DK9600285U3 - Taktil belægning til opbygning af blindestier samt system hermed - Google Patents

Description

DK 96 00285 U3

Teknikkens standpunkt

Frembringelsen vedrører en taktil belægning til opbygning 5 af blindestier af den i krav l's indledning angivne art samt et system til opbygning af blindestier tildannet af taktile belægninger.

Blindestier kan opbygges ved, at man i en flisebelægning, 10 en asfaltbelægning eller lignende, nedlægger ledelinier og andre markeringer ved hjælp af små brosten eller lignende belægningsmateriale, der i overfladestruktur afviger fra selve belægningen. Herved kan den blinde eller svagtseende med sin stok "føle" ledelinien m.v. og følge denne. Sådanne 15 og tilsvarende blindestier er stærkt bundet i konstruktion og udførelse og kan derfor ikke anvendes alle steder. F.eks. er sådanne blindestier vanskelige at anvende sammen med mange af nutidens små betonbelægningssten eller fliser og er selvfølgelig ikke særligt hensigtsmæssige indendørs i 20 bygninger, f.eks. i en hall i en offentlig bygning eller lignende. Blindestier opbygget på denne måde "føles" med foden, når den blinde går langs stien og har derfor en række mangler og ulemper for den blinde.

25 Fordele ved frembringelsen

Ved at udforme taktile belægninger ifølge frembringelsen samt udforme et system til opbygning af blindestier får man mange praktiske og æstetiske fordele. Først og fremmest fås 30 et fleksibelt system, som kan anvendes i forbindelse med næsten enhver vej- eller gulvbelægning og som kan udformes med passende modulmål, så de taktile belægninger kan sammensættes med kendte, eksisterende belægninger og belægningssystemer til dannelse af ledelinier.

Med frembringelsens forskellige taktile elementer kan man 35 2 2 5 10 15 20 25 30 DK 96 00285 U3 opbygge en blindesti med indbyggede signaler, der giver den blinde yderligere informationer, f.eks. positionsinformationer for bygninger og lignende, advarselsinformationer, fordi der mødes anden trafik o.s.v. Man kan faktisk sammenligne de informationer, der gives til den blinde, med den, vi andre modtager fra et færdselsfyr, idet blindestien signalerer, hvor og hvornår man må gå, hvornår man bør/skal stoppe o.s.v.

Forsøg med afprøvning af blindestier ifølge frembringelsen på. et dansk blindeinstitut viste, at der er behov for en markering af ledelinien med et næsten sammenhængende og helst retlinet forløb, som mærkes af blindestokken ved hvert stokkesving. Mellemrum i ledeliniens markeringer må ikke muliggøre, at blindestokken smutter igennem. Stokken skal kunne ramme markeringen, ellers vil denne ikke være værdifuld nok som ledelinie. Resultatet af disse forsøg udført i et dansk blindeinstitut og klare tilkendegivelser fra de blinde ved disse forsøg ligger til grund for nærværende frembringelse og hermed for den endelige udformning af de taktile belægninger og de taktile elementer til systemet ifølge frembringelsen.

Ved at udforme de taktile belægninger som angivet i krav l's kendetegnende del opnås en entydig, systematisk og dermed også en for den blinde/svagtseende forudsigelig afmærkning, som sikrer, at den blinde/svagtseende bliver ledt på betryggende vis.

Ved at udforme belægningerne som angivet i de øvrige krav opnås, ud over de hensigtsmæssige former, en signifikant sinalering af specifikke forhold, eksempelvis signallys, fodgængerovergang, bestemte bygninger etc. Samtidig er belægningens taktile elementer udformet således, at disse ikke vil være til gene for fodgængere, mens selve bæreelementet enten udgøres af eksisterende belægninger eller er

35 3 DK 96 00285 U3 integreret med de(n) taktile belægning(er) og formet, så bæreelementet geometrisk passer ind i de gængse belægninger, hvilket gør systemet særdeles fleksibelt.

5 Det afgørende for ledeliniens anvendelighed som signalgiver er blindestokkens uafladelige og rytmiske, gentagne berøring med ledelinien. Ledelinien skal give blindestokken den optimale information, hvad enten man fejer hen over ledelinien eller slår op til den. Kun meget rutinerede blinde 10 nøjes med at benytte stokken periodevis og støtter sig til ledelinien hist og her med foden. Der er ingen regel for, om den blinde bruger venstre eller højre fod som støtte. Egentlig gang på selve ledelinien benyttes ikke; det giver en ujævn gangart, der ikke tiltaler den blinde, som mest af 15 alt ønsker at færdes ubemærket gennem byen.

Ledelinien, der fremkommer ved anvendelse af systemet ifølge frembringelsen, indgår i sin funktionsmæssige udformning som et positivt, arkitektonisk tilskud til andre arkitekto-20 niske elementer i byrummet eller i bygningen og tilfører således disse områder æstetiske kvaliteter ud over de praktiske funktioner for den blinde eller svagtseende.

Den særlige udformning af en ledelinie med det taktile ele-25 ment, der anbringes i række som en med mellemrum brudt linie, medfører ingen gener af betydning med hensyn til afvanding, rengøring, vedligeholdelse og almindelig færdsel.

Ved at udforme et system som angivet i krav 15's kendeteg-30 nende del opnås, at den blinde kan orientere sig udelukkende ved hjælp af ledelinier, idet de forskellige former af den taktile belægning signalerer specifikke forhold i omgivelserne .

35 4 DK 96 00285 U3

Tegningen

Frembringelsen forklares herefter nærmere under henvisning til tegningen, der viser flere udførelsesformer for frembringelsen, idet fig. 1A viser en taktil belægningssten i beton i en grundform. fig. IB viser betonstenen i fig. 1A set vinkelret på én af siderne, fig. IC viser et plant, centralt snit 1C-1C i fig. 1A, fig. ID viser et plant, centralt snit 1D-1D i fig. 1A, fig. 2 viser et betonelement som i fig. 1A, men i dobbelt længde, dvs. med to taktile elementer, fig. 3 viser et betonelement som vist i fig. 1A, men i tredobbel længde, dvs. med tre taktile elementer, fig. 4 viser en yderligere variant af en taktil betonsten, fig. 5 viser en yderligere variant af en taktil betonsten. fig. 6 viser et betonelement svarende til fig. 1A, men med en anden udformning af det taktile element, fig. 7 viser det samme som fig. 1A, men med en tredje udformning af det taktile element, fig. 8 viser det samme som fig. 1A, men med en fjerde 5 DK 96 00285 U3 udformning af det taktile element,

fig. 9 fig. 9A fig. 10 fig. 10A fig. 11 fig. 11A fig. 11B fig. 12A

10 15 20 viser en taktil belægningssten udformet i støbej ern, viser elementet i fig. 9 set fra den ene ende, viser et taktilt belægningselement udformet som en gulvklinke, viser elementet i fig. 10 set fra den ene ende, viser et selvstændigt taktilt element udformet i messing eller lignende materiale, viser et plant snit 11A-11A i fig. 11, viser et plant, centralt længdesnit 11B-11B i fig. 11, viser en taktil belægning i en grundform, fig. 12B viser den taktile belægning i fig. 12A set vinkelret på én af siderne, 25 fig. 13A viser en taktil belægning som i fig. 12, men i dobbelt længde, og 30 fig. 13B viser den taktile belægning i fig. kelret på topfladen.

UA set vxn- fig. 14 viser et eksempel på anvendelse af frembringelsen.

35 6 DK 96 00285 U3

Beskrivelse af udførelseseksemplerne I det efter følejende beskrives flere udførelsesformer for frembringelsen i form af taktile belægninger i form af en betonserie, en støbejernsserie, en klinkeserie og et taktilt element i en messingserie, alt til et system ifølge -frembringelsen. Disse udførelsesformer er de, der i dag er udformet i praksis og afprøvet. Det vil være klart for en fagmand på området, at også andre materialer vil kunne anvendes i forbindelse med fremstillingen af de taktile belægninger og de taktile elementer ifølge frembringelsen og uden at afvige fra den grundlæggende idé i frembringelsen.

Betonserien I fig. 1-8 samt fig. 12-13 vises eksempler på taktile belægninger i betonserien. Grundelementet vist i fig. 1A består af et terningformet bæreelement 2, der er støbt ud-i-ét med det taktile element 1, som er udformet på bæreelementets plane topflade 7. Topfladens 7 rand er affaset med en skrå affasning 8 hele vejen rundt. Bæreelementet 2 er som nævnt terningformet med plane sider 6 og en plan bund 9, se fig. IB.

Selve det taktile element 1 er som nævnt støbt i beton og ud-i-ét med bæreelementet, og det taktile element består af en langstrakt betonpart, et såkaldt "marcipanbrød’', som er udformet med en plan topflade 30, der er afgrænset af en rand 38, hvorfra topfladen 30 er afrundet ned mod den plane topflade 7. Det taktile element 1 er herudover afgrænset af parallelle langsider 33 og afrundede kortsider 34, og er i dette område formet med en rundtgående afrunding 31 mod topfladen 7. Snittegningerne i fig. IC og fig. ID viser detailudformningen af det taktile element 1. Selve det taktile element 1 har en tykkelse t, som er af størrelsesordenen 5 mm, og en bredde b af størrelsesordenen 25 mm og en 7 DK 96 00285 U3 længde 1 af størrelsesordenen 90 mm. Det taktile element er i øvrigt udformet således, at forholdet mellem tykkelsen og bredden er mellem 1:10 og 1:3, og praktiske forsøg har vist, at et forhold mellem 1:6 og 1:4, fortrinsvis omkring 5 1:5, er en særlig fordelagtig udformning. Det taktile ele ments længde er højest 4 x bredden b, fortrinsvis 3,6 x bredden b, og maksimalt 100 mm langt, fortrinsvis 90 mm. Sidelængderne i bæreelementet 2 i fig. 1 er i det viste eksempel 100 mm, hvilket medfører, at det taktile element 1 10 afsluttes ca. 5 mm fra overgangen mellem siderne 6 og topfladen 7. Afstanden mellem de enkelte taktile elementer er maksimalt 15 %, fortrinsvis ca. 10 % af selve ledelinien, hvilket forsøg har vist giver gode egenskaber. Herved fås mulighed for at sammensætte grundelementerne vist i fig. 1, 15 så man får en næsten ubrudt ledelinie, som ved forsøg har vist sig at opfylde de betingelser hertil, som stilles til gode ledelinier.

Fig. 2 og 3 viser udførelser af elementer i betonserien med 20 henholdsvis to eller tre taktile elementer på hvert betonelement. Disse betonsten har også modulmålet 100 mm således, at længden er henholdsvis 200 og 300 mm. De taktile elementer 1 er anbragt med en indbyrdes afstand på ca. 10 mm og på linie. Elementerne har plane sider 6 og en plan 25 bund.

Fig. 4 og 5 viser andre udførelsesformer for taktile belægninger i beton, og hvor det taktile element 1 i fig. 4 er anbragt tværstillet og i fig. 5, hvor bæreelementet 4' er 30 udformet med afrunding i den ene ende.

Fig. 6-8 viser andre grundelementer med terningformet bæreelement, men hvor det taktile element 1', 1'' eller l1'' er udformet anderledes end vist på fig. 1-5 således, at det er muligt med betonelementerne at opbygge ledelinier med retningsskift, ledeliniekrydsning og ledeliniedeling m.v.

35 8 DK 96 00285 U3

Fig. 12 viser udførelse af element i betonserien, hvor det taktile element er konisk i sin form og udformet med en plan topflade 30’der er afgrænset af en rundtgående rand 38'. Diameteren D' af den plane topflade 30'' andrager hensigtsmæssigt 8 mm, og diameteren D'' af den koniske kegles bundflade andrager hensigtsmæssigt 23 mm. Tykkelsen eller højden t' af keglen er hensigtsmæssigt 3 mm. På hvert be-tonbæreelement 2 er anbragt et antal taktile elementer eller "knopper", f.eks. ni.

Den korteste afstand T mellem bundfladernes periferi 31' er hensigtsmæssigt 10 mm.

Fig. 13 viser udførelse af en taktil belægning som i fig. 12, men hvor denne er dobbelt så lang. Belægningen kan selvfølgelig også antage andre dimensioner, eksempelvis tre gange så lang etc.

Støbejernsserien

Fig. 9 og 9A viser et eksempel på et element udformet ved støbning i støbejern svarende til det element, der er vist i beton i fig. 3. Elementet omfatter et bæreelement 10 med en topflade 12 med taktile elementer 1, og elementet har i øvrigt plane ydersider 11 og afrundede nedre kanter 13 således, at elementet i fig. 9 har samme ydre dimensioner som elementet i fig. 3.

Støbejernsserien fyldes hensigtsmæssigt med en klæbende masse - eksempelvis en blanding bestående af sand og binder - i det indre hulrum, der afgrænses på de fem sider af topfladen og. sidefladerne. Herved sikres, at stenen ikke borer sig ned i underlaget.

På tilsvarende måde kan de andre i fig. 1-8 viste elementer

9 DK 96 00285 U3 ligeledes være opbygget i støbejern. Støbejernselementet har også en kantafskæring, og det taktile element er i alt væsentligt udformet med samme profil og samme form som i betonelementerne· 5

Selvom det er anført, at den taktile belægning vist i fig. 9 er udformet i støbej ern, vil det være klart for en fagmand, at også andre støbelige materialer vil kunne anvendes uden at afvige fra frembringelsens grundidé.

10

Klinkeserien I tegningens fig. 10 og 10A er vist en taktil belægning i form af et eksempel svarende til det, der er vist i fig. 9 15 og i fig. 3, nemlig en gulvklinke udformet af et bæreelement 20 med plan yderside 21 og plan topflade 22, hvorpå der ud-i-ét med bæreelementet er udformet et antal taktile elementer 1. Undersiden af klinken er udformet med rillet bund 23 for faststøbning eller lignende. Det taktile ele-20 ment 1 er i øvrigt udformet på tilsvarende måde som de tidligere omtalte. Klinkerne er særligt velegnede indendørs, f.eks. på banegårde, trafikterminaler, forretningscentre m.v. Selvom elementet i fig. 10A er omtalt som en gulvklinke, vil det være klart for en fagmand, at også andre mate-25 rialer, såsom keramik, brændt ler og lignende materialer, vil kunne anvendes uden at afvige fra frembringelsens grundlæggende idé.

Messingserien 30 I tegningens fig. 11, 11A og 11B er vist et taktilt ele ment, der er indrettet til at anvendes om et selvstændigt element, f.eks. til fastgørelse på en allerede eksisterende gulvbelægning, f.eks. en flisebelægning eller en klinkebe-lægning i en hall eller lignende i en offentlig bygning eller lignende, hvor den eksisterende belægning skal bevares.

35 10 DK 96 00285 U3

Elementet er også anvendeligt i fodgængerovergange m.v.

Det taktile element 1 vist i fig. 11 er udformet i messing ved støbning eller forarbejdning, men det vil være nærliggende for en fagmand på området, at også andre materialer, såsom bronze eller lignende, vil kunne anvendes uden at afvige fra frembringelsens grundlæggende idé.

Elementet 1 omfatter parallelle langsider 38 og afrundede kortsider 34 som omtalt tidligere. I stedet for kantafskæringen er der en rundtgående kant 36 af få milimeters tykkelse. Selve den centrale, plane topflade 30' er udformet som en "ø", idet der rundt om denne er udformet en not 35, hvis hovedformål er at give plads for forsænkning af messingsøm 37 eller lignende fastgørelsesmidler, se fig. 11B, og som sekundært formål giver en yderligere karakteristisk markering og en vis friktion på overfladen.

Det taktile element vist i fig. 11 har i øvrigt i alt væsentligt samme dimensioner som de tidligere omtalte, taktile elementer.

Belægningsstenene i betonserien, støbejernsserien og klin-keserien er fortrinsvis udformet i modulmål af 100 mm, som giver mange praktiske fordele, når belægningerne skal indpasses i andre belægninger. Elementerne kan sammenstilles af flere størr€ilser, og man kan opbygge kvadratiske eller rektangulære flader, f.eks. signalflader.

I tegningens fig. 14 er vist et T-gadekryds omfattende en kørebane 40, fortove 41, en bygning 43 og to fodgængerovergange 42.

Ledelinien 44 vil typisk udvise forskelligt udformede taktile belægninger, f.eks. af den i fig. 1-8 viste art, således, at én taktil belægning med en bestemt type taktilt 11 DK 96 00285 U3 element/elementer benyttes i en kontinuerlig linie til dannelse af en ledelinie og brydes af én eller flere taktile belægninger med ét eller flere taktile elementer, f.eks. elementerne vist i fig. 12 og 13, der geometrisk adskiller 5 sig væsentligt fra førstnævnte taktile elementer, hvilken ændringer signalerer en for den blinde væsentlig ændring i omgivelserne.

I fig- 14 kunne dette skift i ledelinien eksempelvis være 10 ud for fodgængerfelterne. Herved indikeres over for den blinde eller svagtseende, at denne står ud for et fodgængerfelt 42.

Under anvendelse af taktile belægninger ifølge frembringel-15 sen er der anbragt sammenhængende ledelinier 44 for blinde eller svagtseende. Yderligere er vist advarselsfelter 45 opbygget af elementer af den art, der er vist i fig. 12 og 13, og som giver den blinde en advarsel, før han forlader fortovsområderne 41 og går ud i en fodgængerovergang. Dette 20 advarer den svagtseende om, at han nu forlader et mere sikkert område.

Systemet ifølge frembringelsen anvendes til at frembringe ledelinier, der går som et spor gennem en bys gangarealer, 25 først og fremmest i de centrale bystrøg, på torve og pladser eller på dele heraf, og selvfølgelig specielt i de byer, hvor der er flere blinde og svagtseende. Herved gives disse mindretalsgrupper bedre trafikforhold og mulighed for mere trafiksikker færden.

30

Af hensyn til svagtseende kan det være en fordel, at de taktile belægninger er udformet i en mørkere nuance end den tilgrænsende belægning således, at ledelinien ses gennem fortovstracéet i kontrastfarve. Dette muliggør også opnåelse af forskellige arkitektoniske effekter m.v., f.eks. i form af en visuel dominans, der smukt kan indpasses i gade- 35 DK 96 00285 U3 12 miljøet således, at man på én gang får praktiske og æstetiske fordele ved anvendelse af frembringelsen.

Claims (15)

1. Taktil belægning til opbygning af blindestier m.v., kendetegnet ved, at den taktile belægning omfat- 5 ter et bæreelement (2, 3, 4, 5, 10, 20) og mindst ét taktilt element (1, 1', 1'', l'1’, 11 ' ' ' ), hvilket element har en vertikal udstrækning således, at dets øvre topflade (30, 30’, 30'1) ligger i afstand fra bæreelementets øvre topflade (7, 12, 22, 32, 52), og det taktile elements horisontale 10 udstrækning (31, 36, 31') er mindre end bæreelementets topflades horisontale udstrækning (8), og hvor det taktile element er i fysisk anlæg med bæreelementet, hvilken taktil belægning ved eventuelt anlæg af flere efter hinanden følgende belægninger danner en ledelinie (44). 15

2. Taktil belægning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de(t) taktile element(er) har en flad og i det væsentlige plan topflade (30, 30', 30'') med rundtgående rand (38, 38', 36). 20

3. Taktil belægning ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at de(t) taktile element(er) er afrundet fra randen (38) ned mod en i det væsentlige plan flade (7, 12, 22, 32, 52). 25

4. Taktil belægning ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at de(t) taktile element(er) er langstrakt(e) med i det væsentlige parallelle langsider (33) og afrundede kortsider (34) i hver ende og med et forhold mellem tykkel- 30 se (t) og bredde (b) på mellem 1:10 og 1:3.

5. Taktil belægning ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at forholdet mellem tykkelsen (t) og bredden (b) af de(t) taktile element(er) er mellem 1:6 og 1:4, for- 35 trinsvis omkring 1:5, og således, at tykkelsen er af størrelsesordenen 5 mm og bredden af størrelsesordenen 25 mm. DK 96 00285 U3

6. Taktil belajgning ifølge krav 1-5, kendetegnet ved, at de(t) taktile element(er) har en længde (1) på højest 4 x bredden (b), fortrinsvis 3,6 x bredden (b), og således, at elementets længde er maksimalt 100 mm, fortrinsvis 90 mm.

7. Taktil belægning ifølge et hvilket som helst af kravene 1-6, kendetegnet ved, at de(t) taktile elementer) er aflancft og med afrundede ender og symmetrisk omkring både en central længdeakse og en central tværakse vinkelret på længdeaksen, og i det væsentlige er "marcipanbrøds formet" med en i det væsentlige plan topflade og indrettet til i et antal og med mellemrum at sammensættes til ledelinier (44) for blinde og svagtseende, der anvender en blindestok eller et lignende redskab, idet mellemrummene i længderetningen udgør mindre end 15 % af ledelinien, fortrinsvis ca. 10 % af ledelinien.

8. Taktil belægning ifølge et hvilket som helst af kravene 1-3, kendetegnet ved, at de(t) taktile elementer) er cylindrisk eller konisk formet (38') og at forholdet mellem tykkelse/højde og den største diameter er på mellem 1:10 og 1:3.

9. Taktil belægning ifølge et hvilket som helst af kravene 1-3, 8, kendetegnet ved, at det taktile element er konisk og med en topflade (30'') i størrelsesordenen 8 mm i diameter (D') og en bundflade i størrelsesordenen 23 mm i diameter (D'') og med en tykkelse (t') på 3 mm, og hvor sidef lciderne (38') er buede med ensartet krumningsradius .

10. Taktil belægning ifølge krav 9, kendetegnet ved, at den korteste afstand (T) mellem de taktile elementer og målt fra periferien af de koniske elementers største DK 96 00285 U3 diameter (D'') er 10 mm.

11. Taktil belægning ifølge et hvilket som helst af kravene 1-10, kendetegnet ved, at de(t) taktile ele- 5 ment (er) er udformet med en not (35), der forløber rundt omkring den centrale, plane topflade (30', 30'')-

12. Taktil belægning ifølge et hvilket som helst af kravene 1-11, kendetegnet ved, at bæreelementerne er 10 udført som kasseformede eller kasselignende, modulopbyggede emner med retvinklede, sammenstødende sider (6, 11, 7, 12, 21, 22, 52), der kan sammensættes, og at det/de taktile element/elementer slutter før det modulopbyggede elements kant.

13. Taktil belægning ifølge et hvilket som helst af kravene 1-12, kendetegnet ved, at det taktile element og bæreelementet er integreret med hinanden og udført i beton, støbejern, keramik, brændt ler og lignende materialer 20 tildannet ved formgivning eller støbning.

14. Taktil belægning ifølge et hvilket som helst af kravene 1-12, kendetegnet ved, at det taktile element er udformet som et selvstændigt element indrettet til at 25 kunne fastgøres på bæreelementets topflade, hvilken flade er en plan flade (32), f.eks. en gulvflade i en bygning (32) eller en fortovs- (41) eller kørebaneflade (40).

15. System til opbygning af blindestier tildannet af tak-30 tile belægninger ifølge et hvilket som helst af kravene 1- 14, kendetegnet ved, at systemet omfatter taktile belægninger med forskelligt udformede taktile elementer således, at én taktil belægning med en bestemt type taktilt element/elementer benyttes i en kontinuerlig linie 35 til dannelse af en ledelinie og brydes af én eller flere taktile belægninger med ét eller flere taktile elementer, DK 96 00285 U3 der geometrisk adskiller sig væsentligt fra førstnævnte taktile element(er), hvilken ændring signalerer en for den blinde væsentlig ændring i omgivelserne.