformer for siddemøblet ifølge opfindelsen i form af stole, set fra siden, fig. 4 en del af et snit efter linien IV-IV i fig. 1, fig, 5 et billede svarende til fig, 4, men af en anden udførelsesform, fig. 6 i perspektiv en anden udførelsesform for en stol ifølge opfindelsen, hvori der er udeladt løse ryglæns- og sædepuder, fig. 7 et snit efter linien VII-VII i fig. 6, fig. 8 en yderligere udførelsesform vist i perspektiv, fig. 9-11 yderligere udførelsesformer vist skematisk og set fra siden, fig. 12 i perspektiv en yderligere udførelsesform for en stol ifølge opfindelsen, fig. 13 i perspektiv en udførelsesform for siddemøblet ifølge opfindelsen i form af en sofa med sidestativstænger i-følge fig.12,og med derimellem anbragte mellemstativer, fig. 14 set fra siden et til sofaen ifølge fig. 13 hørende mellemstativ, fig. 15 den i fig.12 viste stol suppleret med en aftagelig bakke, og fig. 16 i snit, hvorledes bakken i fig. 15 på aftagelig måde fastgøres på stolens stativstang under det ene armlæn.

Den i fig. 1 viste stol har ved hver side en for sig udformet sidestativstang 1, som er bukket til en lukket løkke på den måde, som fremgår af fig. 1. Denne løkke har en sædesektion 2, som strækker sig langs med stolens sædeparti, og som bagtil går over i den ene gren af en U-formet bukket bagbensdannende løkkesektion 3, hvis anden gren går over i en bageste ryglænssektion 4 af løkken. Den bageste ryglænssektion 4 går foroven med en U-formet bukning over i en foran og til- > n . 143014 nærmelsesvis parallelt med den bageste ryglænssektion 4 gående forreste ryglænssektion 5· Forneden går sektionen 5 over i en armlænsdannende løkkesektion 6, som fortil er bukket nedefter i retning mod sædesektionen 2 og derefter fremefter for at gå over i den ene gren af en U-formet bukket, forbensdannende løkkesektion 7> hvis anden gren går over i løkkens sædesektion 2. Den til denne løkke bukkede stativstangs ender kan anbringes ved et hvilket som helst ønsket sted rundt langs løkken, men er i fig. 1 vist beliggende ved 8 indenfor området for løkkens armlænssektion 6. Stangenderne kan være løst eller fast sammenføj et på en hvilket som helst ønsket måde.

De to ifølge fig. 1 til en lukket løkke bukkede sidestativstænger 1 er på passende steder langs deres længde forbundet indbyrdes ved hjælp af tværsta.gj der ikke er vist i fig. 1, og som strækker sig mellem sidestativstængerne, og som indgriber med disse for at holde et kropsstøttende organ, f.eks. et med stopning forsynet bærestofstykke, udspændt mellem sidestativstængerne. I fig. 1 findes der et sådant krops-støttende organ 9, der danner stolens sædeparti, og som strækker sig ned i de U-formede for- og bagben, henholdsvis 7 og 3· Desuden findes der et kropsstøttende organ 10, som danner stolens ryglænsparti, og som strækker sig langs med sidestativstængernes bageste ryglænssektion 4 og ned til organet S ved bagbenene 3. Endelig findes der en armlænsbeklædning 11, som er skudt over den tilhørende sidestativstang l's armlænssektion 6, og som skjuler sidestativstangens ender ved 81

Som det fremgår af fig. 4 består hver sidestativstang 1 ved udførelsesformen ifølge fig. 1 af en metalstang med to kanaler 12 og 13. Kanalen udmunder i en sideflade af stangen 1 med en langs stangen gående slids 14, som har mindre bredde end kanalen 12 iøvrigt. Det kropsstøttende organ 10 består af et bærestofstykke15 og en på dettes ene side anbragt stopning 16 med betræk. Hver sidekant af bærestofstykket 15 er ombukket til en fold, hvori der er indlagt en tråd 17 eller lignende til dannelse af en vulst. Denne vulst er skudt ind i stangen l's kanal 12 og har en sådan bredde, at den ikke kan trækkes ud gennem slidsen 14. Mellem de to sidestativstænger 1 forløber der flere, på passende steder anbragte tværstag. Et endeparti af et sådant tværstag er vist i fig. 4. Hvert tværstag har et rør 18. I hver ende af røret 18 er der indskudt den med gevind forsynede ende af en tap 19, hvis anden ende strækker sig gennem et hul i den hosværende stang 1, og ind i stangens kanal 13 til anlæg mod mellemvæggen mellem kanalerne 12 og 13. På tappen 19's gevindparti er der skruet en møtrik 20. Ved drejning af møtrikken 20 efter montering af det kropsstøttende organ 5 143014 10 kan sidestativstængerne 1 skydes fra hinanden til udspænding af bærestofstykket 15 mellem sidestativstængerne, som holdes sammen alene i kraft af bærestof stykket 15's spænding. Af fig. 4 fremgår det også, at de forreste og bageste ryglænssektioner 4 og 5 af sidestativstangen l’s løkke, jfr, fig. 1, omslutter og beskytter det kropsstøttende organ 10's sidekantparti. Det sædedannende kropsstøttende organ 9 kan være monteret på sidestativstængerne på en med fig. 4 analog måde. Det skal påpeges, at sidestativstængerne 1 's kanalslidser 14 er vendt indefter 1 den af den tilhørende sidestativstang dannede løkke.

I stedet for at udforme sidestativstængerne 1 på den i fig. 4 viste måde kan man anvende sidestativstænger i form af sædvanlige metalrør 21 ifølge fig. 55og derved kan det kropsstøttende organ 10 bestå af et slaqgeformet bærestofstykke 22 og en på dette monteret stopning 16 med betræk. Det slangeformede bærestofstykke 22 er opskudt omkring de to sidestativstænger 21. De to sidestativstænger 21 kan være forbundet ved hjælp af tværstag ifølge fig. 4 med regulerbar længde^ men man kan også benytte tværstag med uforanderlig længde.

Den i fig. 2 viste udførelsesform stemmer overens med udførelsesformen ifølge fig. 1 med undtagelse af stolens forreste parti. Her går løkkens armlænssektion 6 nemlig fremadtil over i en nedadbukket løkkesektion 23, som strækker sig ned til og møder løkkens sædesektion 2 for set fra siden at lukke løkken ved et sted 24 bag den forreste ende af møblets sædeparti. Fra det nævnte sted 24 strækker sidestativstangen 1 sig forbi sædesektionen 2 nedefter som den bageste gren af et U-formet forben 25, hvis forreste gren strækker sig opefter og derefter bagud for ved stedet 24 at gå over i løkkens sædesektion 2. En yderligere forskel i forhold til fig. 1 består i, at armlænssektionen 6 i fig. 2 er forsynet med en hylsterformet beklædning 26.

I fig. 3 er sidestativstængerne 1 bukket til en løkke med en sædesektion 27, som bagtil går direkte over i en bageste ryglænssektion 28, der på tidligere beskrevet måde går over i en forreste ryglænssektion 29, der på sin side går over i en armlænssektion 30, der fortil med en løkkesektion 31 går direkte over i sædesektionen 27. Sidestativstængerne 1 bæres i fig. 3 på en særskilt underramme, der består af en søjlefod 32, men vil kunne bestå af en eller anden passende underramme, feks. med for- og bagben.

Den i fig. 6 og 7 viste stol stemmer overens med den i fig.

1 og 4 viste stol med nogle undtagelser, som vil blive behandlet i det følgende. Hver sidestativstang 1 har kun en langsløbende kanal 12, som er åben mod en sideflade af stangen gennem en indsnævret slids 6 143014 -14. De i kanalen ved hjælp af en sidekantvulst forankrede kropsstøttende organer 9 og 10 består af et bærestofstykke uden dertil fastgjort stopning med betræk. På bærestofstykkerne 9 og 10 skal der anbringes ikke viste, løse sæde- og ryglænspuder. På armlænssektionen 6 af hver sidestativstang er der fastgjort en tynd armlænsstopning 33.

Den vigtigste forskel i forhold til stolen ifølge fig. 1 består i, at hver sidestativstang l's ender ikke mødes indenfor området for armlænsstopningen 33· I stedet har hver af'de løkkedannende sidestativstænger 1 endepartier 34 og 35, som er ført sammen, og som er indrettet til i fællesskab at danne et forben til stolen. Således strækker endepartiet 35 sig opefter fra gulvet og går over i løkkens bagudrettede sædesektion 2, medens endepartiet 34 strækker sig opefter fra gulvet langs med endepartiet 35 for et lille stykke fra sædepartiets forreste ende at strække sig opefter og at gå over i løkkens armlænssektion 6. De sammenførte endepartier 3^ og 35 af hver sidestativstang 1 vender deres, med slidsen 14 forsynede sideflader mod hinanden, og det kropsstøttende organ 9 er indført mellem de sammenførte endepartier 34 og 35. For at holde hver af stativstangen l*s endepartier 34 og 35 sammen er det hensigtsmæssigt at benytte et fastgørelsesorgan, som indgriber i endepartiernes kanalpartier. Et eksempel på et egnet fastgørelsesorgan er vist i fig. 7· Det dér viste fastgørelsesorgan har form som en kile 36, der har I- eller timeglasformet tværsnit, og hvis smalle mellemparti eller taiLle passer i slidserne 14 i endepartierne 3^ og 35· Kilen drives ind i endepartierne 34 og 35's kanalpartier fra forbenets nederste ende.

Ved den i fig. 8 viste stol er sidestativstængerne 1 bukket til en løkke af samme art som i fig. 3 med løkkesektioner 27~31· I fig. 8 har hver stativstang 1 imidlertid to endepartier, som fra et mellem sædepartiets forreste og bageste ende beliggende sted 37, hvor de .møder hinanden i løkken, strækker sig først nedefter ved siden af hinanden med endepartidele 38 og derefter i modsatte retninger fremad og bagud til dannelse af et forben 39, henholdsvis et bagben 40. De ved siden af hinanden forløbende endepartidele 38 er hensigtsmæssigt fastgjort til hinanden f.eks. ved hjælp af bolte 4l.

Ved det i fig. 8 valgte udførelseseksempel er stængerne 1 forsynet med kanaler på den i forbindelse med fig. 4 beskrevne måde og er sammenkoblet indbyrdes på en stabil måde ved hjælp af tværstag og dels ved hjælp af et mellem stængerne 1 udspændt, kropstøttende organ i form af et bærestofstykke. Den eneste forskel i forhold til fig. 4 J 14 3 O 1 /> består i, at stopningen ikke er fast forbundet med bærestofstykket, men i det foreliggende tilfælde har form som en løs ryglænspude 42 og en løs sædepude 43. Et bærestofstykke 44 strækker sig fra sædepartiets forende og bagud langs med sædepartiets forreste del og ned langs den forreste stangendepartidel 38,og et andet bærestofstykke strækker sig langs med den bageste stangendepartidel 38 opefter og derefter bagud langs med sædepartiets bageste del og derpå opefter langs ryglænspartiet.

Udførelsesformen ifølge fig. 9 stemmer overens med udførelsesformen ifølge fig. 8 med undtagelse af, at hver sidestativstang l's dele 39a og 40a ikke danner egentlig for- og bagben,men er fastgjort på en gyngestolsmede 45·

Udførelsesformen ifølge fig. 10 stemmer overens med udførelsesformen ifølge fig. 8 med følgende undtagelse: Hver sidestativstang 1 slutter med endedele 38b, som befinder sig i nogen afstand fra hinanden, og som er fastgjort til en særskilt møbelunderramme. Denne underramme, som kan være fælles for flere ved siden af hinanden på underrammen monterbare stolestativer af den viste art5 har en hul, i tværsnit rektangulær, vandret bærebjalke 46, som i det mindste i nærheden af sine ender bæres på et underlag ved hjælp af for- og baghjulspar. Et sådant benpar er vist i fig. 10 i form af en forbensstang 47 og en bagbensstang 48, der er bukket tilnærmelsesvis til L-form, og hvis ene gren er stukket ind gennem et hul i bjælken 46 og er fastgjort til denne på en eller anden passende, ikke vist måde. Hver sidestativstang l's endedele 38b strækker sig ned langs forsiden, henholdsvis bagsiden af bjælken 46 og er fastklemt mod bjælken ved hjælp af et med dem indgribende spændeorgan, f.eks. en gennem delene 38b gående spændebolt 49.

Udførelsesformen ifølge fig, 11 adskiller sig fra udførelsesformen ifølge fig. 8 ved, at hver stativstang l's forreste ryglænssektion 69 strækker sig ned i nærheden af løkkens sædesektion 27 og der går over i en fremadrettet løkkesektion 50, som strækker sig tilnærmelsesvis parallelt med sædesektionen 27, og som fortil går over i denne. Løkkesektionerne 27 og 50 befinder sig så tæt ved hinanden, at de mellem sig kan gribe et kantparti af en i fig. 11 ikke vist, på sædepartiet anbragt stopning. Hver stativstangs løkke kan således beskrives som havende form af et langs ryglænspartiet gående U og et langs sædepartiet gående U, hvor de to U'er hver i hovedsagen bar parallelle grene og går over i hinanden med deres grene ved et overgangssted mellem sædepartiet og ryglænspartiet.

0 143014 o

Den i fig. 12 viste stol har ved hver side en sidestativstang 1, som er bukket på den måde, der fremgår af fig. 12. Hver sidestativstang 1 er således bukket til en set fra siden lukket løkke, som har en sædesektion 51, der strækker sig langs med den bageste del af stolens sædeparti, og som bagtil går over i en bageste ryglænssektion 52, der går over i en forreste ryglænssektion 53, som går over i en armlænssektion 54, der fremadtil strækker sig ned til sædesektionen 51 for lukning af løkken. Sidestativstangen l's to endepartier strækker sig fra det sted 55, hvor armlænssektionen 54 møder sædesektionen 51, og nedefter fra armlænssektionen 54 forbi sædesektionen 51 til dannelse af et forben 56 af stolen. Sidestativstangens andet endeparti danner en fortsættelse af løkkens sædesektion 51 og strækker sig forbi det sted 55» hvor armlænssektionen 54 møder sædesektionen 51 og er bukket U-formet bagud til et under sædesektionen 51 beliggende stangparti 57 og derefter nedefter til dannelse af et bagben 58 af stolen.

På et af eller ved begge de steder, hvor forbenet 56 af hver sidestativstang 1 krydser sædesektionen 51 og stangpartiet 57» kan forbenet være fastgjort til sektionen 51» henholdsvis partiet 57 på passende måde,f.eks. ved hjælp af en skrue. På passende sted bagved forbenet 56 kan sædesektionen 51 som vist være forbundet med stangpartiet 57 ved hjælp af et forbindelsesorgan 59· Dette forbindelsesorgan er vist i fig. 12 som en stiv tap, men man kan også benytte et fjedrende organ, f.eks. et elastisk gummi- eller formstoflegeme.

Sidestativstængerne 1 er udformet på den måde, der er beskrevet i forbindelse med fig. 4, og de er også indbyrdes forbundet ved hjælp af tværstag som beskrevet i forbindelse med fig. 4. Et bærestofstykke 60 er med sidekantvulster indsat i sidestativstængerne l's kanaler på den i forbindelse med fig. 4 beskrevne måde og strækker sig fra den bageste ryglænssektion 52's øverste ende ned langs denne og fremefter langs sædesektionen 51 samt rundt om sædets forende ned til og et stykke langs med stangpartiet 57, således som det fremgår af fig.

12. Til forskel fra hvad der er beskrevet i forbindelse med fig. 4, hvor bærestofstykket er vist fast forbundet med en stopning med betræk, er der i fig. 12 anbragt løse puder 6l på bærestofstykket indenfor sæde- og ryglænspartierne.

De hidtil beskrevne udførelsesformer for opfindelsen har an-gået stole med to sidestativstænger 1 og et derimellem ved hjælp af tværstag udspændt hærestofstykke. Man kan imidlertid også benytte de beskrevne sidestativstænger til en sofa, hvorunder der mellem sidestativstængerne anbringes mellemstativorganer. Et eksempel herpå er 9 143014 vist i fig. 13 og l1*· Her· benyttes der to sidestativstænger 1, hovedsagelig af den i forbindelse med fig. 12 beskrevne art. Den i fig. 1J viste sofa har tre sæder, og der er derfor mellem sidestativstængerne 1 anbragt to mellemstativorganer med den i fig. 14 viste udformning. Hvert mellemstativorgan består dels af en stang 62, som er bukket til dannelse af ryglænsparti, sædeparti og bagben svarende til de i fig.12 viste sidestativstænger l's stangsektioner 51,52,57,58, og dels af en til stangen 62 fastgjort forbensstang 63. Stængerne 62 har to med slids forsynede kanaler (svarende til kanalerne 12 og 14 i fig. 4), således at et bærestofstykke 64 er udspændt mellem hver sidestativstang 1 og den nærmest hosværende mellemstativstang 62, og et bærestofstykke 64 er udspændt mellem de to mellemstativstænger 62. De tre bærestof-stykker 64 holdes udspændt mellem stængerne 1 og 62 ved hjælp af tvær-stag, som er anbragt mellem disse stænger på passende steder, og som ikke er vist i fig. 13, og som f.eks. kan være af den i forbindelse med fig. 4 beskrevne art. Hvis man ønsker en buet sofa, som vist i fig. 13, kan man udforme bærestofstykkerne 64 med en bredde, der tiltager fra sædernes forende og bagud og opefter langs ryglænet. Det er hensigtsmæssigt ved sofaen ifølge fig. 13 på bærestofstykkerne 64 at anbringe puder af den art, som i fig. 12 er vist ved 6L.

I fig. 15 og 16 er der vist, hvorledes den i fig. 12 viste , stDl kan kompletteres med en fast eller aftagelig enkelthed 70, som i det viste eksempel udgøres af en bakke, men som også kan bestå af et askebæger eller en anden lignende enkelthed. Bakken 70 har herunder et eller flere beslag 71 i form af en bukket pladestrimmel med en hagedannende del 72, der er skråtstillet på en sådan måde, at den, når bakken vippes skråt op til højre, som set i fig. 16, kan føres ind i stativstangen l’s åbne kanal 12 for ved nedsvingning i hovedsagen til vandret stilling at indgribe med kanalen 12's ene kant, samtidig med at den hagedannende del 72's modsatte ende støder mod undersiden af stativstangen l's lukkede kanal 13. Hagen 72 har herunder en sådan udformning, at den ikke kan føres ud af kanalen 12, med mindre bakken 70 svinges skråt op til højre som set i fig. 16.