DK2719125T3 - Apparat og fremgangsmåde til skript-styret databehandling for et huskommunikations- eller husautomationssystem. - Google Patents

Description

Den foreliggende opfindelse angår et apparat og en fremgangsmåde til skript-styret databehandling af data for et huskommunikations- eller husautomationssystem. Sædvanlige husautomations- henholdsvis huskommunikationssystemer udviser en tæt binding til produkt eller producent. Således kan der i mange tilfælde kun anvendes komponenter fra en bestemt producent. Af denne grund er apparater ofte ikke indbyrdes kompatible. Som følge heraf er traditionelle husautomations- henholdsvis huskommunikationssystemer ufleksible og kan vanskeligt tilpasses til tekniske rammebetingelser eller kundeønsker.

Trykskriftet US 2003/0 106 062 A1 offentliggør et hjemmenetværk, som styres af en tilstandsautomat.

Trykskriftet US 2010/0 277 300 A1 offentliggør en styringsindretning til styring af et hjemmenetværk.

Trykskriftet ’’Implementering af KNX-standarden” af Dr. Y. Kyselytsya og Dr. Th. Weinzierl beskriver KNX-standarden til hjemmeautomatisering.

Trykskriftet US 2006/0 063 517 A1 offentliggør et system til identifikation af besøgende og til kommunikation med besøgende.

Det er således en opgave for den foreliggende opfindelse at anvise en fremgangsmåde og et apparat til databehandling af data i et huskommunikations- eller husautomationssystem, hvorved de ovennævnte ulemper undgås.

Denne opgave løses ifølge opfindelsen ved hjælp af et apparat med de i patentkrav 1 angivne karakteristiske træk.

Opfindelsen anviser et apparat til skript-styret databehandling af data i et hus-kommunikations- eller husautomationssystem med i det mindste et interface til modtagning af datapakker, som fra et første apparat transmitteres via et datanetværk i henhold til en første datatransmissionsprotokol, hvorved hvert interface omfatter en tilhørende protokoldriver, som transformerer dataene, der indeholdes i de modtagne datapakker, til et internt dataformat, og med en skript-maskine, der indlæser et lagret anvendelsesprogram-skript, som forskyder de i det interne dataformat foreliggende, modtagne data i henhold til de i an-vendelsesprogram-skriptet indeholdte anvendelsesprogramanvisninger ved hjælp af statuspunkter (SP), der hvert for sig angiver en tilstand af en apparatfunktion i et apparat, hvorved de behandlede data komprimeres og ifølge en anden datatransmissionsprotokol via et interface transmitteres til et andet apparat.

Apparatet ifølge den foreliggende opfindelse er fordelagtigt ved, at det er kompatibelt med en fælles netværksstandard. Apparatet ifølge opfindelsen kan udnytte en struktureret ledningsføring såvel som datatransmissionsprotokollerne, som lige fra telefoni og til mediestyring udgør den fælles basis for talrige anvendelser, og på denne måde trådløst blive integreret i et IP-netværk.

Apparatet ifølge opfindelsen omfatter fortrinsvis et antal interfaces, hvorved disse interfaces i det mindste er et fieldbus-interface, et SIP (Session Initiation Protocol) interface, et webservice-interface, et telefonanlæg-interface.

Apparatet ifølge opfindelsen kan dannes ved hjælp af en central eller et antal decentrale servere i en samling servere. Serveren eller et antal servere er således sammensat af en række af tjenester og interfaces, som deler de forskellige funktioner og fordringer til systemet mellem sig. Apparatet er først og fremmest ansvarligt for forbindelseshåndteringen, udvidelsen såvel som kontrollen med det respektive system.

Ved en mulig udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen er de respektive apparater via et datanetværk, for eksempel et Local Area Network (LAN) direkte forbundet med apparatet til skript-styret databehandling, hvorved det for apparaterne for eksempel drejer sig om terminalapparater.

Ydermere kan ved en mulig udførelsesform en gateway være forbundet til et andet datanetværk med apparatet ifølge opfindelsen til skript-styret databehandling af data. Hvad angår denne gateway kan det for eksempel dreje sig om en KNX-gateway.

Ved en mulig udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen bliver anvendelses-programskriptet ved hjælp af skripting-maskinen indlæst fra et skript-programlager, og anvendelsesprogramanvisningerne, som indeholdes i det indlæ ste anvendelsesprogram-skript, fortolkes ved hjælp af en fortolker. Ved en mulig udførelsesform eksekverer fortolkeren direkte en kildekode i anvendelsespro-gram-skriptet.

Ved en alternativ udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen bliver anvendel-sesprogram-skriptets kildekode oversat til en mellemkode, og dernæst bliver denne mellemkode eksekveret.

Ved en mulig yderligere udførelsesform kan fortolkeren eksekvere en forkompileret kode fra anvendelsesprogram-skriptet.

Ved en foretrukket udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen omfatter serveren en server-kerne, der som primære basistjenester omfatter en nyhedsudvekslingstjeneste til intern udveksling af nyheder, en databasetjeneste for tilvejebringelse af konfigurationsdata og en datalagringstjeneste for tilvejebringelse af eksekveringstidsdata for alle tjenester i serveren.

Ved en mulig udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen tilvejebringer serveren netværkstjenester som sekundære tjenester, der omfatter en DHCP- (Dynamic Host Configuration Protocol) tjeneste med henblik på tildeling af IP-adresser til apparaterne, en DNS - (Domain Name System) tjeneste med henblik på adresseopløsning, en NTP - tjeneste for tidssynkronisering og en TFTP - (Trivial File Transfer Protocol) tjeneste til dataoverføring mellem abonnenter og serveren.

Ved en mulig udførelsesform for apparatet, henholdsvis serveren ifølge opfindelsen omfatter denne et fieldbus-interface, hvorved det fortrinsvis drejer sig om et KNX-fieldbus-interface.

Ved en mulig udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen tilvejebringer serverens datastore-tjeneste statuspunkter som eksekveringstidsdata, og som hver for sig angiver en tilstand for en apparatfunktion i et apparat. Ved disse apparatfunktioner kan det dreje sig om sensorfunktioner og aktuatorfunktioner i de respektive apparater.

Ved en mulig udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen er der til hvert statuspunkt fast knyttet en konfigurerbar datatype, som tilvejebringes ved hjælp af server-kærnens databanktjeneste.

Ved en mulig udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen udgør en værdiændring af et statuspunkt en udløsebegivenhed, på grund af hvilken der sker aktivering af skriptmaskinen til, ved hjælp af konfigurationsdataene, som er tilvejebragt fra server-kærnens databanktjeneste, at der sker indlæsning og eksekvering af et til det respektive statuspunkt hørende anvendelsesprogram-skript fra skript-program lageret.

Ved en mulig udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen bliver, ved hjælp af det indlæste anvendelsesprogram-skript, i afhængighed af udløsebegivenheden, som fremkaldes af værdiændringen af et statuspunkt, værdien af i det mindste et andet statuspunkt i et apparats apparatfunktion ændret som følgebegivenhed.

Ved en mulig udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen sker der ved optræden af en følgebegivenhed på grund af det indlæste anvendelsesprogram aktivering af i det mindste én tilhørende apparatfunktion for et apparat, idet forarbejdede data som styredata og pakket i en datapakke transmitteres til det respektive apparat.

Ved en mulig udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen bliver en, ved hjælp af anvendelsesprogram-skriptet fremkaldt, værdiændring af et statuspunkt, og som følge af en udløsebegivenhed eller som følge af en følgebegivenhed, på grund af de fra databasetjenesten tilvejebragte konfigurationsdata meldt til et andet anvendelsesprogram-skript i en meddelelse, som har abonneret på en sådan melding i overensstemmelse med konfigurationsdatene.

Ved en mulig udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen er apparatet via et interface forbundet til et display-apparat, som viser en bruger værdiændringen af et statuspunkt.

Opfindelsen anviser følgelig en fremgangsmåde til skript-styret behandling af data for et huskommunikations- eller husautomationssystem ved hjælp af en server med de i patentkrav 18 angivne karakteristiske træk.

Opfindelsen anviser således en fremgangsmåde til skript-styret behandling af data for et huskommunikations- eller husautomationssystem ved hjælp af en server med trinnene: Konvertering af data, som serveren i en datapakke ifølge en første dataoverføringsprotokol modtager fra et første apparat, ved hjælp af en tilhørende protokoldriver i serveren, til et internt dataformat. Behandling af de i serve rens interne dataformat foreliggende data i henhold til anvisninger fra et indlæst anvendelsesprogram-skript i serveren ved hjælp af statuspunkter (SP), som hvert for sig angiver en tilstand af en apparatfunktion i et apparat, og ved hjælp af en protokoldriver i serveren pakning af de behandlede data til datapakker, som ifølge en anden datatransmissionsprotokol transmitteres fra serveren til et andet apparat. I det følgende bliver mulige udførelsesformer for apparatet ifølge opfindelsen og fremgangsmåden ifølge opfindelsen til skript-styret databehandling af data ved et huskommunikations- eller husautomationssystem forklaret nærmere, idet der henvises til den vedføjede tegning, hvor:

Fig. 1 viser et diagram til visning af en udførelsesvariant af et system, som gør brug af et apparat ifølge opfindelsen til skript-styret databehandling af data for et huskommunikations- og husautomationssystem;

Fig. 2 viser et diagram til principiel illustration af en anden udførelsesvariant for et huskommunikations- eller husautomationssystem, der anvender apparatet ifølge opfindelsen til skript-styret databehandling af data;

Fig. 3 et diagram til visning af en anden udførelsesvariant af et huskommunikations- eller husautomationssystem, som anvender apparatet ifølge opfindelsen til skript-styret databehandling af data;

Fig. 4 skematisk opbygningen af et apparat ifølge opfindelsen til skript-styret databehandling af data for et huskommunikations- eller husautomationssystem;

Fig. 5 et simpelt rutediagram til visning af en udførelsesvariant af en fremgangsmåde ifølge opfindelsen til skript-styret databehandling af data for et huskommunikations- eller husautomationssystem;

Fig. 6 er udførelseseksempel for et apparat ifølge opfindelsen til skript-styret databehandling af data for et huskommunikations- eller husautomationssystem;

Fig. 7 et anvendelseseksempel for et huskommunikations- eller husautomationssystem, som gør brug af apparatet ifølge opfindelsen til skript-styret databehandling af data;

Fig. 8 et andet anvendelseseksempel for et huskommunikations- eller husautomationssystem, der gør brug af apparatet ifølge opfindelsen til skript-styret databehandling;

Fig. 9 et yderligere anvendelseseksempel for et huskommunikations- eller husautomationssystem, som gør brug af apparatet ifølge opfindelsen til skript-styret databehandling af data;

Fig. 10 et andet anvendelseseksempel for et huskommunikations- eller husautomationssystem, der gør brug af apparatet ifølge opfindelsen til skript-styret databehandling af data;

Fig. 11 et yderligere anvendelseseksempel for et huskommunikations- eller husautomationssystem, som gør brug af apparatet ifølge opfindelsen til skript-styret databehandling af data;

Fig. 12 et andet anvendelseseksempel for et huskommunikations- eller husautomationssystem, der gør brug af apparatet ifølge opfindelsen til skript-styret databehandling af data;

Fig. 13 skematisk et huskommunikations- eller husautomationssystem på protokolplan, og som gør brug af apparatet ifølge opfindelsen til skript-styret databehandling af data;

Fig. 14 skematisk et eksempel på et sekvensdiagram, således som det kan anvendes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen og apparatet ifølge opfindelsen til skript-styret databehandling af data;

Fig. 15 et andet eksempel på et sekvensdiagram, således som det kan finde anvendelse ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen og apparatet ifølge opfindelsen til skript-styret databehandling af data;

Fig. 16 et yderligere eksempel på et sekvensdiagram, således som det kan finde anvendelse ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen og apparatet ifølge opfindelsen til skriptstyret databehandling af data;

Fig. 17 et andet eksempel på et sekvensdiagram, således som det kan finde anvendelse ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen og apparatet ifølge opfindelsen til skript-styret databehandling af data;

Fig. 18 et yderligere eksempel på et sekvensdiagram, som det kan finde anvendelse ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen og apparatet ifølge opfindelsen til skript-styret databehandling af data;

Fig. 19 et diagram til forklaring af en Tiirmatik-funktion som anvendelseseksempel for apparatet ifølge opfindelsen og fremgangsmåden ifølge opfindelsen til skript-styret databehandling af data;

Fig. 20 som eksempel et muligt operatørinterface for et displayapparat, som er forbundet med apparatet ifølge opfindelsen.

Som det fremgår af fig. 1, befinder en indretning 1 ifølge opfindelsen til skript-styret databehandling af data for et huskommunikationssystem- eller automationssystem 2 sig fortrinsvis i en bygning eller et bygningsanlæg. Ved apparatet 1 kan det dreje sig om en central server eller om et antal decentrale servere i et serverforbund. Serveren er, som det er vist i fig. 1 og fig. 4, tilsluttet til et datanetværk 3, for eksempel et Local Area Network LAN. Til datanetværket 3 kan et antal, henholdsvis mange apparater 4-1, 4-2, 4-3 inden for bygningen 2 være tilsluttet. Serveren 1 såvel som apparaterne 4-i har fortrinsvis hver for sig en IP-adresse, således at apparaterne, henholdsvis terminalapparaterne 4-i kan udveksle datapakker, henholdsvis meddelelser med server 1 via netværk 3. Serveren 1 råder over et interface til modtagning af datapakkerne DP, som transmitteres til et første apparat, for eksempel apparatet 4-1, via datanetværket 3 ifølge en første datatransmissionsprotokol. Det respektive interface råder over en protokoldriver, som transformerer de i de modtagne datapakker DP indeholdte data til et internt dataformat i server 1. Server 1 råder desuden over en integreret skripting-maskine, der indlæser et lagret anvendelsesprogram-skript. Herved bliver anven-delsesprogram-skriptet for eksempel indlæst fra et skript-lager 1A i server 1 med henblik på udførelse. Skripting-maskinen 1A behandler de i det interne dataformat foreliggende, modtagne data i henhold til de i det indlæste anvendelsesprogram-skript indeholdte anvendelsesprogram-instruktioner. De på denne måde behandlede data bliver ved hjælp af en yderligere protokoldriver for deres vedkommende pakket og ifølge en anden datatransmissionsprotokol via et interface i serveren 1 transmitteret til et andet apparat, for eksempel apparatet 4-2. Antallet af de til netværket 2 tilsluttede apparater, henholdsvis abonnenter kan variere. En IP-adressering tillader et meget stort antal abonnenter, henholdsvis apparater, f.eks. mere end 1000 abonnenter.

Apparatet ifølge opfindelsen, henholdsvis access-server 1 ifølge opfindelsen gennemfører en skript-styret databehandling af data ved hjælp af anvendelsespro-gram-skripter, som f.eks. er deponeret i et skript-lager i apparatet 1. Disse an-vendelsesprogram-skripter repræsenterer systemets intelligens, hvorved anven-delsesprogram-skripterne via udbyderen af huskommunikations- eller husautomationssystemet kan skrives henholdsvis programmeres for det respektive anvendelsestilfælde. Herved er det også muligt, at udviklingspartnere, henholdsvis system integratorer skriver, henholdsvis programmerer sådanne anvendelsespro-gram-skripter og stiller dem til rådighed for huskommunikations- henholdsvis husautomationssystemet. Følgelig kan apparatet 1 ifølge opfindelsen fleksibelt programmeres til de mest forskellige funktioner, henholdsvis kørsler. Et anvendel-sesprogram-skript bliver ved hjælp af serverens 1 skripting-maskine 1A indlæst fra skript-programlageret 8, og de i det indlæste anvendelsesprogram-skript indeholdte anvendelsesprogramanvisninger kan ved en mulig udførelsesform fortolkes ved hjælp af en fortolker.

Ved en mulig udførelsesform bliver en kildekode i anvendelsesprogram-skriptet direkte udført ved hjælp af fortolkeren. Herved er det muligt, at en kildekode i anvendelsesprogram-skriptet først oversættes til en mellemkode, som dernæst bliver udført. Ved en yderligere mulig udførelsesvariant udføres en for-kompileret kode i anvendelsesprogram-skriptet ved hjælp af fortolkeren. Anvendelsespro-gram-skripterne, der befinder sig i skript-programlageret, kan foreligge programmeret i forskellige skript-sprog. For eksempel kan anvendelsesprogram-skripterne være programmeret i PERL, PHP eller Python. Andre mulige skript-sprog er Ruby eller TCL. Anvendelsesprogram-skripterne kan være programmeret for forskellige kategorier, for eksempel telefonanlægs-skripter, dørkommunikati-ons-skripter eller bygningsautomatiserings-skripter. Hver kategori omfatter herved eet eller flere anvendelsesprogram-skripter. Anvendelsesprogram-skripterne, der er skrevet og programmeret for de forskellige kategorier, kan befinde sig i forskellige programlagermoduler. Disse programlagermoduler kan ved en mulig udførelsesvariant udskiftes og kan ved hjælp af serveren 1 via et datainterface efter behov udlæses fra et lagermodul. For eksempel kan en samarbejdspartner eller udviklingspartner skrive, henholdsvis programmere et antal anvendelsespro gram-skripter for en bestemt kategori og stille dem til rådighed for udbyderen af huskommunikations- eller husautomatiseringssystemet 2.

Det er muligt, at skripter også ud over kategorierne kan blive aktive, for eksempel ved kombinationen af dørkommunikation og koblingsfunktioner.

Den i fig. 1,4 viste server 1 indeholder fortrinsvis en server-kærne 1B, som tilvejebringer primære basistjenester. Disse basistjenester kan omfatte en meddelelse-udvekslingstjeneste til intern udveksling af meddelelser, en databasetjeneste for tilvejebringelse af konfigurationsdata såvel som en såkaldt datalagringstjeneste for tilvejebringelse af eksekveringstidsdata for alle tjenester i server 1. Ud over disse primære basistjenester kan server 1 som sekundære tjenester tilvejebringe netværkstjenester, navnlig standardnetværkstjenester. Disse sekundære tjenester kan ved en mulig udførelsesform omfatte en DHCP- (Dynamic Host Configuration Protocol) -tjeneste med henblik på tildeling af IP-adresser for de forskellige apparater, en DNS- (Domain Name System)-tjeneste med henblik på adresseopløsning, en NTP-tjeneste til tidssynkronisering såvel som en TFTP- (Trivial File Transfer Protocol)-tjeneste til datatransmission mellem abonnenter, henholdsvis apparater og server 1.

Server 1 råder ifølge en foretrukket udførelsesform over et antal interfaces, navnlig eksterne interfaces til huskommunikations- og husautomationssystemet. Disse interfaces omfatter i en mulig udførelsesform et fieldbus-interface, navnlig et KNX-fieldbus-interface. KNX-fieldbussen er en efterfølger til ElB-fieldbussen (Europæisk installationsbus) (EIB). For KNX-bussens vedkommende bliver styringsfunktioner og energifordeling adskilt fra hinanden. Via en fælles bus er apparaterne forbundet med hinanden og kan på denne måde udveksle data med hinanden.

Ud over et fieldbus-interface omfatter server 1 med fordel et SIP- (Session Initiation Protocol) -interface. På denne måde muliggøres en integration af standardkonforme SI P-terminalapparater.

Ydermere omfatter server 1 med fordel et interface for nettjenester, navnlig et http-interface. På denne måde er det muligt med henblik på fremmedanvendelser at forespørge om information og ved hjælp af server 1 udløse passende aktioner.

Ydermere kan server 1 omfatte i det mindste eet telefonanlæg-interface, for eksempel et ISDN-interface. Desuden kan der også være tilvejebragt et interface for tilknytning af et analogt telefonanlæg. Disse interfaces muliggør en tilknytning af TK-anlæg til systemet. Andre mulige interfaces er et SNTP-interface og et CMPT-(Cytel Message Transport) -interface for et displayapparat.

Ifølge en mulig udførelsesform sker konfigurationen af hele systemet på server 1 ved hjælp af et bruger-interface, henholdsvis en net-flade. De inden for en systemkonfigurations rammer tilvejebragte virtuelle koblingsapparater kan dernæst benyttes af berettigede abonnenter, henholdsvis apparater. Ifølge en anden udførelsesform kan der desuden via server 1’s brugerflade eller via et til server 1 tilsluttet displayapparat, for eksempel en PC-klient, angives en oversigt og alle til rådighed værende koblingsfunktioner. Brugeren kan her direkte udvælge og benytte den ønskede koblingsfunktion. Desuden kan server 1 til rådighed for den respektive abonnent i dens konfiguration stille information vedrørende de konfigurerende styringselementer, henholdsvis statuspunkter SP i apparaterne såvel som den respektive datatype for statuspunkterne SP. Koblingsapparaterne selv kan være deponeret i server 1 som skabeloner. Herved bliver der fortrinsvis for hver understøttet apparattype, for eksempel KNX-lysdæmper eller KNX-kontakt tilvejebragt en egen skabelon. Denne skabelon definerer fortrinsvis de for de respektive funktioner nødvendige gruppeadresser for den påkrævede datatype. Ydermere kan skabelonen angive overfladeelementerne, for eksempel slidere, tekstfelter eller knapper, som skal anvendes på brugerfladen. Hvis der for de enkelte elementer nødvendiggøres minimal- henholdsvis maksimalværdier, henholdsvis skridtlængder, kan disse enten deponeres direkte i skabelonen eller som pladsholder bestemmes hen over konfigurationsfladen.

Den i fig. 1 og fig. 4 viste server 1 tilvejebringer som primær basistjeneste en såkaldt datastore-tjeneste. Serverens 1 datastore-tjeneste tilvejebringer som eksekveringstidsdata statuspunkter SP, der hvert for sig angiver en tilstand for en apparatfunktion i apparatet, for eksempel et apparat 4-i. Således er er til hver status- henholdsvis koblingspunkt SP fast tilknyttet en konfigurerbar datatype, som stilles til rådighed via databasetjenesten i serverens 1 serverkærne 1 B. Et statuspunkt SP beskriver en tilstand i en apparatfunktion. Til statuspunktet SP er der fast knyttet en bestemt datatype. For eksempel kan en rumtemperaturregula-tor omfatte tilstanden ’’Temperatur”, hvorved temperatur er en kompleks datatype med felterne ”D type” og ’’Value”. For eksempel kan der for 25°C stå en temperaturværdi ”25”. For en temperaturs vedkommende kan det såvel dreje sig om en aktuel-tilstand (målt af en temperatursensor) som om en reference-værdi (ønsket værdi). En temperaturregulator, der leverer begge værdier, det vil sige både aktuel-værdi og reference-værdi (ønsket værdi) har følgelig to statuspunkter, henholdsvis koblingspunkter SP. Herved kan et af de to koblings- henholdsvis statuspunkter SP tjene som inputfelt, for eksempel ’’Ønsket temperatur”, og det andet statuspunkt SP’’Aktuel-tilstand” bliver, fortrinsvis som ikke-editerbart, vist på brugerfladen og tjener kun til angivelse af temperatur-aktuel-tilstand. Skript-programmøren for anvendelsesprogram-skriptet deponerer med fordel til hvert af de forskellige statuspunkter SP en beskrivelse, som med fordel kan vises på brugerfladen. Værdiændringen af et statuspunkt SP udgør en udløsningsbegivenhed, henholdsvis hændelse, på grund af hvilken serverens 1 skripting-maskine aktiveres til, ved hjælp af de i serverkærnens databasetjeneste med fordel tilvejebragte konfigurationsdata, at indlæse et til det respektive statuspunkt SP hørende anvendelses-program-skript fra skript-programlageret. Hvis der således sker ændring af en værdi for et statuspunkt SP, kan dette udløse en event, henholdsvis en begivenhed i skripting-maskinen. Skripting-maskinen 1A søger det respektive anvendel-sesprogram-skript, som er ansvarligt for det vedkommende statuspunkt, henholdsvis koblingspunkt SP. Dette sker fortrinsvis ved hjælp af de fra databanktjenesten til rådighed stillede konfigurationsdata. Det relevante anvendelsesprogram indlæses ved hjælp af skripting-maskinen 1A, og den optrådte event, henholdsvis begivenhed bliver ved hjælp af skripting-maskinen 1A overgivet til det indlæste anvendelsesprogram-skript. Anvendelsesprogram-skriptet kan indeholde én eller flere event-håndterere, der som reaktion på den optrådte begivenhed udfører en eller flere anvendelses-anvisninger. Event-håndtereren udfører en begivenhedsbearbejdning. En event, henholdsvis en begivenhed kan for eksempel bestå i, at der af en bruger nedtrykkes en tast, henholdsvis en kontakt på et apparat 4-i, som er forbundet med serveren 1. Det tilsvarende koblingspunkt, henholdsvis statuspunkt SP, der for eksempel er af Boole’sk datatype, ændrer som følge af den betjente tast sin værdi fra ”out” til ”in”. Det til kontakten knyttede statuspunkt SP kan følgelig opleve en værdiændring, således at et tilhørende program-skript indlæses fra skript-programlageret 8. For eksempel drejer det sig ved det tilhørende anvendelsesprogram-skript om et bygningsautomatiserings-skript. Værdiændringen af statuspunktet SP udgør en udløsebegivenhed, som behandles på det indlæste anvendelsesprogram-skript, dvs. ved hjælp af bygningsautomati-serings-skriptet. Det indlæste anvendelsesprogram-skript kan i afhængighed af den på grund af statuspunktets SP værdiændring fremkaldte udløsebegivenhed som følgebegivenhed i det mindste ændre et andet statuspunkt SP’ for en apparatfunktion i et andet eller lignende apparat. For eksempel kan anvendelsespro gram-skriptet som følge af en forekommen udløsebegivenhed, for eksempel på grund af værdiændringen af en kontakts koblingspunkt SP, for eksempel en lyskontakt, som følgebegivenhed ændre koblingspunktet, henholdsvis statuspunktet SP’ for en anden apparatfunktion. For eksempel kan statuspunktet, henholdsvis koblingspunktet for en til lyskontakten knyttet belysningsindretning blive ændret. For eksempel ændrer statuspunktet SP’ for belysningsindretningen i det omtalte apparat sig ligeledes fra ”Out” til ”ln”. Ved optræden af en følgebegivenhed på grund af det indlæste anvendelsesprogram-skript bliver i det mindste en tilhørende apparatfunktion i et apparat, for eksempel belysningsindretningen, koblet til, idet de behandlede data transmitteres fra server 1 som styringsdata og pakkes i en datapakke til det respektive apparat, for eksempel belysningsindretningen. Datatransmissionen kan herved ske i overensstemmelse med en tilhørende datatransmissionsprotokol, for eksempel som KNX-telegram. Ved en mulig udførelsesform bliver en af anvendelsesprogram-skriptet fremkaldt værdiændring af et statuspunkt SP som følge af en udløsebegivenhed eller som følge af en følgebegivenhed ved hjælp af de via databanktjenesten tilvejebragte konfigurationsdata ydermere meldt til respektive andre anvendelsesprogram-skripter i en meddelelse, og som har abonneret på en sådan melding i overensstemmelse med konfigurationsdataene.

For eksempel kan et reguleringsled bestå af et antal statuspunkter, henholdsvis koblingspunkter SP, ved hjælp af hvilke man kan påvirke virkemåden. For eksempel kan den ovenfor omtalte rumtemperaturregulator i det mindste omfatte statuspunktet ’’aktuel tilstand” og statuspunktet ’’ønsket tilstand”. Et sådant regulatorled kan også for eksempel omfatte yderligere statuspunkter SP. For eksempel kan et regulatorled omfatte en kontakt til natsænkning såvel som et urtidspunkt, hvornår denne natsænkning automatisk skal ske.

Grupperingen af statuspunkter SP i et apparat kan ske i såkaldte Status Point Groups (SPG). Ved hjælp af grupperingen af statuspunkter SP dannes en enhed, for eksempel et regulatorled. Statuspunktgruppen SPG kan definere en global status, som for eksempel angiver funktionen In/Out. Statuspunkgruppen SPG definerer på denne måde en kategori, til hvilken den respektive funktion hører. Ved hjælp af kategorien kan statuspunktgruppen (SPG) vises på brugerfladen. Det er muligt i forvejen at definere forskellige kategorier. For eksempel kan der defineres SPG-kategorier for dørfunktioner, lysfunktioner, opvarmnings- og klimafunktioner, jalousifunktioner, adgangskontrolfunktioner, telekommunikationsfunktioner, statistiske funktioner, sikkerhedsfunktioner, mediestyringsfunktioner, energistyrings funktioner. Der kan skelnes mellem generiske og komplekse datatyper. Generiske datatyper omfatter navnlig Boole’ske værdier, heltalsværdier, optællingsværdier, flydende-komma tal, tekstfelter, dato og klokkeslæt. Komplekse datatyper kan for eksempel omfatte datatypen temperatur, datatypen temperaturdifferens, en entydig identifikation, en procentværdi, en hastighed, en vinkelangivelse, en lysstyrke, en RGB-farveværdi, et tryk, en energi eller en effekt. Ydermere kan der for forskellige datatyper være tilvejebragt forskellige anvendelser. Eksempler på komplekse datatyper for telefoni er for eksempel en ledningsstatus, en opkaldsomdirigering eller en rådighedsangivelse.

Statuspunktet, henholdsvis koblingspunktet SP udgør den mindste enhed, til hvilken et apparat for et anvendelsesprogram-skript indlæser en konkret tilstand. Eksempler på et sådant statuspunkt SP er for eksempel en lampes tilstand som ”On” eller som ”Off”.

Ved en mulig udførelsesform er serveren, henholdsvis apparatet 1 via et interface forbundet med et visningsapparat, for eksempel en PC-klient, som viser et statuspunkts SP værdiændring til en bruger. Sådanne apparater kan også udgøres af telefoner eller hustelefoner. Visningsapparatet kan anmode om statuspunkter SP fra server 1, henholdsvis ved ændringer af bestemte statuspunkter SP lade sig disse ændringer automatisk meddele fra server 1. Til statuspunkterne SP står forud definerede datatyper parat, og som altid bliver anvendt for således at sikre en fælles datamodel, henholdsvis et fælles dataformat. På denne måde reduceres sandsynligheden for en nødvendig opdatering af visningsapparaterne ved en funktionsmæssig udvidelse af server 1. Server 1 kommunikerer via meddelelser med visningsapparaterne såvel som alle koblings- henholdsvis styringsapparater 4-i. Apparatfunktionerne i de forskellige apparater kan dels omfatte sensorfunktioner og dels også aktuatorfunktioner. Der kan være tilvejebragt forskellige interfaces til visningsapparaterne. For eksempel kan der være tilvejebragt et såkaldt CMTP-(Cytel Message Transport Protocol) - interface for PC-applikationer eller et SNMP-interface. Meddelelser, som server 1 sender til et visningsapparat, danner User Interface Indikationer Ull, hvorved alle meddelelser, som et visningsapparat sender til server 1, User Interface-instruktioner, henholdsvis kommandoer danner UIC. Et eksempel på en User Interface Indikation Ull er en melding fra server 1, at værdien for et statuspunkt SP har ændret sig. Et muligt eksempel på en User Interface Command UIC er fordring vedrørende overvågning af et bestemt statuspunkt SP. Ydermere kan en anvendelse underrette server 1 om, at overvågning af et eller alle statuspunkter SP ikke længere er nødvendig. Et andet eksempel på en

User Interface Command UIC består i, at et statuspunkt SP ændres på grund af en anvendelse, for eksempel ved sætning af en absolut værdi. Ydermere kan anvendelsen blot sende tastetrykket af et brugerfladeelement til Server 1 og derpå fra server 1 vente en ændring af det tilhørende statuspunkt SP. Denne User Interface Command UIC er for eksempel tænkt til visningsapparater, som ikke kan vise nogen kompleks status på sin brugerflade. Der kan være tilvejebragt forskellige ekstra User Interface Commands UIC som taster, henholdsvis kontakter. Eksempler på sådanne Key Commands er for eksempel ’’Tryk”, når der er trykket på en tast (stigende flanke), ’’Release”, når en tast er blevet sluppet (faldende flanke), ’’Double”, når tasten har detekteret et dobbeltklik, og ’’skift”, når kontakten ind-eller udkobles.

Fig. 2 viser et andet anvendelseseksempel for et huskommunikations- eller husautomatiseringssystem 2, som gør brug af apparatet 1 ifølge opfindelsen til skript-styret databehandling af data. I det i fig. 2 viste anvendelseseksempel drejer det sig ved apparat 4-3 ikke om et terminalapparat, men om en Gateway GW til et andet datanetværk. I det viste eksempel er Gateway 4-3 en KNX-gateway til en KNX-fieldbus 5. Yderligere apparater 6-1, 6-2 kan være tilsluttet til KNX-bus 5, og som indbyrdes kommunikerer i henhold til KNX-protokollen. Server 1 råder fortrinsvis ved hjælp af sine konfigurationsdata over netværkstopologien i KNX-bussystemet 5. KNX-Gateway 4-3 overfører data, henholdsvis datapakker bidirek-tionalt mellem netværket 3 og KNX-fieldbus 5. Hvis der for eksempel fra et terminalapparat, som er tilsluttet til datanetværket 3, for eksempel terminalapparatet 4-1 via datanetværket 3, transmitteres en kommando vedrørende styring af en apparatfunktion i et til KNX-fieldbus 5 tilsluttet apparat 6-i til et interface i server 1, sker den første datatransmission ifølge en første datatransmissionsprotokol, for eksempel en IP-datatransmissionsprotokol. Datapakkerne, som via interfacet er modtaget fra server 1, bliver ved hjælp af en tilhørende protokol-driver konverteret til et internt dataformat i server 1. Herved bliver de i datapakken indeholdte nyttedata pakket ud og ved hjælp af serverens 1 skripting-maskine 1A behandlet i overensstemmelse med anvendelsesprogram-skriptet. De behandlede data bliver ved hjælp af en anden protokol-driver i server 1, for eksempel ved hjælp af en KNX-protokoldriver, pakket til datapakker, henholdsvis meddelelser og ifølge en anden datatransmissionsprotokol via KNX-gateway 4-3 og KNX-fieldbus 5 transmitteret til et KNX-terminalapparat 6-i. Serveren 1 oversætter på en vis måde dataene, henholdsvis datatransmissionsprotokollen i et apparat 4-i til sproget, henholdsvis datatransmissionsprotokollen for et KNX-apparat 6-i. Den i fig. 2 viste server 1 råder i forbindelse med dette over en integreret skripting-maskine 1A såvel som en KNX-protokoldriver. Serverens 1 protokoldriver tjener her til konvertering, henholdsvis transformering af dataene til et internt dataformat i Server 1, og som ved hjælp af en anden protokoldriver i Server 1 kan konvertere til en anden datatransmissionsprotokol.

Fig. 3 viser et andet anvendelseseksempel for et huskommunikations- eller husautomationssystem 2, i hvilket apparatet 1 ifølge opfindelsen til skript-styret databehandling af data indsættes. I det i fig. 3 viste system er der tilvejebragt to separate datanetværk, nemlig datanetværket 3 og KNX-fieldbus 5, i forskellige bygninger 2A, 2B, hvorved de to datanetværk via gateways 4-0, 6-0 er forbundet via et derimellem liggende offentligt netværk 7, for eksempel Internettet. På denne måde kan server 1 også styre apparatfunktionen fra fjernt beliggende apparater, for eksempel de i fig. 3 viste terminalapparater 6-1, 6-2. Transmissionen af datapakkerne via Internettet sker for eksempel via TCP-IP-datat ransmissionsprotokollen.

For terminalapparaters vedkommende drejer det sig, ud over fast installerede terminalapparater, også om mobile terminalapparater hos en bruger. For eksempel kan et terminalapparat udgøres af et mobiltelefonapparat, som via et offentligt mobiltelefonnet kommunikerer med server 1. På denne måde er det for eksempel muligt, at en bruger ved hjælp af passende input i sit mobile telefonapparat styrer apparatfunktioner i huskommunikations- eller husautomationssystemet, henholdsvis modtager passende statusinformation. For eksempel kan brugeren på denne måde ved hjælp af et mobilt telefonapparat 6, for eksempel aktivere en rullejalousistyring, som er anbragt i brugerens hus. For eksempel kan et anven-delsesprogram-skript ved modtagning af en passende kommando i en datapakke samtidig aktivere et antal rullejalousistyringer, ved hvilke det for eksempel kan dreje sig om KNX-terminalapparater 6-1, 6-2. Et andet eksempel på et anvendel-ses-skript er et skript, som aktiverer rullejalousistyringerne i husets første etage med henblik på åbning af rullejalousierne, mens rullejalousierne i husets stueetage er lukkede.

Aktivering af de forskellige apparatfunktioner sker i overensstemmelse med det i server 1 lagrede anvendelsesprogram-skript. Det er ligeledes muligt, at en bruger med hjælp fra en editor til sit formål programmerer, henholdsvis skriver et eget anvendelsesprogram-skript og deponerer det i serverens 1 skript-lager. Desuden er det muligt, at brugeren trækker på forskellige anvendelsesprogram-skripter fra en udbyder og udlæser det derpå lagrede anvendelsesprogram-skript. For eksem- pel kan anvendelsesprogram-skripter ved hjælp af USB-stik udleveres til brugere. Også download af et anvendelsesprogram-skript via Internettet er mulig. Ved et komplekst huskommunikations- eller husautomationssystem 2 sker programmeringen af anvendelsesprogram-skriptet typisk ikke via en slutbruger, men via en erfaren programmør, som installerer huskommunikations- eller husautomationsanlægget.

Fig. 4 viser skematisk opbygningen af apparatet 1 ifølge opfindelsen til skript-styret databehandling af data for et huskommunikations- eller husautomationssystem. Serveren 1 råder over i det mindste én skripting-maskine 1A, der er forbundet med en server-kærne 1B. Skripting-maskinen 1A har adgang til forskellige anvendelsesprogram-skripter af forskellige kategorier. Disse anvendelsesprogram-skripter kan befinde sig i et skript-program lager 8 og ved hjælp af skripting-maskinen 1A blive indlæst med henblik på eksekvering. De forskellige anvendelsesprogram-skripter for de forskellige kategorier kan befinde sig i forskellige lagermoduler 8-1, 8-2, 8-3, som det er vist i fig. 4. For eksempel drejer det sig ved anvendelsesprogram-skripter af den første kategori om anvendelsesprogram-skripter for et telefonanlæg. Ydermere kan det ved anvendelsesprogram-skripter af den anden kategori, der er lagret i det andet lagermodul 8-2, dreje sig om anvendelsesprogram-skripter for et dørkommunikationsanlæg. Desuden kan det ved skripterne af kategori 3 dreje sig om anvendelsesprogram-skripter for en bygningsautomatik, der for eksempel er lagret i lagermodulet 8-3. De forskellige lagermoduler 8-1, 8-2, 8-3 kan stilles til rådighed fra forskellige producenter, henholdsvis udbydere, for eksempel fra udbyderen af huskommunikations- eller husautomationssystemet 2 eller fra disses udviklingspartnere. Endvidere kan en programmør eller bruger programmere og lagre andre anvendelsesprogram-skripter for det respektive husanlæg. Server-kærnen 1B har tilgang til forskellige protokoldrivere, for eksempel til protokoldriveren 9-1 til 9-5, som det er vist i fig. 4. I det viste eksempel har server-kærnen 1B tilgang til en KNX-protokoldriver, en SIP-protokoldriver, en ISDN-protokoldriver, en http-protokoldriver, såvel som en TFTP-protokoldriver. Hvis der for eksempel via et SIP-interface modtages en datapakke ifølge SIP-datatransmissionsprotokollen, konverterer server 1 ved hjælp af den tilhørende SI P-protokoldriver 9-2 de i de modtagne datapakker indeholdte data, hvor det for deres vedkommende kan dreje sig om indkapslede datapakker, til sit interne dataformat. Skripting-maskinen 1A indlæser i overensstemmelse med konfigurationsdataene et lagret anvendelsesprogram-skript, som forarbejder de modtagne data, der fra nu af foreligger i det interne dataformat. De herved opstående, behandlede data kan pakkes til en datapakke ved hjælp af en anden protokoldriver og i overensstemmelse med en anden datatransmissionsprotokol via et andet interface blive overført til et andet apparat.

Fig. 5 viser et simpelt rutediagram til illustration af en mulig udførelsesform for fremgangsmåden ifølge opfindelsen til skript-styret databehandling for et hus-kommunikations- eller husautomationssystem ved hjælp af en server. I et første trin S1 bliver data, som Server 1 i en datapakke ifølge en første datatransmissionsprotokol modtager fra et første apparat, ved hjælp af en tilhørende protokoldriver i server 1 konverteret til et internt dataformat. I et yderligere trin S2 bliver data, som foreligger i serverens 1 interne dataformat, behandlet i henhold til anvisningerne i det indlæste anvendelsesprogram-skript fra server 1. Dette sker fortrinsvis på grundlag af statuspunkter SP, som hvert for sig angiver en apparatfunktion i et apparat.

Endelig sker der i et trin S3 ved hjælp af en protokoldriver i server 1 pakning af de behandlede data til datapakker, som i henhold til en anden datatransmissionsprotokol transmitteres fra server 1 til et andet apparat, for eksempel et KNX-apparat.

Fig. 6 viser et andet eksempel på en access-server 1 ifølge opfindelsen, således som den kan finde anvendelse i huskommunikations- eller husautomationssystemet 2.

Som det fremgår af fig. 6, omfatter server 1 som centralt interface en datastore-tjeneste DS, på hvilken samtlige eksekveringstidsdata for de andre tjenester befinder sig. På denne måde kan de øvrige tjenester i server 1 udveksle data og i fællesskab udnytte dem. Datastore DS kan ifølge en mulig udførelsesform befinde sig i et arbejdslager.

Ud over datastore DS omfatter server 1 primærtjenester til kontrol, forvaltning og gennemførelse af ændringer inden for systemet.

Primærtjenesterne er ved det i fig. 6 viste udførelseseksempel basistjenester, som blandt andet også omfatter serverens 1 skripting-maskine 1A. I en Channel-tjeneste Chnl behandles alt, der har noget med en ledning at gøre, for eksempel SIP, ISDN, etc. En PABX-tjeneste overtager den umiddelbare styring af Channel-tjenesten, hvorved PABX-tjenesten kan repræsentere en TK-logik.

Databanktjenesten DB stiller tjenesten fra en tilsluttet database til rådighed. Herved kan det for eksempel dreje sig om en SQL-databank. Databasetjenesten DB tjener til tilvejebringelse af konfigurationsdata. Dataene bliver her principielt fordelt således, at konfigurationsdata deponeres i Datastore DS som kopi med henblik på hurtig tilgang, mens massedata forbliver i databasen.

En User-tjeneste USER kan forvalte en CTI-Client i server 1.

En automationstjeneste i server 1 er ansvarlig for alle forekommende styrings- og automationsopgaver i systemet, for eksempel til en døråbner eller en KNX-integrering.

Den i fig. 6 viste Web-tjeneste WEB stiller samtlige http-baserede tjenester til rådighed.

Ydermere kan server 1 omfatte en statistik-tjeneste. Administrationen kan via denne tjeneste nå intern systeminformation og statistik, uden ved hvert opkald selv på ny at skulle gennemføre disse beregninger. Tjenesten ’’Statistik” supplerer Webserver-tjenesten.

Desuden råder server 1, som det er vist i fig. 6, over sekundærtjenester, navnlig standardnetværkstjenester. Sekundærtjenesterne omfatter især en DHCP-server-tjeneste, en DNS-server-tjeneste såvel som en TFTP-server-tjeneste.

Desuden kan server 1 råde over en såkaldt Tracing-tjeneste, som overtager det samlede Login i systemet. Dertil kan også høre at stille til rådighed et Syslog-interface for netværksabonnenterne og en central udnyttelse af logdataene, inklusive eksisterende kodeord.

Fig. 7 til 12 viser forskellige netscenarier for huskommunikations- eller husautomationssystemet 2 ifølge opfindelsen. Systemet er i stand til at afbilde forskellige kommunikationer og datatjenester på en IP-baseret netværks-infrastruktur. Herved er systemet åbent og fleksibelt med henblik på de forskellige bygningsstrukturer.

Fig. 7 viser et netscenarie, hvorved et dør- og huskommunikationsanlæg drives som ø-løsning. Ø-løsningen omfatter i det mindste udbygningstrin i det mindste to systemabonnenter ud over en access-server 1 og en omskifter. I fig. 7 vises et anlæg som ø-løsning med to døre, fire talesteder, en omskifter og en server 1. Den viste ledningsføring forestiller kun en grovskitse og er ikke repræsentativ for en struktureret ledningsføring hos en bruger. Systemabonnenterne kan principielt vælges frit. Serveren 1 styrer forbindelsesopbygningen og forbindelsesafbrydelsen såvel som fordelingen af audio- og videodata. Med henblik på servicerings- og konfigureringsarbejder er der desuden mulighed for, at man via IP-netværket ved hjælp af en PC kan vælge sig ind i systemet. I fig. 8 er der vist et yderligere netscenarie, hvorved det drejer sig om et noget større system med en dør og et antal talesteder. Disse er fordelt over et antal etager i en bygning. Forskellen til det i fig. 7 viste eksempel ligger i det større antal abonnenter og den noget større nødvendige infrastruktur i nettet. Til antallet af terminalapparater fordres der i det viste netværk et antal omskiftere, som indbyrdes kan være forgrenede. Til brug for en husmester, henholdsvis systemforvalter er der i det viste netscenarie desuden installeret en service-PC med permanent netværksadgang.

Fig. 9 viser et yderligere netværksscenarie, hvorved apparatet ifølge opfindelsen, henholdsvis Server 1 ifølge opfindelsen til skript-styret databehandling af data bliver anvendt. I det viste eksempel er terminalapparaterne fordelt på to bygninger. Portner- henholdsvis visningsapparatet, som befinder sig i den første bygning, er ansvarligt for hele systemet. I det simpleste tilfælde kan forbindelsen mellem bygningerne i det viste netscenarie opbygges ved hjælp af en Ethernet-direkte forbindelse. Transmissionsvejene er for eksempel Fast- henholdsvis Giga-bit-Ethernet via en glasfiberforbindelse. Et muligt anvendelsestilfælde er for eksempel tilknytning af en anden sidebygning med nogle få abonnenter til Access-henholdsvis huskommunikations- eller husautomationssystemet, hvorved tilvejebringelsen af en anden server i dette tilfælde er for bekostelig.

Fig. 10 viser et andet anvendelseseksempel på et huskommunikations- og husautomationssystem, som anvender en server 1 ifølge opfindelsen med henblik på skript-styret databehandling af data. Det viste netværksscenarie viser tilknytningen af en distal abonnent, henholdsvis bruger til systemet under anvendelse af en Gateway. Set fra huskommunikations- eller husautomationssystemet 2 er der ingen forskel mellem den distale og den lokale abonnent, henholdsvis apparat. Den distale abonnent bliver i det viste eksempel via en VPN-tunnel forbundet med kommunikations- eller husautomationssystemet. Et anvendelsestilfælde ville for eksempel være en apoteker, som uden for apotekets forretningstider kun kan nås privat i et hus og på denne måde kan reagere i nødstilfælde.

Fig. 11 viser et andet netværksscenarie for et huskommunikations- eller husautomationssystem 2, og som anvender server 1 ifølge opfindelsen med henblik på skript-styret databehandling. I det i fig. 11 viste anvendelsesscenarie er to selvstændige netværk koblet til og synkroniseret med hinanden. Hvert af de to delnetværk råder over sin egen server 1. Herved fungerer forbindelserne inden for det første hus helt uafhængigt af forbindelserne inden for det andet hus. Via de net-overskridende forbindelser leder den vedkommende server 1 en meddelelse, henholdsvis et opkald til det ønskede målnet. De to nabonetværk bliver i det viste eksempel via en VPN-tunnel forbundet ved hjælp af en Gateway eller direkte. Serveren 1 kan ved en mulig udførelsesform via et antal netværkskort synkroniseres med hinanden. Et anvendelsestilfælde for det i fig. 11 viste netscenarie ville for eksempel være et stort boliganlæg med et antal huse. Herved sker de interne forbindelser i alle husene inden for eget net. Portnere har for eksempel mulighed for hen over alle servere 1 at kalde op til alle abonnenter, og omvendt kan alle abonnenter kalde op til portneren.

Fig. 12 viser et yderligere netscenarie for et huskommunikations- eller husautomationssystem ifølge opfindelsen. Fig. 12 viser et eksempel på situationen i en bygning med et antal i og for sig selvstændige net, hvorved disse selvstændige net benyttes af forskellige firmaer. Disse net påvirker herved ikke hinanden. Således bliver der i dette anvendelsestilfælde anvendt Gateways, henholdsvis routere med henblik på at adskille de respektive net fra hinanden. Inden for de lokale net kan konfigurationen ske uafhængigt af de andre net.

Fig. 13 viser skematisk sammensætningen af huskommunikations- eller husautomationssystemet 2 med en server 1 på protokolplan. Som det fremgår af fig. 13, anvender systemet ifølge opfindelsen ICP/IP-protokoller med passende udvidelser. Ydermere kan der anvendes standardprotokoller, såsom RTP, RTCP, SNTP, FTP/TFTP, MTTP, HTTPS. En proprietær protokol, såsom for eksempel SSMP(Sied-le SIP Message Protocol), kan desuden være tilvejebragt med henblik på signali-sering/styring til terminalapparater. Som proprietær protokol kan der endvidere anvendes en CMTP (Cytel Message Transport Protocol) med henblik på signalisering, henholdsvis styring til et visningsapparat, henholdsvis en PC.

Signaliseringen sker fortrinsvis på basis af SIP-standardfamilien. Herved sker signaliseringen principielt altid via access-server 1, som indeholder en SIP-protokoldriver. Også audio- og videodata bliver fortrinsvis til stadighed ledet via server 1. SIP-server-tjenesten til styring videreformidler opkald fra tilsvarende abonnenter og styrer fordelingen af audio- og videodata. Herved er det muligt at sende audio- og videodataene til forskellige apparater, henholdsvis terminalapparater, hvorved forvaltningen af IP-adresserne for RTP er overladt til det indre af SIP. For abonnenterne, henholdsvis et apparat kan der konfigureres en individuel Keep Alive, det vil sige et bestemt afgrænset tidsrum, i hvilket abonnenten skal melde sig tilbage ved Access-Server 1. Ved en mulig variant kan dette realiseres ved hjælp af en UDP-sokkel, hvorved en abonnent, henholdsvis et apparat cyklisk kan bekræfte sin tilstedeværelse. Ydermere kan der anvendes et SIP-register eller en Nat-refresh, som regelmæssigt skal gentages. I huskommunikations- henholdsvis husautomationssystemet 2 kan der til kommunikation mellem abonnenterne, henholdsvis apparaterne og systemforvaltningen anvendes forskellige protokoller. Herved kan der ud over standardkommunikationsprotokollerne, såsom SIP, STP, RTP, http, osv. For dataudvekslingen med henblik på styring af terminalapparaterne med server 1 også anvendes proprietære protokoller, for eksempel SSMP (Siedle SIP Message Protocol), såvel som CMTP(Cytel Message Transport Protocol).

Opkald, henholdsvis meddelelser kan have forskellige prioritetstrin. Opkald af samme type har i almindelighed et prioritetstrin. Ydermere kan der i server 1 på forskellige steder realiseres Time Out med henblik på igen at frigive indefrosne kørsler og unødvendigt optagne taleveje. Desuden kan der hermed detekteres udfaldne abonnenter. I huskommunikations- og husautomationssystemet 2 kender server 1 den logiske forbindelse for abonnenten. På denne måde sikres det, at alle apparater, henholdsvis terminalapparater i systemet arbejder sammen og kan kommunikere med hinanden, så længe server 1 er i stand til at reagere på dem, selv ud over netgrænsen, hvad enten det er SIP-terminalapparater med KNX-styreapparat eller ISDN-telefonledninger.

Ved en mulig udførelsesform for huskommunikations- eller husautomationssystemet 2 foregår datatrafikken på sikker form, dvs. kodet. Alle endeapparater modtager herved fra Server 1 en hemmelig nøgle, en såkaldt Private Key. Denne kryptografiske nøgle kan være identisk for alle terminalapparater. I dette tilfælde skal server 1 for alle systemets apparater kun fremholde en kontranøgle, den så kaldte Public Key. Terminalapparaternes Private Key kan ved tilmeldelsen hos Server 1 blive transmitteret og er ligeledes sikret ved hjælp af en kendt ’’Shared Secret”, der kun anvendes på dette sted. Med terminalapparatets kryptografiske nøgle, det vil sige dets Private Key bliver fortrinsvis hver datapakke i terminalapparaterne signeret sammen med et tidsstempel. Endvidere kan systemtiden ved hjælp af server 1 synkroniseres i bestemte tidsintervaller. Datapakker kan have en bestemt gyldighed, eksempelvis med en varighed på 120 sekunder. På denne måde forhindres effektivt såkaldte Replay Attacks.

Hvis der i huskommunikations- eller husautomationssystemer optræder en begivenhed, henholdsvis Event, kan dette udløse en handling. Herved kan handlingen afhænge af arten af begivenheden, for eksempel om det drejer sig om en signalflanke eller om et dobbeltklik.

Fig. 14 viser som eksempel et sekvensdiagram for en kommando-funktionstast. Hvis der for eksempel skal opbygges en kommunikationsforbindelse til forespørgsel for en egen mailboks, udføres en SIP-invite-meddelelse med den tilsvarende nødvendige måladresse. Ønskes i stedet for dette en anden handling i systemet, for eksempel at åbne en dør, skal for eksempel anvendes mekanismen SIP-meddelelse (SSMP). Hvis der lokalt skal angives en menu, kan for eksempel http-GEP anvendes med henblik på indlæsning af den dertil svarende XML-datasætning fra server 1.

Fig. 15 viser som eksempel et andet sekvensdiagram for et enkeltopkald, hvorved en abonnent, henholdsvis et apparat udsender en SIP-Invite til server 1 med måladressen for det ønskede opkaldsmål. Den nødvendige adresse befinder sig for eksempel i terminalapparatets tasteprofiler, henholdsvis den respektive transaktion i en XML-menu. Server 1 modtager opkaldet og opbygger en forbindelse til det kaldte mål. Hvis nu den opkaldte abonnent accepterer opkaldet, tilvejebringer server 1 en kommunikationsforbindelse til begge abonnenter og forbinder disse, således som det er vist i fig. 15. Efter afslutning af samtalen bliver kommunikationen på korrekt vis afsluttet ved hjælp af SIP. Hvis det ved opkaldt drejer sig om et direkte døropkald, kan døren kun nås, når der ikke allerede finder en samtale sted mellem døren og en anden abonnent. Døren antager automatisk et indgående opkald.

Alt efter abonnenttype, henholdsvis apparattype kan server 1 også alternativt fuldstændigt tilvejebringe en forbindelse til den opkaldende abonnent, før server 1 indleder signalisering i retning af den opkaldte abonnent. I dette tilfælde kan Server 1 for eksempel indspille ventetoner via den allerede opbyggede audiokanal.

Fig. 16 viser som eksempel et yderligere sekvensdiagram for en koblingsfunktion i systemet ifølge opfindelsen. Ud over opkaldsfunktionen udfører huskommunikations- henholdsvis husautomationssystemet 2 også koblings-funktioner. For at udføre disse koblings-funktioner sender en abonnent, henholdsvis et apparat for eksempel en SSMP-meddelelse med den respektive taste-begivenhed. Server 1 kan dernæst omsætte denne information til en styringskommando, som den så alt efter aktørens type transmitterer via en egnet vej, for eksempel SSMP eller KNX. I det simpleste tilfælde leverer aktøren ingen melding eller blot meldingen ’’Kommando modtaget”. Hvis aktøren imidlertid, for eksempel ved hjælp af en ekstra sensor, er i stand til at overvåge forløbet af et koblings-forløb, vil operatøren tilbagemelde begivenheden til server 1, således som det er vist i fig. 17.

Fig. 18 viser et andet eksempel på et sekvensdiagram for en Tiirmatik-funktion. Ved aktiveret Turmatik åbner server 1 automatisk en dør efter et bestemt tidsrum. Herved kan der skelnes mellem Turmatik med eller uden signalisering. Ved varianten uden signalisering modtager et apparat ingen meddelelse vedrørende forløbet, bortset fra en visuel visning på et display på apparatet. Ved en dørautomatik med signalisering bliver opkaldet stillet igennem, og det klinger normalt i apparatet. Accepterer apparatet et opkald i løbet af det definerede tidsrum, bliver dørautomatikken inaktiveret for det aktuelle opkald, og abonnenten - som ved et normalt dør-opkald - åbner døren. Bliver opkaldet imidlertid ikke accepteret, åbner server 1 døren. Som ved hvert døråbningsforløb kan det også ved dørautomatikken defineres, hvor længe døråbneren skal forblive aktiv. Dørautomatikken bliver fortrinsvis aktiveret, henholdsvis inaktiveret ved hjælp af et dertil bemyndiget, internt apparat.

Fig. 19 viser tydeligt endnu en gang anvendelseseksemplet med Tijrmatik-funktionen, således som det ved hjælp af huskommunikations- eller husautomatiksystemet 2 kan tilvejebringes. Fra et terminalapparat, for eksempel en telefon, bliver et telefonopkald via et netværk sendt til et interface i server 1. Ved hjælp af en SIP-protokoldriver bliver den modtagne SIP-meddelelse konverteret til et internt dataformat. Skripting-maskinen 1A indlæser et foreliggende anvendelses-program-skript i overensstemmelse med konfigurationsdataene, og som behandler de i det interne dataformat foreliggende, modtagne data. Hvis det efter udførelsen af anvendelsesprogrammet konstateres, at Turmatik TM er indkoblet, hen holdsvis aktiveret, sender server 1 i eksemplet, som er vist i fig. 19, en KNX-meddelelse ”Dør op” for den vedkommende dør. Hvis det derimod fastslås, at Tiirmatik TM ikke er indkoblet, henholdsvis er inaktiveret, bliver det ankommende opkald ledet videre til en telefon med henblik på opbygning af en normal telefonforbindelse. I huskommunikations- eller husautomatiksystemet 2 kan der være lagret, henholdsvis tilvejebragt et antal forskellige anvendelsesprogram-skripter for mange forskellige funktioner. I det følgende bliver eksempler på mulige anvendelsesprogram-skripter kort beskrevet.

Ved et anvendelses-skript ’’Døråbner” sker der åbning af en dør. Herved kan det både dreje sig om en bestemt dør eller om en dør, som er fastlagt ved det sidste opkald til den respektive abonnent. Herved kan der desuden være fastlagt en Time Out, begyndende med afslutningen af døropkaldet, hvorved døråbneren i denne modus ikke længere er tilladt aktiveret.

Et andet anvendelses-skript kan være tilvejebragt for funktionen ”Dør permanent åben”, hvorved døråbneren permanent er koblet på ”Op”. Omvendt kan døren i et andet anvendelses-skript være koblet på ’’Permanent lukket”.

Ifølge et anvendelses-skript kan en Τϋrmatik aktiveres fra en intern station, henholdsvis et internt apparat, eller deaktiveres. Ifølge et yderligere anvendelses-skript kan en dør efter et forudbestemt tidsrum efter opringning blive åbnet.

Ifølge et andet anvendelses-skript ’’Sluse” bliver ved en åbning eller fornyet lukning af en første døråbner automatisk en anden døråbner aktiveret.

Ifølge et anvendelsesprogram-skript ’’Etage opkald” udsender en etage-ringetast, som er tilsluttet til et terminalapparat, en signalisering, der tilvejebringes for ringning til terminalapparatet såvel som øvrige tilknyttede interne apparater. Der bliver her ikke opbygget en kommunikationsforbindelse, men brugeren kan åbne døren manuelt eller, hvis den findes, via en døråbner. I anvendelsesprogram-skriptet ’’Omstyring on/off” kan en opkalds-omstyring aktiveres, henholdsvis inaktiveres fra en intern station, henholdsvis et internt apparat. I anvendelsesprogram-skriptet ’’Opkalds-omstyring on/off” kan døropkald omstyres fra en forud bestemt gruppe til en portner, henholdsvis et visningsapparat. I et anvendelsesprogram-skript ’’Opkalds-viderestilling” sker der videreledning af en aktiv samtale.

Ved de forskellige opkald kan det dreje sig om et internt direkte-opkald, det vil sige om et opkald til et enkelt, internt mål-apparat, om et eksternt direkte-opkald, det vil sige om et opkald til et enkelt, eksternt målapparat, om et gruppeopkald, det vil sige om et opkald til en gruppe af mål-apparater, en videregivelse, om et dør-opkald eller i givet fald om et nødopkald.

Yderligere anvendelsesprogram-skripter er for eksempel ”Dør-opkald-billedlagring”, hvorved der under et aktivt dør-opkald sker lagring af et enkeltbillede fra et dørkamera.

Et andet anvendelsesprogram-skript ’’Forbindelses-afbrydelse” angår en aktiv forbindelse, i lighed med pålægning af en telefon.

Et anvendelsesprogram-skript ’’Opkalds-overtagelse, Pick up” henter et opkald, som går ind hos en anden abonnent, for så vidt den respektive abonnent er berettiget dertil. I anvendelsesprogram-skriptet ’’Fraværs-kobling” bliver opkald ved aktiv fraværskobling, henholdsvis ved ”dag/nat-omkobling” automatisk omstyret til en alternativ abonnent, henholdsvis et alternativt apparat eller en alternativ gruppe af apparater.

Ved anvendelsesprogram-skriptet ’’Tilbagekaldsfordring” har den opkaldende abonnent, når målet for opkaldet ikke kan nås, mulighed for at sætte en tilbagekaldsfordring. Dette kan udløse en optisk signalisering hos den opkaldte abonnent, henholdsvis det opkaldte apparat.

Et yderligere anvendelsesprogram-skript ’’Holde/mægle” tjener til, at en aktiv kommunikation bringes på hold og kobles via en anden kanal. I et andet anvendelsesprogram-skript ’’Styrekommando abonnent” kan der efter tastetryk, henholdsvis signal på indgangen hos en abonnent, henholdsvis et apparat udføres en vilkårlig koblingshandling.

Ifølge anvendelsesprogram-skriptet ’’Koble” sker der udløsning af en vilkårlig koblingsfunktion. I anvendelsesprogram-skriptet ’’Kamera tilkoble” sker der målrettet opkald til et eller flere kameraer i systemet, og videobilledet gengives.

Ved anvendelsesprogram-skriptet ’’Audio/videoforbindelse optage” kan en abonnent, henholdsvis et apparat under en aktiv kommunikationsforbindelse ved hjælp af en tastekommando bringe server 1 til at optage den aktuelle forbindelse.

Ifølge anvendelsesprogram-skriptet ’’Videregive registreringer” kan abonnenter, som selv har foranlediget disse, på et senere tidspunkt igen kalde dem ved hjælp af dette anvendelsesprogram-skript.

Disse optagelser kan af en abonnent, som har foranlediget dem, henholdsvis har rettighed dertil, udlæses fra abonnenten, henholdsvis apparatet.

Ved udførelse af anvendelsesprogram-skriptet ”DND” kan en abonnent, henholdsvis et apparat ikke længere kaldes op. Den dertil svarende status aktualiseres i en team-liste.

Ved udførelse af anvendelsesprogram-skriptet ’’Mailbox on/off” bliver en bruger-mailboks aktiveret, henholdsvis inaktiveret.

Ved udførelse af anvendelsesprogram-skriptet ’’Mailbox opkald” kan der ved omstyring til mailbox efterlades en meddelelse.

Ved udførelse af anvendelsesprogram-skriptet ’’Mailboks hente” kan der ved opkald til egen mailboks hentes lagrede meddelelser, og mailboksen blive konfigureret.

Ved udførelse af anvendelsesprogram-skriptet ’’Voicememo optage” sker der optagelse af en talem eddelelse.

Ved udførelse af anvendelsesprogram-skriptet ’’Voicememo videregive” kan memos, henholdsvis talemeddelelser, der er optaget, gengives til abonnenten selv.

Ved udførelse af anvendelsesprogram-skriptet ’’Tekstmeldinger” kan bestemte tekster sendes direkte til en abonnent, en gruppe af abonnenter eller alle abonnenter, henholdsvis apparater.

Ved udførelse af anvendelsesprogram-skriptet ’’SMS/MMS” bliver meddelelsen sendt via et telefonnet.

Ved udførelse af anvendelsesprogram-skriptet ’’Alarm” kan for eksempel nødudgange permanent åbnes, henholdsvis beskyttelsesdøre lukkes.

Ved udførelse af anvendelsesprogram-skriptet ’’Hente telefonbog” hentes en telefonbog på terminalapparatsiden.

De ovenfor anførte anvendelses-skripter er anvendelseseksempler. Det er muligt at programmere, henholdsvis skrive andre specifikke anvendelses-skripter i afhængighed af det respektive anvendelsestilfælde og deponere dem i et beskyttelsesprogramlager 8 i Server 1.

Ved en udførelsesform er Server 1 via et interface forbundet med en PC-klient eller en portner-PC. Fig. 20 viser for eksempel design af en betjeningsflade, således som den kan vises på et display hos en portner-PC. Ved en PC-client, henholdsvis portner-PC kan det dreje sig om et universal-terminalapparat, hvorved apparatet fortrinsvis rummer en kopi af server-kærnen 1B. Ved hjælp af visnings-apparatet kan der kommunikeres på samme måde som med andre interne apparater i Access-systemet, det vil sige foretage opkald, høre, tale, se, inklusive koblingsfunktioner, det vil sige navnlig koble, styre, regulere og vise. Funktionerne i et visningsapparat omfatter blandt andet en skalerbar repræsentation, et Pop Up ved et indgående opkald, understøtning og differentiering mellem forskellige arter af opkald, forskellige polyfone ringetoner, indstillelig lydstyrke for opkald, tale, gennemstilling, mikrofon, indstillelig lysstyrke, farve såvel som kontrast. Andre funktioner er en oversigt over apparater og abonnenter, såvel som adressebøger. Desuden kan der være tilvejebragt en privat adressebog. Ydermere leverer vis-ningsapparatet en liste over forgæves opkald, en liste over opnåede opkald, en liste over opkaldte abonnenter, en tilbagekaldsliste. Andre funktioner er opkaldsaccept, stop, formidling, videreledning af opkald, frakobling af opkald, stille- kobling, omstyring af opkald, efterhentning af opkald, overtagelse af opkald. Andre funktioner er billed- og videovisning af den opkaldende abonnent såvel som tidligere videopræsentationer ved døropkaldere. Andre funktioner kan omfatter tone- og billedoptagelse. Yderligere funktioner omfatter en opkaldssvar-funktion, et internt opkald, et målrettet døropkald, hvorved abonnenter, døre og apparater kan vælges fra en liste eller kan vælges ved hjælp af et numerisk tastatur.

Andre funktioner omfatter et gruppeopkald, et kædeopkald såvel som en gruppemeddelelse. Gruppemeddelelsen kan ske med prioritering eller med tilbagesvar. Andre funktioner er en tilbagekaldsfunktion såvel som en tilstedeværelsesvisning af abonnenter, for eksempel i de forskellige lister og adressebøger. Andre funktioner er statusvisninger, såsom klartekstvisninger af meldinger, navnlig af vejledninger, advarsler eller alarmmeldinger. Andre funktioner er koblingsfunktioner for eksterne relæer for en Tiirmatik-funktion. Herved kan en Tiirmatik for en dør blive aktiveret, henholdsvis inaktiveret. Eksempler på funktioner er: Indkobling af et lys ved et aktivt døropkald, henholdsvis dørsamtale, indkobling af en døråbner ved aktivt døropkald eller et valg af kamera. Andre funktioner omfatter en kamera-skanningsfunktion, såvel som en styring af et dørkamera ved et aktivt døropkald. Dørkameraet kan herved for eksempel drejes, hældes eller zoomes.

Opfindelsen anviser et IP-baseret kommunikations- eller husautomationssystem 2, der på simpel måde kan udvides med hensyn til system-funktionaliteter. Det på IP-basis byggede, integrerede huskommunikations- henholdsvis husautomationssystem 2 er i stand til at integrere forskellige områder med kommunikation, sikkerhed, hjemmeautomatisering, henholdsvis bygningsautomatisering med hinanden. Systemet 2 ifølge opfindelsen er fuldt skalerbart og kan omfatte et antal abonnenter, henholdsvis terminalapparater. Systemet omfatter desuden stor sikkerhed mod systemfejl og udfald. Det muliggør central styring og koordinering ved hjælp af server 1. Endvidere muliggør systemet ifølge opfindelsen uden videre integration af alarm- og nødopkaldsstyring. Systemet omfatter desuden typiske, på telefonanlæg baserende, funktioner såvel som styrings- og automationsfunktioner. Systemet 2 ifølge opfindelsen muliggør et antal simultane tale- og videoforbindelser. Herved kan integrationen af fremmedprodukter, henholdsvis fremmedapparater uden videre ske. Systemet ifølge opfindelsen frembyder desuden en høj grad af komfort for konfigurations- og opdateringsfunktioner. Ønskede særløsninger kan på simpel måde implementeres. Energiforsyningen til abonnenterne, henholdsvis apparaterne kan for eksempel ske ved POE (Power Over Internet). Apparaterne, henholdsvis netværkskomponenterne, som anvendes i kom munikations- eller husautomationssystemet 2 ifølge opfindelsen omfatter både passive og aktive netværkskomponenter. De aktive netværkskomponenter omfatter for eksempel audio-HT-apparater og video-HT-apparater. Desuden omfatter de aktive netværkskomponenter, henholdsvis apparater styrbare døre. Andre eksempler på anvendte aktive netværkskomponenter er Switches eller Routere, som gør det muligt at integrere huskommunikations- eller husautomationssystemet 2 ifølge opfindelsen i en bestående IP-net-infrastruktur. Herved bliver fortrinsvis huskommunikations- eller husautomationssystemet 2 ved hjælp af VLAN adskilt fra et bestående net. Switchene kan for eksempel være udstyret med 10/100 MBit Ethernetporte. Switches for mindre netværk omfatter for eksempel 8-12 porte, hvorimod switches for større netværk også kan have 24-48 porte. Med hensyn til strømforsyning til de respektive tilsluttede terminalapparater kan switchene være udrustet med POE (Power Over Ethernet). Andre eksempler på anvendte aktive komponenter, henholdsvis apparater er såkaldte Media-adaptere. En adapter kan for eksempel være tilvejebragt med henblik på transmission via glasfiber og ved transmission via et strømforsyningsnet (Power Line).

Som andre aktive netværkskomponenter, henholdsvis apparater er der tilvejebragt Gateways, henholdsvis Routere. Gateways tilvejebringes, når net skal sammenkobles, men en direkte forbindelse imidlertid ikke er mulig. Dette kan for eksempel af sikkerhedsgrunde være nødvendigt i forskellige protokoller eller ved inkompatible fysiske interfaces. Abonnenter, henholdsvis apparater kan direkte eller med en Gateway via Internettet forbindes med systemet. De forskellige apparater, som anvendes i huskommunikations- og husautomationssystemet 2 ifølge opfindelsen kan fortrinsvis kontaktes via en adresse. Disse apparater omfatter for eksempel videokameraer, bevægelsesmeldere, elektroniske nøglelæsere, indretninger til genkendelse af fingeraftryk, opkaldsdisplays, lysmoduler, nøglekontakter, husnummerdisplays, tastaturer, kortlæsere og dørhøjttalere. Ydermere kan det for terminalapparaternes vedkommende dreje sig om telefonapparater, som er fast installerede eller også kan være bærbare. Andre eksempler er videoapparater til døre, garager eller jalousier, henholdsvis rullejalousier.

Claims (18)

1. Apparat (1) til skript-styret databehandling af data til et huskommunikations- eller husautomationssystem (2) med: I det mindste et interface til modtagning af datapakker, som fra et første apparat (4; 6) via et datanetværk (3) transmitteres i henhold til en første datatransmissionsprotokol, hvorved der for hvert interface er tilvejebragt en tilhørende protokoldriver, som konverterer de i de modtagne datapakker indeholdte data til et internt dataformat; og med en skripting-maskine (1A), som indlæser et lagret anvendelsesprogram-skript, der forarbejder de i det indlæste anvendelsesprogram-skript indeholdte anvendelsesprogram-instruktioner ved hjælp af statuspunkter, SP, der hvert angiver en status for en apparatfunktion i et apparat, hvorved de behandlede data pakkes til datapakker ved hjælp af en protokoldriver og ifølge en anden datatransmissionsprotokol via et interface transmitteres til et andet apparat (4; 6), kendetegnet ved, at en værdiændring af et statuspunkt, SP, udgør en udløsebegivenhed, hvorved en værdiændring af et statuspunkt, SP, og som bevirkes af et anvendelsesprogram-skript, som følge af en udløsebegivenhed meldes til andre anvendelsesprogram-skripter, som har abonneret på en melding i overensstemmelse med konfigurationsdataene.

2. Apparat ifølge krav 1, hvorved interfaces i apparat (1) i det mindste omfatter et eller flere af de følgende interfaces: et fieldbus-interface, et SIP-(Session Initiation Protocol) interface, et netservice-interface, et telefonanlæg-interface, og et SNMP-interface.

3. Apparat ifølge krav 1 eller 2, hvorved det første eller andet apparat (4, 6) hvert for sig er et terminalapparat (4), som via datanetværket (3) direkte er forbundet med apparatet (1), eller en Gateway til et andet datanetværk.

4. Apparat ifølge et hvilket som helst af de foregående krav 1 til 3, hvorved anvendelsesprogram-skriptet ved hjælp af skripting-maskinen (1A) indlæses fra skript-programlageret (8), og de i det indlæste anven-delsesprogram-skript indeholdte anvendelsesprograminstruktioner fortolkes ved hjælp af en fortolker.

5. Apparat ifølge krav 4, hvorved fortolkeren direkte eksekverer en kildekode i anvendelsesprogram-skriptet, eller en kildekode i anvendelsesprogram-skriptet oversættes til en mellemkode og eksekverer denne mellemkode eller eksekverer en forkompileret kode i anvendelsesprogram-skriptet.

6. Apparat ifølge et hvilket som helst af de forgående krav 1 til 5, hvorved apparatet (1) dannes ved hjælp af en central eller ved hjælp af et antal decentrale servere i et servernetværk.

7. Apparat ifølge krav 6, hvorved serveren (1) omfatter en server-kærne (1B), der som primære basistjenester omfatter en meddelelses-udvekslingstjeneste til intern udveksling af meddelelser, en databasetjeneste for tilvejebringelse af konfigurationsdata, og en datalager-tjeneste for tilvejebringelse af eksekveringstidsdata for alle tjenester i Server (1).

8. Apparat ifølge krav 7, hvorved server (1) som sekundære tjenester tilvejebringer netværkstjenester, som omfatter en DHCP-(Dynamic Host Configuration Protocol) tjeneste med henblik på tildeling af IP-adresser til apparaterne (4; 6), en DNS-(Domain Name System) tjeneste med henblik på adresse-opløsning, en NTP-tjeneste med henblik på tidssynkronisering og en TFTP-(Trivial File Transfer Protocol) tjeneste med henblik på dataoverførsel mellem abonnenter og Server (1).

9. Apparat ifølge et hvilket som helst af de foregående krav 2 til 8, hvorved fieldbus-interfacet er et KNX-fieldbus-interface.

10. Apparat ifølge krav 7, hvorved serverens (1) datalager-tjeneste som eksekveringstidsdata tilvejebringer statuspunkter, SP, som hvert for sig angiver en tilstand for en apparatfunktion i et apparat (4; 6).

11. Apparat ifølge krav 1 O, hvorved der til hvert statuspunkt, SP, er fast knyttet en konfigurerbar datatype, som tilvejebringes ved hjælp af server-kærnens (1B) databasetjeneste.

12. Apparat ifølge krav 10 eller 11, hvorved en værdiændring af et statuspunkt, SP, udgør en udløsebegivenhed, ved hjælp af hvilken skripting-maskinen (1A) aktiveres til, ved hjælp af konfigurationsdataene, som er tilvejebragt ved hjælp af server-kærnens (1B) databasetjeneste, at indlæse et til det respektive statuspunkt, SP, tilhørende anvendelsesprogram-skript fra skript-programlageret (8).

13. Apparat ifølge krav 12, hvorved, ved hjælp af det indlæste anvendelsesprogram-skript, i afhængighed af udløsebegivenheden, som er fremkaldt af et statuspunkts værdiændring, værdien af i det mindste et andet statuspunkt, SP, for en apparatfunktion i et apparat (4; 6) ændres som følgebegivenhed.

14. Apparat ifølge krav 13, Hvorved, ved optræden af en følgebegivenhed, på grund af det indlæste anvendelsesprogram-skript i det mindste en tilhørende apparatfunktion i et apparat (4; 6) aktiveres, idet behandlede data, der er pakket som styredata i en datapakke, transmitteres til det respektive apparat (4; 6).

15. Apparat ifølge et hvilket som helst af de foregående krav 11 til 14, hvorved en, på grund af et anvendelsesprogram-skript fremkaldt, værdiændring af et statuspunkt, SP, som følge af en udløsebegivenhed eller som følge af en følgebegivenhed på grund af de ved hjælp af databasetjenesten tilvejebragte konfigurationsdata meldes til andre anvendelsesprogram-skripter i en meddelelse, og som har abonneret på en sådan melding i overensstemmelse med konfigurationsdataene.

16. Apparat ifølge et hvilket som helst af de foregående krav 10 til 15, hvorved apparatfunktionerne omfatter sensorfunktioner og aktuatorfunkti-oner i et apparat (4; 6).

17. Apparat ifølge et hvilket som helst af de foregående krav 12 til 16, hvorved et visningsapparat, som via et interface er forbundet med appara-tet, viser en bruger værdiændringen af et statuspunkt, SP.

18. Fremgangsmåde til skript-styret behandling af data for et huskommunikations- eller husautomationssystem ved hjælp af en server (1), omfattende trinnene: (a) konvertering (S1) af data, som serveren (1) modtager fra et første apparat i en datapakke ifølge en første datatransmissionsprotokol, til et internt dataformat; (b) behandling (S2) af de i serverens (1) interne dataformat foreliggende data ifølge instruktioner i et indlæst anvendelsesprogram-skript fra serveren (1) ved hjælp af statuspunkter, SP, som hvert for sig angiver en tilstand for en apparatfunktion i et apparat; og (c) pakning (S3) af de behandlede data ved hjælp af en protokoldriver i serveren (1) til datapakker, som ifølge en anden datatransmissionsprotokol fra serveren (1) transmitteres til et andet apparat; kendetegnet ved, at en værdiændring af et statuspunkt, SP, udgør en udløsebegivenhed, hvorved, som følge af en udløsebegivenhed, en værdiændring af et statuspunkt, SP, og som er fremkaldt ved hjælp af et anvendelsesprogram-skript, meldes i en meddelelse til andre an-vendelsesprogram-skripter, der har abonneret på en melding i overensstemmelse med konfigurationsdataene.