DK179324B1 - Procesanlæg indrettet til varmebehandling af fødeemner - Google Patents

Abstract

Procesanlæg (1) indrettet til varmebehandling af fødeemner (2) hvor en behandlingsklokke (3) er indrettet med sider(4) og en top (5), som tilsammen afgrænser et volumen (6) fra atmosfæren, idet der under en nedre rand (7) af siderne (4) er åben forbindelse (8) med atmosfæren og idet det afgrænsede volumen (6) indeholder et ophedet behandlingsmedium, som er lettere end atmosfæren og dermed udfylder i det mindste noget af det afgrænsede volumen (6) samt indeholder fødeemner (2), der varmebehandles. Ifølge opfindelsen findes der mellem den nedre rand (7) af siderne (4) og en nedre afgrænsning af behandlingsmediummet (10) et område med en udstrækning H (11) i lodret retning, som ikke indgår i varmebehandlingen.

Description

<¹θ> DANMARK (10)

<¹²> PATENTSKRIFT

Patent- og

Varemærkestyrelsen (51) lnt.CI.: A 23 L 3/18(2006.01) A 21B 1/48(2006.01) A 47 J 27/16 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2017 70354 (22) Indleveringsdato: 2017-05-18 (24) Løbedag: 2017-05-18 (41) Aim. tilgængelig: 2018-02-12 (45) Patentets meddelelse bkg. den: 2018-04-30 (30) Prioritet: 2016-08-11 DK PA 2016 70610 (73) Patenthaver: CT International A/S, Dalsagervej 18, 9850 Hirtshals, Danmark (72) Opfinder: Poul Erik Korgaard, Møllevej 14, 9530 Støvring, Danmark (74) Fuldmægtig: PATENT NORD ApS, Østergade 36, 9400 Nørresundby, Danmark (54) Benævnelse: Procesanlæg indrettet til varmebehandling af fødeemner (56) Fremdragne publikationer:

US 2004/0159245 A1 EP 0571937 A1 WO 97/38594 A1 US 4966072 A (57) Sammendrag:

Procesanlæg (1) indrettet til varmebehandling af fødeemner (2) hvor en behandlingsklokke (3) er indrettet med sider(4) og en top (5), som tilsammen afgrænser et volumen (6) fra atmosfæren, idet der under en nedre rand (7) af siderne (4) er åben forbindelse (8) med atmosfæren og idet det afgrænsede volumen (6) indeholder et ophedet behandlingsmedium, som er lettere end atmosfæren og dermed udfylder i det mindste noget af det afgrænsede volumen (6) samt indeholder fødeemner (2), der varmebehandles. Ifølge opfindelsen findes der mellem den nedre rand (7) af siderne (4) og en nedre afgrænsning af behandlingsmediummet (10) et område med en udstrækning H (11) i lodret retning, som ikke indgår i varmebehandlingen.

Fortsættes ...

Ffg. 1

Procesanlæg indrettet til varmebehandling af fødeemner

Opfindelsen vedrører et procesanlæg indrettet til varmebehandling af fødeemner, hvor en behandlingsklokke er indrettet med sider og en top, som tilsammen afgrænser et volumen fra atmosfæren, idet der under en nedre rand af siderne er en åben forbindelse med atmosfæren og idet det afgrænsede volumen er indrettet til at indeholde et ophedet behandlingsmedium, som er lettere end atmosfæren og dermed fylder i det mindste noget af det afgrænsede volumen.

Et anlæg af denne type kendes fx fra US4966072. Heri vises hvorledes fødeemner bringes ind i en sådan behandlingsklokke og varmebehandles.

Procesanlægget i US skriftet er imidlertid ikke egnet til brug på fx moderne fiskefartøjer når disse oplever søgang under sejlads, idet behandlingsmediet altid pga opdrift vil have en nedre afgrænsning som er vandret, og når skibet krænger fx 30 grader vil den nedre afgrænsning i forhold til atmosfæren inde i klokken også have en vinkel i forhold til klokkens nedre rand på 30 grader. Det betyder at de dele af den eller de emner, som er i klokken og som under krængningen ligger lavest i en periode hver gang skibet krænger, vil være blotlagte og ikke omsluttede af behandlingsmediet. De lejlighedsvist blotlagte fødevarer er dermed i risiko for ikke at modtage tilstrækkeligt med varme eller anden ønskelig påvirkning, så de risikerer at videreforarbejdes i fx halv eller helt rå tilstand. Samtidig vil en del af behandlingsmediet trænge ned langs indersiden af klokken i den modsatte side, der naturligt under krængningen ligger højest, og løbe ud under klokkens åbne nedre rand. Det udløbne behandlingsmedium kan være et alvorligt problem, da det ved varmebehandling af fx krebs eller andre skaldyr kan indeholde høje koncentrationer af allergener, som vil kunne gøre det mandskab, der betjener anlægget, meget alvorligt syge.

US 2004/0159245 A1 viser et procesanlæg af ovennævnte art.

Dette kendte procesanlæg har mellem den nedre rand af siderne og en nedre grænse for tilstedeværelsen af fødeemner et område med en udstrækning H i lodret retning, hvor der i dette område til fastlæggelse af niveauet for overgangen mellem atmosfære og behandlingsmedium er tilvejebragt en termosensor. Dette område kan nu fyldes helt eller delvist med behandlingsmedium, dog således at der fra behandlingsmediummets underste vandrette nedre afgrænsning til atmosfæren fortsat er en afstand i lodret retning til den nedre rand af klokken i hele klokkens omkreds. Herved bliver det muligt, at lade klokken krænge sammen med skibet, uden at behandlingsmedium løber ud under en nedre rand af klokken, eller at fødeemner anbragt i klokken blottes og kommer til at ligge uden for en nedre rand af behandlingsmediummet. Det skal bemærkes at afstanden fra behandlingsmediummets underste vandrette afgrænsning til atmosfæren og til den nedre rand af klokken godt kan være ganske lille eller tæt på nul, men at dette kræver at behandlingsmedium, som undslipper klokken under skibets mulige krængning effektivt bliver opsamlet af et kraftigt em-fang. Termosensorens placering markerer niveauet for overgangen mellem behandlingsmediummet og atmosfæren. En hensigtsmæssig fastlæggelse af størrelsen af H er ikke givet i den kendte teknik.

Det er derfor et formål med opfindelsen at anvise et procesanlæg uden ovennævnte ulemper og tillige som alternativ til hidtil kendte anlæg.

Det særlige ved opfindelsen er, at sammenhængen mellem skibets maksimale krængningsvinkel og størrelsen af klokken, givet ved diameteren af den mindst mulige omskrevne cirkel i vandret plan inden for hvilken klokkens vægge kan ligge, giver det geometriske udtryk for den mindste størrelse af H inden for hvilken anlægget vil kunne operere uden at der trænger noget af behandlingsmediet ud under den nedre rand af behandlingsklokkens sider under skibets krængning. Forudsætningen er her, at der via hele den nedre rand er forbindelse til atmosfæren. Hvis dele af den nedre rand er lukket og fx fast forbundet til en bund bliver det den længste retlinede afstand i vandret plan mellem åbningen til atmosfæren og en væg, som er afgørende for den maksimale krængningsvinkel. Denne simple sammenhæng vil tilsvarende kunne anvendes til at fastlægge en maksimal fyldningsgrad af behandlingsklokken under behandling, uden at der sker blottelse af de nedre dele af fødeemnerne. Alternativt er behandlingsklokken og anlægget faste- ikke justerbare enheder, hvor anlægget så er tvunget til ikke at være i drift, når krængningerne af skibet overstiger en given værdi.

Sædvanligvis vil behandlingsklokkens åbning eller åbninger langs en nedre rand heraf være tilvejebragt i de retninger, hvor skibet krænger mindst. For almindelig fiskeri-fartøjer vil det sige at disse åbninger er tilvejebragt langs den eller de sider af klokken, som vender mod for- eller bagenden af skibet, givet ved skibets sejlretning, således at klokken ikke har nogen åbninger langs de sider, der vender mod styr- eller bagbors side. Det skyldes at skibets siderulninger ofte vil være større end rulninger vinkelret på længdeaksen.

Når der arbejdes med samlede batches, hvor en gruppe af fødeemner, som til sammen netop kan opfylde behandlingsklokken, samles og herefter føres samlet ind og ud af klokken, kan dette hensigtsmæssigt ske via en afspærbar åbning i klokken. Det kan fx være via et låg i toppen eller via et sidepanel. Hensigtsmæssigt er det batchen af fødeemner, som bevæges ind i en stationær klokke enten fra oven eller fra siden, men i praksis vil det også være muligt at lade batchen være ubevægelig i forhold til dækket eller dørken, og så lade klokken være den bevægelige part.

Indførsel af en samlet batch via en åben bund af klokken er også en mulighed, hvor batch og klokke da bevæges indbyrdes lodret til klokken omslutter batchen og efterfølgende kan fyldes med det varme behandlingsmedium. Igen må der fra klokkens nederste rand og op til batchen være et fri-rum, således at klokken med batchen i, når den følger et skibs bevægelser i søen både sikrer, at der ikke trænger behandlingsmedium ud i atmosfæren og sikrer, at der ikke er dele af batchen, som under varmebehandlingen pludseligt ikke er omsluttet af behandlingsmediet.

Det er også muligt at lave et system, hvor fødeemnerne tilføres klokken i mindre enheder nedefra via et transportsystem, og via transportsystemet sikres en mindste opholdstid i behandlingsklokken, som herunder er fyldt med behandlingsmediet. Ved denne udformning skal der også være et område for neden, hvor der ikke er noget behandlingsmedium, således at klokken vil kunne følge skibets krængning uden at der slipper noget af behandlingsmediet ud.

Det foretrækkes at behandlingsmediet omfatter vanddamp, samt at anlægget har et system og et aggregat til tilførsel af vanddamp til opfyldning af behandlingsklokken hermed til et niveau over en underste afgrænsning samt et system til indsprøjtning af et kølemedium til afslutning af varmebehandlingen. Kølemediet kan fx være vand, som indføres via et system af dysser, således at alle dele af behandlingsklokkens indre hurtigt får tilført en jævn strøm af små vanddråber, hvilket vil kunne sikre at vanddampen i klokken meget hurtigt kondenserer, og samtidig vil de mange dråber også medføre en overrisling af fødeemnerne, således at de udsætte for en begyndende afkøling.

Når den afspærbare åbning omfatter toppen foretrækkes det, at denne er indrettet som et låg, der er hængslet til den udvendige side af klokken via et stangsystem. Hermed fås mulighed for at sikre, at låget let kan indrettes til at bevæges fra en lukket position, hvor det slutter tæt til klokkens øvre rand, til en åben position, hvor låget hænger ved klokkens side, og blotlægger åbningen, idet bevægelsen mellem de to positioner foregår uden at lågets højst beliggende punkter under lukke og åbnebevægelsen kommer højt op over klokkens øverste rand. Dette har betydning på skibe, hvor loftshøjden ofte er begrænset.

Det er en fordel, såfremt der langs to modstående indersider af klokken er etableret en lodret skinne til styring af en ovenfra kommende batch af fødeemner. Herved kan en batch af sammenstillede fødeemner føres oppefra og ned i klokken uden at komme i klemme og uden at støde mod indersiden af klokken.

Ved at anbringe en termosensor i en justerbar afstand fra en ønsket afgrænsning nedadtil mod atmosfæren for vanddampen i behandlingsklokken, kan det sikres, at temperaturen her altid er højere end en forudbestem mindsteværdi. Dette kan gøres ved at tilføre mere damp, når en temperatur under den ønskede mindsteværdi registreres. Det bemærkes, at under varmebehandlingen af fødeemnerne vil der kontinuerligt fortættes damp på disses overflade, og den hermed mistede damp i klokken vil medføre at den nedre damp-grænse mod atmosfæren vil bevæge sig opad, og dette vil kunne registreres via termosensoren som et temperaturfald, og ved hjælp af sædvanlig reguleringsteknik, kan der herefter åbnes for tilførsel af yderligere damp, hvorved den nedre dampgrænse mod atmosfæren vil bevæge sig nedad, og nå termosensoren, som følgelig vil registrere en temperatur, som igen ligger over den ønskede mindste temperatur i klokken under behandlingen. Det sikres på denne måde, at fødeemnerne i klokken udsættes for en konstant, ensartet og kendt temperatur gennem hele procesforløbet.

Det skal bemærkes, at niveauet hvori termocensoren er anbragt, er justerbart i lodret retning, således at det bliver muligt at justere dampfyldningsgraden af klokken. Justeringen kan ske forud for leverancen til det enkelte skib af anlægget i afhængighed af den søgang skibet forventes at opleve, eller justeringen kan ske på skibet fx i afhængighed af aktuel søgang. Herved kan det sikres, at der ikke sker en unødvendig overfyldning af klokken, når der ikke forekommer væsentlig søgang. Termosensoren kan evt. være monteret lodret forskydeligt på en kulisse, således at dens højde let kan reguleres ind efter forholdene. Alternativt kan der i klokken sidde en række termosensorer, lodret over hinanden, og det vil herefter ved valg af signal fra en termosensor i rækken blive afgjort hvor langt ned under niveauet for fødeemnerne dampgrænsen mod atmosfæren skal ligge.

Hvis et sådan anlæg er koblet til en signalprocesser med en eller flere indgang og en eller flere udgange, bliver det muligt at lade anlægget styre automatisk.

Ved anvendelse af en termosensor koblet til signalprocessoren, bliver det muligt at regulerer dampfyldningen i klokken efter søgangen på et skib, og dermed altid sikrer, at alle fødeemner, som varmebehandles i dampklokken opnår den ønskede kernetemperatur, uden at der sendes unødvendig damp ud under randen af dampklokken grundet skibets søgang.

Opfindelsen skal herefter nærmere forklares under henvisning til tegningerne, på hvilke:

Fig. 1 viser en udførelsesform for en behandlingsklokke vist i sidebillede Fig. 2 er et snit efter linjen A-A i fig. 1 Fig. 3 er et snit efter linjen B-B i fig. 1

Fig. 4 viser et lodret snit gennem behandlingsklokken vist i fig. 1, men vinkelret på snitttet vist i Fig. 2 og uden en batch,

Fig. 5 viser en alternativ udførelsesform for opfindelsen i et snitbillede, svarende til snittet A - A i fig. 6,

Fig. 6 er anlægget vist i Fig. 5 set fra oven,

Fig. 7 viser procesanlægget med en betydelig krængningsvinkel i forhold til vandret,

Fig. 8 viser detaljer hørende til Fig. 5,

Fig. 9 viser en gitterbox til anvendelse i anlægget vist i fig. 5 og 6,

Fig. 10 viser termoelementet og en monteringsskinne hertil,

Fig. 11 er anlæggets styresystem vist i skematisk form og

Fig. 12 er en skematisk visning af procesanlægget om bord på et skib.

Et procesanlæg 1 ifølge opfindelsen er vist fra siden i fig. 1, og anlægget omfatter en behandlingsklokke 3 (herefter for nemheds skyld benævnt klokke 3), med sider 4 og en top 5 og som det ses i det vandrette snitbillede i fig. 3 efter linjen B-B i fig. 1 er klokken 3 i denne udførelsesform firkantet, og har altså fire sider 4, og som det ses her, er siderne 4 i det væsentlige lige lange. Behandlingsklokken 3 kan være med flere sider, eller rund. Når termen ’’klokke” finder anvendelse her, er det fordi behandlingsrummet altid for neden har en åben forbindelse 8 til atmosfæren ved i det mindste en del af en nedre rand 7 af en eller flere sider 4. Den nedre rand 7 anviser niveauet for den øvre grænse 25 for behandlingsmediets adgang til atmosfæren med procesanlægget anbragt i vandret position, og dette niveau er anvist med linjen 25 i fig. 2. Klokken 3 omfatter også en top 5 som det ses i fig. 1. Tilsammen afgrænser toppen 5 og siderne 4 et volumen 6, som vil kunne indeholde en gas (ikke vist), der er lettere end atmosfæren, og hvor gassen grundet opdriften vil have en altid vandret afgrænsning 24 til den øvrige atmosfære. Afgrænsningen 24 er her vist som en stiplet lige linje, men i virkeligheden vil afgrænsningen oftest være mere diffus og som følger af cirkulation i gassen, vil den også kunne være ujævn.

Selve det rum i klokken 3 hvor behandlingen foregår benævnes behandlingsrummet 10 og dette rum er nedadtil begrænset et stykke H angivet ved pilen 11 over den nedre rand 7, og som det ses i fig. 2, kan rummet fyldes op med en batch 15 af fødeemner, som i dette tilfælde hviler mod en afsats 26. H er en størrelse, som kan ændres i henhold til den søgang et skib skal ud i eller aktuelt oplever. H kan ikke være større end afstanden fra den nedre rand 7 og op til afsatsen 26. Størst søgang kan tolereres såfremt H ligge i området midt mellem afsatsen 26 og den nederste rand 7 af klokken 3. Hvis der ingen søgang er, kan H gå fra den nedre rand 7 og op til afsatsen 26, og grænsen 24 mellem behandlingsmediet og atmosfæren vil da ligge lige under afsatsen 26. Det bemærkes at den nedre rand 7 strækker sig langs en af siderne 4 i den viste firkantede klokke, og at de øvrige sider er sammenbyggede med en bund af klokken. Randen 7 og den åbne forbindelse 8 til omgivelserne anbringes hensigtsmæssigt pegende i skibets længderetning, så den vender mod stævnen eller bagenden af skibet, idet det herved sikres at der herved er mindst mulig overløb ud over randen 7, da skibets krængninger typisk er større omkring længdeaksen end omkring en akse vinkelret herpå.

Batchen 15 udgøres i det viste tilfælde af et antal trådkurve 27 fyldt med fødeemner, hvoraf en enkelt 2 er skematisk vist i fig. 2,3 og 7, således at behandlingsmediet uden videre kan trænge ind og omslutte hver enkelt af de i trådkurvene 27 stablede fødeemner 2. trådkurvene 27 er hængt op på et åg, således at den samlede batch via åget kan løftes ud og ind af klokken 3. Trådkurvene 27 er udformede med et lukke, således at fødeemnerne er helt omsluttede og kan stables til fyldning af hver trådkurv uden risiko for at de ved varmebehandlingen og den efterfølgende afkøling og indfrysning falder ud af trådkurvene. Efter indfrysning kan fødeemnerne tages op af trådkurvene og slutemballeres, hvorefter trådkurvene returneres to fornyet opfyldning med fødeemner, så som dele af krabber eller hele skaldyr som eksempelvis rejer.

Den nedre afgrænsning 24 af gassen ligger således mellem den øvre grænse 25 for den åbne forbindelse 8 mod omgivelserne og den del af klokken 3 som er fyldt ud med en batch til behandling. I fig. 7 er det vist hvordan grænsen 24 mellem atmosfæren og behandlingsmediet forbliver vandret selv om fartøjet krænger voldsomt, her indikeret som vinklen ß mellem vandret og skibets aktuelle krængning. Som det fremgår, er der ved denne krængning blottet et stykke af en trådkurv 27, og fødeemnerne heri vil nu ikke modtage den varmebehandling, som er påkrævet. Samtidig kan det ses, at behandlingsmediet i modsatte side når ned under niveauet for den øvre grænse 25 af den åbne forbindelse 8 til omgivelserne, og følgelig vil gassen løbe ud her. Til at opfange mulig ud-strømmende gas eller behandlingsmedium, vil der ud for den nedre åbne forbindelser 8 til omgivelserne være tilvejebragt et emfang 28, som sikrer mod at undsluppet gas giver besætningen gener.

Den afspærbare åbning 14 i klokken 3 udgør i dette tilfælde af et låg 20 som er placeret i toppen 5 af klokken 3. Men sider 4 vil også kunne udgøre en sådan åbning. Endeligt er det muligt at fylde klokken med en batch via bunden og lade bunden helt åben. Ved fyldningen bevæges batch 15 og klokke 3 i forhold til hinanden til placering af batchen ved klokkens top. Særligt hvis klokken 3 fyldes op nedefra, giver det mening at batchen er ubevægelig medens det er klokken der sænkes ned herover. Men ved ifyldning fra side og top vil det typisk være batchen, som hejses eller flyttes ned/ind i klokken. Herefter kan den afspærbare åbning 14 lukkes og afspærres, hvorefter behandlingen påbegyndes.

I fig. 3 og 4 ses et rørsystem eller aggregat 18 til tilførsel af vanddamp, som er den mest almindelige gas anvendt til varmebehandlinger af skaldyr med gasformigt medium. Dampen ledes ind i klokken 3, hvor den fordeles til et fordelingsrør 30 med et stort antal huller i hver side, således at dampen kan bringes til en hurtig udfyldning af behandlingsrummet 10 i klokken.

Et kølemiddel, i dette tilfælde vand kan tilføres via et antal dyser, som også her er placerede langs et eller flere lodret forløbende dyse-rør 31 inde i klokken. Herved bliver det muligt at overrisle hele batchen samtidigt, så dampen overalt i klokken 3 slås ned og fødeemnerne køles på deres overflader så de ikke efter transport ud af klokken afgiver som følge af høj overfladetemperatur.

Som det ses i fig. 4 og fig. 3 er der langs to modstående sider 4 i klokken 3 en lodret skinne 22, og denne er indrettet til at styre batchen 15 når denne eksempelvis hejses ned i klokken 3 ovenfra. Skinnen 22 sikrer at batchen 15 kommer korrekt ned i og op fra klokken igen efter endt behandling, idet batchen 15 typisk hejses ned og op med en talje eller et spil fra en overliggende bjælke (ikke vist).

I fig. 4 ses en termosensor 23 siddende monteret til en lodret kulisse 29, således at dens position kan justeres op og ned. Evt. kan der være en aktuator (ikke vist) således at positionen kan justeres udefra. Flere termosensorer kan være tilvejebragt i klokken for at monitorere processen af hensyn til kvalitetskontrol og for at kunne styre niveauet for grænsen mellem behandlingsmediet og atmosfæren.

Låget 20 er hængslet til siden af klokken 3 via et stangsystem 21, således at låget med en aktuator 33 kan bevæges fra en lukket position, som vist i fig. 1 til en position (ikke vist) hvor den sidder ned langs siden af klokken. Stangsystemet med en kort og en lang stang sikrer at bevægelsen sker uden at lågets øverste punkt kommer op over loftshøjde i skibet.

I fig. 5 og fig. 6 er vist hvordan en behandlingsklokke ifølge opfindelsen kan indrettes til kontinuert drift, hvor mindre batches eller portioner indesluttede i gitterboxe 32 anbringes på et transportsystem 17, der transporterer gitterboxene 32 hen under klokken 3, og derpå opad indvendigt i klokken, og efterfølgende nedad og ud under den nedre rand 7 af klokken. Denne fremgangsmåde og tilhørende procesanlæg kræver, når den anvendes på et skib, også at der mellem overgangen 24 imellem behandlingsmediet, sædvanligvis damp, og atmosfæren er et område, som er omsluttet af klokken langs alle sider, således at dampen ikke umiddelbart flyder ud under randen 7 af klokken i samme øjeblik skibet foretager en krængning. Passende anvendelse af reguleringsteknik, og termosensorer vil muliggøre at området under overgangen 24 reguleres i forhold til skibets aktuelle søgang, idet naturligvis opholdstiden i den hede damp må sikres, fx ved at justere på hastigheden af transportsystemet 17. Det er også muligt at indrette en buffer af portioner (ikke vist) inde i klokkens højst beliggende område, således at opholdstiden i bufferzonen altid er et vist minimum. Herved kan anlægget kører med samme hastighed for transportsystemet 17 og samme niveau for overgangen 24 uanset søgangen, blot denne ikke overstiger hvad der er den foreskrevne maksimale krængningsvinkel ß. Også i et sådan anlæg vil der være behov for et emfang (ikke vist), som kan opsuge eventuelt undsluppet damp langs randen 7.

I fig. 8 ses udsnittet C fra fig. 5 i forstørret gengivelse, og termosensoren 23 er her synlig. I fig. 10 ses tillige en forstørret gengivelse af den kulisse 29 og det beslag 34, som kobler termosensoren 23 til kulissen 29 på en justerbar måde. Med dette arrangement bliver det muligt ved blot at løsne en enkelt møtrik 35 at justere den højde over den nedre rand 25, som termosensoren skal placeres i.

I fig. 9 ses en 3d gengivelse af den gitterbox 32, som er vist i fig. 6 og fig. 5 til anbringelse på transportsystemet 17. Dette system omfatter to parallelt anbragte kæder 40, som føres over et antal kædehjul idet der mellem kæderne 40 defineres et frirum, som tillader gitterboxe 32 at blive hængt på kæderne 40. Herved kan der opbygges et traditionelt paternoster system, således at gitterboxene 32 transporteres lodret op i dampklokken 3, føres et vandret stykke, og til sidst føres lodret nedad igen for herefter at transporteres ud under randen 25 af klokken 3. Under transporten op i og ned fra dampklokken vil gitterboxene blive føret igennem området med højden H givet ved pilen 11 i fig. 5, hvor der ikke er nogen hed damp, idet termosensoren 23 fastlægger niveauet 24 for overgangen mellem damp og atmosfære. Gitterboxen 32 vist i fig. 9 er på mange måder lig den tidligere omtalte trådkurv 27, men har et lidt andet format og omfatter to modstillede ophængsbeslag 37, som tillader at gitterboxen hægtes op mellem kæderne 40, så de her er svingbart lejrede. Ophængsbeslagene 37 er anbragt over gitterboxenes 32 tyngdepunkt, således at boxene under transporten op i og nedenud af dampklokken automatisk opretholder samme orientering. Der sikres et passende mellemrum mellem boxene 32 på kæden 40, således at boxene til enhver tid kan roteres frit omring ophængsbeslaget 37 uden at de kollidere med hinanden.

Klokken 3 kan være lukket langs to af siderne 4, nemlig de sider, der vender mod skibets bagbors og styrbors sider. Dette fremgår af fig. 12 hvor omridset af fiskefartøjets 36 midtersektion og stævn 42 er tegnet med. I fig. 12 er der tillige medtegnet et samlet behandlingsanlæg omfattende en dampklokke 3 og et efterfølgende køleanlæg 38, der sikrer at nedkølingen sker hurtigt og effektivt efter dampkogningen. I det viste eksempel går transportsystemet 17 gennem såvel dampklokke 3 som efterfølgende køleanlæg 38. Ved hver af de lukkede sider mod styrbord og bagbords side, hvor altså klokkens nedre rand er forlænget nedadtil fx ned til skibets dørk, kan der ikke trænge damp ud ved skibets rulninger fra side til side. En operatør 41 er vist i stilling til at sætte fyldte gitterboxe på kæderne 40.

Som vist i fig. 6 er der i klokkens mod bagbord og mod styrbord vendende side etableret servicelemme 39, og i fig. 6 er servicelemmen mod styrbords side vist i åben position. Skulle der ske uforudsete hændelser inde i dampklokken, som fx at en gitterbox hopper af kæden 40, er det let for mandskabet at få adgang til klokkens indre og få udbedret skaden.

I fig. 11 ses en skitse af et dampkogningsanlæg 1, hvor styresystemet hertil er vist. Dette omfatter en PLC 43 eller tilsvarende computer, der omfatter eller står i forbindelse med en PID regulator 44, hvis inputsignal tillige omfatter signalet 45 fra termosensoren 23 i dampklokken 3. Computeren og PID regulatoren udgør i det mindste en signalprocessor. PID regulatoren 44 omsætter termosensorsignalet 45 til et strømsignal 46 i området 0 til 20 mA, som tilgår en I- P converter 47, hvor strømsignalet 46 omsættes lineært til et tryksignal 51 i området 0 til 1 bar via input fra en sædvanlig trykluftskilde 48 på ikke under 1,4 bar. Tryksignalet 51 anvendes til at regulere stillingen i en eller flere proportionalventiler 49, der har en dampkilde 50 på input siden og på outputsiden er forbundet med dampklokkens dampfordelingsrør 30. Ved indstilling af termosensorens stilling over dampklokkens nederste rand og ved at sætte PID regulatorens tidskonstanter kan der opnås en meget præcis styring af dampens påvirkning af fødeemnerne under opholdet i dampklokken hvad enten der er tale om en kontinuerligt arbejdende system, eller om et batch- system.

Henvisningstal

Procesanlæg

Fødeemner

Behandlingsklokke

Sider

Top

Volumen

Nedre rand

Åben forbindelse

Afgrænset volume

Nedre afgrænsning af behandlingsmediummet

Udstrækning H

Krængningsvinkel ß

Omskrevne cirkel

Afspærbar åbning

Batch

Nedadrettet åbning

Transportsystem

Aggregat til tilførsel af vanddamp

System til indsprøjtning af kølemedium

Låg

Stangsystem

Lodret skinne

Termosensor

Afgrænsning

Niveau for øvre grænse af åben forbindelse

Afsats

Trådkurv

Emfang

Lodret kulisse

Damp fordelingsrør

Dyserør

Gitterbox

Aktuator

Beslag

Møtrik

Omrids af fiskefartøj

Ophængsbeslag

Køleanlæg

Servicelemme

Kæder

Operatør

Fiskefartøjets stævn

PLC eller tilsvarende computer

PID regulator og signalprocessor

Signalet fra termosensoren

Strømsignal i området 0 til 20 mA l-P converter

Trykluftskilde

Proportionalventil

Dampkilde tryksignal

Claims (8)

1. PATENTKRAV

   1. Procesanlæg (1) indrettet til varmebehandling af fødeemner (2) hvor en behandlingsklokke (3) er indrettet med sider (4) og en top (5), som tilsammen afgrænser et volumen (6) fra atmosfæren, idet der under en nedre rand (7) af siderne (4) er en åben forbindelse (8) med atmosfæren og idet det afgrænsede volumen (6) er indrettet til at indeholde et ophedet behandlingsmedium, som er lettere end atmosfæren og dermed under brugen vil udfylde i det mindste noget af det afgrænsede volumen (6) samt indrettet til under brugen at indeholder fødeemner (2), der varmebehandles hvor der under brugen mellem den nedre rand (7) af siderne (4) og en overgang (24) mellem atmosfære og behandlingsmedium er en afstand H, og at der ved overgangen (24) er tilvejebragt en termosensor (23) til fastlæggelse af overgangen (24) og dermed afstanden H kendetegnet ved at størrelsen af H fastsættes i henhold til ß og diameteren af den mindst mulige omskrevne cirkel (13) for siderne (4) i et vandret plan for den nedre rand (7) af behandlingsklokken (3) hvor ß er den maksimalt tilladelige krængningsvinkel for et fartøj hvorpå procesanlægget er installeret og drives.
2. 2. Procesanlæg ifølge krav 1 kendetegnet ved at behandlingsklokken (3) er indrettet med en afspærbar åbning (14) for tilførsel af fødeemner (2) i en samlet batch (15) indrettet til opfyldning af behandlingsklokken (3).
3. 3. Procesanlæg ifølge krav 2 kendetegnet ved at en til størrelsen af behandlingsklokkens (3) afgrænsede volumen (6) svarende batch (15) indføres i behandlingsklokken (3) via en nedadrettede åbning i behandlingsklokken (3) ved indbyrdes bevægelse mellem batchen (15) og behandlingsklokken (3).
4. 4. Procesanlæg ifølge krav 1 kendetegnet ved at anlægget omfatter et transportsystem (17) til kontinuerlig indføring af fødeemner (2) og samtidig udtagning af fødeemner (2) idet transportsystemet (17) har midler til at: - hæve emnerne (2) opad i behandlingsklokken (3), holde emnerne (2) en forudbestemt tid i behandlingsklokken (3) og derpå - udtage emnerne (2).
5. 5. Procesanlæg ifølge krav 2 kendetegnet ved at behandlingsmediummet omfatter vanddamp, samt at procesanlægget (1) har et system og et aggregat til tilførsel af vanddamp til opfyldning af behandlingsklokken (3) hermed til et niveau over en underste afgrænsning (10) fastlagt ved niveauet for termosensorens placering, samt har et system til indsprøjtning af et kølemedium (19) til afslutning af varmebehandlingen.
6. 6. Procesanlæg ifølge krav 5, kendetegnet ved at den afspærbare åbning (14) omfatter toppen (5), idet toppen (5) er indrettet som et låg (20), som er hængslet til den udvendige side af behandlingsklokken (3) via et stangsystem (21).
7. 7. Procesanlæg ifølge krav 6, kendetegnet ved at der langs to modstående indersider af behandlingsklokken (3) er etableret en lodret skinne (22) til styring af en ovenfra kommende batch (15) af fødeemner (2).
8. 8. Procesanlæg ifølge krav 5, kendetegnet ved at termosensoren (23) er tilvejebragt i en justerbar afstand over den nedre rand (7).

   1/5