DK172992B1 - Fremgangsmåde til opdræt af svin og svinesti til brug ved udøvelse af fremgangsmåden - Google Patents

Description

i DK 172992 B1 ^ Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til opdræt af svin i en stald, som omfatter stier, der hver har et aktivitetsområde samt et lejeområde, der er forsynet med strøelse, hvilke områder er opdelt af en hindring, som skaber lo gennemgange mellem de to områder, hvilken hindring udgøres af en smågrisehule, der har en åbning, som 5 vender mod lejeområdet, hvor der i hver gennemgang er anbragt et bræt for at holde strøelsen i lejeområdet. Opfindelsen angår endvidere en svinesti til brug ved udøvelse af fremgangsmåden med et aktivitetsområde samt et lejeområde, der er forsynet med strøelse, hvilke områder er opdelt af en hindring, som skaber to gennemgange mellem de to områder, hvilken hindring udgøres af en smågrisehule, der har en åbning, som 10 vender mod lejeområdet, hvor der i hver gennemgang er anbragt et bræt for at holde strøelsen i lejeområdet, og hvor aktivitetsområdet har en udgang til et område udenfor stiens aktivitets- og lejeområder og fortrinsvis i det fri udenfor en bygning, hvori stien er anbragt.

15 I svinestalde har det været almindeligt at tilvejebringe en faresti for diegivende søer med et stort centralt område, som indeholder et leje for soen samt et aktivitetsområde, hvor soen kan æde og besørge. Almindeligvis har et hjørne af en sådan sti været afspærret for at danne en hule eller rede for smågrisene. En sådan hule eller redeområde kan være forsynet med en overdækning for at holde en høj komforttemperatur, som er 20 nødvendig for smågrisene. I den forbindelse skal det erindres, at smågrisene har brug for en temperatur, der er væsentlig højere end den almindelige staldtemperatur.

I et forsøg på at skabe en svinesti, som i højere grad tager hensyn til dyrenes adfærd, har der været foreslået en sti af den indledningsvis nævnte type. En sådan sti kendes 25 for eksempel fra schweizisk patentskrift nr. 679.201. Fra dette patentskrift kendes en svinesti, der omfatter et lejeområde, der er forsynet med strøelse. Stien er endvidere opbygget med en hindring. Fra praktisk udformning af denne opfindelse er det kendt, at hindringen er tilvejebragt i form af en smågrisehule, som har sin åbning vendende ud mod lejeområdet. Lejeområdet er således placeret i et bestemt område af stien, hvor 30 soen danner sin rede, og hvor smågrisene vil befinde sig, når de kommer ud fra hulen.

Dette lejeområde forlader soen fra tid til anden for at æde og drikke samt for at besørge. Dette sker således i aktivitetsområdet.

2 DK 172992 B1

For at holde strøelsen i lejeområdet og holde dette tørt er der placeret halmbrædder i hver af gennemgangene. Aktivitetsområdet holdes bart for at stimulere soen til at gøde i dette område. Soen vil hele tiden være i kontakt med grisene, og hulen vil beskytte 5 grisene mod klemning fra soen. Udformningen med en central hule gør det muligt for soen at bevæge sig frit imellem redeområdet og aktivitetsområdet, idet soen kan passere omkring smågrisehulen.

Selvom den kendte hule har vist sig at være fordelagtig i sammenligning med traditio-10 nelle kassestier eller smågrisestier, hvor søer står bundet, har konstruktionen en ulempe ved en arbejdskrævende rengøring af aktivitetsområdet.

Den kendte svinesti er indrettet således, at den kun kan benyttes som faresti, hvor smågrisene befinder sig i deres opvækstperiode inden de overføres til en fravæn-15 ningssti. Det viser sig i praksis, at overførsel af smågrise fra en faresti til en fravæn-ningssti samt en efterfølgende overflytning fra en fravænningssti til en sti for opfedning skaber risiko for sygdomsproblemer og dermed en reduceret tilvækst eller dødelighed blandt grisene. Til trods for at dette problem har været erkendt i mange år, har man ikke beholdt dyrene i samme sti/stiafsnit fra deres fødsel til de føres til slagteriet.

20 Det er bemærkelsesværdigt, da det f.eks. fra norsk fremlæggelsesskrift nr. 180.401 i sig selv er velkendt at opdrætte slagtesvin i samme stisystem fra fødsel til slagtetidspunkt.

Den svinesti, som er foreslået med en central smågrisehule, er forbundet med en 25 ulempe, idet den er mere pladskrævende end de traditionelle kassestier. Således vil den kendte centralsti være ca. 75% større end de traditionelle stier. Dette er ufordelagtigt ud fra hensynet om effektiv udnyttelse af det areal, som er til rådighed i en stald.

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at anvise en fremgagnsmåde til op-30 dræt samt en svinesti, som gør det muligt at tilgodese dyrenes adfærd, og som udnytter fordelene ved den kendte sti, men som skaber en forbedret mulighed for komfort og et mindsket arbejdsbehov. Det er endvidere et formål med opfindelsen at anvise en svi- 3 DK 172992 B1 nesti, der kan benyttes til vekseldrift, det vil sige som faresti med opvækst af smågrise samt fravænningssti, og som sti til slagtesvin.

Dette opnås ifølge den foreliggende opfindelse med en fremgangsmåde, som er sær-5 præget ved, at opdrættet sker ved vekseldrift idet soen, smågrisehulen og brædderne fjernes fra stien på fravænningstidspunktet, og at grisene forbliver i stien under opfedning indtil de føres til slagtning.

En svinesti, som benyttes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, er særpræget ved, 10 at hulen har en afrundet form og er demonterbar, og at brædderne er tilvejebragt i form af en ledeplade ved hver side af huleåbningen.

Ved at fremstille hulen med en afrundet form har det vist sig muligt at mindske arealet af stien, idet soen på grund af de afrundede former lettere kan passere omkring hulen i 15 dc to gennemgange mellem lejeområdet og aktivitetsområdet på hver side af hulen.

Endvidere vil de afrundede former reducere risikoen for stødpåvirkninger og trykbelastninger på soen. Den afrundede form er således medvirkende til forøgelse af komforten.

20 Med henblik på at anvende stien som fravænningssti og som fedesti, er hulen tilvejebragt demonterbart. Når smågrisene skal fjernes fra soen, kan dette således i praksis ske ved, at soen fjernes fra stien og føres (il en stald for goldsøer. Samtidig fjernes smågrisehulen fra stien. I praksis har det vist sig, at et kuld grise, der typisk består af 8-12 smågrise, er for få til at opfylde stiens behov som fravænningssti. Det vil derfor 25 almindeligvis være således, at smågrisene lukkes sammen med smågrise fra en tilstødende svinesti, som vil være indrettet på samme måde. Smågrisene fra to nærliggende stier er vant til samme miljø. Eventuelt kan der i stiadskillelsen være en lem, som muliggør, at smågrisene kan løbe sammen i to tilstødende stier i få dage før søerne fernes. Dette betyder, at der ikke vil være risiko for sygdom eller reduceret komfort ved 30 sammenlukningen af to kuld smågrise. Ved en sådan sammenlukning vil den tilstødende sti være ledig, således at den kan benyttes som faresti for en ny so.

4 DK 172992 B1

For at sikre at smågrisene på sikker måde holdes væk fra aktivitetsområdet og vil bevæge sig mellem smågrisehulen og lejeområdet, er brædderne, som holder strøelsen i lejeområdet, tilvejebragt i form af ledeplader. Disse ledeplader er anbragt på hver side af huleåbningen, således at smågrisene automatisk vil blive ført mod huleåbningen. I 5 praksis vil dette betyde, at ledeplademe er forsat til den ene side af smågrisehulen. Det er muligt at placere ledeplademe således, at de befinder sig i midten af stien, og i denne situation vil smågrisehulen befinde sig med et storre del af sit gulvareal i aktivitetsområdet, Alternativt kan smågrisehulen være placeret midt i stien, og i denne situation vil ledeplademe være forsat, således at lejeområdet er lidt mindre end aktivitetsområ-10 det.

Det har vist sig, at etableringen af et areal i tilknytning til aktivitetsområdet bevirker, at soen vil besørge i dette tilstødende område. Dette tilstødende areal, der kan siges at befinde sig udenfor selve stien, eller som kan siges at udgøre et tredje område i stien, 15 kan benævnes et gødeområde eller et nødtørftsområde. Det har således vist sig, at soen forretter sin nødtørft i dette område. Dette område kan være i det fri eller være inde i bygningen. I begge situationer vil det være relativt let at foretage en rengøring.

Hvis gødeområdet befinder sig udenfor stien, kan det være anbragt langs længden af 20 en lang række stier og være indrettet således, at adgangen mellem gødeområdet og de enkelte aktivitetsområder kan afspærres. Herved kan gødeområdet rengøres maskinelt ved hjælp af traktorer med frontlæsser eller lignende. Alternativt kan gødeområdet være placeret under tag. I denne situation kan gødeområdet være forsynet med spalter, således at ekskrementer og urin trænger igennem spaltegulvet til en nedenunder an-25 bragt gyllekanal. Princippet med en gyllekanal vil fortrinsvis være anvendt i en situation, hvor gødearealet er under tag for ikke at få en unødig belastning af gyllehåndteringssystemet på grund af regnvand.

En svinesti ifølge opfindelsen vil fortrinsvis blive anvendt i kombination med tilsva-30 rende stier, som er placeret på række. De vil således være placeret med lejeområdet anbragt tilstødende lejeområde i nærliggende sti og aktivitetsområdet tilvejebragt 5 DK 172992 B1 nærliggende et aktivitetsområde i en sti ved den modsatte side. I denne situation vil gødearealet befinde sig ved den ene side af rækken af stier.

For at lede dyrene ud mod godeområdet vil det være muligt, at fodertrug og/eller 5 vandingssystem befinder sig i umiddelbar nærhed af udgangen til gødeområdet. Således vil foder- og drikkeautomaten kunne være tilvejebragt i et gangareal mellem et aktivitetsområde og et areal, som befinder sig udenfor stien og udenfor en staldbygning, hvori stien er tilvejebragt.

10 Når stien omdannes fra faresti til fravænningssti, kan det være fordelagtigt at foretage en afgrænsning af lejeområdet og aktivitetsområdet, således at de dannede gennemgange vil have en mindre udstrækning. Dette kan ske ved at fremstille hulen af to indbyrdes hængslede dele, der svinges til side og delvis dækker de to gennemgange, når soen fjernes fra stien, og når stien omdannes til fravænningssti. T denne situation vil 15 risikoen for at strøelse spredes fra lejeområdet til aktivitetsområdet blive reduceret.

Med henblik på at skabe den bedste mulighed for soens passage igennem stien og samtidig etablere størst mulig areal for smågrisene i hulen, vil denne fortrinsvis være tilnærmelsesvis keglestubformet. Hulen kan endvidere være særpræget ved, at have en 20 gennemskinnelig dækplade ved toppen. Det har vist sig, at en gennemskinnelig dækplade vil skabe et lys indeni hulen, eventuelt ved at placere en lampe ovenover små-grisehulen. I denne situation vil smågrisene have en større tendens til at søge ind mod hulen.

25 I en fordelagtig udførelsesform vil lejearealets gulv være fremstillet med et fald mod hulen, som er mellem 3 og 7%. I praksis har dette vist sig at være fordelagtig af hensyn til soens placering i lejearealet. Det viser sig således, at soen vil placere sig i leje-arealet med ryggen vendende væk fra hulen. Dette er medvirkende til at reducere risikoen for klemning af smågrise og vil samtidig være medvirkende til at øge kontakten 30 mellem soen og smågrisene, uanset om disse dier eller er placeret i smågrisehulen.

6 DK 172992 B1

Smågrisehulen kan være fremstillet af træ, som har vist sig at være velegnet, da man herved reducerer risiko for kondensdannelse. Alternativt kan hulen være fremstillet med en væg, der er dannet af to lag plast med et isolerende materiale i mellemrummet.

En sådan konstruktion skaber et varm klima eller et komfortområde for smågrisene, 5 selv i en stald hvor der optræder lave staldtemperaturer, som for eksempel ned til 10-13° C.

Såfremt der viser sig behov for det i den enkelte stald, vil det være relativt enkelt at forsyne smågrisehulen med en varmelampe ved toppen for at forøge og/eller oprethol-10 de en komforttemperatur for smågrisene.

Opfindelsen vil herefter blive forklaret nærmere under henvisning til den medfølgende tegning, hvor 15 fig. 1 viser et skematisk tværsnit gennem en stald, der er forsynet med svinestier ifølge opfindelsen, fig. 2 viser et partielt planbillede af en stald med en række stier ifølge den foreliggende opfindelse, og fig. 3 viser et skematisk perspektivbillede til illustration af en smågrisehule i en 20 svinesti ifølge opfindelsen.

Det bemærkes, at tegningen blot viser et eksempel på en udførelsesform for en svinesti samt opbygningen af en stald med svinestier ifølge opfindelsen. Det vil således være muligt at arrangere svinestierne med andre orienteringer i en stald end den viste.

25

Fig. 1 viser en staldbygning 1, som er forsynet med et antal svinestier 2, som er placeret i række ved hver sidevæg 3 i staldbygningen. Staldbygningen 1 er på traditionel vis forsynet med friskluftindtag 4 i sidevæggene samt ventilationskanaler i toppen af tagkonstruktionen. På hver side af staldbygningen 1 er der tilvejebragt overdækkede ydre 30 områder 6, som er i forbindelse med stierne 2 via åbninger 7 i staldens sidevægge 3.1 de ydre områder 6 er der dannet gyllekanaler 8 under et spaltegulv 9 (se fig. 2). Områderne 6 indeholder separate afsnit 10 i et antal svarende til antallet af stier 2. Hvert 7 DK 172992 B1 område 10, der kan benævnes som et gødeområde, indeholder udover spaltegulvet tillige et frit ydre areal 11.

I hver sti 2 er der placeret en smågrisehule 12. Smågrisehulen 12 er keglestubformet 5 med en svag tilspidsning opefter. Dette reducerer den luftmængde, der skal varmes op inde i hulen og tilvejebringer et stort gulvareal for smågrisene. Endvidere vil den cirkulære form bevirke en forøgelse af solens venderadius i stien indenfor en given afstand mellem stiens sidevægge 13, 14. Smågrisehulen 12 er forsynet med en åbning 15, der vender ud mod et lejeområde 16 i stien. Ved bagsiden af smågrisehulen 12 er 10 der tilvejebragt et aktivitetsområde 17. Dette aktivitetsområde indeholder en foderautomat 19a samt en drikkeaulomat 19. Imellem lejeområdet 16 og aktivitetsområdet 17 er der tilvejebragt halmbrædder 18, som holder halmen inde i lejeområdet 16.

I den viste udførelsesform er lejeområdet tillige forsynet med en overdækning 16a af 15 hensyn til soen og smågrisenes komfort i dette område af stien. Fra aktivitetsområdet 17 er der et gangareal 20, som forbinder stiens aktivitetsområde 17 med en åbning 7 til det ydre gødeområde 10.

I praksis har det vist sig, at dyrene holder lejeområdet tørt, ligesom også aktivitetsom-20 rådet 17 holdes tørt. I praksis besørger dyrene således i det ydre gødeområde 10. Dette letter i væsentlig grad rengøringen. Rengøringen og adgangen til gyllekanalen 8 kan ske på traditionel vis eller ved hjælp af mekaniske udmugningssystemer.

I den viste udformning er stierne anbragt med sidevægge 13, som afgrænser såvel re-25 deområdet 16 som aktivitetsområdet 17 tilstødende mod hinanden. Alternativt kan stierne være vendt 90°, således at redeområder i to tilstødende stier er rettet mod hinanden, medens aktivitetsområder i to tilstødende stier er rettet mod hinanden. I en sådan situation kan udgangen fra aktivitetsområdet være placeret i direkte kontakt til en åbning 7, således at der ikke er behov for et gangareal svarende til gangarealet 20.

30 I den viste udformning er smågrisehulen anbragt tilnærmelsesvis midt i stien 2. Halm-brædderne 18 er placeret ved den side af smågrisehulen 12, som vender mod åbningen 8 DK 172992 B1 15. Herved virker halmbræddeme 18 som ledeplader, som retter smågrisene mod det indre af smågrisehulen. Dette fremgår også af fig. 3.

Af fig. 3 ses, at den koniske smågrisehule 12 har en åbning 15 vendende mod lejearea-I 5 let 16, og at halmbræddeme 18 er anbragt, så de tilnærmelsesvis støder op til sidekan- teme af åbningen 15. Endvidere fremgår det, at der er tilvejebragt en lyskilde i form af 1 en spotblus 21 ovenover smågrisehulen. Smågrisehulen er dækket af en gennemskin nelig plade 22, Dette bevirker, at smågrisehulen vil være lys og dermed tiltrække smågrisene, som vil have en modvilje mod at gå ind i et mørkt lokale. Den gennemskin-10 nelige plade 22 ved toppen vil endvidere forøge tilsynsmulighedeme. Endvidere ses, at smågrisehulen er ophængt i en kæde 23 og langs kæden 23 er der placeret en ledning 24 til en varmelampe, som er placeret inde i smågrisehulen 12. Med anvendelse af kæden 23 kan smågrisehulen hæves, når stien skal omstilles fra faresti til fravæn-ningssti/slagtesvinssti, således som beskrevet i det efterfølgende.

15 I det efterfølgende gives der en forklaring til en anvendelse af en stald, som indeholder en række stier ifølge opfindelsen. Denne forklaring gives specielt under henvisning til fig. 2.

20 I fig. 2 er de to stier 2 til venstre vist i en indretning som faresti, det vil sige i en situation, hvor soen går i stien med smågrisene. I den tredje sti set fra venstre side, er stien indrettet som en fravænningssti, hvilket typisk vil være smågrise i en størrelse fra ca. 8 til ca. 30 kg. I denne situation vil stien indeholde to kuld smågrise og således i en praksis udformning indeholde fra 18-24 fravænningsgrise.

25 I denne situation er smågrisehulen 12 løftet ud af stien. Fravænningsgrisene har stadigvæk behov for et komfortområde, og derfor er overdækningen 16a opretholdt i denne sti.

30 I stien længst til højre er overdækningen 16a fjernet, og denne sti vil anvendes til slagtesvin. Det vil typisk sige til svin med en størrelse på op til 60-80 kg. I dette stiafsnit vil der være foretaget en opdeling af svinene, således at stien indeholder 10-12 9 DK 172992 B1 slagtesvin. De øvrige svin, som tidligere ville have befundet sig samlet i en fravæn-ningssti, kan nu befinde sig i en tilsvarende sti (ikke vist), som er placeret i forlængelse til højre for den viste række af stier 2.

5 I stien kan foderautomaten og drikkeautomaten I9a, 19 anvendes såvel til so som til fravænningsgrisene samt slagtesvinene. Alternativt kan disse automater deaktiveres i fravænningssti og slagtesvinssti, og der kan istedet indsættes automater, som er specielt indrettet til fodring af fravænningsgrise samt slagtesvin.

ΙΟ T praksis vil anvendelsen af den viste staldopbygning ske ved, at smågrise fra sti nummer to efter 30 dage lukkes ind til smågrisene i sti et. Dette øger kapaciteten på årsbasis, men samtidig opnås fordelagtig en opfyldning af redearealet 16. Disse 18-24 grise vil nu gå sammen i en fravænningssti i ca. 35-40 dage, eller indtil de vejer ca.

30-35 kg. I den sti to, som nu er tom, indsættes en ny so til faring. De grise, som er i 15 denne sti, vil, når de er 30 dage gamle, lukkes over i sti nummer tre for at være sammen med smågrisene fra denne sti. Denne cyklus gentages igennem stalden. De oprindelige grise fra sti to, som nu vejer ca. 30-35 kg, lukkes nu tilbage til sti to, der nu sammen med den oprindelige sti et, vil optræde som en slagtesvinesti.

20 Ved at bibeholde smågrisene og slagtesvinene i de samme stiafsnit fra fødsel til død undgås stressituationer samt sygdomme i form af diarré og andre sygdomme, der opstår i traditionelle stalde på grund af flytninger mellem forskellige staldafsnit.

I praksis har det vist sig muligt at undgå en mekanisk ventilering af en stald med stier 25 ifølge opfindelsen. Der er ikke behov for en kraftig mekanisk ventilering, da alle grise (so, smågrise og slagtesvin) besørger i gødeområdet 10. Det har vist sig muligt at beholde halm intakt i lejeområdet i flere måneder. I den viste udførelsesform er gødeom-rådeme 10 forsynet med en overdækning, idet man herved undgår, at regnvand samles i gyllekanalen 8. Imidlertid er gødeområdeme åbne i siden. Konstruktionen er udfor-30 met med en forskudt tagkonstruktion, som tillader placeringen af friskluftindtagene 4 i stalden 1 's sidevæg 3. Stalden har en række stier placeret ved hver side, således som forklaret tidligere. Imellem de rækker af stier, er der et centralt gangareal 25, hvorfra 10 DK 172992 B1 der kan foretages inspektion og tilsyn med de to rækker stier. Endvidere kan dette gangareal også benyttes ved overføring af søer til stierne 2. Dette sker via låger 26 i hver sti 2.

5 I en praktisk udforelsesform for en stald vil det centrale gangareal have en bredde på mellem 1,2 og 1,8 meter fortrinsvis 1,5 meter. Dybden af hver sti vil være mellem 2,5 og 3,5 meter og vil fortrinsvis være ca. 3,0 meter. Bredden af hver sti vil være mellem 2,8 og 3,6 meter, og vil typisk være 3,2 meter. Gødearealet vil typisk have en bredde svarende til stiens bredde og have en dybde mellem 2,0 og 3,0 meter, typisk en dybde 10 på 2,5 meter. Spaltebredden vil typisk være 0,7-1,0 meter og fortrinsvis ca. 0,8 meter.

Den anvendte smågrisehule vil typisk have en indvendig diameter forneden, som er mellem 75 og 90 centimeter og have en diameter for oven, som er mellem 30 og 50 centimeter. Den vil være fremstillet af to lag hård glat plastic med en indbyrdes afstand på 30 mm, hvor imellem et isolerende materiale er indblæst.

15

Hulen 12 er støbt i to halvdele med et hængsel bagpå, således at den kan lukkes op, når soen forlader stien, og stien skal anvendes som fravænningssti/slagtesvinssti. Herved forbedres miljøet i lejeområdet. Der vil således kun være passage i et smalt område i hver side af stien, hvilket kombineret med overdækningen 16a giver en høj kom-20 forttemperatur i lejeområdet.

Som sammenfatning på de fordele, som opnås ved at anvende stier ifølge opfindelsen, kan nævnes: Reduceret arbejdsforbrug til rengøring. Reduceret smågrisedødelighed.

Reduceret energiforbrug til ventilation. Reduceret ressourceforbrug til transport af 25 smågrise. Reduceret vandforbrug til desinficering af stalde/stier imellem udskiftning af dyr. Forbedret arbejdsmiljø, da ammoniak vil forblive sammen med gødningen udenfor selve staldområdet. Øget komfort for smågrisene i lejeområdet. En forøgelse af soens vendemulighed, idet soen ikke støder på kanter af smågrisehulen. Soen glider af mod glatte overflader på den runde hule og undgår skader.

30

Selvom opfindelsen i ovenstående er forklaret under henvisning til specifikke udførelsesformer, så vil andre udførelsesformer være mulige indenfor beskyttelsesomfanget 11 DK 172992 B1 af de efterfølgende krav. Således kan smågrisehulen fremstilles med et ovalt eller elip-seformet tværsnit, når blot der undgås døde hjørner og en øget mulighed for soens vending. Endvidere kan en sti, der er indrettet med de særpræg, som er angivet i krav 1 orienteres på andre måder i forhold til hinanden end de måder, som er vist på teg-5 ningen. Det vil ligeledes være muligt at fremstille gødeområdeme 10 uden overdækning. Det vil også være muligt at fremstille gødeområdeme 10 uden gyllekanalen 8.

Claims (10)

12 DK 172992 B1

1. Fremgangsmåde ti] opdræt af svin i en stald, som omfatter stier, der hver har et aktivitetsområde samt et lejeområde, der er forsynet med strøelse, hvilke områder er opdelt af en hindring, som skaber to gennemgange mellem de to områder, hvilken hin- 5 dring udgøres af en smågrisehule, der har en åbning, som vender mod lejeområdet, * hvor der i hver gennemgang er anbragt et bræt for at holde strøelsen i lejeområdet, kendetegnet ved, at opdrættet sker ved vekseldrift idet soen, smågrisehulen og brædderne fjernes fra stien på fravænningstidspunktet, og at grisene forbliver i stien under opfedning indtil de føres til slagtning, 10

2. Fremgangsmåde ifølge krav l,kendetegnet ved, at grisene under opfedningen lukkes sammen med grisene i en tilstødende sti.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at smågrisene i tilstødende 15 stier får lov at løbe sammen få dage før søerne fjernes.

4. Svinesti til brug ved udøvelse af en fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, og hvor aktivitetsområdet har en udgang til et område udenfor stiens aktivitets- og lejeområder og fortrinsvis i det fri udenfor en bygning, hvori stien er 20 anbragt, kendetegnet ved, at hulen har en afrundet form og er demonterbar, og at brædderne er tilvejebragt i form af en ledeplade ved hver side af huleåbningen.

5. Sti ifølge krav 4, kendetegnet ved, at hulen er tilnærmelsesvis keglestubfor-met og har en gennemskinnelig dækplade ved toppen. 25

6. Sti ifølge krav 3 eller 4, kendetegnet ved, at lejearealet har et gulv med et fald mod hulen på 3 - 7%.

7. Sti ifølge et hvilket som helst af kravene 4-6, kendetegnet ved, at hulen er 30 fremstillet af to lag plast med et isolerende materiale i mellemrummet. 13 DK 172992 B1

8. Sti ifølge et hvilket som helst af kravene 4-7, kendetegnet ved, at hulen er fremstillet af to indbyrdes hængslede dele, der kan svinges til side og delvis dække de to gennemgange,

9. Sti ifølge et hvilket som helst af kravene 4-8, kendetegnet ved, at den er til vejebragt på en række med tilsvarende udformede stier, der skiftevis har aktivitetsområder og lejeområder tilstødende hinanden med respektive fælles skillerum imellem.

10. Sti ifølge et hvilket som helst af kravene 4-9, kendetegnet ved, at foder- og 10 drikkeautomat er tilvejebragt i umiddelbar nærhed af udgangen fra aktivitetsområdet, og fortrinsvis i et gangareal mellem aktivitetsområdet og arealet udenfor stien,