DK173861B1

DK173861B1 - Fremgangsmåde og konfiguration til at lette brændselsfødningen ind i et under tryk stående rum

Info

Publication number: DK173861B1
Application number: DK199500390A
Authority: DK
Inventors: Seppo Hulkkonen; Martti Aeijaelae
Original assignee: Imatran Voima Oy
Priority date: 1992-10-08
Filing date: 1995-04-05
Publication date: 2002-01-07
Also published as: US5655466A; SE513888C2; AU674343B2; CN1075183C; DK39095A; HU219920B; FI99051C; FI99051B; SE9501264D0; IE930707A1; WO1994009321A1; GR930100388A; CN1089344A; SE9501264L; PL177359B1; FI924541A; CZ86895A3; AU4963093A; DE4395128T1; PL308263A1

Description

DK 173861 B1

Fremgangsmåde og konfiguration til at lette braendselsfødningen ind i et under tryk ‘ stående rum.

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde ifølge den indledende del af 5 krav 1 til fedning af et vandholdigt brændsel såsom tørv eller brunkul ind i et under tryk stående rum.

Fremgangsmåden angår ligeledes en konfiguration ifølge den indledende del af krav 7 θ til implementering af fremgangsmåden.

10

Fedningen af et fast materiale til en under tryk stående tørrer, et højtryksforgasningsapparat eller et hvilket som helst andet lignende under tryk stående rum er kompliceret. De største vanskeligheder ved brændselsfødning støder man på, når det til fødning bestemte materiale skal overføres over et trykdifferentiale 15 til et højere tryk. Den letteste metode ville være at føde brændslet ved pumpning, hvorved trykstigning og overførsel af brændselblandingen til et højere tryk kunne klares ved hjælp af en forholdsvis enkel pumpe uden at måtte ty til omkostningstunge, særlige indretninger. Den til pumpning bestemte blanding skal i dette tilfælde imidlertid have et tilstrækkeligt højt fugtighedsindhold for at muliggøre 20 dens overførsel ved hjælp af en pumpe eller en stempelføder. Hvis blandingens fugtighedsindhold falder til under en materialespecifik pumpebarhedsgrænse, skal der anvendes dyre specialmetoder til brændselsfødning. Når fugtighedsindholdet alternativt øges til pumpebarhedsgrænsen, skal den energi, der tilføres de i systemet anvendte tørrerenheder, øges, hvilket kan resultere i lavere 25 energigenereringseffektivitet for processen og forårsage urentabel drift af systemet.

Derfor ville økonomisk gevinst kunne opnås ved hjælp af en fremgangsmåde, der er i stand til at føde vandholdige brændsler ved hjælp af pumpning på en fordelagtig måde og dog bibeholde systemets rentable og funktionelle evner.

30 I forbindelse med tørveproduktion, transport og den ovenfor beskrevne proces er det optimale fugtighedsindhold af tørv blevet anslået til at være 60-70%. Tørvens pumpebarhedsgrænse er imidlertid en smule højere end dette med en lavere grænse på mindst 75%, medens der i litteraturen vedrørende den kendte teknik er angivet tal på helt op til 90% og derover for pumpebarhed. I de af ansøgeren udførte forsøg har DK 173861 B1 2 pumpebarhedsgrænsen typisk været i området fra 72-73%, medens fødning af tørv med et fugtighedsindhold på ca. 65% er blevet udført med succes. Disse tal indikerer, at pumpebarhedsgrænsen med hensyn til processen og brændselsproduktionsfaktorer ligger tæt på den øvre grænse for brændslets fugtig-5 hedsindholdsområde. Brændslet befugtes således med fordel for at lette fødning forud for dets fødning ind i det under tryk stående rum.

Finsk patentansøgning 894.588 beskriver en fremgangsmåde, hvor opslæmmet brændsel med et højt fugtighedsindhold fødes ved hjælp af pumpning ind i et 10 højtryksrum. I dette rum afvandes opslæmningen efterfølgende ved mekanisk at fjerne en tilstrækkelig mængde vand, indtil brændslet kan fødes enten direkte ind i en kedel eller alternativt via en tørrer til et højtryksforgasningsapparat. Tørring af brændslet foregår fx ved frafiltrering af vandet fra brændslet gennem en permeabel væg fra højtryksrummet til det omgivende tryk. Brændsel, der er afvandet på denne 15 måde, kan forbrændes i en fluid-bed-kedel uden behov for yderligere tørring. Hvis brændslet er forgasset, skal der foretages yderligere tørring ved hjælp af en damptørrer.

Den ovenfor beskrevne fremgangsmåde resulterer i komplicerede udstyrsindretninger.

20 Udstyr, der er placeret i det under tryk stående rum, skal opfylde specielle konstruktionsmæssige krav, og indretningerne til fjernelse af filtrat over tryk-differentialet uden tryktab er vanskelige. Denne fremgangsmåde tilvejebringer ingen væsentlig fordel ved forgasning af brændslet, eftersom brændslet under alle omstændigheder skal underkastes yderligere tørring i en under tryk stående tørrer, 25 hvorved mekanisk tørring ved forhøjet tryk alene komplicerer udstyrslayoutet.

Mekanisk tørring ved forhøjet tryk sammen med forgasning har kun sin berettigelse, når det anvendte brændsels fugtighedsindhold er så højt, at det ikke tillader økonomisk fornuftig tørring i en under tryk stående tørrer.

30 Ydermere beskriver finsk patent 86.219 en fremgangsmåde, hvor kul, der anvendes som et brændsel, befugtes med varmt vand eller damp genereret med spildvarmen fra kedelaske. Efter forøgelse af brændslets fugtighedsindhold kan det fødes ved pumpning. Anvendelsen af yderligere vand er kun mulig ved samtidig forøgelse af brændslets temperatur, hvorved man undgår en for stor stigning j energitilførslen til DK 173861 61 3 tørretrinnet forud for forbrænding. Denne fremgangsmåde er hovedsageligt egnet til fyring med kul, som kan pumpes i en forholdsvis tør form, hvorved den samlede mængde vand, der omfatter det yderligere vand og det vand, der er indeholdt i brændslet, forbliver forholdsvis lav. I tilfælde af materialer med højt grundlæggende 5 fugtighedsindhold er anvendelsen af yderligere vand udefra til processen ikke tilrådelig. Tørv skal ligesom denne kategori have et meget højt fugtighedsindhold for at kunne pumpes. Eftersom tørringen af en sådan brændselsblanding forud for dens forbrænding nødvendiggør anvendelsen af en stor mængde energi, kan behovet for tørringsenergi, der forårsages af det yderligere vand, nedsætte 10 energigenereringsprocessens effektivitet på trods af den overskydende varme, der leveres af det varme vand eller dampen til brændselsopvarmningstrinnet. Eftersom mængderne af de materialer, der fødes ind i energigenereringsprocessen modificeres i den ovenfor beskrevne fremgangsmåde, skal også procesparametrene finindstilles. Ud over at kræve konstruktion af nyt udstyr nødvendiggør anvendelsen af denne frem-15 gangsmåde således tilpasningen af systemet til processpecifikke betingelser.

Tilsætningen af ekstra vand til brændslet forårsager en forøgelse af udstyrets størrelse, effektivitetstab og et fald i brændværdien af den gas, der kommer ind i gasturbineforbrændingskammeret.

20 Det er et formål med den foreliggende opfindelse at opnå en fremgangsmåde, som kan befugte og opvarme brændslet til en pumpebar form uden at bringe vand eller varme udefra ind i processen.

Opfindelsen er baseret på anvendelsen af udledningsdampen fra tørreren til 25 befugtning og opvarmning af det til fødning ind i energigenereringsprocessen bestemte brændsel.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er nærmere betegnet kendetegnet ved det i den kendetegnende del af krav 1 anførte.

30

Ydermere er apparatet ifølge opfindelsen kendetegnet ved det i den kendetegnende del af krav 7 O anførte.

Opfindelsen tilvejebringer væsentlige fordele.

DK 173861 B1 4 I udførelsesformen ifølge opfindelsen befugtes brændslet med dampen fra den under tryk stående tørrer, hvilken damp kontinuerligt recirkuleres i systemet. På denne måde tilsættes brændslet ikke permanent med noget ekstra vand, som skulle fjernes 5 efter tørretrinnet. Når den til befugtning af brændslet anvendte mængde vand og udgangstemperaturen fra befugtningstrinnet er korrekt dimensionerede, holdes tørrerens energiligevægter konstant, dvs. størrelserne af den mængde damp, der kommer ud af tørreren, og den energi, der tilføres til tørreren, forbliver uændrede. Ligevægtsligningerne for hele energigenereringsprocessen forbliver derfor uændret.

10 Derfor ændrer fremgangsmåden ifølge opfindelsen kun tørreprocessen og efterlader således tørretrinnet uændret i forhold til resten af energigenereringsprocessen.

Fugtighedsindholdet og temperaturen af den til pumpning bestemte tørv kan justeres til optimale værdier under pumpningsfasen inden for de af procesvariablerne og 15 brændselspumpebarheden fastsatte grænser. I takt med, at den relative tørringstid for store brændselspartiker afkortes ved forvarmning af brændselspartiklerne og det tilsatte vand, opnås en mere homogen tørring af det brændsel, der kommer ud af tørreren.

20 i det følgende beskrives opfindelsen mere detaljeret ved hjælp af den medfølgende tegning, på hvilken fig. 1 skematisk viser en konfiguration ifølge opfindelsen.

25 Fig. 2 viser et mere detaljeret diagram af en del af den i fig. 1 illustrerede konfiguration.

I fig. 1 er vist en konfiguration til fremstilling af elektrisk energi ved hjælp af en gasturbine i en tørveforbrændingsproces. Den våde fyringstørv tilføres først via en 30 dyse 1 ind i en under tryk stående tørrer 2. Den af tørreren 2 krævede tørringsdamp fremstilles ved hjælp af en spildvarmegenindvindingskedel 5, og dampen recirkuleres ved hjælp af en blæser 4 i en mættet tilstand gennem tørreren 2 og spildvarmegenindvindingskedlen 5 i et damprecirkuleringskredsløb 3.

Damprecirkuleringskredsløbet 3's udløbsledning fra tørreren 2 er forsynet med en 5 DK 173861 B1 separator 6 til separering af damp fra det tørrede brændsel. Separatoren 6 kan fx være en cyklonseparator. Efter separatoren 6 ledes brændslet langs en fødeledning 7 ind i et højtryksforgasningsapparat 9, hvor brændslet forgasses til brændstofgas ved tilførsel af luft dertil.

5

Efter separatoren 6 har tørringsdampkredsløbet 3 en forgreningsledning 8, via hvilken den af brændslet frigjorte damp fjernes fra tørringsdampkredsløbet. Den frigjorte damp ledes langs forgreningsiedningen 8 ind i brændstofgasledningen 10, der udgår fra forgasningsapparatet 9, hvor dampen iblandes brændstofgassen. Derefter ledes 10 blandingen af damp og brændstofgas til en gasserubber 11, hvor blandingen behandles og serubbes til en gasturbine 14 og ledes derefter til et forbrændingskammer 12 af gasturbinen. Gasturbinen 14's aksel driver direkte en kompressor 15 og en generator 13. Den af turbinen 14 drevne kompressor 15 føder & komprimeret luft ind i en luftledning 16, som er forgrenet til gasturbineforbræn-15 dingskammeret 12 og forgasningsapparatet 9. Forgreningen mod forgasningsapparatet 9 er forsynet med en boostblæser 17.

Forbrændingsgasserne fra gasturbinen 14 ledes til en spildvarmegenindvindingskedel 5, hvor forbrændingsgassernes varmeindhold genindvindes til opvarmning af 20 recirkuleringsdampen af tørreren 2 og injektionsdampen. Injektionsdampen til gasturbinen genereres ved hjælp af en fordamper 18, som er indrettet i spildvarmegenindvindingskedlen, og den genererede damp ledes derefter langs en ledning 19 ind i gasturbineforbrændingskammeret 12. Injektionsdampen ledes ind i gasturbinen 14, og den af brændslet frigjorte damp kan delvis erstatte den af 25 kompressoren 15 leverede luft, hvorved inputenergien til kompressoren reduceres, og outputenergien fra generatoren 13 øges med en tilsvarende mængde. De i spildvarmegenindvindingskedlen 5 afkølede forbrændingsgasser udledes via en scrubber til en forbrændingsgasskorsten 20.

30 En konfiguration ifølge opfindelsen er tilpasset den ovenfor beskrevne proces ved til udløbsdampledningen, der forlader separatoren 6, at forbinde en befugtningsdampledning 21, som yderligere er forgrenet ind i en blandingsdampledning 23 og en opvarmningsdampledning 22. Dette arrangement er vist mere detaljeret i fig. 2. Blandingsdampledningen 23 ledes direkte til en DK 173861 B1 6 brændselfødedyse 27 foran den trykskabende pumpe/fødepumpen 1. Tilsvarende er opvarmningsdampledningen forbundet efter pumpen 1 ved en varmeveksler 25, gennem hvilken brændselfødningsledningen passerer. Fra varmeveksleren 25 føres en vandledning 26 til brændselfødningsledningen 27 foran pumpen 1. Blandings- og 5 opvarmningsdampledningerne 22, 23 har ventiler 24 monteret på sig. Alternativt kan konfigurationen forsynes med en dyse 28 og en ventil 29, hvorved disse elementer tillader delvis aftapning fra systemet af det i varmeveksleren 25 kondenserede vand.

I dette system kan tilsætningen af damp ind i brændselstrømmen varieres på flere 10 måder. Fx kan dampen blandes i brændslet forud for tryksætningen, hvorved brændslets fugtighedsindhold og temperatur bestemmes af iblandingsdampens mængde og temperatur. I dette tilfælde kondenserer dampen ind i brændslets fugtighedsindhold og frigør sin varme ind i brændsel-vand-blandingen og forøger derved dennes temperatur. Alternativt kan dampen blive recirkuleret via en 15 varmeveksler 25, hvor den opvarmer det under tryk værende brændsel og kondenserer til vand. Det kondenserede varme vand blandes derefter i brændselstrømmen.

I det følgende er nogle få udførelsesformer beskrevet for at eksemplificere omfanget 20 af opfindelsens anvendelsesmuligheder.

Ved at kondensere den mættede damp med en temperatur på 220°C og et tryk på 23 bar fra tørreren ind i tørvebrændslet kan fugtighedsindholdet af tørv med 70% vandindhold (2,33 kg vand pr. 1 kg faste stoffer) øges til 72,6% (2,65 kg vand pr. 1 25 kg faste stoffer), når brændslets temperatur tillades at stige fra 10°C til 80°C. Denne type blandingskonfiguration kræver ikke anvendelsen af varmeveksleren 25 efter tryksætningen, men i stedet kan al dampen fødes som blandingsdamp.

Tilsvarende kan tørvens fugtighedsindhold øges med 2, eller endog med 4 30 procentenheder, op til pumpebarhedsgrænsen i et hvilket som helst fugtighedsindholdsområde uden behov for at genjustere processen og uden tab af energigenereringseffektivitet.

7 DK 173861 B1

Ved at føre en del af dampen gennem en kondenserende varmeveksler 25, så denne del af dampen frigiver sin varme indirekte ind i den allerede under tryk værende tørv og således opvarmer tørven til en temperatur på fx 150°C, kan tørvens fugtighedsindhold øges fra 70% til 75,4%. Dette kan implementeres således, at 5 procesparametrene ellers vedbliver at være de samme som for tørv med et fugtighedsindhold på 70%, hvorved et brændsel med højere fugtighedsindhold kan anvendes uden ændringer i energigenereringsprocessen. En sådan konfiguration kræver en varmeveksler, selv om halvdelen af varmetilførslen til brændslet foregår via dampblanding.

10

Også andre typer brændsler kan give lignende befugtningskonfigurationer, eftersom befugtning forbedrer fødeapparatets tæthed og tillader anvendelsen af en stempelføder. Når der fx anvendes brunkul med et fugtighedsindhold på 62%, tilladen recirkuleringen af tørrerdampen opvarmning af brunkullet til 200°C og samtidig 15 forøgelse af dets fugtighedsindhold til 70,3% uden at forårsage nogen ændring i tørrerligevægtlignlngerne (tørrerdampudledningsmængden er uændret, tør-rerinputenergimængden er uændret). Tilsvarende tillader opvarmning af brunkullet til 220°C en forøgelse af fugtighedsindholdet til 71,3%. Brunkul med et fugtighedsindhold på 62% indeholder 1,62 kg vand pr. 1 kg faste stoffer, medens et 20 fugtighedsindhold på 70,3% svarer til 2,37 kg vand pr. 1 kg faste stoffer, og et fugtighedsindhold på 71,3% svarer til 2,48 kg vand pr. 1 kg faste stoffer.

Befugtning ved hjælp af den foreliggende fremgangsmåde med stor økonomisk fordel ved energigenerering er mulig over et hvilket som helst fugtighedsindholdsområde og 25 med et hvilket som helst brændsel for at bringe fugtighedsindholdet til en værdi, der tillader overførsel ved pumpning.

Delvis recirkulering af fordampningsvarmen, som er indeholdt i den i tørreren genererede damp, til mærkbar varme af brændslet på en måde uden at blande det fra 30 dampen kondenserede vand tilbage i brændslet giver en yderligere mulighed, foruden den ovenfor beskrevne, for at øge det maksimale brændselsfugtighedsindhold, der tolereres af energigenereringsprocessen. Fx tillader indirekte opvarmning af tørv med fugtighedsindhold på 75% (3,0 kg vand pr. 1 kg faste stoffer) (i det mindste delvist DK 173861 B1 8 under tryk) til 150°C med den af tørreren genererede damp drift af processen med resten af procesparametrene svarende til tørv med et fugtighedsindhold på 70% (2,33 kg vand pr. 1 kg faste stoffer). Når det maksimale varmeindhold anvendes, kan fremgangsmåden med sandsynlighed tillade forøgelse af det maksimale 5 braendselsfugtighedsindhold, som tillades af energigenereringsprocessen op til en værdi på ca. 77% (3,3 kg vand pr. 1 kg faste stoffer). Denne egenskab er i særdeleshed værdifuld ved forbrændingen af forskellige typer slam fra rensningsanlæg. I denne udførelsesform kan det i varmeveksleren 8 kondenserede vand aftappes fra systemet via en dyse 28.

10

Udover de ovenfor beskrevne kan opfindelsen have alternative udførelsesformer.

I stedet for den konfiguration, hvor dampen alternativt eller samtidig kan anvendes som blandingsdampen og/eller opvarmningsdampen, kan man fx kun anvende ét af 15 konfigurationens kredsløb. Det er klart, at sidstnævnte system har færre variationsmuligheder. Den til befugtning og opvarmning anvendte damp kan også tages fra tørrerens dampkredsløb forud for tørreren, men dette arrangement kan ændre massestrømmen, som kommer direkte ind i tørreren og derved muligvis nødvendiggøre genfinindstiliing af procesbetingelserne. Desuden er temperaturen og 20 fugtighedsindholdet af den fra varmeveksleren udledte damp bedre egnet til befugtning af brændslet. Befugtningsdampen kan også tages fra den forgreningsledning 8 af recirkuleringsdampkredsløbet, langs hvilken den af brændslet frigjorte damp ledes væk fra tørringsdampen.

25 Opfindelsens anvendelsesmuligheder er ikke begrænset til den som eksemplificerende udførelsesform beskrevne energigenereringsproces, men kan snarere anvendes i alle processer, hvori et vandholdigt brændsel tørres forud for sin anvendelse. Selv hvis brændselsbefugtnings- og -opvarmningskonfigurationen ifølge opfindelsen som sådan ikke direkte ville blive anvendt, kan fremgangsmåden anvendes til finindstilling af 30 energigenereringsprocessen til dens optimale driftsområde.

Hvis processen anvender en tørrer uden selve den eksterne opvarmningsdamprecirkulering, i hvilken tørringsvarmen kan introduceres indirekte via varmeoverførselsflader, ledes befugtningsdampen fra den damp, som genereres af 9 DK 173861 B1 det fra brændslet separerede vand. Denne fremgangsmåde anvendes fx i tilfældet med en fluid-bed-damptørrer. Opfindelsens grundlæggende princip forbliver uændret derved, idet det fornødne befugtningsvand og den fornødne -varme recirkuleres via brændselfødnings- og -tryksætningstrinnene uden at give anledning til nogen ændring 5 i tørrerens ligevægtsligninger.

v

Claims

1. Fremgangsmåde til at lette pumpningen fedningen af en vandholdig brændselsblanding ind i et under tryk stående rum, ved hvilken fremgangsmåde 5 det vandholdige brændsels tryk øges, og brændslet pumpes fødes ind i et under tryk stående rum (2), brændslets temperatur øges i det under tryk stående rum for at fjerne vand fra 10 brændslet, og brændslet og den genererede damp fjernes fra det under tryk stående rum og separeres fra hinanden, 15 kendetegnet ved, at i det mindste en del af den fra brændslet separerede og fra det under tryk stående rum udledte dampstrøm anvendes til opvarmning og befugtning af det brændsel, som fødes ind i det under tryk stående rum, hvilken opvarmning og 20 befugtning finder sted forud for pumpningen indfød ningen af brændslet til i det under tryk stående rum ved at blande en dampstrøm, der ledes væk fra den dampstrøm, som er genereret i det under tryk stående rum, fx en tørrer (2), ind i brændselstrømmen, før strømmen bringes til et forhøjet tryk, hvorved dampen kondenserer ind i braendselstrømmen, hvorved brændselstrømmen opvarmes og 25 befugtes.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den dampstrøm, som ledes væk fra den i tørreren (2) genererede dampstrøm føres til en varmeveksler (25), hvorigennem den under tryk 30 stående brændselstrøm bringes til at passere, og det i varmeveksleren kondenserede vand blandes ind i den ikke under tryk stående brændselstrøm. 11 DK 173861 B1

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at i det mindste en del af det i varmeveksleren (25) kondenserede vand fjernes fra processen via en dyse (28), der er forbundet med 5 tilpasset varmeveksleren.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, ved hvilken fremgangsmåde det under tryk stående rum er en under tryk stående recirkulerende damptørrer (2), hvorved 10. der via tørreren (2) ledes en strøm af opvarmet recirkuleringsdamp, som efter at have passeret gennem tørreren separeres fra brændselstrømmen, der forlader tørreren, og recirkuleres til genopvarmning, og i det mindste en del af den damp, der frigøres fra brændslet i tørreren (2), ledes 15 bort fra recirkuleringsdampen, kendetegnet ved, at en anden dampstrøm ledes bort fra tørrerens (2) recirkuleringsdamp, hvilken 20 anden dampstrøm anvendes til i det mindste opvarmning af den brændselstrøm, der fødes ind i tørreren.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at den dampstrøm, der skal ledes bort fra tørrerens (2) 25 recirkuleringsdampkredsløb, ledes bort fra den sektion af recirkuleringsdampkredsløbet, som forbinder udløbsenden af tørreren (2) med et genopvarmningspunktet· (5).

6. Fremgangsmåde ifølge krav 4, 30 kendetegnet ved, at den dampstrøm, der skal ledes bort fra tørrerens (2) recirkuleringsdampkredsløb, ledes bort fra den sektion (8) af v recirkuleringsdampkredsløbet, hvorigennem strømmen af den damp, der er frigjort fra brændslet og ledt væk fra recirkuleringsdampstrømmen, passerer. • i 12 DK 173861 B1

7. Konfiguration til forbedring af indfødningen af en vandholdig brændselsblanding ind i et under tryk stående rum, hvilken konfiguration omfatter et under tryk stående rum (2), 5 organer (1, 27) til at øge trykket af et vandholdigt brændsel og til fødning af dette ind i det under tryk stående rum (2), organer (5) til opvarmning af det i det under tryk stående rum (2) indeholdte 10 brændsel for at reducere brændslets fugtighedsindhold, organer til udledning af brændsel og genereret damp fra det under tryk stående rum (2) og organer (6) til separering af brændslet og dampen fra hinanden, 15 kendetegnet ved organer (21), via hvilke i det mindste en del af den damp, der udledes fra det under tryk stående rum (2), kan ledes for at opvarme og befugte det brændsel, der fødes gennem pumpning til md-i det under tryk stående rum, og som 20 omfatter et en rør rørdyse (21), der er forbundet med recirkuleringsdamprør systemet (23£) og er indrettet til at blive forbundet med brændselsindfødningsorganefne- (27) før en trykdannende pumpe de-trykøgende organer (1) for at blande dampen ind i brændslet før brændselstrømmens trykøgningstrin. 25

8. Konfiguration ifølge krav 7, kendetegnet ved, at røret rørdysen (21), der er forbundet med recirkuleringsdamprørsystemet (233), er indrettet til at blive forbundet med førnævnte brændselsindfødningsorganefne- (27) via ved en varmeveksler (25), som er 30 placeret efter den trykdannende pumpe trykøgningsorganerne (1) for at opvarme brændselstrømmen efter brændselstrømmens trykøgningstrin.

9. Konfiguration ifølge krav 7 og 8, DK 173861 B1 13 kendetegnet ved, at røret rerdysen (21), der er forbundet med recirkuleringsdamprørsystemet (233·), er indrettet til at være i forbindelse med førnævnte brændselsindfødningsorganeme- (27) såvel direkte som via varmeveksleren (25). 5

10. Konfiguration ifølge et hvilket som helst af kravene 7-9, kendetegnet ved, at røret rørdysen (21), som er forbundet med recirkuleringsdamprørsystemet (233), er forbundet med tilpasset den af rørsystemets sektioner, som forbinder separeringsorganerne (6) med opvarmningsorganerne (5). 10

11. Konfiguration ifølge et hvilket som helst af kravene 7-9, kendetegnet ved en dyse (28) indrettet ved varmeveksleren (25), hvilken dyse tjener til fjernelse af i det mindste en del af den damp, der fra processen er kondenseret i varmeveksleren. *