DK142707B - Analogifremgangsmåde til fremstilling af 19-oxygenerede steroidforbindelser. - Google Patents

Description

vlif) (11) FREMLÆGGELSESSKRIFT 142707 C 07 J 1/00 DANMARK i»'>i"< c|Ic 07 j 21/00 c 07 J 31/00 «C 07 J 53/00 (21) Ansøgning nr. 4-385/77 (22) Indleveret den 4. Okt. 1977 (24) Løbedeg 4. Okt. 1977 (44) Ansøgningen fremlagt og fremlaeggelsesskriftet offentliggjort den 29 · dec. 1 980

Dl REKTORATET FOR

PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET <30> Prioritet begæret fra døn

5. okt. 1976, 75936, LU 17· mar. 1977# 76966, LU

(71) CIBA-GEIGY AG, 4002 Basel, CH.

<72) Opfinder: Georg Anner, Schaeubllnstr. 91, 4059 Basel, CH: Hellnmt Ueberwasser, ChrTschonaweg 20, 4125 Rlehen, CH: Michel Biollaz, Mory= str. 2, 4125 Rlehen, CH: Peter Wieland, Benkenstr. 45, 4Ί04 Ober= wil, CH. " (74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Dansk Patent Kontor ApS.

i54) Analogifremgangsmåde til fremstilling af 19-oxygenerede steroidf'or= bindeiser.

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af hidtil ukendte 19-oxygenerede steroidforbindelser af spiroxan-ræo:en med formlen R4 ΐ CH-, 0//X'CH5 yv 5 1 X jn (I) R1 2 142707 1 2 hvori R betyder et hydrogenatom og R et hydrogenatom eller en· oc-orienteret alkanoylthiogruppe med højst 4 carbonatomer, eller R^ og R sammen står for en carbon-carbon-binding eller for en a-eller β-orienteret methylengruppe, R3 er en gruppe med delformlen f> R3a - C - R3c 3 s. 3b hvori R3 og R3 hver er et hydrogenatom eller en alkylgruppe med 3c højst 4 carbonatomer og R en fri eller en med en alkansyre med højst 4 carbonatomer forestret hydroxylgruppe eller en alkoxygrup- pe med højst 4 carbonatomer, eller R3 og R3 sammen står for en 3 c oxogruppe, i hvilket tilfælde R er et hydrogenatom, en alkylgruppe med højst 4 carbonatomer, en fri hydroxylgruppe eller en alkoxy-gruppe med højst 4 carbonatomer, og R^ betyder to hydrogenatomer eller en oxogruppe, eller af tilsvarende 17p-hydroxy-21-carboxyl-syrer med formlen

OH, OH O

-----(CH2)2*C00H

II

(14.) 0 Αγγ R1 1 2 hvori R og R hver betyder et hydrogenatom eller sammen står for en C-C-binding eller en methylengruppe, og R3 har den ovennævnte betydning, eller alkalimetalsalte deraf eller 1,2-dehydroderivater af alle disse forbindelser.

Når andet ikke er angivet betyder udtrykket "lav", anvendt i sammenhæng med definitionen af en forbindelse eller en substituent, en forbindelse eller en substituent, som indeholder højst 4 carbonatomer.

Med mindre andet er anført,afledes en forestret hydroxylgrupne af de i steroidkemien almindelige carboxylsyrer, f.eks. af monocarb-oxylsyrer med 1 til 18 C-atomer, og især af ligekædede eller for- 3 142707 .grenede lavalkansyrer, såsom myre-, propion-, smør-, isosmør-, valeriane-, isovaleriane-, trimethyleddike-, hexan-, 2,2-dimethyl-smør-, heptan- og fremfor alt eddikesyre. lan kan dog også anvende syrer, som er umættede og/eller på sædvanlig måde substituerede, f.eks. phenyl- og cyclohexyleddikesyre, phenoxyeddikesyre, β-cyclo-pentylpropionsyre, halogeneddikesyrer, såsom chloreddikesyre og tri-fluoreddikesyre, aminoeddikesyre, a- eller β-oxypropionsyre, benzoesyre og undecylensyre samt lavaliphatiske dicarboxylsyrer, såsom rav- og glutarsyre, hvis anden carboxylgruppe kan foreligge som salt med et alkalimetal, f.eks. kalium eller natrium.

En alkanoylthiogruppe afledes især af de nævnte alkansyrer, fremfor alt er den en acetylthiogruppe.

En alkylgruppe er fortrinsvis en sådan med uforgrenet carbonkæde, f.eks. ethyl, propyl, butyl og især methyl. Foretrukne alkoxygrupper svarer til de nævnte foretrukne alkylgrupper. Særligt foretrukket er methoxygruppen.

De ovenfor omtalte 17-hydroxy-17o:-pregnan-21-carboxylsyrep med formlen (IA) og de tilsvarende lactoner med formlen X, hvori betyder en oxogruppe, henholdsvis deres 1,2-dehydroderivater står i snæver indbyrdes forbindelse, idet de førstnævnte kun er den hydra-tiserede form af de sidstnævnte.

1 2

Hydroxysyrer med formlen IA, hvori R og R sammen er en C-C-binding eller en methylengruppe, samt deres tilsvarende 1,2-dehydroderivater kan som allerede omtalt også foreligge i form af deres alkalimetalsalte, f.eks. natrium- og fortrinsvis kaliumsalte.

Blandt forbindelser med formlen I henholdsvis IA skal sådanne fremhæves, hvori R^ betyder en eventuelt forestret eller med alkyl for-ethret hydroxymethylgruppe. 1 2

Blandt forbindelser med formlen I henholdsvis IA, hvori R og R sammen betyder en methylengruppe, er sådanne foretrukne, hvori denne er β-orienteret.

4 142707

Til foretrukne forbindelser hører også alkalimetalsalte, især kalium-7 1 2 salte af forbindelser med formlen IA, hvori E og E sammen betyder en C-C-binding eller især en methylengruppe.

De omhandlede forbindelser udmærker sig ved gunstige biologiske egenskaber og er følgelig værdifulde farmaceutisk virksomme stoffer.

Især har de en stærk aldosteron-antagonistisk virkning, idet de nedsætter den af aldosteron fremkaldte forøgede natriumretention og kaliumekskretion. Derfor finder de som kalium-sparende diuretika en vigtig anvendelse i terapien.

Spiroxanderivater med aldosteron-antagoniserende virkning er kendte, sml. f.eks. Pieser und Pieser: Steroids, side 708 (Reinhold Publ. Corp., Jew York, 1959),og britisk patentskrift nr. 1.041.534. Kendte er også analogt virksomme 17P-hydroxy-21-carboxylsyrer og deres salte, jfr. f.eks. USA-patentskrift nr. 3.849.404. De i terapien anvendte forbindelser af denne art har dog en betragtelig ulempe, idet de altid har en vis sexual-speeifik aktivitet, som ved den sædvanlige langvarige terapi før eller senere virker forstyrrende. Særligt uønskede er derved forstyrrelser, som kan føres tilbage til den anti-androgene virkning af de kendte antialdosteronpræparater.

Det har vist sig, at de omhandlede 19-oxygenerede.steroidforbindelser overraskende nok fremkalder disse uønskede bivirkninger i væsentligt mindre omfang,medens den gunstige antialdosteronvirk-ning opretholdes. Dette illustreres nærmere i det følgende.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at man a) i et tilsvarende derivat med beskyttet 3-oxogruppe fjerner beskyttelsesgruppen under frigørelse af oxogruppen, b) til fremstilling af forbindelser med formlen I, hvori R og R hver betyder et hydrogenatom eller sammen er en C-C-binding eller en methylengruppe, omsætter en forbindelse med formlen 5 142707 ch5 0 , Λ—/ R5 A\Ay (ud E1 12 3 hvori R , R og R har den ovenfor anførte betydning, og som eventuelt bærer en 1,2-dobbeltbinding under midlertidig beskyttelse af 3-oxogruppen med en endestillet substitueret af propan afledt organometalforbindelse og cycliserer den dannede Γ/β-hydroxyforbin-delse, eller c) til fremstilling af forbindelser, hvori R og R hver er et hydrogenatom, i et tilsvarende 5,6-umættet 3-oxosteroid isomerise-rer dobbeltbindingen til 4,5-stilling, d) til fremstilling af forbindelser, hvori R og R hver er et hydrogenatom, i et tilsvarende 4,5-umættet 3-οχο-6β,19-epoxysteroid spalter 6,19-oxygenbroen, 1 2 e) til fremstilling af forbindelser, hvori R og R hver betyder et hydrogenatom, i en 5,6-umættet 3-hydroxyforbindelse med formlen CHj oA.

eA—.....1 ^ hvori R^ og R^ har den ovenfor anførte betydning, og 3-hydroxylgrup-pen kan være a- eller β-orienteret og eventuelt foreligger i en med 4 en let fraspaltelig carboxylsyre forestret form, danner Δ -3-oxogruppen, f) til fremstilling af forbindelser med formlen I eller IA, hvori R^ 2 og R sammen står for en C-C-binding, i 6,7-stilling og eventuelt 6 142707 .samtidig i 1,2-stilling dehydrogenerer en ifølge en af fremgangsmåderne a)-e) opnået forbindelse med formlen I henholdsvis IA, hvori 5 og R hver betyder et hydrogenatom, eller en 3-enolether af forbindelserne, der er mættede i 1,2-stilling, idet den eventuelt tilstedeværende 3-ethergruppe spaltes, g) til fremstilling af forbindelserne med formlen I eller IA, hvori 1 2 R og R sammen betyder en methylengruppe, tillejrer methylengruppen til en ifølge fremgangsmåde a), b) eller f) opnået forbindelse 1 2 med formlen I henholdsvis IA, hvori R og R sammen betyder en C-C-dobbeltbinding, eller h) til fremstilling af forbindelser med formlen I, hvori R^ er et 2 hydrogenatom og R en α-orienteret alkanoylthiogruppe med højst 4 carbonatomer, tille jr er en alkanthiosyre med højst 4 carbonatomer til en ifølge en af fremgangsmåderae a), b) eller f) opnået forbindelse 1 2 med formlen I, hvori R og R sammen er en C-C-binding, og om ønsket i 1,2-stilling dehydrogenerer et ifølge fremgangsmåde a)-h) opnået 1,2-mættet slutstof med formlen I eller IA, hvori R^ 2 og R hver betyder et hydrogenatom eller sammen er en C-C-binding eller en methylengruppe, og/eIler om ønsket ved hydrolyse med en alkalimetalbase omdanner et ifølge fremgangsmåde a)-h) opnået slut- 1 2 stof med formlen I, hvori R og R hver betyder et hydrogenatom eller sammen er en C-C-binding eller en methylengruppe, og R^ er en oxogruppe, til en tilsvarende 17a-hydroxy-21-carboxylsyre eller et salt deraf med formlen IA, og/eller om ønsket ved syrning og/eller anvendelse af vandudtrækkende midler lactoniserer en ifølge de ovenfor angivne fremgangsmåder opnået 173-hydroxy- I 2 21-carboxylsyre med formlen IA, hvori R og R hver betyder et hydrogenatom eller sammen er en C-C-binding eller en methylengruppe, eller et salt deraf, eller om ønsket ved behandling med en base omdanner en ifølge de ovenfor angivne fremgangsmåder opnået 17β- 1 2 hydroxy-21-carboxylsyre med formlen IA, hvori R og R hver betyder et hydrogenatom eller sammen er en C-C-binding eller en methylengruppe, til et salt deraf, eller ved syrning omdanner et sådant salt til den tilsvarende syre og om ønsket i et ifølge de ovenfor angivne fremgangsmåder opnået slutstof indenfor definitionen af symbolet R^ omdanner en ΙΟβ-stillet oxygeneret gruppe til en anden oxygeneret gruppe, idet man forestrer eller forethrer en hydroxyl-gruppe og/eller frigør en forestret hydroxylgruppe og/eller dehydrogenerer en primær eller sekundær hydroxylgruppe til en oxogruppe af 7 142707 aldehydisk eller ketonisk art og/eller oxiderer en hydroxymethyl-eller fonnyIgruppe til en carboxylgruppe og/eller forestrer en carb-oxylgruppe og/eller frigør en forestret carboxylgruppe og/eller ved tilleJring af en eller to alkylgrupper med højst 4 carbonatomer til en formyl-, alkanpyl- med højst 4 carbonatomer eller forestret carboxylgruppe danner gruppen af en sekundær alkyl- eller tertiær di-alkylcarbinol med højst 4 carbonatomer pr. alkylgruppe.

Ved fremgangsmåde a) fjerner man i et tilsvarende derivat med beskyttet 3-oxogruppe beskyttelsesgruppen under frigørelse af oxp-gruppen. I betragtning som derivater med beskyttet 3-oxogruppe kommer 3-enolethere, 3-ketaler og især 3-thioketaler. Som 3-enolethere er alkylenolethere (d.v.s. forbindelser med en 3-alkoxy-3,5-dien-gruppering) og især ethyl- og methylenolethere foretrukne. Som 3-ketaler er sådanne foretrukne, som afledes af alkanoler, såsom methanol eller ethanol, og især af cc- eller prglycoler, såsom 1,2-eller 1,3-propandiol, 1,2- eller 2,3-butandiol, og fremfor alt ethylenglycol. Som 3-thioketaler kommer især sådanne i betragtning, som afledes af svpvlanaloge til de allerede nævnte glycoler. Særligt foretrukne er 3,3-ethylendithioderivater.

Fraspaltningen af disse beskyttelsesgrupper sker på i og for sig kendt måde ved hydrolyse, fortrinsvis under almindelige syrekatalytiske betingelser. Ved thioketaler arbejder man dog fortrinsvis under tilsætning af en svovlbindende forbindelse, f.eks, et metalsalt, især et tungmetalsalt, såsom cadmiumcarbonat og/eller kvik-sølv-(ll)-chlorid. Da det sidstnævnte middel selv under tilstedeværelse af vand reagerer stærkt surt, er det ved anvendelse heraf ikke nødvendigt at tilsætte yderligere syre som katalysator.

Ved fremgangsmåde b) fremstilles forbindelser med formlen I, hvori 12 R og R hver betyder hydrogen eller sammen en dobbeltbinding eller 3 4 en methylengruppe, og R og R har den ovennævnte betydning,elfer deres 1,2-dehydroderivater på i og for sig kendt måde ved opbygning af spiroringen ud fra tilsvarende 17-oxoforbindelser med formlen 8 142707 CH3 . o 3-f (III) οΛ/νΑβ2 R1 hvori R^-R"^ har den umiddelbart ovenfor angivne betydning, henholdsvis deres 1,2-dehydroderivater. Udgangsstoffet med formlen III omsættes efter konventionel beskyttelse af 3-oxogruppen (f.eks. som ketal eller thioketal) og eventuelt også af en 19-stillet oxogruppe, med en endestillet substitueret, af propan afledt organometalfor-bindelse, f.eks. 3-‘(tetrahydropyran-2,-yloxy)-propyllithium eller 3,3-ethylendioxy-propyllithium, og den dannede 17β-hydroxyforbindelse cycliseres.

Ifølge en anden variant af fremgangsmåde b), jfr. f.eks. beskrivelsen til US-patent nr. 4.054.563, behandler man en tilsvarende 17-oxoforbindelse med formlen III, hvori alle øvrige oxogrupper foreligger i beskyttet form, med en af propan afledt organometalfor-bindelse med formlen r°-(ch2)3-m hvori M står for en gruppe MgX, hvori X er et halogenatom, eller for et alkalimetalatom, især et lithiumatom, og R° betyder en di-alkylaminogruppe, fortrinsvis en dimethylaminogruppe. En derved opstået 17P-hydroxy-17a-(Y-dilavalkylaminopropyl)-forbindelse omdannes derefter ved tillejring af en alkylester af en stærk syre, f.eks, et alkylsulfat eller alkylhalogenid, såsom især methyliodid, ethyl-iodid eller ethylbromid, til et tilsvarende kvatemært trialkyl-ammoniumsalt, og herfra frigøres den tilsvarende kvatemære base ved behandling med en stærk base, fortrinsvis et metalhydroxid, f.eks. sølvhydroxid eller et alkalimetal- eller jordalkalimetalhydroxid, såsom kalium-, natrium- eller bariumhydroxid. Den frigjorte kvatemære base opvarmes derefter i en vandig opløsning af et højerekogen-de, med vand blandbart organisk opløsningsmiddel, såsom en poly- g 142707 valent alkohol, f.eks. fortrinsvis ethylenglycol, til termisk fra-spaltning af ammoniogruppen under dannelse af den ønskede 20-spiroxanforbindelse.

Om ønsket kan 21-oxogruppen senere indføres i spiroringen ved oxidation, f.eks. som ovenfor angivet.

På samme måde kan man også med fordel fremstille de ved fremgangsmåde e) anvendte udgangsstoffer med formlen IV, idet man går ud fra tilsvarende 19-oxygenerede 3-hydroxy-androst-5-en-17-on-forbin-delser.

Ved fremgangsmåde d) fremstilles forbindelserne med formlen I eller 1 2 IA, hvor R og R hver er hydrogen, ved, at man i et tilsvarende 4,5-umættet 3-oxo-6p,19-epoxysteroid spalter 6,19-oxygenbroen. Dette er sluttrinet i en generel fremgangsmåde, ved hvilken man i 19-usubstituerede steroider af 20-spiroxanrækken omdanner den ΙΟβ-stillede methylgruppe til en oxygenholdig gruppe, såsom en hydroxymethyl-, formyl- eller carboxylgruppe, på i og for sig kendt måde. Blandt de talrige varianter, som fører til dette resultat, skal eksempelvis nævnes den i de britiske patentskrifter nr. 994.746, 994.747 og 994.749 beskrevne almene flertrinsfremgangsmåde. I det første trin af denne fremgangsmåde omsættes et ββ-hydroxysteroid med usubstitueret ΙΟβ-methylgruppe med et blytetraacylat, såsom især blytetraacylat, under tilstedeværelse af iod, hvorved der dannes et 6β,19-epoxy-steroid,og' dette oxideres derefter om ønsket med et egnet stærkt oxidationsmiddel, f.eks. et derivat af hexavalent chrom, såsom især med chromtrioxid i eddikesyre, til lactonen af en tilsvarende 6β-hydroxy-19-syre og reduceres derefter om ønsket til den cycliske hemiacetal af et 6s-hydroxy-19-aldehyd med et dilavalkyl-aluminiumhydrid, f.eks. diisobutylaluminiumhydrid. I det sidste trin af fremgangsmåden spaltes 6β,19-oxygenbroen. Dette kan for de omtalte hemiacetaler og lactoners vedkommende ske hydrolytisk; det er dog fordelagtigt at knytte opspaltningen af oxygenbroen sammen med en reduktiv fjernelse af oxygenatomet i ββ-stillingen. Særligt egnet dertil er omsætningen af et egnet 6β,19-epoxysteroid med zink; når udgangsstoffet indeholder en 3-oxogruppe samt en 4,5-dobbelt-binding, erstattes oxygenatomet i 6-stillingen med 'hydrogen, og man opnår direkte ved den omhandlede fremgangsmåde en forbindelse med 10 142707 i ? formlen I henhoIdsvis IA, hvori R og R betyder hydrogen. Når udgangsstoffet, som skal reduceres i 5a-stillingen,bærer et halogenatom, f.eks. et chlor- eller bromatom, dannes der på denne måde et mellemprodukt med en 5,β-dobbeltbinding. Når dette desuden har en oxogruppe i 3-stilling, kan man ifølge fremgangsmåde c) isomeri-sere det under den sædvanlige syre- eller basekatalyse til den ønskede 4,5-umættede 3-oxoforbindelse med formlen I henholdsvis IA.

Ved fremgangsmåde e) omdanner man en 5,6-umættet 3-hydroxyforbin-delse med formlen R4 OH, 0^\

O

β5ίΐΓ" AAAx (iv) ηο/\Δ/ hvori R^ og R^ har de ovenfor angivne betydninger, og som kan fremstilles ved den ovenstående almene fremgangsmåde, idet man dehydro-generer 3-hydroxylgruppen, som kan være a- eller især β-orienteret og eventuelt forestret med en letfraspaltelig carboxylsyre, til en oxogruppe og samtidig eller senere isomeriserer 5,6-dobbeltbindingen 3 til 4,5-stiliingen. Oxygenholdige funktionelle grupper i gruppen R beskyttes, om nødvendigt, forbigående med egnede konventionelle beskyttelsesgrupper. Ifølge en foretrukket totrinsfremgangsmåde dehydrogeneres først 3-hydroxylgruppen på i og for sig kendt måde, f.eks. med en hexavalent chromforbindeIse, især med chromtrioxid i vandig svoslsyre (Jones-reagens), og derefter isomeriseres separat 5,6-dobbeltbindingen, f.eks. ved den ovenfor omtalte sure eller basiske katalyse, til 4,5-stiIlingen. Et andet foretrukket alternativ til oxidationen af hydroxyIgruppen er Oppenauer-oxidationen, d.v.s. oxidationen med en keton, såsom acetone eller cyclohexanon, under den katalytiske indflydelse af et aluminiumalkoxid, såsom aluminiumisopropylat. Den er især fordelagtig, fordi 5,6-dobbelt-bindingen derved spontant vandrer til 4,5-stiIlingen. Oppenauer-oxidationen lykkes desuden også ved forestrede hydroxylgrupper, som u 142707 afledes af letfraspaltelige syrer, f.eks. af myresyre, hvilket er af betydning for en selektiv omdannelse, f.eks. i tilfælde af 3β,19-dihydroxyderivater, hvor 19-hydroxylgruppen beskyttes ved forestring.

Alternativt kan man til 5,6-dobbeltbindingen tillejre brom, oxidere 3-hydroxylgruppen til en 3-oxogruppe, f.eks. som ovenfor angivet, og debromere produktet, f.eks. med zink eller et chrom-(ll)-salt.

Ved fremgangsmåde f) fremstilles forbindelser med formlen I eller 1 2 IA, hvori R og R sammen danner en C-C-binding, samt deres 1,2- dehydroderivater, idet man dehydrogenerer en tilsvarende 6,7-mæt- 1 2 tet forbindelse med formlen I, hvori R og R hver er et hydrogenatom, svarende til formlen R4 ch3 οΛ 3W—I···

RJ

^ψΜί^ι (II) hvori R^ og R4 har den ovennævnte betydning, henholdsvis en tilsvarende 19-oxygeneret 17-hydroxy-3-oxo-17a-pregn-4-en-21-carboxylsyre henholdsvis et 1,2-dehydroderivat af disse forbindelser, eller en 3-enolether af de 1,2-Hmættede forbindelser i 6,7-s ti liingen og eventuelt tillige i 1,2-stiliingen, hvorved den eventuelt tilstedeværende 3-ethergruppe spaltes. 6,7-Dehydrogeneringen gennemføres pi i og for sig kendt måde, eksempelvis ved behandling med en quinon med dehydrogenerende virkning, f.eks. chloranil eller især 2,3-dichlor- 5,6-dicyan-l,4-benzoquinon.Ved anvendelsen af den førstnævnte arbejder man fortrinsvis ved kogepunktet i organiske opløsningsmidler, f.eks. aromatiske carbonhydrider, såsom benzen eller xylen, lavali phatiske alkoholer, såsom ethanol, propanol eller tert-butyl-alkohol, lavaliphatiske ketoner, såsom acetone eller 2-butanon, aliphatiske estere,såsom ethylacetat, eller cycliske ethere, såsom dioxan eller tetrahydrofuran. Ved anvendelse af dichlordicyanbenzo-quinon arbejder man fortrinsvis under tilstedeværelse af saltsyre 12 1A2707 ved stuetemperatur eller derunder i et med vand blandbart organisk opløsningsmiddel, f.eks. et af de ovennævnte.

På analog måde kan man også omsætte en tilsvarende 3-enolether, fortrinsvis en lavalkyl-, såsom methyl- eller ethyl-enolether, eller dehydrogenere den ved indvirkning af mangandioxid, fortrinsvis i et halogeneret carbonhydrid, såsom chloroform eller dichlormethan, til det ønskede slutprodukt, hvorved den etherdannende gruppe fraspaltes. Den anvendte 3-ether kan man fremstille ved almindelige kendte metoder, fortrinsvis ved behandling af en tilsvarende 4,5-umættet 3-keton med en tilsvarende myresyre-orthoester, såsom methylortho-formiat eller ethylorthoformiat, under syrekatalyse.

Den samtidige 1,2- og 6,7-dehydrogenering af de 1,2-mættede 4-en-3-on-forbindeIser eller deres 3-enolethere, som eventuelt skal gennemføres, sker også på i og for sig kendt måde ved behandling med en quinon med dehydrogenerende virkning, især 2,3-dichlor-5,6-dicyan-l,4-benzoquinon. Fortrinsvis lader man det sidstnævnte reaktionsmiddel indvirke ved kogepunktet i flere, f.eks. i 6 til 24,timer; som opløsningsmiddel kan man anvende de samme organiske opløsningsmidler, som er nævnt ovenfor for chloranil-dehydrogeneringen.

Ved fremgangsmåde h) omdannes 6,7-dehydroforbindelser med formlen I, 1 2 hvori H og E sammen er en C-C-binding, ved tillejring af en alkan-thiosyre til de tilsvarende slutprodukter, hvori R"*" er et hydrogen-atom og R en α-orienteret alkanoylthi o gruppe. Tille jr ingen sker på i og for sig kendt måde, fortrinsvis opvarmer man den pågældende 6,7-dehydroforbindelse i overskydende thiocarboxylsyre, eventuelt under bestråling med ultraviolet lys. Sædvanligvis forløber reaktionen med tilstrækkelig hastighed allerede ved temperaturer på lidt over 50°C. Ved lavtkogende thiocarboxylsyrer, f.eks. især thioeddi-kesyre, er det derfor en fordel at gennemføre omsætningen ved kogepunktet. Ved højerekogende thiocarboxylsyrer derimod holdes reaktionstemperaturen på ca. 90-100°C. De nødvendige reaktionstider kan udstrække sig til flere timer, men sikrer dog en tilstrækkelig omsætning under milde betingelser. I en typisk fremgangsmåde krystalliserer det dannede produkt direkte efter afkøling, eventuelt efter forudgående afdampning af overskydende reaktionsmiddel. Om ønsket kan produktet dog også isoleres henholdsvis renses på sædvanlig må- 3 U 2707 de, f.eks. ved kromatografi. Ved denne tillejring opstår der overvejende en enkelt isomer, som på grund af analogien med kendte lignende forbindelser og den foreliggende viden antages at have den ovenfor angivne struktur (R er hydrogen, R er en a-stil-let alkanoylthiogruppe). Skulle det vise sig, at disse forbindelser har en anden struktur, er dette dog uden betydning for beskyttelsesomfanget.

Ved fremgangsmåde g) omdannes 6,7-dehydroforbindelser med formlen I, η O

hvori R og R sammen er en C-C-binding, samt de tilsvarende Γ7β- hydroxy-21-carboxylsyrer i form af deres salte ved tillejring af en 1 2 methylengruppe til de tilsvarende slutprodukter, hvori R og R sammen betyder en 6a,7- eller især 6β,7-methylengruppe. XiIlejringen sker ved i og for sig kendte metoder. Ved en foretrukket variant omsættes en tilsvarende 6,7-dehydroforbindelse med dimethyloxosulfonium-methylid. Denne variant har også den væsentlige fordel, den ved forbindelser med fri 19-hydroxylgrupper har en meget høj stereospecificitet og overvejende giver 6,7-methylenforbindelser med den foretrukne β-konfiguration af methylengruppen. Omsætningen udføres f.eks. hensigtsmæssigt ved, at man under en inert gas, såsom i en nitrogenatmosfære,og under udelukkelse af fugtighed bringer en mineraloliedispersion af natriumhydrid sammen med trimethylsulfoxonium-iodid og tilsætter dimethylsulfoxid, hvorpå dannelsen af dimethyl-oxosulfoniummethylidet finder sted. Til dette in situ fremstillede reagens sættes det 6,7-umættede steroidudgangsstof i et molforhold (reagens:steroid) på ca. 1:1 til 5:1. Man lader reaktionen forløbe omkring stuetemperatur og behandler reaktionsblandingen med vand, hvorefter man isolerer steroidet ved sædvanlige metoder. Ved sådanne slutprodukter, der indeholder alkalifølsomme grupper, såsom laeton- eller estergrupper, skal dekompositionen af reaktionblandingen hensigtsmæssigt gennemføres således, at pH-værdien om muligt forbliver i det neutrale eller svagt sure område.

Om ønsket kan de ifølge fremgangsmåde a)-h) dannede forbindelser med formlen I eller IA omdannes til andre forbindelser med formlen I eller IA.

Således kan man dehydrogenere 1,2-mættede forbindelser til de tilsvarende 1,2-dehydroderivater på i og for sig kendt måde. Man kan dertil anvende biologiske dehydrogeneringsfremgangsmåder, f.eks. de- 14 142707 hydrogenere med mikroorganismerne Corynebacterium simplex eller Septomyxa affinis eller deres enzymsystemer eller behandle med selen-dioxid i et organisk opløsningsmiddel, f.eks. tert-butylalkohol. Fortrinsvis omsættes der dog med 2,3-dichlor-5,6-dicyan-l„4-benzo-guinon, f.eks. som ovenfor for den samtidige 1,2- og 6,7-deby dr o genering beskrevet.

1 2

Forbindelser, hvori R og R hver betyder hydrogen eller sammen er en C-C-binding eller en methylengruppe. og R^ er en oxogruppe, kan man også på i og for sig kendt måde omdanne til de tilsvarende 17«-hydroxy-21-carboxylsyrer henholdsvis salte deraf, idet man hydrolyserer dem med en alkalimetalbase, hvorpå man eventuelt, hvis den frie syre er ønsket, frigør denne ved tilsætning af syre.

Som alkalimetalbaser anvender man f.eks. tilsvarende hydroxider, såsom natrium- og især kaliumhydroxid, carbonater, såsom natrium-og kaliumcarbonat, eller hydrogencarbonater, såsom natrium- og kaliumhydrogencarbonat. Som reaktionsmedium anvender man hensigtsmæssigt blandinger af vand med et eller flere organiske opløsningsmidler, fortrinsvis med sådanne, som er blandbare med vand, f.eks. med lavalkanoler, såsom methanol, ethanol eller isopropyl-alkohol, med cycliske ethere, såsom tetrahydrofuran eller dioxan, med lavalkanoner, såsom acetone eller 2-butanon, eller med lav-alkylamider af aliphatiske carboxylsyrer, herunder især med N,N-dimethylformamid. Fortrinsvis anvender man ikke mere end én ækvivalent mængde base og undgår energiske reaktionsbetingelser, som kan påvirke oxygenfunktionen i 19-stillingen. Når en esterbinding er til stede i 19-stillingen, hvad enten det er i en acyleret 19-hydroxylgruppe eller i en foresteret 19-carboxylgruppe, spaltes den sædvanligvis hydrolytisk under de ovenfor skildrede betingelser samtidig med lacton-bindingen.

De således dannede alkalimetalsalte kan omdannes til de tilsvarende frie 17p-hydroxy-21-carboxylsyrer, idet en opløsning eller en suspension af et salt i vand eller et vandholdigt organisk opløsningsmiddel gøres sur.

15 142707

Frie 17p-hydroxy-21-carboxylsyrer kan man om ønsket også omdanne ved behandling med en tilsvarende base til salte.

En 17p-hydroxy-21-carboxylsyre med formlen IA kan på i og for sig kendt måde omdannes til en tilsvarende lactøn med formlen I, hvori R^ betyder en oxogruppe. Lactoniseringen sker under syrekatalyse og/eller fortrinsvis ved anvendelse af vandfjemende midler, såsom eddikesyreanhydrid, vandfrit kobbersulfat, molekylsigte eller ved azeotrop destillation.

Den ΙΟβ-stillede oxygenerede gruppe R^ kan om ønsket i forbindelserne med formlen I, III og IV omdannes til en anden gruppe indenfor rammerne af definitionen af symbolet R"^. Især kan en hydroxylgrup-pe forestres eller forethres eller en forestret hydroxyIgruppe frigøres, en primær eller sekundær hydroxyIgruppe dehydrogeneres til en oxogruppe med aldehydisk henholdsvis ketonisk karakter, en hydroxymethyl- eller formyIgruppe oxideres til en carboxyIgruppe, en carboxyIgruppe forestres, en forestret carboxyIgruppe frigøres samt en rest af en sekundær alkyl- eller tertiær dialkylcarbinol dannes ved tillejring af én henholdsvis to alkylgrupper til en fonnyl-, alkanoyl- henholdsvis forestret carboxyIgruppe. Alle disse omdannelser sker pi i og for sig kendt måde og kan også gennemføres i hensigtsmæssige kombinationer og eventuelt under konventionel forbigående beskyttelse af andre tilstedeværende funktionelle grupper, såsom især 3-oxogruppen.

Ved den konventionelle beskyttelse af de oxygenholdige funktionelle grupper forstås overalt omdannelsen af en hydroxyIgruppe eller carboxy Igruppe til en forestret form og af en oxogruppe til en enolether, såsom en alkan-enolether, eller acetal henholdsvis ketal eller en thioacetal henholdsvis thioketal, hvorved såvel indføringen som fraspaltningen af beskyttelsesgrupperne sker på gængs måde.

Som hensigtsmæssige foranstaltninger til beskyttelse af 3-oxogrupper kan især anvendes ketalisering og dannelse af enolethere. Reaktionerne sker på i og for sig kendt måde, især under syrekatalytiske betingelser og eventuelt under anvendelse af vandfJemende midler henholdsvis ved azeotrop destillation. Til ketalisering anvender man eksempelvis lavalkanoler, såsom methanol eller ethanol, og især oc- 16 142707 og β-glycoler, såsom 1,2- eller 1,3-p^opandiol og 1,2- eller 2,3-butandiol, og fremfor alt ethylenglycol, eller reaktionsdygtige derivater af disse alkoholer, såsom acetaler eller ketaler, især sådame, hvori c arbonylkomponenterne er letflygtige, såsom 2,2-dimethyl-l,3-dioxolan. På analog måde, mert ud fra svovlanaloge til de ovennævnte alkoholer, fremfor alt fra 1,2-ethandithiol eller et reaktionsdygtigt derivat deraf, når man til analoge thioketaler.

Til dame Ise af enoletherne anvender man som reagens fortrinsvis en orthoester af en lavalkanol, især af methanol eller ethanol, med en lavaliphatisk carboxylsyre, især myresyre; særligt foretrukne reagenser er methylorthoformiat og fremfor alt ethylorthoformiat. Ketal-og enoletherdamelsen er for det meste ledsaget af forskydning af 4,5-dobbeltbindingen til 5,6-stillingen; derimod er dette ikke tilfældet ved thioketaleme. Den senere følgende fraspaltning af beskyttelsesgruppen kan man dog altid gennemføre således, at dobbeltbinding- gen vandrer tilbage til dens oprindelige stilling, og Δ. -3-oxogruppe-ringen dames.

Porestringen eller forethringen af hydroxylgruppeme, der om ønsket gennemføres, sker ligeledes pi i og for sig kendt måde. Til forestring behandler man eksempelvis forbindelsen, der skal forestres, med et overskud af selve syren, såsom myresyre, eller med et reaktionsdygtigt derivat deraf, f.eks. et derivat af en af de ovenfor angivne syrer, især med et anhydrid eller syrehalogenid, såsom sy-rechlorid, med fordel under tilstedeværelse af en tertiær base, såsom pyridin, quinolin eller ΓΓ-ethyl-piperidin. Til forethring behandler man eksempelvis forbindelserne, der skal forethres, med reaktionsdygtige derivater af alkoholer, f.eks. med estere med stærke syrer, såsom halogenider, sulfater eller sulfonsyreestere, hvor især en lavalkanol, såsom især methanol og ethanol, anvendes som alkoholkomponent. Fortrinsvis gennemfører man omsætningen under tilstedeværelse af baser, f.eks. metaloxider, -hydroxider eller -carbona-ter, såsom sølvoxid, natriumhydroxid, natriumcarbonat, kaliumhydroxid eller kaliumcarbonat.

Den efterfølgende frigørelse af de beskyttede oxygenholdige funktionelle grupper sker på i og for sig kendt måde ved hydrolyse. Acetal-, ketal- og enolethergrupper hydrolyserer man fortrinsvis under gængse 17 142707 syrekatalytiske betingelser. På denne måde hydrolyserer man også thioacetaler og thioketaler, fortrinsvis som ovenfor angivet.

Forestrede hydroxylgrupper, hvad enten det er en acyleret hydroxyl-gruppe eller en forestret carboxylgruppe, kan også bydrolyserés under sure betingelser, fortrinsvis hydralyserer man dem dog under basekatalyse. Som basiske katalysatorer anvender man fortrinsvis hydroxider, carbonater eller hydrogencarbonater af alkalimetaller eller jordalkalimetaller, især af natrium eller kalium. Da man går frem under analoge betingelser, som de ovenfor for den hydro lytiske åbning af lactonringen skildrede, forløber de to reaktioner i de fleste tilfælde samtidig ved siden af hinanden.

Forestringen af carboxylgruppen, som eventuelt gennemføres,

Sker ligeledes på i og for sig kendt måde. Eksempelvis behandler man carboxylsyren, der skal forestres, med et overskud af en alkohol, især en af de ovennævnte, under tilstedeværelse af et vandf fjernende middel, især et symmetrisk substitueret carbodiimid, såsom N,N-di-cyclohexylcarbodiimid, eller også en sur katalysator, f.eks. en stærk uorganisk syre, eller man overfører først den frie syre til et reaxtionsdygtigt derivat, såsom et chlorid eller anhydrid, og omsætter dette med den ønskede alkohol. De omhandlede estere, fremfor alt methylestrene, kan man også med fordel fremstille ved, at man omsætter den frie carboxylsyre, som skal forestres, med den tilsvarende diazolavalkan, fremfor alt diazomethan.

Når der i forbindelse med den foreliggende opfindelse omtales syrekatalyse uden yderligere specifikke angivelser, skal der derved forstås behandling under tilstedeværelse af et uorganisk hydrogenhalogenid, såsom saltsyre eller hydrogenbromid eller -iodid, eller især en organisk syre, f.eks. en sulfonsyre, såsom især p-toluensulfonsyre, eller en stærkere carboxylsyre, såsom oxalsyre, eller myresyre.

En fri hydroxylgruppe kan også på i og for sig kendt måde oxideres til en oxogruppe. Som foretrukne oxidationsmidler kan nævnes hexa-valente chromforbindelser, såsom chromtrioxid, chromsyre og dens alkalimetalsalte, hvorved man som reaktionsmedium med fordel anvender lavalkancarboxylsyrer, såsom eddike- eller propionsyre, eller l8 142707 pyri din eller acetone, eventuelt under fortynding med en halogeneret lavalkan, såsom dichlormethan eller chloroform, og fortrinsvis liolder reaktionstemperaturen under stuetemperatur. Eydroxymethylgruppen, som indeholder en primær hydroxylgruppe, eller formylgruppen, lean man med de nævnte chromforbindelser oxidere videre til en carboxylgruppe, hvorved man hensigtsmæssigt anvender forlængede reaktionstider, temperaturer ved eller lidt over stuetemperatur (ikke over ca. 50°C), og/eller vandig svovlsyre som opløsningsmiddel for oxidationsmidlet. På samme måde kan formylgruppen i et tilsvarende 17P-hydroxy-21-formylsteroid også oxideres til earboxylgruppen i en forbindelse med formlen IIA.

En ΙΟβ-stillet formyl-, lavalkanoyl-, såsom især acetyl- og forest-· ret carboxylgruppe, såsom især en methoxycarbonyl- eller ethoxycarbo-nylgruppe, kan om ønsket alkyleres. Derved omdannes formylgruppen til en rest af en lavalkylcarbinol med sekundær hydroxylgruppe. Af en lavalkanoylgruppe opstår på denne måde en rest af en dilavalkylcar-binol med tertiær hydroxylgruppe, hvis lavalkylgrupper kan være ens eller forskellige. En forestret carboxylgruppe giver en rest af en tertiær dilavalkylcarbinol, hvis to lavalkylgrupper er ens. Alkylerin-gen sker på i og for sig kendt måde med organometalforbindelser som alkyleringsmiddel. Som organometalforbindelse foretrækkes en Grignard-forbindelse, f.eks. et lavalkylmagnesiumhalogenid, såsom methylmagne-sium-bromid eller -iodid, eller lavalkyllithium, såsom methyllithium; som reaktionsmedium anvender man de til Grignard-reaktionen sædvanlige opløsningsmidler, f.eks. ethere, såsom diethylether, 1,2-dimethoxy-ethan, tetrahydrofuran eller dioxan, eller carbonbydrider, såsom benzen eller dets homologe, eller blandinger deraf. Oxogruppen i 3-stillingen skal ved disse omsætninger beskyttes forbigående, fortrinsvis i form af en thioketal.

De sidstnævnte forbindelser såvel som udgangsstofferne med de ovenfor karakteriserede formler XIX,IV og V er kendte eller kan, såfremt de er hidtil Tikendte, opnås ved nærliggende konventionelle metoder, f.eks. ved de ovenfor beskrevne derivatiseringer af de oxygenholdige 7 substituenter R .

Opfindelsen omfatter også de udførelsesformer af den ovenstående fremgangsmåde, hvorved man går ud fra en på et eller andet trin som mellemprodukt opnået forbindelse og gennemfører de manglende trin, eller hvorved et udgangsstof dannes under reaktionsbetingelserne.

19 142707

FORSØGSRAPPORT

De omhandlede forbindelsers farmakologiske virkninger beskrives nærmere i det følgende: A) Aldosteron-antagoniserende virkning

Afprøvningen gennemføres principielt under anvendelse af fremgangsmåden ifølge C. M. Kagawa, Endocrinology 67, 125 (i960) på følgende måde:

Adrenalektomiserede banrotter (Innovas, Kisslegg, Vesttyskland) med en vægt på 180-200 g behandles peroralt med en dosis af forsøgsforbindelsen i form af en suspension i 200 mlAg af en 2,5%'s vandig capboxymethylcellulose-opløsning. Efter 30 minutters forløb injiceres subkutant en enkelt dosis på 1 μgAg aldosteron i 0,85%'s natrium-chloridopløsning (l ml/kg). Umiddelbart derefter indgives dyrene ved hjælp af en mavesonde 20 mlAg 0,85%'s natrium-chloridopløsning, hvorefter de anbringes i specielle metaboliske glasbure. Den totale urinudskillelse i løbet af de efterfølgende 4 timer opsamles, og den undersøges spektrometrisk (flammefotometer Ingold IL 243) for forholdet mellem natrium- og kaliumioner. De fremkomne resultater sammenlignes med resultaterne fra to kontrolgrupper, hvor dyrene i den ene kontrolgruppe peroralt behandles med 20 mlAg af natriumchloridopløsningen, medens dyrene i den anden gruppe desuden behandles subkutant med ovennævnte dosis aldosteron.

Forsøgsgruppe Dosis Antal Na K NaA Hæmning mgAg p.o. dyr μΕς/R uEq/R %

Kontrol 1-32 4 35^17 97-3 4,77^0,17 (100) (kun NaCl-tilførsel)

Kontrol II - 32 238^10 151¾ 1,61^0,07 (0) (NaCl-tilfør-sel + aldosteron 20 142707 fortsat 7a-Acetyl- 3 18 323*52 153*12 2,15±0,26 17 thio-19- 5 10 310±27 124±12 2,60±0,19 31 hydroxy-20- 10 29 371*20 96*6 4,39*0,29 88 spirox-4-en- 30 6 437±27 89±15 5,61±0,87 127 3-on

Aldacton (7a- 3 29 331*19 124±8 2,90±0,21 35 acetylthio-20- 5 53 395*13 105±4 4,06±0,21 69 spirox-4-en- 10 40 421±24 109±7 4,38±0,26 78 3,21-dion) 30 8 439±33 80±10 6,24±0,91 131 B) Antiandrogen virkning

Hanrotter med en vægt på ca. 50 g orchidektomiseres og opdeles tilfældigt i grupper på 2-5 dyr. Behandlingen "begynder 1 dag efter kastreringen og gennemføres dagligt i lø"bet af 7 dage. Kontrolgruppen indsprøjtes subkutant testosteronpropionat (0,3 mg/2 ml sesamolie/kg/dag) og tillige ved hjælp af en mavesonde en dosis på 4 ml/kg/ dag af en 2%'s vandig carboxymethylcelluloseopløsning (CMC-standardopiøsning). De behandlede grupper indgives subkutant den samme dosis testosteronpropionat (0,3 mg/2 ml sesamolie/kg/dag) som kontrolgruppen samt ved hjælp af en mavesonde enjnængde af forsøgsforbindelsen i den ovenfor anførte mængde CliC-standardopløsning. Efter behandling i 7 dage foretages autopsi den ottende dag, og sædblærerne udtages og vejes. Som mål for den antiandrogene virkning tages formindskelsen (i %) af sædblærevægten hos de behandlede dyr i forhold til den tilsvarende værdi hos kontroldyr (kun behandlet med testosteronpropionat).

De afprøvede forbindelser sammenlignes ved hjælp af ED20-30-værdierrLe 5 dvs* enAe3.Moser (i mg/kg), som bevirker en 20-30%'s vægtformindskelse af sædblærerne.

21 142707

Forsøgsgruppe Dagsdosis Antal _Isoleret sgedblære_ p.o. dyr vægt Statist. Vægttab (frisid % _m_

Kontrol - 15 14,1±0,5 7a-Acetylthio- 6 10 14,1±0,4 0 19- hydroxy- 20 15 12,0*0,7 15 20- spirox-4- 40 10 11,5*0,5 ^<0,05 18 en-3-on 60 15 9,2±0,4 P<0,01 35

Aldacton 6 10 11,0*0,6 P<0,01 22 (7a-Acetyl- 20 10 10,6*0,5 P<0,01 25 thio-20- 40 5 9,8*0,6 P<0,01 31 spirox-4-en- 3,21-dion) 7a-Acetylthio-19-hydroxy-20-spirox-4-en-3-on: ED20-30= mg//}cg

Aldacton (7cuAcetylthio-20-spirox-4-en-3>21-dion): Ε°20-30= 20 mg/kg C) Aldosteron-antagoniserende virkning udtrykt i ^oser, som har en virkning svarende til 5 mg/kg Aldacton (7a--acetyl-thio-20-spirox-4-en-3,21-dion):

Ur, Forbindelse_ mg/kg_ 1 19-Hydroxy-20-spirox-4-en-3,21-dion 50 2 19-Hydroxy-20-spirox-4-en-3,2l-dion~acetat 5° 3 19-Hydroxy-20-spiroxa-4,6-dien-3-on 50 4 19-Hydroxy-20-spiroxa-4,6-dien-3,21-dion 3° 5 19-Hydroxy-20-spiroxa-4,6-dien-3-on-acetat 50 6 19-Hydroxy-20-spiroxa-4,6-dien-3,21-dion-acetat 30 7 19-Hydroxy-20-spiroxa-l,4,6-trien-3» 21-dion- acetat 50 8 19-Hydroxy-20-spiroxa-4,6-dien-3-on-butyrat 60 9 19-Hydroxy-7a-3cetylthio-20-spirox-4—en-3,21- 4 dion 25 10 17-Hydroxy-7h-acetylthio-20-spirox-4-en-3-on- acetat 5 11 19-Hydroxy-7ct-acetylthio-20-spirox-4-en-3-on- butyrat 20 22 142707 fortsat 12 iq-Hydroxy-δβ,70-methylen-20-spirox-4-en-3-on 10 1J 19-Hydroxy-6P ,7P-niethylen-20-spirox-4-en-3,21- dion 10 14 iq-Hydroxy-Sp ^-methylen-20-spirox-4-en-3- on-acetat 15 15 19-Hydroxy-63,7P-methylen-20-spirox-4- en-3,21- dion-acetat 10 16 l9-Hydroxy-7a-acetyltllio-20-spirox-4-en-3-on 30 17 3j21-Dioxo-20-spirox-4-en-19-al 30 18 19-Homo-20-spirox-4-en-3,19-dion 30 19 3-0xo-7a-ace’fcyl'th.io-20-spirox-4-erL-19-al 20 20 3 , 21-Dioxo-7a~acetyltliio-20-spirox-4-en-19-al 10 21 3-0χο-6β ,73-metliyleii-20-spirox-4-en-19-al 20 22 3,21-Ώϊοχο-6β , 7β-ιη6Ϊΐΐ7ΐθη-20-8ρΪΓθχ-4-θη-19-3ΐ 30 23 3,21-Dioxo-20-spirox-4-en-19-syremethylester 20 24 3-0xo-20-spiroxa-4,6-dien-19-syre 50 25 3-0xo-7cc-acetylthio-20-spirox-4-en-19-syre- methylester 5 26 3 5 21-Dioxo-7a~acetyltliio-20-spirox-4-en-19- syrernethylester 20

Forbindelserne med formlerne I henholdsvis IA og II henholdsvis IIA kan formuleres til farmaceutiske præparater, f.eks. til behandling af hyperaldosteronismus i forskellige former. Præpa-• raterne indeholder en virksom mængde af det aktive stof alene eller i blanding med uorganiske eller organiske, faste eller flydende, farmaceutisk anvendelige bærestoffer, som især egner sig til enteral, f.eks. oral og parenteral administration.

I de følgende eksempler belyses fremgangsmåden ifølge opfindelsen nærmere.

Eksempel 1

En opløsning af 24,0 g 19-hydroxy-20-spirox-4-en-3-on og 19 ,2 g chloranil i 670 ml methanol opvarmes i 3 timer under tilbagesvaling og inddampes i vakuum til tørhed. Remanensen, der er 142707 23 opløst i 400 ml ethylacetat, underkastes ved filtrering gennem aluminiumoxid (søjle: 16 cm lang og 5,5 cm i diameter) en første rensning. Filtratet inddampes, og råproduktet renses yderligere ved kromatografi på 1 kg kiselgel. Det opnåede 19-hydroxy-20-spiroxa-4,6-dien-3-on krystalliseres fra ether, smp. 149-150°C.

Det som udgangsstof anvendte l9-hydroxy-20-spirox-4-en-3-on kan opnås på følgende måde: A) Til en opløsning af 80 g 20-spirox-5-en-3P-ol-acetat i 3200 ml acetone sættes ved stuetemperatur 58 ml vand og derefter 9,6 ml 20%'s perchlorsyre, der afkøles til -5°C og "behandles dråbevis under omrøring i løbet af 6 minutter med 32 ml tert.butylhypochlorit ved -5°C til -4°C. Man holder temperaturen i yderligere 50 minutter ved -5°C og herefter i endnu 10 minutter ved 0°C, hvorved en klar opløsning resulterer. Det overskydende reagens dekomponeres derefter ved tilsætning af 32 ml af en ca. 40%'s vandig natriumhydrogensulfitop-løsning (RJ-prøve negativ). Reaktionsblandingen sætter man til en portion af en til 0°C forud afkølet opløsning af 8 g krystallinsk natriumacetat i 800 ml vand for at bringe blandingens pH-værdi til ca.

6,8 til 7,2, og opløsningen befries ved afdestillation i vakuum ved en badtemperatur på 25°C for størstedelen af acetonet. Den inddampede reaktionsblanding ekstraheres med methylenchlorid, og den organiske opløsning tørres med natriumsulfat og inddampes til tørhed. Remanensen giver ved kromatografi på 6 kg kiselgel 5«-chlor-20-spiroxan- 3β,6p-diol-3-acetat, smp. 174-176°0.

B) Til en opløsning af 58 g 5α-οΜθΓ-20-8ρΐΓθΧΒη-3β ^-diol-3-acetat og 670 mg α,α'-azo-bis-isobutyronitril i 940 ml tetrachlormethan sættes under nitrogen ved 60°C 82,6 g blytetracetat og 5,8 g iod, og blandingen omrøres i 90 minutter under tilbagesvaling. Reaktionsblandingen afkøles til stuetemperatur, fortyndes med 1350 ml methylenchlorid og filtreres fra uopløste bestanddele. Filtratet omrører man i 20 minutter med en opløsning af 44,6 g natriumsulfat i 900 ml vand og i 20 minutter med 900 ml af en 30%'s natriumthiosulfatopløsning.

Den organiske opløsning giver ved inddampning i vakuum råt 5^-chlor-6β ,19-βροχ3Γ-20-8ρΪΓθΧΒη-3β-ο1-θοβΐθΐ, som uden rensning er egnet til forarbejdningen i det næste trin.

24 142707 G) Til en opløsning af 70,9 g råt 5α-ο1ι1θΓ-6β,l9-epoxy-20-spiroxan-3P-ol-acetat (fremstillet ifølge B) i 4-3 ml methanol og 43 ml me thyl enchl o ri d sættes en opløsning af 16,9 g kaliumcarbonat i 50,7 ml vand, og der omrøres i 3 1/2 time ved en badtemperatur på 34-38°C. Reaktionsblandingen inddampes i vakuum til tørhed og remanensen optages i 1200 ml methylenchlorid. Opløsningen vaskes med flere portioner fortyndet natriumchloridoplø sning, indtil vaske opløsningens pH-værdi ligger mellem 7 og 8, og den tørres derefter med natriumsulfat og inddampes. Ved krystallisation af remanensen fra ether får man 5«-chlor-ββ,19-epoxy-20-spiroxan-3P-ol, smp. 175-177°C.

D) Til en opløsning af 55 g 5a-chlor-6p,l9-epoxy-20-spiroxan-3P-ol i 275 ml methylenchlorid og 275 ml dioxan sætter man i løbet af 3 minutter under omrøring og udvendig køling med ledningsvand en chrom-syreopløsning, som man tilbereder ved sammenblanding af 43,6 g natrium-dichromat-dihydrat, 31,8 ml koncentreret svovlsyre og 150 ml vand under afkøling. Seaktionsblandingen omrøres ved en badtemperatur på 40°C i 4 1/2 time, afkøles til stuetemperatur og ekstraheres tre gange, hver gang med 250 ml ether. Ved inddampning af etherudtrækkene opnås råt 5®-ohlor-6p,19-epoxy-20-spiroxan-3-on. Dette omrøres i 2 timer med 55 g kaliumacetat i 260 ml methanol ved 45°0; reaktionsblandingen inddampes i vakuum, og remanensen optages i methylenchlorid. Ved inddampning af udtrækkene i vakuum opnås råt 6β, 19-epoxy-20-spirox-4-en-3-on, som ved kromatografi på kiselgel kan renses yderligere, smp. 105-107°0.

É) En blanding af 40,7 g 6β,l9-epoxy-20-spirox-4-en-3-on og 44 g zinkstøv i 400 ml isopropylalkohol, 30 ml vand og 16 ml iseddike omrøres i 10 timer under tilbagesvaling, afkøles og frafiltreres under sugning. Filtratet inddampes til tørhed, remanensen opløses i methylenchlorid og lidt vand, pH-værdien indstilles med saltsyre til 3, og den organiske fase skilles fra. Denne vaskes derefter med vand og en fortyndet natriunhydrogencarbonatopløsning, tørres med natriumsulfat og inddampes. Det således opnåede rå 19-hydroxy-20-spirox-4-en-3-on renses ved krystallisation fra lidt methanol og meget ether, smp. 180-182°C.

25 142707

Eksempel 2.

Til en opløsning af 8,5 g 19-*hydroxy-20-spiroxa-4,6-dien-3-on i 25,5 ml methanol sættes ved kogepunktet dråbevis i løbet af 5 minutter 5 ml thioeddikesyre, og der omrøres i endnu JO minutter ved tilbagesvalingstemperatur. Ved afdampning af de flygtige andele i vakuum bliver en remanens tilbage, der ved kromatografi på kiselgel og krystallisation fra methylench.lorid-isopropyleth.er giver ^a-ace-tylthio-19-hydro.xy-20-sp±rox-4-en-3-on med smp. 181-182 C (dekomposition) .

Eksempel 5»

Til en opløsning af 5,0 g 19-hydroxy-20-spiroxa-4,6-dien-3~on i 450 ml acetone sættes i løbet af 15 minutter ved 0 til 8°C dråbevis 28 ml af en 8 N opløsning af chromtrioxid i vandig svovlsyre (Jones-reagens), og blandingen omrøres i yderligere 10 minutter, hvorefter det overskydende oxidationsmiddel dekomponerer ved tilsætning under udvendig afkøling af 50 ml methanol i løbet af yderligere 10 minutter. Til reaktionsblandingen sætter man 1000 ml ethylacetat, og man skiller de i fast form udskilte chromsalte fra. Opløsningen vaskes to gange med en mættet vandig natriumacetatopløsning, emstraheres to gange med en mættet vandig natriumhydrogencarbonatopløsning og vaskes endnu to gange med en mættet vandig natriumchloridopløsning, tørres med natriumsulfat og inddampes i vakuum. Remanensen kromatograferes på kiselgel med en blanding af hexan-ethylacetat (2:1); der opnås 3-oxo-20-spiroxa-4,6-dien-19-al, som efter omkrystallisation fra methylenchlorid-isopropylether-hexan smelter ved 128-129°C. De vandige natriumhydrogencarbonatekstrakter indstilles med saltsyre til pH-værdi 3 og emstraheres flere gange med ethylacetat. Den organiske fase tørres med natriumsulfat og inddampes, hvorved 3-oxo-20-spiroxa-4,6-dien-19-syren resulterer, som efter omkrystallisation fra ethylacetat smelter ved 139-14l°C.

Eksempel 4. *

En opløsning af 1,026 g 19-hydrosy-20-spiroxa-4,6-dien-3-on i 25 ml acetone oxideres under omrøring ved 5°C med 0,9 ml af en 8 N opløsning af chromtrioxid i vandig svovlsyre (Jones-reagens) i 10 minutter; det overskydende oxidationsmiddel dekomponeres med nogle dråber iso- 26 142707 propylalkohol, og r eaktionsbiåndingen fortyndes med ethylacetat og vand. Den organisme fase op art) ej de s på samme måde som i eksempel 31 hvorved 3-oxo-20-spiroxa-4,6-dien-19-al, smp. 128-129°C, opnås som det praktisk taget eneste pro dumt.

Eksempel 5.

En blanding af 1,04 g 19-hydroxy-20-spirox-4-en-3-on-acetat og 1,3 g chloranil i 25 ml methanol opvarmes til tilbagesvaling under nitrogen i 3 timer og inddampes til tørhed i vakuum. Remanensen optages i ethylacetat, vaskes med en mættet opløsning af natriumdi thi onit i en 1 Ή natriumhydroxidopløsning og derefter med en mættet vandig natrium-chloridopløsning, tørres med natriumsulfat og inddampes i vakuum. Remanensen kromatograferes på kiselgel; eluering med en blanding af hexan-ethylacetat (2:1) giver 19-hydroxy-20-spiroxa-4,6-dien-3-on-acetat, som efter krystallisation fra methylenchlorid-isopropylether-hexan smelter ved 133-134°C.

Det som udgangsstof nødvendige l9-hydroxy-20-spirox-4-en-3-on-acetat kan fremstilles på følgende måde:

En opløsning af 500 mg 19-hydroxy-20-spirox-4-en-3-on (fremstillet ifølge eksempel 1) i 2,5 ml pyridin og 2,0 ml eddikesyreanhydrid henstår i 90 minutter ved stuetemperatur og inddampes derefter i vakuum. Remanensen opløses i toluen og inddampes endnu en gang i vakuum. Remanensen kromatograferes på kiselgel med en blanding af hexan-ethylacetat (3:1); det opnåede 19-hydroxy-20-spirox-4—en-3-on-acetat smelter efter krystallisation fra methylenchlorid-isopropylether-hexan ved 129-131°C.

På en alternativ måde fremstilles l9-hydroxy-20-spirox-4-en-3-on-acetat som følger: A) I en opløsning af 20 g &35 3-ethylendithio-19-hydroxy-androst-4-en-17-on i 43Ο ml tetrahydrofuran rører man under argonatmosfære 3?9 g lithium, som er skåret i små stykker. Blandingen afkøles til 10°C, og der tilsættes under omrøring i løbet af 10 minutter dråbevis en opløsning af 37 g 3-chlorpropanol-tetrahydropyranylether i 40 ml tetrahydrofuran, idet den indre temperatur ved hjælp af et kølebad 27 Η2707 holdes \mder 25°C. Omrøringen fortsættes i endnu 6 timer ved 20~25°C. Reaxtionsblandingen hældes på is-vand og optages i methylenchlorid.

Den organisme opløsning tørres med natriumsulfat og inddampes i vakuum. Remanensen kromatograferes på miselgel; ved eluering med en blanding af hexan-ethylacetat (3:1) opnås renset 3»3-©thyl endithio-17a- (Y-tetrahydropyran-2'-yloxypropyl)-androst-4-en-i7Pil9-diol i amorf form.

B) Ea opløsning af 12,6 g af den sidstnævnte forbindelse i 50 ml pyridin og 25 ml eddike syre anhy dr id omrøres i 90 minutter ved stuetemperatur og inddampes i vamuum. Remanensen kromatograferes på miselgel; ved eluering med en blanding af hexan-ethylacetat (3:1) opnås renset 3?3-ethylendithio-17a-(Y-tetrahydropyran-2'-yloxypropyl)-androst-4-en-17P,19-diol-l9-acetat i amorf form.

C) Til en opløsning af 1,1 g af den sidstnævnte forbindelse i 90 ml acetone sættes 1 ml 1 N svovlsyre, og blandingen opvarmes i 35 minutter til tilbagesvaling, inddampes i vakuum ved 25°C og fortyndes med ethylacetat. Opløsningen vaskes neutral med en mættet natriumhydrogen-carbonatopløsning og med en mættet natriumchl or idopløsning, tørres med natriumsulfat og inddampes. Remanensen kromatograferes på kiselgel; med en blanding af hexan-ethylacetat (1:1) og med ethylacetat eluerer man 3» 3-ethylenditMo-17a-(Y-hydro:xypropyl)-androst-4—en- 17β,19-diol-19-acetat, som efter krystallisation fra methylenchlorid-isopropylether smelter ved 154—156°C.

D) Til en opløsning af 620 mg af den sidstnævnte forbindelse i 6 ml pyridin sættes under udvendig isafmøling 1,2 ml methansulfochlorid, og blandingen omrøres vinder udelukkelse af fugtighed ved stuetemperatur i 16 timer. Reaktionsblandingen hældes på is-vand og optages i ethylacetat, og opløsningen vaskes med en mættet natriumhydrogen-carbonatopløsning, med 1 R saltsyre og med en mættet natriumchlorid-opløsning, tørres med natriumsulfat og inddampes. Den olieagtige remanens Kromatograferes på Kiselgel; eluering med en blanding af hexan-ethylacetat (9:1) giver 3»3~ethylendithio-spirox-4— en-19-ol-acetat, som efter omkrystallisation fra ether-hexan smelter ved 156-168°C.

28 1A2707 E) Til en opløsning af 200 mg af den sidstnævnte forbindelse i 20 ml acetone sættes en opløsning af 200 mg mercurichlorid i 1 ml vand, efterfulgt af 200 mg cadmiumcarbonat. Efter 4 timers omrøring ved stuetemperatur fjernes de faste bestanddele ved filtrering, filtratet inddampes ved stuetemperatur, og remanensen optages i ethylacetat. Opløsningen filtreres, vaskes to gange med vand, tørres med natriumsulfat og inddampes. Kromatografi på kiselgel og eluering med en blanding af hexan-ethylacetat (4:1) giver 19-hydroxy-20-spirox-4-en-3-on-acetat, som efter opløsning i isopropylether-hexan smelter ved 128-129°C og er identisk med produktet fra den alternative fremstillingsfremgangsmåde .

Eksempel 6.

En opløsning af 3,2 g 19-hydroxy-20-spiroxa-4,6-dien-3-on-acetat i 140 ml methanol blandes med en opløsning af 4,5 g na triumhydr ogen-carbonat i 55 ml vand, omrøres under argonatmosfære i 2 timer ved kogetemperatur og inddampes derefter i vakuum. Remanensen fordeles mellem ethylacetat og vand, og den organiske fase vaskes med en mættet natriumchloridopløsning, tørres med natriumsulfat og inddampes. Remanensen, der er opløst i en blanding af hexan-ethylacetat (2:1), renses ved filtrering gennem en kort kiselgelsø jle og krystalliseres derefter fra isopropylether. Det opnåede l9-hydroxy-20-spiroxa-4,6-dien-3-on, smp. 153-154-°C, er identisk med det ifølge eksempel 1 opnåede produkt.

Eksempel 7.

En blanding af 360 mg l9-hydroxy-20-spirox-4-en-3,21-dion-acetat og 540 mg chloranil i 9 ml methanol opvarmes under en nitrogenstrøm under tilbagesvaling i 9 timer til kogepunktet og inddampes derefter i vakuum. Remanensen optages i ethylacetat, vaskes to gange med en mættet opløsning af natriumdithionat i en 1 IT natriumhydroxidopløsning og en gang med en 15%'s vandig natriumchloridopløsning, tørres med natriumsulfat og inddampes i vakuum. Remanensen kromatografe-res på 11 g kiselgel; med en blanding af toluen-ethylacetat (88:12) eluerer man 19-hydroxy-20-spiroxa-4,6-dien-3,21-dion-acetat, som efter omkrystallisation fra methylenchlorid-ether-acetone smelter ved 190-191,5°0.

29 142707

Det som udgangsstof nødvendige 19-hycLroxy-20-spirox-4-en-3,21-dion-acetat kan fremstilles på følgende måde: A) I en opløsning af 2 g 3,3-ethylendithio-19-hydroxy-androst-4-en-17-on i 42 ml tetrahydrofuran rører man 390 mg lithium, som er skåret i små stykker. Til reaktionsblandingen dryppes derefter under omrøring en opløsning af 2,89 g β-chlorpropionaldehyd-ethylenacetal i

3,8 ml tetrahydrofuran, hvorved den indre temperatur ved udvendig Køling holdes under 7°C, og omrøringen fortsættes i 2 timer ved 0°C

og 16 timer ved 20-22°C. Blandingen befries ved frafiltrering og ef-tervasm af de frafiltrerede faste stoffer med toluen for uforbrugt lithium, hældes på is, underkastes en 30 minutters vanddampdestillation og ekstraheres med methylenchlorid. De organiske ekstrakter vaskes med en mættet vandig natriumchloridopløsning, tørres med natrivm-sulfat og inddampes i vakuum. Remanensen kromatograferes på 60 g aluminiumoxid (aktivitet II). Det opnåede råprodukt omkrystalliseres fra acetone-ether-petroleumsether; det opnåede 17a-(3',3,-ethylen-dioxypropyl)-3,3-ethylendithio-androst-4-en-173,19-diol smelter ved 163-167°C.

B) Den allerede nævnte forbindelse opløses i pyridin, og der tilsættes den samme vægtmængde eddike syre anhydrid. Efter to timers henstand forarbejdes reaktionsblandingen på sædvanlig måde, hvorved der opnås l?cc-(3', 31 -e thylendi oxypropy 1 )-3,3-e thy 1 en di thi o - andro s t-4- en-17β, 19-diol-19-acetat med smp. 151,5-153°C.

C) En blanding af 570 mg 17a-(3,,3,-ethylendioxypropyl)-3,3-ethylen-dithio-androst-4-en-17β, 19-<iiol-19-acetat, 620 mg mercurichlorid og 620 mg cadmiumcarbonat i 50 ml acetone og 2,5 kl vand omrøres i 15 timere der tilsættes 114 mg mercurichlorid og 114 mg cadmiumcarbonat og omrøres i yderligere 50 timer. Paste bestanddele fjernes ved filtrering gennem "Celite" og eftervask med acetone, og filtratet inddampes i vakuum. Til en opløsning af remanensen i 50 ml acetone sættes 0,56 ml 1 N svovlsyre, og der omrøres i 45 minutter under tilbagesvaling til kogning, afkøles til 0°C og tilsættes i løbet af 5 minutter under omrøring dråbevis 4 ml af en 8 IT opløsning af chromtri-oxid i vandig svovlsyre (Jones-reagens). Efter yderligere 10 minutter ved 0°C dekomponeres overskydende oxidationsmiddel ved tilsætning af 30 142707 5,6 ml methanol, og re aktionshi and i ugen fortyndes med ethylacetat, vaskes med en mættet vandig natriumacetatopløsning, tørres med natriumsulfat og inddampes i vakuum. Remanensen optages i methylenchlorid, filtreres gennem 7,6 g aluminiumoxid (aktivitet II) og inddampes; det opnåede råprodukt renses ved omkrystallisation fra methylen-chlorid-ether, hvorved der resulterer 19-hydroxy-20-spirox-4-en-J,21-dion-acetat, smp. 190-191°C.

Alternativt kan man også opnå 19-hydroxy-20-spirox-4~en-3,21-dlon på følgende måde: A') Til 55,5 ml af en 1%' s (vægt/vo lumen) opløsning af p-toluen-sulfonsyre i iseddike sætter man under omrøring 19,4-1 g 5β,δβ-epozy-3P-hydrosy-20-spiroxan-21-on-acetat. Efter 30 minutter hældes blandingen på isvand, og hundfaldet frafiltreres under sugning, vaskes med vand og opløses i methylenchlorid. Efter fraskillelse af vandet tørres den organiske opløsning, og den inddampes i vakuum. Remanensen kromatograferes på 200 g kiselgel, og man eluerer med en blanding af toluen-ethylacetat-(19:l). Ved krystallisation fra methylenchlorid-ether opnår man 3β ,5a»6p-trihydroxy-20-spiroxan-21-on-3,5-^iacetat, smp. 227-232°C.

B') En blanding af 2,4-7 liter cyclohexan, 617 ml methylenchlorid, 140,5 g blytetraacetat og 65,1 g calciumcarbonat opvarmes under omrøring i 15 minutter til kogning; der tilsættes 32,55 g iod, og kogningen fortsættes i yderligere 5 minutter. Derefter tilsættes 34-,28 g af det ovenfor opnåede diacetat, og blandingen koges under belysning med en 500-Watts lampe i 3° minutter under omrøring og filtreres varm gennem "Celite". Eilterremanensen vaskes efter med en blanding af cyclohexan-methylenchlorid (4-:1). Filtratet vaskes med natriumthio-sulf at opløsning og vand, tørres og inddampes i vakuum.

C) Det opnåede rå 6β, 19-epoxy-3P,5«-<lihydro3y-20-spiroxan-21-on-diacetat opløser man i 180 ml methanol. Efter tilsætning af 25 ml 3,8 Ή saltsyre i 2-propanol lader man opløsningen stå i 6 timer ved stuetemperatur, hælder den på is-vand og ekstraherer med methylenchlorid. Ekstrakten vaskes med natriumhydrogencarbonatopløsning og vand, tørres og inddampes under vakuum. Remanensen kromatograferes på 1 kg kiselgel med en blanding af toluen-ethylacetat (1:1), hvorved man får 6β,19-epoxy-3p,5a-dihydroxy-20-spiroxan-21-on-5-acetat.

51 142707 D') Til en opløsning af 1,15 g af den således opnåede 6β,19-epoxy-forbindelse i 44,8 ml acetone og 11,2 ml methylenchlorid sættes under isafkøling og omrøring 1,41 ml 8 N chromsyre i fortyndet svovlsyre. Til blandingen sættes efter 30 minutter 2,27 g natriumacetat i 44,8 ml vand,og den ekstraheres med methylenchlorid. Methylen-chloridekstrakteme vaskes med mættet natriumhydrogencarbonatopløs-ning og vand, tørres og inddampes i vaxuum. Remanensen giver efter Krystallisation fra ethanol 6β,19-epoxy-5α-hydroxy-20-spiroxan-3,21-dion-acetat, smp. 172-175°C.

E') En opløsning af 20 g 6β, 19-epoxy~5a-hydroxy-20-spiroxan-3,21-dion-acetat i 400 ini ethanol sættes til en blanding af 200 g zinkstøv, 20 g zinKchlorid og 100 ml ethanol, og blandingen Koges under omrøring i 6 timer under tilbagesvaling. Efter afkøling sættes der methylenchlorid til blandingen, denne filtreres under sugning, og det frafiltrerede faste stof vaskes efter med methylenchlorid og vand. I filtratet sKilles methylenchloridfasen fra, og den vaskes med fortyndet saltsyre, tørres og inddampes i vakuum. Ved krystallisation af remanensen fra methylenchlorid-aeetone-ether under tilsætning af "Carboraffin" opnår man 19-hydroxy-20-spirox-4—en-3,21-dion, smp. 199-199,5°C. Dette produkt er identisk med produktet fra en hydrolyse af det ovenfor under C) beskrevne 19-hydroxy-20-spirox-4—en-3,21-dion-acetat med vandig-methanolisk natriumhydrogencarbonatopløsning.

Egsempel 8.

Til en opløsning af 107 mg 19-hydroxy-20-spiroxa-4,6-dien-3,21-dion-acetat i 6,5 ml methanol sættes en opløsning af 211 mg natriumhydro-gencarbonat i 2,6 ml vand, og blandingen opvarmes i 2 timer under tilbagesvaling til Kogning, behandles med 0,5 ml iseddike og inddampes i vaKuum. En opløsning af remanensen i ethylacetat vaskes med en 15%'s vandig natriumchloridopløsning, tørres med natriumsulfat og inddampes i vakuum. Remanensen optages i en blanding af toluen-ethylacetat (4:1), og opløsningen filtreres gennem 1 g kiselgel og inddampes i vakuum. Råproduktet omkrystalliseres fra acetone/ether, hvorved der resulterer 19-hydrosy-20-spiroxa-4,6-dien-3,21-dion, smp. 197-198°C.

32 142707

Eksempel 9-

En opløsning af 680 mg 19-hydroxy-20-spiroxa-4, 6-dien-3,21-dion i 12 ml methanol og 1,02 ml thi o e ddike syre koges i to timer under tilbagesvaling og afkøles. Til blandingen sættes 5 ml vand, og den henstår i 5 1/2 time ved stuetemperatur og fortyndes yderligere med 200 ml vand. Bundfaldet frafiltreres under sugning, vaskes med vand, tørres i vakuumekssikator over phosphorpentoxid og kromatograferes på 15 g kiselgel. Med en blanding af toluen-ethylacetat (4:1) eluerer man 7a-acetylthio-19-hydroxy-20-spirox-4—en-3,21-dion, smp. 235-238°C (omkrystallisation fra methylenchlorid-ether-acetone).

Eksempel 10.

En blanding af 1,36 g l9-hydroxy-20-spiroxa-4,6-dien-3,21-dion-acetat, 24 ml methanol og 2,04 ml thioeddikesyre koges i to timer under tilbagesvaling. Derpå sættes der til reaktionsopløsningen 10 ml vand, og den omrøres i 7 1/2 time ved stuetemperatur og fortyndes med 400 ml vand. Bundfaldet frafiltreres under sugning, vaskes med vand og opløses i methylenchlorid. Den organiske opløsning skilles fra vandet, tørres og inddampes i vakuum. Efter kromatografi på 30 g miselgel med en blanding af toluen-ethylacetat (9:1) opnår mqn 7a-acetylthio-19-hydroxy-20-spirox-4-en-3,21-dion-acetat, smp. 230-234°C (omkrystallisation fra methylenchlorid-ether-acetone).

Eksempel 11.

A) En opløsning af 1 g 19-hydroxy-20-spiroxa-4,6-dien-3,21-dion og 1,4 g triphenylmethylchlorid i 30 ml pyri din koges i 20 timer under en nitrogenstrøm og tilbagesvaling. Efter afkøling hældes blandingen på isvand og 30 ml iseddike og ekstraheres flere gange med methylenchlorid. Remanensen af de med fortyndet natriumchloridopløsning vaskede,tørrede og i vakuum inddampede organiske opløsninger 'kromatograferes på 30 g kiselgel. Med blandinger af toluen-ethylacetat (49:1) til (19:1) eluerer man 19-trityloxy-20-spiroxa-4,6-dien-3,21-dion i form af et gult skum.

33 142707 B) Til en i 30 minutter under en nitrogenstrøm omrørt "blanding af 14-,5 ml dimethyl sul f oxid og 785 mg af en 55%' s pasta af natrium-hydrid i olie sætter man 2,23 g trimethylsulfoxoniumiodid. Efter 1 1/2 time sættes der til denne "blanding en opløsning af den ovenfor opnåede tritylether i 22 ml dimethylsulfoxid, og der skylles efter med 14- ml dime thylsulf oxid. Efter 23 timer hælder man "blandingen på en blanding af isvand og 6,65 ml iseddike og ekstraherer med methylen-chlorid. Ekstrakten vaskes med fortyndet natriumchloridopløsning, tørres og inddampes i vakuum.

C) Det opnåede rå 6β,7p-methylen-19-trityloxy-20-spirox-4-en-3,21-dion opvarmes i 30 timer med 100 ml 80%’s eddikesyre til 75°0 og inddampes i vakuum; der tilsættes toluen og inddampes på ny i vakuum. Remanensen lader man stå i 1 1/2 time med en blanding af 30 ml pyridin og 30 ml acetanhydrid ved stuetemperatur. Efter inddampning i vakuum, opløsning af remanensen i toluen og fornyet inddampning i vakuum xromatograferes produktet på 30 g kiselgel. Med en blanding af toluen-ethylacetat (19:1) eluerer man 19-hydroxy-6p,73-methylen-20-spirox-4~en-3,21-dion-acetat.

D) Til en opløsning af 265 mg 19-hydroxy-6p,7p-methylen-20-spirox-4— en-3,21-dion-acetat i 13 ml methanol sætter man en opløsning af 4-22 mg natriumhydrogencarbonat i 5^16 ml vand, og man lader blandingen koge i 3 timer under en nitrogenstrøm og under tilbagesvaling. Efter tilsætning af 1 ml iseddike inddampes blandingen i vakuum, og der tilsættes vand og ekstraheres flere gange med ethylacetat. Ethyl -acetatopløsningen vaskes med fortyndet natriumchloridopløsning, tørres og inddampes i vakuum. Remanensen opvarmes i en time med 80%'s eddikesyre til 60°C, inddampes i vakuum, opløses i toluen og inddampes på ny i vakuum og adskilles i systemet chloroform-acetone (4-:1) på kiselgel (EP 254-) tyndtlagskromatografisk præparativt. Man opnår 19-hydroxy-6p^-methylen-20-spirox-4—en-3,21-dion, smp. 207-208,5°C (omkrystallisation fra methylenchlorid-ether-acetone).

Eksempel 12.

En blanding af 500 mg 19-hydroxy-20-spiroxa-4,6-dien-3,21-dion-acetat, 630 mg 2,3-dichlor-5,6-dicyan-benzoquinon og 20 ml dioxan 34 142707

Koges i 18 timer mider en nitrogenstrøm og tinder tilbagesvaling og hældes efter afkøling under omrøring på 194- ml mættet natriumhydrogen-carbonatopløsning og is. Efter 15 minutter ekstraheres blandingen med methylenchlorid og udtrækkene vaskes med fortyndet natriumchlorid-opløsning, tørres og inddampes i vakuum. Efter kromatografi af remanensen på kiselgel opnår man 19-hydroxy-20-spiroxa-l,4,6-trien- 3,21-dion-acetat, smp. 227-229,5°C (omkrystallisation fra methylen-chlorid-ether-acetone).

Eksempel 13.

Til en opløsning af 712 mg l9-hydroxy-20-spiroxa-4,6-dien-3,21-dion i 17 ml acetone sætter man under omrøring ved 0°0 0,6 ml af en 8 I opløsning af chromtrioxid i vandig svovlsyre. 10 minutter senere reduceres overskydende oxidationsmiddel med isopropylalkohol, og til reaktionsblandingen sættes der vand, og den ekstraheres med ethylacetat. Udtrækket vaskes med natriumhydrogencarbonatopløsning og natrium-chloridopløsning, og det tørres og inddampes i vakuum. Ved omkrystallisation af remanensen fra acetone-ether opnår man 3,21-dioxo-20-spiroxa-4,6-dien-l9-al med smp. 173-176,5°C.

Eksempel 14.

En opløsning af 680 mg 3,21-dioxo-20-spiroxa-4,6-dien-19-al i 12 ml .methanol og 1,02 ml thioeddikesyre koges i to timer under tilbagesvaling og omrøres efter afkøling og tilsætning af 5 wl vand i endnu 22 1/2 time ved stuetemperatur. Reaktionsblandingen hældes på vand, og det udskilte faste bundfald frafiltreres under sugning og tørres i vakuumekssifcator over phosphorpentoxid. Det således opnåede råprodukt renses ved kromatografi på 25 g kiselgel. Af de med en blanding af toluen-ethylacetat (94:6) eluerede fraktioner får man 7«-acetyl-thio-3,21-dioxo-20-spirox-4-en-l9-al, som efter omkrystallisation fra methylenchlorid-ether-acetone smelter ved 205-209,5°C.

35 142707

Eksempel 15»

Til en opløsning af 620 mg 19-iiydro3y-20-spiroxa-4-,6-dien“5i21-dion i 19,4 ml acetone sætter man under omrøring og isafkøling 1,94 ml af en 8 N opløsning af chromsyre i vandig svovlsyre. Efter 3 1/2 time sættes der til reaktionsblandingen isopropylalkohol og derefter fortyndet natriumchloridopløsning, og der ekstrahere s med methylenchlorid. Ekstrakten vaskes med fortyndet natriumchloridopløsning, tørres og inddampes i vakuum ved 30°C. Den opnåede krystallinske 3> 21-dioxo-20-spiroxa-4,6-dien-19-syre opløses i 20 ml methylenchlorid, og der tilsættes ved 0°C en etherisk diazomethanopløsning. Overskydende diazomethan dekomponeres med iseddike, og reaktionshlandingen hældes på natriumhydrogencarbonatopløsning og ekstraheres med methylenchlorid. De organiske opløsninger vaskes med fortyndet natriumchloridopløsning, tørres og inddampes i vakuum. Efter kromatografi på kiselgel opnår man 3,21-dioxo-20-spiroxa-4,6-dien-19-syre-methylester, smp. over 270°C (omkrystalliseret fra methylenchlorid-ether).

Eksempel 16.

En opløsning af 580 mg 3i21-dioxo-20-spiroxa-4,6-dien-19-syre-methyl-ester i 21 ml methanol og 1,8 ml thioeddikesyre koges i 3 timer under tilhagesvaling og afkøles; der tilsættes 8,8 ml vand, og blandingen henstår i 18 timer ved stuetemperatur. Efter fortynding med 400 ml vand frafiltreres det udskilte bundfald under sugning, og der vaskes med vand. Eilterremanensen opløses i methylenchlorid, skilles fra det vandige lag, tørres og inddampes i vakuum. Remanensen adskilles præparativt på kiselgel ved tyndtlagskromatografi i systemet toluenacetone (7:3)· Ved krystallisation fra methylenchlorid-ether-acetone får man 7a-acetylthio-3,21-dioxo-20-spirox-4-en-l9-syre-methylester med smp. 216-221°C.

Eksempel 17«

En blanding af 150 mg 3,21-dioxo-20-spiroxa-4,6-dien-19-syre-methyl-ester, 12 ml dioxan og 378 mg 2,3-dichlor-5,6-dicyan-benzoquinon lader man koge i 23 timer under en nitrogenstrøm og under tilbagesva- 36 142707 ling. Blandingen hældes på en mættet natriumbydrogencarbonatopløs-ning og ekstraheres med me thylenchlorid; ekstrakten vaskes med for-tyndet natriumchloridopløsning, tørres og inddampes i vakuim. Remanensen kommes på 12 g kiselgel· og elueres med en blanding af toluen-ethylacetat (93:7), hvorved man får 3,21-dioxo-20-spiroxa-l,4,6-trien-19-syre-methylester, smp. 254-256°C (omkrystallisation fra methylenchlorid-ether).

Eksempel 18.

En blanding af 384 mg 19-hydroxy-20-spiroxa-4,6-dien-3-on-acetat, 6 ml methanol og 0,6 ml thioeddikesyre lader man koge i 5 timer under tilbagesvaling. Derpå sættes der til den afkølede reaktionsblanding 2 ml vand, og der omrøres i 16 timer ved stuetemperatur og inddampes derefter i vakuum. Efter kromatografi på kiselgel med en blanding af hexan-etbylacetat (4:1) får man 7a-a.cetylthio-19-hydroxy-20-spirox- 4-en-3-on-acetat, smp. 67-73°C (fældning fra methanolisk opløsning ved tilsætning af vand).

Eksempel 19.

En opløsning af 340 ml 3-°xo-20-spiroxa-4,6-dien-l9-al i 6 ml methanol og 0,6 ml thioeddikesyre lader man koge i en time under tilbagesvaling, og efter afkøling og tilsætning af 2,5 ml vand omrøres blandingen i endnu 4 timer ved stuetemperatur. Reaktionsblandingen inddampes derefter i vakuum og renses ved kromatografi på kiselgel. Af de med en blanding af hexan-ethylacetat (4:1) eluerede fraktioner får man 7“-acetylthio-3-oxo-20-spirox-4-en-19-al, som efter omkrystallisation fra methylenchlorid-diisopropylether smelter ved 183-185°C.

Eksempel 20.

En opløsning af 1,4 g (19K)-19-hydroxy-19-methyl-20-spirox-4-en-3-on-acetat og 4,4 g chloranil i 36 ml methanol koges i 8 timer under tilbage svaling og inddampes. Remanensen optages i ethylacetat, vaskes med en opløsning af natriumhyposulfit ill natriumhydroxidopløsning, indtil den vandige fase er næsten farveløs, vaskes to gange efter 37 142707 med vand og en gang med en natriumchloridopløsning, tørres og inddampes. Det rå (19R)-19-bydro:xy-19-methyl-20-spiroxa-4,6-dien-3-on-acetat mromatograferes med en blanding af hexan-ethylacetat (3:1) over Kiselgel og Krystalliseres fra methylenchlorid-diisopropylether-hexan, smp. 184-185°C.

Det som udgangsstof anvendte (19R)-l9-bydroxy-19-methyl-20-spirox- 4-en-3-on-acetat Kan fremstilles på følgende måde: A) Til en opløsning af 12,2 g 3-, 3-ethylendithio-20-spirox-4-en~19-ol-acetat og 1 liter methanol sættes der under argon 10 g natrium-hydrogencarbonat i 100 ml destilleret vand, og blandingen Koges derefter under argon i 4 timer under tilbagesvaling. Til oparbejdning inddampes reaKtionsblandingen i rotationsfordamper, hældes på is-vand og optages i methylenchlorid. Den organisme fase smilles fra, tørres og inddampes. Råprodumtet mromatograferes over Kiselgel med blandinger af hexan-ethylacetat (9:1) og (4:1). Det opnåede 3i3-ethylendithio-20~spirox-4-en-19-ol Krystalliserer fra acetone-hexan og smelter ved 128-130°C.

B) En opløsning af 2,0 g 3,3-ethylendithio-20-spirox-4-en-19-ol i 40 ml dimethylsulfoxid og 40 ml acetanhydrid omrøres i 16 timer ved stuetemperatur og inddampes derefter i højvaKuum. Remanensen optages i ethylacetat, vasKes to gange med vand, tørres og inddampes. Råpro-dumtet mromatograferes på Kiselgel med en blanding af hexan-ethylacetat (95 = 5)- Det opnåede 3-, 3-ethylendithio-20-spirox-4-en-19-al om-Krystalliseres fra acetone-hexan, smp. 145-149°C.

C) Til en opløsning af 19,0 g 3?3-®tbylendithio-20-spirox-4-en-19-al i 360 ml absolut tetrahydrofuran tildryppes under argon og med is-vand-Køling 180 ml af en ca. 4,4%'s opløsning af methyllithium i ether således,at den indre temperatur på 30°C imme overstiges. Derefter omrøres reaKtionsblandingen i endnu 15 minutter og afKøles til 10°C, og der tilsættes forsigtigt 10 ml af en vandig ammoniumchloridopløsning og emstraheres med ethylacetat. Den organisme fase vasxes med fortyndet saltsyre og to gange med vand, tørres og inddampes. Råprodumtet mromatograferes på Kiselgel med blandinger af hexan-ethylacetat (9:1) og (4:1). Først elueres det amorfe (19R)-3*3-etkyl·endithio-19- 38 142707 methyl-20-spirox-4-en-19-ol efterfulgt af (195)-3¾ 3~ethylendithio-19-methyl-20-spirox-4-en-19-ol, som krystalliserer fra diethylether-hexan, smp. 135-142°C.

D) En. opløsning af 2,5 g (l9R)-3,3-ethylendithio-19Hmethyl-20-spirox- 4-en-l9-ol i 14 ml pyridin og 7 ml acetanhydrid henstår i 24 timer og inddampes i hø g vakuum. Remanensen optages i ethylacetat, vaskes med 1 H kaliumhydrogencarbonatopløsning, tørres, inddampes og filtreres, opløst i hexan-ethylacetat (4:1), på en mort kiselgelsøjle. Det isolerede (l9R)-35 3-ethylendithio-19-methyl-20-spirox-4-en-19-ol-acetat videreforarbejdes uden yderligere rensning.

E) Til en opløsning af 2,5 g (19R)-3»3-ethylendithio-19*-methyl-20-spirox-4-en-!9-ol-acetat i 200 ml acetone sættes 13 ml vand, 2,5 g cadmiumcarbonat og 2,5 g kviksølvchlorid. Derme blanding omrøres i 20 timer ved stuetemperatur og filtreres gennem "Celite". Filtratet inddampes, optages i ethylenchlorid, filtreres endnu en gang gennem "Celite" og inddampes. Det rå keton kr oma tografere s med en blanding af hexan-ethylacetat (3:1) over kiselgel. Det opnåede (19R)-19-hydroxy-l9-methyl-20-spirox-4-en-3-on-acetat krystalliseres fra methylenchlorid-diisopropylether, smp. 162-164°C,

Eksempel 21.

Til en opløsning af 342 mg (l9R)-l9-hydroxy-19-methyl-20-spiroxa-4,5-dien-3-on-acetat i 5 ml methanol sættes 0,6 ml destilleret thioeddi-kesyre. Blandingen koges i 5 timer under tilbagesvaling og afkøles, og der tilsættes så meget vand, at opløsningen bliver Uklar, hvorefter der omrøres i 16 timer. Reaktionsblandingen inddampes, optages i methylenchlorid, vaskes en gang med vand, tørres og inddampes. Remanensen kromatograferes med en blanding af hexan-ethylacetat (4:1) over kiselgel .De ensartede fraktioner optages i methanol-vand og lyofiliseres. Han får amorft (19R)-7a-acetylthio-19-hydroxy-19-methyl-20-spirox-4-en-3-on-acetat.

39 1 4 2 7 0 7

Eksempel 22.

En blanding af 11,53 S (19S)-19-hydroxy-19-methyl-20-spirox~4-en-3-on-acetat og 40 g chloranil i JOO ml methanol koges i 4 timer under tilbagesvaling og inddampes derefter. Remanensen optages i ethyl-acetat, vaskes med en opløsning af natriumdithionit i 1 N natriumhydroxidopløsning, indtil den vandige fase er næsten farveløs, vaskes derefter to gange med vand og en gang med natriumchloridopløsning, inddampes og kromatograferes på kiselgel med en blanding af hexan-ethylacetat (9:1). Det opnåede (19S)-19~hydroxy-19-methyl-20-spiroxa- 4,6-dien-3-on-acetat krystalliserer fra methylenehlorid-diisopropyl-ether og smelter ved 167-168°C.

Det som udgangsstof anvendte (19S)-194hydro:xy-19-methyl-20-spirox- 4-en-3-on-acetat kan opnås på følgende måde: A) Til en opløsning af 20 g (l9S)-3,3-ethylendithio-19-methyl-20-spirox-4-en-19~ol (se eksempel 20 A) til C)) i 100 ml pyridin sættes 50 ml acetanhydrid, og blandingen henstår i 24 timer ved stuetemperatur og inddampes i højvakuum. Remanensen optages i ethylacetat, vaskes med 1 N kaliumhydrogencarbonatopløsning, tørres, inddampes og filtreres på en lille kiselgelsøjle, opløst i hexan-ethylacetat (4:1). Det isolerede (19S)-3,3-ethylendithio-19-methyl-20-spirox-4-en-19--ol-acetat anvendes videre uden yderligere rensning.

B) Til en opløsning af 17,6 g (19S)-3,3-ethylendithio-19-methyl-20-spirox-4-en-l9~ol~acetat i 1200 ml acetone sættes 85 ml vand, 17,6 g cadmiumcarbonat og 17,6 g kviksølvchlorid, og der omrøres i 20 timer ved stuetemperatur. Til oparbejdning filtreres reaktionsblandingen gennem xiselgur, inddampes og optages i methylenchlorid, og den organisme opløsning filtreres endnu en gang gennem kiselgur og inddampes. Remanensen filtreres, opløst i methylenchlorid, gennem aluminiumoxid (aktivitet III, neutral). Det opnåede (19S)-l9-hydrosy-19-methyl-20-spirox-4-en-3-on-acetat omkrystalliseres fra methylenchlorid-diiso-propylether, smp. 148-149°C.

40 142707

Eksempel 23.

Til en opløsning af 398 mg (19S)-19-bydroxy-19-methyl-20-spiroxa-4,6-dien-3-on-acetat i 6 ml methanol sættes 0,6 ml destilleret thioeddikesyre. Blandingen koges i to timer under tilbagesvaling og afkøles, og der tilsættes så meget vand, at opløsningen bliver uklar, hvorefter der omrøres i 2 timer. Rea'ktionsblandingen inddampes; remanensen kro-matograferes med en blanding af hexan-ethylacetat (4-:1) på kiselgel.

De ensartede fraktioner krystalliseres fra methylenchlorid-diisopropyl-ether. Man får (19S)-7a-acetylthio-19-hydroxy-19-methyl-20-spirox-4-en-3-on-acetat, smp. 173-1740C.

Eksempel 24.

En blanding af 1,65 g l9-hydroxy-20-spiroxa-4,6-dien-3-on, 7 ml pyri-din og 3,5 ml smørsyreanhydrid omrøres i 16 timer ved stuetemperatur og inddampes i høj vakuum. Remanensen opløses i en blanding af acetone og ethylacetat. Til denne opløsning sættes natriumhydrogencarbonat; der omrøres kraftigt i 2 timer, fortyndes med ethylacetat, vaskes med vand, tørres og inddampes. Råproduktet kromatograferes med en blanding af hexan-ethylacetat (4:1) på kiselgel. Era ether-diisopropylether-hexan krystalliserer det rene l9-hydroxy-20-spiroxa-4,6-dien-3-on-butyrat, smp. 73“74°C.

Eksempel 25.

En opløsning af 1,1 g 19-hydroxy-20-spiroxa-4,6-dien-3-on-butyrat i 18 ml methanol og 1,8 ml destilleret thioeddikesyre koges i 5 timer under tilbagesvaling; der tilsættes 2 ml vand, omrøres i 30 minutter ved stuetemperatur, tilsættes endnu en gang 2 ml vand og omrøres i 16 timer ved stuetemperatur. Reaktionsblandingen hældes på 300 ml isvand, omrøres i 10 minutter og filtreres under sugning. Eilterkagen opløses i ethylacetat,og opløsningen tørres over natriumsulfat og inddampes. Remanensen kromatograferes på kiselgel. Ved eluering med blandinger af hexan-ethylacetat (9:1) og (3:1) opnås et renset produkt, som optages i methanql-vand og lyofiliseres. Man opnår amorft 7a-acetylthio-l9-hydroxy-20-spirox-4—en-3-on-butyrat.

4i 142707

Eksempel 26.

Til en opløsning af 287 mg (l9R)-3?3-ethylendithio-19-methyl-20-spirox-4-en-19-ol i 24 ml acetone sættes 1,5 ml vand, 0,3 g cadmium-carbonat og 0,3 g kviksølvchlorid, og der omrøres i 8 timer ved stuetemperatur. Til oparbejdning filtreres blandingen gennem kiselgur og vaskes efter med acetone, og filtratet inddampes. Remanensen optages i ethylacetat, vasmes med 1 N saltsyre og is, derefter med vand og siden med en natriumcbloridopløsning, tørres og inddampes. Råproduktet mromatograferes på kiselgel med blandinger af hexan-ethylacetat (3:1) og (2:1). Det således vundne (l9R)-19-bydroxy-19-methyl-20-spirox- 4-en-3-on omkrystalliseres fra methylenchlorid-hexan, smp. 188-189°C.

Udgangsstoffet opnås ifølge eksempel 20 C).

Eksempel 27»

Til en opløsning af 2,9 g (l9S)-3,3-ethylendithio-l9-methyl-20-spirox-4-en-19-ol i 240 ml acetone sættes 15 ml vand, 3,0 g cadmium-carbonat og 3,0 g kviksølvchlorid, og der omrøres i 8 timer ved stuetemperatur. Til oparbejdning filtreres reaktionsblandingen gennem miselgur, vaskes efter med acetone, inddampes og optages i ethylacetat. Den organiske opløsning vaskes med 1 N saltsyre og is, derefter med vand og siden med en natriumchloridopløsning, tørres og inddampes. Råproduktet kromatograferes på kiselgel med blandinger af hexan-ethylacetat (3:1) og (2:1), og det isolerede (19S)-19-hydroxy-19-methyl-20-spirox-4—en-3-on videreforarbejdes uden rensning.

Udgangsstoffet opnås ifølge eksempel 20 C).

Eksempel 28.

708 mg (19S)-19-bydroxy-l9-methyl-20-spirox-4-en-3-on opløses i 20 ml acetone og afkøles til en indre temperatur på 0°C, og der tilsættes 0,9 ml Jones-reagens og omrøres i 10 minutter. Det overskydende Jones-reagens dekomponeres med isopropylalkohol, og blandingen fordeles mellem ethylacetat og vand. Den organiske fase vaskes med 1 N natriumhydrogencarbonatopløsning og med vand, tørres og inddampes. Råproduktet filtreres med ether gennem aluminiumoxid (aktivitets- 42 1A2707 trin III, neutralt) og det isolerede 19-methyl-20-spirox-4-en-3,19-dion krystalliseres fra ether-diisopropylether, smp. 97-99°0·

Eksempel 29.

fil en "blanding af 426 mg 19-hydroxy-20-spirox-4-en-3,21-dion og 10 ml acetone sætter man Tander omrøring ved 0°0 0,36 ml af en 8 N opløsning af chromtrioxid i vandig svovlsyre. Efter 10 minutter reduceres det overskydende Jones-reagens ved tilsætning af isopropylalko-hol. Til "blandingen sættes vand, og den ekstraheres med ethylacetat. Den organisme fase vaskes med natriumhydrogencarbonatopløsning og natriumchloridopløsning, tørres og inddampes i vakuum. Remanensen, der.er opløst i toluen-ethylacetat (4:1),filtreres gennem 4 g kiselgel og inddampes i vakuum. Remanensen "befries ved præparativ tyndt-lagskromatografi på kiselgel (EF 254) i systemet toluen-acetone (7:3) for forureninger og krystalliseres fra methylenchlorid-ether-acetone. Der resulterer 3,21-dioxo-20-spirox-4-en-19-al, smp. 141-144°C.

Eksempel 30«

Til en "blanding af 500 mg l9-bydro2y-20-spirox-4-en-3,21-dion og 17 ml acetone sætter man under omrøring ved 0°C 1,66 ml af en 8 IT opløsning af chromtrioxid i vandig svovlsyre.Efter 30 minutter dekompo-neres overskydende oxidationsmiddel med isopropylalkohol,og "blandingen hældes på fortyndet natriumcarbonatopløsning og ekstraheres med ethyl-acetat. Ekstrakten vaskes med fortyndet natriumcarhonatopløsning, tørres og inddampes ved 30°C i vakuum. Remanensen opløses i 17,5 ml methanol, og der tilsættes 175 ml 3,3%'s natriumhydrogencarbonatopløs- ning og vaskes med ethylacetat. Den vandige fase gøres sur med eddikesyre, og produktet optages i ethylacetat. Denne ethylacetatopløsning vaskes med fortyndet natriumchloridopløsning, tørres og inddampes i vakuum ved 30°C. Remanensen opløses i 12,5 ml methylenchlorld, og der tilsættes en etherisk diazomethanopløsning til blivende gulfarvning. Overskydende diazomethan dekomponeres med eddikesyre, opløsningen fortyndes med methylenchlorid, vaskes med fortyndet natriumhydrogencar-hona topløsning og. fortyndet na triumchloridoplø sning, tørres og inddampes i vakuum. Ved krystallisation af remanensen fra methylenchlorid-ether opnår man 3,21-dioxo-20-spirox-4-en-l9-syre-methylester, smp. 187-188,5°C.

43 142707

Eksempel 31.

På analog måde som i eksempel 11 A beskrevet omsættes 2 g 19-hydroxy-20-spiroxa-4,6-dien-3-on (fremstillet ifølge eksempel 1) med tri-phenylme thyl chl orid til l9-trityloxy-20-spiroxa-4,6-dien-3-on. Dette omsættes analogt med fremgangsmåden i eksempel 11 B) med trimethyl-sulfoxoniumiodid og natriumhydrid i dimethy1sulfoxid. Det resulterende rå 6β,7P-methylen-19-trityloxy-20-spirox-å— en-3-on behandles analogt med eksempel 11 C) med 80#' s eddikesyre og befries for reaktionsmidlet. Den rå remanens kromatograferes på 90 g kiselgel,*med en 9:1-blanding af toluen-ethylacetat elueres 19-bydroxy-6p,7P-methylen-20-spirox-å—en-3-on-acetat, smp. 171-172,5°C· Yderligere eluering med en 4:l-blanding af de samme opløsningsmidler giver 19-hydroxy-6p,7β-metbylen-20-spirox-å—en-3-on, smp. 219-221°C. Begge forbindelser kan omkrystalliseres fra methylenchlorid-ethylether.

Eksempel 32. *

Til en opløsning af 200 mg ΐ9-1^Γ<1ιχ^-6β, 7P-methylen-20-spirox-4—en- 3- on i 4,8 ml acetone sætter man under omrøring og isafkøling 0,17 ml af en 8 N opløsning af chromtrioxid i vandig svovlsyre (Jones-rea-gens). Efter 10 minutter forarbejder man reaktionsblandingen ved den i eksempel 29 beskrevne arbejdsmåde, hvorved der resulterer 6β,7β-methylen-3-oxo-20-spirox-4-en-19-al, smp. 130-131°C,efter omkrystallisation fra methylenchlorid-ethylether.

På analog måde giver 19-bydro:xy^ ^-methylen-20-spirox-4-en-3,21-dion (eksempel 11 D)) det amorfe 6β,7β-ιηβΉ^Γΐβη-3,21-<ϊΐοχο-20-8ρΪΓθΧ- 4- en-19-al, hvis IR-spektrum viser de karakteristiske bånd ved 1760, 1715, 1660 og 1605 cm-1.

Eksempel 33.

En opløsning af 120 mg 19-methyl-20-spirox-4-en-3,19-dion (fremstilling se eksempel 28) og 200 mg chloranil i 12 ml methanol koges i 3 timer under tilbagesvaling og inddampes. Remanensen optages i etbyl-acetat, vaskes med en opløsning af natriumhypersulfit i 1 IT natrium-hydroxi dop løsning, indtil den vandige fase er næsten farveløs, vaskes 44 142707 to gange efter med vand og en gang med en na triumchlor idopløsning, tørres og inddampes. Det rå 19-methyl-20-spiroxa-4,6-dien-3,19-dion Kromatograferes med en blanding af hexan-ethylacetat (3:1) på kiselgel og isoleres fra methanol med vand som et amorft bundfald.

Eksempel 34.

På analog måde som i eksempel 30 beskrevet sættes der til en opløsning af 5,4- g 3-oxo-20-spiroxa-4,6-dien-19-syre (fremstillet ifølge eksempel 3) i 100 ml methylenchlorid et overskud af en etherisk diazo-methanopløsning, og blandingen videreforarbe jdes. Der opnås 3-oxo-20-spiroxa-4,6-dien-19-syre-methylester, som efter omkrystallisation fra methylenchlorid-hexan smelter ved 157-158°C.

Eksempel 35» I løbet af en time dryppes under nitrogen en opløsning af 2,2 g 19-hydroxy-20-spiroxa-4,6-dien-3-on i 40 ml absolut di.methoxyethan til en suspension af 700 mg natriumhydrid i 50 ml absolut dimethoxyethan og 10 ml methyliodid ved stuetemperatur. Reaktionsblandingen omrøres i 3 1/2 time, det overskydende natriumhydrid dekomponeres med methanol, og blandingen hældes i vand. Produktet optages i ethylacetat, den organiske opløsning vaskes med vand og fortyndet natriumchlorid-opløsning, tørres og inddampes i vakuum. Remanensen kromatograferes på en kiselgelsøjle; ved eluering med en 9:1- og en l:l-blanding af hexan-ethylacetat får man 19-methoxy-20-spiroxa-4,6-dien-3-on, som efter omkrystallisation fra methylenchlorid-isopropylether smelter ved 150-151°0.

Eksempel 36.

På analog måde som i eksempel 19 opnås: a) af 19-methyl-20-spiroxa-4,6-dien-3,19-dion (se eksempel 33) 7a-acetylthio-19-methyl-20-spirox-4-en-3,19-dion, smp. 164-170°C (krystaller fra methanol-vand); b) af 3-oxo-20-spiroxa-4,6-dien-19-syre-methylester (se eksempel yV) 7a-aeetylthio-3-oxo-20-spirox-4-en-19-syre-methylester, smp. 64-78°C (bundfald fra en opløsning i methanol ved tilsætning af vand), og

Claims (2)

45 142707 c) af 19-metho:xy-20-spiroxa-4,6-dien-3-on (se eksempel 35) 7a-acetyl-thio-19-methoxy-20-spirox-4—en-3-on, smp. 138-152°C (Krystaller fra methylenchlorid-isopropylether). PATENTKRAV.

1. Analogifremgangsmåde til fremstilling af 19-oxygenerede steroid-forbindelser af spiroxanrækken med formlen R^ i OH, 0^^0H2 ε5Λ—......OT2 AM* H1 1 2 hvori R betyder et hydrogenatom og R et hydrogenatom eller en a- orienteret alkanoylthiogruppe med højst 4 carbonatomer, eller og 2 R sammen står for en carbon-carbon-binding eller for en a- eller β-orienteret methylengruppe, R3 er en gruppe med delformlen R3b R3a - C - R3c hvori R3a og R3*3 hver er et hydrogenatom eller en alkylgruppe med 3c højst 4 carbonatomer og R en fri eller en med en alkansyre méd højst 4 carbonatomer forestret hydroxyIgruppe eller en alkoxygruppe med højst 4 carbonatomer, eller R3a og R313 sammen står for en oxo- 3c gruppe, i hvilket tilfælde R er et hydrogenatom, en alkylgruppe med højst 4 carbonatomer, en fri hydroxylgruppe eller en alkoxygrup- 4 pe med højst 4 carbonatomer, og R betyder to hydrogen atomer eller 46 1*2707 en oxogruppe, eller af tilsvarende 17p-hydroxy-21-carboxylsyrer med formlen OH, OH P ^/NL_, ...(oh0)0-cooh 2 2 O I X E2 R1 1 2 hvori R og R hver betyder et hydrogenatom eller sammen står for en C-C-binding eller en methylengruppe, og R^ har den ovennævnte betydning, eller alkalimetalsalte deraf eller 1,2-dehydroderivater af alle disse forbindelser, kendetegnet ved, at man a) i et tilsvarende derivat med beskyttet 3-oxogruppe fjerner beskyttelsesgruppen under frigørelse af oxogruppen, 1 2 b) til fremstilling af forbindelser med formlen I, hvori R og R hver betyder et hydrogenatom eller sammen er en C-C-binding eller en methylengruppe, omsætter en forbindelse med formlen CH, τΡ R1 12 3 hvori R , R og R har den ovenfor anførte betydning, og som eventuelt bærer en 1,2-dobbeltbinding, under midlertidig beskyttelse af 3-oxo-gruppen med en endestillet substitueret, af propan afledt organometal-forbindelse og cycliserer den dannede 173-hydroxyforbindelse, eller c) til fremstilling af forbindelser, hvori R og R hver er et hydrogenatom, i et tilsvarende 5,6-umættet 3-oxosteroid isomeriserer dobbeltbindingen til 4,5-stilling, 47 142707 1 2 d) til fremstilling af forbindelser, hvori R og R hver er et hydro— genatom, i et tilsvarende 4,5-umættet 3-ΌΧΟ-68, 19-epoxysteroid spalter 6,19-oxygenhroen, 1 2 e) til fremstilling af forbindelser, hvori R og R hver betyder et hydrogenatom, i en 5,6-umættet 3-hydroxyforbindelse med formlen R4 ch5 </^\ ,/N----- (IV) hvori R^ og R^ har den ovenfor anførte betydning, og 3-hydroxylgruppen kan være a- eller β-orienteret og eventuelt foreligger i en med en 4 let fraspaltelig carboxylsyre forestret form, danner Δ -3-oxo-grup- pen. f) til fremstilling af forbindelser med formlen I eller IA, hvori R^ p og R sammen står for en C-C-binding, i 6,7-stilling og eventuelt samtidig i 1,2-stilling dehydrogenerer en ifølge en af fremgangsmåderne a)-e) opnået forbindelse med formlen I henholdsvis IA, hvori R^ 2 og R hver betyder et hydrogenatom, eller en 3-enolether af forbindelserne, der er mættede i 1,2-stilling, idet den eventuelt tilstedeværende 3-ethergruppe spaltes, g) til fremstilling af forbindelserne med formlen I eller IA, hvori 12 R og R sammen betyder en methylengruppe, tillejrer methylengruppen til en ifølge fremgangsmåde a), b) eller f) opnået forbindelse med 1 2 formlen I henholdsvis IA, hvori R og R sammen betyder en C-G-dob-beltbinding, eller h) til fremstilling af forbindelser med formlen I, hvori R"*· er et hydrogenatom og R en α-orienteret alkanoylthiogruppe med højst 4 carbonatomer, tillejrer en alkanthiosyre med højst 4 earbonatomer til en ifølge en af fremgangsmåderne a), b) eller f) opnået forbindelse 1 2 med formlen I, hvori R og R sammen er en C-C-binding. 48 142707 og om ønsket i 1,2-stilling dehydrogenerer et ifølge fremgangsmåde a)-h) opnået 1,2-mættet slutstof med formlen I eller IA, hvori R^ O og R hver betyder et hydrogenatom eller sammen er en C-C-bindxng eller en methylengruppe, og /eller om ønsket ved hydrolyse med en alkalimetal- eller jordalkalimetalbase omdanner et ifølge fremgangs-måde a)-h) opnået slutstof med formlen I, hvori R og R hver betyder et hydrogenatom eller sammen er en C-C-binding eller en methylen-gruppe, og R er en oxogruppe, til en tilsvarende 17a-hydroxy-21-carbe oxylsyre eller et salt deraf med formlen IA,og/eller om ønsket ved syrning og/eller anvendelse af vandudtrækkende midler lactoniserer en ifølge de ovenfor angivne fremgangsmåder opnået 173-hydroxy-21- 1 2 carboxylsyre med formlen IA, hvori R og R hver betyder et hydrogen- atom eller sammen er en C-C-binding eller en methylengruppe, eller et salt deraf, eller om ønsket ved behandling med en base omdanner en ifølge de ovenfor angivne fremgangsmåder opnået 173-hydroxy-21- 1 2 carboxylsyre med formlen IA, hvori R og R hver betyder et hydrogenatom eller sammen er en C-C-binding eller en methylengruppe, til et salt deraf, eller ved syrning omdanner et sådant salt til den tilsvarende syre og om ønsket i et ifølge de ovenfor angivne fremgangsmåder opnået slutstof indenfor definitionen af symbolet R^ omdanner en ΙΟβ-stillet oxygeneret gruppe til en anden oxygeneret gruppe, idet man forestrer eller forethrer en hydroxyIgruppe og/eller frigør en forestret hydroxyIgruppe og/eller dehydrogenerer en primær eller sekundær hydroxyIgruppe til en oxogruppe af aldehydisk eller ketonisk art og/eller oxiderer en hydroxymethyl- eller formylgruppe til en carboxylgruppe og/eller forestrer en carboxyIgruppe og/eller frigør en forestret carboxylgruppe og/eller ved tillejring af en eller to alkylgrupper med højst 4 carbonatomer til en formyl-, alkanoyl- med højst 4 carbonatomer eller forestret carboxylgruppe danner gruppen af en sekundær alkyl- eller tertiær dialkylcarbinol med højst 4 carbonatomer pr. alkyIgruppe.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1 h), kende te gnet ved, at man fremstiller forbindelser med formlen I, hvori R1 er hydrogen og 2 R en a-onenteret acetylthiogruppe, ved at man under kogning behandler en tilsvarende 6,7-cLehydroforbindelse med thioeddikesyre.