DK142635B - Fremgangsmaade til cyklusvis overfoering af data i programstyrede databehandlingsanlaeg - Google Patents

Description

(11) FREMLÆGGELSESSKRIFT 1^2635 DANMARK (51) Int. Cl.3 6 06 F 9/00 H 04 L 11/00 «(21) Ansøgning nr. 5O7O/T2 (22) Indleveret den 20· jun· 1972 (24) Løbedag 20. Jun. 1972 (44) Ansøgningen fremlegt og „

fremlæggelsesskriftet offentliggjort den ' · · * yoU

DIREKTORATET FOR

PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET (30) Prioritet begæret fra den

24. jun. 1971, 2151449, DE

(71) SIEMENS AKTIENGESELtSCHAET, Berlin und Muenchen, 8 Muenchen 2, Wittels= "oacherplatz 2, DE.

(72) Opfinder: Anton Kammeri, 8051 Groebenzell, Weiherweg 5# DE: Alois

Schwarz, 8 MuencHen 25# Lindenschmitstrasøe 5a# DE: Gerhard Jaskulke, Έ06 Dachau, Pollnstrasse 14, DE. ^ (74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Internationalt Patent-Bureau· (54) Fremgangsmåde til cyklusvis overføring af data i programstyrede data=* behandlings anlæg.

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til cyklusvig overføring af data i pro-gramstyrede databehandlingsanlæg, navnlig programstyrede forbindelsesetablerings-anlæg, mellem en tilslutningsenhed, hvortil der er sluttet ankommende og afgående ledninger, og mindst én central lagerenhed over en i tilslutningsenheden anbragt transmissionsafviklingsstyreenhed, hvor den centrale lagerenhed indeholder et første lagerområde med tilbringerceller, der er fast tilknyttet de ankommende ledninger og indeholder kriterier for behandling af ankommende informationer, et andet lagerområde til optagelse af data, som skal indskrives på grundlag af vurderingen af indholdet af en tilbringercelle, et tredje lagerområde til optagelse af for tilslutningsenheden bestemte kommandoer, som er dannet ved programstyret bearbejdning af disse indskrevne data i en programstyreenhed, og et fjerde lagerområde med substitutionsceller, hvilke lagerområder hver for sig er adresserbare ved hjælp af områdebegyndelsesadresser.

2 142635 I et kendt databehandlingsanlæg af denne art samarbejder den behandlingsenhed, hvortil de ankommende og afgående tilslutninger er koblet, ligesom alle andre behandlingsenheder i et sådant anlæg cyklusvis med en central lagerenhed. Anfordringen af en lagercyklus sker på den måde, at der ved optræden af en information på en ankommende tilslutning frembringes en cyklusanfordring og samtidigt udføres en identifikation af den tilslutning, som frembyder anfordringen. På grundlag af identifikationen nås en i den centrale lagerenhed til hver ankommende tilslutning fast knyttet tilbringercelle, som indeholder bestemte kriterier til styring af den videre behandling af denne information. Skal den ankommende information eksempelvis overføres til en bestemt afgående tilslutning, indeholder tilbringercellen ud over adresseinformation, som kendetegner en bestemt afgående tilslutning, et såkaldt gennemkoblingskriterium, ved vurdering af hvilket det konstateres, at den over den ankommende tilslutning tilbudte information skal overføres til den i tilslutningsenheden identificerede, ønskede afgående tilslutning.

Som eksempel på et sådant databehandlingsanlæg er i fig. 1 vist den principielle opbygning af et forbindelsesetableringsanlæg. Ankommende og afgående tilslutninger er koblet til en tilslutningsenhed LE. Denne indeholder en systemtilslutningsenhed SAE, indgangs- og udgangskodeomsættere ECW og ACW og mindst én transmissionsafviklingsstyreenhed UEAS, over hvilken tilslutningsenheden træder i forbindelse med en central lagerenhed SP. I overensstemmelse med de opgaver, som skal udføres, afvikles i anlægget programstyrede operationer, idet alle hertil nødvendige data og programmer er indeholdt i den centrale lagerenhed.

Til illustration af den principielle virkemåde af et sådant forbindelsesetableringsanlæg kan der gås ud fra, at der på en ankommende tilslutning indtræffer en information i form af et polaritetsskift, som skal overgives til en bestemt afgående tilslutning. Ved modtagelsen af polaritetsskiftet i tilslutningsenheden identificeres det til den ankommende tilslutning knyttede systemtilslutningsorgan SA ved hjælp af indgangskodeomsætteren ECW, og samtidigt rettes over transmissions afviklings s tyreenheden UEAS en cyklusanfordring til den centrale lagerenhed SP. På grundlag af den ved identifikationen fremskaffede adresse på den bestemte, til den anfordrende tilslutning fast knyttede tilbringercelle i lagerenheden opnås adgang til denne tilbringercelle. Under signaleringsforløbet er i denne tilbringercelle indskrevet adressen på den ønskede, afgående tilslutning. Samtidigt indeholder tilbringercellen et kriterium, f.eks. i form af en indstillet bit, ved hjælp af hvilket det kan konstateres, at det drejer sig om en gennem-koblet forbindelse, og at den ankommende information skal overgives til den afgående tilslutning. Ved udlæsning af tilbringercellen når adressen frem til trans-missionsafviklingsstyreenheden, hvor den stilles til rådighed for udgangskodeom-sætteren ACW, som herefter identificerer den ønskede afgående tilslutning og overfører informationen, dvs. polaritetsskiftet, til denne.

3 1A 2 6 3 5

Ved den i det foregående beskrevne operation er det forudsat, at en adresse til identifikation af den ønskede afgående tilslutning allerede er indskrevet i tilbringercellen, hvilket vil sige, at det drejer sig om en gennerakoblet forbindelse. Kun i tilfælde af ren informationsoverføring mellem en ankommende og en afgående tilslutning finder en operation sted på denne enkle måde. Såvel under en forbindelses opbygning og nedbrydning som under en forbindelses beståen må der imidlertid til stadighed gennemføres programstyrede operationer. Det er således nødvendigt, at indtræffende informationer konstateres og vurderes som dele af bestemte forbindelsesstyrekriterier, og at der i afhængighed heraf igangsættes programmer. Endvidere må der frembringes informationer, som til korrekte tidspunkter sendes over bestemte afgående tilslutninger. Som eksempel herpå henvises til, at en information, der indtræffer over en tilslutning, som befinder sig i hviletilstanden, må konstateres og vurderes som et forbindelsesanfordringskriterium, og at senere indtræffende informationer må konstateres og vurderes som dele af signaleringstegn.

Til opnåelse af en mere systemkorrekt behandling af informationer, som indtræffer over ankommende tilslutninger, er allerede foreslået, at der i tilbringercellerne i tilslutning til hver operation, som finder sted i anlægget, programstyret indskrives kriterier, som udlæses af transmissionsafviklingsstyreenheden i ledningstilslutningsenheden under den følgende, til den pågældende tilbringercelle tildelte cyklus og vurderes til behandling af den information, som indtræffer på den til denne tilbringercelle knyttede tilslutning. I afhængighed af et første kriterium, som stilles til rådighed på denne måde, kan den på en ankommende tilslutning indtræffende information indføres i bestemte lagerområder i lagerenheden, det såkaldte noteringsbloklager eller det såkaldte særnoteringsbioklager. Frigivelsen af de der indførte informationer kan så foretages med bestemte tidsafstande af en programstyreenhed; på denne måde mildnes de ekstreme realtidsfordringer betydeligt. I afhængighed af et andet kriterium kan der opnås adgang til en substitutionsblok i lagerenheden, hvorved der opnås mulighed for opbygning og drift af rundskrive- eller konferenceforbindelser. På grundlag af et tredje kriterium videregives endelig de over en ankommende tilslutning indtræffende informationer umiddelbart til den ved den i tilbringercellen indeholdte adresse bestemte, afgående tilslutning. Derudover er det ifølge dette forslag muligt at indføre kommandoer i et bestemt, som kommandobloklager betegnet lagerområde i den centrale lagerenhed og udlæse dette lagerområde under en med bestewte tidsintervaller i-gangsat afsøgningsoperation ved hjælp af transmissionsafviklingsstyreenheden. De herved udlæste kommandoer kan igen som såkaldte noteringer sammen med en tidsangivelse om tidspunktet for deres udførelse som såkaldte vækkekommandoer indføres i noteringsbloklageret.

Alle de nævnte operationer foregår til stadighed cyklusvis, hvilket vil 142635 4 sige, at der til såvel datatilførsel som dataafgivelse fra de indretninger, som styrer datatrafikken, rettes cyklusanfordringer til den centrale lagerenhed. Navnlig når der på grundlag af kriterier, der udlæses fra lagerenheden, kræves en vi-derebehandling af informationer, kan det ske, at der hertil kræves en række cykler, som under visse omstændigheder må følge umiddelbart efter hinanden. Dette betyder, at den næste cyklusanfordring fra transmissionsafviklingsstyreenheden først kan finde sted, når de fra lageret efter gennemførelse af en lageroperation afgivne data er overført til transmissionsafviklingsstyreenheden og vurderet i denne.

Dette medfører, at der mellem de enkelte cykler, hvormed datatrafikken mellem transmissionsafviklingsstyreenheden og lageret afvikles, opstår forholdsvis store tomrum. Dette illustreres af eksemplet i fig. 2. I den øverste linie i denne figur er vist lagertakten TP, som har en impulsafstand Τ' . Denne takt tjener som grundtakt for trafikken mellem de enkelte systemenheder. Med taktimpulsen til tidspunktet 0 indtræffer en cyklusanfordring ZAO, med hvilken data EO, som skal indføres i lagerenheden, dvs. såkaldte indføringsdata med en adresse- og en ordinformation, tilbydes lageret. Indføringsudvælgelsen og selve indføringen omfatter to taktimpulser. Med taktimpulsen til tidspunktet 4 tildeles den egentlige lagercyklus ZO, med hvilken lageroperationen finder sted. Hertil kræves to taktimpulser. Til tidspunktet 6 begynder afgivelsesudvælgelsen, og til tidspunktet 8 overgives de afgivne date AO til transmissionsafviklingsstyreenheden. En efterfølgende cyklusanfordring kan imidlertid nu først finde sted efter ordafgivelsen WAO i transmissionsafviklingsstyreenheden. Da ordgivelsen omfatter to taktimpulser og i eksemplet i fig. 2 først er afsluttet til tidspunktet 14, kan den næste cyklusanfordring først optræde til dette tidspunkt. I denne forbindelse er det uden betydning, om den anden cyklusanfordring er en selvstændig anfordring (a) eller en af indholdet af den med den første cyklus ZO udlæste lagercelle afhængig cyklusanfordring (b). Med den anden cyklusanfordring ZA1 tilbydes igen indgangsdata El, hvorpå den næste cyklus Zl tildeles til tidspunktet 18. Af dette eksempel fremgår, at der mellem de to lagercykler opstår et tomrum på 5T. Årsagen til disse tomrums optræden ligger i, at transmissionsafviklingsstyreenheden må vente på den igangværende lagerordafgivelse for eventuelt at kunne stille cyklusanfordringer i umiddelbar tilknytning hertil. Selv om lageret selv er i stand til at modtage cyklusanfordringer med en afstand på mindst 27% vil cyklusanfordringerne således i virkeligheden optræde med en afstand på 57". Lagerets maksimale cyklusfrekvens udnyttes således kun 30%. I forbindelse med de realtidsfordringer, som stilles til et programstyret forbindelsesetableringsanlæg, repræsenterer dette en ulempe. Denne ulempe har fremfor alt betydning, når der af de med en forudgående cyklus udlæste lagerdata afledes på hinanden følgende cyklusanfordringer.

Ved opfindelsen tilsigtes det at undgå disse ulemper ved tilpasning af arbejdsmåden af tilslutningsenheden, navnlig transmis s ions afviklings s tyreenheden i 5 142635 tilslutningsenheden, til den centrale lagerenheds arbejdshastighed.

Ifølge opfindelsen opnås dette ved, at de indgangsdata, som med en fra transmissionsafviklingsstyreenheden i tilslutningsenheden afgivet cyklusanfordring tilbydes lagerenheden og indeholder en adresseangivelse for et lagerområde, endvidere som mærkedata når frem til et til transmissionsafviklingsstyreenheden knyttet cykluspufferlager, i hvilket de holdes mellemoplagrede indtil afgivelsen af de lagerdata, som med den tildelte cyklus udlæses fra det adresserede lagerområde, og Hamman med sisse lagerdata står til rådighed for en til transmissionsafviklingsstyreenheden knyttet vurderingskobling, og at den videre behandling af de ankommende informationer foretages i afhængighed af vurderingen af de afgivne lagerdata på en sådan måde, at informationerne enten overføres til en afgående tilslutning, eller der indledes mindst ét yderligere gennemløb, hvorhos de til udførelse af yderligere gennemløb nødvendige data mellemoplagres i et til transmissionsafviklingsstyreenheden knyttet sidecykluspufferlager indtil en med fornyet cyklusanfordering indledt overføring til et frit trin i cykluspufferlageret.

De i cykluspufferlageret indførte mærkedata kan f.eks. repræsentere adressen på en tilbringercelle, adressen på en celle i noteringsbloklageret eller i særnoteringsbloklageret eller adressen på en celle i kcmmandobloklageret. Over en fastadressegiver kan der desuden opnås direkte adgang til bestemte celler i kom-mandobloklageret, de såkaldte direkte kommandoceller. I alle disse tilfælde står de med en cyklusanfordring til lagerenheden tilbudte indgangsdata også til rådighed for cykluspufferlageret og mellemoplagres her indtil ordafgivelsen fra lagerenheden. Dette muliggør, som det forklares nærmere i det følgende, en cyklusdrift uden tomrum.

Gennem indførelsen af en central vurderingsoperation, for hvilken de fra lagerenheden afgivne data står til rådighed, er det muligt at fastlægge, at en første cyklus efterfølges af yderligere, såkaldte sidecykler, hvis data overføres blandt andet fra cykluspufferlageret til sidecykluspufferlageret. Da dette på sin side stiller cyklusanfordringer, er det muligt at give disse cyklusanfordringer en foreskreven prioritet. I denne forbindelse er det en fordel, at cyklusanfordringer, der frembringes til afvikling af sidecykler af 1. orden gives højere prioritet i forhold til cyklusanfordringer, der frembringes til afvikling af hovedcykler, som igen følges af sidecykler.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ikke kun begrænset til cyklusanfordringer, som udløses af polaritetsskift på ankommende tilslutninger, men kan med samme fordele anvendes, når der på ankommende kanaler, f.eks. ved synkrondrift, indtræffer informationer i form af 10-bit-mikrotelegrammer, som inden for forbindelsesetableringen overføres parallelt.

I det følgende gives en nærmere beskrivelse af enkeltheder ved opfindelsen under henvisning til tegningens fig. 3-6, hvor 142635 6 fig. 3 viser et blokdiagram til illustration af den principielle opbygning af et udførelseseksempel, fig. 4 et tidsdiagram for cyklusdrift uden tomrum, fig. 5 enkelte operationer, som afvikles i form af hovedcykler og heraf afledte sidecykler af 1. og 2. orden, og fig. 6 et tidsdiagram for lagercyklusdrift uden tomrum med illustration af visse væsentlige hoved- og sidecykler.

Blokdiagrammet i fig. 3 indeholder de til forståelse af opfindelsen nødvendige dele af transmissionsafviklingsstyreenheden UEAS i en tilslutningsenhed LE. De fra indgangskodeomsætterne ECW kommende informationer står til rådighed over datatilførselsindretninger DE. Disse informationer tilbydes en adresseudvælgelsesindretning AdAW, en ordudvælgelsesindretning WAW og en udvælgelsesindretning MTAW for mikrotelegrammer. Over et adresseafgivelsesregister AdAR og et ordafgivelsesregister WAR står disse informationer til rådighed for lagerenheden SP. Til fordeling af cyklusanfordringer findes en cyklusudvælgelsesstyreenhed ZAWS, som har adgang til en cyklusstyreenhed ZS, fra hvilken cyklusanfordrin-gerne når frem til lagerenheden SP. De fra lagerenheden afgivne lagerdata når frem til et ordtilførselsregister WER og står her til rådighed for en vurderingsindretning BW . og en dataafgivelsesindretning DA. Den sidstnævnte har adgang til udgangskodeomsætterne ACW, over hvilke de afgående tilslutninger kan nås. Transmissionsafviklingsstyreenheden UEAS indeholder endvidere en fast adressegiver FA, en tidsgiver UZG og tællere BBSZ, NBSZ og SNBSZ til adressering af kommandobloklageret, noteringsbloklageret og særnoteringsbloklageret. Det til optagelse af mærkedata K tilstedeværende cykluspufferlager er betegnet med ZP og det til optagelse af data for sidecykler bestemte sidecykluspufferlager er betegnet med NP, I udførelseseksemplet er cykluspufferlageret ZP udformet som tretrins- og sidecykluspufferlageret NP som firetrinspufferlager, hvor de enkelte trin er koblet i serie. Herved er det muligt at mellemoplagre data fra tre eller fire på hinanden følgende cykler. Ud over et seriekoblet trinarrangement er det inden for opfindelsens rammer også muligt at have andre former for trinarrangementer. Således kan cyklus- og/eller sidecykluspufferlageret også være parallelkoblet, idet der over en indgangsomskifter indføres data i et frit trin af de parallelle trin, og der over en udgangsomskifter udlæses data fra det som laveste trin fastlagte pufferlagertrin. Transmissionsafviklingsstyreenheden UEAS indeholder endvidere en operationsindgangsstyreenhed AbES og en operationsudgangsstyreenhed AbS, fra hvilken der ligeledes kan stilles cyklusanfordringer til gennemførelse af bestemte, gennem kommandoer Bfl-Bfn foranledigede operationer.

Ved den efterfølgende beskrivelse af virkemåden for udførelseseksemplet henvises samtidigt til fig. 4. Under antagelse af, at såvel cykluspufferlageret ZP som sidecykluspufferlageret NP er tomt ved optræden af en første cyklus- 7 142635 anfordring, ZAO i fig. 4, til tidspunktet 0, indskrives de over transmissionsafviklings s tyreenheden UEAS's udgang til lagerenheden tilbudte indgangsdata EG som mærkedata K i cykluspufferlageret ZP's laveste frie trin, dvs. trinnet ZPO. Denne operation er afsluttet til tidspunktet 4, således at der straks kan tages hensyn til en til dette tidspunkt afgivet cyklusanfordring, i eksemplet cyklusanfordringen ZA1. De med cyklusanfordringen ZA1 tilbudte indgangsdata El indføres nu som vist i fig. 4 som mærkedata K i cykluspufferlageret ZP's næste trin ZP1. De med en tredje, til tidspunktet 8 følgende cyklusanfordring ZA2 tilbudte indgangsdata E2 indføres som mærkedata K i cykluspufferlageret ZP's tredje trin ZP2.

Da den med den første cyklus ZO gennemførte lageroperation i mellemtiden er afsluttet med ordafgivelsen WAO, således at de tilsvarende, i cykluspufferlagerets første trin ZPO mellemoplagrede mærkedata ikke længere behøves, kan de i de følgende trin ZP1 og ZP2 stående mærkedata hver forskydes et trin. I fig.

4 finder denne forskydning til tidspunktet 13. Da cykluspufferlageret imidlertid samtidigt kun kan udføre én funktion, finder optagelsen af tilbudte mærkedata først sted efter forskydning af de mellemoplagrede rørkedata. 1 fig. 4 er dette angivet ved, at cykluspufferlageret ZP's sidste trin ZP2 til tidspunktet 13 tømmes (0 ZP2), medens de med en fjerde cyklusanfordring ZA3 tilbudte indgangsdata E3 først optages som mærkedata K i cykluslageret ZP's frigjorte trin ZP2 til tidspunktet 15. Denne operation gentages til stadighed, når de i det første trin ZPO indeholdte mærkedata efter en ordafgivelse ikke længere behøves. Herved kan der ganske vist opstå en tidsmæssig forskydning mellem tidspunktet for optræden af indgangsdata ved cykluspufferlageret ZP's indgang, og disse datas optagelse som mærkédata, men da størrelsen af denne forskydning til stadighed kun svarer til afstanden mellem to på hinanden følgende taktfaser, op- r står der herved ingen tomrum i cyklusdriften. Af fig. 4 fremgår endvidere, at cyklerne ZO, Zl, Z2 osv. følger umiddelbart efter hinanden, hvilket vil sige, at der sikres en lagercyklusdrift uden tomrum.

Det er allerede bemærket, at den videre behandling af en information er bestemt i afhængighed af de fra lagerenheden udlæste lagerdata, og at der til dette formål under visse omstændigheder må afvikles en følge af yderligere cykler. Det er i denne forbindelse hensigtsmæssigt at tale om hovedcykler og sidecykler af 1. og 2. orden. Som hovedcykler forstås herved alle cykler, son fra tilslutningssiden igangsættes af informationer, f.eks. polaritetsskift og mikrotelegrammer, fra informationskilder i transmissionsafviklingsstyreenheden, f.eks. tidsgivere, igangsættes ved bestemte tidsangivelser og fra lagersiden igangsættes af bestemte operationsanfordringer. Ved sidecykler af 1. orden forstås alle cykler, som afledes af data, der udlæses med en hovedcyklus. Som sidecykler af 2. orden forstås alle cykler, der afledes af sidecykler af 1. orden. En hovedcyklus finder f.eks.

8 U2635 sted, når der på en ankommende tilslutning indtræffer en information, f.eks. i form af et polaritetsskift. Ud fra de over datatilførselsindretningen DE afgivne angivelser til identifikation af den ankommende tilslutning dannes lageradressen i transmissionsafviklingsstyreenheden UEAS. Drejer det sig om en tilslutning, over hvilken der modtages informationer i form af polaritetsskift, indeholder lageradressen angivelser til identifikation af den ankommende tilslutning. Drejer det sig om en tilslutning, over hvilken der modtages informationer i.form af mikrotelegrammer, indeholder lageradressen angivelse om denne datastrøm. For disse angivelser anvendes i det følgende betegnelsen "internt ledningsnummer". Denne kompletteres altid med en blokbegyndelsesadresse, som angiver den aktuelle beliggenhed af det lagerområde i lagerenheden, der skal i funktion. Denne adresse står over adresseudvælgelses indretningen AdAW og adresseafgivelsesregisteret AdAR til rådighed for såvel lagerenheden SP som i form af mærkedata K cykluspufferlageret ZP. Samtidigt overgives cyklusanfordringen til lagerenheden over cyklusudvælgelsesstyreenheden ZAWS og cyklusstyreenheden ZS. Efter tildeling af lagercyklen udlæses fra transmissionsafviklingsstyreenheden den adresserede tilbringercelle i lagerenheden. De opnåede lagerdata står over ordtilførselsregisteret WER til rådighed for vurderingskoblingen BW. På grundlag af de for informationsbehandlingen bestemmende kriterier, der udgør en bestanddel af disse lagerdata, fastlægges, om informationen skal overgives til den ønskede, afgående tilslutning, eller om der kræves yderligere operationer og dermed sidecykler. En sidecyklus af 1. orden kræves f.eks., hvis den ankommende information på grundlag af de udlæste lagerdata konstateres at være opkalds- eller signaleringsinformation. I dette tilfælde indskrives informationen sammen med optrædelsestidspunktet, det interne ledningsnummer og informationsarten i en celle i noteringsbloklageret, hvis adresse angives af noteringsbloklagertælleren NBSZ i transmissionsafviklings styreenheden UEAS. Konstateres det i vurderingskoblingen BW, at en efterfølgende sidecyklus skal afvikles, optages de i cykluspufferlageret stående mærkedata i det laveste frie trin i sidecykluspufferlageret NP, som på sin side over cyklusudvælgelsesstyreenheden ZAWS og cyklusstyreenheden ZS retter en cyklusanfordring til lageret. De samtidigt med denne cyklusanfordring over transmissionsafvikl ingss tyreenhedens udgangsregistre AdAR og WAR til lagerenheden SP tilbudte indgangsdata står igen som mærkedata til rådighed for cykluspufferlageret ZP, hvor de mellemoplagres til afgivelse af de med den tildelte cyklus udlæste lagerdata.

På lignende måde som den beskrevne sidecyklus af 1. orden, med hvilken en ankommende information indføres i det såkaldte noteringsbloklager, afvikles også andre sidecykler af 1. orden. Som eksempel kan nævnes en sidecyklus, med hvilken der gennemføres en substitution. Også i dette tilfælde fastlægges i afhængighed af et kriterium, der som en del af de med en hovedcyklus udlæste lagerdata står 9 142635 til rådighed for vurderingskoblingen, at der 1 en anden cyklus, der så afvikles som sidecyklus af 1. orden, med den information, der er stillet til rådighed fra tilbringercellen, skal nås en substitutionsblok i lagerenheden. Mærkedata K fra cykluspufferlageret ZP og den fra lageret afgivne adresseinformation for substitutionsblokken indføres i sidecykluspufferlageret NP og stilles med en efterfølgende cyklusanfordring til rådighed for lagerenheden. Også indføring af en ankommende information i et særnoteringsbloklager finder sted på denne måde, altså med afvikling af en sidecyklus af 1. orden. I dette tilfælde stilles adressen til rådighed fra en særnoteringsb loktæl ler SNBSZ over adresseafgivelsesregisteret AdAR.

En af en sidecyklus af 1. orden afledt sidecyklus af 2. orden finder f.eks, sted, når det ved udlæsning af celleindholdet i en celle i noteringsbloklageret, hvortil der er opnået adgang med en sidecyklus af 1. orden, fastslås, at denne celle endnu ikke er bearbejdet (celleindhold t 0), I dette tilfælde ville en endnu ikke bearbejdet information i lagerenheden blive forstyrret ved overskrivning, således at den ville gå tabt. For at forhindre dette igangsættes med udgangspunkt i vurderingskoblingen BW, i hvilken det udlæste celleindhold står til rådighed, en af sidecyklen af 1. orden afledt yderligere cyklus, dvs. en sidecyklus af 2. orden. Samtidigt overføres over vurderingskoblingen BW en kommando til den centrale operationsudgangsstyreenhed AbS, Bf2 i fig. 3, med hvilken der stilles en cyklusanfordring til lagerenheden. Med cyklustildelingen afgives til lagerenheden en særlig operationsanfordring, som udlæses fra en ikke her vist programstyreenhed og fører til for tidlig færdigbearbejdning af noteringsbloklageret.

Den samme operation finder også sted, når det fastslås, at en celle i noteringsbloklageret vil blive overskrevet, også i dette tilfælde når en kommando, Bf3 i fig. 3, frem til operationsanfordringsstyreenheden AbS.

Antallet af mulige sidecykler af 1. og 2. orden er naturligvis ikke begrænset til de beskrevne eksempler. Sidecykler af 1. orden kan eksempelvis også afvikles til sletning af tilbringerceller, medens sidecykler af 2. orden eksempelvis også kan afvikles inden for rammerne af en substitution til udlæsning af efterfølgende substitutionsceller.

1 fig. 5 er de af en på en ankommende tilslutning modtaget information udløste hoved- og sidecykler, HZ og NZ, kombineret. Ved ankomsten af informationen (FL/MT) udløses som vist øverst i fig. 5 altid en hovedcyklus. Afhængigt af det udlæste indhold af tilbringercellen kan der afvikles en sidecyklus af 1. orden til dataindføring i noteringsbloklageret N eller særnoteringsbloklageret SN eller til en substitutionsoperation SU. Hvis der ved indføringen i noteringsbloklageret eller særnoteringsbloklageret overskrives en celle (+ 0), gennemføres en sidecyklus af 2. orden. 1 denne forbindelse betegner x den af noteringsblokeller særnoteringsbloktælleren NBSZ eller SNBSZ afgivne adresse på den pågældende celle.

U2635 ίο

Med sidecykler af 2. orden kan yderligere gennemføres operationer SS, som er nødvendige for substitutionsoperationen.

Til afvikling af cyklerne, uafhængigt af om der er tale om hovedcykler, sidecykler af 1. orden eller sidecykler af 2. orden, er det ligegyldigt, om de en cyklus anfordrende informationer optræder på tilslutningerne som polaritetsskift eller som mikrotelegrammer.

Ud over de af informationer på tilslutningerne igangsatte operationer tillader fremgangsmåden ifølge opfindelsen imidlertid også gennemførelse af gennem tidsangivelser eller kommandoord i anlægget udløste operationer og sikrer herigennem lagerdrift uden tomgang. Eksempelvis kan der således afvikles en hovedcyklus (UZ i fig. 5) af en tidsindføring i lagerenheden. Dette sker på den måde, at der ved en øjeblikkelig tidsændring i tidsgiveren UZG af denne rettes en cyklusanfordring til lagerenheden over cyklusudvælgelsesstyreenheden ZAWS og cyklusstyreenheden ZS. Samtidigt står informationen om tidsangivelsen til rådighed for lagerenheden over ordudvælgelsesindretningen WAW og ordudgangsregisteret WAR. I udførelseseksemplet i fig. 3 er kun vist én tidsgiver UZG. Det er imidlertid til enhver tid muligt at anvende flere tidsgivere og herigennem f.eks. opnå en grov og en fin tidsangivelse.

Efter optagelse af en tidsangivelse i lagerenheden afsøges som allerede nævnt kommandobioklageret. Igangsættelsen af en sådan afsøgningsoperation kan altid først ske efter en tidsændring; operationen afvikles imidlertid altid som en i forhold til tidsindføringen selvstændig operation. Dette har den fordel, at operationer til indføring af en tidsangivelse kan afvikles som hovedcykler, der med sikkerhed ikke efterfølges af sidecykler og således ikke kan føre til overfyldning af sidecykluspufferlageret, og hvis cyklusanfordringer derfor også kan behandles med højere prioritet. En hovedcyklus inden for en afsøgningsoperation kan derimod, som det vil fremgå af den følgende forklaring, følge efter sidecykler af 1. orden.

Hvis der f.eks. igangsættes en sådan afsøgningsoperation, udlæses alle celler i kommandobloklageret efter hinanden, til hvilket formål koramandobloklager-tælleren BBSZ i transmissionsafviklingsstyreenheden leverer lageradresserne, der som mærkedata K også indføres i cykluspufferlageret ZP. Udlæsningen af kommandobloklagerets celler finder sted med hovedcykler. Ved tidssammenligning af de over tidsgiveren indstillede tidsangivelser med de tidsangivelser, som ledsager en kommando, fastslås, om kommandoen skal udføres (positiv tidssammenligning), eller om udførelsen først skal ske til et senere tidspunkt (negativ tidssammenligning) . Ved positiv tidssammenligning udføres den i kommandobloklageret indeholdte kommando i overensstemmelse med bestemte kriterier, der repræsenterer en del af lagerets data, I tilslutning til en sådan, ved en positiv tidssammenligning udløst udlæsningsproces indledes en tidscyklus af 1. orden, med hvilken kommando- 11 142635 blokcellen slettes. De tilsvarende data for sidecyklen overføres fra cykluspufferlageret ZP til s idecykluspufferlageret NP, der på den beskrevne måde stiller en cyklusanfordring for den sidecyklus, der afvikles. Også indføringen af den udlæste kommando i noteringsbloklageret, f.eks. som såkaldt vækkenotering for sendeeller modtageretningen, finder sted inden for rammerne af en sidecyklus af 1. orden. Denne kan, hvis en endnu ikke bearbejdet notering i noteringsbloklageret herved ville blive overskrevet, hvilket som nævnt konstateres i vurderingskablingen BW, efterfølges af en sidecyklus af 2. orden, med hvilken der indledes en anfordring til for tidlig færdigbearbejdning af noteringsbloklageret. I fig. 5 er de ved udlæsning af kommandobloklageret optrædende cyklusfølger kombineret. Med en hovedcyklus Bx, hvor x repræsenterer den af kommandobloklagertælleren BBSZ afgivne adresse på kommandobloklagercellen, udlæses denne celle, og ved positiv tidssammenligning (ZV+) udføres kommandoen, f.eks. overføring af et polaritetsskift til en bestemt afgående tilslutning. 1. Ordenssidecykler LOB (sletning af kommandocelle) og WEB (alarmindføring) afvikles ved positiv tidssammenligning, hvorved kommandobloklagercellen slettes gennem tidscyklen LOB, og kommandoblok-lagercellens indhold gennem tidscyklen WEB indføres i noteringsbloklageret som alarmnotering. I tilslutning til indføringen i noteringsbloklageret vil der, hvis en celle i dette ville blive overskrevet, blive afviklet en 2. ordenstidscyklus UNx, hvor x repræsenterer den af noteringsbloklagertælleren NBSZ afgivne adresse på den overskrevne celle i noteringsbloklageret. Som yderligere tidscyklus af 1. orden er i fig. 5 også vist tiiscyklen NAB, der igangsættes, når der i kommandobloklageret læses en såkaldt slutmarkering, der betyder, at kommandoblok-lageret er fuldstændigt afsøgt.

Det er allerede nævnt, at der med udgangspunkt i lageret SF i bestemte tilfælde afgives operationsanfordringer, gennem hvilke transmissionsafviklingsstyreenheden UEAS foranlediges til udlæsning af bestemte, fastadresserede celler i lagerenheden, de såkaldte direkte kommandoceller. Også de hermed sammenhængende cykler afvikles ifølge opfindelsen som hovedcykler og heraf afledede sidecykler af 1. eller 2. orden under medvirkning af cykluspufferlageret, sidecykluspuffer-lageret og vurderingskoblingen samt operationsindgangsstyreenheden AbES. I operationsindgangsstyreenheden AbES konstateres en fra lagerenheden udgående anfordring til bearbejdning af en direkte kommandocelle i lagerenheden og overføres til operationsanfordringsstyreenheden som kommando, f.eks. som kommandoen -Bf4 i fig. 3. Da der ved direktekommandoceller er tale om fastadresserede celler, foranlediges fastadressegiveren FA over operationsanfordringsstyreenheden AbS til samtidigt med cyklusanfordringen at overføre adressen på direktekommandocellen til lagerenheden, hvilken adresse også står til rådighed for cykluspufferlageret som mærkedata. Med udlæsningen af direktekommandocellen, hvis lagerdata over ordindgangsregisteret WER når frem til transmissionsafviklingsstyreenheden, udføres 142635 12 de pågældende kommandoer, f.eks. udsendelse af et polaritetsskift på en bestemt afgående tilslutning. Denne operation afvikles som vist i fig. 5 altid som en hovedcyklus DZ. Med denne hovedcyklus slettes såvel direktekommandocellens indhold som den anfordring, der har udløst udlæseoperationen. Indføringen af det fra direktekommandocellen udlæste kommandoord i noteringsbloklageret finder sted inden for rammerne af en sidecyklus af 1. orden. I fig. 5 er denne operation betegnet med WED. I tilslutning hertil indledes, hvis der ved indskrivningen i noterings— bloklageret overskrives en celle i dette, igen den førnævnte operation UNx som sidecyklus af 2. orden. Der kan også med henblik på de af direktekommandocellen udlæste lagerdata afvikles yderligere sidecykler af 1. orden ud over den beskrevne sidecyklus af 1. orden.

Som eksempel henvises her til sidecykler, med hvilke bestemte informationer som f.eks. stillingen af et internt register (operationen VAD i fig. 5) eller et fejlord (operationen FWD i fig. 5) indskrives i en lagercelle.

I fig. 6 er vist et diagram for cyklusdrift uden tomrum under udnyttelse af de af hovedcykler afledte sidecykler af 1. og 2. orden. De med en cyklusanfordring ZA tilbudte indgangsdata er betegnet med E, de tildelte cykler med Z og de afgivne lagerdata med WA. Hver af disse betegnelser efterfølges af et tal til angivelse af den tidsmæssige rækkefølge. Optages mærkedata K i cykluspufferlageret, er på det pågældende sted angivet det tilhørende trin i cykluspufferlageret. Konstateres det på grundlag af ordafgivelsen, at en sidecyklus skal • finde sted, er dette i fig. 6 angivet ved, at der på det pågældende sted findes en angivelse af det tilhørende trin i sidecykluspufferlageret. De lodret forløbende punkterede og stiplede linier antyder, at der til de pågældende tidspunkter sker en forskydning i henholdsvis cykluspufferlageret ZP og sidecykluspufferlageret NP. Ved den nederste ende af disse linier er de mulige forskydninger angivet.

De forskydninger, som ikke finder sted til et bestemt tidspunkt er angivet i parentes.

Under den forudsætning, at hverken cykluspufferlageret ZP eller sidecykluspufferlageret NP er belagt til tidspunktet 0, optages de med cyklusan-fordringen ZAO tilbudte indgangsdata EO i cykluspufferlagerets første trin ZPO. De til den anden cyklusanfordring ZA1 hørende indgangsdata El indføres da i cykluspufferlagerets anden trin ZP1, og de med den tredje cyklusanfordring ZA2 tilbudte indgangsdata E2 indføres i cykluspufferlageret ZP's tredje trin ZP2. Umiddelbart efter ordafgivelsen WAO kan der foregå en forskydning i cykluspufferlageret. Herved forskydes de i det andet trin indeholdte mærkedata til det første trin (ZP1-»ZP0), og de i det tredje trin indeholdte mærkedata forskydes til det andet trin (ΖΡ2-»·ΖΡ1). I det således frigjorte tredje trin ZP2 indføres et 0 (0 —^ ZP2). Således kan de med den fjerde cyklusanfordring ZA3 tilbudte indgangsdata E3 én taktfase senere indføres i cykluspufferlagerets sidste 13 U2635 trin ZP2. Konstateres det på grundlag af ordafgivelsen WAO, at en sidecyklus skal finde sted, sker dataindføringen i sidecykluspufferlagerets første trin NPO. Den samme operation foretages på grundlag af ordafgivelsen WA1. I dette tilfælde sker dataindføringen i sidecykluspufferlagerets næste frie trin NPI, Efter ordafgivelsen WA1 sker igen en forskydning af mærkedata i cykluspufferlageret, således at de med den fra sidecykluspufferlageret udgående cyklusanfordring ZA4 tilbudte indgangsdata E4 kan overføres som mærkedata til cykluspufferlagerets sidste trin ZP2. Der er nu ikke længere behov for de i sidecykluspufferlagerets første trin NPO oplagrede data, således at der også her sker en forskydning.

I dette tilfælde forskydes alene de i det andet trin NPI raellemoplagrede informationer til det første trin NPO (NPI—»NPO). Med ordafgivelsen WA2, på grundlag af hvilken der ligeledes konstateres en sidecyklusafvikling, sker dataindføringen i sidecykluspufferlagerets laveste frie trin, dvs. det andet trin NPI.

Med frigørelsen af cykluspufferlagerets første trin ZPO gentages den beskrevne forskydningsoperation, således at de fra s idecykluspufferlageret udgående cyklusanfordringer ZA5, ZA6 og ZA7, der skal afvikles som sidecykler af 1. orden, kan bearbejdes efter hinanden. De tilbudte indgangsdata E5, E6 og E7 indføres i cykluspufferlageret ZP's sidste trin ZP2 ved frigørelse af dette. Indtil optagelsen af de gennem cyklusanfordringen ZA7 tilbudte indgangsdata E7 fastholdes de tilsvarende informationer i sidecykluspufferlageret og nærmere bestemt i det første trin NPO. Først til dette tidspunkt foregår den næste forskydning i sidecykluspufferlageret (NPI—> NPO; NP2-»NP1). Herefter står de i sidecykluspufferlageret ved ordafgivelsen WA2 overtagne data til rådighed i det første trin NPO. Den til gennemførelse af denne sidecyklus nødvendige cyklusanfordring ZA8 medfører på den beskrevne måde, at de tilsvarende indgangsdata E8 med frigørelsen af trinnet ZP2, i hvilket der ved den sidste forskydning i cykluspufferlageret er indført et 0, indføres. Efter at disse indgangsdata E8 er tilbudt, foregår igen en forskydning (NPl—> NPO) i sidecykluspufferlageret. De i sidecykluspufferlageret på grundlag af ordtilførslen WA3 optagne data står nu til rådighed i sidecykluspufferlagerets første trin NPO og fører til udsendelse af en cyklusanfordring ZA9. De herved tilbudte indgangsdata optages som mærkedata i cykluspufferlageret og videreforskydes et trin for hver forskydningsoperation. Under antagelse af, at ud af ordafgivelserne WA4-WA9 udløser alene de med ordafgivelsen WA7 afgivne lagerdata en yderligere sidecyklus, kan der nu indføres en, f.eks. samtidigt med cyklusanfordringen ZA5 optrædende cyklusanfordring ZA10. Den af ordafgivelsen WA7 afledede sidecyklus, der er at betragte som en sidecyklus af 2. orden, medfører, at de med cyklusanfordringen ZA11 tilbudte indgangsdata Eli på den beskrevne måde når frem til cykluspufferlagerets sidste trin ZP2.

Da der i tilfælde af, at der af en hovedcyklus må afledes flere sidecykler 14 142635 af 1. orden, skal optages data vedrørende alle disse cykler i sidecykluspuffer-lageret, kræves det, at disse sidecykler anfordres og tildeles i rækkefølge. I eksemplet i fig. 6 fremgår dette af den successive, tomgangsfrie tildeling på grundlag af cyklusanfordringerne ZA5, ZA6 og ZA7. Af denne grund er der til de enkelte cyklusanfordringer knyttet en bestemt prioritet, som konstateres og vurderes i cyklusudvælgelsesstyreenheden. Eksempelvis må den samtidigt med cyklus-anfordringen ZA5 indtræffende cyklusanfordring ZA10 i det mindste vente, indtil sidecyklerne ZA5, ZA6 og ZA7 er afviklet. Der kan også som antydet i fig.

6 forekomme endnu en kort forsinkelse indtil færdiggørelsen af disse cyklusanfordringer. Principielt besidder cyklusanfordringer for sidecykler en meget høj prioritet og fortrænger i cyklusudvælgelsesstyreenheden sådanne hovedcykler, som på deres side kan medføre yderligere sidecykler. Kun hovedcykler, som ikke kan følges af sidecykler, f.eks. de tidligere nævnte cykler til indføring af tidsangivelser kan besidde en højere prioritet end sidecyklerne. For trods denne indgriben af hovedcykler med højere prioritet at undgå overfyldning af sidecykluspufferlageret er det en fordel at opbygge dette lager med flere, f.eks. fire trin.

Med henvisning til fig. 6 er beskrevet, at der af en hovedcyklus kan afledes tre sidecykler af 1. orden, og at de til disse sidecykler hørende data i fællesskab kan mellemoplagres i ét trin af sidecykluspufferlageret. Det centrale, for hver sidecykluspufferlagertrin tilstedeværende register må i dette tilfælde for hver sidecyklus indeholde en sidecykluskode, det interne ledningsnummer, en ordinformation, f.eks. information om polariteten og en lageradresse. Som hovedregel er af disse data alene sidecykluskoden altid forskellig. De øvrige data er altid de samme. Der vælges derfor med fordel en variabel sekscifret sidecykluskode, der styres ved en tælleoperation i en tocifret tæller og i rækkefølge indstiller kombinationerne for de enkelte sidecykler. Den tocifrede tællers tællerstilling fastlægges af transmissions afviklings styreenheden ved sidecyklusoptagelsen og formindskes efter udførelse af hver sidecyklus med 1 indtil angivelse af tællerstillingen 00 ved sidecyklusseriens afslutning.

Claims (9)

15 142635

1. Fremgangsmåde til cyklusvis overføring af data i programstyrede databehandlingsanlæg, navnlig programstyrede forbindelsesetableringsanlæg, mellem en tilslutningsenhed, hvortil der er sluttet ankommende og afgående ledninger, og mindst én central lagerenhed over en i tilslutningsenheden anbragt transmissionsafviklings s tyreenhed, hvor den centrale lagerenhed indeholder et første lagerområde med tilbringerceller, der er fast tilknyttet de ankommende ledninger og indeholder kriterier for behandling af ankommende informationer, et andet lagerområde til optagelse af data, som skal indskrives på grundlag af vurderingen af indholdet af en tilbringercelle, et tredje lagerområde til optagelse af for tilslutningsenheden bestemte kommandoer, som er dannet ved programstyret bearbejdning af disse indskrevne data i en programstyreenhed, og et fjerde lagerområde med substitutionsceller, hvilke lagerområder hver for sig er adresserbare ved hjælp af områdebegyndelsesadresser, kendetegnet ved, at de indgangsdata (E), som med en fra transmissionsafviklingsstyreenheden (UEAS) i tilslutningsenheden (LE) afgivet cyklusanfordring tilbydes lagerenheden (SP) og indeholder en adresseangivelse for et lagerområde, endvidere som mærkedata (K) når frem til et til transmissionsafviklingsstyreenheden (UEAS) knyttet cykluspufferlager (ZP), i hvilket de holdes mellem-oplagrede indtil afgivelsen af de lagerdata (WA), sod aed den tildelte cyklus udlæses fra det adresserede lagerområde, og sammen med disse lagerdata står til rådighed for en til transmissionsafviklingsstyreenheden (UEAS) knyttet vurderingskobling (BW), og at den videre behandling af de ankommende informationer foretages i afhængighed af vurderingen af de afgivne lagerdata på en sådan måde, at informationerne enten overføres til en afgående tilslutning, eller der indledes mindst ét yderligere gennemløb, hvorhos de til udførelse af yderligere gennemløb nødvendige data mellemoplagres i et til transmiesionsafviklingsstyreenheden (UEAS) knyttet sidecykluspufferlager (NP) indtil en med fornyet cyklusanfordring indledt overføring til et frit trin i cykluspufferlageret (ZP).

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der som cykluspufferlager (ZP) og sidecykluspufferlager anvendes et flertrins-pufferlager, f.eks. et af tre eller fire serie- eller parallelkoblede trin bestående cykluseller sidecykluspufferlager, i hvis laveste frie trin de til indføring i cykluseller sidecykluspufferlageret bestemte data indføres, hvilke data i takt med behandlingen forskydes i retning mod cyklus- eller sidecykluspufferlagerets laveste trin (ZPO, NPO), og at de i cyklus- eller sidecykluspufferlagerets laveste trin (ZPO, NPO) indeholdte data står til rådighed for den efterfølgende behandling.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de over ankommende tilslutninger asynkront eller synkront modtagne og til frembringelse af cyklusanfordringer førende informationer udgøres af polaritetsskift eller mikro- 16 142635 telegrammer, at i tilfælde af cyklusatifordringer, som udløses af ankommende mikro-telegrammer, dannes adressedelen af de for tilbringercellerne bestemte indgangsdata af en information til identifikation af datakanalen, og at i tilfælde af cyklusanfordringer, som udløses af ankommende polaritetsskift, dannes adressedelen for indgangsdata af et internt ledningsnummer til identifikation af den ankommende tilslutning, i begge tilfælde sammen med en blokbegyndelsesadresse.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at adressedelen af de for det som kommando—, noterings- eller særnoteringsbloklager tilstedeværende lagerområde bestemte indgangsdata (E) dannes ud fra stillingen af en adressetæller (BBSZ, NBSZ, SNBSZ) og i hvert tilfælde en blokbegyndelsesadresse.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at de fra ankommende tilslutninger, fra i transmissionsafviklingsstyreenheden (UEAS) tilstedeværende informationskilder (UZG) og fra lagerenheden (SP) udgående cyklusanfordringer fører til afvikling af hovedcykler, de fra disse afledte cyklusanfordringer til afvikling af sidecykler af 1. orden og de herfra afledte cyklusanfordringer til afvikling af sidecykler af 2. orden, og at de til afvikling af sidecykler af 1. orden dannede cyklusanfordringer har en højere prioritet i forhold til de til afvikling af hovedcykler, der fører til yderligere sidecykler, dannede cyklus anfordringer.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1-5, kendetegnet ved, at ved konstatering af mindst én umiddelbart efter en hovedcyklus følgende sidecyklus når ud over mærkedata (K) også antallet af sidecykler og disses art frem til et frit trin i sidecykluspufferlageret (NP).

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at informationerne om på hinanden følgende sidecykler i sidecykluspufferlageret dannes i form af en, fortrinsvis sekscifret, sidecykluskode og oplagres i et for hvert trin tilstedeværende register, hvorhos sidecykluskodens tællerstilling ved sidecyklusoverføringen i afhængighed af udførelsen af en sidecyklus formindskes med 1.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 1-7, kendetegnet ved, at med den hovedcyklus (FL, MT i fig. 5), som tildeles ved en fra en ankommende tilslutning udgående cyklusanfordring, afgives tilbringercelleindholdet, og at såvel en operation til informationsindføring i noteringsbloklageret eller særnoteringsbloklageret under samtidig registrering af tidspunktet for informationens optræden på grundlag af vurderingen af tilbringercelleindholdet, der skal bringes til udførelse, som et substitutionsforløb (SU i fig. 5) udføres som en sidecyklus af 1. orden.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 8, kendetegnet ved, at der i vurderingskoblingen (BW) ved udførelse af en sidecyklus af 1. orden, ved hvilken en indføring i noteringsbloklageret eller særnoteringsbloklageret (N, SN) finder sted, foretages en vurdering af det gamle indhold i den pågældende lagercelle, og at der, hvis den pågældende lagercelle ikke er tom (# 0), afvikles en sidecyklus