DK142641B - Høbjergningsmaskine med mindst en tromleformet riverotor. - Google Patents

Description

142641

Opfindelsen angår en høbjergningsmaskine med mindst én tvangsmæssigt drevet, tromleformet riverotor, som er drejeligt lejret 5 om en opretstående akse og har en omkring aksen forløbende lukket kappe med på denne anbragte medbringerorganer.

Fra det tyske offentliggørelsesskrift nr. 1.582.334 kendes en maskine af denne art, hvori riverotoren er udformet som en tromle 10 med lukket kappe, hvorpå der er anbragt lister. Desuden er der på tromlens underside anbragt medbringerorganer i form af tænder, som rager ud forbi tromlens underkant.

Disse tænder er således anbragt og udformet, at de griber det på 15 jorden liggende græs eller hø nedefra og afgiver det til tromlen, hvis lister virker som transportorganer, som skal føre godset til siden og til nabotromlen. For at de skal kunne optage græsset eller høet, skal tænderne løbe tæt over jordoverfladen. Da selve tromlekappen er stiv, kan tændernes tilpasning til jordoverfla-20 den kun ske ved hjælp af en støttetallerken eller et støttehjul.

Det er opfindelsens formål at anvise en sådan udformning af den tromleformede riverotor, at tromlekappen i samvirke med medbrin-gerorganerne ved optagning og flytning af hø eller græs i vid 25 udstrækning kan tilpasse sig efter ujævnheder i jordoverfladen.

Dette formål opnås ved en høbjergningsmaskine af den indledningsvis angivne art, som ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at ri- 2 142641 verotorens kappe består af eftergiveligt foldeligt banemateriale, og at kappens underkant befinder sig i umiddelbar nærhed af jordoverfladen.

5 Ved denne udformning opnås, at kappen spændes eller strammes under centrifugalkraftens indvirkning, når riverotoren roterer, hvorved kappen på overraskende måde danner en tilstrækkeligt stiv understøtning for de af afgrøden påvirkede medbringerorganer, men alligevel kan følge alle ujævnheder i jordoverfladen med sin un-10 derkant, idet kappen er eftergivende i alle retninger. Som følge af· sin bøjelighed kan kappen også blive foldet. Alt efter hvorledes kappen deformeres, kan medbringerorganerne bevæges både opad, nedad og sideværts, så at de kan undvige enhver forhindring.

Til trods herfor forbliver høet eller græsset hele tiden i berø-15 ring med kappen og medbringerorganerne, så at det gribes og flyttes i fuldt omfang.

Den angivne udformning af riverotoren er især af betydning i de tilfælde, hvor riverotoren har en stor diameter og dermed en 20 stor flade-ydelse. I disse tilfælde er det praktisk taget umuligt for det ellers anvendte støttehjul at klare en tilpasning af medbringerorganerne efter overfladeujævnheder i deres indgrebsområde, da støttehjulet ligger i for stor afstand fra dette område.

25

Da kappens underkant roterer tæt over eller i berøring med jorden, medvirker den til at fange høet eller græsset, og på grund af kappens bøjelighed er det sikret, at den korte afstand over, henholdsvis berøringen med jordoverfladen, opretholdes, selv om 30 terrænet er meget ujævnt.

Høbjergningsmaskinen bliver særdeles billig at fremstille, hvis i-følge opfindelsen kappen består af formstof eller imprægneret vævet materiale. I så fald er det hensigtsmæssigt at armere kap-35 pens materiale med trådindlæg eller lignende for derved at sikre kappen en vis styrke til trods for dennes bøjelighed.

-k v,...

3 U26A1

Ifølge en yderligere udførelsesform for maskineri ifølge opfindelsen er kappen oven over medbringerorganerne afstivet ved hjælp af en omkring rotoraksen forløbende ring, som kan bestå af fjederbåndstål og være anbragt på kappens indvendige væg.

5 Herved opnås, at kappen, efter at have passeret en forhindflhg, meget hurtigt genantager sin cylindriske form, og at de undér ringen beliggende medbringerorganer ikke·’ afviger for meget fra deres cirkelbaner.

10 Ifølge opfindelsen kan kappen være fjedrende fastgjort til et nav i riverotoren. Herved opnås, at riverotoren også kan give efter for større ujævnheder i jordoverfladen.

Den optimale virkning af maskinen opnås i praksis ved, at kappen 15 er således udformet, at den under centrifugalkraftens indvirkning antager form som en cylinder.

Ifølge opfindelsen kan kappen på sin yderside være forsynet med i dens radialplaner forløbende lister eller fremspring, der der-20 ved vil supplere medbringerorganernes virkning ved at gribe og medføre afgrødedele med forholdsvis lille længde.

Medbringerorganerne kan på i og for sig kendt måde være udformet som tandgrupper, der med fordel er fastgjort til kappens 25 indvendige væg.

Da der herved kan blive vanskeligheder ved at opnå en tilstrækkelig solid fastgørelse af tandgrupperne, kan konstruktionen i-følge opfindelsen være således udformet at tændernes indre en-30 dedele regnet fra deres fastgørelsessteder, forløber omtrent i riverotorens omdrejningsretning, idet de via åbninger i kappen går vinkelagtigt over i de ydre endedele. På denne måde vil centrifugalkraften trykke tændernes indre endedele mod indersiden af kappen, hvorved tandgruppens fastgørelse aflastes.

35

Hvis der er brug for en yderligere afstivning af kappen, kan i-følge opfindelsen konstruktionen være således udformet, at kap- . 1426A1 4 pen er forsynet med langs omkredsen fordelte massedele og/eller afstivningsorganer.

Det vil hermed være hensigtsmæssigt at massedelenes beliggenhed 5 er indstillelig.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, idet 10 fig. 1 set ovenfra viser, en rive- eller hø- fa jergningsmaskine ifølge opfindelsen forbundet til en landbrugstraktors bagende, fig. 2 er et snit i større målestok efter li-15 nien II-II i fig. 1, fig. 3 er et delbillede, set fra siden efter pilen III i fig. 1, fig. 4, 5, 6 og 7 er til fig. 2 svarende snit efter linier, der svarer til linien II-20 II i fig. 1, men viser fire alternative udformninger, fig. 8 viseren anden rive- eller høbjergningsmaskine ifølge opfindelsen, set ovenfra, 25 fig. 9 er et snit i større målestok efter li nien IX-IX i fig. 8, fig. 10 er et snit i noget mindre målestok og noget større udstrækning end fig. 9 efter den samme linie IX-IX i fig. 8, og 30 viser en alternativ udformning af visse dele af den i fig. 8 viste maskine, fig. 11 set ovenfra viser en tredie riveeller høbjergningsmaskine, forbundet med en landbrugstraktors bagende, 35 fig. 12 er et snit i større målestok efter li nien XII-XII i fig. 11, fig. 13 er et delsnit i større målestok, der 5 142661 viser en alternativ udformning af visse af de i fig. 12 viste dele, fig. 14 skematisk og set ovenfra viser anordningen af to riveorganer i en rive- el-5 ler høbjærgningsmaskine ifølge opfindelsen, idet nogle dele er udeladt, fig. 15 viser et af de i fig. 14 viste riveorganer, set bagfra og delvis i snit i retningen af pilen XV i fig. 14, 10 fig. 16 er et snit i større målestok efter lini en XVI-XVI i fig. 14, fig. 17 viser de i fig. 16 viste dele, set i retning af pilen XVII i fig. 16, fig. 18 viser også de i fig. 16 viste dele, 15 set i retning af pilen XVII i fig. 16, men i en alternativ udformning, fig. 19 er et noget skematisk lodret snit, der viser virkningen af en alternativ udformning af et riveorgan i en maskine 20 ifølge opfindelsen, fig. 20 er et sidebillede, delvis i snit, af en riverotor i en alternativ udførelsesform, fig. 21 er et til fig. 20 svarende sidebillede 25 af en riverotor i endnu en udførelses form, fig. 22 er et delsnit, set ovenfra, gennem et andet riveorgan i en maskine ifølge opfindelsen, 30 fig. 23 set ovenfra viser en del af omkredsen af et tredie riveorgan i en maskine ifølge opfindelsen, og fig. 24 viser det i fig. 23 viste, set i retning af pilen XXIX i fig. 28.

35

Den i fig. 1-3 viste høbjergnings- eller rivemaskine omfatter et som helhed med 1 betegnet stel, som er indrettet til at sammen- 6 142641 kobles med trepunkts-løftemekanismen på en landbrugstraktor 2 eller et andet arbejdskøretøj ved hjælp af et koblingsorgan 3, der består af rørformede dragere i en stort set omvendt U-formet kombination. Koblingsorganet 3's nederste ender bærer fastgørelses-5 organer 4 i form af i alt væsentligt vandret flugtende tappe til svingelig sammenkobling med de nedre løftestænger i traktoren 2's trepunkts-løftemekanisme, mens koblingsorganet 3's toppunkt bærer yderligere fastgørelsesorganer 5 i form af lodret anbragte plader til svingelig sammenkobling med den nys nævnte trepunkts-10 løftemekanismes øverste løftestang, der sædvanligvis er længdeindstillelig som antydet i fig. 1. To rørformede dragere 6 og 7 strækker sig bagud og udad i forhold til maskinens påtænkte ar-bejds-køreretning, som er vist med pilen A i fig. 1, fra steder tæt ved fastgørelsesorganerne 4, idet disse dragere 6 og 7 også 15 strækker sig opad i bagudgående retning fra deres forreste ender. Drageren 6 er længere end drageren 7, og begge drageres bageste ender er stift fastgjort til en i hovedsagen vandret beliggende rørformet bjælke 8. Som det vil kunne ses af tegningens fig. 1, ligger bjælken 8's længdeakse noget skråt i forhold til køreret-20 ningen A som følge af længdeforskellen mellem dragerne 6 og 7, så at sammenføjningsstedet mellem drageren 7 og bjælken 8 ligger længere fremad i køreretningen A end sammenføjningsstedet mellem drageren 6 og bjælken 8. To støttebånd 9 og 10 er med deres forrest i køreretningen A beliggende ender fastgjort til koblings-25 organet 3's øverste del nær ved fastgørelsesorganerne 5, og båndene 9 og 10 strækker sig bagud og bort fra hinanden fra deres forreste ender og er med deres bageste ender fastsvejset eller på anden måde stift fastgjort til oversiderne af dragerne 6 og 7 nær ved disses sammenføjninger med bjælken 8. Når maskinen er 30 i arbejdsstillingen, ligger støttebåndene 9 og 10 i hovedsagen vandret.

Omtrent midt på bjælken 8's længde er der i denne bjælke indskudt en drevkasse 11, som er udstyret med en drejelig indgangs-35 aksel 12 med mange noter eller f.eks. kilespor, hvilken indgangsaksel strækker sig stort set fremad i køreretningen A. Indgangsakselen 12 kan sættes i drivforbindelse med en kraftudtagsaksel 7 142661 på traktoren 2 eller et andet arbejdskøretøj ved hjælp af en mellemliggende længdeforanderlig kraftoverføringsaksel 13 af kendt udformning, som bærer universalkoblinger ved begge ender.

Fra drevkassen 11 strækker der sig også to i hovedsagen vandret 5 flugtende udgangsaksler, som strækker sig aksialt fra drevkassen 11 ind i de to halvdele af den hule bjælke 8. Koniske tandhjul eller andre roterende kraftoverføringsorganer, som er anbragt inden i drevkassen 11, danner drivforbindelse mellem drevkassen 11's indgangsaksel 12 og de nys nævnte udgangsaksler.

10 Drevkassen 11's udgangsaksler kan være forbundet med eller udformet i ét stykke med to drivaksler, hvis længst fra drevkassen 11 beliggende ender strækker sig ind i drevkasser 14 og 15, som er stift fastgjort til bjælken 8's frie ender. Koniske tandhjul eller andre kraftoverføringsorganer inden 1 drevkasserne 14 og 15 15 overfører kraften til to tilsvarende riverotorer 16 og 17, så at disse roterer omkring to tilsvarende og i hovedsagen lodrette eller i det mindste opretstående akser 18 og 19. De to akser 18 og 19 er indbyrdes parallelle, og i det i fig. 1-3 viste udførelseseksempel er de lodrette eller afviger kun med en ubetyde-20 lig vinkel fra lodret. Ved en alternativ udformning kan de imidlertid ligge skråt i forhold til den nøjagtigt lodrette retning på en sådan måde, at et øvre punkt på hver akse ligger længere fremad i køreretningen A end et lavere punkt på aksen.

25 Drivforbindelsen fra indgangsakselen 12 til de to riverotorer 16 og 17 er således udformet og indrettet, at når drejningsdrivkraft tilføres til indgangsakselen 12, vil begge riveorganer rotere i samme retning som vist ved pilene B og C i fig. 1.

30 En i hovedsagen vandret bærebjælke 20 er med den ene ende fast-svejset til drageren 6 tæt ved dennes bageste ende på en sådan måde, at bærebjælken 20 strækker sig i hovedsagen vandret og vinkelret på køreretningen A. En rørformet stiver 22 er med sin ene ende fastgjort til drageren 6 og ligger i hovedsagen vand-35 ret på en sådan måde, at bærebjælken 20 og stiveren 22 løber sammen i retning bort fra drageren 6. Områderne ved de frie ender på bærebjælken 20 og stiveren 22 bærer flige, hvori en vip- 8 142641 petap 21 er lejret så at den strækker sig i hovedsagen parallelt med køreretningen A. En rørformet forlængerarm 23 og en hermed skråt forbundet rørformet forlænger-stiver 24 bærer også flige, som indgriber med vippetappen 21, og når maskinen er i den 5 i fig. 1 viste arbejdsstilling, ligger forlænger-armen 23 i hovedsagen i retliniet forlængelse af bærebjælken 20 og forlængerstiveren 24 i hovedsagen i retliniet forlængelse af stiveren 22. Forlænger-armen 23 og forlænger-stiveren 24 kan ikke svinge ned forbi denne stilling, hvori de i hovedsagen flugter med bærebjæl-10 ken 20 henholdsvis stiveren 22, omkring vippetappen 21's akse, fordi de flugtende deles ender støder imod hinanden, mens opad-rettet vipning omkring vippetappen 21's akse kun modvirkes af tyngdekraften.

15 Et indstillingsrør 26 er teleskopisk glidende lejret ind og ud af forlænger-armen 23"s frie ende, og indstillingsrøret 26's udragende ende er stift forbundet med et i hovedsagen lodret beliggende skårbræt 25, hvis hovedplan ligger i hovedsagen parallelt med køreretningen A. Forlænger-armen 23 bærer en låsestift 20 27 eller et andet låseorgan, hvis spids kan føres igennem den rørformede forlænger-arm 23's væg og ind i et udvalgt hul i en række huller i indstillingsrøret 26, hvilke huller er fordelt langs med indstillingsrøret. Det udvalgte hul bestemmer afstanden til skårbrættet 25 fra den nærmeste riverotor 16. Det fore-25 trækkes, at hullerne i indstillingsrøret 26 samvirker med spidsen af låsestiften 27 med en vis frigang, så at skårbrættet 25 i begrænset udstrækning kan dreje omkring forlænger-armen 23's akse, og derved lettere følge ujævnheder på marken, som maskinen kan møde under arbejdet. Samtlige dele 23, 24, 25, 26 og 27 30 kan svinges opad gennem i hovedsagen 180° omkring vippetappen 21 til en stilling, hvori skårbrættet 25 ligger oven på stellet 1 i en hvilestilling.

Riverotorerne 16 og 17 i den i fig. 1 viste maskine, hvilke ro-35 torer er i hovedsagen ens udformet, skal nu beskrives nærmere under særlig henvisning til tegningen fig. 2 og 3, som viser riverotoren 17. Riverotoren 17 har ved midten et rørformet nav 28, 9 142641 som ved hjælp af kraftoverføringsorganerne, der omfatter drevkassen 16, kan drejes omkring aksen 19. Det hule nav 28 er drejeligt lejret omkring en tyk lejestang 29 ved hjælp af passende kuglelejer, hvoraf ét kan ses i tegningens fig. 2. Lejestangen 5 29 er under maskinens drift stift fastgjort til drevkassen 15, og lejestangens i det mindste tilnærmet lodrette akse falder sammen med riverotoren 17's omdrejningsakse 19. Inden i riveorganet 17 er der under lejestangen 19's nederste ende anbragt et kørehjul 31, som er lejret mellem grenene på en hjulgaffel 30.

10 En ringflange 32 er svejset eller på anden måde stift fastgjort til navet 28's yderside i en kort afstand over navets nederste ende på en sådan måde, at ringflangen 32 ligger vinkelret på aksen 19 og med sin cirkulære ydre omkreds ligger koncentrisk med aksen 19. Et antal eger 33 er med deres inderste ender fastbol-15 tet eller på anden måde udløseligt fastgjort til ringflangen 32's periferiområde med jævne mellemrum. I det i fig. 1-3 viste udførelseseksempel er der otte eger 33 jævnt fordelt omkring aksen 19 (og på tilsvarende måde omkring aksen 18), men selvsagt kan der ligeså godt anvendes et andet antal eger, f.eks. ti. De 20 i nævnte fig. 1-3 viste eger 33 ligger nøjagtigt radialt, men heller ikke denne udformning er uomgængeligt nødvendig, og det er f.eks. muligt at lade egerne 33 "slæbe", d.v.s. forløbe radialt udad og bagud i forhold til omdrejningsretningen B henholdsvis C. I det udførelseseksempel, som nu omtales, består 25 hver ege 33 af et bånd af fjederstål eller andet elastisk eftergivende materiale, og er således udformet og indrettet, at den vil kunne bøje under påvirkning af de kræfter, som udøves imod riverotoren 17 under maskinens drift? disse kræfter skal omtales nærmere i det følgende. Længden af hver ege 33 er fortrins-30 vis i hovedsagen 80% af riverotoren 17’s radius, og bør ikke være mindre end 50% heraf.

Egerne 33's yderste ender bærer et ubrudt bøjeligt skørt 34, som kan bestå af et enkelt stykke eller af flere stykker, som 35 er forbundet med hinanden på en sådan måde, at skørtets væg ikke udviser nogen diskontinuitet af betydning. Egerne 33's ydre ender er fastboltet eller på anden måde udløseligt fastgjort til 10 142641 skørtet 34's øvre kant-område. I en alternativ udformning er de bånd af fjederstål eller lignende, som udgør egerne 33, erstattet af stive rørformede eger 33, hvis enderste ender er stift fastgjort til navet 28. Som det kan ses af tegningens fig. 1 og 5 2, er skørtet 34 i hovdesagen udformet som sidefladen i en cir kulær cylinder, hvis opretstående cylinderakse i hovedsagen falder sammen med aksen 19. Skørtet 34's højde parallelt med aksen 19 er fortrinsvis ikke mindre end i hovedsagen 15% af riverotoren 17's diameter og fortrinsvis ikke større end 25% af denne 10 diameter. En skørt-højde på i hovedsagen 40 cm har vist sig at kunne foretrækkes for de fleste formål.

Skørtet 34 består af et bøjeligt materiale, fortrinsvis tekstilstof eller banemateriale af gummi eller formstof, om nødvendigt 15 forstærket eller armeret med bøjelige metaltråde, bånd eller lignende. Der kan anvendes et ganske let materiale, som f.eks. sejldug, forudsat at materialet er af en sådan beskaffenhed, at et område af materialet, som under maskinens drift påvirkes af en kraft, kan give efter i hovedsagen radialt indad eller udad 20 og/eller opad og nedad stort set parallelt med aksen 19, i forhold til hosliggende og mere eller mindre upåvirkede områder i skørtet 34's materiale. Som det vil kunne ses af tegningens fig.

2, ligger skørtet 34's nederste kant tæt over marken under maskinens drift.

25

Skørtet 34's øverste kant kan fastgøres til egerne 33's ydre ender på en enkel måde ved at bøje hver ege 33's ydre ende 90% nedad og danne et øje i den, hvorefter små bolte kan føres igennem øjerne og modsvarende huller i skørtet 34's øvre kantdel som 30 antydet i tegningens fig. 2. Af denne figur fremgår tillige, at der på den side af skørtet 34's materiale, som vender bort fra den nedbukkede ende af egen 33, er indlagt en mellemlægsskive eller lignende, så at når bolten spændes, vil materialet blive fastklemt mellem to flade metaloverflader. Det foretrækkes, men 35 er ikke uomgængeligt nødvendigt, at skørtet 34 er afstivet ved hjælp af et rundtgående afstivningsorgan 35, som ligger i et plan i hovedsagen vinkelret på aksen 19, jfr. fig. 2, og hvis H U26A1 krumningscentrum ligger på eller tæt ved denne akse. Afstivningsorganet 35 ligger på et vandret niveau og i en højde over skørtet 34's underkant, som udgør i hovedsagen mellem 25 og 50% af skørtets fulde højde. I praksis foretrækkes denne højde at være 5 lig med 40% af skørtet 34's fulde højde. I det i fig. 1-3 viste udførelseseksempel består afstivningsorganet 35 fortrinsvis af fjederstålbånd med i hovedsagen samme bøjelighedsgrad som det bånd, hvoraf egerne 33 er fremstillet. Med denne foretrukne udformning af afstivningsorganet 35 er det bånd, hvoraf det er 10 fremstillet, anbragt på en sådan måde, at langsiderne i dets aflange tværsnit ligger parallelt med aksen 19.

Hele vejen omkring skørtet 34's nederste del er der anbragt et stort antal rivetænder, som er ordnet i et antal tandsæt 36. I 15 den udførelsesform, som er vist i tegningens fig. 1-3, er der toogtredive tænder, ordnet i seksten tandsæt med to tænder i hvert, idet tandsættene er jævnt fordelt omkring aksen 19 med indbyrdes vinkler på 22i°. De to tænder i hvert tandsæt 36 ligger i et tilsvarende lodret eller i hovedsagen lodret plan. Hver 20 tands længde er mindst i hovedsagen 10% og højst i hovedsagen 15% af skørtet 34's radius, idet en tandlængde på 12,5% af denne radius foretrækkes. Som det kan ses af tegningens fig. 1, er tænderne i de enkelte tandsæt 36 således anbragt, at de "slæber" i forhold til de påtænkte omdrejningsretninger B og C for rivero-25 torerne 16 henholdsvis 17. Af fig. 1 fremgår tillige, at de enkelte tænder fortrinsvis ligger i en vinkel på i hovedsagen 45° i forhold til en radius gennem tandens rod (d.v.s. det sted, hvor tanden udgår fra skørtet 34), men en hvilken som helst vinkel i området mellem ca. 30° og ca. 60° kan også anvendes. Det 30 vil også kunne ses af tegningens fig. 2 og 3, at tænderne i hvert tandsæt hælder nedad imod deres yderste frie ender eller spidser fra det sted, hvor de strækker sig igennem skørtet 34's materiale, og det foretrækkes, at tændernes længdeakser danner vinkler med jordoverfladen på mellem ca.10° og ca. 30°.

De to tænder i hvert tandsæt 36 er fastgjort på skørtet 34's inderside, så som det kan ses i fig. 3. Regnet indad fra det sted, 35 12 U26A1 hvor tænderne forløber igennem skørtet 34's materiale, er tænderne bukket imod hinanden til dannelse af første tandbæredele 37, som strækker sig i hovedsagen indbyrdes flugtende og paral-let med aksen 19 (eller 18). De ender af de første tandbæredele 5 37, som ligger længst bort fra tændernes udragende og afgrøde bearbejdende dele, er bukket bagud i forhold til omdrejningsretningen B eller C gennem vinkler, som bør ligge mellem ca. 100° og ca. 150°, til dannelse af andre tandbærende dele 38, som forløber hen imod hinanden og er let buet til at følge krumningen 10 af skørtet 34's inderside. De sammenstødende ender på de to andre tandbærende dele 38 er forbundet i ét stykke ved hjælp af en krum del, som strækker sig næsten 360° omkring sit krumningscentrum, og denne krumme del fastholdes i forhold til skørtet 34 ved hjælp af en kort bolt 40 gennem et hul i skørtet, og en 15 holdeskive 39, som fortrinsvis har en gribelæbe til at omslutte den krumme del af tandmaterialet, som forbinder de to tandbæredele 38 med hinanden. De første og andre tandbæredele 37 henholdsvis 38, og den i ét stykke med disse udformede krumme mellemliggende forbindende del, er symmetrisk om et plan gennem bolten 20 40's længdeakse og vinkelret på aksen 18 eller 19. De andre tandbæredele 38 er ca. to til tre gange så lange som de første tandbæredele 37. Da tandbæredelene 37 og 38 ligger an imod skørtet 34's inderside, fastholdes de to tænder i tandsættet 36 imod lodret og vandret bevægelse i forhold til skørtet 34 som følge 25 af de kræfter, som påvirker tænderne og skørtet 34 under maskinens drift. Tandbæredelen 37 og 38 ligger foran bolten 40 i omdrejningsretningen B eller C, men rivetændernes udragende arbejds-dele er rettet bagud fra de steder, hvor tandsættet 36's tænder gennemtrænger skørtet 34.

30

Tegningens fig. 4 viser en ændret udformning af riverotoren, hvori et antal, f.eks. seks eger 41 er stift fastgjort til ringflangen 32's overside ved svejsning eller lignende. Egerne 41 er anbragt med jævne mellemrum omkring aksen 18 eller 19, og deres 35 inderste ender kan, om så ønskes, også svejses eller på anden måde fastgøres stift til navet 28. Hver ege 41 strækker sig radialt i forhold til den tilsvarende omdrejningsakse 18 eller 19 13 142641 og er udformet som et stift rør. I hver ege 41 er indsat en teleskopisk forskydelig egeforlængeIse 42, og en skruetrækfjeder 43 er indspændt inden i egen 41 mellem egeforlængelsen 42's inderste ende og et til navet 28 fastgjort fjederfæste. Fjederne 43's 5 inderste ender forbindes med navet 28's fjederfæster inden egerne fastgøres til ringflangen 32, eventuelt også til navet 28.

Der er anbragt stoporganer, som ikke kan ses i fig. 4, til at forhindre egeforlængelsen 43 i at komme aksialt ud af indgreb med de tilsvarende eger 41. Styrken af de enkelte fjedre 43 er 10 en sådan, at når den tilsvarende riverotor ikke roterer, ligger egeforlængelserne 42 næsten helt inde i de tilsvarende eger 41. Længden af de enkelte eger 41 er mellem ca. 40% og ca. 60% af radien af den riverotor, hvori de indgår, og hver egeforlængeIse 42 er i hovedsagen lige så lang som den tilsvarende ege 41. Y-15 derst på hver egeforlængelse 42 er der anbragt et tilsvarende øje 44, og en ståltovstump 45 strækker sig mellem og er ledforbundet med dette øje 44 og et andet øje 46, som er fastsvejset til en omvendt U-formet klemme 47, som er fastgjort omkring skørtet 34's øverste kant ved hjælp af en bolt 48, som strækker 20 sig tværs gennem U-grenene og skørtet 34. Ståltovstumperne 45, som ledforbinder øjerne 44 og 46, tillader skørtet 34 at bevæge sig opad og nedad, indad og udad, samt også tangentialt i forhold til resten af riverotoren, idet de indad- og udadgående bevægelser også muliggøres af egeforlængelsernes 42's forskyde-25 lige lejring i de hule eger 41. Tandsættene 36 er udformet og fastgjort på nøjagtigt den samme måde som allerede omtalt i forbindelse med tegningens fig. 1-3.

Tegningens fig. 5 viser en udformning af riverotoren, hvori 30 skørtet 34, i stedet for cylinderform, har form som sidefladen i en afkortet kegle. Denne kegles tænkte toppunkt ligger et godt stykke over ringflangen 32 og på eller tæt ved den tilsvarende akse 18 eller 19. Keglevinkelen ved dette tænkte toppunkt er ikke mindre end ca. 20° og ikke større end ca. 40°. Skørtet 34's 35 øverste kant er forbundet med ringflangen 34 ved hjælp af et antal stålstænger eller stålbånd 49, som ved begge ender er udformet med øjer. Flangen 32's periferidel har et tilsvarende antal 14 1426A 1 huller, hvormed der dannes ledforbindelser med øjerne på stængerne 49*s inderste ender, og øjerne på stængernes yderste ender samvirker med huller i klemmevinkler 50, som strækker sig vinkelret på aksen 18 eller 19. Hver klemmevinkel 50 er udfor-5 met i ét stykke med den tidligere nævnte klemme 47, som er fastgjort i stilling på den måde, som allerede er blevet forklaret under henvisning til tegningens fig. 4. Længden af hver stang eller hvert bånd 49 er lig med mellem ca. 40% og ca. 50 % af skørtets 34's største radius. Ledforbindelserne mellem stængerne 10 eller båndene 49 og skørtet 34's øverste kant er anbragt lige inden for denne kant, og tandsættene 36 er fastgjort til skørtet 34 på i hovedsagen den samme måde som beskrevet ovenfor, med undtagelse af at bøjningerne i tandmaterialet på de steder, hvor dette gennemtrænger skørtet 34, er ændret i vinkelmæssig 15 henseende for at tilpasses efter skørtet 34's keglestubform, og tilsvarende gælder for længdeforholdet mellem de øvre og nedre tænder i de enkelte tandsæt.

Tegningens fig. 6 viser en yderligere udformning af riverotoren, 20 hvori der på ringflangen 32's periferidel er fastgjort et antal klemmebøsninger 51. Klemmebøsningerne 51 optager tilsvarende korte stænger 52, hvis radialt ydre ender ved hjælp af kugleled 53 er ledforbundet med de inderste ender på et antal stålstænger 54. Stålstængerne 54's radialt ydre ender er ved hjælp af yderligere 25 kugleled 55 ledforbundet med korte stænger 56, som i sin tur er fastgjort til forbindelsesdelene på klemmer, som ligner de tidligere beskrevne klemmer 47. Disse klemmer griber omkring skørtet 34's øverste kant ved hjælp af boltene 48. De indre og ydre kugleled 53 henholdsvis 55 tillader begge ledbevægelse i alle 30 retninger mellem stængerne 52 og 54 henholdsvis 54 og 56, idet de ydre kugleled 55 ligger ganske tæt ved skørtet 34's øverste kant. Længden af de enkelte stænger 54 er mellem ca. 50% og ca.

60% af skørtet 34's radius, idet dette skørt i den i fig. 6 viste udførelsesform er udformet som en cirkulærcylinders sidefla-35 de.

Tegningens fig. 7 viser en udførelsesform for riverotoren, hvori 15 142641 der nederst på det hule nav 28 er fastgjort et antal, f.eks. fire eller seks, eger 57 jævnt fordelt omkring den tilsvarende akse 1 8 eller 19, hvilke eger 57 er rettet udad og nedad imod jordoverfladen under en vinkel på i hovedsagen 45°med den pågældende 5 akse 18 eller 19. Den nederste og yderste ende på hver ege 57 er udstyret med en svingtap 58, hvis akse ligger i et på aksen 18 eller 19 vinkelret plan. Svingtappene 58's akser ligger i afstande fra de pågældende akser 18 og 19påmellem ca. 20% og 30% af skørtet 34's arbejdsradius, idet en afstand på 25% foretrækkes.

10 Udligger-arme 59 i form af stive stænger eller rør er svingeligt lejret på svingtappene 58, og trækfjedre 60 er indspændt mellem fjederfæster på egerne 57 og de tilsvarende udligger-arme 59, så at de påvirker armene 59 til at svinge opad omkring svingtappene 58 til de stillinger, som i fig. 7 for en enkelt arms vedkommen-15 de er vist i afbrudt streg. Den ene ende af et bøjeligt men u- strækkeligt organ i form af en kæde 61 er forbundet med den ydre frie ende på hver af udliggerarmene 59, og kæden 61's modsatte ende er forbundet med en tilsvarende afstivningsstrimmel 62, som strækker sig i hovedsagen lodret langs med det cirkulærcy-20 lindriske skørt 34's inderside og i hovedsagen parallelt med den pågældende omdrejningsakse 18 eller 19. Afstivningsstrimlerne 62 tjener til at forhindre en for stor lokal udbøjning af skørtet 34, og de er i hovedsagen L-formede i tværsnit med L'ets ene gren fastgjort til skørtet 34 ved et antal lodrette fordelte 25 steder, idet den anden L-gren strækker sig i hovedsagen radialt indad hen imod den pågældende omdrejningsakse 18 eller 19 og er forbundet med den tilhørende kæde 61 som vist i fig. 7. Det vil bemærkes, at kæderne 61 er forbundet med afstivningsstrimlerne 62 omtrent midt mellem skørtet 34's øverste og nederste kanter.

30 På hver ege 57 er der anbragt et stoporgan 63, der - som det vil kunne ses af fig. 7 - er anbragt i den opadgående svingningsbane for den tilhørende udliggerarm 59 i en sådan stilling, at stoporganet 63 forhindrer udliggerarmen 59 at svinge omkring sving-35 tappen 58 længere end hvad der for en enkelt udliggerarm 59's vedkommende er vist i fig. 7 i afbrudt streg. 1 denne viste stilling ligger hver af udliggerarmene 59 i hovedsagen parallelt med 16 142641 den pågældende omdrejningsakse 18 eller 19.

Under anvendelsen af høbjergnings- eller rivemaskinen, når denne er udstyret med riverotorer 16 og 17 af de udformninger, som er 5 blevet beskrevet under henvisning til tegningernes fig. 1-7, trækker eller slæber traktoren 2 eller et andet arbejdskøretøj maskinen hen over marken i køreretningen A på maskinens to køre-hjul 31. Koblingsorganet 3 er forbundet med trepunkts-løfteroeka-nismen eller slæbekrogen bag på traktoren 2 eller et andet køre-10 tøj på den tidligere beskrevne måde, og drevkassen 11's indgangsaksel 12 står i drivforbindelse med kraftudtagsakselen på traktoren 2 eller køretøjet ved hjælp af den mellemliggende kraftoverføringsaksel 13. Kraftoverføringsorganerne i drevkassen 11, i den rørformede bjælke 8 og i drevkasserne 14 og 15 bringer na-15 vene 28 og riverotorerne 16 og 17 til at dreje i de samme retninger B og C, således som vist med pile i fig. 1. De centrifugalkræfter, som frembringes ved riverotorerne 16 og 17's rotation, virker på skørterne 34 og bringer dem til at indtage deres cirkulærcylindriske form eller keglestubform (fig. 5), idet skør-20 terne 34 endvidere tjener som fælge for de to riverotorer 16 og 17, som bærer tandsættene 36. De af rotationen frembragte centrifugalkræfter bringer også egerne 33 (fig. 2), stængerne eller båndene 49 (fig. 5) og stålstængerne 54 (fig. 6) til at indtage stillinger, hvor de strækker sig næsten vinkelret på de pågæl-25 dende omdrejningsakser 18 og 19. I den i fig. 4 viste udførelsesform påvirker centrifugalkræfterne skørtet 34 og egeforlængelserne 42, og bringer sidstnævnte til at bevæge sig radialt udad imod dén tilbageholdende kraft fra fjedrene 43. Den stilling, som en hvilken som helst egeforlængelse 42 indtager i et givet 30 tidspunkt, bestemmes af den pågældende fjeder 43, som modvirker egeforlængelsen 42's radialt udadgående bevægelse under centrifugalkraftens påvirkning. Under maskinens drift hersker der normalt en ligevægtstilstand mellem disse modstridende kræfter. De på skørtet 34 virkende centrifugalkræfter bringer også ståltov-35 stumperne 45 til at indtage stillinger, hvori deres akser i hovedsagen ligger i et plan, som er vinkelret på den pågældende omdrejningsakse 18 eller 19. I den i fig. 7 viste udførelsesform 17 142641 overvinder de frembragte centrifugalkræfter virkningen af trækfjedrene 60 og bringer udliggerarmene 59 til at svinge nedad omkring svingtappene 58 indtil deres længdeakser i hovedsagen ligger i planer, som er vinkelrette på de pågældende omdrejningsakser 18 5 og 19. Fjedrene 60 er kun virksomme til at svinge udliggerarmene 59 og de af disse understøttede dele opad, når den pågældende riverotor ikke roterer.

Det vil kunne indses, at det enkelte bøjelige skørt 34's neder-10 ste kant udøver en omdrejningsbevægelse hen over markoverfladen i retningen B eller C, og samtidigt hermed en retliniet bevægelse i køreretningen A, når maskinen er i drift. I den udførelsesform, som er blevet beskrevet indtil nu, ligger det bøjelige skørt 34's nederste kant meget tæt på markoverfladen, og det 15 skal understreges, at skørterne 34 i sig selv også bevirker en forskydning af den på marken liggende afgrøde. Selv om hele den ydre overflade af det enkelte skørt 34 kan og vil komme til at forskyde eventuelt hø eller anden afgrøde, som skørtet måtte komme i berøring med, er det ønskeligt at forbedre de ydre over-20 fladers indgreb med afgrøden ved at forsyne disse overflader med et antal fremspring. Sådanne fremspring kan udgøres af korte tænder, således som det er blevet omtalt i forbindelse med fig. 1-7» hvilke tænder er ordnet i tandsæt 36, men det er ikke på nogen måde uomgængeligt, at der netop anvendes tænder til dette for-25 mål, idet skørterne 34 kan udstyres med afgrødepåvirkende forlængelser eller fremspring i form af et stort antal radialt forløbende pladeformede blade, vinger eller lignende. Fremspringene eller forlængelserne på skørterne 34's ydre overflader bevirker en stor forøgelse i skørternes evne til at forskyde hø eller 30 anden afgrøde, som de kommer i indgreb med, og - jfr. fig. 1 -riverotoren 17 vil forskyde det hø eller den anden afgrøde, som det kommer i indgreb med under sin fremadskridende bevægelse i køreretningen A, imod venstre i forhold til denne retning og hen imod riverotoren 16. Som nys nævnt bevirker tandsættene 36 en 35 stor forøgelse i riverotorerne 16 og 17’s evne til at indgribe med det hø eller den anden afgrøde, som de møder på deres vej, men det har vist sig, at længden af forlængelserne eller frem- 18 142641 springene - i dette tilfælde tandsættene 36 - kan være ganske lille i forhold til de tandlængder, som anvendes i sædvanlige rivemaskiner for afgrøde- eller høbjergningsmaskiner af den art, der omfatter mindst ét riveorgan, som er indrettet til at rotere 5 omkring en i hovedsagen lodret eller i det mindste opretstående akse.

Hø eller anden afgrøde, som af riverotoren 17 i den i fig. 1 viste maskine forskydes ind i området mellem de to riverotorer 10 16 og 17, forskydes videre af riverotoren 16's skørt 34 og tand

sæt 36, idet denne forskydning i hovedsagen sker i retningen B og hen imod skårbrættet 25. Det hø eller den anden afgrøde, som er blevet grebet af riverotoren 16, er tilbøjelig til at frigøres fra denne riverotor i et område på dennes venstre side og 15 lige bag ved forlængerarmen 23 i forhold til køreretningen A

som vist i fig. 1. Frigøringen af afgrøden i dette område understøttes af tændernes "slæbende" udformning i forhold til omdrejningsretningen B, således som beskrevet i det foregående. Det vil kunne indses, at det nys omtalte område, hvori afgrøden 20 frigøres, ikke er særlig skarpt afgrænset, og det vil variere betydeligt i afhængighed af hvilken afgrøde der er under behandling, afgrødens fugtighedsindhold, riverotorerne 16 og 17's omdrejningshastighed, og andre driftsfaktorer. I almindelighed vil dog den afgrøde, som er blevet forflyttet af begge riveroto-25 rer 16 og 17, blive aflagt på en markstrimmel, hvis kanter bestemmes af skårbrættet 25 og en parallelt med skårbrættet forløbende linie, som berører riverotoren 16 og dennes tandsæt 36 på riverotoren 16*s venstre side, som set i køreretningen A i fig.

1. Det vil kunne indses, at bredden af den afgrøde-skår eller 30 høstreng, som dannes på denne måde, kan indstilles i et vist omfang ved at forskyde indstillingsrøret 26 indad eller udad i forhold til forlængerarmen 23 ved hjælp af låsestiften 27 eller et andet låseorgan med samme virkning. Det har vist sig, at en maskine som vist i fig. 1, giver resultater som kan sammenlignes 35 med hvad der kan opnås ved hjælp af en sædvanlig sideaflæggende rive.

19 142641

Da hvert enkelt skørt 34 er bøjeligt både radialt og aksialt i forhold til den tilsvarende omdrejningsakse 18 eller 19, kan skørtets underkant let tilpasse sig efter de ujævnheder i markoverfladen, som maskinen møder under driften, og under alle nor-5 male driftsbetingelser vil skørtets underkant ikke komme ud af indgreb eller bort fra den nære beliggenhed over markoverfladen, selv om denne er ret ujævn eller bølget. Dette er af stor betydning, da i modsat fald vil betydelige mængder af hø eller anden afgrøde have en tilbøjelighed til at blive liggende tilbag 10 på marken i fordybninger og lignende. Takket være de elastiske eftergivende eger 33 (fig. 2), ståltovstumperne 45 (fig. 4), stængerne eller båndene 49 (fig. 5) eller stængerne 54 (fig. 6), er hvert skørt 34 i stand til fuld forskydning eller bevægelse i forhold til den tilhørende omdrejningsakse 18 eller 19. Skør-15 terne 34 behøver ikke nødvendigvis at bevæge sig i disse aksers længderetning, men de kan vippe i forhold til disse akser som følge af kræfter, som udøves imod områderne ved skørternes underkanter. På grund af de enkelte skørter 34's bøjelige udformning, kan de uden risiko for beskadigelse give efter lokalt og 20 midlertidigt, f.eks. når de møder en forhindring. Endvidere kan en del af hvert skørt 34 i en vis udstrækning foldes opad i forhold til nabo-delene, så at skørtet midlertidigt afviger fra cirkulærcylinder- eller keglestubformen, som skørtet normalt indtager når maskinen er i drift og skørtet ikke er udsat for ydre 25 bøjningspåvirkninger. Under påvirkning af de ved rotationen frembragte centrifugalkræfter vil skørterne 34 meget hurtig bringes til at indtage deres oprindelige cylinder- eller keglestubform, så snart maskinen har passeret en forhindring eller lignende, som har bevirket en afbøjning af skørtet. Den tid, hvori hvert 30 skørt 34's underkant er fjernet fra berøring med marken eller beliggenhed lige over denne, er således bragt ned til et minimum, så at kun en ringe mængde hø eller anden afgrøde bliver liggende tilbage uden at være blevet flyttet.

35 Den riverotor, som er vist i fig. 7, udgør en foretrukken udførelsesform, hvori det vil kunne bemærkes, at forbindelsen mellem skørtet 34 og udliggerarmene 59 gennem kæderne 61 ligger midt- 20 142641 vejs mellem skørtet 34's øvre og nedre kanter. Denne udformning medfører at skørtet 34 holdes meget stabilt i stilling under driften, idet skørtet 34 har fuld bevægelsesfrihed takket være dets sammenkobling med egerne 57 gennem de bøjelige men ustræk-5 kelige kæder 61 og de svingeligt lejrede udliggerarme 59. Underkanten på hvert skørt 34 kan let tilpasse sig efter de ujævnheder i markoverfladen på den ovenfor forklarede måde ved den i fig. 7 viste udførelsesform, men denne evne kan.forbedres endnu mere ved at udelade et stykke nederst på hver afstivningsstrim-10 mel 62, uden at flytte kæden 61's fastgørelsessted på strimmelen. På denne måde vil skørtet 341 s underkant være eftergivende hele vejen rundt. Af samme årsag er det i fig. 2 viste afstivningsorgan 35 anbragt i en højde på skørtet 34, som ligger over den del af skørtet, som normalt kommer til indgreb med hø eller 15 anden afgrøde. Afstivningsorganer, så som afstivningsorganet 34 eller afstivningsstrimmelen 62, bevirker at skørtet 34 ikke kommer til at foldes eller bøjes for meget, når det består af meget tyndt eller let materiale.

20 De udformninger af riverotorerne, som hidtil er blevet beskrevet, er ikke alene egnet til at anvendes i maskiner, hvori to eller flere riverotorer er indrettet til at rotere i sammen retning -som f.eks. den i fig. 1 viste maskine - men er lige så velegnet til at anvendes i maskiner, hvori to eller flere riverotorer ro-25 terer i modsatte retninger under driften, eller i maskiner med kun en enkelt riverotor.

Når riverotorerne 16 og 17 i den i fig. 1 viste maskine skal bringes til standsning, løftes trepunktsløftemekanismen eller 30 slæbekrogen på traktoren 2 eller et andet arbejdskøretøj inden eller imens drivkraften til disse riverotorer udkobles. Den i fig. 2 viste riverotor vil have i hovedsagen den samme form under rotation som i hvile, bortset fra at skørtet 34's vægt i reglen vil bevirke en vis elastisk nedbøjning af egerne 33. Når 35 den i fig. 4 viste riverotor ikke roterer, vil fjedrene 43 trække egeforlængelserne 42 indad i egerne 41, og riverotorens diameter vil blive formindsket til omtrent halvdelen af den diame- 21 142641 ter den havde under drift. Når riverotoren løftes af løftemeka-nismen eller slæbekrogen på traktoren 2 eller et andet køretøj, vil ståltovstumperne 45 - eller tilsvarende bånd - hænge ned fra øjerne 44, så at skørtet 34's overkant vil ligge lavere 5 end egerne 41, idet skørtet 34 nu er foldet i ret stor udstrækning. Når den i fig. 5 viste riverotor ikke roterer og løftes af trepunkts-løftemekanisraen eller slæbekrogen på traktoren 2 eller et andet køretøj, vil stængerne eller båndene 49 hænge ned mere eller mindre parallelt med den pågældende omdrejnings-10 akse 18 eller 19, så at skørtet 34 vil blive foldet i meget stor udstrækning og dets diameter vil blive formindsket meget i forhold til diameterne under drift. Disse bemærkninger vedrørende den i fig. 5 viste udførelsesform gælder i samme udstrækning for den i fig. 6 viste udførelsesform, hvor stængerne 54 hænger 15 ned fra kugleleddene 53, når riverotoren er løftet og ikke roterer. I den i fig. 7 viste udførelsesform svinger udliggerarmene 59 automatisk opad til stillinger, som svarer til hvad der i denne figur for én arms vedkommende er vist i afbrudt streg, under . påvirkning af fjedrene 60, så snart omdrejningshastigheden fal-20 der så meget, at den ved rotationen frembragte centrifugalkraft ikke længere er tilstrækkelig til at overvinde kraften fra disse fjedre. Som vist hænger kæderne 61 ned fra udliggerarmene 59's frie ender, idet riverotorens diameter er formindsket betydeligt i forhold til driftsdiameteren, og skørtet 34 er automa-25 tisk blevet foldet. Det vil kunne ses, at i den i fig. 7 viste udførelsesform vil det løftede skørt 34 ikke omgive eller ligge an imod lavere beliggende dele af riverotoren, og at det ved denne udførelsesform ikke er strengt påkrævet at løfte maskinen fri af marken med henblik på transport, selv om man i praksis 30 normalt vil gøre dette.

De i fig. 4, 5, 6 og 7 viste udførelsesformer er særlig velegnede til anvendelse i maskiner, hvori der anvendes flere riverotorer, idet disse udførelsesformer udviser den fordel, at -35 når riverotorerne ikke roterer - er deres diametre væsentligt formindsket i forhold til deres driftsdiametre. Som følge heraf vil en sådan maskine i hvilestillingen og med henblik på trans- 22 U28A1 port gøres betydeligt smallere end maskinens arbejdsbredde. De nys nævnte udførelsesformer er på lignende måde fordelagtige i maskiner med kun en enkelt riverotor, hvis arbejdsbredde er større end bredden af den vej, som kræves til de traktorer eller an-5 dre køretøjer som trækker maskinen.

Den måde at fastgøre tandsættene 36 i stilling, som er blevet beskrevet under særlig henvisning til fig. 3, er især bestemt til at bevirke en stabil forbindelse mellem hvert sådant tand-10 sæt og den nærmest liggende del af det bøjelige skørt 34. De første og andre tandbæredele 37 og 38 ligger an imod skørtet 34's inderside, og når tænderne er i færd med at forskyde afgrøde eller udsættes for andre kræfter under maskinens drift, presses disse dele 37 og 38 imod skørtet 34's inderside.

15

Tandbæredelene 37 og 38, og den krumme del som forbinder dem, breder sig over et betydeligt areal på skørtet 34, og strækker sig i både vandret og lodret retning over dette areal. Denne anordning bidrager til en god understøtning af tandsættet 36, 20 som under driftspåvirkninger normalt kun afbøjes ved at de selv giver, efter elastisk.

Tegningens fig. 8 viser en rive- eller høbjergningsmaskine med et stel 64, der som set ovenfra i fig. 8 er formet stort set som 25 en ligebenet trekant med grundlinien forrest i den påtænkte ar-bejds-køreretning, således som vist med en pil D, og med toppunktet (som er imaginært, da trekanten er afkortet) bagest.

Det trekantede stel 64's grundlinie ligger i hovedsagen vinkelret på køreretningen D som vist i fig. 8 og udgøres af et opret-30 stående koblingsorgan 65 af omvendt U-form, mens trekantens to modstående sider udgøres af hule dragere 66 og 67 (som kan være udformet i eet stykke med koblingsorganet 65), som ligger i hovedsagen vandret.. Dragerne 66 og 67's bageste ender er forbundet med hinanden ved hjælp af en tværdrager 69, som strækker sig i 35 hovedsagen vandret og vinkelret på køreretningen D, idet tværdrageren 69 og de bageste dele af dragerne 66 og 67 tillige er forbundet med hinanden ved hjælp af en underliggende drevkasse . 23 1Λ26Λ1 68, til hvis overside dragerne er stift fastgjort. Også i denne udførelsesform er der på maskinens venstre side - som set i køre-retningen D - anbragt et skårbræt, hvis med tallene 20-27 inklusive betegnede dele er udformet på samme måde eller i hovedsagen 5 på samme måde som de i fig. 1 viste dele med samme henvisningstal.

På de steder, hvor dragerne 66 og 67's forreste ender er forbundet med eller går over i de nederste ender på koblingsorga-10 net 65's opretstående grene, er der anbragt i hovedsagen vandret flugtende fastgørelsesorganer 70, og midt på koblingsorganet 65's tværstykke er der andragt lodrette'koblingsplader 71 med vandret flugtende åbninger. De nederst beliggende fastgørelsesorganer 70 er bestemt til at samvirke med de frie ender på 15 de nedre løftestænger i en trepunkts-løftemekanisme, og de øverst beliggende koblingsplader 71 er bestemt til at samvirke med den frie ende af den øvre indstillelige løftestang i en sådan mekanisme. To trækstænger 71 og 72 strækker sig nedad og bagud fra koblingsorganet 65's øverst beliggende mellemstykke fra steder 20 tæt ved koblingspladerne 71 og forløber tillige bort fra hinanden, idet deres i forhold til køreretningen D bageste ender er stift fastgjort til forsiden af en støtteplade 74, som er anbragt i hovedsagen lodret og vinkelret på køreretningen D mellem dragerne 66 og 67 foran drevkassen 68, idet støttepladen 74 25 også bidrager til at understøtte drevkassen 68.

I drevkassen 68 er der optaget en aksel 75, som normalt er lodret under maskinens drift, idet en enkelt riverotor 76 er indrettet til at rotere omkring denne aksel 75's lodrette eller i 30 hovedsagen lodrette akse. Riverotoren 76 har et nav 68A (fig. 10), som er anbragt neden under drevkassen 68 og hvortil er fastgjort de inderste ender på otte eger 77 med jævne mellemrum på 45°.

Det bør bemærkes, at antallet af eger 77 ikke nødvendigvis behøver at være otte. Egerne 77 er stift fastgjort til navet 68A 35 og strækker sig radialt i forhold til akselen 75, når de betragtes i denne aksels længderetning (fig. 8).'De ender på egerne 77, som ligger længst bort fra navet 68A, er forbundet med hinanden 24 142641 ved hjælp af en cirkelrund fælg 78, hvis krumningscentrum ligger på akselen 75's længdeakse, og fælgen 78 består af fladt strimmelmateriale, hvis tværsnits langsider ligger parallelt med akselen 75's akse (fig. 9). Flugtende med hver af egerne 5 77 er der på ydersiden af fælgen 78 stift fastgjort egeforlæn gelser 79, hvis frie yderender har et hul, som en ledløkke 80 passerer igennem. Ledløkkerne 80 passerer også igennem huller i de i hovedsagen vandrette grene af vinkler 81, hvis i hovedsagen lodrette grene er fastklemt til det øvre kantområde på 10 et tilhørende bøjeligt skørt 34 ved hjælp af omvendt U-formede klemmer 82 og tværgående klemmebolte 83. Som det fremgår af fig.

9, er klemmerne 82's i hovedsagen lodrette ben anbragt på modstående ydre og indre dele af skørtet 34, og klemmes til indgreb med skørtets overkantområde af klemmebolten 83, idet vink-15 lerne 81rs i hovedsagen lodrette grene tillige er anbragt mellem klemmerne 82's indre ben og skørtet 34's inderside. Tandsættene 36 er udformet, anbragt og fastgjort i stilling på samme måde som allerede beskrevet under særlig henvisning til fig. 3.

20 Tegningens fig. 10 viser en ændret udførelsesform for den i fig.

8 og 9 viste riverotor, hvilken ændring omfatter at i stedet for vinkelret på akselen 75 forløbende eger er der anvendt skråtliggende eger 84, som strækker sig udad og nedad imod marken fra navet 68A i hovedsagen under en vinkel på 30° med et plan gen-25 nem deres rod-ender og vinkelret på akselen 75's akse. Set i nævnte akses længderetning ligger egerne 84 imidlertid radialt (fig. 8). Hver ege 84's nederste og radialt yderste ende er forbundet med den ene ende af et bøjeligt men ustrækkeligt organ i form af en kæde 85, hvis modsatte ender er forbundet med af-30 stivningsstrimlerne 62, som bæres af skørtet 34's inderside på samme måde som beskrevet under henvisning til fig. 7. De øvrige dele af skørtet.34, afstivningsstrimlerne 62 og tandsættene 36 er de samme som allerede beskrevet under henvisning til fig. 7.

Den ene eller den anden af de to riverotorer, som er blevet be-35 skrevet under henvisning til fig. 8-10, kan understøttes på marken på den i fig. 8 viste måde ved hjælp af et par glidesko eller meder, som kan løftes og sænkes for at ændre riverotorens 25 142641 højdestilling ved hjælp af håndsving, som kan drejes omkring akselen 75's akse oven på drevkassen 68. Alternativt kan der anvendes mindst eet kørehjul 31, som kan være anordnet i almindelighed på samme måde som beskrevet under henvisning til de en-5 kelte kørehjul i de i fig. 1-7 viste udførelsesformer.

Når den i fig 8 viste maskine er i drift med den i samme figur eller den i fig. 10 viste riverotor, overføres drivkraften til drevkassen 68 fra kraftudtagsakselen på en traktor eller et an-10 det arbejdskøretøj, som koblingsorganet 65 er forbundet med.

Der anvendes en længdeindstillelig kraftoverføringsaksel med universalkoblinger ved begge ender, så som f.eks. den i fig. 1 viste kendte aksel 13. Mens maskinen kører hen over marken i kø-reretningen D, roterer dens eneste riverotor i den med en pil E 15 i fig. 8 viste omdrejningsretning, idet også i dette tilfælde "slæber" tandsættene bagud i forhold til omdrejningsretningen E. Da riverotoren 76's diameter i det maksimale tilfælde ikke vil være meget større end bredden af en af traktoren eller et andet arbejdskøretøj gennemkørte bane, kan egerne 77 eller 84 20 være længere end dersom maskinen havde flere riverotorer. Under maskinens drift har skørtet 34 form i hovedsagen som en cirkulærcylinder, og længden af hver ege 77 eller 84 er mellem ca.

75% og ca. 85% af skørtet 34's radius under drift, når riverotoren 76 betragtes i akselens 75's længderetning (fig. 8). De 25 korte svingelige ledløkker 80 eller kæder 85, som forbinder de frie ender på egerne 77 eller 84 med skørtet 34's overkantområde, gør det muligt for skørtet at bøjes og give efter under driften på ønsket måde i alt væsentligt i alle retninger. Når riverotoren 76's rotation standses og maskinen løftes fri af marken ved 30 hjælp af trepunkts-løftemekanismen på traktoren eller et andet arbejdskøretøj, vil ledløkkerne 80 eller kæderne 85 hænge nedad fra egerne 77 eller 85, og skørtet 34 vil automatisk indtage en delvis nedad-foldet tilstand.

35 Når maskinen er ude af drift og transporteres, sker dette normalt med skårbrættet 25 svinget opad gennem ca. 180° omkring vippetappen 21's akse, så at det ligger op/ned oven på stellet 26 142641 64 og i hovedsagen, inden for den bane, som traktoren eller et andet arbejdskøretøj gennemkører. Vippetappen 21 ligger ligeledes inden for denne bane,, så at skårbrættet 35 med dets uder-støtningsorganer ikke gør maskinen bredere, når de er anbragt i 5 hvilestilling med henblik på transport. Det vil kunne ses af fig. 8, at de korte egeforlængelser 79 ikke alene er anbragt ud for de enkelte eger 77, men tillige fastgjort til ydersiden af fælgen 78 i vinkelpositioner mellem hvert par eger 77, så at det samlede antal egeforlængelser 79 bliver seksten. Ved at an-10 vende en fælg 78 undgås nødvendigheden af et stort antal eger 77, da skørtet 34's øvre kantområde kan understøttes fra fælgen 78 på steder, som ligger mellem egerne 77. Den korte længde på ledløkkerne 80 og kæderne 85 bidrager til en stabil understøtning af skørtet 34 under maskinens drift med hensyn til rivero-15 toren 76's omdrejningsretning E. Drivmomentet til riverotoren 76 overføres på sædvanlig måde gennem egerne 77 til skørtet 34, og det bør bemærkes, at fælgen 78 forøger riverotoren 76's drej-ningsenertimoment, så at den samlede riverotors omdrejningshastighed holdes ganske stabil under driften. En fælg af i hovedsagen sam-20 me udformning som fælgen 78 kan også anvendes i forbindelse med den udførelsesform for riverotoren som er vist i fig. 10.

De bøjelige forbindelser mellem skørterne 34 og navene 28, som er vist i-udførelsesformerne ifølge fig. 2, 5 og 6, vil som føl-25 ge af den under driften overførte kraft afbøjes mere eller mindre i bagudgående retning, men ikke desto mindre opnås en i hovedsagen ensartet periferihastighed. I disse udførelsesformer er skørterne 34 bøjelige i en meget stor udstrækning, både ak-sialt og tangentialt i forhold til de pågældende omdrejnings-30 akser.

Tegningens fig. 11 viser en rive- eller høbjergningsmaskine, hvis stel omfatter et koblingsorgan 86, som er indrettet til at sammenkobles med trepunkts-løftemekanismen på landbrugstrakto-35 ren 2 eller et andet arbejdskøretøj. Set i retning af den påtænkte arbejds-køreretning som vist med pilen F i fig. 11, er koblingsorganet 86 trekantet, idet det ved toppunktet har fast- 27 142641 gørelsesorganer til sammenkobling med den øverst beliggende løftestang i trepunkts-løftemekanismen på traktoren 2 eller et andet arbejdskøretøj, og ved grundliniens to ender har det organer til ; sammenkobling med de frie ender på de nederste beliggende løf-5 testænger i nævnte mekanisme. Et bæreorgan 87 af stålplade er med sin forrest i køreretningen F beliggende ende fastgjort til koblingsorganet 86, og bæreorganet 87 er trekantet i lodret tværsnit (ikke vist på tegningen) og strækker sig bagud imod køreretningen F fra koblingsorganet 86. Det ikke viste tværsnits tre-10 kantgrundlinie ligger i hovedsagen vandret øverst på bæreorganet 87, og toppunktet for trekanten, som er i hovedsagen ligebenet, ligger på bæreorganets underside. Den øverste del af bæreorganet 87 er fastsvejst eller på anden måde stift fastgjort til koblingsorganet 86 nær ved dettes øverste del, og den forreste 15 del af bæreorganets bunddel er fastsvejset eller på anden måde stift fastgjort til den ikke synlige nederste del af det trekantede koblingsorgan 86. Bæreorganet 87 er hult, og dets to modsat beliggende sider løber - som set ovenfra i fig. 11 - langsomt sammen bagud i forhold til køreretningen F. Drivkraften fra 20 traktoren 2 eller et andet arbejdskøretøjs kraftudtagsaksel o- verføres ved hjælp af en ikke vist længdeindstillelig kraftoverføringsaksel, som kan være udformet på samme måde som den i fig.

1 viste aksel 13, og denne aksel eller et andet kraftoverførende organ er ført igennem bæreorganet 87's åbne forreste ende. Den 25 længdeindstillelige kraftoverføringsaksel strækker sig igennem bæreorganet 87, og dens bageste ende kan være sammenkoblet til den med mange noter eller kilespor udformede forreste (ikke viste) ende på en til en drevkasse 88 hørende indgangsaksel 96 (fig. 12), hvilken drevkasse 88 er anbragt midt over maskinens eneste rive-30 rotor 89. Denne eneste riverotor 89 kan drejes omkring en enkelt midtstillet lejestang 29's i det mindste tilnærmet lodrette længdeakse 90, og lejestangen 29 er, sammen med den nederst anbragt hjulgaffel med kørehjul, i hovedsagen udformet på samme måde som de tidligere beskrevne dele 29, 30 og 31. En vandret 35 bærebjælke 91 strækker sig i hovedsagen vinkelret på køreretningen F og imod venstre som set i sammen retning fra den venstre side af bæreorganet 87's bageste endedel. Bærebjælken 91's frie 28 142641 ende bærer en i hovedsagen vandret beliggende vippetap 92, som ligger i hovedsagen parallelt med køreretningen F, og en rørformet forlængerarm 94 kan svinge omkring vippetappen 92 i forhold til bærebjælken 91. Når bærebjælken 91 og forlængerarmen 94 flug-5 ter aksialt, støder deres hosliggende ender imod hinanden, så at forlængerarmen 94 ikke kan svinge nedad fra denne stilling i nogen udstrækning af betydning. Forlængerarmen 94 kan imidlertid svinges opad gennem i hovedsagen 180° omkring vippetappen 92, så at et skårbræt 93, som bæres af forlængerarmen 94, føres til 10 en op- og ned-vendt hvile- og transportstilling, hvori det ligger oven på bæreorganet 87. Skårbrættet 93 er fastgjort til et indstillingsrør 95, som kan glide ud og ind i den hule forlængerarm 94. Udformningen og anbringelse af disse dele er i hovedsagen den samme som for de tilsvarende dele af den i fig. 1 viste 15 maskine, og for at undgå unødige gentagelser henvises der til den tidligere givne forklaring af de i fig. 1 viste dele 23 og 25-27's udformning og virkemåde.

Af tegningens fig. 12 fremgår det, at den ende af drevkassen 88's 20 indgangsaksel 96, som ligger inden i drevkassen, bærer et spidshjul 97, som står i tandindgreb med et noget større kronehjul 98, som ved hjælp af bolte 106 er fastgjort til en flange på det øverste område af et hult nav 99, som omgiver lejestangen 29. Kronehjulet 98 og navet 99 er drejeligt lejret omkring lejestan-25 gen 29 ved hjælp af et øvre kugleleje 103 og et nedre kugleleje 104, og det fremgår endvidere af fig. 12, at navet 99's nederste ende bærer en ringflange 100, som omgiver det nederste kugleleje 104, og til denne flange 100 er den øverste ende af en keglestub-formet bæreklokke 102 stift fastgjort ved hjælp af bolte 101.

30 Det vil kunne bemærkes, at det øvre og det nedre kugleleje 103 henholdsvis 104's indre lejeringe holdes i den rigtige indbyrdes aksiale afstand på lejestangen 29 ved hjælp af et afstandsrør 105, som omslutter lejestangen 29 tæt og på udrejelig måde. Bæreklokken 102 består af plademateriale, og toppunktet på den keg- 35 leflade, som den.omfattes af, ligger et godt stykke over ringflangen 100 på aksen 90, idet den keglestubformede bæreklokke 102's opretstående kegleakse i hovedsagen falder sammen med aksen 29 142641 90. Den nys nævnte kegleflades keglevinkel eller topvinkel bør ikke være mindre end ca. 60° eller større end ca. 70°. Boltene 106, som fastholder flangen øverst på navet 99 til kronehjulet 98, fastholder tillige en keglestubformet øvre bæreklokke 107 5 til delen 98 og 99. Som det vil kunne ses i fig. 12, ligger den øvre bæreklokke 107 i højdeområdet mellem det øvre og det nedre kugleleje 103 henholdsvis 104. Det tænkte toppunkt for den kegleflade, hvoraf den øvre bæreklokke 107 af plademateriale omfattes, ligger ligeledes på aksen 90 og omtrent i højde med det øv-10 re kugleleje 103, og denne bæreklokkes kegleakse falder ligeledes sammen med aksen 90. Den øvre bæreklokke 107's keglevinkel er ikke mindre end ca. 140° og ikke større end ca. 160°. Den øvre bæreklokke 107's største diameter er ikke mindre end ca. 1,5 gange og ikke større end ca. 2,5 gange den nedre bæreklokke 102's 15 største diameter, idet der foretrækkes et diameter-forhold, på 2. Den øvre bæreklokke 107's' ydre kantdel er nedbukket til dannelse af en aksialflange 108. Derimod er den nedre bæreklokke 102's ydre kantdel bukket udad til dannelse af en radialflange 109. Set i aksialsnit ligger flangerne 108 henholdsvis 109 pa-20 rallelt med henholdsvis vinkelret på aksen 190.

Selv om de er udeladt fra tegningens fig. 11 og 12, er der i praksis tilvejebragt organer til at højdeindstille lejestangen 29 og det hermed indirekte forbundne kørehjul 31 i forhold til 25 den omgivende riverotor, så at dennes højde i forhold til markoverfladen kan indstilles. Sådanne indstillingsorganer kan være af i og for sig kendt art, og omfatter en mekanisme til at vælge een af en række højdestillinger. Som tidligere nævnt vil aksen 90 som regel være anbragt nøjagtigt lodret, men maskinen kan 30 også anvendes med denne akse i en vis skråstilling i forhold til lodret, på en sådan måde, at aksen 90 forløber opad og fremad i køreretningen F. Riverotoren 89 omfatter et bøjeligt skørt, som da det for det meste svarer til de tidligere beskrevne skørter, igen afmærkes med henvisningstallet 34. Højden af skørtet 34 pa-35 rallelt med aksen 90 er i det mindste lig med afstadnen mellem den nedre bæreklokke 102's radialflange 109 og den øvre bæreklokke 107's aksialflange 108. I den viste udførelsesform er skørtet 30 142641 34's højde mellem ca. 1,2 gange og ca. 1,4 gange den nys nævnte afstand, idet en højde på 1,3 gange denne afstand foretrækkes.

Det øvre kantområde på riverotoren 89's skørt 34 er udstyret med 5 et antal f.eks. fire, afstivningsstrimler 110 med omvendt L-for- met tværsnit. De enkelte afstivningsstrimler 110 er bøjet i længderetningen, og den i hovedsagen lodrette L-gren er fastgjort på indersiden af skørtet 34's øvre kantområde ved hjælp af bolte, nitter eller et passende stærkt klæbemiddel. I den i fig. 11 og 10 12 viste udførelsesform er der fire afstivningsstrimler 110, som hver dækker en vinkel på ca. 60° i forhold til aksen 90, idet strimlerne er jævnt fordelt omkring denne akse. Set i aksen 90's længderetning (fig. 11) er der under hver afstivningsstrimmel 110 anbragt to tandsæt 36. I de fire dele på hver 30° af skørtet 15 34's Øvre kantområde, hvor der ikke er nogen afstivningsstrim mel 110, har skørtet ingen anden forstærkning. Hver afstivningsstrimmel 110's i hovedsagen vandrette L-gren strækker sig indad imod lejestangen 29 fra skørtet 34, og er ved enderne udstyret med to lodrette bolte 111, hvortil enderne af to indad forløben-20 de, bøjelige men ustrækkeiige organer i form af kæder 112 er forbundet. Kæderne 112's modsatte, inderste ender er indirekte forbundet med den øvre bæreklokke 107 ved hjælp af tilsvarende elastisk eftergivende fjederbøjler 113, som er fastgjort til den øvre bæreklokke 107’s underside. De enkelte fjederbøjler 113 be-25 står fortrinsvis af fjederståltråd og ligger i hovedsagen i et tilsvarende radialplan, som også indeholder aksen 90. Som vist i fig. 12, er den ene ende af den viste fjederbøjle 113 fastgjort til bæreklokken 107's underside nær ved aksialflangen 108, og fra dette fastgørelsessted forløber den radialt udad gennem 30 et hul i aksialflangen 108, og uden for hullet er bøjlen ombøjet gennem ca. 180° og fortsætter i en lige del, som strækker sig hen imod aksen 90 og nærmer sig langsomt bæreklokken 107's underside. Den nys nævnte lige dels radialt inderste ende fortsætter i en i hovedsagen S-bøjet del, hvis modsatte ende fort-35 sætter i en yderligere, krum del, hvis øverste og radialt inderste del er fastgjort til den overliggende bæreklokke 107's underside på et sted omtrent midtvejs mellem bæreklokken 107's 31 142641 yder- og inderkanter. I fig. 12 er riverotoren 89 i en arbejdsstilling, hvori kæderne 112's inderste ender indgriber med fjederbøjlerne 113 i de gennem ca. 180° ombøjede dele, som ligger uden for aksialflangen 108. Når riverotoren 89 ikke drejer, kan 5 kæderne 112's inderste ledstykker skydes indad på fjederbøjlerne 113's lige dele hen til de S-bøjede dele, og derpå føres ned i den fordybning, som er afgrænset mellem de S-bøjede dele og fjederbøjlerne 113's inderste krumme dele. Dette vil kunne ses af fig. 12, og medfører den virkning at når den rive- eller høbjer-10 ningsmaskine, der omfatter riverotoren 89, er i en ikke-arbejdende transportstilling, vil kæderne 112 kunne fastholdes på en pålidelig måde i deres inderste stillinger. Det vil af fig. 11 kunne ses, at - set i aksen 90's længderetning - er hver kæde 112's yderende anbragt ganske nær ved et tilsvarende af de otte 15 tandsæt 36.

Omtrent så meget som den nederste halvdel af skørtet 34's højde er dækket af fire afstivningsstrimler 114, der er udformet som flade kanaljern med de brede basisdele stående opret og de korte 20 sidegrene liggende omtrent vandret. Afstivningsstrimlerne 114 er fremstillet af plademateriale, og deres grene strækker sig indad imod aksen 90 omtrent lige så langt som afstivningsstrimlerne 110's indadrettede L-grene. Set i retning af aksen 90 dækker de fire afstivningsstrimler 114 omtrent de samme vinkelområ-25 der som afstivningsstrimlerne 110, så at de enkelte strimler 114 også dækker en vinkel på i hovedsagen 60° omkring aksen 90. Afstivningsstrimlerne 114 er fastgjort til skørtet 34's materiale ved hjælp af bolte, nitter eller et passende klæbemiddel. Bøjelige men ustrækkelige organer i form af øvre og nedre kæder 115 hen-30 holdsvis 116 strækker sig mellem tilsvarende øvre og nedre grene af hver afstivningsstrimmel 114 og den nedre bæreklokke 102's radialflange 109. Set i retning parallelt med aksen 90 dækkes kæderne 115 og 116 i hovedsagen af kæderne 112, og deres radialt ydre ender er udløseligt fastgjort til afstivningsstrimlerne 35 114's øvre og nedre grene ved hjælp af øvre og nedre bolte 117 henholdsvis 118, mens deres radialt indre ender er i par bestående af en øvre og en nedre kæde 115 henholdsvis 116 udløseligt 32 142641 fastgjort til radialflangen 109 ved hjælp af enkelt-bolte 119.

Under maskinens drift vil - som det fremgår af fig. 12 - de øvre kæder 115 skråne opad og udad fra radialflangen 109 til de tilsvarende afstivningsstrimler 114's øvre grene, mens de nedre kæ-5 der 116 skråner nedad og udad fra radialflangen 109 til de tilsvarende afstivningsstrimler 114's nedre grene. Kæderne 112 skråner under de samme betingelser udad og svagt nedad fra fjeder-bøjlerne 113 til afstivningsstrimlerne 110. Set parallelt med aksen 90 strækker samtlige kæder 112, 115 og 116 sig i hovedsa-10 gen radialt under driften. Da kæderne 115 og 116 i hovedsagen dækkes af kæderne 112, når de ses i retning parallelt med aksen 90, fremgår det at deres fastgørelsessteder på afstivningsstrimlerne 114's øvre og nedre grene ligger tæt ved disse strimlers ender. Tandsættene 36 er også anbragt nær ved afstivningsstrim-15 lerne 114's modsatte ender, og fastholdes i stilling ved hjælp af bolte 120, som strækker sig igennem skørtet 34 og igennem de pågældende afstivningsstrimler i en højde, som ligger i hovedsagen midtvejs mellem disse afstivningsstrimlers øvre og nedre grene. Tandsættene 36 kan iøvrigt være udformet og anordnet på 20 i hovedsagen samme måde som hvad der allerede er blevet beskrevet, med den undtagelse at den frie ende eller spidsen på den nederste tand i hvert tandsæt ligger i et vandret plan, som ligger lavere end skørtet 34rs underkant (jfr. fig. 12), og at tænderne er i hovedsagen radialt rettet i forhold til aksen 90 i 25 stedet for at "slæbe" bagud i forhold til den påtænkte omdrejningsretning for riverotoren 89, som vist med pilen G i fig. 11.

Tegningens fig. 13 viser en ændret udførelsesform, hvori en krum slidstærk strimmel er fastgjort til undersiden af hver nedre 30 gren på afstivningsstrimlerne 114. Slidstrimlerne 121 kan være fremstillet af sådanne materialer som hærdet stål eller et syntetisk formstof med de krævede egenskaber, og det foretrækkes at slidstrimlerne 121 er tykke i forhold til strimlerne 114’s tykkelse. Hver slidstrimmel 121 dækker i hovedsagen den samme 35 vinkel ved aksen 90 som den tilsvarende afstivningsstrimmel 114, og som følge heraf findes der ikke nogen slidstrimmel i de fire mellemrum på omtrent 30°, som findes omkring aksen 90 mellem 33 U26*1 afstivningsstrimlerne 114. Det er blevet nævnt ovenfor, at skørtet 34's yderside med fordel kan være forsynet med forlængelser, fremspring eller lignende til at forbedre skørtets evne til at gribe hø eller anden afgrøde under rive-operationen. Sådanne 5 forlængelser, fremspring eller lignende kan ikke rigtigt sammenlignes med rivetænderne på de kendte roterende riveorganer. I den maskine, som nu omtales under henvisning til tegningens fig.

11-13, er lister 122 af plademateriale og med i hovedsagen L-formet tværsnit anbragt mellem tandsættene 36, idet hver liste 10 122 strækker sig i hovedsagen parallelt med aksen 90 under ma skinens drift, og har den ene L-gren liggende an imod skørtet 34 og den anden L-gren ragende ud i hovedsagen vinkelret på et tangentialplan til skørtet. Hver udadragende L-gren strækker sig udad i radialretningen (fig. 11) mellem ca. 20% og ca. 30% af 15 den afstand, som et af tandsættene 36 strækker sig i samme retning. Som før nævnt ligger der en liste 122 mellem hvert par tandsæt 36 omkring riverotoren 89's omkreds, og det vil kunne ses af fig. 11, at listerne 122 ikke ligger midtvejs mellem de to tandsæt i hvert tandsætpar, men ligger nærmere til de tandsæt 20 36, som ligger bagved dem i forhold til den påtænkte omdrejnings retning G, end til de i forhold til denne retning foran liggende tandsæt. Hver anden liste 122 er fastgjort til områder på skørtet 34, som er afstivet ved hjælp af afstivningsstrimler 114, og hver anden liste til områder, som ikke er afstivet. Listerne 122 25 er fastgjort til skørtet 34 ved hjælp af bolte, nitter eller et passende klæbemiddel.

Under driften af den rive- eller høbjergningsmaskine, som er blevet beskrevet under henvisning til fig. 11-13, bringes riveroto-30 ren 89 til at rotere i retningen G ved hjælp af kraftoverføring fra kraftudtagsakslen på traktoren 2 eller et andet arbejdskøre-tøj under anvendelse af en længdeforanderlig kraftoverføringsaksel, som kan være udformet på lignende måde som kraftoverføringsakselen 13. Denne længdeforanderlige kraftoverføringsaksel dri-35 ver indgangsakslen 96, som i sin tur drejer riverotoren 89's bæreklokker 102 og 107 ved hjælp af spidshjulet 97, kronehju-let 98 og navet 99. Skørtet 34's underkant er under driften kun 34 1Λ 2 S A1 i en kort afstand over markoverfladen, og som følge heraf ligger den nedre tand i hvert tandsæt 36 meget tæt på markoverfladen under hele omdrejningsbevægelsen, eller i det mindste en betydelig del heraf, dersom aksen 90 hælder i en betydelig udstrækning 5 i forhold til nøjagtigt lodret. Skørtet 34's underkant forflytter hø eller anden afgrøde, som den kommer i indgreb med under bevægelse i køreretningen F og i omdrejningsretningen G, idet tandsættende 36 og listerne 122 i væsentlig grad bidrager til at forøge skørtets evne til at forflytte det nævnte materiale. Det for-10 flyttede hø eller anden afgrøde kastes af riverotoren 89 hen i-mod skårbrættet 93 og falder derpå hurtigt til ro på marken. Det indstillelige skårbræt 93 danner en skarp grænse på den venstre side ( set i køreretningen F) af den skår eller streng af hø eller anden afgrøde som dannes, mens skårens eller strengens højre 15 side afgrænses af selve skørtet 34, som - selv om det roterer under driften - virker som et skårbræt i det område, hvor det ligger over for det "rigtige" skårbræt 93. Dersom maskinen først og fremmest skal anvendes til at danne skår eller høstrenge, foretrækkes det - selv om det ikke er uomgængeligt nødvendigt - at 20 tænderne i tandsættene 36 er anbragt på den i forbindelse med fig. 1 omtalte måde, nemlig "slæbende" bagud fra roden til spidsen i forhold til riverotoren 89’s påtænkte omdrejningsretning G. Dersom maskinen skal anvendes til at sprede afgrøden på marken mere eller mindre på samme måde som en høvender, kræves det blot 25 at skårbrættet 93 og de dele, som bærer det, svinges opad gennem ca. 180°, så at det kommer til at ligge i en hvilestilling, hvor det ikke kommer i berøring med afgrøde, som er blevet forflyttet. Som i de tidligere udførelsesformer kan skørtet 34 give efter radialt, når det møder en ujævnhed eller forhindring, og 30 det kan også give efter opad i retninger stort set parallelle med aksen 90. Imidlertid vil ved denne udførelsesform større dele af skørtet 34's væg blive afbøjet i forhold til andre dele af væggen, sammenlignet med de tidligere omtalte udførelsesformer, fordi disse større dele af væggen udgøres af de ved hjælp af af-35 stivningsstrimlerne 114 afstivede dele. I overensstemmelse her med vil disse større vægdele kunne bevæge sig i forhold til de nærmest liggende uafstivede dele, men de kan selvsagt også give 35 142641 efter opad, på grund af de uafstivede områder af skørtet 34's væg, som ligger mellem strimlerne 114 og strimlerne 110. Dersom det materiale, som er blevet valgt til fremstilling af skørtet 34, ikke er stift nok i sig selv, kan tandsættene 36's og lister-5 ne 122's stillings-stabilitet forøges ved at afstive væggen yderligere i områderne for disse tandsæt og lister. Alligevel vil skørtet 34 bibeholde den fornødne eftergivenhed til at gøre det muligt for dele af skørtet at bevæge sig mere eller mindre i ak- ' sial- og/eller radialretningen i forhold til andre dele af skør-10 tets væg, når det er nødvendigt.

Tegningens fig. 14 viser to riverotorer 123 og 124 tilhørende en rive- eller høbjergningsmaskine, som er monteret i denne maskinens (ikke viste) stel på en sådan måde at de under driften 15 kan rotere i modsatte omdrejningsretninger J henholdsvis K omkring tilsvarende akser 90, som kan være nøjagtigt lodrette eller næsten lodrette. Af fig. 14 vil det kunne ses, at med denne anordning vil områder på de to riverotorer 123 og 124's skørter 34 bevæge sig bagud tæt sammen midt mellem akserne 90 i en ret-20 ning, som stort set er modsat den påtænkte arbejds-køreretning H. De baner, som gennemløbes af tandspidserne på de to riverotorer 123 og 124's tandsæt 36, griber i denne udførelsesform i-midlertid ikke ind i hinanden i nogen udstrækning af betydning, og det foretrækkes at, set parallelt med akserne 90, disse baner 25 blot berører hinanden. Mange dele af de i fig. 14 viste riverotorer, og de i de efterfølgende fig. 15-18 viste, svarer nøje eller med ringe afvigelse til dele, som allerede er blevet beskrevet under henvisning til tidligere omtalte udførelsesformer, og disse dele vil derfor i tegningens fig. 14-18 bære de samme 30 henvisningstal som er blevet anvendt for tilsvarende dele i tidligere omtalte figurer. På hvert skørt 34's yderside er der også her anbragt lister 125 mellem tandsættene 36, og disse lister 125 er i hovedsagen udformet og anordnet på samme måde som de tidligere omtalte lister 122, med den undtagelse, at yderkanter-35 ne på deres radialt udragende L-grene er fortandet med savtak-lignende tænder (jfr. fig. 15). Også her er listerne 125 fastgjort skiftevis til afstivede og uafstivede dele af skørtet 34, 36 1*2841 set i skørtets omkredsretning.

For at holde skørterne 34 i hovedsagen stabilt i forhold til bæreklokkerne 102 og 107 i forhold til omdrejningsretningerne J og 5 K, omfatter den i fig. 14 viste udførelsesform bøjelige trækoverføringsorganer 126, som fortrinsvis består af stykker af ståltov, tov af nylon eller andet egnet kunststof, eller kæder. Hvert trækoverføringsorgan 126 kan med fordel, som vist i fig. 14, med sin forrest i omdrejningsretningen J eller K beliggende en-10 de være forbundet med en af forankringsboltene 119 (fig. 12) og med den bageste ende være forbundet med den nærmeste bagud i den pågældende omdrejningsretning liggende nedre forankringsbolt 118. På denne måde bliver de nedre forankringsbolte 118, som ligger i de i omdrejningsretningen J eller K forreste en-15 der på afstivningsstrimlerne 114, forbundet med trækoverføringsorganerne 126. Det er også muligt at anbringe trækoverføringsorganerne 126 mellem de enkelte forankringsbolte 119 og de øvre forankringsbolte 117, som flugter aksialt med de nys nævnte nedre bolte 118. Trækoverføringsorganerne 126 kan også være til-20 vejebragt parvis mellem enkelt-boltene 119 og de øvre og nedre bolte 117 henholdsvis 118, som ligger nærmest bagud fra dem i den pågældende omdrejningsretning J eller K. Tilstedeværelsen af de bøjelige men ustrækkelige trækoverføringsorganer 126 hæmmer ikke skørtet 34's evne til at give efter lokalt, men sikrer 25 blot at skørtets underkant ikke slæber for meget, f.eks. i de tilfælde, når maskinen kører hen over tykke lag af opsamlet afgrøde, som i mangel af organerne 126 ville kunne medføre for megen foldning af skørtet 34’s nederste områder og uønsket op-adbøjning heraf.

30

Hver af riverotorerne 123 og 124 har et antal tandsætbærere 127, hvis nærmere enkeltheder er vist i fig. 15, 16 og 17. Hver tandsætbærer 127 er i sin helhed anbragt på indersiden af det tilhørende skørt 34, og hvert tilhørende tandsæt 36 omfatter 35 en øvre tand 128 og en nedre tand 129, hvilke tænder rager ud gennem en åbning 130 i skørtet 341 s materiale og igennem en 37 U2641 hermed flugtende åbning i den tilsvarende afstivningsstrimmel 114. Ved siderne af hver åbning 130 er der på skørtets 34 og den tilsvarende afstivningsstrimmel 114's inderside anbragt et par parallelle konsolplader 131, som begge ligger vinkelret på 5 et tangentialplan til det tilhørende skørt 34 ved et punkt midt mellem konsolpladerne. De to konsolplader i hvert par er symmetrisk identiske, og deres yderste kanter er udformet med flanger, som er nittet eller boltet til det tilhørende skørt 34 og den tilhørende afstivningsstrimmel 114. Som set fra siden (fig.

10 16) er hver konsolplade i hovedsagen trekantet, idet trekantens sider er afmærket med henvisningstallet 132 og grundlinien lig- , ger an mod den tilhørende afstivningsstrimmel 114 og ligger stort set parallelt med den pågældende akse 90. Toppunktområderne for de to i hovedsagen trekantede konsolplader 131 i hvert 15 par (d.v.s. de dele af pladerne som ligger radialt inderst i forhold til den pågældende akse 90) bærer tilhørende vippetappe 133, hvis akser normalt ligger vinkelret på akserne 90. Bortset fra selve tanderne 128 og 129, er tandsætbærerne 127 i hovedsagen symmetriske på begge sider af et plan 134 (fig. 17 og 20 18), som indeholder den pågældende akse 90 og midtpunktet af den betragtede tandsætbærer 127. To vangeplader 135 og to vangeplader 136 er anbragt parvis på begge sider af planet 134 og er indrettet til at dreje frit omkring vippetappen 133, idet vangepladerne 135's øverste kanter flugter med konsolpladerne 131's 25 øverste kanter 132, og vangepladerne 136's nederste kanter flugter med disse pladers nederste kanter 132. En tværplade 137, som ligger vinkelret på de to ydre vangeplader 135, forbinder disse med hinanden nær ved deres øvre ender, og på lignende måde er de indre vangeplader 136 forbundet med hinanden ved hjælp 30 af en parallelt med den nævnte tværplade 137 liggende og noget større tværplade 138, som ligger nærmere de indre vangeplader 136's nedre ender. En rørbøsning 139 er indskudt mellem de to tværplader 137 og 138 med længdeaksen i hovedsagen vinkelret på de to tværpladers hovedplaner. Mellem de to vangeplader 136 35 er vippetappen 133 omgivet af en drejefjeder 140, hvis ene ende er forankret til den nedre tværplade 138 på den i fig, 16 viste måde, mens fjederen 140's modsatte ende er udformet som en krog 38 1A26A1 141, som står i indgreb med en låsearm 142. Ved hjælp af nedad-rettede flige er låsearmen 142 drejeligt lejret på vippetappen 133, og låsearmens frie ende er beliggende over den øvre tvær-plade 137 og rørbøsningen 139. Låsearmen 142 er trappeformet 5 (se fig. 16) og står i indgreb med krogen 141 på et sted, som ligger ganske tæt ved vippetappen 133. Fjederen 140 søger at svinge låsearmen 142 med urviserne omkring vippetappen 133 som vist i fig. 16, og som følge heraf trykkes låsearmen 142's frie endedel ned imod den øverste ende af en lang bolt 143, som er 10 ført aksialt gennem rørbøsningen 139, så at rørbøsningen 139 fastholdes mellem den Øvre og den nedre tværplade 137 henholdsvis 138.

Den øvre tand 128's inderste ende fortsætter i en skruevikling 15 144, som er viklet koaksialt omkring et øvre område af rørbøs ningen 139. Den nedre tand 129's inderste fortsætter i en skruevikling 145, som på lignende måde er anbragt omkring et nedre område af rørbøsningen 139. De to skrueviklinger 144 og 145 er indbyrdes forbundet ved hjælp af en i samme stykke udformet C-20 formet bøjning 146, og det vil således kunne indses, at de to tænder 128 og 129, skrueviklingerne 144 og 145 samt C-bØjningen 146 alle udgør dele af det samme stykke materiale, som bør være elastisk eftergivende og fortrinsvis er stangmateriale af fjederstål. C-bøjningen 146 er fra rørbøsningen 139 rettet indad imod 25 omdrejningsaksen, og af fig. 17 fremgår det, at den er indeklemt uden spillerum af betydning mellem en kant på en afsmalnende del af låsearmen 142 og den overfor liggende side af den nærmest liggende vangeplade 136. Det kan også ses i fig. 16, at en af bøjningerne i den trappeformede låsearm 142 ligger fastklemmende an 30 imod C-bøjningen 146 i tandmaterialet. Vangepladerne 135 og 136, tværpladerne 137 og 138, rørbøsningen 139, den lange bolt 143 og de to tænder 128 og 129 udgør en enkelt enhed, som er frit drejelig omkring vippetappen 133, og under maskinens drift vil denne enhed søge at indtage i hovedsagen den i fig. 16 viste stilling 35 under påvirkning af de centrifugalkræfter, som frembringes som følge af riverotorens 124's rotation. Når riverotoren 124 ikke roterer, vil den nys nævnte enhed svinge nedad omkring vippetap- 39 U2641 pen 133 indtil dens nedre tand 129 kommer til anlæg imod åbningen 130's underkant. I den stilling af tandsættet 36, som er vist fuldt optrukket i fig. 17, strækker tænderne 128 og 129 sig i hovedsagen radialt i forhold til aksen 90, idet denne stilling 5 er mest velegnet for sådanne arbejder som høvending og lignende spredning af afgrøder. Tandsættet 36 kan imidlertid omstilles til en stilling, hvori dets tænder 128 og 129 "slæber", d.v.s. forløber fra rod til spids udad og bagud i forhold til omdrejningsretningen K (fig. 14), hvilken stilling er vist i afbrudt streg 10 i fig. 17 og udgør - som tidligere omtalt - den stilling, der foretrækkes med henblik på dannelse af en skår eller en høstreng ved hjælp af maskinen. Omstillingen foretages ved at svinge låsearmen 142 opad omkring vippetappen 133 indtil låsearmen kommer fri af C-bøjningen 146, som forbinder de to tandmaterialeviklin-15 ger 144 og 145 (se fig. 16). Denne opadsvingning sker imod virkningen af drejefjederen 140, og efter opnåelsen af den nys nævnte tilstand, drejes tandsættet 36 som en enhed omkring rørfaøs-ningen 139 i den retning, som i fig. 17 er vist med en pil L, idet skrueviklingerne 144 og 145 kan drejes frit omkring rørbøs-20 ningen 139. C-bøjningen 146 vil så komme til anlæg imod den anden af de to vangeplader 136, og når låsearmen 142 frigives, vil drejefjederen 140 føre den tilbage til en fastklemmende stilling, hvori den modsatte kant på den afsmalnende del på låsearmen holder C-bøjningen 146 fast imod den nys nævnte vangeplade 146 uden 25 spillerum af betydning.

I den alternative udførelsesform, som er vist i tegningens fig.

18, er en tandbærer 147, som set ovenfra stort set er U-formet, med sine U-grene svingeligt lejret på vippetappen 133. På over-30 kanterne af tandbæreren 147's U-grene og mellemstykke er der svejset eller på anden måde stift fastgjort en dækplade 148 på en sådan måde, at denne dækplade 148's plan ligger parallelt med vippetappen 133's akse. En tilsvarende bundplade (kan ikke ses i fig. 18) er svejset eller på anden måde stift fastgjort til 35 tandbæreren 147's U-grene og mellemstykke parallelt med dækpladen 148. En rørbøsning 149 er drejeligt lejret i huller i dækpladen 148 og den neden under liggende bundplade tæt ved åbningen 40 142641 130 i skørtet 34 og den tilsvarende åbning i afstivningsstrimmelen 114. Rørbøsningen 149 er omsluttet af skrueviklingerne 144 og 145 på lignende måde som beskrevet ovenfor, men i dette tilfælde kan viklingerne ikke dreje frit omkring rørbøsningen, idet 5 forbindelsesstykket mellem viklingerne er stift fastgjort til rørbøsningen på i sig selv kendt måde f.eks. ved hjælp af den i fig. 18 synlige tværbolt. til rørbøsningen 149's øverste ende, som rager op over dækpladen 149, er der svejset eller på anden måde stift fastgjort en stillearm 150. Stillearmen 150 har et 10 hul, som ved at dreje rørbøsningen 149 og tandsættet 36 omkring rørbøsningens akse, kan bringes til at flugte med et ønsket hul af en række huller 151 i dækpladen 148, idet den buede hulrækkes krumningscentrum ligger på rørbøsningens 149's længdeakse. En låsestift 152 er indrettet til at føres igennem hullet i stille-15 armen 150 og det udvalgte hul 151 for at holde rørbøsningen 149 og tandsættet 36 i en hertil svarende vinkelstilling omkring rørbøsningen 149's akse i forhold til tandbæreren 147. Det vil kunne ses af fig.18, at tandsættet 36 kan anbringes i en i hovedsagen radial stilling (i forhold til aksen 90), således som det er vist 20 i fuld streg, hvilken stilling er egnet til sådanne arbejder som vending eller spredning af hø eller anden afgrøde, samt i een af et antal (fire i det viste eksempel) stillinger, hvori tænderne er rettet mere og mere bagud i forhold til den pågældende omdrejningsretning J eller K. Denne udformning medfører yderligere en 25 mulighed for at indstille tandsættene i en fra flere stillinger udvalgt stilling med henblik på dannelse af skår eller høstrenge, idet valget af det pågældende hul 151 til samvirke med låsestiften 152 i den ønskede vinkelstilling af tandsættene 36 træffes på grundlag af sådanne faktorer som beskaffenhed og vægten af 30 det hø eller anden afgrøde, som skal behandles, samt andre driftsfaktorer. Den enhed, der består af tandbæreren 147, dækpladen 148 og den tilsvarende bundplade, rørbøsningen 149 samt tandsættet 36, kan også her svinge frit omkring vippetappen 133 på samme måde som i den i fig. 16 og 17 viste udførelsesform. Det 35 bemærkes, at den ovenfor givne beskrivelse af to alternative udformninger af en tandsætbærer 127 selvsagt gælder i samme udstrækning for tandsætbærerne 127 på riverotoren 123 som på riveroto- 41 142641 ren 124.

Når tænderne 128 og 129 strækker sig i hovedsagen radialt i forhold til den tilhørende omdrejningsakse 90 - set i denne akses 5 længderetning - og når de ligger foran {i forhold til omdrejningsretningen J eller K) et plan, der indeholder aksen 90 og går i-gennem tændernes rødder, i stedet for bag ved dette plan, vil hø eller anden afgrøde, som gribes af tænderne samt af listerne 125 og selve skørtet 34, bliver ført længere i retningerne J og 10 K og mere eller mindre modsat køreretningen H, end dersom tænderne "slæber" i forhold til omdrejningsretningen J og K. De stillinger, hvori tænderne 128 og 129 er nøjagtigt radialt stillet eller "ført helt frem", egner sig for høvending eller spredning af afgrøde, idet afgrøden spredes mere eller mindre tilfæl-15 digt og diffust over marken, mens de stillinger, hvori tænderne "slæber" bagud, er meget bedre egnet til at lægge hø eller anden afgrøde i en skår eller en høstreng. I førstnævnte tilfælde spredes afgrøden ud over et ret bredt område ved maskinen, mens afgrøden i det sidstnævnte tilfælde er tilbøjelig til at blive af-20 lagt på en meget smallere markstrimmel. Om så ønskes, kan den maskine, hvori riverotorerne 123 og 124 indgår, udstyres med ledeorganer for afgrøden bag ved riverotorerne i forhold til køreretningen H (fig. 14) til tvangsmæssigt at lede hø eller anden afgrøde, som er blevet forflyttet af riverotererne, til dannel-25 se af en smal skår eller høstreng. Ledeorganerne for afgrøden kan være udformet som skårbrætter eller som grupper af fjedrende stænger, som afgrænser en bagud afsmalnende passage og ligger stort set symmetrisk i forhold til et lodret plan, som strækker sig i retningen H midtvejs mellem de to omdrejningsakser 90. Når 30 de (ikke viste) ledeorganer for afgrøde anvendes, vil tænderne 128 og 129 normalt og fortrinsvis være anbragt i den stilling, hvori de "slæber" bagud i forhold til omdrejningsretningerne J og K.

35 Tegningens fig. 19 viser noget skematiseret en riverotor 155, hvis skørt 34 er fastgjort til en øvre bærering 154, som igen er forbundet til de ydre ender på eger 153 ved hjælp af bolte.

42 142641

Skørtet 34 hænger fra bæreringen 154 næsten ned til markoverfladen, og det består i lighed med de bøjelige skørter 34 i de tidligere omtalte udførelseseksempler af bøjeligt materiale. Som det vil kunne ses af fig. 19, er riverotoren 155 anbragt på en 5 sådan måde, at dens omdrejningsakse ligger i en mindre og spids vinkel med lodret og en større og spids vinkel med vandret, så at den nævnte omdrejningsakse forløber opad og fremad i arbejds-køreretningen M for den maskine, hvori riverotoren 155 indgår.

Ikke desto mindre kan omdrejningsaksen betragtes som en i hoved-10 sagen lodret akse. Den del af skørtet 34's nedre kantområde, der ligger længst fremme i køreretningen M, bevæger sig lige over markoverfladen i en meget lille afstand eller i berøring med denne. Da skørtet 34 er bøjeligt, vil en berøring af dets nedre kantområde med markoverfladen kun medføre en lokal eftergiven i 15 en retning mere eller mindre parallelt med omdrejningsaksen. Den del af skørtet 34's nedre kantområde, som ligger bagud i forhold til køreretningen M, ligger - som det fremgår af fig. 19. - et godt stykke over marken. Hele det nedre kantområde på skørtet 34 kan være afstivet i en vis udstrækning sammenlignet med et 20 højere beliggende område af skørtet, men under bibeholdelse af bøjeligheden, og det nedre kantområde er på skørtets inderside udstyret med et antal tandsæt 156, hvert bestående af to tænder 157 og 158. De to tænder 157 og 158 i hvert tandsæt ligger fortrinsvis i eller er kun svagt skråtstillet i forhold til et ra-25 dialt plan, der indeholder riverotoren 155's omdrejningsakse.

Begge de to tænder 157 og 158 strækker sig indad og nedad imod markoverfladen fra en i samme stykke udformet fastgørelsesdel, som er fastgjort på skørtet 34's inderside. Disse nedad og indad skråt forløbende dele fortsætter i bøjninger på mellem ca. 120° 30 og ca. 160°, som er således anbragt, at tænderne 157 og 158's korte lige spidsender er rettet radialt udad i en vinkel med omdrejningsaksen, der (som vist) med fordel kan være 90°, men også kan have en anden værdi. Tænderne 157 og 158 er udformet på en sådan måde, at de - set i omdrejningsaksens retning - be-35 finder sig helt inden for den cylinderflade, som skørtet 34 ligger på under driften, men tænderne 157 og 158's frie ender ligger en kort afstand under skørtet 34's underkant. Det bemærkes, at 43 142641 den i fig. 19 viste riverotor 155 også kan være udstyret med tandsæt 36 af den tidligere omtalte art, men dette er ikke vist i fig. 19.

5 Under anvendelsen af en maskine, der omfatter i det mindste een riverotor 155, med eller uden tandsæt 36, vil skørtet 34 forflytte den afgrøde, som det kommer i indgreb med i køreretningen M og samtidigt i riverotoren 155's omdrejningsretning. Der kan f. eks. forekomme situationer, hvori opretstående planter bliver 10 ved med at vokse op gennem tidligere slået eller skåret afgrøde, og i sådanne situationer kan i det mindste nogle af disse planter komme til at passere under det meget bøjelige skørt 34, og ikke blive fanget af riverotoren. Under sådanne forhold medfører tandsættene 156 en betydelig forbedring af riverotoren 155's 15 virkning, da sådanne opretstående planter fanges af tænderne 157 og 158's frie endedele, og disse tænder kan således betragtes som efter-riveorganer. De planter, som gribes af tænderne 157 og 158, bæres af tænderne bagud og til den ene side af riverotoren i forhold til køreretningen M, og kastes til sidst fri af tænderne 20 under skørtet 34's underkant. Det sted, hvor udkastningen sker i det enkelte tilfælde, afhænger af en række faktorer, navnlig af hvorvidt tænderne 157 og 158, er stillet radialt eller på anden måde. Det vil kunne bemærkes, at det er ønskeligt at de indre tænder 158's spidser ligger noget lavere end de ydre tænder 25 157's spidser i forhold til riverotoren 155's omdrejningsakse, for derved at sikre at begge tænder 157 og 158 i hvert tandsæt 156 vil indgribe med markoverfladen ved riverotoren 155's forside i forhold til køreretningen M, således som det vil fremgå af fig. 19's højre del. Det særlige højdeforhold mellem spidserne 30 på tænderne 157 og 158 kan tilpasses til i den sædvanligt anvendte hældning i forhold til markoverfladen af det plan, hvori skørtet 34's underkant roterer.

I den i tegningens fig. 20 viste udførelsesform for riverotoren 35 er der til bæreringen 168 fastgjort de øverste ender af et antal, f.eks. tolv, fjederstrimler 170 med ens indbyrdes afstande omkring aksen 19. Strimlerne er fastgjort ved hjælp af bolte, og 44 1426 A1 strimlerne 170, som kan bestå af bladfjedre, strimler af formstof eller lignende, strækker sig fra bolteforbindelserne med bæreringen 168 nedad imod marken. Fjederstrimlerne 170 er elastisk eftergivende i en udstrækning, som afhænger af det materi-5 ale de består af og af deres tværsnitform, men eftergivenheden bør være sådan, at de kræfter, som under driften påvirker riverotoren 17, modvirkes elastisk på en dæmpende måde. Et afstivningsbånd 169 er fastgjort ved hjælp af yderligere bolte til samtlige fjederstrimler 170's nedre endeområder, idet disse bolte 10 tillige anvendes til at fastgøre nogle af tandsættene 36 i deres rigtige stillinger. Afstivningsbåndet 169 tjener som en elastisk eftergivende væg eller vægdel, og tjener desuden som fælg for tandsættene 36. Skørtet 34 er udeladt i den i fig. 20 viste udførelsesform.

15

Fig. 21 viser en udførelsesform for riverotoren 17, der omfatter et skørt 34. Skørtet 34 er i den i fig. 21 viste udførelsesform yderligere forstærket og afstivet ved hjælp at et antal bøjelige strimler 171, som er fastgjort uden på skørtet 34 med jævne mel-20 lemrum omkring aksen 19 på en sådan måde, at hver strimmel 171 strækker sig i hovedsagén parallelt med denne akse 19. I tillæg hertil eller alternativt kan der være fastgjort strimler 171 på skørtet 34's inderside, idet fastgørelsen sker ved hjælp af bolte, nitter, hæfteklammer eller anden tråd, eller et klæbemiddel.

25 I den i fig. 21 viste udførelsesform af riveorganet 17 er der fastgjort toogtredive bøjelige strimler 171 til skørtet 34, idet tandsæt 36 er fastgjort til det nedre område af skørtet 34, som er afstivet af båndet 169 mellem de på hinanden følgende strimler 171.

30

Tegningens fig. 22 viser en udformning af riverotoren 17, hvori egerne 33 er udformet som stive rør, hvis radialt yderste ender er omsluttet af skrueviklede dele af f jederstålbøjler 172. De enkelte skrueviklede dele har en lige ende, som er stift men udlø-35 seligt fastgjort til den tilhørende ege ved hjælp af en klemme 173. De skrueviklede deles modsatte ender fortsætter i en i hovedsagen lige del af bøjlen 172, som ligger omtrent tangentialt 45 142641 i forhold til en cirkel med centrum på omdrejningsaksen 19, når riverotoren betragtes langs med denne akse 19. Den nys nævnte og i hovedsagen lige del strækker sig bagud fra egen 33 i forhold til den påtænkte omdrejningsretning gennem en afstand, som er 5 lig med ca. 20% af riverotoren 17's radius. Den bort fra den skrueviklede del beliggende ende af den nys nævnte og i hovedsagen lige del er bøjet udad og ført gennem en slids i skørtet 34 og i afstivningsbåndet 169, hvorpå den strækker sig langs med skørtet 34's yderside gennem en yderligere afstand, som og-10 så er lig med ca. 20% af riverotoren 17's radius. Selv om det ikke kan ses tydeligt i fig. 22, skal det bemærkes, at den del af fjederbøjlen 172, som ligger uden for skørtet 34, forløber skråt i en vinkel på ca. 45° med et på aksen 19 vinkelret plan.

Den længst bort fra klemmen 173 beliggende ende af fjederbøjlen 15 172 er ombøjet i en vinkel på ca. 135°, så at den ender i en om trent vandret del, som fastholdes til skørtet 34 ved hjælp af en klemme 174. Hver enkelt af riverotoren 17's eger 33 kan være udstyret med fjederorganer i form af en fjederbøjle 172, men som et alternativ kan kun nogle af egerne 33 have sådanne bøjler 20 172, som i så fald er jævnt fordelt omkring omdrejningsaksen 19. Andre dele af den i fig. 22 viste riverotor 17 kan være udformet på samme eller lignende måde som de dele, som allerede er blevet beskrevet ovenfor.

25 Under driften af maskinen bringes de forskellige dele, der udgør riverotorerne 16 og 17's bøjelige vægge eller skørter, til at indtage en i hovedsagen cirkulærcylindrisk form af de centrifugalkræfter, som de udsættes for som følge af riverotorerne 16 og 17's rotation. Dersom egerne 33 er bøjelige, vil de bringes 30 til at indtage en nogenlunde stabil form, hvori de strækker sig i hovedsagen vinkelret på akserne 18 og 19 som følge af de centrifugalkræfter, som virker på selve egerne og på de bæreringe 168 og øvrige dele, som udgør de hermed forbundne vægge eller skørter. Hvert bøjeligt skørt 34's nedre kantområde eller det 35 til fjederstrimlerne 170 fastgjort bånd 169 bevæger sig tæt hen over marken og samtidigt fremad i køreretningen. Omdrejningsakserne 18 og 19 er anbragt lodret eller næsten lodret, og de nedre 46 142641 kantområder på de to riverotorer 16 og 17' s vægge eller skørter - om de nu er udformet på den ene eller den anden måde - påvirker det flyttede hø eller anden afgrøde til at bevæge sig bagud i forhold til køreretningen mellem riverotorerne 16 og 17. Igen 5 udgør selve det bøjelige skørt eller den bøjelige væg 34 eller 169, 170 er virksomt organ til forflytning af afgrøde, men virkningen forøges væsentligt af de mange tandsæt 36, hvis tænder er korte sammenlignet med tænderne i sædvanlige riverotorer. Når riverotoren 17's skørt 34 møder en ujævnhed eller forhindring, 10 vil det blive deformeret lokalt i det mindste delvis i opadgående retning i forhold til aksen 19, og det vil selvsagt kræve en smule tid til at komme tilbage til sin u-deformerede stilling, efter at ujævnheden eller forhindringen er blevet passeret. For at rotoren 17' s riveeffekt ikke skal formindskes i nogen grad af 15 betydning i denne smule tid, forhindrer afstivningsbåndet 169 at skørtet 34's nedre kantområde bliver afbøjet for meget, så at det vil forblive tæt ved eller i berøring med markoverfladen.

Det meste af den afbøjning af skørtet 34, der finder sted som følge af berøringen med en ujævnhed eller forhindring, sker i 20 skørtets uafstivede område oven over båndet 169 og neden under bæreringen 168. I princippet kan skørtet 34 foldes i retninger som er parallelle med aksen 19, men foldningen af skørtets nedre kantområde formindskes væsentligt af båndet 169. Båndet 169 forhindrer også en kraftig nedslidning af skørtet 34's nedre kant-25 område, især dersom båndet omfatter slidforstærkninger af metal, og medfører en væsentlig forbedring af den stabile fastgørelse af tandsættene 36 i deres rigtige stillinger.

Fjederstrimlerne 170, som fortrinsvis udgøres af bladfjedre, an-30 vendes til at undertrykke eller dæmpe riverotoren 17's reaktion ved mødet med en ujævnhed eller forhindring i marken. Fjederstrimlerne 170 strækker sig i riverotorren 17's fulde højde parallelt med aksen 19, og de søger at holde det nedre kantområde på riverotorens væg eller skørt 169, 170 i konstant berøring med eller 35 meget tæt ved markoverfladen på en pålidelig måde. Den stive fastgørelse af fjederstrimlerne 170's øverste ender til bæreringen 168 medfører en stabilisering af skørtets eller væggens defor 47 142641 mationer i radial-, aksial- og tangentialretningerne. De elastisk eftergivende strimler 171, som anvendes i den i fig. 21 viste udførelsesform, gør det lettere for skørtet 34's underkant at tilpasse sig efter ujævnheder i markoverfladen eller forhindringer, 5 som mødes under driften, ved at de afstiver skørtet 34 i retninger som i hovedsagen er parallelle med aksen 19, så at skørtet 34's underkant søger at forblive i berøring med eller meget tæt ved markoverfladen på en pålidelig måde. Det vil også kunne bemærkes, at i den i fig. 21 viste udførelsesform udgør strimlerne 10 171 selv udadrettede fremspring på eller forlængelser af skør tet 34's yderside, så at de understøtter dette skørts rivevirkning.

I den i fig. 22 viste udførelsesform, vil de nedad og bagud hæl-15 dende dele af fjederbøjlerne 172, som ligger an imod skørtet 34's yderside, dæmpe lokale udbøjninger af skørtet 34, når dette møder ujævnheder eller forhindringer på marken eller større ansamlinger af hø eller anden afgrøde. Den skrå anbringelse af de nys nævnte dele af fjederbøjlerne 172 giver dem mulighed for at afbø-20 jes, ikke alene fjedrende indad og udad i forhold til aksen 19 på samme måde som de i fig. 20 viste fjederstrimler 170, men også opad og nedad i hovedsagen parallelt med aksen 19. På denne måde understøttes riverotoren 17's konstante rivevirkning på en tilfredsstilende måde, idet fjederbøjlerne 172 søger at forhin-25 dre skørtet 34 i at blive "skruet op" som følge af kraftig drejningsmodstand imod skørtets underkant fra afgrøde eller fra mark-over fladen, mens et kraftigt drivmoment udøves imod skørtets o-verkant. Virkningen af at rotoren 17 "skrues op" på denne måde er, at underkanten på dens skørt 34 løftes op fra marken, hvad 30 der kan medføre en alvorlig forringelse af rotoren 17's riveeffekt. Det vil kunne bemærkes, at klemmerne 173 kan bevæges indad eller udad på egerne 33 med henblik på at bringe fjederbøjlerne 172 til at udøve en indad- henholdsvis udadrettet forbelastningskraft på skørtet 34, og i tillæg hertil eller alterna-35 tivt er det muligt at indstille klemmerne 173 ved drejning omkring egerne 33 for derved at bringe fjederbøjlerne 172 til at udøve en opad eller nedadrettet forbelastningskraft på skørtet 48 142641 34. Sådanne indstillinger kan foretages efter behov for at tilpasse maskinen til den pågældende afgrøde, markoverfladens beskaffenhed og tilstand, samt andre driftsbetingelser, som f.eks. vejrforholdene. Fjederbøjlerne 172 dæmper eller undertrykker 5 foldningen af skørtet 34, og det har vist sig, at fastgørelsen af fjederbøjlerne 172 uden på skørtet 34 ved hjælp af klemmerne 174 formindsker opsamlingen af jord på de steder, hvor bøjlerne 172 ligger an imod skørtet 34.

10 Tegningens fig. 23 og 24 viser en udførelsesform, hvori der omkring omkredsen af riverotoren 17 i skørtet 34's nederste kantområde er anbragt et stort antal tandsæt 36, f.eks. toogtredive. Tandsættene 36 er fastgjort til skørtet 34's bøjelige materiale og det hermed samvirkende afstivningsbånd 169. Tandsættene 36 15 er selvsagt jævnt fordelt omkring skørtet 34, og hvert tandsæt omfatter en øvre tand 175 og en nedre tand 176, som er anbragt på skrå over hinanden på en sådan måde, at den øvre tand 175 i hvert tandsæt 36 ligger længere fremme i den påtænkte omdrejningsretning K end den nederste tand 176. Bolte 177 fastholder 20 tandsættene 36 til skørtet 34 og afstivningsbåndet 169, idet boltene er ført i hovedasgen radialt igennem flugtende huller i disse dele. Inden for skørtet 34 og afstivningsbåndet 169 er hver bolt 177 omsluttet af en krum del 178 af det stykke fjederstålstang eller andet materiale, hvoraf det tilhørende og i samme 25 stykke udformede par tænder 175 og 176 er udformet, idet den

krumme del 178 strækker sig i en vinkel på ca. 120° omkring bolten 177's længdeakse. De modsatte ender af hvert tandsæt 36's krumme del 178 fortsætter gennem øvre og nedre lige tanddele 179 henholdsvis 180 i de tilsvarende øvre og nedre tænder 175 og 30 176. De lige dele 179 og 180 ligger i omdrejningsretningen K

foran den krumme del 178, og den øvre og i hovedsagen vandret liggende lige del 179 ligger i hovedsagen tangentialt til en cirkel med centrum på aksen 19. Den øvre lige tanddel 179 fortsætter i selve den øvre tand 175 gennem en bøjning med en vinkel-35 størrelse på ca. 115^, så at - som det fremgår af fig. 23 og 24 - tanden 175 "slæber" bagud i forhold til omdrejningsretningen K og ligger bagved et plan, der indeholder aksen 19 og går igennem denne tands rod-ende. Den nys nævnte bøjning på ca. 115° 49 142641 er selvsagt ført igennem flugtende huller i skørtet 34 og afstivningsbåndet 169. Den nedre lige tanddel 180's længdeakse er skråt-stillet i forhold til den øvre lige tanddel 179 i en vinkel på mellem ca. 25° og ca. 30°, og strækker sig nedad og fremad i om-5 drejningsretningen K fra den krumme del 178's nedre ende. Den nedre lige del 180's forreste ende fortsætter gennem en bøjning på ca. 115° i den tilsvarende nedre tand 176's rod-ende, idet også denne bøjning er ført igennem flugtende huller gennem skørtet 34 og afstivningsbåndet 169. Den nedre tand 176 "slæber" også 10 bagud i forhold til omdrejningsretningen K, og ligger bagved et plan, der indeholder aksen 19 og går igennem tandens rod. Som set i radialretningen (fig. 24) hælder de to tænder nedad og bagud i forhold til omdrejningsretningen K fra roden til spidsen, og deres vinkel med planer, som ligger vinkelret på aksen 19, er 15 mellem ca. 25° og ca. 30°. Som vist i fig. 24, ligger hver nedre tand 176's frie ende eller spids på et niveau, der er en smule lavere end underkanten af skørtet 34 og det hermed samvirkende afstivningsbånd 169.

20 Hvert tandsæt 36's dele 178, 179 og 180 udgør tilsammen en tandbærer for de tilhørende tænder 175 og 176, og hver sådan tandbærer er udstyret med en tilhørende støtteplade 181, som ligger mellem tandbæreren og afstivningsbåndet 169. Set i radialretningen (fig. 24) ligger de enkelte støtteplader 181's omkreds helt 25 uden for den pågældende tandbærer. Samtlige støtteplader 181 er ens udformet, og i hver af dem er der udformet tre huller, hvori er optaget bolten 177 og de krumme forbindelsesdele mellem den øvre tand 175 og den øvre lige tanddel 179 henholdsvis mellem den nedre tand 176 og den nedre lige tanddel 180. Hver støtteplade 30 181 er stort set trekantet, idet imidlertid hjørnerne er afrun dede og der er udskåret et stykke af den forrest i retningen K liggende del for at formindske pladens masse. Hver støtteplade 181's ene fladside ligger an imod afstivningsbåndet 169 eller -dersom afstivningsbåndet 169 er anbragt uden på skørtet 34 - i-35 mod skørtet 34. Hvert par tænder 175 og 176 med tilhørende tandbærer består af et enkelt stykke tråd eller stang af fjederstål, og tandbærerens krumme del 178 og de hertil stødende ender af de 50 142641 lige tanddele 179 og 180 er omsluttet af et klemmeorgan 182, som er formet af metalplade. Klemmeorganet 182 ligger an imod de sider på de nys nævnte dele, som vender imod omdrejningsaksen 19, idet klemmeorganet omfatter en i hovedsagen vinkelret bukket 5 kantflange, der ligger an imod den side af tandbærerens krumme del 178, som ligger radialt yderst i forhold til den tilhørende bolt 177. Den nys nævnte kantflange strækker sig gennem en vinkel på ca. 120° omkring den pågældende bolt 177's akse, og ligger an imod tandmaterialet gennem hele den krumme del 178 og de tilstø-10 dende ender af de lige tanddele 179 og 180. Klemmeorganet 182 kan faktisk betegnes som værerende skålformet. Hver bolt 177 har på sin radialt yderste ende et fladt kuppelhoved 183, hvis plane anlægsflade ligger an imod skørtet 34 eller - dersom afstivningsbåndet 169 er anbragt uden på skørtet 34 - afstivningsbåndet 169.

15 Den radialt inderste flade på hvert klemmeorgan 182 ligger an i-mod en fjedrende låsering 184, som omgiver skaftet på den pågældende bolt 177, hvilket skaft også efter tur er ført igennem en slids i en arm 185, en mellemlægsskive 186, og en holdemøtrik 187, som tilspændes for at holde hele dette aggregat i en i ho-20 vedsagen stiv tilstand.

Hver arm 185 strækker sig i omdrejningsretningen K både fremad og bagud fra den tilhørende bolt 177, men - som det vil kunne ses i fig. 23 og 24 - strækker størstedelen af armens længde 25 sig normalt bagud fra bolten 177. Omtrent ved midten er hver arm 185 meget let vinkelbukket med henblik på tilpasning til det tilstødende skørt 34's og båndet 169's konvekse krumning, så at armen 185 ligger i afstand fra disse dele over sin fulde længde.

Som målt langs med riverotoren 17's omkreds, er længden af hver 30 arm 185 mellem ca. 60% og ca. 90% af afstanden mellem to hosliggende bolte 177, idet en længde på ca. 75% af denne afstand foretrækkes. Dersom de lette vinkelbukninger midt på armene 185 blev gjort større, ville armenes længde i den nys nævnte retning selvsagt blive formindsket svarende hertil. På den radialt ind-35 vendige side og bagest i forhold til omdrejningsretningen K er der til hver arm 185 fastgjort en massedel 188. Som det vil kunne ses af fig. 24, strækker slidsen i hver arm 185 sig over 51 142641 praktisk taget hele den længde af armen, som ikke er optaget af den tilhørende massedel 188. Massedelene 188 kan være svejset eller på anden måde stift fastgjort til armene 185, men - dersom dette foretrækkes - kan de være udløseligt fastholdt på armene 5 på en sådan måde, at armene 185 kan udstyres med massedele 188 af forskellige størrelser.

Under anvendelsen af en riverotor 17, som er udformet i overensstemmelse med den i fig. 23 og 24 viste udførelsesform, påvirker 10 tandsættene 36 og deres i samme stykke udformede tandbærere udad fra omdrejningsaksen 19 af de centrifugalkræfter, som opstår når riverotoren 17 roterer hurtigt. Den modstand, som ydes af høet eller anden afgrøde imod at blive forflyttet af tænderne 175 og 176, vil imidlertid søge at dreje disse tænder bagud i 15 forhold til omdrejningsretningen K i mere eller mindre tangenti-ale retninger, og som følge heraf vil tænderne være tilbøjelige til at give efter indad imod aksen 19. Dersom der ikke var gjort noget for at modvirke dette, kunne det bøjelige skørt 34 af de kræfter, som virker på det og på tandsættene 36, bringes til at 20 indtage en ufordelagtig stilling, hvori tænderne 175 og 176 ville "slæbe" for meget bagud i forhold til omdrejningsretningen K. I en sådan stilling er tænderne mindre virksomme, både når det gælder at udkaste hø eller anden afgrøde, som de har grebet, og til at gribe og optage yderligere afgrøde. Den forrest i køre— 25 retningen beliggende del af skørtet 34 vil i så fald indtage en stilling, som er ugunstig med henblik på riveeffekten, og de kræfter, som påvirker skørtet 34, kan endda komme til at rive eller flænge skørtets bøjelige materiale.

30 For at undgå de ugunstige virkninger, som er blevet omtalt i det foregående afsnit, er de massedele 188, som er stift forbundet med tandbærerne, anbragt i sådanne stillinger, at de ligger i en betydelig afstand bag ved de tilhørende tandbærere i forhold til omdrejningsretningen K. Resultatet heraf er, at de centrifugal-35 kræfter, som påvirker massedelene 188 under driften, modvirker og i hovedsagen udligner de kræfter, som påvirker tænderne 175 og 176 når afgrøde - selv store ansamlinger heraf - bliver forflyt- 52 142641 tet. Tandsættene 36 vil derfor kunne forblive i de stillinger, som er bedst egnet til at frembringe den bedste rivevirkning. I denne udførelsesform har riverotoren 17 en tilbøjelighed til at indtage en form som en regelmæssig mangesidet polygon under drif-5 ten (set langs med aksen 19), og denne form medfører ringe risi ko for at skørtet 34's bøjelige materiale skal rives eller flænges i nogen udstrækning af betydning.

Det vil kunne indses, at holdemøtrikkerne 187 kan løsnes midler-10 tidigt for at gøre det muligt at forskyde de opslidsede arme 185 bagud eller fremad i forhold til omdrejningsretningen K med henblik på at ændre massedelen 188's stilling, hvorefter holdemøtrikkerne 187 igen tilspændes. Det vil være klart, at en sådan indstilling vil ændre massedelene 188's udligningsvirkning, så-15 som således kan indstilles til den bedste værdi for de i hvert tilfælde rådende arbejdsbetingelser. De fjedrende låseringe 184 sikrer at armene 185 forbliver i den indstillede stilling efter at holdemøtrikkerne 187 er blevet tilspændt tilstrækkeligt. Det bør bemærkes, at materialeudskæringen i hver støtteplade 181's 20 forrest i omdrejningsretningen K beliggende kant er vigtig, da enhver masse foran bolten 177 i denne retning skal udlignes ved en tilsvarende forøgelse af den tilhørende massedel 188's størrelse. Omvendt kan massedelen 188's masse gøres desto mindre, jo mindre masse der findes i hver plade 181 foran bolten 177.

25 Det er ønskeligt, at den samlede masse gøres så lille som muligt, for at forhindre skørtet 34 i at blive for kraftigt deformeret af centrifugalkræfterne.

Massedelene 188 tjener ikke alene til at holde tænderne 175 og 30 176 i rigtig stilling i forhold til omdrejningsretningen K som omtalt ovenfor, men de gør det også muligt at modvirke krumninger i skørtet 34, som kan fremkomme i retninger som ligger mere eller mindre parallelt med aksen 19. Sådanne krumninger har i almindelighed en ugunstig virkning på tandsættene 36's stillin-35 ger. Dersom f.eks. en maskine med en riverotor 17 skal anvendes til arbejde med en tung afgrøde, kan den i køreretningen H forreste del af skørtet 34 være tilbøjeligt til at give efter indad 53 142641 i betydelig udstrækning, især ved underkanten. Under visse betingelser kan hø eller anden afgrøde nu komme ind under skørtet 34's underkant og blive ført et stykke med ad denne indadhælden-de underkant- Når sådanne tilstande kan forventes, kan massede-5 lene 188 indstilles til stillinger, hvori de modvirker disse tilstande, ved at løsne holdemøtrikkerne 187 og svinge massedelene og de arme 185, som bærer dem, ned imod marken, inden møtrikkerne igen tilspændes. En sådan stilling er for en enkelt massedel 188's vedkommende vist i afbrudt streg i fig. 24. Når massedelene 10 188 er blevet anbragt i disse stillinger, vil de centrifugal kræfter, som frembringes under riverotorens rotation, søge at bøje skørtet 34's nederste kantområde og afstivningsbåndet 169 udad, så at de modvirker den kraft, hvormed de tunge afgrødeansamlinger søger at bøje disse dele indad. Støttepladerne 181’s 15 underkanter tjener som slidforstærkningsorganer, som formindsker sliddet på skørtet 34's og båndet 169's underkanter. Støttepladerne 181 kan være formet og/eller anordnet på en sådan måde, at deres nederste kanter rager et lille stykke ned forbi skørtet 34's og båndet 169's underkanter. Den svage indadgående buk-20 ning af armene 185 imod aksen 19 gør det muligt for disse arme at være ret lange, uden at de forstyrrer skørtet 34's bøjelighed under driften, idet armene 185 og massedelene 188 ikke bøjes til berøring med skørtet og derfor ikke kan beskadige dette. Den mangesidede polygonale form på riverotoren 17's skørt 34, som frem-25 kommer når riverotoren roterer under driften og armene 185 er rigtigt indstillet, forhindrer dannelsen af skarpe folder i skørtets materiale, hvis levetid derved forlænges.

Claims (9)

54 142641

1. Høbjergningsmaskine med mindst én tvangsmæssigt drevet, tromleformet riverotor (16, 17), som er drejeligt lejret om en opret- 5 stående akse og har en omkring aksen forløbende lukket kappe (34) med på denne anbragte medbringerorganer (36), kendetegnet ved, at riverotorens (16, 17) kappe (34) består af ef-tergiveligt foldeligt banemateriale, og at kappens (34) underkant i arbejdsstillingen befinder sig i umiddelbar nærhed af jordover-10 fladen.

2. Høbjergningsmaskine ifølge krav 1, kendetegnet ved, at kappen (34) består af formstof.

3. Høbjergningsmaskine ifølge krav 2, kendetegnet 15 ved, at kappen (34) består af imprægneret vævet materiale.

4. Høbjergningsmaskine ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at kappens (34) materiale er armeret ved hjælp af trådindlæg eller lignende. 20

5. Høbjergningsmaskine ifølge et af kravene 1-4, kendetegnet ved, at kappen (34) oven over medbringerorganerne (36) er afstivet ved hjælp af en omkring rotoraksen forløbende ring (35). 25

6. Høbjergningsmaskine ifølge krav 5, kendetegnet ved, at ringen (35) er anbragt på kappens (34) indvendige væg.

7. Høbjergningsmaskine ifølge krav 5 eller 6, kendeteg-30 net ved, at ringen (35) består af fjederbåndstål.

8. Høbjergningsmaskine ifølge et af kravene 1-7, kendetegnet ved, at kappen (34) er fjedrende fastgjort til et nav (32) i riverotoren (16, 17). 35

9. Høbjergningsmaskine ifølge et af kravene 1-8, kendetegnet ved, at kappen (34) er således udformet, at den