DK178364B1 - Indretning og fremgangsmåde til automatisk overvågning af indretning til forarbejdning af kødprodukter - Google Patents

Abstract

Opfindelsen angår en indretning til automatisk overvågning af en indretning til forarbejdning af kødprodukter, især fisk, med en prædiktionsenhed til be- stemmelse af en udbytterelevant prædiktionsstørrelse, hvor prædiktionsenheden er forbundet med indgangssensorer til registrering af geometri- og/eller vægtdata for det til indretningen til kødforarbejdning tilførte kødprodukt, en udbyttebestemmelsesenhed til bestemmelse af mindst en udbytterelevant udbyttestørrelse, hvor udbyttebestemmelsesenheden er forbundet med udgangssensorerne til registrering af geometri- og/eller vægtdata for det af indretningen til kødforarbejdning forarbejdede kødprodukt, og en differenceenhed til beregning af en differencestørrelse ud fra differencen mellem en af prædiktionsstørrelserne og den mindst ene tilsvarende udbyttestørrelse, hvor differenceenheden i hvert enkelt tilfælde er forbundet med prædiktionsenheden og udbyttebestemmelsesenheden. Endvidere angår opfindelsen en tilsvarende fremgangsmåde til automatisk overvågning af indretningen.

Description

Indretning og fremgangsmåde til automatisk overvågning af en ind¬retning til forarbejdning af kødprodukter

Beskrivelse

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til automatisk overvågning af en ind¬retning til forarbejdning af kødprodukter, især fisk.

Endvidere angår opfindelsen en overvågningsindretning til automatisk over¬vågning af en indretning tii forarbejdning af kødprodukter, især fisk.

Sådanne indretninger og fremgangsmåder anvendes i forskellige områderaf den kødforarbejdende industri, især fiskeforarbejdning eller fjerkræfor¬arbejdning, hvor uforarbejdede eller også delvis præforarbejdede kødpro¬dukter forarbejdes automatiseret. Principielt kan kødforarbejdningsindret¬ninger forarbejde kødprodukter fra forskellige kategorier, former eller vægt¬områder. Til de forskellige kødprodukter, der skal forarbejdes, tilpasseskødforarbejdningsindretningen i hvert enkelt tilfælde på passende måde. Tildette måles kødproduktet, der skal forarbejdes, især dettes højde, breddeog/elier længde. Svarende til disse måleresultater indstilles kødforarbejd-ninisindretningens maskinparametre på ny. Således kan eksempelvis kniv-afstandene for bugknive, flankeknive eller rygknive ved fiskeforarbejdnings-indretninger indstilles i afhængighed af kropshøjden af fisken, der skal for¬arbejdes, Normalt kaldes sådanne indstillinger af kødforarbejdningsindret-hingen, som eksempelvis knivafstandene, for maskinparametre. Er maskin-parametrene indstillet til kødproduktet, der skal forarbejdes, forarbejdeskødproduktet derefter af kødforarbejdn!ngsindrefhin|en. like mindst tilmarkedsføring af det forarbejdede kødprodukt måles dette efter forarbejd¬ningen. Fortrinsvis måles i denne forbindelse kødproduktets længde, bred¬de, højde og/eller vægt.

For bedre forståelse af opfindelsen betegnes det til en kødforarbejdnings¬indretning tilførte kødprodukt i det følgende som indgangskødprodukt ogdet til dette svarende af kødforarbejdningsindretningen forarbejdede kød-produkt som udgangskødprodukt. Ved forarbejdningen opstar der imidlertidofte ud over de kødprodukter, der skal udnyttes hhv. opniSi også yderligerekødprodukter, der ikke skai udnyttes. I det følgende skal den andel af ud-leveringskødproduktet, hvis formål det er at blive udnyttet eller opnået frakfdforarbejdningsindretningen, betegnes som udbyttekødpradukt. Den re¬sterende andel af udleveringskødproduktet skal betegnes som bærerpro-dukt ! den forbindelse skal bærerproduktet ikke nødvendigvis tjene sombærer for udbyttekødproduktei Tværtimod kan bærerproduktet også omfat¬te indvolde eller andre dele af en dyrekrop.

Et eksempel på et formål med en fiskeforarbejdningsindretning er at af¬skære filetkødet fra eh ti! en fiskeforarbejdningsindretning tilført fiskekropfra benskelettet. Indgangskødproduktet ville i dette tilfælde være fiske-kroppen. Udgangskødproduktet Ville være det udnyttede filetkød samt denresterende del af fiskekroppen. Udiangsprpduktéi fordeler sig i udbytte-lølprodlktet, nemlig fiskefileten, samt i bærerproduktet, nemlig resten afUdgangskødproduktet, især benskelettet.

Fra DE 4204843 A1 kendes en fremgangsmåde dg en indretning til be¬stemmelse af voluminet, formen eller vægten af fisk eller andre objekter.Ifølge dette optages dér med et kamera ti! bestemmelse af voluminet, for¬men eller vægten af fisk af hver fisk, der først transporteres på et transport¬bånd, en billedserie af fiskens omrids. Efterfølgende beregnes fiskens vo¬lumen eller dens vægt med en mikroprocessor på basis ø de modtagnebilleddata. Af kameraets billedserie opstår der et sammensat billede af fi¬sken med mange tværsnit, hvor bredden og den maksimale tykkelse af denrespektive fifk måles i hvert tværsnit. Fiskens volumen fås ved multiplika¬tion af tværsnitområdet med transportbåndets hastighed og tiden mellem de enkelte billeder. Fiskens vægt fås derefter ved multiplikation af volumi¬net med den specifikke vægt af fi sketypen, der skal vejes.

Fra teknikkens stade kendes det også, at fiskeprodukter, der skal forarbej¬des, inden deres forarbejdning måles ved hjælp af sensorer, og aider udfra disse sensordata kan drages slutninger vedrørende voluminet eller væg¬ten af fisken, der skal forarbejdes.

Fra beskrivelsen til US 7,251,537 B1 kendes en fremgangsmåde, hvor pro¬duktionsrelevante data af eksempelvis fisk ved hjælp af en scanner (16, 24)samles før bearbejdningen øg efter bearbejdningen. Denne fremgangsmå¬de er således begrænset tit en sammenligning af produkternes konturer førøg de tilsvarende produkter efter bearbejdningen. Der er således tale omen sammenligning af målte geometriske data med forudfastlagte prædesig¬nerede geometriske data.

Desuden er det kendt, at udleveringskødproduktet måles for således atkunne drage slutninger vedrørende vægten af udleveringskødproduktet.Dfr kån imidlertid ikke fremsættes noget udsagn om, hvorvidt udbyttepro¬duktet svarer til den andel af indgangsproduktet, der ville have kunnet op¬nås ved hjælp af kødforarbejdningsindretningen, eller hvorvidt og i hvilketomfang der er opstået afvigelser Tværtimod registreres der ofte kun måle¬data for indgangsproduktet, udgangsproduktet og/eller udbytteproduktet.

Til tydeliggørelse skal problemstillingen forklares ved følgende eksempel:Ved hjælp af en kødforarbejdningsindretning kan filetkød (her det ønskedeudbyttekødprodukt) afskæres fire knoglerne eller benene af et indgangskød¬produkt, Denne afskæring sker imlferid kun i en vis grad. For det mestebliver kødrester stadig hængende på knoglerne eller benene, således atder i de sjældneste tilfælde sker en fuldstændig afskæring. Udbyttet beskri¬ver følgelig den kødproduktandel, der ved hjælp af kødforarbejdningsind¬ retningen skal afskæres fra resten af indgangskødproduktet, der skaf for¬arbejdes. Det absolutte udbytte kan da være udbyttekødproduktet, altså herdet afskårne kødprodukt. Det relative udbytte kan være forholdet mellemudbyttekølproduktet og andelen af indganpiødproduktet, som, især mak¬simalt, skulle have været udnyttet eller opnået fra indgangskødproduktet.

Imidlertid opnås der ofte kun relative udbytter på betydeligt under 100%.For på grund af de mangfoldige kategorier, former, længder, størrelserog/eSSer højder af et indgangskødprodukt, der skal forarbejdes, stilles dersærligt høje krav til kødforarbejdningsindretningen. Ikke enhver kødforar-bejdningsindretning er egnet på samme måde til al forarbejde forskelligekategorier og/eller former af kødprodukter på en sådan måde, p der opnåsét lige højt, især relativt, udbytte. Tværtimod er det nødvendigt, at maskin-parametrene af en kødforarbejdningsindretning indstiles til det kødprodukt,der skal forarbejdes i hvert enkelt tilfælde. I den forbindelse er maskinpa-rametrene underlagt naturlige grænser. Således er det normalf at fiskefor-arbejdningsindretninger eksempelvis erydformet således, at de kun særligt|0|t i udbytteforstand kan forarbejde fisk med en kropshøjde fra et forud¬bestemt kropshøjdeomiide. Forarbejdes der nu isk med samme kropshøj¬de af denne fiskeforårbejdningsindretning, er det alligevel muligt, at der ihvert enkelt tilfælde opnås et forskelligt udbytte. Det skyldes eksempelvis,at der findes smalte lange eller kørte brede eller også mellemlange og mel¬lembrede fisk med samme krepshøjde. Mange former er tænkelige og fin¬des også i praksis mellem disse ekstremer. På grund af den i hvert enkelttilfælde forskellige form af fisken henholdsvis kødproduktet, der skal forar¬bejdes, er det ofte ikke muligt, at kødforarbejdhingsinclretningen forarbejderkødproduktet, der skal forarbejdes, lige godt således, at der i hvert enkelttilfælde opnås det maksimale udbytte. Saledes kan eksempelvis forarbejd¬ningsknivene i en fiskeforarbejdningsindretning ikke følge enhver kontur affiskebenskelettet af en fisk, der skal forarbejdes. Følgelig bliver der stadighængende en rest kød på benene. Dette fører til et absolut set dårligere eller ikke optimalt udbytte.

Det er altså ikke en fejl ved indretnihgel, hvis Eksempelvis fisk med sammekropshøjde kun kan forarbejdes af den samme kødforarbejdningsindretningmed forskellige relative og/eller absolutte udbytter. Alene ud fra defr isserabsolutte eller relative, udbytte af et indgangskødprødukt, der skal feraibej-des, er intet udsagn om en fljj eller en forkert indstilling af kødforarbejd-ningsindnetningen derfor muligt.

Formålet opfyldes ved hjælp af en fremgangsmåde med de kendetegnendedele af krav 1. I den forbindelse måles der først indgangssignaler fra ind¬gangssensorer. Ved indgangssensorerne er der tale om sensorer til regi¬strering af geometri- og/eller vægtdata for dit til indretningen til kødforar-bejdniri! tilførte indgangskødprodukt. Som indgangssignal kan forstås detsignal, der udsendes og/eller ændres af en indgangssensor. Således kanindgangssignalet være et analogt spændingsforløb. Ved kødproduktetsgeometridata kan forstis rumrelaterede data for kødproduktet, såsom kød-produktets længde, bredde, højde, form og/eller yderkontur. Ved et tilførtindgangskødprodukt kan forstås både et præforarbejdet og et uforarbejdetkødprodukt. Således kan et tilført indgangskødprodukt være en uforarbej¬det fisk eller en allerede renset fiskekrop.

Endvidere tjener måling af indgangssignaler fra indgangssensorer til be¬stemmelse af mindst en udbyttereSevant prædiktionsstørrelse. Bestemmel¬sen kan også Være en foretrukket udformning af opfindelsen Ved prapdikti-onsstørreSse kan der være tale om en udbytterelevant størrelse, der repræ¬senterer formen, vægten og/eller voluminet af i det mindste et stykke af dettilførte indgangskødprodukt. Som allerede forklaret indledningsvis, er derved udbyttet tale om den lødandeS, der ved hjælp af kødforarbejdningsind-retningen skal afskæres ia resten af kødproduktet. Omfatter |t tilført ind¬gangskødprodukt stadig knogler eller et knogieskelet, henholdsvis en tilført fisk stadig ben eller et benskelet, så kan kød- henholdsvis fiskeforarbejd¬ningsindretningen være indrettet til at afskære det egentlige kød fra knog¬lerne, knogleskelettet, benene eller benskelettet, i praksis klæber der somregel stadig en resterende del af det egentlige kød til knoglerne, knogleske¬lettet, benene eller benskelettet, således at det egentlige kød ikke kan ud¬nyttes eller opnås fuldstændigt afskåret fra den resterende del af kødet.Udbytterelevant kan altså være den kødandel af kødproduktet, der vedhjælp åf Ildforarbejdningsindretningen skal afskæres fra den resterendede! af det tilførte indgangskødprodukt. Ved en udbytterelevant prædiktions¬størrelse kan med andre ord forstås en størrelse, hvormed den udnytteligeform, den udnyttelige vægt og/eller det udnyttelige volumen af i det mindsteet stykke af det tilførte indgangskødprodukt kan forudsiges. I en særligt fo-rliukkål Udformning er den udbytterelevante prædiktionsstørreise den for¬ventede udnyttelige vægt af, i det mindste et stykke af, det tilførte ind-gangskødprodukt eller den tilførte fisk. ! en særligt foretrukket udformningkan der ved den udbyttereievante prædiktionsstørreise forstås den forven¬tede vægt, de forventede geometriske mål og/eiler den forventede form afudbytteproduktet. Det foretrækkes altså, at den udnyttelige prædiktionsstør¬reise ikke bestemmer hele voluminet og/eller hele vægten af det tilførteindgangskødprodukt eller den tilførte fisk, men kun den udnyttelige del her¬af.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er endvidere kendetegnet ved målingaf udgangssignaler fra udgang«sensorerne til registrering af geometri-Og/eiler vægtdata for et, især et tilsvarende, fortrinsvis til indgangskødpro-duktet svarende, kødprodukt, fortrinsvis udbyttekødproduktet, og til be¬stemmelse af én udbytterelevant udbyttéstørrelse. I den forbindelse kanbestemmelsen også være en fordelagtig udformning af opfindelsen. Geo¬metridata og/elier vægtdata for udbyttekødproduktet kan altså registreresmed udgangssensoreme. Ved et uiiiripsignal Kan forstås et signal, derstammer fra udgangssensoren eller blev ændret af denne, såsom eksem- peivis et analogt spændingsførløb; For at udgangssensorerne kan registre¬re data for udbyttekødproduktet, kan udgangssensorerne være placeret ikødforarbejdningsindretningens borttransportområde. Endvidere er det mu¬ligt; at udgangssensorerne er placeret bag kødforarbejdsindretningen. Vedhjælp af udgangssignalerne fra udgangssensorerne kan der bestemmesmindst en udbytterelevant udbytiestørrelse; lad den udbytterelevante ud-byttestørreise kan forstås en størrelse, der repræsenterer udbyttekødpro-duktets udbytterelevante form, udbytterelevante vægt og/eller udbytterelevante volumen. I en særligt foretrukket udformning er den udbytterelevanteudbyttestørrelse udbyttekødproduktets vægt.

Endvidere udmærker fremgangsmåden ifølge opfindelsen sig ved bereg¬ning af en differéncestørrelsf ved hjælp af en differenceenhed ved differen¬cedannelse mellem mindst en af prædiktionsstørrelserne og den mindstene tilsvarende udbyttestørrelse. En særligt foretrukket udformning udmær¬ker sig ved differencedannelse mellem en af prædiktionsstørrelserne ogden ene tilsvarende udbyttfestørrelse. ir kødproduktet, der skal forarbejdes,en fisk, og deles fiskens krop i tb stykker, kan der for hvert stykke af fiske¬kroppen bestemmes en prædiktionsstørrelse. Afskæres de to stykker affiskens krop endvidere fra resten af fisken ved hjælp af en fiskeforarbejd¬ningsindretning, kan geometri- og/eller vægtdataene for de forarbejdede ogafskårne stykker af fiskekroppen registreres, og heraf kan der bestemmesto udbytterelevante udbyttestørrelser. Til hvert stykke af fiskekroppen er deri det nævnte eksempel i hvert enkelt tilfælde knyttet en prædiktionsværdi ogen udhyrteværdl. Derfor kan différencedannelsen ved hjælp af difference-enheden ske mellem en til det ene af stykkerne knyttet preediktionsstørrelseog den til det samme stykke knyttede udlyttestørrelse, altså tilsvarendeudbyttestørrelse, idet differencestørrelsen beregnes mellem prædiktions¬størrelsen og den tiisvarende udbyttestørrelse. Med andre ord kan differen-cestørrelsen beregnes således, at udbyttestørrelsen trækkes fra prædikti-onsstørrelsen, eller prædiktionsstørrelsen traekkes fra udbyttestørreisen.

Såfremt der er bestemt flere udbyttereievante prædiktionssiørreiser før dettilførte indgangskødprodukt eller før et stykke af det tilførte indgangskød-produkt, og/eller såfremt der er bestemt fere udbytterelevante udbyttestøf-reiser for udbyttekødproduktet eller før et stykke af udbyttekødprøduktet,kan differencedannelsen også finde sted mellem en af prædiktionsstørrel-serne og flere tilsvarende udbyttestørrelser eller mellem flere prædiktions-størreiser og en af udbyttestørrelserne. Såfremt der er bestemt flere pras-diktionsstørrelser, kan disse Også adderes til en fælles prædiktionsstørrel-se. Såfremt der bestemmes flere udbytterelevante udbyttestørrelser, kandisse også adderes til en fælles udbytterelivant udbylestørrelse.

En fordelagtig videreudvikling af opfindelsen forudser, at prædiktronsstør-relsen beregnes ud fra indgangssignalerne ved hjælp af en morfoipgimodel.Morfoiogimodellen kan være en speciel morfølogimodel for kød produktet,der skal forarbejdes, især fisk. Til forarbejdning af fisk kan der tages højdefør korpulensfaktoren (K-faktoren eller KF) i morfoiogimodellen. K-faktorenkan være forskellig for iver fisk henholdsvis før hver fiskekategori; Endvide¬re kan der tages højde for en udbyttefaktor (AF) i morfoiogimodellen, hvorudbyttefaktoren kan være forskeÉ| før Iver fisk. En enkel morfblbgimodelfor en fisk kunne være udformet som følger under hensyntagen til de tidli¬gere nævnte faktorer: udhytierelevant prædiktionsstørrWM = fPkens længde)3 x KF x AF; 100.

Principielt kan korpulensfaktoren bg/ellér udbyttefaktoren afhænge af demålte geometri- og/eller vægtdata.

Wed, at der ved prædiktionsstørrelsen og udbyttestørrelsen i hvert enkelttilfælde er tale om udbytterelevante størrelser, kan det opnåelige udbytteovervåges ved hjælp af den heraf resulterende differencestørrelse. For detsamlede volumen og/eller den samlede vægt af det tilførte indgangskød¬ produkt sammenlignes ikke med samme af udleverings- eller udbyttekød-prøduktet. Tværtimod finder der en differencedannelse sted mellem di her¬for relevante størrelser, nemlig mellem de udbytterelevante størrelser. Medandre ord kan kødforarbejdningsindretningen frakobles eller overvågesuafhængigt af de andele af det tilførte indgangskødprodukt, som ikke skaludnyttes af kødforarbejdningsindFetningen eller ikke skal afskæres fra denresterende del af kødproduktet. Udtrykt anderledes endnu en gang mulig¬gør den foreliggende opfindelse en overvågning af kødforarbejdningsindret-ningen ved hjælp af dataene for den del eller det stykke af det tilførte ind¬gangskødprodukt, der ved hjælp af kødforarbejdningsihdrethingen skal af¬skæres fa den resterende del henholdsvis det resterende stykke af det til¬førte indgan|skødprodukt. Følgelig kan der ske en objektiv overvågning afkødforarbejlningsindretningen ved hjælp af de udbytterelative dele hen¬holdsvis stykker af det tilførte indgangskødprodukt og udbyttekødproduktet.

Ud over et opnåeligt udbytte kan der ud fra differencestørrelsen også opnåset udsagn om effektiviteten af kødforarbejdningsindretningen. Således kaneffektiviteten af kødforarbejdningsindretningen ses som en lineært afhæn¬gig størrelse af differencestørrelsen. Effektiviteten kan i en fordelagtig ud¬formning af opfindelsen også udlæses optisk og/eller akustisk; især vedhjælp af en udlæseindretnmg.

Endvidere kan det være fordelagtigt, hvis der ikke kun kan fremsættes etudsagn om effektiviteten af indretningen til kødforarbejdning, men også om,hvorvidt kødforarbejdningsindretningen vilfé have kunnet forarbejde kød-produktét bedre, eiier hvorvidt kødforarbejdningsindretningen er Indstilletforkert, og/eiier hvorvidt kødforarbejdningsindretningen principielt arbejderforkert.

En foretrukket udformning af opfindelsen udmærker sig ved; at prædikti¬onsstørrelsen beregnes ud fra indgangssignalerne og maskinparametrene ved hjælp af en morfologimodel og en maskinmodei. I den forbindelse kanmofiologimodelSen være lidformet som forklaret tidligere. Ved møfkinpara-metre kan principielt forstås samtlige parametre ti! indstilling af kødforar¬bejdningsindretningen. Ved en fiskeforaÉejdningsindretning kan dette ek¬sempelvis være de parametre, der bestemmer knivafstanden for bug knive¬ne, flånkekniyene og/eller rygknivene. Bestemmer man eksempelvis vedhjælp af indgangssensoréfné ved en fisk, der skal forarbejdes, fiskensydeidiameter pA), samt bestemmer man benskelettets pl| yderdiameterved hjælp af en morfologimodel, og har fiskeforarbejdningsindretningensbugknive in bfstemt knivafstand (MA), kan en simpe! maskinmodei væreudformet som følger:

MF betegner i denne forbindelse maskinfaktoren. Maskinfaktoren kan ogsåfå indflydelse ved hensyntagen til prædiktionsstørrelsen. Prædiktionsstør¬relsen kån følgelig ved hjælp af morfologimodellen og maskinmodellen be¬stemmes ud fha indgangssignalerne som følger: prædiktionsstørrelse = (fiskens længde)3 xKFxAFx MF: 100.

Med indgangssignalerne henholdsvis geometri- og/éller vægtdataene fordet tilførte indgangskødprodukt og ved hjælp af en morfologi- og maskin¬modei kan også de informationer indgå i bestemmelsen af prædiktionsstør¬relsen, som beskriver tilpasningen af kødforarbejdningsindretningen til kød-produktet, der skal forarbejdes:

En yderiiglre fordelagtig ulfbrmnihg af opfindelsen udmærker sig ved, atder til prædiktionsstørrelsen i afhængighed af indgangssignalerne eller ind¬ gangssignalerne og maskinparametrene knyttes en passende værdi fra endatabase, hvor der i databasen er gemt prædiktionsstørrelser i afhængig¬hed af thdptngssignaier eller indgangssignaler og maskinparametre. ! ensærligt enkel udformning har databasen et antal forskellige kombinationeraf ifidgangsijpaler henholdsvis indgangsignalér og maskinparametre, hvorOpfor hver kombination af indgangssignaler eller for hver kombination afindgangssignaler og maskinparametre er gemt en passende prædiktions-størrelse i databasen. Måles indgangssignaler fra indgangssensorerne tilregistæring af geometri- og/ellér vægtdata for det ti indretningen tilførteindgangskødprodukt, og tages der fortrinsvis højde for de maskinparamet¬re, dér ér forudsét til kødproduktet ti! at forarbejde dette, kan dér ske en ud¬ligning med værdierne af indgangssignalerne henholdsvis indgangssigna¬lerne og maskinparametrene fra d|tabasen således, at der findes nøjagtigtde samme parametre i databasen, eller at det datasæt af indgangssignalerhenholdsvis indgangssignaler og maskinparametre findes i databasen,som, især gennemsnitligt, har den mindste afvigelse. Til prædikiOnsstørrel-sen kan derefter knyttes den størrelse, der er gemt i databasen svarende tildet bestemte datasæt for prædiktionsstørrelsen. Med andre ord kan ind¬gangssignalerne ellér indgangssignalerne og maskinparametrene anven¬des til fra en database at udlæse en til indgangssignalemf eller indgangs¬signalerne og maskinparametrene svarende prædiktionsstørrelse.

En yderligere fordelagtig udformning af opfindelsen udmærker sig ved be¬stemmelse af en sammeniigningsstørrelse ved sammenligning af differen¬cestørreisen med en referencestørrelse. Referencestørrelsen kan valgfritvære forudbestem! beregnet eller tilknyttet. Ved sammenligningen kan for¬stås en differencedannefse eller forholdsdanneise. Er referencestørrelseneksempelvis forudbestemt €f ®n værdi på 10, og bestemmes der ud fra denudbytterelevante prædiktidnsstørrelse og den udbytterelevante udbytte¬størrelse ved differencedanneise en differencestørrelse på eksempelvis 5,så kan differencestørrelsen sammenlignes med den forudbestemte refe¬ rencestørrelse. Ved differencedanne!sen ville sammenligningsstørrelsenvæne 5. Ved en forholdsdannelse mellem differencestørrelsen dg referen¬cestørrelsen [sari udsagnlihdhpldet af djffierencestørrelsen objektiveres.Referencestørrelsen kan derfor betragtes søm et mål eller som en malestokfor differencestørrelsen. Bestemmes sammenligningsstørrelsen altså veddifferencedannelse mellem differencestørrelsen og referencestørrelsen,kan et udsagn ske således, at indretningen til fiskeforarbejdning har et højtudbytte, når llfnmenligningsstørrelsen ér lille, har et mellemstort udbytte,når sammenligningsstørrelsen er mellemstor og har et lille udbytte, nårsammenligningsstørrelsen er stor I den forbindelse kan en sammenlig¬ningsstørrelse anses for lille; nir denne er mellem 0 og 5, anses for mel¬lemstor, når denne er mellem 5 og 10, og anses for stor, når denne er større end 1 f ϊ Disse værdier skal kun forstås som eksempler, for afhængigt afvægt, volumen, længde, højde og/eller bredde af udbyttekødprodikM kandiffereneestørrelsen variere stærkt. Skal differencestørrelsen på eksempel¬vis 5 (gram) anses for særligt lille for et kødprodukt, der skal forarbejdes,med et samlet vægt på 2 (kilogram), si kan den samme dlfforeneestørrelseans|s for stor, når kødproduktet, der skal forarbejdes, eksempelvis har ensamlet vægt på 70 (gram). Endvidere kan differencestørrelsen også af¬hænge af, hvorvidt forarbejdningsindretningen kan indstilles til kødproduk¬tet, der skal forarbejdes. Er eksempelvis den minimale knivafstand for bug¬knivene ved en fisk, der skal forarbejdes, større eller betydeligt større endyderdiameteren af benskelettet i bugområlåt; så vil fiskeforarbejdningsind¬retningen, også selvom den er indstillet fejlfrit og/e!!er arbejder optimalt, ik¬ke kunne afskære hele bigkødet fra benskelettet;

Spørgsmålet er her også, hvorledes en overvågningsindretning kan væreudformet for at kunne fremsætte et udsagn om, hvorvidt kødforarbejdnings¬indretningen kunne forarbejde kødproduktet bedre, hvorvidt kødforarbejd¬ningsindretningen er indstillet forkert eller ikke optimalt; eller hvorvidt kød-forarbejdningsindretningen principielt arbejder forkert.

En fordelagtig udformning af opfindelsen udmærker sig ved beregning afreferencestørrelsen ud fra indgangssignalerne og maskinparametrene vedhjælp af maskinmodeflen og morfologimodellen. Under hensyntagen til mer-·fologimodellen og maskinmodeUen kan der fremsættes et udsagn om, hvorgodt indretningen henholdsvis maskinindstillingerne, især bestemt af ma¬skinparametrene, passer til fisken, der skal forarbejdes. Ved hjælp af ind¬gangssignalerne og morfologimodeilen kan der drages slutninger vedrø¬rende strukturen, opbygningen, den udbytterelevante piædiktionsstørrelseog yderligere geometri- og/éller vægtdata for fisken, der skal forarbejdes.Kendes altså indgangssignalerne og maskinparametrene samt en morfolo¬gimodel og en maskinmodel, kan det heraf beregnes, hvor stor differencenmellem den udbytterelevante prædiktionsstørrelse og den udbytterelevanteudbyttestørrelse vil være, idet den beregnede difference kan forstås somrefereneestørrelse.

in yderligere fordelagtig udformning af opfindelsen udmærker sig ved, atder til referencestørrelsen i afhængighed af indgangssignalerne og maskin¬parametrene eller i afhængighed af prædiktionsstørrelsen og maskinpara-metrene knyttes en passende værdi fra en, især yderligere, database, hvordir i databasen er gemt reférencestørrelser i afhængighed af indgangssig¬naler og maskinparametre eller i afhængighed af prædiktionsstørrelser ogmaskinparametre. Fremgangsmåden med tilknytning af en værdi fra en da¬tabase blev allerede beskrevet tidligere. Dette gælder på analog måde og¬så fbr den sidst nævnte database under hensyntagen ti! de for denne data¬base relevante størrelser og parametre.

Med andre ord k|h der v|d refereneestørrelse forstås en forventet differen¬cestørrelse. For i den beregnede eller tilknyttede refereneestørrelse kanvære indgået de informationer, der fører til en bestemt differencestørrelse.Hvis eksempelvis bugkniyene ikke kan afskære hele bugkødet af en fisk, fordi fiskeforarbejdningsindretningen slet ikke er egnet hertil, er dette ikkeen fejl ved fiskeforarbejdningsindretningen og helier ikke en forkert indstil¬ling af fiskeforarbejdningsindretningen. Disse analoge og/eller yderligeredata kan der tages højde for til beregningen eller tilknytningen af reference-størrelsen. Som følge af sammenligningen af referencestørrelsen med dif¬ferencestørrelsen er et objektivt udsagn om indretningens tilstand muligt.

En yderligere fordelagtig udformning af opfindelsen udmærker sig vedfrembringelse af et styresignal, når diierencestørrelsén når; overskridereller underskrider en tolerancegrænse for referencestørrelsen. I den forbin¬delse kan referencestørreisen have et toleranceområde. Toleranceområdetkan være afgrænset af en øvre toierancegrænse og/eller en nedre toleran¬cegrænse. Den nedre toierancegrænse kan have en værdi, der er mindreend referencestørrelsen. Den øvre toierancegrænse kan have en værdi,der er større end rlferencestørrelsen. Med andre ord kan der ti! reference-størrelsen være knyttet tolerancestørrelser, der er mindre henholdsvis stør¬re end refereneestørrelsen. Ved hjælp af toleranceområdet henholdsvis to-Serancegrænserne kan området være bestemt omkring en refereneestørrel-se; dér tolereres til differencestørrelsen. Styresignalet kan være et analogteller digitalt signal, især kan det være et spændingsspring i et analogt sig¬nal.

Det af indretningen til kødforarbejdning forarbejdede kødprodukt deles ofte iforskellige stykker eller dele. Siledes kan eksempelvis kødet fra en fiske-krop være dflt i tre stykker elløf dele. Dissi dele af den forarbejdede fisktransporteres derefter fortrinsvis separat og/eller efter hinanden ud af ind¬retningen til fiskeforarbejdning, fsær for at bestemme en differencestørrelsemellem prædiktionssiørrelser øg udbyttestørrelser, der svarer til hinanden,kan det være hensigtsmæssigt at genkende tilsvarende stykker af det tilfør¬te indgangskødprodukt. En fordejagtig udformning af opfindelsen udmærkersig ved identificering af et stykke af det tilførte inlgangskødproiukt ud fra indgangssignalerne ved hjælp af en morfoiogimodel. identificeringen kanogså eller alternativt ske ved hjælp af en rhaskinmodel. I den forbindelse erdet fordelagtigt, nar de geometriske grænser af det respektive stykke svarerti! de geometriske yderkanter af udbyttekødproduktet. Deles et kødproduktaltså eksempelvis i tre lige brede strimler, kan stykkerne af det tilførte ind¬gangskødprodukt identificeres således, at det tilførte indgangskødproduktogså deles i tri lige brede stykke, ikke fysisk, men især virtuelt, tilsynela¬dende og/eller funktionelt. De pi denne måde identificerede stykker af dettilførte indgangskødprodukt svaner i deres geometriske ferm i det mindstetilnærmelsesvis til den geometriske form af udbyttekødproduktet. Op til 1, 2,3, 5, 7, 1i, 12 eller 15% længdeferskel mellem de identificerede stykker ogde forarbejdede stykker kan være acceptabelt. Identificeres de enkeltestykker af det tilførte indgangskødprodukt ikke, kan det være hensigtsmæs-sjgtj al der Inder en differencedannelse sted mellem praediktionsstørrelsenaf det tilførte indgangskødprodukt og summen af de tilsvarende udbytte-størrelser af udbyttekødproduktet.

En yderligere fordelagtig udformning af opfindelsen udmærker sig ved, at etstykke af det tilførte indgangskødprodukt i afhængighed af indgangssigna¬lerne identificeres ved hjæip åf én, især yderligere, database. I denne data¬base kan der i afhængighed af indgangssignaler være gemt stykkedata forkødprodukter. Med stykkedataene kan der være tale om data eller værdier,der repræsenterer, bestemmer eller kan gøre den tilsvarende geometriog/eller ydefkontur bestemmélig. Med andre ord kan der ved stykkedataenevpre tåle om værdier og/eller data, der repræsenterer it stykke.

tfølge en udformning af opfindelsen kan der til et stykke af det tilførte ind¬gangskødprodukt være knyttet den værdi, der er gemt i databasen til dettiisvarende målte indgangssignal. Endvidere kan tilknytning af en værdi fraen database finde sted analogt med de allerede forklarede metoder.

Ejet indledningsvis nævnte formål opfyldes også med en overvågningsind-retning til automatisk overvågning af en indretning til forarbejdning af kød¬produkter, især fisk, med en prædiktionsenhed til bestemmelse af en udfeyt-terélevant prædiktionsstørrelse, hvor prædiktionsenheden er forbundet medindgangssensorer ti! registrering af geometri- og/elfer vægtdata for det tilindretningen tii kødforarbejdning tilførte indgangskødprodukt ved hjælp afen dataforbindelse, en udbyttebestemmelsesenhed til bestemmelse afmindst en udbytterelevant udbyttestørrelse, hvor udhyttebestemmeisesen-heden er forbundet med udgangssensorerne til registrering af geometri-og/iler vægtdata for udbyttekødproduktet ved hjælp af en yderligere data-forbindelse, og en differenceenhed til beregning af en differeneestørreiseud fra differencen mellem, især mindst, en af prædiktionsstørreiserne ogden mindst ene tilsvarende udbyttestørrelse, hvor differenoeenheden erforbundet med prædiktionsenheden ved hjælp af en yderligere dataforbin¬delse, og hvor differenceenheden er forbundet med udbyttebestemmelses¬enheden ved hjælp af en yderligere dataforbindelse.

Yderligere hensigtsmæssige og/eiler fordelagtige kendetegn ved og/ellervidereudviklinger af opfindelsen fremgår af underkravene og beskrivelsen,in særligt foretrukket udformning forklares nærmere på grundlag af devedhæftede tegninger. På tegningerne viser:

Fig 1A en afbildning af en transportsadde! med en fiskekrop i perspek¬ tiv, fig, 1B en afbildning af en transportsaddel med en fiskekrop set forfra, fig. 1C en afbildning af en transportsaldel med fiskelrop i snl frasiden, fig. 2A en skematisk afbildning af et blokdiagram af en overvågnings-

Indretning tii automatisk overvågning af en kødforarbejdnings-indretning, og fig. 2B én skematisk afbildning af et blokdiagram af en overvågnings- indretning tit automatisk overvågning af en kødforarbejdnings¬indretning med yderligere fordelagtige udformninger.

For bedre forståelse af opfindelsen vises først på fig. 1 en transportsaddel 2og en model af en fiskekrep 4. Fiskekroppen 4 er i den forbindelse fastgjortpå transportsadfen 2. Iransportsadlen 2 udviser ti! dette transporttænder 6på dennes overkant. Ved hjælp af iransportsadlen 2 tilføres fiskekroppen 4t|l én kødforarbejdningsindretning, transporteres inden for denne, og trans¬porteres bort af fiskeforarb^dnihgsindretningen. På sin snitkant 8 har fiske¬kroppen 4 en produktbredde 10. Fiskekroppens 4 produktbredde 10 kanregistreres ved hjælp af en overvågningsindretnings indgangssensorer.

På fig. 1B er fiskekroppens 4 snitkant 8 vist i en afbildning forfra, hvor fisle-kroppen 4 er fastgjort på transportsadlen 2. Fiskekroppen 4 har en bestemthøjde 12 ved snitkanten 8. Endvidere er snittet A-A vist på fig. 1B.

Svarende til snittet Å-Å er på fig. 1C vist ridset af snitplanet A-A. Vist ertfihsportsadlen 2 samt snitafbildningen af fiskekroppen 4 fra siden. Fiske-kroppen har i den forbindelse en samlet længde 14. Endvidere er der på fig.1G vist stykkerne 16 øg 18 af fiskekroppen 4, som fiskekroppen 4 skal de¬les s ved hjælp af fiskeforarbejdningsindretningen. Stykket 16 af fiskekrop¬pen 4 har i den forbindelse en længde 20, der er kortere end fiskekroppens4 samlede låfngde 14. Tilsvarende har det andet stykke 18 af fiskekroppen4 en længde 22, der også er kortere end fiskekrøppens 4 samlede længde14. Fiskekroppen 4 er fastgjort på transportsadlen 2 således, at snitkanten8 rager en distance 24 ud over transportsadlens 2 transporttænder 6.

Fiskekroppen 4 kan være basis for en morfologimodel. SiHd en ulvendigdiameter (Df af den forreste snitkant 8, en udvendig diameter (D2) ved denanden stykkeafgrænsning 17 og en stykkelængde (L) 22, har stykket envolumen på

fægten bestemmes ud fra produktet af den specifikke vægtfylde af fisken II voluminet På fig. 2A er vist et blokdiagram af en overvågningsindretning til automatiskovervågning af en indretning til forarbejdning af kødprodukter, især fisk.Indretningen til forarbejdning af kødprodukter, især fisk, kan også betegnessom kødforarbejdningsindretning 26. Den mindst ene indgangssensor 30tjener til registrering af geometri- og/ eller vægtdata for det til kødforarbejd¬ningsindretningen 26 tilførte indgangskødprodukt, i den forbindelse registre¬res kødproduktet af indgangssensorerne 30 fortrinsvis på en transportsad¬del, Til evaluering af geometri- og/eiler vægtdata er en prædiktionsenhed32 ved hjælp af en dataforbindelse 34 forbundet med den mindst ene ind¬gangssensor 30. En prædiktionsenhed 32 kan principielt, ilær udelukken¬de, være indrettet og/eiler udformet til bestemmelse af en udbyttefilivantprædiktionsstørrelse.

Principielt kan en dataforbindelse 34 mellem prædiktionsenheden 32 ogden mindst ene indgangssensor 3! være en Vilkårlig type dataforbindelse.Dette gælder i øvrigt ogsÉ for de hu følgende nævnte dataforbindelser.

En dataforbindelse kan især være en ledningsbundet, en radio- og/eiler ennetværksforbindelse.

Endvidere er der på fig. 2A vist en udbyttebestemmelsesenhed 36 til be-spmmeise af mindst en udbytterelevant udbyttestørrelse. Udbyttebestem-melsesehheden 36 er véd hjælp af en yderligere dataforbindelse 40 for¬bundet med den mindst ene udlangssensof 31 til registrering af geometri-øg/eiler vægtdata for det af kødforarbejdningsindretningen 26 forarbejdedekødprodukt, især udbyttekødproduktet. Udbyttebestemmelsesenheden 36kan især udelukkende være udformet o|/el!er indrettet til at bestemme id-bytterelevante udbyttestørrelser.

Endvidere er der på fig. 2A vist en differenceenhed 42 til beregning af endifferencestørrelse ud fra differencen mellem en af prædiktionsstørrelserneog den mindst ene tilsvarende udbyttestørrelse. Til overføring af den af ud¬byttebestemmelsesenheden 36 bestemte udbyttestørrelse til differenceen¬heden 42 er differeneeenheden 42 forbundet med udbyttebestemmelses¬enheden 36 ved hjælp af en yderligere ditiforbindeise 46. Ved hjælp afdataforbindeisen 46 mellem differenceenheden 42 og udbyttébestemme!-sesenheden 36 kan differeneeenheden 42 til beregning hente den respekti¬ve udbyttestørrelse. Endvidere #r differeneeenheden 42 forbundet medprædiktionsenheden 32 ved hjælp af en yderligere datåfefbindeise 44. Vedhjælp af denne forbindelse kan den af prædiktionsenheden 32 bestempprædiktionsstørrelse overføres til differeneeenheden 42. Differeneeenheden42 kan altså til beregning af differeneestørreisen hente prædiktionsstørrel-sen ved hjælp af dapforbindelsen 44.

Vderligere ferdelagtige udformninger af og enkeltheder ved opfindelsen ervist på fig. 2B. I den forbindelse refereres der til det anførte for fig. 2A, ferfig. 2A danner basis fer fig. 2B. Således er kødforarbejdningsindretningen26, indgangssensoren 30, udgangssensoren 31, prædiktionsenheden 32.udbyttebestemmeisesenheden 36, differeneeenheden 42 samt dataforbin-deiserne 34; 40, 44 og 46 også vist på fig. 2B. De strukturelle og/eiler funk¬tionelle sammenhænge mellem indretningen, sensorerne, enhederne og dataforbindelserne svarer i den forbindelse til de før fig. 2A forklaredesammenhænge.

For bedre forståelse af opfindelsen er der ud over kødforarbejdningsindret-ningen 26 også vist en styre- og reguleringsenhed 28. Kødforarbejdnings-indretnirigen 26 kan være forbundet med styre- og reguieringsenheden 28for alstyre henholdsvis regulere kødforarbejdningsindretningen 26. Til delekan indgangssensoren 30 ved hjælp af en dataførbindeise 29, udgangs¬sensoren 18 ved hjælp af en dataførbindeise 39 samt yderligere fikke viste}sensorer i kødforarbejdningsindretningen 26 ved hjælp af en dataforbindel¬se 2? i hvert enkelt tilfælde være forbundet med styre- o| reguleringsenhe¬den 28, Desuden kan styre- og reguieringsenheden 28 tit overføring af sty¬re- og/eller reguleringssignater ved hjælp af en yderligere dataforbindelse25 være forbundet med kødforarbejdningsindretningen 26.

In fordelagtig udformning af opfindelsen udmærker sig ved, at indgangs¬sensorerne 30, isser korrtaktiøst, måler længden, højden, bredden, diamete¬ren, voluminet billef vægten af det tilførte indgangskødprodukt. Ti! dettekan indgangssensorerne 30 måle mekanisk, induktivt, kapacitivt, optisk,ved hjælp af ultralyd, ved hjælp af radar og/eller ved vinkelbestemmelse.Målingen kan også ske på det bevægede kødprodukt. En særligt enkel ud¬formning af indgangssensorerne 30 udmærker sig ved, at en fotocelleind¬retning, med flere fotoceller, er placeret på tværs af tilførselsretningen ferkødproduktet, der skal tilføres. Dermed kan længden, højden og/eller bred¬den af det tilførte indiangskødprodukt bestemmes, idet tidspunktet for denaf det tilførte indgangskødprodukt gennembrudte lysstråle kan evalueres ihvert enkelt tilfælde.

En yderligere fordelagtig udførmiÉn| af opfindelsen udmærker sig ved, atudgangssensorerne 38, især med kontakt, måler længden, højden, bred¬den, diameteren, voluminet og/eller vægfon af udbytfokødproduktet. Ud- gangssensoremes 38 måling kan ske mekanik* induktivt kapacitivt, pie-zoelektrisk, optisk, ved hjælp af ultralyd, ved hjælp af radar, ved hjælp afforiængeisesmåling (Dehnungsmessstreifen) og/eller ved vinkelbestemmel¬se, Ih særligt enkel udformning udmærker sig ved, at vægten af udbytte-kødprodulfet måles af en bortiransportindretning. Borttransportindretningenkan udvise en vægtmålingsenhed, som eksempelvis ved hjælp af forlæn¬gelsesmåling (Dehnungsmessstreifen! indfktivt og/eii|f kapacitivt målervægten af det forarbejdede og af boitransportindretningen transporteredekødprodukt.

Kødforarbejdningsindretningens 26 indstillinger kan være bestemt af ma-skinparametre. Disse maskinparametre kan være gemt i en maskinparame-terhukommelse 48. For at styre og/eller at regulere kødforarbejdning-sindretningen 26 kan styre- og/eller reguleringsenheden 28 ved hjælp af enyderligere dataforbindelse 50 være forbundet med rnaskinpararneterhu-kornmélsen 48. Desuden kan kødforarbejdningsindretningen 26 være for¬bundet med maskinparameterhukommelsen 48 ved hjælp af en yderligeredataforbindelse 51.

Endvidere kan overvågningsindretningen være udformet således, at ma¬skinparameterhukommelsen 48 ved hjælp af en yderligere dataforbindeise52 er forbundet med prædiktionsenheden 32. Ved hjælp af efpnne dataflf-bindeise kan maskinparametre overføres fra maskinparameterhukommel¬sen 48 ti! prædiktionsehieden 32. Med andre ord kan prædiktionsenheden32 véd hjælp af dataforbindelsen 52 hente maskinparametrene i maskinpa-rameterhukommelsen 48. Prædiktionsenheden 32 kan også være udformetsåledes, at den udviser en mdrfolpglrrtddel og/eller en maskinmode! Det erimidlertid også mulig! at en morfologimodelhukommelse 54 ved hjælp af endataforbindelse 58 er forbundet med prædiktionsenheden 32. Endvidere erdet muligt, at en maskinmodelhukommelse 56 ved hjælp af en pierligeredataforbindeise 60 er forbundet med prædiktionsenheden 32. Ved hjælp af den respektive dataforbindeise kan prædiktionsenheden 32 hente morfoio-gimodéllen og/eller maskinmodelien for at beregne prædiktionsstørrelsenud fra indgangssignalerne eller ud fra indgangssignalerne og maskinpara-rnetreie.

Endvidere kan overv|gnih|Sihdretningen udvise en database 62. I databa¬sen 62 kan der i afhængighed af indgangssignaler eller indgangssignalerog rnaskinparametre være gemt prædiktionsstørrelser. Ved hjælp af enyderligere dataforbindelse 64 kan databasen 62 være forbundet med præ-diktionsenheden 32. Ved hjælp af dataforbindelsen 64 har prædiktionsen¬heden 32 altså adgang til dataene i databasen 62. Prædiktionsenheden 32kan være indrettet til at knytte en passende værdi fra databasen 62 til præ-diktionsstørrelsen i afhængighed af indgangssignalerne eller indgangssig¬nalerne og maskinparametrene. Prædiktionsenheden 32 har via dataforbin¬delsen 34 mellem prædiktionsenheden 32 og den mindst ene indgangssen¬sor 30 adgang til indgangssignalerne. Prædiktionsenheden 32 har med da-taforbindeisen 52 mellem prædiktionsenheden 32 og maskinparameterhu-kommelsen 48 adgang til maskinparametrene.

Endvidere kan overvågningsenheden udvise en sammenligningsenhed 66.Ved hjælp af sammenligningsenheden 66 kan der bestemmes en sammen¬ligningsstørrelse ved sammenligning af differencestørrelsen med en valgfritforudbestemt, beregnet eller tilknyttet referencestørrelse. Til dette er sam-menlighingsenheden 66 ved hjælp af en yderligere dataforbindelse 68 for¬bundet med différenceenheden 42. Ved hjælp af denne dataforbindelse harsammenligningsenheden 66 adgang ti! differencestørrelsen i differenceen-hedén 42. En forudbestemt referencestørreise kan være gemt i en referen-cestørrelseshukommeise 70. Mellem referencestørrelseshukommelsen 76og sammenligningsenheden 66 køn der være udformet en yderligere data¬forbindelse 72.

Overvågningsindretningen kan også udvise en referencestørrelsesbestem-meisesenhed 74. Også referencestørrelsesbestemmelsesenhéden 74 kanved hjælp af en yderligere dataforbindelse 76 være forbundet med sam¬menligningsenheden 66. Endvidere kan der være tilvejebragt et kredsløb78, der valgfrit forbinder sammenligningsenheden 66 med referencestørrél-seshukommelsen 70 eller referencestørrelsesbestemmelsesenheden 74.Sammenlignihgsenhedel k|n fortrinsvis udelukkende være udformetog/eller indrettet til at bestemme en sammenligningsstørrelse ved sammen¬ligning af differencestørrelsen med referencestørrelsen.

Referencestørrelsesbestemmelsesenheden 74 kan udvise en yderligeremåskinmodel og/eller en yderligere morfologimodel. Maskinmodellenog/eller morfologimodellen er i denne forbindelse fortrinsvis den sammemåskinmodel henholdsvis morfologi model, som prædiktionsenheden 32fortrinsvis udviser. Det er også muligt, at referencestørretsesbestemmel¬sesenheden 74 ved hjælp af en yderligere datafofiiridelse 80 er forbundetmed morfoiogimodeihukommeisen 54. Ved hjælp af dataforhlidelsen 80har referencestørrelseshestemmeiseseriheden 74 adgang tri morfoiogimo-déllen. Endvidere kan referencestørrelsesbestemmelsesenheden 74 vedhjælp af en yderligere dataforbindelse |2 være forbundet med maskinmø-délhukommelsen 56. Ved hjælp af denne dataforbindelse 82 har reference¬størrelsesbestemmelsesenheden 74 adgang til maskinmodellen.

Reférencestørrelsesbestemmelsesenheden 74 er, især udelukkende, ind¬rettet og/elier udformet til beregning af refereneesførrelsen ud fra indgangs¬signalerne fra den mindst ene indgangssensor 30 og maskinparametreneved hjælp af maskinmodellen og/eller morfologimodellen, len mindst eneindgangssensor 30 kan ved hjælp af en yderligere dataforbindelse 84 væreforbundet med referencestørrelsesbestemmetsesenheden 74. Ved hjælp afdenne dataforbindelse kan referencestørrelsesbestemmelsesenheden 74hente indgangssignalerne fra den mindst ene indgangssensor 30. Også maskmparameterhukommeisen 48 kan ved hjælp af én yderligere daiafor-bihdelse 86 være forbundet med referencestørreisesbestemmelsesenhe-den 74, Ved hjælp af denne datafbrbindelse kan referencestørrelsesbe¬stemmelsesenheden 74 hente maskinparametrene. I en yderligere udflrm-nilg kan refereneestørrelsesiesfemmelsesenheden 74 være indrettetog/eller udformet ti! beregning af referencestørrelsen ud fra prædiktions¬størrelsen og maskinparametrene ved hjælp af maskinmodeSlen. Referen-Gestørreisesbestemmelsesenheden 74 kan ved hjælp af en yderligere data-forbindelse 88 være forbundet med prædiktionsenheden 32, Ved hjælp afdønne dataforbindelse kan referenGestørrelsesbestemméllesenledeh 14hente prædiktionsstørrelsen frø prædiktionsenheden 32. Referencestørrel¬sesbestem meisesen heden 74 kan, især udelukkende, være indrettetog/eller udformet til beregning af referencestørrelsen ud fra indgangssigna¬lerne henholdsvis prædiktionsstørrelsen og maskinparametrene.

Referencestørrelsesbestemmelsesenheden 74 kan være indrettet og/ellerudformet til i afhængighed af indgangssignalerne, prædiktionsstørrelsenog/eller maskinparametrene at knytte en passende værdi fra en, især yder¬ligere, database ti! referencestørreien. Ved databasen kan der være taleøm den allerede tidligere nævnte database 12. Til dette kan referencestør-relSesbestemmelsesenheden 74 være forbundet med databasen 62 vedhjælp af en yderligere dataforbindelse 13.1 databasen, især i databasen 12, er der i afhængighed af indgangssignaler.....prædiktionsstørrelser og/eller maskinparametre gemt referencestøiølser. I hvert enkelt tilfælde køl dønmindst ene tndgangssensor 30 ved Hjælp af dataforbindelsen 84, prædikti-ønsenheden 32 ved hjælp af dataforbindelsen 88 og/eller maskinparame-terhukommeisen ved hjælp af dataforbindelsen 86 være forbundet med re¬ferencestørrelsesbestemmelsesenheden 74. Referencestørrelsesbestem-melsesenheden 74 har følgelig adgang il de pågældende signaler hen¬holdsvis størrelser i prædiktionsenheden 32, den mindst ene indgangssen¬sor 30, databasen 12 og/eller maskinparameterhukommetsen 48.

Overvågningsindretningen kan udvise en styresignalbestemmelsesenhed90 til frembringelse af et styresignal. Styresignalbestemmeisesenheden 10kan fortrinsvis udelukkende være indrettet og/elier udformet til frembringel¬se af ét styresignai. Endvidere kan styresignalbestemmeisesenheden 90være indrettet og/eller udformet således, at der frembringes et styresignal,når différeneestørrifsen når, overskrider eller underskrider ||toieraneegrænse for referencestørrelsen. Tolerancestørrelsen kan i denforbindelse være en forudbestemt tolerancestørrelse. Tolerancestørrelsenkan også være en af referencestørrelsen afhængig størrelse. Således kanden øvre toieraneegrænse eksempelvis være 1 % større endreferencestørrelseh. Den nedre tolerancegrænse kan eksempelvis være 5% mindre end referencestørrelsen. Følgelig ville dette give ettoleranceomrade på 10 % omkring referencestørrelsen. Alternative grænserog/eller områder for tolerancen er også mulige. Tolerancen, især dennesgrænser og/eller områder, kan være gemt i en tolerancehukommelse.Endvidere kan tolerancen også defineres og/eller bestemmes udefra.Signalbesfemmeisesenheden SØ kan være indrettet og/eller udformet tildifferencedannelse. Endvidere kan styresignalbestemmeisesenheden 90Være udformet og/eller indrettet til sammenligning af differencestørreisenmed mindst en af toleraneegraenserne. StyresignalbestemmeisesenhedenSØ er ved hjælp af en yderligere dataforbindelse 92 forbundet meddifferenceenheden 42. Ved hjælp af denne dataforbindelse kandifferencestørreisen overføres til styresignalbestemmeisesenheden 90.Med andre ord har styresignalbestemmeisesenheden 90 adgang ti!differencestørrelserne i differenceenheden 42. Styresig nalle- stemmelsesenfredén 90 kan ved hjælp af en yderligere dataforbindelse 94være ferbundet med referencestønelseshukommelsen 70 eller referenee-størrelsesbestemmelsesenheden 74. Styresignalbestemmeisesenhedenhar følgelig adgang til referencestørrelsen.

©vervigningsmdreiningen kan også udvise en udlæseenhed 96 ti! akustiskog/eller optisk udlæsning af prædiktionsstørreisen, diferencestørrélsen,referencestørrelsen, sammenligningsstørrelsen og/eller styresignalet. Medandre ord Han en fordelagtig udformning af opfindelsen udmærke sig ved,at prædiktionsstørreisen, differencestørrelsen, sammenligningsstørrejsenog/eller styresignalet udlæses optisk og/eller akustisk. Udlæseenlelin 11kan være tilvejebragt til dette. Udlæseenheden 96 kan udvise en højtaler.Udlæseenheden 96 kan udvise en monitor og/eller lyskilder. PrædiktiOns-enheden 32 kan ved hjælp af en yderligere dataforbindelse 98 være for¬bundet med udlæseenheden 96. Differenceenheden 42 kan véd hjælp af endataførbindelse 100 være forbundet med udlæseenheden 11. Sammenlig¬ningsenheden 66 kan ved hjælp af en yderligere dataforbindelse 102 væreforbundet med udlæseenheden 96. Referencestørrelsesbestemmelsesen¬heden 74 kan ved hjælp af en yderligere dataforbindeise 104 være forbun¬det med udlæseenheden 96. Styresignalbestemmelsesenheden 90 kan vedhjælp af en yderligere dataforbindelse 106 være forbundet med udlæseen¬heden 96. Ved hjælp af disse dataforbindelser har udlæseenheden 96 ad¬gang til de pågældende størrelser henholdsvis signaler fra den respektiveenhed.

En yderligere fordelagtig udformning af opfindelsen udmærker sig ved be¬stemmelse af mindst et nominelt maskinparameter ved hjælp af indgangs¬signalerne, prædiktionsstørreisen, udgangssignalerne, udbyttestørrelsen,differenoestørrelsen, sarnmenlignin|sstørielsen og/eller styresignaleti Prin¬cipielt kan en indretning til kødforarbejdning 26 have flere maskinparamet-re. Ved hjælp af maskinparametrene kan eksempelvis knivafstandene i enfiskeforarbejdningsindretning bestemmes. Endvidere kan der ved hjælp afindgangssignalerne og/eller ved hjælp af prædiktionsstørreisen dragesslutninger vedrørende geometri- og/eller vægtdata for fisken og/eller kød-produktet, der sk|| forarbejdes. Skal eksempelvis en kort øg bred fisk forar¬bejdes af en fiskeforarbejdningsindretning 26, kan det være nødvendigt at øge knivafstandene for en bugkniv. Til dette er det nødvendigt, at den på¬gældende parameter, der er knyttet til afstanden mellem bugknivene, ænd-res, især øges, tilsvarende. Følgelig kan den nominelle parameter for kniv¬afstanden fer bugkniven eksempelvis bestemmes ud fra indgangssignaler¬ne eg/ prædiktionssignalerne.

Især når der skal forarbejdes kødprodukter eller fisk med samme og/ellerlignende yderkontur, kan det være hensigtsmæssigt at udnytte målteog/eller bestemte informationer ved hjælp af de allerede forarbejdede kød¬produkter og/eller fisk for således at forbedre forarbejdningen af de kødpro¬dukter og/eller fisk, der stadig skal forarbejdes. Det kan altså være hen¬sigtsmæssigt at bestemme en nominel maskinparameter ikke kun vedhjælp af indgangssignalerne eller prædiktiOnsstørælsen. Det kan også væ¬re hensigtsmæssigt ved hjælp af udgangssignalerne, udbyttestørrelsen,differencestørrelsen, sammenligningsstørrelsen og/eller styresignalet atbestemme en nominel maskinparameter. Dette kan især være en fordel fordiffereneestørreisen. Således kunne en nominel maskinparameter be¬stemmes og/eller beregnes således, at der til maskinparameteren adderesen af differeneestørreisen lineært afhængig størrelse. I et ganske særligtenkelt tilfælde beregnes den nominelle maskinparameter, idet difference-størrelsen adderes ti! den tilsvarende maskinparameter. Tilsvarende be¬stemmelsesmetoder og/elier indretninger kan også gælde henholdsvis væ¬re tilvejebragt for udgangssignalerne, udbyttestørreisen, sammenlignings-størrelsen og/eller styresijpalet.

Overvågningsindretningen kan udvise en parameterbestemmelsesenhed108 til bestemmelse af mindst en nominel maskinparameter ved hjælp afindgangssignaternei prædiktionsstørrelsen, udgangssignalerne, udbytte¬størrelsen, differeneestørreisen, referencestørrelsen, sammenligningsstør¬relsen og/eller styresignalet. Parameterbestemmelsesenheden 108 kan for¬trinsvis være udformet og/eller indrettet udelukkende til bestemmelse af mindst en nominel maskinparameter. Den mindst ene indgangssensøf 30kan ved hjælp af en yderligere dataforbindelse 110 være forbundet medparameterbestemmelsesenhedeh 108. Prædiktionsenheden 32 kan védhjælp af en yderligene dataforbindelse 112 være forbundet med parameter¬bestemmelsesenheden 108. Den mindst ene udgangssensor 38 kan vedhjælp af en yderligene dataforbindelse 114 være forbundet med parameter¬bestemmelsesenheden 108. Udbyttestørreisesbestemmelsesenheden 86kan ved hjælp af en yderligere dataforbindelse 116 væne forbundet medparameterbestemmelsesenheden 108. Differenceenheden 42 kan vedhjælp afen yderligere dataforbindelse 118 være forbundet med parameter-béstemmelsesenheden 108. ReferencestørrelseSifibeden 74 kan vedhjælp af en yderigere dataforbindelse 120 være forbundet med parameter¬bestemmelsesenheden 108; Sammenligningsenhéden 66 kan ved hjælp afen yderligere dataforbindelse 122 være forbundet med parameterbestem¬melsesenheden 108. Styresig nalbestemmelsesenheden 90 kan ved hjælpaf en yderligere dataforbindelse 124 være forbundet med parameterbe¬stemmelsesenheden 108. Ved hjælp af dataforbindelserne med parameter-bestemmelsesehhéden 108 har denne adgang til de pågældende størrelserog/elier signalér fra de med denne forbundne enheder henholdsvis senso¬rer.

En yderligere fordelagtig udformning af opfindelsen udmærker ved erstat¬ning af mindst et maskinparameter med det tilsvarende mindste ene nomi¬nelle maskihparameter. Bestemmes der eksempelvis en nominel maskinpa¬rameter for knivafstanden for bugkniven, kan denne forud for forarbejdnin¬gen af den pågældende fisk, dér skal forarbejdes, gemmes i én maskinpa-rameterhukommeise 48 i stedet for det pågældende maskinparameter. Medandre ord kan den nominelle maskinparameter erstatte den pågældendemaskinparameter. Der kan også ved hjælp af de tidligere nævnte signalereller størrelser bestemmes flere nominelle maskinparametre, som i hvertenkelt tilfælde erstatter de pågældende maskinparametre henholdsvis gemmes i en maskinparameierhukommelse 48 i stedet fer de pågæidendeparametre.

Parameterbestemmelsesenheden 108 kan være indrettet og/eller udformettii erstatning af mindst en maskinparameter fra maskinparameterhukorn-melsen 48 med den tilsvarende mindst ene nominelle maskinparameter.Maskinparameterhukommelsen 48 kan væne forbundet med parameterhe-sfémmeisesenheden 108 ved hjælp af en yderligere dataforbindelse 126.Ved hjælp af denne dataforfoindelse har parameterbestemmelsesenhedenadgang ti! maskinparameterhukommelsen 48.

En yderligere fordelagtig udformning af opfindelsen udmærker sig ved ak¬tualisering af mindst en af databaserne 62 ved lagring af til databasen 62hørende størrelser, især indgangssignaler, prædiktionsstørrelser, udgangs¬signaler, udbyttestørreSsei differencestørrelser, referencestørrelser, sam¬menligningsstørrelser, styresignaler og/eller maskinparametre. Måler manved forarbejdning af fisk eksempelvis indgangssignalerne ved en filørt fisk,bestemmer man prædiktionsstørrelser heraf, og måler man udgangssigna¬ler efter dennes forarbejdning, og bestemmer man igen udbyttestørrelserheraf; bestemmer man ud fra de pågæidende pnædiktionsstørrelser og ud¬byttestørrelser differencestørrelser, der i hvert enkelt tilfælde lægges fil deud fra prædiklonsstørrelserne og/eller udbyttestørrelserne bestemte refe¬rencestøfrelser fer heraf eventuelt at bestemme sammenligningsstørrelserog/elier styresignaler, idet indretningen har forarbejdet fisken svarende tiiindstillingerne ifølge maskinparametrene, sa danner dette eksempelvis etdatasæt af samhørende størrelser. For hver fisk, der ska! forarbejdes, be¬stemmes der samhørende størrelser. Følgelig kan der bestå et antal data¬sæt. Disse kan lidt efter lidt gemmes i en database 62. Bestemmes der da¬tasæt, der pi nær en eller flere størrelser i datasættet svarer til et i databa¬sen 12 gemt datasæt, kan det eksempelvis i afhængighed af differencestør-relsen og/eller sammenligningsstørrelsen og/eller styresignalet bestemte; i||er nye datasæt erstatte d#t allerede i databasen 82 gemte datasæt. Ei¬lers kan det siilerede gemte datasæt forblive i databasen 62. Det er ogsåmuligt, at både det aiierede gemte datasæt og det nye datasæt gemmes idatabasen 62. Endvidere er det muligt, at de tidligere nævnte databaser erintegreret i en fæiles database 62. Følgelig kan der ved databaserne væretale om en enkelt database*

Parameterbestemmeisesenheden 118 kan aktualisere maskinparametrenemed mindst en nominel maskinparameter. Især er parameterbestemmei¬sesenheden indrettet og/eller udformet til at erstatte de maskinparametrefra maskinparameierhukommelsen 48, der har den højeste lighed og/el!erden mindste difference med den nominelle maskinpiflmeter, med den no¬minelle maskinparameter. Alternativt kan den nominelle maskinparametersupplerende gemmes i maskinparameterhukdmmélsen 48. Ved maskinpasrameteren kan der især forstås et maskinparametersæt med flere individu¬elle parametre.

Claims (14)

1. Fremgangsmåde iii automatisk overvågning af en indrétnini (26) tilforarbejdning af kødprodukter, især fisk, kendetegnet ved følgendetrim a. måling af indgangssignaler fra indgangssensorer (30) t! registre¬ring af geometri- og/elier vægtdata for et til indretningen (26) tilførtindgangskødprodukt (4) øg til bestemmelse af mindst en ud bytte¬re ieva ni prædikti onsstørrelse, b. måling af udgangssignaler fra udgangssensorer (38) til registreringaf geometri- ogMIer vaegtdåta for et udbyttekødprodukt og ti be¬stemmelse af mindst en udbytterelevant udbyttestørrelse, og p, beregning af en differencestørrelse ved hjælp af en differenceen¬hed (42) ved differeneedannelse mellem en af prædiktionsstørrel¬serne og den mindst ene tilsvarende udbyttestørrelse.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, af prædiktionsstør¬relsen beregnes ud fra indgangssignalerne ved hjælp af en morfolo¬gimodel eller ud fra indgangssignalerne og maskinparametrene vedhjælp af en morfologimodel og en maskinmodel.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der til prædikti¬onsstørrelsen i afhængkihed af indgangssignalerne eller indgangssig¬nalerne og masiinpanametrene knyttes en passende værdi fra en da¬tabase (62), hvor der i databasen (62) er gemt prædiktionsstørrelser iafhængighed af indgangssignaler eller indgangssignaler og maskinpa-ra metre.

4. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 tit Jv kendetegnet ved be¬stemmelse if én sammenligningsstørrelse ved sammenligning af dif¬ferencestørreisen med en valgfrit forudbestemt, beregnet eller tilknyt¬tet referencestørrelse.

5. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 il 4, kendetegnet ved bereg¬ning |f referencestørrelsen ud fra indgangssignalerne og maskinpa-rametrene ved hjælp af maskinmodelien og/eller morfoiogirnodelien.

6. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 til 4, kendetegnet ved, at deril referencestørrelsen i afhængighed af indgangssignalerne og ma-skinparametrene eller prædiki||sstørrelseh dg m|skinparametre|eknyttes en passende værdi fra en database (62), hvor der i databasen(62) er gemt reférencestørreiser i afhængighed af indgangssignaler ogmaskinparametre eller prædiktionsstørrelser og maskinparametre. Fremgangsmåde ifølge et |f kravene 4 til i, kendetegnet ved frem¬bringelse af et styresignal, nar differencestørréisen når, overskrider el¬ler underskrider en toSerancégrænse for referencestørrelsen.

8. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 tii Ψ, kendetegnet ved identificering af et stykke (16, 18) af det tilførte indgangskødprodukt (4) udfea indgangssignalerne ved hjælp af en morfologimodel.

9, Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 til 7, kendetegnet ved, at etstykke (16,18) af det Iførte indgangskødprodukt (4) i afhængighed afindgangssignalerne identificeres ved hjælp af en database (62), idetder i databasen (62) i afhængighed af indgangssignaler er gemt styk¬kedata for kødprodukter.

10. Overvågningsindretning til automatisk overvågning af en indretningpi) til forarbejdning af kidprodukter, især fisk, kendetegnet ved enprsediktibnsenhed (32) til bestemmelse af en udbytterelevant prædik-tionsstørreise, hvor prgediktionsenheden (32) er forbundet med Ind¬gangssensorer (30) til registrering af geometri- og/eller vægtdata for ettil indretningen (26) til kødforarbejdning tilført indgangskødprodukt (4)ved hjælp af en dataforbindelse (34), en udbyttebestemmelsesenhed(36) til bestemmelse af mindst en udbytterelevant udbyttestørrelse,hvor udbpebesfommflsesenheden (36) er forbundet med udgangs¬sensorerne (38) til registrering af geometri- og/elier vægtdata for ud-byttekødproduktet ved hjælp af en yderligere dataforbindelse (40), ogen differenceenhed (42) til beregning af en differencestørrelse ud fradifferencen mellem en af prædiktionsstørrelserne og den mindst enetilsvarende idbyttestørrelse, hvor differenceenheden (42) er forbundetmed prædiktibnsenheden (32) ved hjælp af en yderligere dataforbin¬delse (44), og hvor differenceenheden (42) er forbundet med udbytte¬bestemmelsesenheden (36) ved hjåelp af en yderligere dataforbindel¬se (46).

11. Overvågningsindretning ifølge krav 10, kendetegnet ved, at prædikti¬onsenheden (32) udviser en morfologimodel til beregning af prasdikti-onsstørrelsen ud fra indgangssignalerne, e|||f at prædiktionsenheden(32) udviser en morfologimodel og en måsiinmodel il beregning afprædiktidnsstørrelsen ud fra indgangssignalerne og maskmparamet-rene, idet en maskinparameterhukommelse (48) til lagring af maskin-parametre er forbundet med prædiktionsenheden (32) ved hjælp af enyderligere dataforbindelse (52).

12. Overvågningsindretning ifølge krav 10, kendetegnet ved, at en data¬base (62), i hvilken der er gemt prædiktionsstørrelser i afhængighed afindgangssignaler eller indgangssignaler og maskinparametre, ved hjælp af en yderligere dataforbindelse (64) er forbundet med prædikti-onsenheden (32), og at prædiktionsenheden (32) er indrettet til i af¬hængighed af indgangssignalerne eller indgangssignalerne og ma-skinparametrene at knytte en passende værdi fra databasen (62) tilprædiktionsstørrelsen.

13. Overvå|niniSindritnini ifølge et af kravene 10 til 12, kendetegnetved en sammenligningsenhed (66) til bestemmelse af en sammenlig-ningsstørrelse ved sammenligning af differencestørreisen med envalgfrit forudbestemt, beregnet eller tilknyttet referencestørrelse, hvorsammenligningsenheden (66) er forbundet med differenceenheden(42) ved hjælp af eri yderligere dataforbindelse (68). 14. ivervigningsindretning ifølge krav 13, kendetegnet ved en referen-cestørrelsesbestemmelsesenhed (74) med en yderligere maskinmodelog/eller morfologimodel til beregning af referencestørrelsen ud fra ind¬gangssignalerne og maSkinparametrené elfer ud fra prædiktionsstør¬relsen og maskinparametrene ved hjælp af maskinmodellen og/ellermorfoiogimodellen, hvor indgangssensorerne (30), maskinparameter-hukommelsen (48) og sammenligningsenheden (66) i hvert enkelt til¬fælde er forbundet med referencebestemmelsesenheden (74) vedhjælp af en yderligere dataforbindelse (84, 86, 76).

11. Overvågningsindretning ifølge krav 13, kendetegnet ved, at en refe-rencestørrelsesbestemmelsesenhed (74) er indrettet til i |fhpngighedaf indgangssignalerne, prædiktionsstørrelsen og/eller maskinparamet-reni at knytte en passende værdi fm ih database (62) til reference¬størrelsen, hvor der i databasen (62) er gemt referencestørretser i af¬hængighed af indgangssignaler, prædiktionsstørrelser og/eller ma-skinparametre, og hvor indgangssensorerne (30), prædiktionsenhe-den (32) og/eller maskinparameterhukommelsen (48) i hvert enkelt til¬ fælde er forbundet med referencestørrelsesbestemmelsesenhedenved hjælp af en yderligere dataforbindelse (84, 88, 86).

16. Overvågningsindretning ifølge et af kravene 13 til 15, kendetegnetved en styresignalbestemmelsesenhed (90) til frembringelse af et sty¬resignal, når differencestørrelsen når, overskrider eller underskrideren tolerancestørrelse for referencestørrelsen, hvor differenceenheden(42) eller differenceenheden (42) og referencestørrelsesbestemmel¬sesenheden (74) i hvert enkelt tilfælde er forbundet med styresignal-bestemmelsesenheden (90) ved hjælp af en yderligere dataforbindel¬se (92, 94).