DK2594722T3 - Stikforbindelse - Google Patents

Description

Beskrivelse Nærværende opfindelse angår en stikforbindelse med U- eller kasseformet tværsnit, som er udformet som lige-, vinkel-, hjørne- eller krydsforbindelse. Sådanne stikforbindelser anvendes ved termorudekonstruktion til at forbinde afstands-holderhulprofiler for termoruder.

En sådan forbindelse er forsynet med en bunddel og to langsgående sidekanter, som kan være udformede som fra bunden opragende ben, idet bunddelen sammen med de langsgående siderkanter danner forbindelsens legeme.

Der kendes mange forskellige sådanne stikforbindelser, frem for alt af metal eller plast, som imidlertid alle har den ulempe, at de kun har en begrænset toleranceudligning for tolerancer i afstandsholderhulprofilet.

Frem for alt ændrer prestrykket på tilbageholdelsesorganerne i stikforbindelsen mod de indvendige flader i afstandsholderprofilet sig, til dels væsentligt ved disse forbindelser, i afhængighed af udnyttelsen af toleranceudligningen.

Hertil er der i området ved benene anbragt opragende holde- og udligningselementer, som i det mindste tilnærmelsesvis kan stå vinkelret på bunden.

Fra EP 2 374 979 A2 kendes en sådan stikforbindelse, i forbindelse med hvilken begge ben i området ved midten af den langsgående udstrækning af stikforbindelsen i det mindste tilnærmelsesvis strækker sig over hele højden af forbindelseselementet.

Det er hensigten med opfindelsen, at tilvejebringe et forbindelseselement, som også i forbindelse med store tolerancer for afstandsholderhulprofilet ikke blot sikrer ét i det mindste i høj grad ensartet pressetryk for tilbageholdelsesorganerne og dermed også i forbindelse med forskellige afstandsholderhulprofiler sikrer en ensartet god fastholdelse og også i forbindelse med afstandsholderhulprofiler ved begge ender af toleranceområdet har en så ensartet kraft som muligt ved indstikning af stikforbindelsen i afstandsholderhulprofilet, men også sikrer en sikker og frem for alt vakkelfri fastholdelse af stikforbindelsen i afstandholderhulprofilet.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved, at ét af de to ben i den fulde højde indtager en mindre længde af stikforbindelsen og det andet ben indtager en større længde af stikforbindelsen, idet fortrinsvis det ene ben strækker sig i sin fulde højde over omtrent en fjerdedel af forbindelseslængden og det andet ben strækker sig over halvdelen af forbindelseslængden.

Herved sikres en udpræget fastholdelse af stikforbindelsen i hulprofilet. I området ved sammenføjningsstedet for hulprofilet opnås en forbedret modstandsevne imod torsionsbelastninger. Desuden opnås en meget stor stivhed af forbindelsen og trods dette en meget god fastholdelse i hulprofilet. I den forbindelse har det vist sig særligt fordelagtigt, at holde- og udligningselementerne er skråtstillede imod indstiksretningen, idet hældningsvinklen kan udgøre imellem 5 og 20°, fortrinsvis imellem 5 og 10°.

Ved denne hældning af holde- og udligningselementerne muliggøres en lettere indskydning af stikforbindelsen i hulprofilet og samtidigt forbedres fastholdelsen. Forsøges det at trække stikforbindelsen ud af hulprofilet, så stemmer holde- og udligningselementerne imod i hulprofilet og besværliggør udtrækningen væsentligt. Særligt fordelagtigt er det ifølge opfindelsen også, at tværsnittet af holde- og udligningselementerne i det mindste tilnærmelsesvis er udformet ovalt eller rundt.

Denne udformning sørger for en meget god fastklemning af holdeelementerne til indersiden af afstandsholderhulprofilet.

Det har vist sig som særligt fordelagtigt, at i det mindste en del af holdelementerne er udformede afskråede i indstikningsretningen.

Derved lettes indskydningen af stikforbindelsen i hulprofilet.

En yderligere yderst fordelagtig udformning foreligger også, når holde- og udligningselementerne er udformede indsnævrende med udgangspunkt fra basis.

Ved en sådan formgivning kan holde- og udligningselementerne gives en ønsket elasticitet, hvorved disse også meget godt tilpasser sig og udligner tolerancer til forskellige dimensioner af hulprofilet. I den forbindelse forbliver imidlertid pressetrykket over et bredt område tilnærmelsesvis konstant, hvorfor stikforbindelsen fastholdes særdeles godt i hulprofilet.

Ifølge opfindelsen har det også vist sig yderst fordelagtigt, at benene i området ved holde- og udligningselementerne har en, i det mindste tilnærmelsesvis svarende til højden af holde- og udligningselementerne, formindsket højde.

Herved kræves der ikke nogen supplerende plads til holde- og udligningselementerne. I overensstemmelse med en yderligere udformning ifølge opfindelsen er det også særligt fordelagtigt, at holde- og udligningslementerne i det mindste stikker en smule op over benene.

Dermed sikres det, at holde- og udligningselementerne til stadighed ligger an mod den indvendige side i afstandsholderhulprofilet.

Ifølge opfindelsen har det også vist sig særligt fordelagtigt, at stikforbindelsen ved sine ender er udformet afskrået.

Ved denne afskråning af enderne kan stikforbindelsen særligt sikkert og enkelt indskydes i hulprofilet. Også en maskinel indstikning lettes og gøres mere sikker.

En yderligere meget fordelagtig udformning ifølge opfindelsen foreligger også, når i det mindste ét anslag er tilvejebragt, som er i stand til at begrænse indstikslængden for stikforbindelsen i et hulprofil, idet anslagene kan være anbragt på de langsgående sidekanter på stikforbindelsen og kan være udformede elastiske.

Herved undgås en utilsigtet for dyb indstikning, og det sikres, at begge hulprofilender, som skal forbindes, påvirkes med den samme forbindelseslængde. Frem for alt i forbindelse med på forhånd påstukne forbindelseselementer kan en for dyb indstikning føre til væsentlige problemer. I den forbindelse har det også vist sig særligt fordelagtigt, at et fortrinsvis fjedrende udligningselement er tilvejebragt i området ved anslagene.

Ved hjælp af dette fjedrende udligningselement undgås en uønsket vipning af forbindelseselementet. Desuden tilsikres det, at udligningselementet ikke ved påskydning ødelægger hulprofilet. I det følgende anskueliggøres opfindelsen ved hjælp af et udførelseseksempel. På tegningen viser:

Fig. 1 et plan billede af en stikforbindelse ifølge opfindelsen, som er udformet som U-forbindelseselement med en bundflade og to ved de langsgående sidekanter anbragte langsgående sidefremspring, fig. 2 det samme forbindelseselement set fra bundfladen, fig. 3 et perspektivisk billede af forbindelseselementet.

Med 1 er i fig. 1 betegnet en U-formet stikforbindelse med en bunddel 2 og to langs langsgående sidekanter 3 og 4 tilsluttede langsgående sidefremspring 5 og 6. På de udvendige sider af det langsgående sidefremspring 5 og 6 er anbragt udad-ragende, i indstikningsretningen bagud vendende lameller 7. I den forbindelse er det tænkeligt, at lamellerne 7 kan deformeres elastisk, og dermed er i stand til at tilpasse sig til det respektive hulprofil. Lamellerne 7 fastkiler sig mod indersiderne af det respektive hulprofil og forhindrer således at stikforbindelsen utilsigtet trækkes ud af hulprofilet. I området ved midten af forbindelseselementet 1 er der ligeledes på ydersiderne af de langsgående sidefremspring 5 og 6 for hver indstiksretning tilvejebragt et midteranslag 8, som begrænser indstiksdybden af forbindelseselementet 1 i hulprofilet.

Midteranslagene 8 er hver især tilknyttet et udligningselement 9, som i forhold til midteranslagene 8 hver især er anbragt på det andet langsgående sidefremspring 5 og 6.

Udligningselementet 9 kan være udformet elastisk fjedrende og sørger på den ene side for, at hulprofilet støder imod midteranslagene 8. På den anden side udlignes eventuelle fremstillingstolerancer for hulprofilet. En vakling af forbindelseselementet 1 i hulprofilet undgås.

De udad ragende lameller 7 kan strække sig over en del eller hele højden af sidefremspringene 5 henholdsvis 6. Desuden kan lamellerne 7 være udformede indsnævrende ud fra sidefremspringene 5 henholdsvis 6. Ved denne tykkelsesændring i lamellerne 7 opnås en selektiv tilpasning af elasticiteten for lamellerne 7, som i høj grad fastholder pressetrykket, også ved forskellige størrelser af hulprofilerne, som opstår på grund af fremstillingstolerancer. Det er i den forbindelse også tænkeligt, at en stikforbindelse 1 kan anvendes for to ved siden af hinanden liggende profilstørrelser eller også lignende profil konturer, og tilpasningen til de forskellige hulprofildimensioner tilvejebringes ved hjælp af de elastiske lameller 7.

Indsnævringen af lamellerne 7 kan i den forbindelse ske trinvis eller lineært. Diskontinuerlige indsnævringsprofiler er ligeledes tænkelige.

Desuden er det tænkeligt, at lamellerne 7 over i det mindste et delområde af deres højde har et supplerende støttelement 10, som kan være udformet på en lamel 7, og sørge for, at denne lamel 7 og den tilstødende lamel 7, eksempelvis ved en forudbestemt ud-bøjning, er i stand til at støtte sig imod hinanden. I den forbindelse kan dette støtteelement 10 også være udformet således, at de to lameller i det mindste over en del af deres udstrækning er indbyrdes forbundet.

Supplerende kan støtteelementet 10 også virke som et direkte på en lamel 7 udformet afstivningselement, således at lamellen 7 opnår en selektiv ændring af elasticiteten.

Lamellerne 7 er i det afbildede eksempel skråtstillede imod indstiksretningen for stikforbindelsen 1 i hulprofilet. Særligt gode resultater med hensyn den indstikningskraft, som skal anvendes, og den kraft, som skal anvendes med henblik på atter at trække forbindelseselementet ud af hulprofilet blev opnået ved hældninger imellem 45 og 60°. Andre hældningsvinkler er tænkelige.

Desuden er det tænkeligt, at lamellerne 7 stikker i det mindste tilnærmelsesvis lodret ud fra de langsgående sidefremspring 5 henholdsvis 6, og ved indstikning i hulprofilet kan ombukkes. Yderligere kan der tænkes en i indstikningsretningen skrånende udformning eller også en bueformet eller svunget udformning.

Lamellerne 7 er udformede elastisk og kan, taget hver for sig, deformeres relativt let. Med henblik på at tilsikre en tilstrækkelig fastholdelse af forbindelseelementet i hulprofilet er adskillige lameller 7 tilvejebragt. Disse lameller 7 kan i den forbindelse have en tykkelse på under 1 mm. Lamellerne 7 kan også være anbragt tætpakkede. Afstanden imellem to tilstødende lameller 7 kan være mindre end disses tykkelse.

Lamellerne 7 strækker sig i det viste eksempel i højderetningen kun over en del af højden af hulprofilet.

De fleste hulprofiler har i området ved lamellerne 7 en såkaldt butyl-sikke, i hvilken der ved sammensætning af en termorude anbringes butyl, som tilvejebringer en klæbning imellem afstandsholderhulprofil og rude.

Mange hulprofiler fyldes med et tørremiddel, med henblik på over et længere tidsrum at sikre, at ingen fugtighedsnedslag dannes i termoruderne.

Dette tørremiddel skal ikke nå frem til stødkanten for de hulprofilender, som skal forbindes, eftersom der dér består den fare, at tørremidlet trænger ind i rudeinderrummet og dér tilvejebringer forureninger, som er uønskede.

For at undgå at tørremiddel er i stand til at nå frem til stødstedet, kan individuelle lameller 7 være udformede som spærrelameller 7a, som i forhold til de resterende elementer 7 er udformet med overhøjde og har en kontur, som er tilpasset til den indvendige kontur i hulprofilet. Spærrelamellerne 7a kan også tilvejebringes supplerende til lamellerne 7. Med henblik på at sikre en god tætning er derfor hvert sidefremspring og for hver ind-stiksretning tilvejebragt i det mindste én spærrelamel 7a.

Supplerende kan der imellem sidefremspringene 5 og 6 være tilvejebragt på tværs forløbende spærrelameller 11. Ved hjælp af disse spærrelameller 11 forhindres et tørre-middelgennemløb igennem stikforbindelsen. Også i midterområdet kan dermed intet tørremiddel længere nå frem til stødstedet imellem hulprofilenderne.

Det har i den forbindelse vist sig meget praktisk, at der for hver indstikeretning for stikforbindelsen tilvejebringes i det mindste to spærrelameller 11, eftersom der så også ved en utilsigtet lille udtrækning af stikforbindelsen 1, ved håndtering af allerede fremstillede afstandsholderrammer, forhindres en uønsket udtrængning aftørremiddel.

Denne uønskede lille udtrækning af stikforbindelsen 1 forekommer ofte i forbindelse med stikforbindelser 1, som er udformede som hjørne- eller vinkelforbindelser.

Sidefremspringene 5 og 6 bærer på deres fra bundfladen 2 bortvendende side holde-og udligningselementer 12, som i det mindste tilnærmelsesvis er rettede lodret i forhold til bundfladen.

Disse holde- og udligningselementer 12 har et rundt, ovalt eller kantet tværsnit og er udformede som diskrete forhøjninger. Holde- og udligningselementerne 12 kan hælde en smule imod indstikeretningen bagud, idet hældningsvinkler omkring 10° har vist sig meget fordelagtige.

Det er også tænkeligt, at holde- og udligningselementerne 12 er i det mindste en smule afskråede i indstikningsretningen.

Holde- og udligningselementerne 12 er ligeledes udformede selektivt elastiske og er således i stand til at tilpasse sig til forskellige hulprofildimensioner. I den forbindelse bliver, ved hjælp af formen af holde- og udligningselementet 12, disses dimensioner og disses antal, på den ene side kraften påvirket, som skal anvendes med henblik på at kunne indsætte stikforbindelsen 1 i det respektive hulprofil. På den anden side bliver derved også tilbageholdelseskraften for stikforbindelsen et i hulprofilet styret.

Ved den elastiske udformning af holde- og udligningselementerne 12 sikres en meget god tilpasning til forskellige hulprofildimensioner og forskellige hulprofilformer. Tolerancer bliver udlignede, uden at tilbageholdelseskraften for stikforbindelsen påvirkes i negativ retning.

Over et bredt toleranceområde opnås til stadighed en i det mindste tilnærmelsesvis konstant tilbageholdelseskraft.

Forsøger man at trække stikforbindelsen ud af et hulprofil, retter holde- og udligningselementerne 12 sig op og fastkiler sig i hulprofilet.

Desuden forbliver pressetrykket for holdeindretningerne 12 i det mindste tilnærmelsesvis konstant over dette samlede område.

Som også i forbindelse med lamellerne 7 kan holdeindretningerne 12 være udformede indsnævrende på lineær eller trinvis form. Ligeledes er diskrete afstivningselementer mulige.

Holde- og udligningselementerne 12 er i den forbindelse anbragt i området ved de langsgående sidefremspring 5 og 6, som af hensyn til holde- og udligningsselementerne 12 i området ved disse har en ringere højde. I udførelseseksemplet er holde- og udligningselementerne 12 for en stor del anbragt i stedet for de langsgående sidefremspring 5 og 6.

Holde- og udligningselementerne 12 stikker i den forbindelse en smule ud over de langsgående sidefremspring 5 og 6, med henblik på at kunne komme til at ligge an mod indersiden i afstandsholderhulprofilet.

Med henblik på at opnå en god stabilitet af stikforbindelsen 1, frem for alt i området ved midten af dennes langsgående udstrækning, er de langsgående sidefremspring 5 og 6 i dette område atter forhøjet til deres fulde højde. I den forbindelse strækker det langsgående sidefremspring 6 sig i overensstemmelse med det viste udførelseseksempel over sin fulde højde over omtrent en fjerdedel af forbindelseslængden, hvorimod det langsgående sidefremspring 5 strækker sig over omtrent halvdelen af forbindelseslængden.

Ved denne asymmetriske udformning opnås en meget stor torsionsstivhed for stikforbindelsen 1, for netop i stødområdet imellem hulprofilerne, altså i midten af den langsgående udstrækning af stikforbindelsen 1, optræder der ikke blot forskydningskræfter, men også torsionskræfter, som således kan optages meget godt.

Enderne af stikforbindelsen 1 kan være udformede afskråede, med henblik på at lette indstikningen i hulprofilenderne. En maskinel forhåndsindstikning, eller sågar indstikning, understøttes således.

Ved samvirkningen af alle de ovennævnte træk tilvejebringes en universelt anvendelig stikforbindelse, som kan anvendes som lige-, vinkel-, kryds- eller hjørneforbindelse. Anvendelsesmulighederne er udelukkende afhængige af kombinationen af indstiks-benene.

Mellemstykker imellem de to indstiksben er tænkelige, som eksempelvis kan danne et hjørne eller en vinkel, og som kan være tilpasset til tværsnittet for det respektive hulprofil.

Stikforbindelsen ifølge opfindelsen kan anvendes ved alle typer af hulprofiler. Anvendelse kan tænkes i forbindelse med aluminium-, stål-, rustfrit stål-, men også plastprofiler.

Også ved meget bløde eller sprøde afstandsholderprofiler, som ofte netop kommer til anvendelse ved varm-kant-anvendelser, kan stikforbindelser 1 ifølge opfindelsen anvendes.

Stikforbindelserne 1 kan være fremstillede af plast, fiberarmeret plast, aluminium, metal eller stål. Andre materialer er sænkelige.

Anvendelsen af stikforbindelsen 1 er tænkelig i alle formater af termoruder. Tilbageholdelseskraften er også tilstrækkelig til store udstillingsvinduer med store dimensioner. Også i forbindelse med fremstillingen af sådanne, ofte adskillige meter store ruder fastholdes afstandsholderhulprofilenderne sikkert.

Claims (10)

1. Stikforbindelse (1) med U- eller kasseformet tværsnit, som er udformet som lige-, vinkel-, hjørne- eller krydsforbindelse, til afstandsholderhulprofiler til termoruder, med en bunddel (2) og to langsgående sidekanter (3, 4), som kan være udformede som fra bunden (2) opragende ben (5, 6), hvor bunddelen (2) sammen med de langsgående sidekanter danner forbindelseselementets (1) legeme, idet der på de langsgående sidekanter (3, 4) for hvert indstikningsafsnit er anbragt udadragende, fortrinsvis elastisk deformerbare lameller (7), som kan være udformede skrånende eller bueformede, idet hældningen eller bøjningen kan være udformet i indstikningsretningen bagud, idet der i området ved benene (5, 6) er anbragt opragende holde- og udligningselementer (12), som i det mindste tilnærmelsevis kan stå vinkelret på bunden (2) og hvor begge ben (5, 6) strækker sig i det mindste tilnærmelsesvis over hele forbindelseelementets højde i området ved midten af den langsgående udstrækning af stikforbindelsen (1), kendetegnet ved, at et af de to ben (5, 6) i den fulde højde indtager en ringere længde af stikforbindelsen (1) og det andet ben (5, 6) indtager en større længde af stikforbindelsen (1), hvor fortrinsvis det ene ben (6) strækker sig i sin fulde højde over omtrent en fjerdedel af forbindelseselementets længde og det andet ben (5) strækker sig over omtrent halvdelen af forbindelseselementets længde.

2. Stikforbindelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at holde- og udligningselementerne (12) er skråtstillede imod indstikningsretningen, idet hældningsvinklen kan udgøre imellem 5 og 20°, fortrinsvis imellem 5 og 10°.

3. Stikforbindelse ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at tværsnittet af holde- og udligningselementerne (12) er udformede i det mindste tilnærmelsesvis ovalt eller rundt.

4. Stikforbindelse ifølge krav 1, 2 eller 3, kendetegnet ved, at i det mindste en del af holde- og udligningselementerne (12) er udformede afskråede i indstikningsretningen.

5. Stikforbindelse ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at holde- og udligningselementerne (12) er udformede indsnævrende udgående fra deres basis.

6. Stikforbindelse ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at benene (5, 6) i området ved holde- og udligningselementerne (12) har en, i det mindste tilnærmelsesvis svarende til højden af holde- og udligningselementerne (12), formindsket højde.

7. Stikforbindelse ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at holde- og udligningselementerne (12) rager i det mindste en smule op over benene (5, 6).

8. Stikforbindelse ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at stikforbindelsen (1) ved sine ender er udformet afskrået.

9. Stikforbindelse ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at i det mindste ét anslag (9) er tilvejebragt, som er i stand til at begrænse indstikningslængden for stikforbindelsen (1) i et hulprofil, idet anslagene kan være anbragt på de langsgående sidekanter (3, 4) af stikforbindelsen (1) og kan være udformede elastiske.

10. Stikforbindelse ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at et fortrinsvis fjedrende udligningselement (8) er tilvejebragt i området ved anslagene.