DK176240B1 - Fremgangsmåde til og multipleksingstruktur for indföjning af et antal virtuelle containere af höjere orden i en STM-ramme af höjere orden i et SDH-system - Google Patents

Description

i DK 176240 B1

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til indføjning af et antal virtuelle containere af højere orden i en STM-ramme af højere orden i en SDH-multipleksingstruktur. Opfindelsen angår desuden en tilsvarende multipleksingstruktur.

5

Det Synkrone Digitale Hierarki (SDH) er et meget udbredt transmissionssystem til transmission af et stort antal telefonkanaler mellem knudepunkter i et transmissionsnetværk. Systemet muliggør, at der også kan overføres asyn-10 krone signaler, som f.eks. signaler fra et Plesiokront Digitalt Hierarki (PDH) på 140, 34 og 2 Mbit/s, idet disse signaler indføjes eller "mappes" ind i SDH-systemet. Standarder foreskriver, hvorledes de enkelte signaler placeres i de enkelte bytes i SDH-systemets pulsramme.

15

Der findes en nøje fastlagt struktur for, hvorledes denne indføjning finder sted. Signalerne placeres sammen med overhead-signaler i virtuelle containere af lavere orden.

Sammen med pointere, der angiver starten på en virtuel 20 container, kan disse virtuelle containere af lavere orden multiplekses sammen i en virtuel container af højere orden, idet der igen tilføjes overhead-signaler. Denne virtuelle container af højere orden kan f.eks. være en VC-4, og en sådan udfylder sammen med yderligere overhead-25 signaler en STM-l-ramme, som er den grundlæggende struktur for transport af SDH-signaler. I stedet for en VC-4 kan STM-l-rammen i den nordamerikanske version af SDH også udfyldes af 3 VC-3.

30 En STM-l-ramme overføres med en datahastighed på 155,52 Mbit/s. Der findes også tilsvarende STM-rammer af højere orden (STM-N), og disse overføres med tilsvarende højere datahastighed. CCITT-rekommendationerne definerer således STM-4 og STM-16, der er dannet ved sammenfletning byte 35 for byte af henholdsvis 4 og 16 STM-l-rammer. I fremtiden vil også STM-64 og rammer af endnu højere orden komme på DK 176240 B1 2 tale. I praksis virker det som om, der blev transmitteret N STM-l-rammer i parallel. Når der anvendes STM-rammer af højere orden, vil det typisk være således, at mange højere ordens virtuelle containere, f.eks. VC-4, skal overfø-5 res mellem de samme knudepunkter i netværket.

Da hver VC-4, henholdsvis 3 x VC-3, transmitteres i én STM-l-ramme, og da en STM-N-ramme blot i praksis er en parallel transmission af et antal STM-l-rammer, betyder 10 det, at der, hvis mange rammer skal samme sted hen, må overføres et unødvendig stort antal hjælpedata i form af overhead-signaler, pointerværdier, osv. I det hele taget bliver transmissionen vanskelig at administrere. Det betyder også, at de enkelte netværkselementer bliver unø-15 digt komplekse, idet disse skal have processeringsudstyr henholdsvis pointerbuffere til at håndtere alle disse signaler.

Eksempelvis må man i de netværkselementer, f.eks. såkald-20 te cross connects (SDXC), som et antal STM-l-rammer (svarende til VC-4'ere) med fælles destination passerer undervejs, have bufferkapacitet til at håndtere en pointer for hver ramme, selv om hver ramme blot skal videresendes sammen med de øvrige rammer.

25

Det er derfor et formål med opfindelsen at tilvejebringe en fremgangsmåde af den i indledningen angivne art til indføjning af et antal virtuelle containere af højere orden i en STM-ramme af højere orden, hvor der skal overfø-30 res væsentligt færre hjælpedata, og hvor netværkselementernes processingudstyr og pointerbuffere til håndtering af disse signaler kan reduceres, når der overføres flere virtuelle containere af højere orden mellem de samme knudepunkter i netværket.

35 DK 176240 B1 3

Dette opnås ifølge opfindelsen ved, at de virtuelle containere af højere orden først multiplekses sammen i en større virtuel container, og at denne derefter indføjes i STM-rammen af højere orden.

5

Ved at samle de virtuelle containere af højere orden i en endnu større virtuel container, kan denne transmitteres som en selvstændig enhed, og man behøver i de mellemliggende netværkselementer blot at behandle de til denne 10 større container hørende overhead-signaler, henholdsvis pointerværdier. Først når de virtuelle containere igen splittes op, må man behandle de signaler, der hører til hver enkelt container.

15 Ved at der som angivet i krav 2 multiplekses fire virtuelle containere af typen VC-4 sammen i en større virtuel container (VC-5) , og at denne derefter indføjes i en STM- 4-ramme, opnås en fremgangsmåde, som netop er hensigtsmæssig i et SDH-system, hvor der anvendes STM-4.

20

Ved at der som angivet i krav 3 til den større virtuelle container (VC-5) føjes en pointerværdi, og at den derved fremkomne enhed (AU-5, AUG4) placeres i STM-4-rammen, opnås en fremgangsmåde, der svarer til den kendte struktur 25 og blot foretages på et nyt og højere niveau i SDH-systemet.

Ved at der som angivet i krav 4 multiplekses 16 virtuelle containere af typen VC-4 sammen i en større virtuel con-30 tainer (VC-6), og at denne derefter indføjes i en STM-16-ramme, opnås en fremgangsmåde, som netop er hensigtsmæssig i et SDH-system, hvor der anvendes STM-16.

Ved at der som angivet i krav 5 til den større virtuelle 35 container (VC-6) føjes en pointerværdi, og at den derved fremkomne enhed (AU-6, AUG16) placeres i STM-16-rammen, DK 176240 B1 4 opnås en fremgangsmåde, der svarer til den kendte struktur og blot foretages på et nyt og højere niveau i SDH-systemet.

5 Ved at der som angivet i krav 6 til hver af de virtuelle containere af typen VC-4 føjes en pointerværdi, og at de derved fremkomne enheder (TU-4, TUG-4) multiplekses sammen i den større virtuelle container, opnås en fremgangsmåde, som anvender samme principper for multipleksning af 10 VC-4 i den større virtuelle container, som de der kendes fra multipleksning af virtuelle containere af lavere niveau .

Ved at der som angivet i krav 7 til hver af et antal vir-15 tuelle containere af typen VC-3 føjes en pointerværdi, og at de derved fremkomne enheder (TU-3, TUG-3) multiplekses sammen i den større virtuelle container, opnås en fremgangsmåde, hvor også VC-3 kan multiplekses sammen i den nye virtuelle container, som det f.eks. kan være hen-20 sigtsmæssigt i den nordamerikanske udgave af SDH-systemet.

Som nævnt angår opfindelsen også en multipleksingstruktur for indføjning af et antal virtuelle containere af højere 25 orden i en STM-ramme af højere orden i et SDH-system. Ved at lade denne omfatte en større virtuel container, hvori de virtuelle containere af højere orden først kan multiplekses sammen med henblik på efterfølgende at blive indføjet i STM-rammen af højere orden, opnås, at denne nye 30 virtuelle container kan transmitteres som en selvstændig enhed, og man behøver i de mellemliggende netværkselementer blot at behandle de til denne større container hørende overhead-signaler, henholdsvis pointerværdier. Først når de virtuelle containere igen splittes op, må man be-35 handle de signaler, der hører til hver enkelt container.

DK 176240 B1 5 I kravene 9-14 er angivet hensigtsmæssige udførelsesfor-mer for en sådan multipleksingstruktur, hvorved der opnås fordele svarende til de tilsvarende fremgangsmådekrav.

5 Opfindelsen vil nu blive beskrevet nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser, hvorledes en STM-1 ramme i et SDH-system er opbygget, 10 fig. 2 viser, hvordan 3 TUG'ere multiplekses ind i en VC- 4, fig. 3 viser, hvordan TU-12’ere og TUG-2'ere multiplekses 15 ind i en TUG-3, fig. 4 viser SDH-multipleksstrukturen ifølge CCITT-rekommendation G.707, 20 fig. 5 viser, hvordan multipleksstrukturen ifølge opfindelsen kan udvides med en virtuel container VC-5, fig. 6 viser en sammenligning mellem en TU-4-pointer og en AU-4-pointer, 25 fig. 7 viser et eksempel på opbygningen af en AU-5-pointer, fig. 8 viser, hvordan multipleksstrukturen ifølge opfin-30 delsen kan udvides med en virtuel container VC-6, og fig. 9 viser kombinationen af VC-5 og VC-6, samt hvordan VC-3 kan indføjes i VC-5.

35 Et Synkront Digitalt Hierarki (SDH) er et digitalt transmissionssystem, som f.eks. anvendes i forbindelse med DK 176240 B1 6 overføring af et stort antal telefonkanaler mellem knudepunkter i et telekommunikationsnetværk.

SDH-signaler er ligesom mange andre signaler, der trans-5 mitteres i telekommunikationsnetværk, en seriel strøm af logiske l'er og O’er, der kan opdeles i en sekvens af bytes på hver 8 bit. Signalerne er strukturerede således, at den transmitterede bitstrøm kan underopdeles i et antal kanaler til forskellige anvendelser. Den grundlæggen-10 de struktur for et SDH-signal er et såkaldt Synkront Transport-Modul på niveau 1 (STM-1), som er vist på fig.

1, hvoraf det fremgår, at STM-l-signalet kan illustreres som en ramme 1 med 9 rækker og 270 bytes i hver række. Signalerne transmitteres en række af gangen med den øver-15 ste række først, og hver række transmitteres fra venstre mod højre. Hver byte transmitteres med den mest betydende bit først.

Som det fremgår af figuren, benyttes de 9 første bytes 2 20 i hver række af SDH-systemet selv til hhv. overhead 4,6 og pointere 5. De resterende 261 bytes 3 i hver række udgør SDH-systemets transportkapacitet, idet en del heraf dog også anvendes til overhead. STM-l-rammen transmitteres 8000 gange pr. sekund, svarende til at hver ramme va-25 rer 125 ys, og da hver ramme indeholder 9 rækker på hver 270 bytes å 8 bytes, er datahastigheden således 155,520 Mbit/s. De 125 ys svarer til samplingstiden i en digital telefonkanal. En telefonkanal er digitaliseret med 8 bit, og det betyder, at hver byte i et STM-l-signal kan være 30 en telefonkanal.

Transportkapaciteten på de 9 rækker å 261 bytes udgør en såkaldt virtuel container, der benævnes VC-4. Ofte benyttes SDH-systemet til at transportere f.eks. PDH-signaler, 35 og i så fald kan en VC-4 f.eks. indeholde en PDH-kanal på 140 Mbit/s, eller den kan underopdeles i et antal mindre DK 176240 B1 7 virtuelle containere. Den kan f.eks. indeholde 3 VC-3 med hver en PDH-kanal på 34 Mbit/s eller 63 VC-12 med hver en PDH-kanal på 2 Mbit/s. For hver af disse signaltyper er der defineret en indføjningsstruktur, en såkaldt mapping, 5 som angiver, hvordan signalet skal udfylde den tildelte plads i rammen.

På fig. 2 er således vist, hvorledes 3 VC-3 containere kan mappes ind i en VC-4. Dette sker ved, at VC-4 under-10 opdeles i 3 enheder benævnt TUG-3, som hver kan indeholde en VC-3. Som det ses, bruges de tre første søjler til overhead og udfyldningsbytes, medens de tre TUG-3 enheder er multipleksede i de resterende søjler.

15 Hvis der skal overføres 2 Mbit/s-kanaler, vil hver TUG-3 i stedet for en VC-3 indeholde 7 TUG-2 enheder, som hver især igen er opdelt i 3 TU-12 enheder. Det fremgår af fig. 3, hvordan TU-121erne og TUG-2Terne multiplekses i TUG-3. Det fremgår ligeledes, at hver TU-12 består af 4 20 søjler å 9 bytes i hver SDH-ramme, altså i alt 36 bytes for hver 125 psek.

Som nævnt er STM-l-rammen den grundlæggende struktur for transport af SDH-signaler, og den benyttes desuden til 25 dannelse af tilsvarende strukturer af højere orden ved sammenfletning af et antal STM-l-rammer byte for byte. CCITT-rekommendation G.707 definerer ud over STM-l-rammen rammerne STM-4 og STM-16, som er sammenflettet af henholdsvis 4 og 16 STM-l-rammer, og i fremtiden vil også 30 STM-64, som er sammenflettet af 64 STM-l-rammer, og rammer af endnu højere orden komme på tale. Datahastigheden for rammerne af højere orden er multipla af førsteordensdatahastigheden, hvilket vil sige, at hastigheden for STM-N er N · 155,52 Mbit/s. Datahastigheden er således 35 622,08 Mbit/s for STM-4, 2488,32 Mbit/s (også benævnt 2,5

Gbit/s) for STM-16 og 9953,28 Mbit/s (også benævnt 10 DK 176240 B1 8

Gbit/s) for STM-64. Da datahastigheden for en STM-N-ramme er N gange så stor som for STM-l-rammen, kan man på den tid, det ved STM-l-rammen tager at transmittere én byte i stedet transmittere N bytes, nemlig en byte fra hver af 5 de N STM-l-rammer, som STM-N-rammen er sammensat af. I praksis virker det derfor som om, der blev transmitteret N STM-l-rammer i parallel.

På fig. 4 er vist hele multipleksstrukturen for indføj-10 ning af lavere ordens signaler i SDH-systemet. Længst til højre i figuren er vist de datahastigheder, der kan indføjes. Der er her tale om PDH-signaler; men det skal understreges, at der også kan indføjes andre signaler, som f.eks. ATM-signaler. Indgangssignalerne placeres i så-15 kaldte containere, C-ll, C-12, C-2, C-3 og C-4. Tallene 11, 12, 2, 3, og 4 angiver containerens niveau, svarende til de niveauer, der kendes fra PDH-systemet. Det laveste niveau er dog underopdelt i to, idet C-ll anvendes til det nordamerikanske system (1544 kbit/s) og C-12 til det 20 europæiske system (2048 kbit/s).

De nævnte containere placeres ved en mappingproces sammen med overhead til overvågning og vedligeholdelse i lavere ordens virtuelle containere VC-11, VC-12, VC-2 og VC-3, 25 hvis numre svarer direkte til de tilsvarende containere.

Sammen med pointere, som angiver starten på en virtuel container, anbringes de virtuelle containere derefter i såkaldte Tributary Units TU-11, TU-12, TU-2 og TU-3.

30 Skraveringen af de tilhørende bokse på figuren angiver, at der sker en pointerprocessering. Igen svarer numrene direkte til de virtuelle containere.

En gruppe af en eller flere TU-enheder kan derefter mul-35 tiplekses sammen i en såkaldt Tributary Unit Group TUG-2 eller TUG-3, som det f.eks. er beskrevet ovenfor med hen- 9 DK 176240 B1 visning til fig. 3. Numrene svarer til de TU-enheder, der opfylder en TUG helt, og hvor der derfor ikke behøves nogen multipleksning.

5 TUG'erne multiplekses derefter sammen i en højere ordens virtuel container VC-3 eller VC-4, idet der samtidigt tilføjes overheadsignaler. Som ovenfor beskrevet kan disse virtuelle containere dog også udfyldes af en tilsvarende container (C-3 eller C-4). Igen henviser numrene 10 til de containere, der kan opfylde en hel virtuel container. Det skal bemærkes, at i det europæiske system er der kun én højere ordens virtuel container, nemlig VC-4, idet VC-3 er en lavere ordens virtuel container som beskrevet ovenfor. I det nordamerikanske system er VC-3 derimod en 15 højere ordens virtuel container på linie med VC-4, og der opereres således kun med de tre lavere ordens virtuelle containere VC-11, VC-12 og VC-2.

På samme måde som for de lavere ordens virtuelle contai-20 nere, der anbringes i TU-enheder, anbringes de højere ordens virtuelle containere derefter i såkaldte Administrative Units AU-3 eller AU-4 sammen med pointere, som angiver starten på en virtuel container.. Også her angiver skraveringen af de tilhørende bokse, at der sker en poin-25 terprocessering. Igen svarer numrene direkte til de virtuelle containere.

AUG, som er en såkaldt Administrative Unit Group, definerer en gruppe af Administrative Units, som multiplekses 30 sammen for at danne et førsteordens SDH-system (STM-1). I det europæiske system findes der kun én AU-enhed, nemlig AU-4, og AUG er derfor identisk med denne; men i det nordamerikanske system kan der også multiplekses tre AU-3'ere sammen i AUG.

35 DK 176240 B1 10

Endelig tilføjes der såkaldt Section OverHead (jævnfør 4 og 6 i fig. 1) til et antal AUG'ere, hvorved der fremkommer et Synkront Transport-Modul STM-N, som er det signal, der transmitteres på SDH-linien. Som ovenfor omtalt angi-5 ver N modulets orden, og det svarer også til antallet af AUG'ere, som kan transmitteres i modulet. På figuren er af overskuelighedshensyn kun vist STM-1 og STM-4; men det siger sig selv, at STM-16 og STM-64 eller andre kan vises på helt tilsvarende måde.

10 På fig. 5 er vist et eksempel på, hvordan den ovenfor beskrevne struktur kan udvides ifølge opfindelsen. Af overskuelighedshensyn er den højre del af fig. 4 her udeladt, da den ikke berøres af opfindelsen. I stedet for at an-15 bringe VC-4'eren direkte i en AU-4 kan den nu sammen med pointere placeres i en ny Tributary Unit TU-4 på samme måde, som det tidligere er beskrevet for de virtuelle containere af lavere orden. Som tidligere svarer nummeret direkte til den virtuelle container. TU-4 placeres deref-20 ter i en ny Tributary Unit Group TUG-4, og da denne udfyldes helt af en enkelt TU-4, har den igen samme nummer.

Fire TUG-4''ere multiplekses derefter sammen i en ny virtuel container af højere orden VC-5, idet der samtidigt 25 tilføjes de nødvendige overhead-signaler. Betegnelsen VC-5 er valgt, fordi det er det næste højere niveau efter VC-4, og den stemmer således helt overens med principperne fra den ovenfor beskrevne del af strukturen. VC-5'eren kan derefter sammen med pointere, der angiver starten på 30 den virtuelle container, placeres i en ny Administrative Unit AU-5, der igen har samme nummer som den virtuelle container. Endelig findes der en ny Administrative Unit Group, AUG4, som er identisk med AU-5'eren. Betegnelsen AUG4 hentyder til, at den kan indpasses direkte i en STM-35 4, idet der samtidigt tilføjes Section OverHead (SOH) ef- DK 176240 B1 11 ter samme princip som ved indføjningen af AUG i STM-1-rammen.

Den viste struktur er hensigtsmæssig, når flere VC-4'ere 5 skal transmitteres over samme strækning i SDH-netværket.

I de netværkselementer, som passeres undervejs, f.eks. såkaldte cross connects (SDXC), har man hidtil måttet håndtere hver VC-4 (svarende til hver STM-l-ramme) for sig. Dette indebærer blandt andet, at netværkselementet 10 må være forsynet med et tilstrækkeligt antal pointerbuffere til, at der kan håndteres en AU-4-pointer for hver VC-4. Ved opfindelsen erstattes AU-4-pointeren af en TU-4-pointer for hver VC-4 samt en AU-5-pointer hørende til den nye virtuelle container VC-5. I de netværkselementer, 15 som passeres undervejs, skal man nu kun håndtere én AU-5-pointer i stedet for fire AU-4- pointere, og det giver en betydelig besparelse i antallet af nødvendige pointerbuffere. Først i det netværkselement, hvor VC-4'erne igen splittes op, bliver det nødvendigt at håndtere TU-4-2 0 pointeren, og den kan i sig selv være enklere opbygget end AU-4-pointeren.

Fig. 6 viser en sammenligning mellem den velkendte struktur for en AU-4-pointer og et forslag til struktur for 25 den nye TU-4-pointer. Det ses, at TU-4-pointeren kan have en meget enkel struktur. Eksempelvis er det her tilstrækkeligt med en enkelt byte til henholdsvis negativ og positiv pointerjustering, hvor AU-4-pointeren tilsvarende benytter 3 bytes.

30 På fig. 7 er vist et eksempel på, hvorledes en AU-5-pointer og den til VC-5 hørende Path OverHead (VC-5 POH) kan være opbygget. Selve AU-5-pointeren udgøres af en byte fra hver af de fire STM-l-rammer, hvoraf STM-4-35 rammen er sammensat, medens de øvrige bytes, som er vist med hvidt på figuren, er ubenyttede.

DK 176240 B1 12 På fig. 8 er vist et alternativt eksempel på, hvordan SDH-strukturen kan udvides ifølge opfindelsen. I dette eksempel er der tale om en ny virtuel container, VC-6, 5 som kan indpasses direkte i en STM-16-ramme. Også i dette tilfælde placeres en VC-4 sammen med pointere i en ny Tributary Unit TU-4 på samme måde, som det tidligere er beskrevet. Tilsvarende placeres TU-4 derefter i en ny Tributary Unit Group TUG-4, og da denne udfyldes helt af 10 en enkelt TU-4, har den igen samme nummer.

I stedet for som på fig. 5 at placere fire TUG-4'ere i en ny virtuel container af højere orden VC-5, multiplekses nu 16 TUG-4'ere sammen i en ny virtuel container af høje-15 re orden VC-6, idet der samtidigt tilføjes de nødvendige overhead-signaler. Betegnelsen VC-6 er valgt, fordi det er det næste højere niveau efter VC-5, og den stemmer således helt overens med principperne fra den ovenfor beskrevne del af strukturen. VC-6'eren kan derefter sammen 20 med pointere, der angiver starten på den virtuelle container, placeres i en ny Administrative Unit AU-6, der igen har samme nummer som den virtuelle container. Endelig findes der en ny Administrative Unit Group, AUG16, som er identisk med AU-6'eren. Betegnelsen AUG16 hentyder 25 til, at den kan indpasses direkte i en STM-16, idet der samtidigt tilføjes Section OverHead (SOH) efter samme princip som ved indføjningen af AUG i STM-l-rammen.

Endelig viser fig. 9 den samlede udvidede struktur ifølge 30 opfindelsen, idet den angiver både VC-5 og VC-6 og viser, hvordan de indføjes i henholdsvis STM-4 og STM-16. Det skal her bemærkes, at der også kan sammenflettes fire VC-5'ere (svarende til AUG4'ere) i en STM-16 på samme måde, som der på velkendt vis kan placeres fire AUG'ere i en 35 STM-4, dvs. ved sammenfletning byte for byte. Figuren viser også, hvordan man i den situation, hvor VC-3 er en DK 176240 B1 13 virtuel container af højere orden, dvs. i det nordamerikanske SDH-system, kan indføje 12 VC-3'ere i den nye virtuelle container VC-5. Dette sker ved at anbringe hver VC-3 sammen med pointere i en TU-3, som derefter placeres 5 i en TUG-3. Tre af disse kan multiplekses sammen i en TUG-4, der derefter som tidligere beskrevet multiplekses ind i henholdsvis VC-5 eller VC-6. Alternativt ville det dog også være muligt at multiplekse tre TU-3'ere direkte i TUG-4, idet der i praksis ikke er forskel på TU-3 og 10 TUG-3. Ligeledes kunne man forestille sig, at man kunne multiplekse 12 TUG-3'ere direkte i VC-5 uden at gå via TUG-4.

Selv om der er blevet beskrevet og vist en foretrukket 15 udførelsesform for nærværende opfindelse, er opfindelsen ikke begrænset til denne, men kan også antage andre udførelsesformer inden for det, der angives i de efterfølgende krav. Eksempelvis kan der ud over de nævnte VC-5 og VC-6 også tænkes nye virtuelle containere, som svarer di-20 rekte til STM-64 eller STM-rammer af endnu højere orden.

Claims (14)

1. Fremgangsmåde til indføjning af et antal virtuelle 5 containere af højere orden (VC-4, VC-3) i en STM-ramme af højere orden (STM-4, STM-16, STM-64) i en SDH-multiplek-singstruktur, kendetegnet ved, at de virtuelle containere af højere orden (VC-4, VC-3) først multiplekses sammen i en 10 større virtuel container (VC-5, VC-6), og at denne derefter indføjes i STM-rammen af højere orden (STM-4, STM-16, STM-64).

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet 15 ved, at der multiplekses fire virtuelle containere af typen VC-4 sammen i en større virtuel container (VC-5), og at denne derefter indføjes i en STM-4-ramme.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet 20 ved, at der til den større virtuelle container (VC-5) føjes en pointerværdi, og at den derved fremkomne enhed (AU-5, AUG4) placeres i STM-4-rammen.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet 25 ved, at der multiplekses 16 virtuelle containere af typen VC-4 sammen i en større virtuel container (VC-6), og at denne derefter indføjes i en STM-16-ramme.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet 30 ved, at der til den større virtuelle container (VC-6) føjes en pointerværdi, og at den derved fremkomne enhed (AU-6, AUG16) placeres i STM-16-rammen.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 2-5, kendetegnet 35 ved, at der til hver af de virtuelle containere af typen VC-4 føjes en pointerværdi, og at de derved fremkomne en- DK 176240 B1 15 heder (TU-4, TUG-4) multiplekses sammen i den større virtuelle container (VC-5, VC-6).

7. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet 5 ved, at der til hver af et antal virtuelle containere af typen VC-3 føjes en pointerværdi, og at de derved fremkomne enheder (TU-3, TUG-3) multiplekses sammen i den større virtuelle container {VC-5, VC-6).

8. Multipleksingstruktur for indføjning af et antal vir tuelle containere af højere orden (VC-4, VC-3) i en STM-raitime af højere orden (STM-4, STM-16, STM-64) i et SDH- system, kendetegnet ved, at den yderligere omfatter en 15 større virtuel container (VC-5, VC-6), hvori de virtuelle containere af højere orden (VC-4, VC-3) først kan multiplekses sammen med henblik på efterfølgende at blive indføjet i STM-rammen af højere orden (STM-4, STM-16, STM- 64) . 20

9. Multipleksingstruktur ifølge krav 8, kendetegnet ved, at en større virtuel container (VC-5) er indrettet til at kunne optage fire virtuelle containere af typen VC-4, og til at kunne indføjes i en STM-4- 25 ramme.

10. Multipleksingstruktur ifølge krav 9, kendetegnet ved, at den omfatter en enhed (AU-5, AUG4), som udgøres af den større virtuelle container (VC-5) til- 30 føjet en pointerværdi, og som er indrettet til at kunne placeres i STM-4-rammen.

11. Multipleksingstruktur ifølge krav 8, kendetegnet ved, at en større virtuel container (VC-6) 35 er indrettet til at kunne optage 16 virtuelle containere DK 176240 B1 16 af typen VC-4, og til at kunne indføjes i en STM-16-ramme.

12. Multipleksingstruktur ifølge krav 11, kende-5 tegnet ved, at den omfatter en enhed (AU-6, AUG16), som udgøres af den større virtuelle container (VC-6) tilføjet en pointerværdi, og som er indrettet til at kunne placeres i STM-16-rammen.

13. Multipleksingstruktur ifølge krav 9-12, kende tegnet ved, at der for hver af de virtuelle containere af typen VC-4 findes en enhed (TU-4, TUG-4), som udgøres af den virtuelle container VC-4 tilføjet en pointerværdi, og som er indrettet til at kunne multiplekses 15 sammen i den større virtuelle container (VC-5, VC-6).

14. Multipleksingstruktur ifølge krav 8, kendetegnet ved, at der for hver af et antal virtuelle containere af typen VC-3 findes en enhed (TU-3, TUG-3), 20 som udgøres af den virtuelle container VC-3 tilføjet en pointerværdi, og som er indrettet til at kunne multiplekses sammen i den større virtuelle container (VC-5, VC-6).