DK2584134T3 - Fremgangsmåde til fremstilling af en tætning ved vinduesrenovering - Google Patents

Description

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til tætning ved vinduessanering.

Ved vinduessanering fjernes sædvanligvis først de gamle vinduesrammer fra murværket, fx ved hjælp af en egnet vinduesfugesav. Derved adskilles både den indre puds og den ydre puds fra den gamle vinduesramme langs med en lige, skarp defineret kant og tages derefter ud. Derved efterlader det gamle afmonterede vindue mellem den indre puds og den ydre puds en perifer kanalformet fordybning, som strækker sig indtil det rå murværk eller endog ind i dette. Fordybninger af denne art har forskellig dybde, i reglen mellem 10 mm og 100 mm. Sædvanligvis har moderne vinduesrammer en større bredde end gamle vinduesrammer, således at vinduesrammen ved montering af det nye vindue ikke længere indsættes i fordybningen, men forbliver uden for fordybningen. Den perifere fordybning skal i indsat tilstand af det nye vindue fyldes med et tætnings- og isoleringsmateriale, således at rummet mellem bunden af fordybningen og den nye vinduesramme er tætnet med henblik på en god bygningsisolering svarende til de alment anerkendte regler inden for teknikken.

Til tætning af fordybningen tjener derved hidtil fx indsprøjtede polyurethanlignende skumstoffer eller mineralfiberisoleringsmaterialer. Ligeledes kommer anvendelse af tætningsbånd af blødt skum på tale.

Ved den sidstnævnte valgmulighed blev tætningsbånd af blødt skum i fordelagtige udførelsesformer hidtil anbragt direkte på den nye vinduesramme. Således er en vinduesramme, som er forsynet med et tætningsbånd af blødt skum, fx kendt fra DE 10 2008 025 019 A1. Tætningsbåndet kan fastgøres mellem to vinkelformede ender på to kant-profillister af vinduesrammen, idet et stift lag, på hvilket det bløde skumstof er anbragt, anbringes i mellemrummet mellem profillisterne og sikres mod at glide ud ved hjælp af de vinkelformede ender. Ved ødelæggelse af det stive lag frigives skumstoffet sluttelig til ekspansion og tætner dermed vinduesrammen i retning af murværket. Ved den førnævnte vinduessanering er det stive lag ganske vist kun svært tilgængeligt i den ønskede indbygningsposition af den nye vinduesramme, og desuden kan en fuldstændig tætning af fordybningen med det bløde skumbånd ikke kontrolleres. Med andre ord er den her beskrevne kombination af vinduesrammer med tætningsbånd, som allerede er formonteret derpå, ikke optimalt egnet til den ovenfor beskrevne vinduessanering.

Noget lignende gælder for kombinationer af vinduesrammer med tætningsbånd formonteret derpå ifølge EP 2 333 177 A1 eller EP 2 336 442 A1. I disse to dokumenter udviser tætningsbåndet igen et lag af blødt skum og et stift lag. Her skal det stive lag ikke ødelægges for at frigive det bløde skum, og det bløde skum er anbragt på den side af det stive lag, der vender mod murværket. Det stive lag er endelig formonteret ved hjælp af forskellige fastgørelsesmekanismer i profilkanaler på vinduesrammen.

En yderligere vinduesramme med tætningsbånd monteret derpå er kendt fra DE 20 2005 013 196 U1, som beskriver alle kendetegnene i den indledende del af krav 1.

Til grund for den foreliggende opfindelse ligger den opgave at tilvejebringe en fremgangsmåde til tætning ved vinduessanering, med hvilken tætningen af den nye vinduesramme i murværket kan sikres på effektiv og sikker måde og samtidigt kan udføres på enkel vis af håndværkeren.

Denne opgave løses ved hjælp af kendetegnene i krav 1.

Ifølge opfindelsen omfatter fremgangsmåden til tætning ved vinduessanering følgende trin: tilvejebringelse af et tætningsbånd, som udviser et første lag af blødt skumstof, der efter kompression genopretter sig selv, og et andet lag af et stift materiale, som er forbundet med hinanden; indføjelse af tætningsbåndet i en kanalformet fordybning i et murværk, som er begrænset af en bund og to sidevægge og udviser et åbent tilgangsafsnit, idet det andet lag af tætningsbåndet anbringes nærmere ved bunden af fordybningen end det første lag, og hvor det første lag af tætningsbåndet i indføjet tilstand er i det mindste delvist komprimeret; fastgørelse af det andet lag af tætningsbåndet i fordybningen i en forudbestemt afstand fra det åbne tilgangsafsnit; og indsættelse af en vinduesramme over for det åbne tilgangsafsnit af den med tætningsbåndet udstyrede fordybning; hvorefter det første lag af tætningsbåndet udvider sig, indtil det ligger an mod vinduesrammen.

Med en sådan fremgangsmåde kan der sikres en fuldstændig og sikker tætning af den fuge, der opstår mellem en ny vinduesramme og det gamle murværk. Der tilvejebringes en totrinsproces, ifølge hvilken den kanalformede fordybning i murværket først forsynes med et tætningsbånd, som ved monteringen foreligger i delkomprimeret tilstand og først efter indsætningen af vinduesrammen udvider sig mod denne. Ved den forudbestemte fjernelse af det andet lag fra det åbne tilgangsafsnit og dermed også fra den vinduesramme, der skal indsættes, defineres der desuden en fast tætningsdybde, som der skal slås bro over af det første lag. Tætningsbåndets klemmefunktion og håndtering forbedres yderligere ved, at det andet lag af tætningsbåndet udgøres af et stift skumstof.

Det andet lag af tætningsbåndet sammenklemmes fortrinsvis på sidevæggene af fordybningen. På denne måde lykkes det at opnå en sikker anbringelse og fastgørelse af tætningsbåndet i fordybningen uden yderligere hjælpemidler. I en foretrukken udførelsesform udviser det andet lag af tætningsbåndet to bøjningspunkter til definition af to sideværts klemmeafsnit. Derved sikres der uafhængigt af formen og overfladebeskaffenheden af sidevæggene af fordybningen en særligt sikker fastklemning af tætningsbåndet i fordybningen.

Fastklemningen af tætningsbåndet i fordybningen sker over et endnu bredere område, når de tosidede klemmeafsnit ved indføjelse af tætningsbåndet i fordybningen bukkes om i retning af det åbne tilgangsafsnit i modsat retning. Dermed kan fordybninger med forskellig bredde tætnes med det samme tætningsbånd, da de ombukkede klemmeafsnit er egnede til en udjævning af variable fordybningsbredder.

Som alternativ eller supplement til fastklemningen af det andet lag af tætningsbåndet til sidevæggene af fordybningen kan det andet lag af tætningsbåndet også fastklæbes til sidevæggene af fordybningen. Hertil kan der være arrangeret et klæbestof på sideflankerne af det andet lag, som kommer i kontakt med sidevæggene af fordybningen. Ligeledes kan der være anbragt et klæbestof på sidevæggene eller bestemte afsnit af sidevæggene af fordybningen. Også en kombination af disse to anbringelsesmuligheder er tænkelig.

Til forbedring af håndteringen er det første lag og det andet lag af tætningsbåndet fortrinsvis fast forbundet med hinanden. I en foretrukken udformning er det første lag af tætningsbåndet forsynet med et klæbrigt imprægnat, som forsinker genoprettelsen af det første lag efter kompression. På denne måde forsinkes udvidelsen af det første lag uden yderligere hjælpemidler og uden komplikationer efter indsættelsen af tætningsbåndet i fordybningen i det mindste så længe, indtil vinduesrammen er sat i.

Som alternativ eller supplement kan det første lag af tætningsbåndet også i det mindste delvist være omgivet af en folieagtig omhylning, som holder det første lag i det mindste delkomprimeret i indføjet tilstand, idet omhylningen åbnes eller fjernes efter indsætningen af vinduesrammen. På denne måde kan også hurtigere ekspanderende skumstoffer anvendes som materiale til det første lag, uden at der opstår håndteringsproblemer for håndværkeren.

Den forudbestemte fjernelse af det andet lag af tætningsbåndet fra det åbne tilgangsafsnit af fordybningen udgør fortrinsvis 2 til 20 mm, mere foretrukket 5 til 10 mm. Da vinduesrammen i reglen ikke er anbragt betydeligt mere end 5 til 10 mm fra det åbne tilgangsafsnit af fordybningen for at miste mindst mulig vinduesflade, forbliver der således en fast defineret tætningsdybde mellem det andet lag af tætningsbåndet og vinduesrammen, som der skal slås bro over af det første lag af tætningsbåndet. Denne tætningsdybde kan uden videre tætnes med sædvanlige materialer af blødt skum med overholdelse af de pågældende normer med hensyn til tæthed overfor slagregn og luft. Derimod skal der i mellemrummet mellem det andet lag af tætningsbåndet og bunden af fordybningen kun sørges for en varmeisolering. Dette kan ske ved indsættelse af et egnet isoleringsmiddel eller også kun ved hjælp af den luft, der er indeholdt i mellemrummet. Ved valg af den egnede varmeisolering spiller mellemrummets størrelse en vigtig rolle. I en mere kompleks udførelsesform kan tætningsbåndet udvise et tredje lag af blødt skumstof, som genopretter sig selv efter kompression, og som på den side af det andet lag, der ligger over for det første lag, er forbundet med det andet lag af tætningsbåndet og efter indføjelse af tætningsbåndet i fordybningen er anbragt i mellemrummet mellem det andet lag af tætningsbåndet og bunden af fordybningen. I indføjet tilstand er dette tredje lag fortrinsvis i det mindste delkomprimeret og udvider sig efter indføjelse af tætningsbåndet i fordybningen i retning af bunden af fordybningen. Denne udførelsesform er særligt egnet til store mellemrum mellem bunden af fordybningen og det andet lag af tætningsbåndet. I dette tilfælde bortfalder nødvendigheden af at anbringe et yderligere isoleringsmiddel i mellemrummet.

Hvis der anvendes et andet isoleringsmiddel til mellemrummet, er det fordelagtigt, at dette isoleringsmiddel indføjes før indføjningen af tætningsbåndet i fordybningen, således at det efter indføjningen af tætningsbåndet i fordybningen er anbragt i mellemrummet mellem det andet lag af tætningsbåndet og bunden af fordybningen. Herved skal uønskede konvektionseffekter og varmebroer i dette mellemrum undgås også ved store mellemrum mellem det andet lag af tætningsbåndet og bunden af fordybningen.

Som materiale til isoleringsmidlet kommer fx et komprimerbart blødt skumbånd eller polyurethanskum, som sprøjtes ind i fordybningen, på tale.

For også ved en ujævn kontur af vinduesrammen at sørge for en sikker tætning ved en konturbestemt tilpasning af det bløde skum udviser det første lag af tætningsbåndet i en speciel udførelsesform en flerhed af tredimensionale skumstofsegmenter, som er adskilt fra hinanden med indsnit, som strækker sig fra den overside, der vender bort fra det andet lag af tætningsbåndet, ind i det første lag af tætningsbåndet, idet skumstof-segmenterne i ekspanderet tilstand af det første lag strækker sig over mindst 50% af deres højde, fortrinsvis mindst 60% af deres højde, mere foretrukket mindst 70% af deres højde, endnu mere foretrukket mindst 90% af deres højde.

Til forenkling af fremstillingen og til dannelse af regelmæssige skumstofsegmenter strækker et flertal af indsnittene sig fortrinsvis i det væsentlige parallelt med sidevæggene af fordybningen og et andet flertal af indsnittene i det væsentlige vinkelret på sidevæggene af fordybningen, således at skumstofsegmenterne udviser en rektangulær grundform. Alternativt kan indsnittene strække sig på skrå af sidevæggene af fordybningen, således at skumstofsegmenterne udviser en rombisk grundform. Også andre geometriske former er tænkelige ligesom anvendelsen af nopret skum.

Yderligere kendetegn og fordele ved den foreliggende opfindelse fremgår af den efterfølgende beskrivelse med henvisning til tegningerne.

Fig. 1 viser et tværsnit af en kanalformet fordybning i et murværk af en bygning; fig. 2a-2c viser tværsnit af murværket fra fig. 1, hvormed de på hinanden følgende trin af tætningen ved vinduessaneringen er vist ifølge en første udførelsesform for opfindelsen; fig. 3 viser skematisk og i perspektiv det i fig. 2a til 2c anvendte tætningsbånd; fig. 4 viser skematisk og i perspektiv en alternativ udførelsesform for tætnings båndet; fig. 5 viser et tværsnit af murværket fra fig. 1 med indsat vinduesramme og tæt ningsbåndet fra fig. 4; fig. 6 viser et tværsnit af murværket fra fig. 1 med indsat vinduesramme og et yderligere alternativt tætningsbånd; fig. 7 viser et tværsnit af murværket fra fig. 1 med et indføjet tætningsbånd iføl ge en yderligere alternativ udformning; fig. 8 viser et tværsnit af murværket fra fig. 1 med et indføjet tætningsbånd iføl ge en yderligere alternativ udformning; og fig. 9 viser et tværsnit af murværket fra fig. 1 med et indføjet tætningsbånd iføl ge en yderligere alternativ udformning. I fig. 1 er der vist et murværk 2 af en bygning, hvori der befinder sig en fordybning 4.

Murværket 2 udgøres i det viste eksempel af et råmurværk 6 og derpå anbragt puds 8.

Fordybningen 4 er kanalformet og udviser en bund 10, to sidevægge 12 og et udadtil åbent tilgangsafsnit 14.

Fordybninger 4 af denne art opstår sædvanligvis i murværket 2 ved vinduesudskiftning, idet gamle vinduesrammer skæres ud af murværket 2 med vinduesfugesave og fjernes. Ved anvendelse af førnævnte save er sidevæggene 12 af den opståede fordyb- ning 4 i reglen relativt glatte, mens bunden 10 af fordybningen 4 kan udvise betydelige ujævnheder. Det siger sig selv, at fordybningen 4 er udformet perifert, og det i fig. 1 viste tværsnit kun viser én af i reglen op til fire sider af vinduesåbningen i murværket 2.

Ligeledes kan murværket 2 på den ene side af fordybningen 4 være højdeforskudt i forhold til murværket 2 på den anden side af fordybningen 4 (ikke vist) og dermed fx danne en ydre fals for vinduet.

Nu indføres et tætningsbånd 16 i fordybningen, således som det er vist i fig. 2a.

Enkeltheder ved det i fig. 2a anvendte tætningsbånd 16 beskrives nu under henvisning til fig. 3. Tætningsbåndet 16 har i det viste udførelseseksempel et rektangulært tværsnit, men også andre former er tænkelige. Principielt kan tætningsbåndet 16 fremstilles både i strimmelform og som tætningsbåndrulle. Tætningsbåndet 16 består af et første lag 18 af et blødt skumstof, som i ekspanderet tilstand har en tykkelse på mellem 5 og 150 mm, fortrinsvis på mellem 20 og 100 mm, og en bredde på mellem 10 og 250 mm, fortrinsvis på mellem 40 og 100 mm.

Det første lag 18 af tætningsbåndet kan udgøres af et hvilket som helst vilkårligt åben-cellet eller lukketcellet blødt skumstof, fx af polyurethan eller polyethylen, som genopretter sig selv efter kompression. Skumstoffet kan være imprægneret til forsinkelse af genoprettelsen efter kompression. Rumvægten af bløde skumstoffer af denne art ligger i reglen på mellem 20 og 200 kg/m3.

Som tilpasning til det ønskede anvendelsesformål strækker tætningsbåndet 16 sig længere i sin længderetning (pil B) end i sin tværretning (pil A), som samtidigt viser funktionsretningen af tætningsbåndet 16 og forløber mellem de to sideflader 22 af det første lag 18.1 praksis er det første lag 18 af tætningsbåndet for det meste forkomprimeret således, at det ved afspænding fortrinsvis kan ekspandere til omkring fem til ti gange den tykkelse, det indtager i forkomprimeret tilstand, hvoraf imidlertid hyppigt kun ca. halvdelen udnyttes for at sørge for en sikker anlægning til vinduesrammen 24 (fig. 2c). Komprimerings- og afspændingsretningen er kendetegnet ved pil C. På en underside af det første lag 18 af tætningsbåndet er der anbragt et tyndere andet, stift lag 20 af tætningsbåndet. Det andet lag 20 er fortrinsvis sat sammen med det første lag 18 ved hjælp af klæbning eller laminering. Tykkelsen af det andet lag 20 andrager mellem 1 og 10 mm, fortrinsvis mellem 2 og 5 mm.

Som materiale til det andet lag 20 forudses fortrinsvis et skumstof, som udviser en højere, fortrinsvis betydeligt højere bøjningsstyrke end det bløde skum af det første lag 18. Til det stive skumstof af det andet lag 20 kommer altså fx plaststoffer af opskummet polyethylen eller polypropylen på tale.

Materialet af det andet lag 20 kan i stedet også være et stift stof, en vlies eller et gitternet. Også lister af plast er tænkelige eller et andet materiale, som er egnet til det nævnte anvendelsesformål. Også kombinationer af de ovenfor nævnte materialer er mulige.

Det andet lag 20 har generelt en stivhed på mere end 200 kPa, fortrinsvis mere end 250 kPa. I en foretrukken udførelsesform har det andet lag 20 en stivhed på mere end 300 kPa, fortrinsvis mere end 400 kPa. I en særligt foretrukken udførelsesform har det andet lag 20 en stivhed på mere end 500 kPa, fortrinsvis mere end 1.000 kPa og mere foretrukket mere end 2.000 kPa. Samtidig skal materialet til det andet lag 20 være elastisk nok til, at det ikke brister under anvendelsen ifølge opfindelsen. En øvre grænse forstivheden ligger derfor fx ved 10.000 kPa.

Skumstofmaterialet til det første lag 18 udviser derimod en stivhed på mindre end 150 kPa, fortrinsvis mindre end 125 kPa, mere foretrukket mindre end 100 kPa, men i hvert fald mere end 0 kPa.

Stivheden af materialet til henholdsvis det andet lag 20 og det første lag 18 bestemmes derved ifølge normen ISO 1209-2, tredje udgave fra året 2007. Denne internationale norm anvendes sædvanligvis til måling af stivheden af plast, men egner sig i noget modificeret form også udmærket til måling af skumstoffers stivhed.

Herved påføres en ensartet forandret kraft i midten mellem to lag lodret på en prøve, og denne bøjes dermed igennem. Ud fra den målte kraft-/deformationskurve beregnes bøjningsstyrken (se kapitel 3 i ISO 1209-2). Testindretningen er vist nærmere i kapitel 4, fig. 1. Et eksempel på det anvendte prøveapparat er type BZ2.5/TN1S fra firmaet

Zwick i Ulm, Tyskland. Som måledosis anvendes herved fx type KAP-Z for kræfter op til 200 N.

Lagene består af to parallelle cylindriske støtteelementer, som er anbragt i det samme horisontale plan, og af disse udviser hver en radius på (15+/-1) mm. Længden af støtteelementerne er større end bredden af prøverne og andrager i det foreliggende tilfælde 80 mm.

Afstanden L mellem støtteelementerne afviger ved den foreliggende måling fra ISO 1209-2 og er fastlagt til (85 +/- 2) mm. Kraftoverføringselementet besidder den samme form som støtteelementerne. Også de øvrige i kapitel 5.1 af ISO 1209-2 angivne størrelsesangivelser ændres til det specielle anvendelsesformål for måling af skumstoffer. Hver målte skumstofprøve er en kvader med længde I = (150 +/- 3) mm, bredde b = (40 +/- 2) mm og tykkelse d = (3,0 +/- 0,2) mm. Af de i kapitel 6 af ISO 1209-2 beskrevne testbetingelser anvendes den første, altså en måling ved (23 +/- 2) °C og (50 +/-10) % relativ luftfugtighed. I forhold til den i kapitel 7 af ISO 1209-2 angivne hastighedsværdi for bevægelsen af kraftoverføringselementet bevæges dette kun med (10 +/-1) mm pr. minut nedad. Desuden måles kraften indtil en maksimal gennembøj-ning af skumstoffet på 20 mm, og den maksimalværdi FR for kraften, som optræder i løbet af målingen, fastholdes.

Beregningen af bøjningsstyrken R (i kPa) fremkommer ifølge kapitel 8.1 af ISO 1209-2 således ud fra formlen R = 1,5 FR * L / bd2 * 106, hvor FR er den maksimale anvendte kraft i kN, L er afstanden mellem støtteelementerne i mm, b er bredden af prøven i mm, og d er tykkelsen af prøven i mm.

Ved de før angivne værdier for L, b og d fremkommer de ovenfor nævnte værdier ud fra den målte kraft FR for materialet i det andet lag 20 og det første lag 18.

Med yderligere henvisning til fig. 2a indføres tætningsbåndet 16 med det andet lag 20 på forhånd i den kanalformede fordybning 4. Med andre ord anbringes det andet lag 20 af tætningsbåndet nærmere ved bunden 10 af fordybningen 4 end det første lag 18.1 indføjet tilstand er det første lag 18 af tætningsbåndet i det mindste delkomprimeret. I det viste eksempel svarer bredden af tætningsbåndet 16 omtrent til bredden af fordybningen 4, men det er også muligt, at det første lag 18 af tætningsbåndet 16 udviser en mindre bredde end fordybningen 4, således som det beskrives nedenfor. Ligeledes er det tænkeligt, at tætningsbåndet 16 udviser en i visse rammer større bredde end fordybningen 4 og til indføjelse i fordybningen 4 også trykkes noget sammen i bredderetningen. I det viste eksempel er rummet mellem de to sidevægge 12 af fordybningen 4 fuldstændigt udfyldt af tætningsbåndet 16.

Det andet lag 20 af tætningsbåndet skal i hvert fald udvise en sådan bredde og være udformet således, at det ved manglende fremmed indvirkning støtter sig på sidevæggene 12 af fordybningen 4 og fortrinsvis fastklemmes uden yderligere hjælpemidler. Derfor skal det andet lag ved anbringelse af tætningsbåndet 16 i fordybningen 4 også aktivt bevæges fremad mod klemmekraften, indtil den ønskede slutposition er opnået. Afstanden D fra denne ønskede slutposition for det andet lag 20 af tætningsbåndet 16, som er fastklemt på sidevæggene 12 af fordybningen 4, til det åbne tilgangsafsnit 14 udgør fortrinsvis 2 til 20 mm, mere foretrukket 5 til 10 mm. Afstanden D til det åbne tilgangsafsnit 14 skal derved måles fra den overflade af det andet lag 20, der ligger nærmere ved det åbne tilgangsafsnit 14. Ved anbringelse af tætningsbåndet 16 i fordybningen 4 til den ønskede slutposition dannes der desuden et mellemrum 36 mellem bunden 10 af fordybningen 4 og det andet lag 20 af tætningsbåndet 16.

Som det kan ses af fig. 2b, indsættes nu den nye vinduesramme 24 i området af den med tætningsbåndet 16 fyldte fordybning 4, nærmere bestemt overfor det åbne tilgangsafsnit 14 af den med tætningsbåndet 16 udstyrede fordybning 4. Da nye vinduesrammer 24 i reglen er noget bredere end gamle vinduesrammer, rager den nye vinduesramme 24 på begge sider noget ud over fordybningen 4. Opfindelsen kan da imidlertid også anvendes, når dette ikke er tilfældet. Vinduesrammen 24 indsættes i reglen på den måde, at der på alle sider indeholdes en planlagt afstand på mindst 5 mm til murværket 2. Vinduesrammen 24 tilpasses i vinduesåbningen og fastgøres fx ved hjælp af ikke viste skruer i murværket 2.

Efter indsættelse af vinduesrammen 24 udvider det første lag 18 sig langsomt yderligere i retning af vinduesrammen 24 og lægger sig til slut an mod vinduesrammen 24. I denne endelige monteringstilstand besidder det første lag 18 af tætningsbåndet stadig en vis ekspansionskraft, således at der sørges for en sikker tætning i retning af vindu esrammen 24. Om nødvendigt kan der som supplement til den ene eller begge sider af tætningsbåndet 16 indlægges eller indsprøjtes yderligere tætningselementer 34 eller tætningsstoffer mellem vinduesrammen 24 og murværket 2. Alternativt kan den stadig synlige fuge mellem murværket 2 og vinduesrammen 24 afdækkes med en liste, fx af plast.

Den forsinkede genoprettelse af det første lag 18 efter kompression fremkaldes sædvanligvis ved hjælp af et klæbrigt imprægnat, med hvilket det bløde skumstof af det første lag 18 imprægneres. De opnåede forsinkelsestider kan ligge i området fra nogle få sekunder til nogle timer. Dermed forbliver det første lag 18 efter afvikling af tætningsbåndet 16 fra rullen og indsættelse af tætningsbåndet 16 i fordybningen 4 i det mindste i nogen tid i en i det mindste delkomprimeret tilstand, før det i skumstoffet iboende ekspansionstryk lidt efter lidt sørger for udvidelsen af det første lag 18. I mellemtiden er der tilstrækkelig megen tid til at indsætte vinduesrammen 24, som det første lag 18 skal tætne i funktionstilstand. Det er imidlertid også muligt at anvende ikke-imprægnerede skumstoffer som materiale til det første lag 18, når dette midlertidigt hindres i sin ekspansion fx med en oprivelig omhylning, således som det beskrives nærmere nedenfor med henvisning til fig. 9. I fig. 4 er der vist en anden udførelsesform for tætningsbåndet 16, som er egnet til anvendelse ifølge opfindelsen. Her er det første lag 18 af tætningsbåndet ikke udformet som en skumstofblok i ét stykke som i fig. 3, men udviser flere skumstofsegmenter 26. I det foreliggende tilfælde er disse arrangeret i rækker og spalter. Skumstofsegmenter-ne 26 dannes ved indsnit 28 eller er adskilt fra hinanden af indsnittene 28.

Alle indsnit 28 strækker sig fra en overside 30 ind i det første lag 18 af tætningsbåndet. Indsnittene 28 og dermed skumstofsegmenterne 26 strækker sig i ekspanderet tilstand af det første lag 18 af tætningsbåndet over mindst 50% af deres højde, fortrinsvis op til mindst 90% af deres højde. Derved kan der i området af en underside af det første lag 18 af tætningsbåndet forblive en skillevæg 32, som forbinder skumstofsegmenterne 26 med hinanden. Denne skillevæg 32 er i fig. 4 adskilt med en stiplet linje fra skumstofsegmenterne 26, men er i realiteten udformet i ét stykke med disse. I det foreliggende eksempel forløber nogle af indsnittene 28 i det væsentlige parallelt med sidefladerne 22 af det første lag 18 af tætningsbåndet og de andre indsnit 28 i det væsentlige vinkelret på sidefladerne 22 af det første lag 18 af tætningsbåndet, hvorved der opstår en rektangulær grundform af skumstofsegmenterne 26 og i plantegning et skakbrætagtigt mønster af skumstofsegmenterne 26. På denne måde er altid et flertal af skumstofsegmenter 26, dvs. alle undtagen de ved kanten af tætningsbåndet 16 anbragte skumstofsegmenter 26, i længderetning B og i tværretning A af tætningsbåndet 16 hver især fuldstændigt omgivet af andre skumstofsegmenter 26.

Ud over den viste form og retning af indsnittene 28 er mange andre udformninger tænkelige. Således kan indsnittene 28 fx kun forløbe i længderetningen B af tætningsbåndet 16, forløbe skråt eller zigzagformet gennem tætningsbåndet 16, ligeledes bølgeformet eller også i en vilkårlig anden, fortrinsvis regelmæssig udformning. Følgelig kan formen af de enkelte skumstofsegmenter 26 også afvige fra den i fig. 4 viste kvaderform. Således kan der fx opstå en rombeformet grundform af skumstofsegmenterne 26. Indsnittene 28 kan også forløbe skråt fra oven og nedad. Næsten enhver tredimensio-nel udformning af skumstofsegmenterne 26 er tænkelig.

Indsnittene 28 er sædvanligvis ekstremt smalle og udformet ved fortrængningssnit, ved hvilke der ved skæring af indsnittene 28 i det bløde skumstof af det første lag 18 ikke optræder noget materialetab. Ligeledes er det tænkeligt at fremstille indsnittene 28 ved udstansning af skumstofmateriale fra det første lag 18 af tætningsbåndet, hvis dette skulle være fordelagtigt til bestemte anvendelsesformer. I reglen foretrækkes det imidlertid at udforme indsnittene 28 så smalle som muligt og at miste mindst muligt materiale ved anbringelse af indsnittene 28, for at tætningsbåndet 16’s tætningsvirkning kan forblive så stor som mulig.

Indsnittene 28 kan imidlertid også forløbe over den samlede højde af det første lag 18 af tætningsbåndet, således at de enkelte skumstofsegmenter 26 kun er forbundet med hinanden via det andet lag 20.

Skumstofsegmenterne 26 kan også være anbragt med en afstand fra hinanden (ikke vist), og de kan også bestå af forskelligt materiale. Sidstnævnte kan fx give fordele med hensyn til den forskellige ønskede luftgennemtrængelighed eller dampdiffusionsforskelle i det indre og ydre område af murværket (’’indenfor tættere end udenfor”). I fig. 5 er den ønskede funktionstilstand af tætningsbåndet 16 fra fig. 4 vist skematisk. Derved kan det ses, hvorledes selv store profilujævnheder i vinduesrammen 24 kan udlignes af tætningsbåndet 16 på grund af muligheden for uafhængig ekspansion af de enkelte skumstofsegmenter 26, og der sørges dermed for en sikker tætning og anbringelse af skumstofsegmenterne 26 på vinduesrammen 24.

Som vist i fig. 2a til 2c udfyldes mellemrummet 36 mellem bundet 10 af fordybningen 4 og det andet lag 20 af tætningsbåndet 16 sædvanligvis ikke, men indeholder kun den deri indesluttede luft, som bevirker en tilstrækkelig varmeisolering. Ved større mellemrum 36 kan der imidlertid opstå uønskede konvektionseffekter og varmebroer inde i mellemrummet 36, som forringer varmeisoleringen. Derfor kan der som vist i fig. 5 før indføjelse af tætningsbåndet 16 i fordybningen 4 indføjes et yderligere isoleringsmiddel 38 i fordybningen 4, som efter indføjelse af tætningsbåndet 16 i fordybningen 4 er anbragt i mellemrummet 36 mellem det andet lag 20 af tætningsbåndet 16 og bunden 10 af fordybningen 4 og udfylder dette i det mindste delvist eller fuldstændigt.

Som isoleringsmiddel 38 kan der fx indsprøjtes et polyurethanskum i fordybningen 4. Ligeledes kan glasuld anvendes som isoleringsmiddel 38 eller et hvilket som helst andet materiale, som er egnet til varmeisolering. Det er vigtigt ved valg af isoleringsmidlet 38, at der i mellemrummet 36 ikke må foreligge nogen tætningsfunktion med hensyn til lufttræk eller slagregn, men kun en tilstrækkelig varmeisolering. Alligevel kan der som isoleringsmiddel 38 også anvendes et komprimerbart bånd af blødt skum, som indlægges eller indtrykkes i fordybningen 4. Dette bånd af blødt skum kan i indført tilstand endnu være i det mindste delkomprimeret. Det er imidlertid også muligt at sammentrykke et fuldstændigt udvidet bånd af blødt skum ved indføjelse af tætningsbåndet 16 ved hjælp af det stive andet lag 20 i retning af bunden 10 af fordybningen 4.

Fig. 6 viser en yderligere udførelsesform for tætningsbåndet 16 i den ønskede funktionstilstand. Den i fig. 6 viste udformning af tætningsbåndet 16 kan kombineres med alle yderligere varianter, der er beskrevet her. I denne udførelsesform udviser det andet lag 20 af tætningsbåndet to klemmeafsnit 42, som rager sideværts ud over det første lag 18 af tætningsbåndet, til fastklemning af det andet lag 20 til sidevæggene 12 af fordybningen 4. Som vist i eksemplet kan dermed også delafsnit af en vinduesramme 24, som er smallere end fordybningen 4, tætnes homogent.

Fig. 7 til 9 viser yderligere udførelsesformer for det i fordybningen 4 indførte tætningsbånd 16 i monteret tilstand før indsættelse af vinduesrammen 24.

Den i fig. 7 viste alternative udformning af tætningsbåndet 16 kan igen kombineres med alle andre varianter. Som supplement til den i fig. 6 viste udførelsesform for tætningsbåndet 16 udviser tætningsbåndet 16 her et tredje lag 44 af blødt skumstof, som er forbundet med det andet lag 20 af tætningsbåndet på den side af det andet lag 20, der ligger over for det første lag 18, fortrinsvis igen ved klæbning eller laminering.

Dette tredje lag 44 er dermed efter indføjning af tætningsbåndet 16 i fordybningen 4 anbragt i mellemrummet 36 mellem det andet lag af tætningsbåndet 16 og bunden 10 af fordybningen 4 og tjener til varmeisolering af mellemrummet 36. Tilstedeværelsen af det tredje lag 44 giver især mening ved meget store dybder af fordybningen 4, hvis et yderligere isoleringsmiddel 38 (fig. 5) skal undgås. I indføjet tilstand er det tredje lag 44 af tætningsbåndet i det mindste delkomprimeret og udvider sig efter fastklemning af tætningsbåndet 16 i fordybningen 4 i mellemrummet 36 mellem det andet lag 20 af tætningsbåndet 16 og bunden 10 af fordybningen 4 i retning af bunden 10 af fordybningen 4. Den forsinkede genoprettelse af det tredje lag 44 kan derved ligesom ved det første lag 18 skyldes en imprægnering af det tredje lag 44 med et klæbrigt imprægnat. I den fuldstændigt afspændte tilstand kan det tredje lag 44 fx udvise en højde på mellem 20 mm og 100 mm, fortrinsvis mellem 30 mm og 70 mm. Ideelt vælges højden af det tredje lag 44 på en sådan måde, at det tredje lag 44 i funktionstilstand ligger an mod bunden 10 af fordybningen 4.

Den i fig. 8 viste udførelsesform for tætningsbåndet 16 svarer til udførelsesformen fra fig. 6, idet de to sideværts klemmeafsnit 42 defineres af to bøjningspunkter 46 i det andet lag 20 af tætningsbåndet 16. Bøjningspunkterne 46 er derved fortrinsvis anbragt således i det andet lag 20 af tætningsbåndet 16, at de to sideværts klemmeafsnit 42 ved indføjning af tætningsbåndet 16 i fordybningen 4 bukkes om i retning af det åbne tilgangsafsnit 14 af fordybningen 4 i modsat retning. På grund af den fortrinsvis forhåndenværende bestræbelse hos materialerne af det andet lag 20 på at vende tilbage til den oprindelige, retlinjede tilstand klemmer de to klemmeafsnit 42 sig endnu bedre fast til sidevæggene 12 af fordybningen 4 og tillader dermed en nøjagtig positionering af tætningsbåndet 16 i fordybningen 4. Også en ombukning af klemmeafsnittene 42 i omvendt retning, altså i retning af bunden 10 af fordybningen 4, er mulig, hvis klemmeafsnittene 42 før indføring af tætningsbåndet 16 på forhånd formes manuelt eller bøjes om i denne retning.

Den i fig. 9 viste udførelsesform for tætningsbåndet 16 svarer igen til den i fig. 6 viste udførelsesform, idet det første lag 18 af tætningsbåndet 16 i det mindste delvist er omgivet af en folieagtig omhylning 48, som holder det første lag 18 i det mindste delkomprimeret i den indføjede tilstand. I den viste udførelsesform omgiver omhylningen 48 tre sider af det første lag 18, mens der på den fjerde side af det første lag 18, som vender mod det andet lag 20, kun er anbragt to sidekantafsnit af omhylningen 48. Fastgørelsen af disse sidekantafsnit af omhylningen 48 sker derved ved fastklæbning med det første lag 18 eller med det andet lag 20.

Ved anvendelse af en omhylning 48 kommer der som materiale til det første lag 18 også bløde skumstoffer på tale, som ikke udviser nogen forsinkede genoprettelsesegenskaber. Efter indsættelse af vinduesrammen 24 skal da kun omhylningen 48 åbnes eller fjernes. Efter fjernelse af omhylningen 48 kan det første lag 18 uhindret udvide sig i retning af vinduesrammen 24. I det viste eksempel er der til frigivelse af det første lag 18 tilvejebragt en afrivningsflig 50 på omhylningen 48. Ved at trække i afrivningsfligen 50 fjernes omhylningen 48 fuldstændigt i det viste eksempel, da fastklæbningen af sidekantafsnittene af omhylningen 48 til det første lag 18 eller det andet lag 20 ikke modstår trækkraften.

Omhylningen 48 kan også omgive hele det første lag 18 af tætningsbåndet. I et sådant tilfælde er det nødvendigt, at omhylningen 48 i det mindste udviser en perforationslinje, som adskilles ved at trække i afrivningsfligen 50.

Det er også muligt ikke at bukke de to sidekantafsnit af omhylningen 48 om indad, men at fastgøre dem til de to udenfor liggende klemmeafsnit 42 af det andet lag 20. Også enhver anden form af en i det mindste delvis omhylning kommer på tale, når blot det første lag 18 holdes i delkomprimeret tilstand af omhylningen 48, og omhylningen 48 kan åbnes eller fjernes, efter at vinduesrammen 24 er indsat.

Materialet til omhylningen 48 kan være et foliemateriale, et gittervæv, papir eller et andet materiale, som er egnet til det nævnte anvendelsesformål. Desuden kan der også anvendes laminerede folier, som består af en plastfolie, som er lamineret med et bæremateriale (fx vlies), eller vævsforstærkede folier. Alle disse materialer beskrives med udtrykket ’’folieagtig”. Også kombinationer af disse materialer er mulige. Foretrukket er i alle tilfælde en termoplastisk folie eller en skrumpefolie, som trækker sig sammen under varmepåvirkning.

Ud over de nævnte muligheder eksisterer der endnu yderligere udformninger af tætningsbåndet 16.

Fx kan det andet lag 20 ved kanten udvise en profilering på langs, fx i bølgeform, i zig-zagform eller i andre geometriske former.

Desuden kan tætningsbåndet udvise endnu flere lag end de nævnte. I alle hidtidige udførelsesformer blev fastgørelsen af det andet lag 20 af tætningsbåndet 16 til sidevæggene 12 af fordybningen 4 udelukkende opnået ved fastklemning. Alligevel er det alternativt også muligt at opnå fastgørelsen af det andet lag 20 til sidevæggene 12 af fordybningen 4 ved fastklæbning. Hertil kan der fx anbringes et egnet klæbestof på sidevæggene 12 af fordybningen 4 eller også kun på forudbestemte afsnit af sidevæggene 12 af fordybningen 4 før indføjelse af tætningsbåndet 16 i fordybningen 4.

Ligeledes er det tænkeligt, at sideflankerne eller andre afsnit af det andet lag 20 af tætningsbåndet 16, som kommer i kontakt med sidevæggene 12 af fordybningen 4, er udstyret med et klæbende materiale, fx med et butylklæbebånd eller med et selvklæbende lag. Det selvklæbende lag kan fx også være anbragt på den side af det andet lag 20, der vender mod bunden 10 af fordybningen 4, på hele overfladen eller i delafsnit. Det selvklæbende lag kan derved være dækket med et afdækningspapir. Anbringelse af det selvklæbende lag på dette sted er frem for alt fordelagtigt, når de med det selvklæbende lag forsynede steder er vendt mod sidevæggene 12 af fordybningen 4 ved ombukning af klemmeafsnittene 42 af det andet lag 20. Det er også tænkeligt at anvende klæbebånd, der rager sideværts ud over det andet lag 20, eller klæbebånd, som forløber fra undersiden af det andet lag 20 til oversiden af det andet lag 20 i form af en sløjfe, som dækker sideflanken af det andet lag 20 eller rager ud over dette. Mange andre udformninger er tænkelige.

Også en kombination af anbringelsen af et klæbestof både på afsnit eller sideflanker af det andet lag 20 og på sidevæggene 12 af fordybningen 4 er tænkelig. I princippet kan fastklæbningen alene eller fortrinsvis sammen med virkningen af fastklemningen sørge for en sikker fastgørelse af tætningsbåndet 16 i fordybningen 4.

Claims (15)

1. Fremgangsmåde til tætning ved vinduessanering med følgende trin: tilvejebringelse af et tætningsbånd (16), som udviser et første lag (18) af blødt skumstof, der efter kompression genopretter sig selv, og et andet lag (20) af et stift materiale, som er forbundet med hinanden; kendetegnet ved, at tætningsbåndet (16) indføjes i en kanalformet fordybning (4) i et murværk (2), som er begrænset af en bund (10) og to sidevægge (12) og udviser et åbent tilgangsafsnit (14), idet det andet lag (20) af tætningsbåndet (16) anbringes nærmere ved bunden (10) af fordybningen (4) end det første lag (18), og hvor det første lag (18) af tætningsbåndet (16) i indføjet tilstand er i det mindste delvist komprimeret; desuden kendetegnet ved, at det andet lag (20) af tætningsbåndet (16) fastgøres i fordybningen (4) i en forudbestemt afstand (D) fra det åbne tilgangsafsnit (14); og desuden kendetegnet ved, at en vinduesramme (24) indsættes over for det åbne tilgangsafsnit (14) af den med tætningsbåndet (16) udstyrede fordybning (4); hvorefter det første lag (18) af tætningsbåndet (16) udvider sig, indtil det ligger an mod vinduesrammen (24).

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det andet lag (20) af tætningsbåndet (16) er udformet af et stift skumstof.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at det andet lag (20) af tætningsbåndet (16) fastklemmes til sidevæggene (12) af fordybningen (4).

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at det andet lag (20) af tætningsbåndet (16) udviser to bøjningspunkter (46) til definition af to sideværts klemmeafsnit (42).

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at de to sideværts klemmeafsnit (42) ved indføjning af tætningsbåndet (16) i fordybningen (4) bukkes om i retning af det åbne tilgangsafsnit (14) i modsat retning.

6. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at det andet lag (20) af tætningsbåndet (16) klæbes til sidevæggene (12) af fordybningen (4).

7. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at det første lag (18) og det andet lag (20) af tætningsbåndet (16) er fast forbundet med hinanden.

8. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at det første lag (18) af tætningsbåndet (16) er forsynet med et klæbrigt imprægnat, som forsinker genopretningen af det første lag (18) efter kompression.

9. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at det første lag (18) af tætningsbåndet (16) i det mindste delvist er omgivet af en folieagtig omhylning (48), som holder det første lag (18) i det mindste delvist komprimeret i indføjet tilstand, idet omhylningen (48) efter indsættelse af vinduesrammen (24) åbnes eller fjernes.

10. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at den forudbestemte afstand (D) andrager 2 til 20 mm, fortrinsvis 5 til 10 mm.

11. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at tætningsbåndet (16) udviser et tredje lag (44) af blødt skumstof, der efter kompression genopretter sig selv, og som ved den side af det andet lag (20), der ligger over for det første lag (18), er forbundet med det andet lag (20) af tætningsbåndet (16) og efter indføjning af tætningsbåndet (16) i fordybningen (4) er anbragt i et mellemrum (36) mellem det andet lag (20) af tætningsbåndet (16) og bunden (10) af fordybningen (4).

12. Fremgangsmåde ifølge krav 11, kendetegnet ved, at det tredje lag (44) af tætningsbåndet (16) i indføjet tilstand er i det mindste delvist komprimeret, og der efter fastklemning af tætningsbåndet (16) i fordybningen (4) sker en udvidelse af det tredje lag (44) af tætningsbåndet (16) i mellemrummet (36) mellem det andet lag (20) af tæt ningsbåndet (16) og bunden (10) af fordybningen (4) i retning af bunden (10) af fordybningen (4).

13. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 10, kendetegnet ved, at der før indføjning af tætningsbåndet (16) i fordybningen (4) indføjes et isoleringsmiddel (38) i fordybningen (4), som efter indføjning af tætningsbåndet (16) i fordybningen (4) er anbragt i et mellemrum (36) mellem det andet lag (20) af tætningsbåndet (16) og bunden (10) af fordybningen (4).

14. Fremgangsmåde ifølge krav 13, kendetegnet ved, at isoleringsmidlet (38) er et komprimerbart bånd af blødt skum.

15. Fremgangsmåde ifølge krav 13, kendetegnet ved, at isoleringsmidlet (38) er et polyuretanskum, som sprøjtes ind i fordybningen (4).