DK142309B - Fremgangsmåde til indpakning af en genstand og apparat til brug ved udøvelse af fremgangsmåden. - Google Patents

Description

142309

Opfindelsen angår en fremgangsmåde tiJ indpakning af en genstand, ved hvilken der fremføres to lag formstofindpakningsfilm tæt side om side langs liniestillede bevægelsesbaner i samme retning, og hvor en forseglings- og overskæringsstation betjenes til tilvejebringelse af sammensvejsning af de to filmlag langs tværgående striber, som har indbyrdes afstand i fremføringsretningen, og til overskæring af filmlagene langs tværgående snitlinier inden for bredden af hver stribe, således at der fremstilles et fladt rør af film, som er adskilt fra et forudgående lignende rør og fra den film, som fremføres til rørfremstillingsstedet, og hvor en åbnemekanisme indsættes mellem filmlagene, og åbnemekanismen udvides til åbning af det flade rør efter fraskilielse fra filmmaterialet, og hvorefter der indføres en genstand, som skal indpakkes i røret gennem dettes ene ende.

Der kendes en fremgangsmåde af denne art fra beskrivelsen til USA-patent nr. 3.371.461. Ved denne kendte fremgangsmåde tilvejebringes de to lag formstofindpakningsfilm, ved at en enkelt formstof-indpakningsfilmbane foldes langs sin midterlinie, og åbnemekanismen indsættes mellem de derved dannede to filmfag, idet en række åbnemekanismer cirkuleres ad en stort set rektangulær bane, hvis ene langside forløber langs med den foldede filmbane. Åbnemekanismerne indføres herved mellem filmlagene, ved at åbnemekanismerne foretager en drejning pi 90°. Dette er ensbetydende med, at åbnemekanismerne i-følge den kendte teknik har både langsgående og tværgående bevægelses komposanter ved det sted, hvor de træder ind mellem de to filmlag.

Ifølge denne kendte teknik udgøres åbnemekanismerne endvidere af tragte, og disse indføres i den foldede eller trugformede bane, før denne forsegles i tværretningen.

Fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse er ejendommelig ved, at de to filmlag bevæges mod hinanden fra adskifte tilførselsorganer, som er anbragt ved modstående sider af de liniestif-lede bevægelsesbaner gennem forseglings- og overskæringsstationen, og derefter bevæges fremefter med deres flader liggende tæt mod hinanden gennem forseglings- og overskæringsstationen, hvorhos åbnemekanismens åbneorganer anbringes Inde mellem de to filmlag, medens filmlagene er i indbyrdes afstand, inden de passerer gennem forseglings- og overskæringsstationen, og efter dette sted fremføres i samme retning som de to filmlag, idet de to filmlag bevæges mod hinanden, således at åbnemekanismens åbneorganer bevæges i fremføringsretningen mellem de to filmlag uden nogen tværgående bevægelseskomposant 142309 2 i forhold til filmlagene. Herved sikres det, at de to filmlag ikke bringes i ulave som følge af ibneorganernes indføring mellem lagene, idet åbneorganerne anbringes mellem disse, medens disse endnu har forholdsvis stor afstand fra hinanden. Dette har navnlig stor betydning, såfremt der som filmmateriale anvendes krympeligt filmmateriale, idet dette sædvanligvis er forholdsvis tyndt. Hertil kommer yderligere at der ifølge den foreliggende opfindelse undgås enhver form for plovarrangement til foldning af en enkelt formstofindpakningsfilmbane, således som det er nødvendigt ifølge den fremgangsmåde, som kendes fra beskrivelsen til USA-patent nr. 3.371.461. -Undgåelsen af plovarrangementer har betydning derved, at krympelig formstoffilm meget let bringes i ulave, såfremt sådant filmmateriale skal passere sådanne plovarrangementer.

Dette skyldes, at krympeligt filmmateriale har udpræget tendens til let at blive forvredet eller bragt i ulave. Såfremt der sker forstyrrelser af filmmaterialet ved åbnemekanismens anbringelse, vil dette sandsynligvis medføre en forringet eller en eventuelt helt ubrugelig indpakning af de pågældende genstande. Ved at der således ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse undgås forstyrrelse af film-materialet, opnås det, at apparater, som arbejder efter fremgangsmåden ifølge opfindelsen, kan arbejde med store hastigheder og hyppigt uden overvågning.

Opfindelsen angår også et apparat til brug ved udøvelse af fremgangsmåden med organer til understøtning og fremføring af to lag formstofindpakningsfilm tæt ved siden af hinanden og langs liniestillede bevægelsesbaner og i samme retning, en forseglings- og overskæringsstation til tilvejebringelse af forsegling mellem de to filmlag langs tværgående striber, som har afstand fra hinanden i fremføringsretningen og til skæring langs tværgående snitlinier, som ligger inden for bredden af hver stribe, således at der fremstilles et fladt filmrør, som er løsgjort fra et forudgående lignende rør og fra det filmmateriale, som fremføres til den nævnte station, samt en åbnemekanisme med åbneorganer til filmrøret og med en mekanisme til styring af virkemåden af åbnemekanismen, hvilken styremekanisme er indrettet til at kunne indsætte åbnemekanismen mellem de to filmlag og derefter udvide åbnemekanismen til åbning af det flade rør efter afskæring af filmen samt en skubber tif skubning af en genstand, som skal indpakkes, ind i det åbne rør. ifølge opfindelsen er apparatet ejendommeligt ved, at styremekanismen til styring af virkemåden af ibnemekanismen er indrettet til at kunne anbringe åbneorganerne inde mellem de to filmlag 3 142309 på et sted, hvor filmlagene er i indbyrdes afstand, inden de passerer gennem forseglings- og overskæringsstationen, før filmlagene bringes sammen, og derefter til at fremføre åbnemekanismen i fremførings retningen mellem de to filmlag gennem forseglings- og overskæringsstationen uden nogen tværgående bevægelseskomposant af åbnemekanismen i forhold til filmlagene.

Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under henvisning til tegningen , hvor fig. 1 viser et perspektivisk billede af den generelle indretning af en udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen, fig. 2 et skematisk billede af et transportarrangement til det viste apparat, fig. 3 et skematisk planbillede af apparatet, som viser rør, der dannes af apparatet, fig. 4 et perspektivisk billede af en filmtilførselstransportør, som indgår i transportarrangementet i fig. 2, fig. 5 et detaljeret endebillede, delvis i snit og i større målestok, som viser en del af filmtilførselstransportøren, fig. 6 et planbillede af filmtilførselstransportøren, hvilket viser dannelsen af rør derpå, fig. 7 et perspektivisk billede af en forseg lerhovedsbetjeningsmekanisme, fig. 8 et perspektivisk billede i større målestok af en del af forseglerhovedbetjeningsmekanismen i fig. 7, fig. 9 et perspektivisk billede af en bæreskinne, hvoraf en del også er vist i fig. 7, fig. 10 et sidebillede i større målestok af en knipsemekanisme som vist i fig. 9, fig. 11 et detaljeret perspektivisk billede af en del af en indikator, fig. 12 et billede set forfra, delvis i snit, af et forsegler-hoved, fig. 13 et snit langs linien XIII-X111 i fig. 12, hvilket viser forseglerhovedet i detaljer, fig. 14 et snit langs linien XIV-XIV i fig. 7 af en anden del af forseglerhovedbetjeningsmekanismen, fig. 15 et endebillede af en medbringer vist i en tilbage- 142309 4 trukket stilling, fig. 16 et billede set i pilen XVI's retning i fig. 15, fig, 17 et snit langs linien XVII-XVII i fig. 15, fig. 18 et snit langs linien XVI11-XV11 i i fig. 15, fig. 19 et billede svarende til fig. 15, men med medbrin geren delvis fremskudt, fig. 20 et billede svarende til fig. 15, men med medbrin geren helt fremskudt og en åbningsmekanisme aktiveret, fig. 21 et detaljeret planbillede af en ende af den i fig.

15 viste medbringer, fig. 22 et billede set i pilen XXIl's retning i fig. 20 af åbnemekanismen i en operativ stilling, fig. 23 et detaljeret billede af en betjeningsmekanisme til åbnemekanismen, fig. 24 et skematisk planbillede af en produkttilførsels ramme, fig. 25 et til fig. 17 svarende billede, men af en skubbemekanisme, fig. 26 et planbillede af den i fig. 25 viste mekanisme, fig. 27 et planbiilede af et skubbeknastarrangement, fig. 28 et perspektivisk billede af stillingen efter dannelsen af et filmrør med en åbnemekanisme i den lukkede stilling, fig, 29 et perspektivisk billede af et rørs stilling efter betjening af åbnemekanismen, og fig. 30 et perspektivisk billede af en anden udførelsesform for en røråbnemekanisme.

Formålet med apparatet er at indpakke genstande af regulær prismatisk form, og i dette særlige tilfælde skal apparatet indpakke ta-petruiler, som udgør et problem derved, at de er lange, relativt smalle genstande. Rullerne skal indpakkes helt i en varmekrympelig formstof-indpakningsfilm, såsom polyvinylchlorid, klar til at blive sendt gennem en krympezone, hvori varme tilføres for at tætne filmen omkring papirrullen.

Apparatet har et antal stationer, ved hvilke en række indpakningsoperationer udføres. I dette særlige apparat er stationerne anbragt langs en vandret bane gennem apparatet (banen er angivet med linien 10,10 i fig. 2), men det vil forstås, at dette er en bekvemmelig- 5 142309 hedssag, og apparatet kunne indrettes med en ikke vandret bane.

Ved apparatets indføringsende (vist til venstre i fig. 1-3) er der anbragt en filmtilførselsstation 12. Filmtilførslen vil senere blive beskrevet i detaljer, men det skal nævnes, at der er anbragt lodrette, i indbyrdes afstand anbragte stativer til ruller 14 og 16 med var-mekrympelige formstofilm, en over en under den vandrette bane 10.

Apparatet er indrettet til at bringe de to film sammen og at fremstille et antal separate emballager deraf, som det vil blive beskrevet, men det skal her nævnes, at filmene bevæges over tre efter hinanden anbragte transportører, nemlig en filmtilførselstransportør 18, en indpakketransportør 20 og en krympetunneltransportør 22. Sidstnævnte går gennem en krympetunnel 24 ved apparatets udløbsende, hvilken tunnel er et kendt apparat, hvori varme tilføres filmmaterialet for at krympe dette tæt omkring den genstand, der skal indpakkes.

Filmmaterialets hovedbane gennem apparatet set i et pianbil-lede er angivet med en stregpriklinie 26, 30, 32 og 34 i fig. 3. Fra rullerne 14 og 16 bevæges filmen langs banen 26 vinkelret mod den langsgående hovedbane gennem apparatet, drejes derpå 90°, hvorpå de bevæges langs banen 30, der er parallel med den langsgående hovedbane, og de forlader apparatet langs banen 34, som er parallel med hovedbanen. Det skal bemærkes, at banerne 30 og 34 er forskudt fra hinanden, og der er en kort skråtliggende bane 32 mellem dem.

Foran de tre transportører 18, 20 og 22 er der anbragt en produkttransportør 36, og det vil ses, at dele af denne transportør forløber langs med dele af alle de tre filmtransportører. Produkttransportøren 36 har et antal medbringere 38, som senere vil blive beskrevet i detaljer. Det skal imidlertid anføres, at medbringerne 38 ikke følger en retliniet bane som vist i planbillede (fig. 3), men følger en bane angivet ved 40, 42, 44, 46, 48 og 50. Under den del af medbringereyk-len, der er vist med linien 40, bevæges medbringerne med en sammensat bevægelse i den langsgående hovedfremføringsretning og også bagud mod filmbanen.

Langs banen 42 bevæges medbringerne 38 parallelt med hinanden, og derpå bevæges de i en sammensat trinformet bevægelse, der er angivet med linierne 44, 46 og 48 fremad, bort fra filmbanen og derpå langs banen 50 parallelt med den langsgående hovedfremføringsretning.

Fra banen 50 returnerer medbringerne 38 langs transportøren 36*s ne-derste løb. Indpakningen udføres ved samvirkning mellem de genstande, der hviler på produkttransportøren 36 og filmmaterialet, som bevæ- 142309 6 ges langs med transportørerne 18, 10 og 22.

Bagved filmtilførselstransportøren 18 er der anbragt et hus 54 til en hoveddrivmekanisme (ikke vist) for apparatet. Denne drivmekanisme har en elektrisk motor og en passende tandhjulsudveksling.

Der er også anbragt et kontrolpanel 55, som er forbundet med huset 54 gennem en kanal 57.

Filmtilførselsstationen 12 er af kendt art og behøver derfor ikke at blive beskrevet særlig grundigt. Den er konstrueret til understøtning af de to filmruller 14 og 16 ved siden af apparatet (se navnlig fig. 1) for således at holde apparatets totale længde si kort som muligt. Rullernes akser er derfor parallelle med hovedfremføringsretningen gennem apparatet. Rullerne understøttes på et stationært stativ 52, der kan udgøre en del af apparatets generelle stativ (som vist i fig. 1), eller det kan være en fritstående enhed, som blot er anbragt tæt op ad huset 54.

En arm 56 strækker sig fremad fra huset 54, og ved dens yderste ende tilvejebringer den en understøtning for den ene ende af en cylindrisk stang 58, hvis anden ende understøttes i en lap 60 på stativet 52. Stangen 58 ligger på skrå under 45° med filmrullernes akser og filmaterialets hovedbane gennem apparatet, som det fremgår af planbilledet. Denne stang udgør et organ, hvormed filmens bevægelsesretning kan ændres 90°. Stangen 58 har en stilling, hvori den kan modtage filmen fra den øverste rulle 14, og der er en tilsvarende stang 62 til filmen fra den nederste rulle 16, hvilken stang 62 er understøttet ved den ene ende i en lab 64 og ved dens anden ende af en arm (ikke synlig i fig. 1), der svarer til armen 56.

I filmtilførselsstationen 12 er der anbragt to sæt filmstrækkeruller, et sæt for hver filmrulle. Det øverste sæt omfatter tre parallelle ruller 66, 68 og 70, der hver især strækker sig på tværs af filmens bane fra rullen 14 til stangen 58, og disse ruller er lejrede således, at de er i stand til at dreje omkring deres respektive længdeakser. Det øverste sæt omfatter også to ruller 72 og 74, som er monteret parallelt med rullerne 66, 68 og 70 anbragt ud for mellemrummene derimellem.

Hver rulle 72 og 74 kan frit dreje omkring sin egen længdeakse, og ydermere kan dens aksel frit hæves og sænkes i tilsvarende lodrette slidser 76 (hvoraf to kan ses i fig. 1), der er udformede i stativet 52 og i huset 54.

Filmen 80 fra den øverste filmrulle 14 bevæges i en bugtet bane over rullen 66 under rullen 72 og over rullen 68, under rullen 7 142309 74 og over rullen 70 til stangen 58. Nar filmen 80 drejer ned under stangen 58, bevæges den videre i en med linien 30 i fig. 3 vist retning på langs af apparatet.

Rullerne 72's og 74's vægt bæres af filmen 80, og følgelig strækker disse ruller filmen. Filmens bugtede forløb tilvejebringer også et filmreservoir, som allerede er trukket af filmrullen 14. Hvis apparatet kræver film hurtigere, end den bekvemt kan trækkes af filmrullen, trækkes den ekstra film fra reservoiret, rullerne 72 og 74 hæves for at afkorte vejen gennem reservoiret. Hvis derimod apparatets filmbehov er mindre end tilførselshastigheden fra filmrullen, sænkes rullerne 72 og 74, og filmreservoirets længde forøges.

Det nederste sæt strækkeruller omfatter tre stationære ruller 82, 84 og 86 samt to lodret bevægelige ruller 88 og 90 i et arrangement, der er en gentagelse af de øverste strækkeruller. Filmen 92 fra den nederste filmrulle 16 går gennem det af rullerne 82, 88, 84, 90 og 86 tilvejebragte reservoir og derpå under en ekstra styrerulle 93, før den drejer ned under drejestangen 62 pa tilsvarende måde som for den øverste film 80.

Filmtilførslen afsluttes af et øverste og et nederste par klemruller 94 og 96, der er anbragt i lodret indbyrdes afstand, , og hvor rullerne til hvert par er fjederbelastede mod hinanden, samt af et par styreruller 98 og 100, der er anbragt i kort indbyrdes afstand. Efter at have forladt drejestangen 58 går filmen 80 gennem klemruflerne 94 og derpå under styrerullen 98. På den anden side går filmen 92 efter at have forladt drejestangen 62 gennem klemrullerne 96 og over styrerullen 100.

Ved styrerullerne 98 og 100 danner de to film 80 og 92 en åbning, men efter disse ruller, set i fremføringsretningen, bringes filmlagene sammen flade mod flade af en mekanisme, der vil blive beskrevet senere, så de er parate til at blive udformede som rør. Med filmtilførselsstationen er der tilvejebragt midler, hvormed filmmaterialet tilføres fra de to filmruller 14 og 16 til rullerne 98 og 100. Det bør sikres, at de to film ligger korrekt i forhold til hinanden på tværs af apparatet, og almindeligvis vil filmene have ens bredde (som vist), si deres længdekanter skal bringes til at overlejre hinanden. Til dette formål er der tilvejebragt en aksial justering af filmrullerne 14 og 16, så en rulle kan bevæges i aksial retning i forhold til den anden rulle.

Dette er en kendt fremgangsmåde til at rette to fiimtilførsler ind.

Et vigtigt træk ved apparatet er, at den øverste rulle 98 ik 142309 8 ke strækker sig lige så langt fremad som den nederste rulle 100.

Det vil forstås, at anvendelsen af en filmtilførselsstation, der har sine filmruller anbragt parallelt med filmenes hovedbane gennem apparatet ikke er afgørende. Det ville være muligt at tilvejebringe en tilførselsmekanisme, der har et par filmruller med deres akser anbragt pi tværs i apparatet, så filmene bevæges i en lige bane (set oppefra) til styrerullerne 98 og 100.

Fra styrerullerne 98 og 100 bevæges de to film 80 og 92 sammen videre på filmtilførselstransportøren 18, og i løbet af køretiden på transportøren 18 omdannes filmene til flade rør med åbne ender, men forseglede langs deres sidekanter. Til dette formål er det nødvendigt at anbringe en forseglings- og overskæringsstation på tværs af filmlagene ved i længderetningen adskilte steder. Forseglings- og overskæringsstationen skærer gennem filmlagene og danner også forseglinger på tværs af transportøren 18 og på hver side af snittet, hvorved den bageste kant af et rør og den forreste kant af det følgende rør forseg les. Hvert rør dannes således mel fem to successive anvendelser af forseglings- og overskæringsstationen, og eftersom der sker en kontinuerlig tilførsel af filmlag gennem rullerne 98 og 100, er det en række af enkelte rør, som forlader filmtilførselstransportøren 18 og bevæges hen på indpakketransportøren 20.

Transportøren 18 har en speciel opbygning, hvis formål det er at tilvejebringe et elastisk underlag, mod hvilket en forseglings-og overskæringsstation kan virke. Denne særlige transportør er vist i fig, 4 og 5.

Et par udliggerarme 102 og 104 strækker sig sideværts fra hoveddrivhuset 54 under den vandrette bane 10 og i filmtilførselstransportøren 18's område. Disse arme 102 og 104 understøtter transportøren 18 og består af rør med solide dimensioner, hvilke rør er fastgjort eller svejset til maskinstativet ved deres bageste ender (ikke vist). Der er tilvejebragt et par sideplader 106 og 108, der er monteret på armene 102 og 104 og fastholdt i stilling af møtrikker 110, som er i indgreb med armenes skruegevindforlængelser. Der er også anbragt tværgående afstandsstykker (ikke vist) mellem sidepladerne 106 og 108.

En drivaksel 112 går gennem sidepladerne og er lejret deri tæt ved den ene ende af pladerne. Denne drivaksel rager på pladen 108's bagside ind i huset 54, og der er fastlåst et drevet kædetandhjul 114 på dens akselforlængelse. Drivakslen 112 er beregnet til at skulle trækkes gennem et kædedrev (ikke vist) til hjulet 114 gennem en ud- 142309 9 \ • veksling fra drivmotoren, så akselen 112 drejer kontinuerligt med en hastighed, som står i et bestemt forhold til apparatets hastighed, så længe dette er i gang. Der er indskudt en parallel mellemaksel 116 i sidepladerne 106 og 108 tæt ved den anden ende af disse plader, men denne mellemaksel har ingen forlængelse ind i huset 54.

To kædetandhjul 118 er fastlåst til hver af akslerne 112 og 116 på ydersiden af sidepladerne 106 og 108, og en rullekæde 120 går omkring hjulparrene 118 på hver side af apparatet. En strammeskinne 122 er fastgjort til hver sideplade på en sådan måde, at den kan justeres i lodret retning. Denne skinne 112 er i indgreb med kæden 120, og hvis kæden bliver slap på grund af slid, justeres skinnen for at bøje kædens underste løb nedad og strækker således kæden for at fjerne enhver slaphed.

En styreskinne 124 er også fastgjort til hver sideplade, og denne skinne har en vandret øverste overflade, hvorpå kæden 120's ruller glider, når de passerer langs kædebanerts øverste løb. Skinnen 124 er ikke justerbar, og det er vigtigt, at skinnens øverste overflade holdes i en forudbestemt stilling, eftersom dette bestemmer transportøren 18's effektive bane.

Som det tydeligere er vist i fig. 5, er et U-jern 126 fastgjort til to hosliggende ruller 128 i hver kæde 120, og disse U-jern strækker sig pi tværs af apparatets fulde bredde mellem de to kæder.

En metalstang 130 er svejset på hvert U-jern 126 og rager udover U-jernet på hver side, så de stænger 130, som bevæger sig i kædernes øverste lige løb, støder op mod hinanden for at danne en platform.

Hver stang 130 er forsynet med en strimmel af varmebestandigt s! I i -conegummi 132, og disse strimler har samme bredde som deres tilhørende stænger, så de i det øverste løb danner en elastisk platform. En del af denne platform ses klart til højre i fig. 5.

På ydersiden af den af kæderne 120 og deres U-jern, plader og siliconegummistrimler skabte transportør er der anbragt et endeløst bånd 134 af polytetrafluorethylen (P.T.F.E.). Båndet 134 føres omkring rullerne 136, 138, 140 og 142, og på ydersiden af båndet, som de er i indgreb med, er der anbragt en afbøjerulle 144 til at spænde dette. Anbringelsen af styrerullerne er en sådan, at det øverste vandrette løb af båndet 134 er i indgreb med den med strimlerne 132 tilvejebragte platform, og dette er den effektive del af båndet. Rullen 142 er en drivrulle for båndet 134 og trækkes gennem en udveksling (ikke vist) indefra huset 54, og rullerne 136, 138 og 140 er mellemruller.

10 142309

Drevet til båndet 134 er indrettet således, at båndets lineære hastighed er ligt med strimlerne 132's hastighed, og følgelig er der i alt væsentligt ikke nogen relativ bevægelse mellem båndet 134 og den af strimlerne 132 tilvejebragte platform, når bindet og kæderne 120 er i drift.

Bindet 134 og dets tilhørende platform af strimler 132 udgør den tidligere omtalte filmtilførselstransportør 18, og det er medens de to filmlag 80 og 92 bevæger sig ad denne transportørs øverste løb, at de udformes i enkelte rør. Den måde, hvorpå dette opnås, er vist skematisk i fig. 6. Et forseglerhoved 150 (se fig. 7) bevæges over båndet 134, som det senere vil blive beskrevet, og dette hoved bringes med mellemrum ned på filmlagene 80 og 92. Forseg lerhovedet har en elektrisk modstandstråd 152 (se også fig. 12 og 13), hvilken er synlig på hovedets nederste overflade, og hver gang, hovedet føres til filmlagene, opvarmes tråden 152 ved at sende en strøm gennem den.

Herved skærer tråden gennem de to filmlag langs en tværgående linie 154 i fig. 6.

I fig. 13 ses det, at forseglerhovedet 150 er en metalblok med riller 151 og 153 udformet langs dens sider, hvori elektriske modstandsvarmere 155 er optaget, der er forseglede i beskyttende kapper. Disse varmere er konstant i gang under apparatets drift for at holde blokken 150 ved en temperatur, der er egnet til at forsegle filmlagene indbyr des. Der er anbragt en termostat til at styre blokken 150's temperatur.

Når forseglerhovedet 150's flade underside 156 sættes ned på den øverste film 80, forsegler denne de to film 80 og 92 sammen langs tværgående kantstriber 158 og 160, hvor striben 158 ligger bag linien 154, og striben 160 ligger foran linien 154, set i filmlagenes bevægelsesretning (se pilen 162 i fig. 6). Det vil forstås, at forseglingerne 158 og 160 i praksis er meget smalle, og at deres bredder for overskuelighedens skyld er blevet overdrevet i fig. 6.

Forseglings- og overskæringsoperationen opdeler de kontinuerlige filmlag, der ankommer fra venstre i fig. 6 gennem styrerullerne 98 og 100, i enkelte tolags-tværstrimler som vist ved 170, der bevæger sig bort mod højre. Samtidigt forsegles strimlernes forreste og bageste kanter for at frembringe et ved enderne åbent rør, skønt røret i den til højre i fig. 6 viste stilling stadig er i flad tilstand.

Det vil bemærkes, at røret 170 er vist forskudt fremad - i bevægelsesretningen - fra linien, langs hvilken det blev adskilt fra de kontinuerlige filmlag. Dette skyldes, at forseglingsmekanismen har et 11 142309 organ til hurtig fremføring (en knipsebevægelse) af det netop fraskilte rør, si snart overskæring har fundet sted, hvilken knipsebevægelse sikrer, at rørene virkelig er adskilte. Rørenes adskillelse er væsentlig, fordi indpakketransportøren 20 bevaages med en større hastighed end filmtilførselstransportøren 18, og de adskilte rør skal bevæge sig med den samme hastighed som transportørerne 20 og 36.

Til at assistere ved fremføringen af filmlagene langs transportøren 18 er der tilvejebragt en tilførselsbæreskinne 172 (se fig. 9 og 13), hvilken bæreskinne har ruller 248 og 250, som hviler pi filmlagene og presser disse mod oversiden af transportbåndet 134. Bæreskinnen 172 har en frem- og tilbagegiende bevægelse, og under dens fremadgående bevægelse drejer rullerne 248 og 250 ikke, men presser blot filmlagene sammen og mod bindet 134, mens rullerne bevæger sig fremad med deres bæreskinne 172 med samme lineære hastighed som det øverste løb af båndet 134. Følgelig tjener rullerne blot som tænger til at holde filmlagene sikkert på båndet 134.

Forseglerhovedet 150 er også monteret på bæreskinnen 172, og det er, når bæreskinnen begynder sin fremadgående bevægelse, at forseglerhovedet presses ned for at udføre forseglings- og overskæringsoperationen, og ved afslutningen af den fremadgående bevægelse trækkes forsegleren tilbage opad, og bæreskinnen 172 returnerer til sin udgangsstilling. Bæreskinnens bevægelse frem og tilbage er valgt således, at dens hjul bevæger sig langs det meste af den med siliconegummistrimler 132 dannede platform, men hjulene bevæger sig aldrig ud over enderne af det støtteområde, som ydes af platformen.

Forseglingen af de to filmlag finder sted i løbet af forseg-lerhovedets fremadgående bevægelse. Dette tillader en nøjagtig styring af forseglingsoperationen, der styres af forseglerhovedet 150's temperatur og varigheden af hovedets anbringelse pi filmlagene. Ved at regulere hastigheden af filmlagenes og hovedet 150‘s bevægelse kan forseglingsoperationen således styres.

Den mekanisme, der udfører bæreskinnen 172's frem- og tilbagegående bevægelse og forseglerhovedet 150's lodrette forskydning, er vist i fig. 7-14 og vil nu nærmere blive beskrevet.

Hele den i fig. 7 viste forseglerhovedmekanisme er monteret pi apparatet ovenover filmtilførselstransportøren 18 og i et hus 174 (se fig. 1). En drivaksel 176 rager ind i huset 174 fra hoveddrivhuset 54 og er indrettet til at dreje med en hastighed, der står i forhold til de forskellige transportører ved hjælp af tandhjulsudveksling fra hoved- 12 142309 drivmotoren. En til denne aksel 176 fastgjort hoveddrivknastskive 178 har en rille 180 på hver side, hvori en knastfølger (ikke vist) styres. Knastfølgerne bæres pi en glider 182, som har glideblokke 180, der løber pi vandrette føringer, der er tilvejebragt ved hjælp af fire fastholdte styreskinner 186. Knastskive-knastfølgermekanismen tilvejebringer derfor midler, hvormed akselen 176's drejende bevægelse omsættes til en retliniet frem- og tilbagegående bevægelse af glideren 182. I praksis er knastskiven indrettet til at tilvejebringe en relativ hurtig fremadgående bevægelse af glideren (i pilens 188 retning) og en relativ langsom retur bevægelse i den modsatte retning.

Et par parallelle løftestænger 190 er samlet med en hængsel -aksel 192 nær ved deres nederste ender, og denne aksel er drejelig i stationære lejer (ikke vist), så løftestængerne 190 er i stand til at svinge omkring akselen 192. Ved deres øverste ender er løftestængerne 190 opslidsede ved 194, og en akseltap 196, der rager ud fra en top-glideblok 198, er Ϊ indgreb med hver af slidserne 194. Blokken 198 er dannet af to dele, der er i indgreb med hver sin af modstående sider på en fastholdt central styrestang 200 med rektangulært tværsnit. En tværpind 202, der bæres af den bageste glideblok 184, går gennem slidser (ikke synlige i fig. 7) i løftestængerne 190 på et sted mellem hængselakselen 192 og løftestængerne 190's forbindelse til topglideblokken 198. Når glideren 182 går frem og tilbage, tildeles løftestængerne 190 således en rokkende bevægelse, hvorved der frembringes en vandret frem- og tilbagegående bevægelse af topglideblokken 198. Det vil forstås, at glideblokken 198 bevæger sig et større stykke end glideren 182 i kraft af løftestangen 190's hastighedsforhold.

En i det væsentlige trekantet ramme 204 har sit toppunkt fastholdt til topglideblokken 198's overside, og dens to forreste spidser er fastholdt til hver sin af to topfrontglideblokke 206, hvoraf kun én er vist i fig. 7 og 8. Det ses, at hovedknastskiven 178 ligger i forseglerdrivmekanismens lodrette midterplan, og denne mekanisme er symmetrisk om dette lodrette midterplan. Følgelig er topfrontglideblok-ken 206 og hele den dertil knyttede mekanisme, som tydeligere fremgår af fig. 8, gentaget under den trekantede ramme 204's andet forreste hjørne. Eftersom denne mekanisme blot er en gentagelse, er den ikke vist for at undgå at gøre tegningen unødvendigt indviklet.

Blokkene 206 er magen til blokken 198 og glider på hver sin fastholdte vandrette stang 208, som har rektangulært tværsnit. Følgelig vil hele toprammen 204 med dens tre glidere 198 og 206 gå frem og til- 13 142309 bage i et vandret plan under knastskivens 178 drejning.

Hver fastholdt stang 208 udgør en del af en trapezformet fastholdt ramme ved dens egen side af forseglerhovedet og filmtilførselsmekanismen. Denne ramme omfatter en med stangen 208 parallel, vandret stang 210 med lavere placering, hvilke stænger holdes i indbyrdes afstand af en bageste lodret stiver 212 og en forreste skråt-stillet stiver 214.

Et par koaksiale akseltappe 216 rager ud fra modstående flader på hver topfrontglider 206, hvilke aksler er i indgreb med slidser 218 i de øverste ender af et par løftestænger 220, der er anbragt med en på hver side af den skråtstillede stiver 214. Løftestængerne 220's nederste ender griber omkring en frontbundglidebfok 222, der er magen til topglideblokkene, og løber på den vandrette bundstang 210. Blokkene 222 er fastgjort til et tværgående omvendt U-jern 225, som udgør en del af bæreskinnen 172.

Løftestængerne 220's omdrejningspunkt er tilvejebragt gennem et par koaksiale akseltappe 224, der rager ud fra mod hinanden vendende sider på en bøsning 226, der omslutter den skråtstillede stiver 214. Som det klart er vist i fig. 8, er disse aksler i indgreb med slidser 228 i løftestængerne 220. Når glideblokken 206 bevæger sig fremad, vil blokken 222 således bevæge sig bagud i kraft af løftestængerne 220's påvirkning, og på grund af hovedknastskiven 178's indvirken har bæreskinnen 172 derfor en langsom fremadgående bevægelse i pilen 230's retning og en hurtig returbevægelse i den modsatte retning.

Som det herefter vil fremgå, er det ønskeligt at være i stand til at indstille længden af bæreskinnen 172's arbejdsslag, og dette opnås ved at ændre placeringen af omdrejningspunktet 224. Bøsningen 226, som bærer omdrejningsakseltappene 224, er i stand til at glide på den skråtstillede stiver 214, og den har en lab 232 med et indvendigt skruegevind, hvori en justerskrue 234 kan optages. Denne skrue er anbragt i lejeblokke 236 og 238 på stiveren 214, og et spiralskåret tandhjul 240 er fastgjort på den nederste ende af justerskruen.

En justeraksel 242 strækker sig på tværs af mekanismen og har to spi-ralskirne spidshjul 244 fastlåst derpå til at gå i indgreb med hjulene 240.

Akselen 242 er koblet til at organ (ikke vist), og dette organ vil fortrinsvis være manuelt betjent. Der kan for eksempel være et styrehåndtag på huset 174, så maskinoperatøren ved at dreje håndtaget kan dreje justerakselen omkring dens længdeakse. Subsidiært 14 142309 kunne akselen 240 stå i tandhjulsforbindelse med en mindre elektrisk motor, der kunne styres med trykknapper, således at drejning af motoren i én retning ville medføre drejning af akselen 242 med uret, og drejning af motoren i den modsatte retning ville medføre drejning af akselen mod uret.

Det vil nu forstis, at skruen 234 også drejer, når akselen 242 drejer, og dette medfører, at bøsningen 226 med dens omdrej-ningsaksier 224 hæves eller sænkes. Hævning af omdrejningspunktet forøger bæreskinnen 172's slaglængde, og sænkning af omdrejningspunktet formindsker denne slaglængde. Eftersom knastskiven 178‘s vinkelhastighed forbliver konstant (således at bæreskinnen 172's cyklus altid tager den samme tid), vil en yderligere øgning af bæreskinnens bevægelseslængde også forøge dens hastighed.

Løftestængerne 190, rammen 204 og løftestængerne 220 danner tilsammen en ledforbindelse, hvormed bæreskinnen 172's frem-og tilbagegående bevægelse styres. Det er muligt at variere bæreskinnens slaglængde ved at justere den effektive længde af et vilkårligt af elementerne i denne iedforbindelse. Justering af løftestængerne 220's omdrejningspunkt tilvejebringer en enkel og effektiv måde at gøre dette på.

Som det fremgår af fig. 9, 12 og 13, omfatter bæreskinnen 172 det omvendte U-jern 225, der strækker sig på tværs af apparatet, og hed fra hvilken der hænger fire ben 246, to på U-jernets forreste kant og to på dets bageste kant. De to forreste ben 246 udgør lejestativer for den forreste rulle 248, og de bageste ben tilvejebringer et tilsvarende stativ for den bageste rulle 250. Placeringen af glide-blokken 222 er vist i fig. 9 med huller 252, hvilke er boltehuller til fastgøring af blokken til U-jernet 225. Rullerne 248 og 250 ruller på hinden, når den bevæger sig på båndet 134 (filmtilførselstransportøren 18) og klemmer filmlagene ned mod båndet for at styre disse under forseglings- og overskæringsoperationen.

Langs bagsiden af bæreskinnen og forseglerhovedmekanismen (og indvendigt i huset 174) strækker der sig en rullekædemekanisme 254, hvis længde omtrent er sammenfaldende med den nederste kæde 120's længde (se fig. 4). Denne mekanisme har en endeløs kæde 256, der strækker sig omkring to kædetandhjul 258 og 260 på i vandret plan adskilte aksler. Kædehjulet 260's aksel 262 strækker sig ind i hoveddrivhuset 54 og bærer et med en kæde 266 drevet kædehjul 264, der selv trækkes fra drevet til den nederste kædetransportør 120. Indretningen 15 142309 af dette kædedrev er således, at kæden 256's nederste vandrette løb bevæger sig i den med pilen 268 viste fremadgående retning med en lineær hastighed, der er lig med hastigheden af strimlerne 132's øverste løb og PTFE-båndet 134's øverste løb.

En aksel 270 i forlængelse af hver af rullerne 248 og 250 bærer et kædespidshjul 272, som er i indgreb med kæden 256's nederste løb. Hvis man betragter kæden 256 som værende stationær, så vil rullerne 248 og 250, efterhånden som bæreskinnen 172 bevæges fremad, blive drejet med uret, som det fremgår af fig. 9, og når bæreskinnen 172 bevæger sig bagud, bringes rullerne 248 og 250 til at bevæge sig mod uret. Kæden 256's bevægelse frembringer kun en differentiel translationsbevægelse mellem spidshjulene 272 og kædens nederste forløb, og rent faktisk vil rullerne 248 og 250, hvor denne differens er reduceret til nul, ikke dreje omkring deres egne akser, men blot have en translationsbevægelse med bæreskinnen 172.

Det har allerede været nævnt, at kæden 256's nederste løb bevæger sig med samme lineære hastighed som det øverste løb af strimlerne 132 på filmtilførselstransportøren. Når rullerne 248 og 250 ikke drejer omkring deres egne akser ved den fremadgående bevægelse, bevæger bæreskinnen 172 sig derfor synkront med filmtilførselstransportøren og med samme lineære hastighed.

Ved forenden af den bageste rulle 250 er der anbragt en indikatorskive 274 (se fig. 11), der er fastgjort til en kort akselforlængelse af rullen 250, hvilken forlængelse går gennem et ben 276, der er fastgjort til U-jernet 225. En viser 278 er fastgjort til forsiden af benet 276 og rager ind over skivens forside. Skiven er opdelt i skiftevis mørke og lyse afsnit. Denne side af skiven 274 er synlig foran huset 174 og giver en visuel indikation af enhver relativ bevægelse mellem bæreskinnen 172 og kæden 256's nederste løb, når bæreskinnen bevæger sig fremad. Hvis der ikke foregår nogen relativ bevægelse (hvilket er det ønskede forhold), så vil der ikke ske nogen drejning af skiven 274, hvilket aflæses ved hjælp af viseren 278.

Hvis indikatoren 274 viser, at der foregår en relativ bevægelse af bæreskinnen 172 over båndet 134, er det nødvendigt at justere bæreskinnens bevægelseshastighed, eftersom der ellers ville være en tendens til, at rullerne 248 og 250 ville skrabe filmmaterialet eller få dette til at kruse eller krølle. Det er selvfølgelig muligt at justere bæreskinnens bevægelseshastighed ved at flytte omdrejningspunktet 224, som det tidligere har været beskrevet. Det vil derfor ses, at kæ U2309 16 dehjulsdrevet 254 tilvejebringer et organ, hvormed bæreskinnen 172's fremføringshastighed synkroniseres med filmtilførselstransportøren 18.

Under bæreskinnens returbevægelse sker der en stor differentiel bevægelse mellem spidshjulene 272 og 256, hvorved rullerne 248 og 250 drejer hurtigt, men dette er ikke specielt vigtigt. Faktisk er kædehjulene 272's delecirkeldiameter lig med rullernes 248 og 250 udvendige diameter. Følgelig har rullerne 248 og 250 ved bæreskinnens 172 retur bevægelse en overfladehastighed lig med hastigheden af båndet 134, hvorpå filmlagene fremføres, og derfor er virkningen den, at filmlagene passerer gennem et par klemruller (d.v.s. der er ingen frigang mellem rullerne 248 og 250 på den ene side og båndet 134 på den anden side).

Som det klart vises i fig. 8, findes der et par søjler 280, som forløber opefter fra U-jernet 225, og en tredelt kassebjælke 282 kan glide lodret mellem disse søjler. Søjlerne 280 har nedadragende ben 281, der strækker sig længere ned end U-jernet 225's krop, og den øverste del af forseglerhovedet 150 har skiver 157 anbragt med en på hver side, hvilke skinner er fremstillet af slidbestandigt formstof og glider mod benene 281. Tilsvarende er der anbragt skiver 285 af slidbestandigt formstof på siderne af kassebjælken 282 til at glide på søjlerne 280's indvendige flader. Søjlerne 280 er rillede som vist ved 287 for at kunne optage enderne af styretappe 289 og 291, der rager ud fra henholdsvis bjælken 282 og hovedet 150. Disse tappe tjener til at forhindre vridning af bjælken 282 og hovedet 150 i styresøjlerne 280. Denne bjælke er en del af forsegleren, og skruetappe 284 (se fig. 9, 12 og 13), der ved deres øverste ender er fastgjort til bjælken 282, går gennem frigangshuller i U-jernet 225's krop og er ved deres nederste ender fastgjort til forseglerhovedet 150. En trykfjeder 286 omgiver hver skruetap 284 og virker mellem U-jernet 225's overside og underside af et afstandsstykke 283, som er anbragt indvendigt i bjælken 282 og i indgreb med toppen deraf, hvorved bjælken 282 holdes i dens normale uvirksomme hævede stilling, hvor hovedet 150 er i indgreb med undersiden af U-jernet 225's krop. I denne stilling er overskæringstråden 152 fri af filmmaterialet på transportøren 18, hvilket filmmateriale rullerne 248 og 250 indgriber med.

Mekanismen, der skal presse forseglerhovedet 150 nedad for at udføre en forseglingsoperation, er vist i fig. 7, 8 og 14. En frem-adragende forlængelse 288 af hoveddrivakselen 176 er forsynet med en forseglerknastskive 290, og akselen 288‘s forende er understøttet 17 142309 i et fastsiddende leje (ikke vist). En af den opretstående stiver 212 båret tap 292 tjener som leje for et sammensat led bestående af et par parallelle led 294, som ved den bageste kant er samlede med hinanden ved hjælp af et tværstykke 295. Leddene 294 er udformet med slidser 296, der optager tappen 292, således at leddet kan glide på tappen.

En knastfølger 298 er ophængt mellem leddene 294 og presses i indgreb med knastskivens profilerede periferi ved hjælp af en trykfjeder 300, som virker mellem stiveren 212's bagside og tværstykket 295.

En vinkelarm 302 har en hængseltap 304 understøttet i faste lejer (ikke vist), og den ene ende af denne arm er forbundet med leddene 294's forende, og den anden ende er forbundet med en tværstang 306, som er en del af en nedpresseramme 308. Denne ramme 308 består af sidestykker 310 forbundet med tværstænger 306 og 312, og hele rammen er monteret i styr (ikke vist), så den frit kan bevæge sig i lodret retning. Når knastskiven 290 skubber følgeren 298 og leddene 294 fremad, vil således den deraf følgende rokkende bevægelse af vinkelarmen 302 få nedpresserammen 308 til at sænke sig. For at hjælpe med til at tilvejebringe en lodret bevægelse af nedpresserammen 308, kan der være anbragt endnu en vinkelarm magen til armen 302, hvor denne ekstra arm er forbundet med tværstangen 312, og de to vinkelarme vil så blive forbundet gennem et vandret led, så de drejer som én enhed.

Knastskiven 290 er formet således, at den frembringer ned-presningen, når bæreskinnen 172 befinder sig i sin mest tilbagetrukne stilling (d.v.s. nærmest apparatets filmtilførselsende), og knastskiven er yderligere indrettet til at holde rammen 308 i den nedpressede tilstand, indtil bæreskinnen har nået sin mest fremskudte stilling.

Der er tilvejebragt et antal på fire løbevogne 314 (hvoraf kun én er vist i fig. 7 og 8). Der befinder sig én sådan løbevogn på hver af bjælkens 282 yderste dele samt én tæt ved hver ende af den midterste del. Der befinder sig således to løbevogne på hver side af mekanismen, og hver har et par hjul 316 løbende på undersiden af et af nedpresserammens sidestykker 310. Løbevognene udgør midler, hvorved der er sørget for en bevægelse mellem bæreskinnen 172 og nedtrykkerammen 308, som kun kan bevæge sig lodret.

Det vil nu forstås, at forseglerhovedet 150 under bæreskinnens returbevægelse går fri af filmmaterialet, men rullerne 248 og 250 holder dette under kontrol. I virkeligheden forlader disse ruller aldrig filmen 80's overflade, og følgelig tilvejebringer de midler, der klemmer c 142309 18 de to filmlag 80 og 92 ned mod transportøren 18's overflade. Disse ruller 248 og 250 og den samvirkende transportør 18 tilvejebringer den klemning af de to filmlag, som holder lagene i den krævede indbyrdes flade kontakt.

Under bæreskinnens fremføringsbevægelse vil rullerne 248 og 250 klemme mod filmmaterialet, og forseglerhovedet 150 sænkes for at presse hovedets underside mod dette. Tråden 152 presses ind i filmmaterialet, og elasticiteten af den ved hjælp af strimlerne 132 tilvejebragte platform tillader tråden at blive presset ind i båndet 134 for at sikre, at der er nøjagtigt styr på varmeforseglings- og overskæringsoperationen. Mod slutningen af bæreskinnens fremføringsbevægelse får hovedet 150 lov til at hæve sig under påvirkning af fjedrene 286.

En kort arm 318 strækker sig fra kassebjælken 282's forside tæt ved dens bageste ende, og denne arm bærer et nedadragende ben 320, der er udformet med en tandstang 322 (se fig. 10). En énvejskobling eller frihjulsmekanisme 324 er anbragt på den forreste rulle 248's aksel 270, og denne mekanismes yderring er udformet som et tandhjul 326, som er i indgreb med tandstangen 322. Frihjulsmekanismen er indrettet til at overføre en bevægelse mod uret til akselen 270 (som ses i fig. 10), men ikke bevægelser med uret.

Når forseglerhovedet 150 er nedpresset for at udføre en forsegling, overfører tandstangen 322 en bevægelse til hjulet 326, men denne videreføres ikke til akselen 270. Når forseglerhovedet hæves, vil tandstangen 322 imidlertid dreje akselen 270 hurtigt i retning mod uret. På dette .tidspunkt befinder rullen 250 sig på forenden af de tilførte filmlag 80 og 92, hvorimod rullen 248 kun indgriber med det netop dannede rør 170, der skal adskilles fra resten af filmmaterialet.

Den pludselige og hurtige drejning af rullen 248 knipser røret 170 fremad, hvorved det adskilles fra resten af filmmaterialet.

Det har allerede været bemærket, at genstandene, som skal indpakkes, føres gennem apparatet synkront med filmtilførslen ved hjælp af en produkttransportør 36 med medbringere 38. Produkttilførselsmekanismen er anbragt i et hus 328, som strækker sig langs forsiden af filmtilførselstransportøren og en del af krympetunneltranspor-tøren 22. Denne mekanisme vil nu blive beskrevet nærmere.

I fig. 15 og 21 ses det, at transportøren 36 i det væsentlige består af et par endeløse rullekæder 330, som er ført omkring kædehjul 362, 364, 366 og 368 (se fig. 24), som er anbragt således, at der til- 19 142309 vejebringes lange vandrette øvre og nedre løb af kæderne. De to forreste kædehjul 366 og 368 er anbragt pi en fælles aksel, og de to bageste kædehjul er anbragt på en anden fælles aksel. Imidlertid strækker akselen 370, som bærer de forreste kædehjul, sig ind i hoveddrivhuset 54, hvor den ved hjælp af en tandhjulsudveksling er forbundet til drivmotoren. Således bliver produkttransportøren 36 drevet tidsmæssigt afpasset med filmtilførselstransportøren 18.

Der er anbragt et antal produktmedbringere 38, som hver har to parallelle medbringerstænger 334 og 336 (se også fig. 16-18), der strækker sig på tværs af transportøren. Den forreste stang 334 har ved sine ender forlængelsestappe 338, der passer direkte ind I kæderne 330's hule tappe, således at kæderne bærer stængerne 334 med sig. Stængerne 336 er forbundet til kæderne ved hjælp af svingled 339, så de frit kan bevæge sig op og ned i forhold til kæderne.

Hver medbringer 38 har en krop 340, der er støbt af metal eller formstof. Fig.17 viser, at denne krop 340 i det store og hele er kanalformet. Ved hver ende af medbringeren 38 findes der en støtteblok 341 og 343. Vingedele 342 rager ned fra blokken 341, og tilsvarende vingedele 344 rager ned fra inderblokken 343 (se fig. 16-18), og der er huller i disse vinger, hvori stængerne 334 og 336 optages. Ydermere er der glidestænger 345, og kropsdelen 340 kan frit glide pi gli-destængerne 345 (d.v.s. den kan frit bevæge sig på tværs af appa-ratet).

En bakke 346 til understøtning af en genstand er fastgjort til de to kropsdele 341 og 343, og som det fremgår af fig. 16-18, har denne bakke et hovedsageligt kanalformet tværsnit, men dens inder-vægge er rettet skråt ind mod hinanden ved bunden, så bakken kan anvendes til at støtte tapetruller med forskellige diametre på samme måde, som en V-blok fungerer. Fig. 18 viser med streg-priklinier en større diameter R og en mindre diameter r, og det ses, at de begge kan passe tæt ind i bakken 346.

En glideklods 348 ved hver ende af kropsdelen 340 løber på en styreplade 350 for at holde medbringeren 38 på den bane, der bestemmes af pladen 350, men glideklodsen kan frit forlade pladen 350, når medbringeren drejer rundt ved transportøren 36's ende.

Under kropsdelen 340 er der anbragt en nedadragende søjle 352, der ved sin nederste ende tilvejebringer en understøtning for en glider 354, Denne glider kan, hvis det ønskes, have form som en rulle, der er drejelig omkring en lodret akse.

20 142309 I fig. 24 ses, at produkttilførselshuset 328 omfatter siderammedele 356 og 358, der er indbyrdes forbundet gennem stive afstandsdele 360. Produkttransportøren 36 er en kædetransportør og føres på kædehjulene 362, 364, 366 og 368, hvis aksler er lejrede i siderammedelene.

Et bakkeknastspor 372 er fastholdt pi produkttilførselsmekanismens ramme og består af en kanal, hvori kropsdelen 340's glider 354 løber. I fig. 24 er der kun vist centerlinien for bakkeknastsporet 372. Knastsporet er endeløst og følger et hovedmønster for selve produkttransportøren, som det ses i det lodrette snitbillede. Imidlertid omfatter dette spors øverste løb et kort stykke 374, der er parallelt med produktets hovedretning gennem apparatet, en bagudskrånende del 376, en anden del 378, der er parallel med produktets hovedretning gennem apparatet, en fremadskrånende del 380, en tredie del 382 i hovedfremføringsretningen og til sidst en fremadskrånende del 384. Størsteparten af sporets returløb ligger på skrå fra den fremskudte stilling ved den yderste ende af delen 384 til delen 374 ved indgangsenden .

Når medbringeren 38 bevæger sig langs transportørens øverste løb, følger glideren 354 bakkeknastsporet 372, hvorved delen 376 af knastsporet frembringer en bagudskrånende bevægelse 40 (som vist i fig. 3), og de fremadskrånende dele 380 og 384 af sporet frembringer de tilsvarende fremadskrånende bevægelser 44 og 48 af medbringeren. Følgelig ses det, at knastsporet 372 anvendes til at frembringe med-bringerne 38's tværgående bevægelser, når disse bevæger sig langs produkttransportøren 36's øverste løb.

Hver medbringer 38 er forsynet med en åbnemekanisme som angivet ved 386 i fig. 15, 16, 18, 20 og 22. To åbneaksler 388 og 390 strækker sig langs med medbringeren 38's modstående sider, og til hver af disse aksler er der fastgjort en betjeningsplade 392, fig. 22.

Der er endvidere drejeligt lejret en fingerplade 394 på hver af akslerne 388 og 390. De to åbneaksler 388 og 390 med pladerne 392 og 394 er identiske, bortset fra at de er indrettet til at virke i modsatte retninger, og det er således kun nødvendigt nærmere at beskrive én. En skruefjeder 396, som er viklet omkring akslen 388, har et ben 398 i indgreb med pladen 394's underside, og et andet ben 400 i indgreb med pladen 392's overside. Således holder fjederen 396 normalt pladen 392 fladt ind mod en lab 402, som rager ud fra pladen 394, så pladerne 392 og 394 omtrent ligger i samme plan. Når åbnemekanismen står 21 142309 i sin ene operative stilling (vist i fig. 15), overlejrer den med betjeningsakslen 388 forbundne plade 394 den tilsvarende med akslen 390 forbundne plade.

Hver åbnemekanisme har tre stænger 406, 408 og 410. Stangen 406 er fastgjort til og rager bagud fra medbringeren 38's bagende. Hver af stængerne 408 og 410 er forbundet til pladen 394 med skruer 412, som går gennem slidser 414 i pladen, så det er muligt at justere stængernes sideværts forskydning i forhold til medbringeren 38's langsgående centerlinie og i forhold til hinanden.

Hvis akselen 388 drejes mod uret som vist i fig. 16 og 22 fra den inaktive stilling, hvor pladen 394 i alt væsentligt er vandret, til den aktive stilling i fig. 22, bevæger betjeningspladen 392 sig en vinkel, der er lidt større end 90° og fører pladen 394 med sig. Imidlertid er pladen 394's bevægelse begrænset (som det senere vil fremgå), og under den sidste del af pladen 392's bevægelse forbliver pladen 394 i en i det væsentlige lodret stilling, og pladen får lov til at fuldføre sin bevægelse under åbning af fjederen 396.

Akslen 388 har ved sin forreste ende en del 416 med en lidt forøget diameter, og en delvis spiralformet rille 418 er udformet i denne forstørrede del (se fig. 23). En tapringdel 420 er glidbart anbragt på stangen 334 og har en tap 422, der er i indgreb med spiralrillen 418. En gliderdel 424 rager ned under tapringdelen 420, og som det er vist i fig. 15, 19 og 20, er denne glider 424 i indgreb med et kanalformet stangbetjeningsspor 426. Dette spor 426 er anbragt i en endeløs bane svarende til bakkeknastsporet 372, og sporet 426's akse er vist i fig. 24. Det vil bemærkes, at sporet ligger parallelt med sporet 372 over størsteparten af dets længde. Imidlertid er der ved 428 et afsnit af sporet 426, som divergerer bagud fra sporet 372, og ved 430 er der en del af sporet 426, der konvergerer mod sporet 372.

Det vil nu forstås, at så længe de to spor 372 og 426 er parallelle, så skal gliderne 354 og 424 bevæge sig i parallelle baner, så der ikke er nogen relativ bevægelse mellem tapringen 420 og resten af medbringeren 38. Når glideren 424 gennemløber afsnittet 428 af dette spor, bevæger den sig bagud langs stangen 334, og eftersom stangen 334 er forhindret i aksial bevægelse, omdannes tapringens retliniede bevægelse til en omdrejende bevægelse af akslen 388. I praksis er spiralrillen 418 indrettet til at frembringe en 105°'s drejningsbevægelse af akslen 388 under denne bagudgående bevægelse af tapringen 420. Akslen 388 forbliver i denne drejede stilling under be- 22 142309 vægeisen mellem spordelene 428 og 430, og nir glideren 424 gir hen over spordelen 430, bevæger tapringen sig fremad på stangen 334, hvorved akslen 388 drejes tilbage til sin oprindelige stilling.

Sporet 426 frembringer således den drejning af akslen 388, som er nødvendig til at dreje åbnemekanismen 386 fra den inaktive vandrette stilling til den aktive lodrette stilling. Det foretrækkes, at der virker en tilsvarende tapring på akslen 390, og at de to tapring-deles glidere begge løber i samme spor 426. Imidlertid vil akslen 388's glider gå foran glideren på akslen 390 i sporet, således at akslen 388 drejer lidt før akslen 390. Følgelig bevæger den til akslen 388 hørende plade 394 sig væk fra den til akslen 390 hørende plade, før denne begynder at bevæge sig.

Som det senere vil fremgå, tilvejebringer åbnemekanismen midler, hvormed den ene ende af rørene 170 åbnes før indføringen af tapetrullen R. Imidlertid skal der tilvejebringes en skubbemekanisme, hvormed rullen R kan skubbes på tværs af medbringeren 38 ind i røret 170. Som det fremgår af fig. 25 og 26, er der anbragt et par konsoller 440 og 442 ved hver ende af medbringeren 38, hvor et par er forbundet til kropsdelen 340 og det andet par til bakken 346's bagende. Et par skubbestyrestænger 444 og 446 strækker sig langs med medbringeren 38, hvilke hver især er understøttet i to af konsollerne 440 og 442. (Skubbemekanismen er blevet udeladt fra fig. 15-20 af overskuelighedshensyn). En skubbeblok 448 er glidbart monteret på styrestængerne 444 og 446 og er derved i stand til at bevæge sig hen over medbringeren 38's bakke 346. En trykstang 450 rager bagud fra skubbeblokken 448, og denne stang 450 bærer ved sin bagende en skubbeskive 452, der har en størrelse, der er bekvem til indgreb med enden af en rulle R, der skal indpakkes. Længden af trykstangen 450 er således, at skubbeskiven 452 kan gå hen over åbnemekanismen 386, når skubbeblokken 448 ankommer til sin fjerneste stilling, hvilket er omtrent på linie med bakken 346's bagende.

To fastholdte knastdele 454 og 456 er anbragt oven over produkttransportøren 36 (se også fig. 27). Hver af disse knastdele 454 og 456 består af et retvinklet stykke jern, der hviler på konsoller 458, som strækker sig opad fra produkttilførselsmekanismehuset 328's rammer, hvilke konsoller 458 har vippearme ved deres øverste ender, der holder knastdelene 454 og 456 ophængt over produkttransportøren 36.

En cylindrisk følger 460 rager op over skubbeblokken 448 og 23 142309 befinder sig lodret pi linie med knastdelene 454 og 456. Det fremgår af fig. 27, at knastdelene 454 går skråt bagud fra transportøren 36's bevægelsesretning, og følgelig vil en derpå forekommende længdebevægelse af medbringeren 38, når følgeren 460 går i indgreb med denne knastdel, frembringe en bagudgående bevægelse af skubbeblokken 448 med dens skive 452. Dette er den bevægelse, der kræves til at skubbbe rullen R bagud ind i det oplukkede rør af formstoffilm 170.

Knastdelen 456 er anbragt bagefter knastdelen 454 i transportøren 36's bevægelsesretning og ligger skråt fremad i forhold tii denne retning. Når følgeren 460 går i indgreb med knastdelen 456, vil følgelig en yderligere fremføring af medbringeren 38 medføre, at skubbeblokken 448 med dens skive 452 bliver trukket tilbage til den oprindelige fremadvendende stilling, hvor skiven 452 ligger foran den stilling, hvortil en rulle R vil blive ført, når den enkelte medbringer vender tilbage til apparatets indgangsende.

Det vil forstås, at dette simple arrangement af ovenover fastgjorte knastspor, som arbejder i forbindelse med en glidbar skubber på medbringeren 38, tilvejebringer midler, hvormed rullen R skubbes bagud, hvorpå skubberen returnerer til sin udgangsstilling.

Ved produkttilførselstransportøren 36's indgangsende anbringes tapetruller R manuelt i medbringerbakkerne 346. Det foretrækkes, at der kan være en automatisk tilføringsmekanisme til at levere tapetrullerne til medbringerne 38 fra en foregående operation.

Når en medbringer 38 bevæger sig bagud i den med linien 40 i fig. 3 viste retning, anbringes åbnemekanismen 386's stænger 406, 408 og 410 i planen 10, d.v.s. mellem filmene 80 og 92 som vist i fig. 2. Denne bevægelse af stængerne til den fjerneste stilling er mulig, fordi fil mene 80 og 92 på dette sted passerer gennem de respektive ruller 94's og 96's klemgreb og derfor befinder sig i stor afstand fra hinanden. Styrerullerne 98 og 100 har også en vis indbyrdes afstand, for at tykkelsen af stængerne 406, 408 og 410 kan passe derimellem, og i alle tilfælde passerer stængerne kun over rullen 100 og rager ikke ind under rullen 98.

Under den følgende bevægelse af medbringeren i bevægelsesretningen, der vises med linien 42 i fig. 3, forbliver stængerne 406, 408 og 410 indfanget mellem de to filmlag, der nu anbringes flade mod flade, af rullerne 248 og 250 og transportøren 18.

Medens medbringeren 38 bevæger sig langs med filmtilførselstransportøren 18, arbejder den tidligere omtalte forseglings- og over 24 142309 skæringsmekanisme med at forsegle og overskære filmlagene ved hver side af stangsættet for derved at danne et fladt filmrør 170 (se fig. 6) med stængerne 406, 408 og 410 ragende ind i dette rørs forende.

Under medbringeren 38's bevægelse som vist med linien 44 i fig. 3 bevirker knastsporet 426, at tapringene drejer akslerne 388 og 390, hvorved åbnemekanismerne 386 drejes til deres respektive aktive lodrette stillinger. De fastsiddende stænger 406 gir i indgreb med den nederste film 92 og holder den midterste del af denne ned mod pakketransportøren 20. Stængerne 408 og 410 trækker derimod filmlagene 80 og 92 fra hinanden ved at dreje til deres lodrette adskilte stilling, hvorved røret åbnes som vist i fig. 29. Det vil forstås, at når rørets forende således er oplukket, er det muligt at indføre en rulle R i røret.

Det vil forstås, at åbnemekanrsmen 386 ved apparatets indgangsende og i virkeligheden, indtil åbnemekanismen ankommer til pakketransportøren 20, forbliver i den sammenklappede tilstand, hvori den forløber i et i det væsentlige fladt plan. Ved pakketransportøren bliver åbnemekanismen derimod aktiveret til at lukke stængerne op og således åbne røret 170.

Akslerne 388 og 390 drejes også en fast vinkel, og denne er tilstrækkelig stor til at dreje betjeningspladerne 392 en vinkel, der er større end 9o° (i det foreliggende tilfælde 105°). Hvis pladerne 394 ikke holdes tilbage, vil de dreje sig ca. 90°, men i de fleste tilfælde vil røret 170 forhindre pladerne 394 i at åbne i fuldt omfang. Dette tilpasses ved hjælp af fjederen 396, som bøjer for at tillade pladen 392 at bevæge sig væk fra pladen 394.

Når medbringeren 38 derefter trækkes fremad efter linien 44 i fig. 3, trækker den røret fremad, fordi stængerne 406, 408 og 410 virker som fingre, der griber fat indvendigt i røret i friktionsindgreb dermed. Ligeledes sammenfaldende med medbringeren 38's bevægelse får skubbemekanismen rullen R, som hviler i medbringerens bakke 346, til at bevæge sig bagud som vist med linier 45 og 47 i fig. 3. Dette har den virkning, at rullen R skubbes helt ind i røret 170. Det vil forstås, at der i dette område af apparatet er brugt et kneb i forbindelse med røret 170 og rullen R, hvilket gør det muligt for røret at blive trukket over rullen. Stængerne 406 , 408 og 410 åbner kun den forreste ende af røret 170, men forudsat at denne oplukning er tilstrækkelig stor til, at rullen let kan gå ind i den åbne ende, er den følgende forskydning af rullen ind i røret let, fordi rullen selv åbner røret, når den bevæger sig ind i det. I virkeligheden tjener stængerne 406, 1/ί2309 25 408 og 410 også som styr for rullen R og forhindrer sammenstød mellem rullens bagende og rørets forkanter, hvilket ville forhindre, at rullen kunne gi ind i røret. Mod afslutningen af medbringeren 38's øverste løb og efter tilbagetrækning af skubberen 452 returnerer ibnemekanismen til dens flade udgangstilstand og kan så let trækkes tilbage fra røret 170, som vist i højre side af fig. 3. Den færdige emballage bestående af røret 170 med rullen R indeni går så gennem varmekrympetunnelen 24, og dette medfører, at røret krymper tæt ind til rullen R's periferi og medfører samtidigt, at de dele af røret, som rager ud forbi rullens ender, krymper indad og således i det væsentlige lukker emballagens ender.

Det skal bemærkes, at apparatet kunne være forsynet med endeforseglere, som var indrettet til at arbejde på røret 170's ender mellem tilbagetrækningen af åbnemekanismen og emballagens indtræden i krympetunnelen. Dette vil for eksempel være nødvendigt, hvis den indpakkede genstand er af en sidan art, at en fuldstændig forseglet emballage er påkrævet.

I fig. 30 er der vist en anden udførelsesform for røråbneme-kanismen 500, som kan anbringes på hver af medbringerne 38 i stedet for den i fig. 15-20 viste åbnemekanisme 386.

Denne udførelsesform er forsynet med langsgående styrestænger 502 og 504 svarende til stængerne 334 qg 336, og disse understøttes ved deres bagender i en kropsdel 506, der erstatter kropsdeien 340 i den tidligere omtalte udførelsesform. I denne udførelsesform har kropsdelen 506 imidlertid to opretstående vinger 508 og 510, en på hver side af kropsdelen, således at der er nok plads til, at rullen R kan passere derimellem.

En stangbetjeningsglidedel 512 har fremspring, der er gennemborede for at kunne optage styrestængerne 502 og 504, således at delen 512 kan glide pi langs af medbringeren 38 i den med pilen 514 viste retning. På glidedelen 512's forside er der anbragt en udragende lab 516, og en tap 518 strækker sig lodret gennem denne lab og bærer en cylindrisk knastfølger 520 ved sin nederste ende. Følgeren 520 er i indgreb med knastsporet 426 (se fig. 24),si glideren 512's bevægelse styres af knastsporet 426 på nøjagtig samme måde som den i fig. 15 viste tapringdel 420. I åbnemekanismen 500 er glidedelen 512 imidlertid ikke anvendt til at dreje en aksel, og der er derfor ikke behov for tappen 422 og spiral ri I len 418 som beskrevet i den foregående udførelsesform.

26 142309

Til gengæld har glidedelen 512 et par opretstående vinger 522 og 524, der hver især bærer en hængslet knop 526, som er udformet med et hul i midten, hvorigennem en forbindelsesstang 528 passerer. Stangen 528's bagende går gennem en knop 530, som er dannet på en arm 532 af en løftedel 534, der er hængslet på koaksiale tappe 536, der understøttes af vingerne 508 og 510. Knoppen 530 er hæftet til stangen 528, så stangen 528‘s bevægelse altid overføres til løftedelen 534. En stopring 538 er fastgjort på stangen 528 med en stopskrue (ikke vist), og en trykfjeder 540 omgiver den del af stangen 528, som strækker sig mellem den svingbare knop 526 og stopringen 538. Når glidedelen 512 bevæger sig bagud på grund af følgeren 520's indgreb med en del af knastsporet 426, overføres en bevægelse gennem knoppen 526 og stangen 528 til løftedelen 534, der derved drejes en vinkel omkring tappene 536. Denne opadgående svingning af løftedelen 534 optages ved at dreje knoppen 526 omkring dens egen akse på de respektive vinger 522 og 524. Det anbefales, at den lineære afstand, langs hvilken knoppen 526 føres af delen 512, er fastsat ved hjælp af formen af den del af knastsporet 426, som frembringer den lineære bevægelse. På den anden side er den vinkel, som løftedelen kan dreje, begrænset af størrelsen af det formstofrør, som skal åbnes. Følgelig vil den ekstra bagudgående bevægelse af knoppen 526, efter at løftedelen 534 er standset i sin opadgående bevægelse, optages ved, at knoppen glider langs stangen 528 og sammentrykker fjederen 540. Ved skubbedelen 512's returbevægelse vil fjederen 540 udvide sig og sende knoppen 526 tilbage til sin udgangsstilling i forhold til stangen 528, før løftedelen 534 begynder at sænke sig.

Løftedelen 534 har en central bro med en bueformet del 542 med en tilstrækkelig stor radius til, at rullen R kan gå derigennem, hvilken bueformet del støtter på forkrøbbede arme 544, som er forbundet med siderettede dele 546 til vinkelarmsdele, hvilke udgøres af armene 532. Medbringeren 38 har også to fastholdte stænger 548, der er magen til stængerne 406 i den før beskrevne åbnemekanisme.

I den normale aktive stilling ser løftedelen 534 ud som vist i fig. 30, hvor broen ligger i samme plan som de faste stænger 548.

Med løftedelen i denne stilling er det muligt for den bageste del af stængerne 548 og løftedelen 534 at komme ind mellem to lag formstof -film 80 og 92 ved apparatets indgangsende. Når et rør 170 er dannet af forseglings- og overskæringsmekanismen, er stillingen som vist i fig. 30, og på dette tidspunkt bevæges skubbedelen 512 bagud, og 27 142309 herved trækker iøftedelens bueformede del 542 den øverste del af røret 170 bort fra den nederste del (hvilken holdes tilbage af stængerne 548), og løftedelens forkrøbbede dele 544 holder rørets sider åbne.

Det er nu muligt for skubbemekanismen at skubbe rullen R ind i røret, samtidig med at medbringeren 38 bliver trukket bort som beskrevet i den første udførelsesform.

Løfteren 534 udgør et meget effektivt middel til åbning af røret 170, navnlig eftersom delene 544 selv i dens oprejste stilling stadig vender skråt bagud og opad, hvilket betyder, at løfteren griber meget fast i røret 170, og det er højst usandsynligt, at røret kan slippe fri af stængerne 548 og løftedelen 534 under indføringen af rullen R.

Claims (2)

142309 Patentkrav.

1. Fremgangsmåde til indpakning af en genstand, ved hvilken der fremføres to lag formstofindpakningsfilm (80,92) tæt side om side langs liniestillede bevægelsesbaner i samme retning, og hvor en forseglings- og overskæringsstation betjenes til tilvejebringelse af sammensvejsning af de to filmlag langs tværgående striber, som har indbyrdes afstand i fremføringsretningen, og til overskæring af filmlagene langs tværgående snitlinier indenfor bredden af hver stribe, således at der fremstilles et fladt rør af film, som er adskilt fra et forudgående lignende rør og fra den film, som fremføres til rørfremstillingsstedet, og hvor en åbnemekanisme (386; 406, 408, 410 eller 548, 544) indsættes mellem filmlagene, og åbnemekanismen udvides til åbning af det flade rør efter fraskillelse fra filmmaterialet, og hvorefter der indføres en genstand (R), som skal indpakkes i røret, gennem dettes ene ende, kendetegnet ved, at de to filmlag (80,92) bevæges mod hinanden fra adskilte tilførselsorganer (94,98 og 96,100), som er anbragt ved modstående sider af de liniestillede bevægelsesbaner gennem forseglings- og overskæringsstationen, og derefter bevæges fremefter med deres flader liggende tæt mod hinanden gennem forseglings- og overs kær ingsstationen, hvorhos åbnemekanismens åbneorganer (406, 408,410 eller 548,544) anbringes inde mellem de to filmlag, medens filmlagene er i indbyrdes afstand, inden de passerer gennem forseglings- og overskæringsstationen, og efter dette sted fremføres i samme retning som de to filmlag, idet de to filmlag bevæges mod hinanden, således at åbnemekanismens åbneorganer (406,408,410 eller 548,544) bevæges i fremføringsretningen mellem de to filmlag uden nogen tværgående bevægelseskomposant i forhold til filmlagene.

2. Apparat til brug ved udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1 med organer til understøtning og fremføring af to lag formstofindpakningsfilm (80,92) tæt ved siden af hinanden og langs liniestillede bevægelsesbaner og i samme retning, en forseglings- og overskæringsstation (150) til tilvejebringelse af forsegling mellem de to filmlag langs tværgående striber, som har afstand fra hinanden i fremføringsretningen, og til skæring langs tværgående snitlinier, som ligger indenfor bredden af hver stribe, således at der fremstilles et fladt filmrør, som er løsgjort fra et forudgående lignende rør og fra det filmmateriale, som fremføres til den nævnte station, samt en åbnemekanisme (386) med åbneorganer (406,408,410 eller 548,544) til film-