DK171361B1 - Pensel med holder - Google Patents

Description

i DK 171361 B1

Den foreliggende opfindelse angår en malerpensel med vinklet skaft, som sikkert og stabilt kan hænges op på en farvedåses kant ved hjælp af en spandeholder.

5 Den traditionelle måde at anbringe spandeholdere på pensler har været at forsyne skaftet med en eller to riller, som strækker sig indad fra den ydre kant mod skaftets centrum. Dette fungerer ikke helt tilfredsstillende med lige pensler og overhovedet ikke på pensler med vinklet 10 skaft. Problemet har været at få penslen til at balancere sikkert på dåsekanten.

Fra US-A-4 757 568 kendes en pensel, som har en spandeholder anbragt på penselens nederste brede del. Denne er 15 imidlertid kun egnet til lodret anbringelse af penselen på dåsens kant, og den giver heller ikke en sikker og stabil fastholdelse.

En årsag til, at man vil forsyne pensler med vinklet 20 skaft, er at man får en bedre tilgængelighed, specielt ved anvendelse af forlængelsesskaft.

Et formål med den foreliggende opfindelse er at angive en spandeholder for en pensel med vinklet skaft, med hjælp 25 af hvilken spandeholder penslen holdes sikkert fast på dåsekanten uden at risikere at falde.

Yderligere et formål med den foreliggende opfindelse er, at spandeholderen skal kunne anvendes ved samtlige de på 30 markedet forekommende farvedåser.

Disse formål opfyldes med en pensel udformet ifølge de efterfølgende patentkrav.

DK 171361 B1 2

En foretrukken udførelsesform for opfindelsen vil blive beskrevet i det følgende med henvisning til tilhørende tegninger. På tegningerne viser 5 fig. 1 et billede af penslen ifølge opfindelsen, fig. 2 et sidebillede af penslen i fig. 1, og fig. 3 en delforstørrelse i snit taget inden for cirklen 10 III i fig. 2.

Penslen ifølge opfindelsen har et skaft 1, opdelt i en smallere øvre del 1 og en bredere nedre del 2, et penselhoved 3, en spandeholder 4 samt en endeprop 9.

15

Penselskaftet er vinklet ved, at håndtagets smallere del 1 ligger i et plan 13, som danner en vinkel 8 med et plan 14, som går gennem håndtagets bredere del 2 og penselhovedet 3. Ved afprøvning af penslen har det vist sig, at 20 vinklen 8 mellem planerne 13 og 14 bør være ca. 30°.

Spandeholderen 4 er anbragt på den side af penslen, som skaftets smallere del 1 er vinklet mod. Dette indebærer, at når penslen lægges over kanten på en farvedåse, kommer 25 skaftet til at være rettet nedad fra dåsen, hvorved penslens tyngdepunkt kommer til at ligge lavt. Penslens lave tyngdepunkt hjælper med til at stabilisere penslens ophængning på farvedåsen. 1 2 3 4 5 6

For at penslen skal kunne forsynes med et forlængelses 2 skaft (ej vist), er der anbragt et gennemgående hul 10 i 3 det hule håndtags øvre del 1. Når der ikke anvendes for 4 længelsesskaft, sættes en endeprop 9 ind i håndtaget, 5 hvorved tapperne 11 på den slidsede endeprop 9 skydes ind 6 i hullet 10 i håndtaget. Penslen kan herved anvendes med DK 171361 B1 3 samtlige af os i dag kendte forlængelsesskafter, som forekommer på markedet.

Spandeholderen 4 er anbragt på den ene bredside af skaf-5 tets bredere del 2 lige under overgangen mellem skaftets smallere del 1 og bredere del 2. Spandeholderen 4 består, som set i fig. 1, af et nedre, cirkelbueformet pladeparti 5, et mellemliggende, cirkelbueformet pladeparti 6 samt et lige fremspring 7 i området, hvor skaftet overgår fra 10 den smalle del 1 til den brede del 2. Det cirkelbueformede nedre pladeparti 5 er udstrakt over hele penslens bredde, medens det mellemliggende pladeparti 6 har en kortere udstrækning.

15 De nedre og mellemliggende, cirkelbueformede pladepartier 5, 6 har samme krumningsradius. Krumningsradiens stør relse, som afhænger af penslens størrelse, varierer mellem ca. 80 mm og 100 mm. For større pensler, som normalt anvendes sammen med større farvedåser, er krumningsradien 20 større end for mindre pensler, der normalt anvendes med mindre farvedåser.

For de fleste på markedet forekommende farvedåser er penslen i praksis ophængt mellem det nedre pladeparti 5 og 25 fremspringet 7. For visse farvedåser ligger penslen derimod mellem det mellemliggende pladeparti 6 og fremspringet 7.

Pladepartiernes 5, 6 og fremspringets 7 dimensioner samt 30 placeringer er nøje beregnede for nøjagtigt at afpasse tyngdepunktets placering til de momenter, som påvirker penslen ved ophængningen, og for at give penslen et lavt tyngdepunkt, når den er ophængt på en farvedåse. Afstanden fra spandeholderens bund 12 til spidsen af det nedre 35 pladeparti 5 er ca. 24 mm. Til spidsen af det mellemlig- DK 171361 B1 4 gende pladeparti 6 er den tilsvarende afstand ca. 10 mm, og afstanden mellem spandeholderens bund 12 og spidsen af fremspringet 7 er ca. 24 mm. Afstanden mellem de to cirkelbueformede pladepartier 5, 6 er ca. 3,2 mm, og af-5 standen mellem fremspringet 7 og det nedre pladeparti er ca. 15 mm længst ude og aftager noget ind mod penslens midte, ved at fremspringet 7 har en svag hældning. Det nedre pladeparti 5 er ca. 3 mm tykt, og det mellemliggende pladeparti 6 er ca. 3,5 mm tykt.

10

Penselhåndtagets øvre del 1 er ergonomisk afprøvet for at få de rette dimensioner. Denne del 1 har derfor et svagt ovalformet tværsnit, hvorved den øvre dels tykkelse er ca. 1,5 mm større i planet 13 end vinkelret på dette plan 15 13. Diameteren for skaftets øvre del 1 aftager desuden bueformet fra ca. 29 mm ved dets top til ca. 17-21 mm ved overgangen til den nedre del 2. Diameteren ved overgangen mellem skaftets øvre del 1 og nedre del 2 varierer med penselstørrelse.

20

Claims (9)

1. Vinklet pensel forsynet med spandeholder (4), som sid-5 der på den ene bredside af en bred, nedre del (2) af skaftet mellem en smallere, øvre del (1) af skaftet og et penselhoved (3), kendetegnet ved, at spande-holderens (4) virksomme dele udgøres af et cirkelbueformet, nedre pladeparti (5) udstrakt over hele penslens 10 bredde, et cirkelbueformet, mellemliggende pladeparti (6) med kortere udstrækning samt et lige fremspring (7) ved overgangen mellem skaftets øvre del (1) og skaftets nedre del (2).

2. Pensel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de to cirkelbueformede pladepartier (5, 6) har samme krum ningsradius .

3. Pensel ifølge et af de tidligere krav, kende-20 tegnet ved, at skaftets øvre del (1) ligger i et plan (13), som danner en vinkel med et plan (14), som går gennem skaftets nedre del (2) samt penselhovedet (3).

4. Pensel ifølge krav 3, kendetegnet ved, at 25 vinklen (8) mellem planerne (13) og (14) er ca. 30°.

5. Pensel ifølge et af de tidligere krav, kendetegnet ved, at skaftets øvre, smallere del (1) er hul og er forsynet med gennemgående åbninger for at tage 30 imod et forlængelsesskaft eller en endeprop (9).

6. Pensel ifølge et af kravene 1-5, kendetegnet ved, at afstanden mellem pladepartierne (5, 6) er ca. 3,2 mm, at afstanden mellem det nedre pladeparti (5) 35 og fremspringet (7) på skaftet er ca. 15 mm, at det nedre DK 171361 B1 pladeparti (5) er ca. 3 nun tykt, og at det mellemliggende pladeparti (6) er ca. 3,5 mm tykt.

7. Pensel ifølge et af kravene 1-6, kendeteg-5 net ved, at det nedre pladeparti (5) strækker sig ca. 24 nun ud, at det mellemliggende pladeparti (6) strækker sig ca. 10 nun ud, og at fremspringet (7) strækker sig ca. 22 rom ud, alle mål regnet fra spandeholderens (4) bund (12). 10

8. Pensel ifølge et af de tidligere krav, kendetegnet ved, at skaftets øvre del (1) er ergonomisk udformet ved, at den har et oval formet tværsnit, hvor diameteren aftager kurveformet fra skaftets øvre ende til 15 overgangen mellem skaftets øvre (1) og nedre (2) dele, hvorved tykkelsen for skaftets smallere del (1) i planet (13), som indeholder den smallere del (1), er ca. 1,5 nun større end vinkelret mod dette plan (13).

9. Pensel ifølge et af tidligere krav, kendeteg net ved, at penslens tyngdepunkt er nøje afpasset til momentet, som udøves på en pensel, som hænger på en far-vedåses kant. 1