DK170351B1 - Fremgangsmåde til kontinuerlig bestemmelse af parametre af et fluidum - Google Patents

Description

4 DK 170351 B1

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til kontinuerlige bestemmelse af parametre af et fluidum såsom tørstofindholdet af slam eller et industriprodukt, ved hvilken fremgangsmåde fluidet præsenteres for et målesystem omfattende en lyskilde og en 5 lysdetektor anbragt ovenfor hinanden, idet målesignalerne behandles i et evalueringskredsløb, hvorefter resultaterne af evalueringen vises på visningsorganer.

Der kendes et anlæg til måling af parameterværdier af et gen-nemstrømmende fluidum. Dette anlæg omfatter en strålingskilde 10 og en strålingsdetektor, som kan være i direkte kontakt med fluidet. Der kan være indrettet midler til renholdelse af strålingskilden og strålingsdetektoren. Sådanne midler kan f.eks. udgøres af en skraber eller en skyllevandsstråle.

En ulempe ved disse anlæg er, at man ikke vil kunne . holde 15 fladerne af strålingskilden og strålingsdetektoren helt rene eller lige rene fra gang til gang, og der vil derved ikke kunne opnås en korrekt måleværdi.

Formålet med opfindelsen er at anvise hvorledes der vil kunne tages højde for, at fladerne ikke vil kunne holdes lige rene 20 fra gang til gang.

Ifølge opfindelsen er der anvist en fremgangsmåde til kontinuerlig bestemmelse af parametre af et fluidum såsom tørstofindholdet af slam eller et industriprodukt, ved hvilket fluidet præsenteres for et målesystem omfattende en lyskilde 25 og en lysdetektor anbragt overfor hinanden på en gaffelformet understøtning således, at der derimellem afgrænses et målevolumen, idet målesignalerne evalueres i et evalueringskredsløb, hvorefter resultaterne af evalueringen vises på evalueringsorganer, hvilken fremgangsmåde omfatter en neddypning af den 30 gaffelformede understøtning i fluidet, hvorefter målevolumenet underkastes en periode af rensning ved at lade rensefluidum trænge ind i målevolumenet via en rensekanal, hvorhos slutningen af renseperioden anvendes til kalibrering, idet renseflui- DK 170351 B1 2 det virker som referencefluidum, hvorefter det øjeblikkelige målesignal sammenlignes med det under kalibreringen dannede referencesignal.

A

Den omstændighed, at skyllekanalen udfylder hele mellemrummet 5 mellem detektoren og kilden bevirker, at hele målevolumenet udfyldes med en laminar strømning. Derved undgås, at kalibre- i ringsvæske opblandes med den omgivende væske under en kalibrering. Derved kan man på en effektiv måde korrigere for, at fladerne ikke vil kunne holdes lige rene fra gang til gang.

10 Opfindelsen skal nærmere forklares i det følgende under henvisning til tegningen hvor fig. 1 viser en slammåler omfattende en strålingskilde og en strålingsdetektor placeret overfor hinanden, idet såvel strålingskilden som strålingsdetektoren rengøres ved hjælp af en 15 roterende skraber.

fig. 2 en slammåler ifølge opfindelsen, hvor overfladen af strålingskilden og strålingsdetektoren rengøres ved hjælp af tilstrømmende vand, fig. 3 et eksempel på et målesignal tilvejebragt ved hjælp af 20 den i fig. 2 viste slammåler og fig. 4 det tilhørende elektroniske målekredsløb.

I forbindelse med kloakslam er man interesseret i at måle tørstofindholdet i forhold til vandindholdet. Dette kan ske ved, at man ved hjælp af ultralydtransducere måler lydhas-25 tigheden og dæmpningen i kloakslammet (biomasse, der eventuelt er fluorescerende), eventuelt i afhængighed af frekvensen. Det har hidtil været et problem, at transducerne forurenes på overfladen og derfor ikke virker helt tilfredsstillende.

Ifølge opfindelsen er strålingskilden 8 og strålingsdetektoren DK 170351 B1 3 9 monteret på en gaffelformet holder 10, der kan stikkes ned i det pågældende slam, idet der inden kalibreringen foretages en afskylning af strålingskilden 8 og strålingsdetektoren 9. Skyllevandet tilføres via en kanal 11 i den gaffelformede 5 holder 10. Kanalen 11 deler sig i to grenrør, idet det ene grenrør er rettet mod strålingskilden 8, og det andet grenrør er rettet mod strålingsdetektoren 9. I tilførselsslangen 14 til kanalen 11 sidder der en ventil, der styrer vandtilførslen. Afstanden imellem strålingskilden 8 og strålingsdetek-10 toren 9 er ca. 15 mm. Ideen er nu, at der under hver afskylning foretages en referencemåling (kalibrering). Det egentlige målesignal sammenlignes da med referencesignalet. Derved tages der automatisk højde for, at rengøringen ikke er fuldstændig.

I en alternativ udførelsesform, der er antydet ved hjælp af 15 stiplede linier, udfylder skyllekanalen hele mellemrummet mellem strålingskilden 8 og strålingsdetektoren 9 og har med andre ord samme bredde som mellemrummet. Afskylningsvæsken fungerer desuden som referencefluidum, da afskylningsvæsken udfylder hele volumenet mellem strålingskilden 8 og strålings- · 20 detektoren 9.

Fig. 3 viser et eksempel på nogle målesignaler, idet man anvender δv som et mål for tørstofindholdet.

Fig. 4 viser et eksempel på det pågældende elektroniske kredsløb. Man ser senderen, der står i forbindelse med sender-25 transduceren 2. Det af modtagertransduceren 3 modtagne signal føres til en forstærker og derfra til en amplitude- og fasedetektor for sammenligning med amplituden og fasen af det udsendte signal til opnåelse af dæmpning og faseforskydning, som angives af den dertil sluttede visning 25.

30 Den pågældende stråling udgøres ikke nødvendigvis af ultralyd. Den kan også udgøres af elektromagnetisk stråling, såsom lys eller af en blød isotopstråling (ved måling af tungmetaller).

Det afgørende er, at man blot sammenligner måleresultatet med

Claims (1)

10 Fremgangsmåde til kontinuerlig bestemmelse af parametre af et fluidum såsom tørstofindholdet af slam eller et industriprodukt, ved hvilken fluidet præsenteres for et målesystem omfattende en lyskilde (8) og en lysdetektor (9) anbragt overfor hinanden på en gaffelformet understøtning (10), således at der 15 der imellem afgrænses et målevolume, idet målesignalerne eva-lueres i et evalueringskredsløb, hvorefter resultaterne af evalueringen vises på visningsorganer (25), hvilken fremgangsmåde omfatter en neddypning af den gaffelformede understøtning (10) i fluidet, hvorefter målevolumenet underkastes en periode 20 af rensning ved at lade rensefluidum trænge ind i målevolumenet via en rensekanal, hvorhos slutningen af renseperioden anvendes til kalibrering, idet rensefluidet virker som referencefluidum, hvorefter det øjeblikkelige målesignal sammenlignes med det under kalibreringen dannede referencesignal.· 25 ... ........ t </