DK170082B1 - Datasignaleringssystem og station til brug i systemet - Google Patents

Description

DK 170082 B1

Denne opfindelse angår i almindelighed datakommunikationssystemer og især et forbedret datasignalsystem, som især er velegnet til anvendelse i af flere enheder bestående radiokommunikationssystemer, som er indrettet til tale- og datakommunikationer.

5 I den kendte teknik anvender af flere enheder bestående radiokommunikationssystemer komplekse signaleringssystemer for at tilvejebringe både tale- og datakommunikationsmuligheder. Nogle tilvejebringer mulighed for envejs statusindikation og godkendelse, men med meget ufleksible formater, hvilket begrænser anvendeligheden. Eksisterende systemer anvender yderligere strukturer, som er meget dyre at fremstille og er årsag til begrænset følsomhed i de 10 fleste radiofrekvensomgivelser. Tidligere systemer er desuden organiseret omkring en kodningsstruktur, som anså terminalerne som nogle, der svarede på et sæt diskrete kommandoer. Terminalerne var beregnet til at udføre et vilkårligt sæt operationer, når en defineret styrekode aktiverede dem. Dette resulterede i et ufleksibelt system.

15 Fra US-A-4,027,243 og 4,326,264 kendes radiokommunikationssystemer omfattende en primær station og flere sekundære stationer, hvoraf mindst en station har en forudbestemt stationsadresse og er indrettet i hvert fald til at modtage kommunikation omfattende en kommandopakke omfattende et adressefelt til at indeholde den nævnte stations adresse. I disse kendte systemer kan kommandofunktionen også omfatte et kommandofelt omfattende en af et be-20 grænset antal diskrete kommandoer. Sådanne systemer er følgeligt ufleksible i drift.

I overensstemmelse med den foreliggende opfindelse anvises et trådløst kommunikationssystem omfattende mindst en primær station og flere sekundære stationer, hvoraf mindst en station har en forudbestemt stationsadresse og er indrettet i hvert fald til at modtage kommuni-25 kationer omfattende en kommandopakke omfattende et adressefelt til at indeholde den nævnte stations adresse, som er karakteristisk ved at kommandopakken yderligere omfatter et operati-onskodefelt til at indeholde en kode, som i hvert fald delvist specificerer en operation, som skal udøves af den nævnte adresserede station, og et argumentfelt til at indeholde et argument, der benyttes til yderligere at specificere den nævnte operation, når operationskoden kun delvist 30 specificerer denne operation, hvorhos nævnte operation kan bestemmes af nævnte operationskode i forbindelse med nævnte argument.

Opfindelsen angår også en station til brug i systemet, som det er angivet i den indledende del af krav 17 og 18, hvilken station ifølge opfindelsen er karakteristisk ved den i den kendeteg-35 nende del af krav 17 og 18 angivne udformning.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere i forbindelse med tegningen, hvor 2 DK 170082 B1 ·»

Fig. 1 er et blokdiagram af et af flere enheder bestående radiokommunikationssystem, som kan anvende den foreliggende opfindelse.

Fig. 2 er et diagram af den foretrukne datapakkestruktur 5 ifølge opfindelsen.

Fig. 3 er et diagram af den foretrukne kodede datapakke struktur ifølge opfindelsen.

Fig. 4 er et blokdiagram af en ny baseenheds datakommuni- kationskontrol, som hensigtsmæssigt kan udnytte op-10 findelsen.

Fig. 5 er et blokdiagram af et nyt mobil enhedskontrol kredsløb, som hensigtsmæssigt kan udnytte den foreliggende opfindelse i forbindelse med basedatakommunikationskontrollen i figur 4.

15 Fig. 6 er et rutediagram af genstartsrutinen for baseenhe dens dataprogram til opfindelsen.

Fig. 7 er et rutediagram for PSK RECEIVE rutinen i base enhedens dataprogram til opfindelsen.

Fig. 8A, 8B danner et rutediagram for PACKET PARSING rutinen i 20 baseenhedens dataprogram til opfindelsen.

Fig. 9A,9B,9C danner et rutediagram for KEYBOARD HANDLER rutinen i basisenhedens dataprogram til opfindelsen.

Fig.10A,-B,-C danner et rutediagram for COMMAND rutinen for baseenhedens dataprogram til opfindelsen.

25 Fig. 11A, 11B danner et rutediagram for COMMAND TRANSMIT rutinen til baseenhedens dataprogram til opfindelsen.

Fig. 12 er et rutediagram for RETRANSMISSION rutinen for baseenhedens dataprogram til opfindelsen.

Fig. 13 er et arutediagram for POLL EXIT rutinen til base- 30 enhedens dataprogram til opfindelsen.

Fig. 14 er et rutediagram for DATA TRANSMIT subrutinen i baseenhedens datamatprogram til opfindelsen.

Fig. 15 er et rutediagram for PROM PROGRAMMER HANDLER ruti nen til baseenhedens datamatprogram til opfindel-35 sen.

Fig. 16 er et rutediagram for START rutinen for den mobile enheds datamatprogram til opfindelsen.

3 DK 170082 B1

Fig. 17 er et rutediagram for EXT rutinen for den mobile enheds datamatprogram til opfindelsen.

Fig. 18 er et rutediagram for TRANS-EMERG rutinen for den mobile enheds datamatprogram til opfindelsen.

5 Fig. 19 er et rutediagram for P1CHK-HUBCHK rutinen til den mobile enheds datamatprogram til opfindelsen.

Fig. 20 er et rutediagram for TIMCHK rutinen for den mobile enheds datamatprogram til opfindelsen.

Fig. 21 er et rutediagram for EMRMON rutinen til den mobile ^ enheds datamatprogram til opfindelsen.

Fig. 22 er et rutediagram for TONES rutinen til den mobile enheds datamatprogram til opfindelsen.

Kortfattet beskrivelse af en fortrukket udformning 15 - På fig. 1 vises en foretrukken udformning af et af flere enheder bestående radiokommunikationssystem, som kommunikerer både datasignaler og talesignaler mellem sendere ved primære stationer 50, 52, (dvs. basestationer) og underordnede radioer (dvs. mobile i den fortrukne ud-20 ... formning), som kan udnytte opfindelsen. Det viste radiosystem tilveje- bringer forbedringer i forhold til normal tales KF-systemer, men opfindelsen er ikke begrænset til RF-systemer. Systemet er baseret på processorer, således at alle styringer og signaler sker under programstyring, hvorved der tilvejebringes et bærbart og modulært system, som 25 er fleksibelt, palideligt og billigt at fremstille.

Opbygningen af systemet er meget fleksibel, som vist på fig. 1.

Hver station omfatter en sendekontrolpult 44, 46, 48 og en basedatastyring 40, 38, 36 og 34, som hver har et 12 tasters tastatur og en firecifret angivelsesindretning (ikke vist). En basedatastyring 40, 38, 30 36, 34 er forbundet til hver pultenhed 44, 46, 48, 32 som vist. Data og talesignaler kobles fra pulten 44, 46, 48, 32 til en basestation 50, 52 ved kabler. Basestationerne 50, 52 omfatter hver en radiosender og modtager til kommunikationer via en radiofrekvens-(RF)-kanal til underordnede (mobile) radioer 60, 62 og 64. Den mobile radio 60, 62 og 64 kan 35 •rare enhver passende konventionel radio, som f.eks. en FM-radio i forbindelse med en mobil datakontrolenhed (ikke vist) ifølge opfindelsen.

Talekommunikation med de mobile radioer 60, 62, 64 etableres ved hjælp af senderpulten 44, 46, 48, 32, mens datakommunikation etableres DK 170082 B1 4 « 4 ved hjælp af basedatakontrolenheden 40, 38, 36, 34. Modtagne datasignaler kan vises på den firecifrede angive ls es indretning i basekontrollen· Datasignaler, som sendes af basedatakontrollerne 40, 38, 36 og 32, kan indtastes fra tastaturet eller kan genereres automatisk, som fx. i 5 tilfældet med automatiske godkendelsessignaler.

Basedata-kontrolenheden kan anvendes i adskillige sammenhænge. Som vist er datakontrollen 40 forbundet til den anden datakontrol 38, som individuelt er koblet henholdsvis til en sendepult 44 og en sendepult 46. Pultene 44, 46 er begge koblet som vist til basestationen 50. Så-10 ledes kan adskillige basedatakontrollere fungere i forbindelse med adskillige pultenheder under anvendelse af en- enkelt basestation. En anden konfiguration vises med datakontrollen 36 forbundet til en enkelt pult 48, som er forbundet til en basestation 52. Alle tre datakontrolenheder er via en bus 12 forbundet som vist til en hovedpult 32, som 15 tillader, at hver basedata-kontrolenhed og basestation overvåges af hovedpulten 32 og en basedata-kontrolenhed 34, som er koblet hertil. konventionel printer 30 forefindes til rapportering af enhver øn- f sket datainformation.

Radiokommunikationssystemet i fig. 1 er især velegnet til sende-20 formål, hvor en sender ved en basestation kommunikerer med betjeningsmandskab i en bestand af mobile radioer. I et sådant sendende radiokommunikationssystem kan der være en eller flere RF-kanaler, som deles af adskillige hundrede mobile radioer. Det er derfor Ønskeligt, at nogle af kommunikationerne mellem senderen ved den centrale station og betje-25 ningsmandskabet ved de mobile radioer er udstyret med midler til datakommunikation, således at brugen af hver RF-kanal er mere effektiv.

Datasignalerne, som kommunikeres mellem basestationerne 50 og 52 og den mobile radio 60, 62, 64, omfatter en bitsynkroniseringsdel, et synkroniseringsord og et informationsord. Bitsynkroniseringsdelen kan 30 bestå af et mellem 1 og 0 skiftende mønster til at bringe en modtager i taktsynkronisering. Synkroniseringsordet kan bestå af ethvert passende korrelerbart bitmønster. Informationsordet kan bestå en adresse, styringer og/eller statusinformation. Der anvendes kodningsteknik til opdagelse og korrigering af fejl, for at tilvejebringe en lav fejlrate og 35 høj følsomhed. Den foretrukne udformning af signalsystemet anvender PSK modulation ved 600 bits pr. sekund med en 1500 Hz bærefrekvens under anvendelse af koherent detektion. Dataoverførslen udføres under anvendelsen af en 32 bit datapakke, som vist på fig. 2. 32 bit datapakken er DK 170082 B1 s kodet til en 176 bit kodet datapakke, før den overføres, som vist pi fig. 3. Denne kodede datapakke omfatter 24 bits modulerede data for at tage hensyn til taktgenvindelsessynkronisering som vist i blok 74 på fig. 3, og består af skiftevis '1' og '0'. Et 40 bit fast synkronise-5 ringskodeord tilføjes derpå som vist i blok 74 på fig. 3. Den 32 bit datapakke kodes ved først at frembringe et 48 bit indre kodeord ved at tilføje en 16 bit cyklisk redundanscheckkode til de 32 bit datapakke, som vist ved 72 på fig. 3. Dette 48 bit indre kodeord kodes yderligere under anvendelse af en foldningskoder med halv hastighed. Dette frem-10 bringer et 112 bit kodet ord. En 176 bit kodet datapakke frembringes som vist på fig. 3.

Ved modtagelse udtrækkes en nøjagtig kopi af den originale 32 bit datapakke fra den 176 bit kodede datapakke under anvendelse af konven-tionele dekodningsmetoder. Strukturen af koderne sikrer, at informa-15 tionen kan udtrækkes korrekt, selv om noget af den kodede datapakke er ødelagt af kanalforstyrrelser. Der opnås bitsynkronisering under anvendelse af den 24 bit store indledning, som tilvejebringer et mønster, som tillader udtrækning af bittaktinformationen. Ordsynkroniseringen opnås ved kontinuerligt at sammenligne de sidste 40 modtagne synkroni-20 seringsbit med et fast synkroniseringskodeord, og når et forudbestemt antal (35 i den foretrukne udformning) af de 40 bits passer sammen med synkroniseringskodeordet, detekteres bitsynkroniseringen. Detektering af synkroniseringsordet betyder, at de 112 bits af det kodede dataord følger umiddelbart. De næste 112 bits af de kodede data gemmes derpå og 25 dekodes. Transmissionstiden for den basale 176 bit kodede datapakke er 290 millisekunder i den foretrukne udformning.

Det generelle format af informationsordet (dvs. kommandodatapakken) vises på fig. 2, der også giver en generel beskrivelse af hvert felt. Denne basale kommandopakke er kun én af adskillige formater, som 30 fx. kan anvendes, en simpel datablok er et andet muligt format, i hvilket de første 31 bits er frit formaterede. I kommandopakkens bit 31 (se fig. 2) anvendes en datakommando-indikatorbit til at identificere pakken som et kommando- eller styreformat eller en formatfri datapakke.

Hvis bitten er nul, betragtes pakken som en kommando- eller styrepakke 35 og følger formatet i fig. 2. Hvis bitten er 1, er pakken en formatfri datapakke. Formatfrie datapakker efterfølger en 1front'-pakke af kommandotypen, som identificerer oprindelsen eller bestemmelsesstedet for den formatfrie pakke og indeholder den rigtige OP-kode og format for 6 DK 170082 B1 >£ pakkerne/ som følger efter, således kan datapakker med 31 bits data sammenkædes til intens informationsoverførsel/ som fx. tekst.

Den bit/ som på fig. 2 er markeret som bit 30/ er anerkendelses-/ ikke-anerkendelsesbitten. Denne bit bruges af bestemmelsesenheden til 5 anerkendelsesformål og er afhængig af operationskoden. Hvis anerkendel-ses-/ikke-anerkendelsesbitten er nul/ vil bestemmelsesenheden ikke anerkende kommandoen, men hvis anerkendelses-/ikke-anerkendelsesbitten er 1, skal enheden anerkende, med mindre operationskoden indikerer en kommando af forespørgsels- eller anmodningstypen. Således anerkendes visse 10 kommandoer, som sendes enten fra basen eller fra den mobile enhed i den foretrukne udformning, automatisk af den modtagende enhed. I den foretrukne udformning sørges der yderligere for automatisk retransmission et programmeret antal gange, hvor der ikke er modtaget nogen anerkendelse.

15 Den næste indikatorbit, vist på fig. 2 som bit 29, er den udadgå- ende/indadgående bit (O/I), som anvendes til at dirigere datapakkerne.

Hvis O/I bitten er nul, ledes datapakken i indadgående retning, og hvis O/I bitten er 1, er datapakken udadgående. Både de mobile og baseenhederne i den foretrukne udformning anvender begge tilstande af O/I bit- - 2 0 ten.

Operationskodefeltet i kommandopakken, vist som bits 24 til 28 i fig. 2, anvendes til at styre et specielt internt register i bestemmelsesadressen, hvorved det gøres muligt at specificere en speciel kommando- eller styreoperation. Der kan defineres indtil 64 specifikke sæt.

25 instruktioner. I den foretrukne udformning er der defineret adskillige kommandoinstruktionskoder og adskillige datatypekoder.

Hver kommandodatapakke indeholder også et argumentfelt, vist på fig. 2 med bits 16 til 23, der primært anvendes til dataoverførsel.

Fx. overføres i den foretrukne udformning status, data eller kontrol-30 information i argumentfeltet. Det anvendes også som en specifik komman-do-/styreoperation, når det kombineres med operationskodefeltet, således at der kan indføres op til 256 entydige kommandoer med hver opera-tionskode.

De resterende 16 bits i kommandodatapakken, bits 0 til 15 på fig.

35 2, er adressefeltet i 32 bit pakken. Adressefeltet er delt i fire hexa decimale cifre, som vist. Dette tilvejebringer op til 65.536 entydige 5 7 DK 170082 B1 adresser, som identificerer sendeenheden for indgående pakker og identificerer bestemmelsesenheden for udgående pakker. I den foretrukne udformning anvendes 10.000 enkelte enhedsidentifikationskoder, hvilket tillader systemet at være delt i ti bestande med op til 100 enkelte 5 koder pr. bestand. Hver mobil enhed er forprogrammeret til at indeholde en enkelt enheds-, gruppe- og bestandsidentifikationskode.

En udgående vilkårlig (wild-card) adresseringstilstand muliggør en fleksibel fremgangsmåde til adressering af grupper, bestande og alle, der kan konfigureres dynamisk. I denne tilstand anvendes det hexadeci-10 male F i enhver adressedel til at markere en tilpasning eller wild card. Når der mødes en wild card i enhver af de fire heksadecimale positioner, tilpasser enhedsdekoderen den position med den samme position i en forhåndstilknyttet enhedsidentifikationsadresse. Således ville en adresse på 2FFF fx. være et bestandkald til bestand 2, og FFFF 15 ville være et allekald.

En udgående direkte adresseringstilstand muliggør henvendelse til grupper og bestande, medens den tillader enheder at være medlemmer af enhver gruppe eller bestand. I denne tilstand anbringes det hexadecimale E som det mest betydende cif er i adressefeltet (ciffer 3), og be-20 standadressen anbringes i den næste cifferposition (ciffer 2), fulgt af et tocifret BCD gruppenummer til adressering af en gruppe. Det hexadecimale F kan anbringes i gruppepositionen for at adressere en bestand, og FFFF kan anvendes ved adressering af alle bestande.

I en foretrukken udformning har baseenheden mulighed for at om-25 gruppere mobile enheder til enhver tid, således at gruppekoden faktisk bliver et programmerbart identifikationsnummer. Antag fx., at senderen ønsker at konversere en speciel gruppe. Men der er et medlem af den gruppe, som han ønsker at udelukke. Han kan midlertidigt flytte dette medlem til en anden gruppe, fortsætte med konversationen og derpå re-30 turnere personen til gruppen. Enhver mobil enhed kan starte med den faste forudprogrammerede gruppekode, når der tændes for den.

I en foretrukket udformning anvendes argumentfeltet ofte til transmission af statusinformation, i hvilken der anvendes to niveauer for status. Det første niveau kaldes betjeningsstatus, eftersom det i 35 almindelighed forbindes med betjening af den mobile enhed. Det andet 8 DK 170082 B1 niveau kaldes vekslende status og behøver et ekstra grænseflade-kredsløb i den mobile enhed. Betjeningsstatus kan igangsættes fra den mobile enhed med forskellige fremgangsmåder. En ændring i et sæt statusomskiftere kan igangsætte overførslen af status i tilfælde, hvor status-5 omskifterne er eksklusive og indbyrdes låste. Den aktuelle status sendes også med enhver taletransmission og prioriteret overvågenhedstrans-mission. Hver baseenhed er udstyret med statusindslusning, som muliggør indikerings- og taleselektivitet baseret på den modtagne status for den mobile enhed. Indslusningen kan konfigureres dynamisk af basens betje-10 ningsmandskab således, at basens tale fx. kan vælges til at gennemlede en speciel mobil status. Statusomskifterne kan også repræsentere budskabsoverførsler, hvor budskabsoverførslerne anvender midlertidige omskiftere til at indikere en overgangstilstand, medens statusoverførslen anvender indbyrdes låste omskiftere for at indikere en stabil tilstand.

15 Basens betjeningsmandskab kan også forespørge enhver mobil enhed om kredsløbets betjeningstilstand.

Op til 8 uafhængige betjeningstilstandsbits er tilgængelige for hver mobil enhed, hvilket tillader op til 128 betjeningstilstande. Den bedste tilstand tilvejebringer op til 7 bits uafhængig vekslende til-20 stand, som kan udlæses og fastsættes fra baseenheden.

Systemet tilvejebringer også et udvidet selektivt opkald og afgivelse af besked, som kan være automatisk. Med dette karakteristiske moment indeholder ethvert kald til en enhed, en gruppe eller en bestand en indlednings- og en afslutningskode til etablering henholdsvis ned-25 brydning. Baseoperatøren indfører derfor på enkel måde en identifikationskode og taler derpå som normalt til den mobile enhed, som automatisk vil blive nulstillet efter konversationen. En mobil operatør kan udsende et talt budskab, som vil indikere enhedens nummer på pulten, hvor baseoperatøren derpå trykker på sendeomskifteren for selektivt at 30 besvare den kaldende mobile enhed. Denne betjeningstilstand benævnes AUTO SEL CALL. Afgivelse af besked tilvejebringes med automatisk godkendelse for at aktivere interne og eksterne alarmsystemer ved den mobile enhed som fx. lys, horn og toner.

En mulighed for prioriteret alarm eksisterer, i hvilken den mobile 35 enhed kan aktiveres til den prioriterede alarm ved hjælp af en ekstern - 9 - DK 170082 B1 omskifter, som har prioritet over enhver anden radiofunktion. Prioriteret alarm vil sende omgående, når den aktiveres, uanset aktiviteten i kanalen, og indtil 20 datapakkede retransmissioner vil fremkomme, hvis den mobile enhed ikke modtager og godkender. Baseenheden vil behandle 5 denne prioriterede alarmtransmission på speciel måde. Når en prioriteret alarmtransmission fremkommer, ledes den pågældende betjeningsstatus for den kaldende enhed automatisk til baseenheden. Der er yderligere to mulige godkendelsespakker, som kan anvendes med priorieteret alarm. Den første er den normale godkendelse, som simpelthen udfører en gensidig 10 godkendelse (handshaker) den kaldende enhed. Den anden handshaker også den kaldende enhed, men gør yderligere den mobile sender i stand til i en forud fastlagt tid at tillade basens betjeningspersonale at overvåge den pågældende enhed. Dette karakteristiske træk bensavnes nødovervågning. En anerkendt nødovervågning udkobler også enhver anden mobil en-15 hed på den kanal fra taletransmission i en forud fastsat varighed.

Der findes et antal væsentlige valgmuligheder og udformninger, som er mulige i den foretrukne udformning, som er baseret på det beskrevne signaleringssystem. Disse valgmuligheder og udformninger udvælges ved hjælp af et PROM kodes tik, som er indsat både i base- og i den mobile 20 enhed. Forskellige systemparametre er også indeholdt i kodestikket.

Med henvisning til fig. 4 gengives der en foretrukken udformning for en baseenheds datastyring. Denne baseenhed i fig. 4 benytter et mikrodatamat-(MPU)-system i forbindelse med systemenheder og perifere enheder for at tilvejebringe et terminalsystem til mobile og bærbare 25 anvendelser. Mikrodatamaten 100 udfører al nødvendig styring og grænsefladelogik samt alle signalfunktioner, heri indbefattet modulation og demodulation, kodning og dekodning, indikationsstyring, tastaturstyring, trykningsgrænseflade- og mobil kodestikprogrammering.

Som vist på fig. 4 omfatter baseenheden en MPU 100, som i den 30 foretrukne udformning er en 8 bits mikrodatamat (fx. en Motorola MC 6803). Internt i MPU 100 er der et ur, som anvender et krystal 120, koblet som vist til MPU 100, til frembringelse af en systemtaktfrekvens på 4,9152 MHz i den foretrukne udformning, hvilken frekvens internt deles for at frembringe en MPU frekvens på 1,2288 MHz. Et tastatursy-35 stem kobles til MPU 100 bestående af et 12 tasters tastatur 102, koblet “ 10 - DK 170082 B1 « til en tastaturkoder 104, som er koblet som vist til adressebussen 108 og databussen 106 som vist. Tastaturkoderen 104 rummer en lagerfunktion og frembringer afbrydelser (interrupts) af processoren, idet den omfatter et tastaturprelningskredsløb. Systemenhederne består af alle de 5 programmer, som er nødvendige til driften af systemet, og som gemmes i et kun-læse-lager (ROM) 112, som kobles til adressebussen 108 og databussen 106 som vist. Et vilkårligt-adresserbart-lager (RAM)· 114 kobles til MPU 100 via databussen 106 og adressebussen 108 som vist, til brug som en seriel grænsefladebuffer og til identifikationshukommelse. Et 10 systemkodet stik 110 kobles til MPU 100 via adressebussen 108 og databussen 106 til at lagre systemvariabler og især driftskarakteristikker og valgmuligheder for individuelle enheder. Et sandtidsur 86 sammen en krystal 88 kobles til uddataportene 96, 92 og til inddataporten 94 som vist, primært for at tilvejebringe tidsinformationer til registrering.

15 Grænsefladekredsløbet bestående af et PSK båndpasfilter 126, en begrænser 124, taledæmpningsrelæ 132, mikrofon dæmpnings relæ 134, talealarm-generator 136, en flerterminals kontrollogik 140 og ydre grænseflade- * logik 130 er koblet som vist til MPU 100. Yderligere grænsefladekredsløb tilvejebringes ved hjælp af den RS-232-serielle grænseflade 84, som 20 er koblet til spændingsomformeren 82 og netdelen 80 til MPU 100 som vist. En PROM programmerings grænseflade 90 forefindes for at tillade programmering af identifikationskoder for mobile enheder og er som vist koblet til uddataporten 92 og inddataporten 94. Der forefindes også et indikerings-( display)-kredsløb 98, som består af en di splay styring til 25 7-segment LED-display og 8 LED statusindikatorer (ikke vist). Denne baseenhedsstruktur, som er vist på fig. 4, tilvejebringer muligheden for direkte sammenkobling til et stort udvalg af RF-kommunikationssy-sterner.

Indikationssystemet 98 består af en fircifret LED indikation og 8 30 forskellige LED indikatorer. Indikationen anvendes til fremvisning af data for alle indgående og udgående identifikationskoder, inkl. enhed, gruppe og bestand. Indikationen anvendes til redigering, dataindtastning, kodestikprogrammering, statusopsøgning og fastsættelse samt indi-kering af indgående data. Indikatoren drives af mikroprocessorsystemet 35 og vil tilpasse flere styreenheder til pultanvendelser.

- 11 - DK 170082 B1

Tastatursystemet anvendes til dataindtastning, indikeringsredigering, kommandoindtastning og udførelse. Enhver terminalstyring kan nås gennem tastatursystemet og mikrofonens trykknapomskifter. Tastaturet 102 har to basistastatur-indtastningstilstande, nemlig med og uden 5 skiftenøgle. Uden-skiftenøgle anvendes til indtastning af identifikationskodetal og styredata. Med-skiftenøgle anvendes ved indtastning af kommandoer og eventuel udførelse. Baseoperatøren har fuldkommen kontrol over datasystemet ved hjælp af tastatursystemet.

Et samtidsur 86 frembringer tid og dato for dermed at muliggøre 10 visning af tid og dato for enhver transaktion, som dukker op i systemet. Det anvendes primært i registreringssystemet, men kan også anvendes som et ur eller til hændelsesfastlæggelse. Et specielt program, som er nødvendigt for at definere de særlige karakteristika for hvert individuelt system, indeholdes i et PROM kodestik 90. Der er mange variable 15 i forbindelse med et særskilt system, der defineres af data i dette kodestik. Alle tastaturkommando-definitionerne, som skal anvendes i systemet, defineres af data i det kodede stik, der skal programmeres forud for anvendelsen. Funktionerne, som fastlægges ved hjælp af de kodede stikdata, diskuteres mere detaljeret i det følgende.

20 Datareduktion tilvejebringes for systemet, for at slette talen fra datatransmissionerne. Datadæmpnings funktionen gennemføres ved hjælp af programmering i MPU 100 og ved taledæmpningsrelæet 132. I tilgift til datareduktionen anvendes taledæmpningsrelæet 132 for at gennemføre en konventionel taledæmpning. Dæmpnings- og gennemledningsoperationen kan 25 styres af en særskilt status eller identifikationskode.

Hver baseenhed er i stand til at adressere enhedsidentifikationskoder fra 0 til 9999. Et delt system kan i tilgift hertil struktureres, hvor området er fra 0 til 999, i hvilket det mest betydningsfulde ciffer anvendes som en bestandidentifikation, hvorved der kan anvendes op 30 til 10 bestande eller en signalkanal. I systemer, som anvender flere baseenheder for at tilpasse flere sendere, kan hver baseenhed have ta-staturprogrammerbar øvre grænse og nedre grænse for opnåelige identifikationskoder og et område af koder kan tildeles dynamisk. Baseoperatøren vil således ikke være i stand til at skaffe sig adgang til nogen 35 kode uden for det pågældende afsatte område, og ligeledes vil heller - 12 - DK 170082 B1 ingen indgående data blive behandlet uden for området* Yderligere kan der anvendes taledaanpning således, at en bestemt operatør kun vil høre transmissioner med ID koder inden for det udvalgte områder.

Mange kommunikationssystemer med flere enheder har flere sendere, 5 som ikke altid er anbragt samme steds. Baseenheden tilvejebringer "Pres Til Tale" (PTT) identifikation ved begyndelsen og/eller slutningen af enten en tale- eller en datatransmission. Systemets kodestik bestemmer den ønskede tilstand og indeholder også den fircifrede ID-kode. Således kan en bestemt baseenhed identificere alle mobile og basetransmissio-10 ner, og ID-koden kan bruges ved registrering til indikering af hvilken enhed, som modtog eller udsendte data. I systemer, hvor flere enheder anvendes på den samme RF-kanal, tilvejebringes styringen ved hjælp af kodestikdata for at forhindre flere samtidige godkendte transmissioner til mobile enheder. En enhed udnavnes som hovedenhed og de øvrige enhe-15 der udnævnes til underordnede enheder, således at hovedenheden programmeres til at udsende alle anerkendelsesdatapakker. De anerkendte transmissioner kan også programmeres til at være afhængige af den tastaturdefinerede enhedskodegrænse og statusindslusning. Den normale driftstilstand for baseenhedskommandoer anvender den automatiske godkendelse 20 med retransmissioner. Systemet kan imidlertid også anvendes med envejs-tilstande, hvor baseenheden konfigureres ved hjælp af kodestikket til kun at udsende kommandoer en gang og ikke at undtage en godkendelse, når de mobile enheder i systemet er fastsat i den samme konfigurationstilstand.

25 Transmissionstiden for en basedatapakke er tilnærmelsesvis 325 millisekunder, hvorved at der tages hensyn til forsinkelser ved tilkobling af radiosendere. De fleste systemer har imidlertid iboende forsinkelser, som skyldes gentagelser, talestyring og andet, som skal imødegås, før den aktuelle datapakke kan transmitteres. For at tillade disse 30 forskellige forsinkelser vil baseenheden på basis af kodestikinforma-tionen generere transmissionsforsinkelser fra 100 til 1500 millisekunder i 100 millisekunders trin. Senderen vil sende en stille bærebølge under forsinkelsen for at mindske datastøj på kanalen og tillade en let overgang til talestyringssystemer. Alle mobile og baseenheder i et gi-35 vet system skal have den samme systemforsinkelse.

- 13 - DK 170082 B1

Baseenheden vil indikere alle indkomne PTT identifikationskoder og statusindikationer. Statusindikatorerne vil genspejle den aktuelle status for den pågældende enhed. PTT identifikationstransmissionen har identifikationsprioritet over enhver kommando under eksekveringen. Hvis 5 fx. baseoperatøren er i faard med at indtaste et tal, og en PTT-ID modtages, vil indikatoren vise den pågældende ID. Det samme er tilfældet for kommandoer. Enhver kommando under udførelse vil blive glemt, hvis der modtages en PTT-ID. Denne betjeningstilstand vil kun forekomme, hvis der vælges et PTT-ID modtageudstyr i kodestikket. Hvis en ID mod-10 tages og dekodes korrekt, testes den i forhold til de aktuelle grænser.

Hvis koden falder inden for grænserne, vil ID blive indikeret og lagt i hukommelsen til videre behandling og sendt til overvågningssystemet til udskrift.

Der forefindes en prioriteret alarmtransmissionstilstand, som har 15 absolut prioritet over enhver terminals gøremål. Baseenheden vil indikere enhedskoden for den mobile enhed, som fremkaldte alarmtilstanden. Indikatoren vil blinke med ID koden og enhver statusindikation samt frembringe en hørbar lyd. For at nulstille systemet fra en prioritetskode må baseoperatøren trykke en nulstillingskontakt. Prioritetsalarm 20 kan stakkes i en sidst-ind-først-ud (LIFO - Last In First Out)-hukommelse og afstakkes med en afstakningskommando således, at der kan fremkomme flere prioritetsalarmer samtidigt uden tab af data. Hvis baseenheden står i prioritetstilstand, og der modtages en ny prioritet, vil den nye prioritets ID angives i indikatoren. Den tidligere prioritet 25 kan senere genkaldes fra hukommelsen. Selv om prioritetsalarmen vil udelukke indikatoren fra enhver anden anvendelse, kan datapakker stadig modtages og godkendes. Mie data vil ligeledes fortsat blive sendt til registreringssystemet.

Baseenheden kan også omfatte en nødovervågningsindretning, som kan 30 vælges med et kodet stik. Når en prioriteret alarmpakke modtages, vil baseenheden omgående gå over i prioritetstilstand og godkende den mobile enhed og afslutte ethvert retransmissionsforløb. Baseoperatøren kan derpå igangsætte et nødovervågningsforløb, som vil udsende en datapakke til den mobile enhed, der aktiverer radiosenderen i ti sekunder.

35 Ved afslutningen af de ti sekunder vil den mobile enhed sende en ny -14- DK 170082 B1 prioriteret alarmpakke. Baseenheden vil fortsætte med at sende en godkendelsespakke, som vil aktivere senderen. Dette vil gentage sig, indtil operatøren ved baseenheden nulstiller nødmonitorindretningen med nulstillingskontakten. Således kan baseoperatøren overvåge taleaktivi-5 teten i den mobile enhed i prioritetstilstanden.

Baseenheden er i stand til at gemme op til 64 indgående datapakker, som er fremkaldt af mobile enheder. Når som helst indgående datapakker modtages og dekodes korrekt, anbringes enhedskoden og statusinformationen i hukommelsen. Fremgangsmåden for lagring er sidst ind, 10 først ud, (LIFO), hvilket i det væsentlige er en stakning. Når en ny ID modtages, anbringes den oven på stakken, og den ID-kode, som for øjeblikket er i hukommelsen, skubbes ned i stakken. Operatøren kan anvende en afstakningstast, for at føre stakviseren frem og vise den næste indgang. En nulstillingstast anvendes for at anbringe viseren ved stakkens 15 top, som gengiver den seneste ID og status. Denne foranstaltning anvendes som en oversigtsmekanisme i situationer, hvor adskillige datapakker modtages i hurtig rækkefølge for at sætte operatøren i stand til at holde rede på alle enhedsnumre.

Baseenheden har også hukommelsesmulighed for at sætte op til 128 20 operatørstatusdatapakker i kø, efterhånden som de ankommer. Fremgangsmåden for lagring er i det væsentlige en køoperation med først ind, først ud (FIFO). Hvis der er datapakker i køen, kan operatøren indikere den næste ID-kode og status og fjerne den foregående indikation. En af otte statusindikatorer anvendes til at angive en aktiv eller inaktiv 25 kø. Hvis køen er aktiv, kan operatøren også, ved at trykke på en nulstillingsknap, vise den første pakke i køen. En statuskøkontrol tillader yderligere terminaloperatøren at muliggøre eller umuliggøre adgang til køen. Kun operatørstatuspakker sættes i kø. PTT-ID transmissioner og prioriterede alarmer bliver vist, når de dukker op, men vil ikke på-30 virke køen. Hvis adgang til køen er umuliggjort, vil enhver modtaget operatørstatuspakke omgående vises, eller hvis terminalen indeholder en LIFO stak, vil den blive anbragt i LIFO stakken. Hvis køkontrollen muliggør adgang, vil en operatørstatuspakke blive sat i kø uden at påvirke terminalen og indikatoren. Der vil dog kunne høres en kortvarig 35 lyd, med henblik på at oplyse operatøren om en ankommende status.

- 15 - DK 170082 B1

Optælling af et begrænset antal mobile enheder til operatørstatus og vekselvis status udføres af baseenheden. Denne foranstaltning tillader operatøren at overskue systemet og at frembringe en statusliste af en udvalgt gruppe af mobile enheder. Operatøren kan også vælge en 5 speciel status ved at indtaste et begyndende enhedsnummer med tastaturet, og derpå indgangsætte optællingen og at indtaste en enkelt status, hvor optællingen skal stoppe. Optællingen vil starte ved startnummeret og i rækkefølge forespørge de mobile enheder om status. Hver gang statuspakken modtages, vil enheden gennemløbe en tilpasningsope-10 ration, og hvis der er sammenfald, vil optællingen stoppe. Hvis der ikke er noget sammenfald, vil optællingen imidlertid fortsætte, indtil den øvre ID grænse nås, eller at optællingen, som er forudprogrammeret til en ønsket værdi, fx. ti, er fuldbragt.

Alle baseenhederne er udstyret med styrelogikkredsløb, for at for-15 hindre samtidig adgang til kanalen af flere enheder, som er forbundet parallelt. Det samme logikkredsløb anvendes til at forhindre indgående transmissioner, når RF-kanalen er optaget. Hver enhed har en optagetudgang og en forhindretindgang, som normalt er forbundet indbyrdes, idet de danner en enhed, som er koblet til den eksterne grænseflade 130, som 20 både bliver en opfattelses- og en styreledning. Før nogle kommandoer udføres af enheden, afprøves forhindringsledningen for aktivitet. Hvis ledningen er nulstillet, udsendes kommandoen, og enheden påtrykker et højt niveau på optagetledning, hvilket indikerer anvendelsen af kanalen. Ledningen vil forblive optaget, indtil en godkendelse modtages, el-25 ler retransmissionen er tilendebragt. Hvis kanalen er optaget ved tiden for afgivelsen af kommandoen, vil enheden vente, indtil en ledning bliver fri, og der vil blive vist en ventestatus, som for operatøren indikerer, at ledningen er optaget. Når forhindringsledningen nulstilles, vil enheden ikke udsende øjeblikkeligt. Hver terminal i et flertermi-30 nal-system indeholder et prioritetstal fra 0 til 254 i dens kodede stik. Dette tal anvendes til at generere en forsinkelse, som er proportional med prioritetstallet. Terminalen vil vente i denne forsinkelse og derpå genaftaste forhindringsledningen. Hvis ledningen stadig er optaget, vil venteprocessen fortsættes, indtil der opnås adgang. En vil-35 kårlig pakkeforsinkelse anvendes også i forsinkelsen, hvis der udføres - 16 - DK 170082 B1 en simpel datakommando. Hvis ledningen er fri, sender enheden som beskrevet ovenfor. Inddata-forhindringsledningen kan forbindes til den optagede uddatalinie, fordi hver enhed ved, om den er optaget eller ej. Således er et enkelt snoet par alt, hvad der behøves for at forbinde 5 flere terminaler. En anden foranstaltning, som omfatter flere termina ler i den samme kanal, angår kommandosammenfald. Hver eneste kommando, som udføres af en speciel enhed, vil kun påvirke den enhed. Hvis en enhed forespørger en speciel mobil enhed om status, vil den statuspakke, som den mobile enhed returnerer, fx. blive vist kun på den enhed og vil 10 ikke påvirke andre enheder på kanalen. Denne foranstaltning tillader uafhængig kontrol af flere operatører, men anvendes kun for udgående kommandoer. Alle indgående data, som fx. operatørstatus og prioritetsalarm, vil vises på alle terminaler på den kanal. Dette kan overvindes ved at anvende statustilpasningsteknikken eller den dynamiske områdeud-15 vælgelse, som beskrevet i det foregående, eller ved simpelthen at til intetgøre den pågældende modtagers funktion ved hjælp af det kodede stik. f

En tilstand af selektivt stemmeopkald (AUTO SEL CALL) er til rå dighed på alle baseenheder og kan vælges ved kodning af det kodede 20 stik. Denne foranstaltning tager hensyn til en enkel sending på en selektiv måde. Operatøren indtaster den ønskede iD-kode, og systemet venter på, at mikrofonens PTT-omskifter trykkes ned. Når det sker, sendes en modtag-datapakke, som aktiverer de valgte mobile enheders lydmodtager. Når PTT-omskifteren slippes, sendes en dæmpningsdatapakke. I 25 denne periode med selektivt taleopkald (AUTO SEL CALL) transmission, vil baseenhedens indikator vise CALL, hvorved der overfor operatøren indikeres, at et selektivt kald er under udførelse. Den selektive tale-opkaldstiIstand kan ved hjælp af tastaturet kobles ind eller kobles ud. Hvis den er udkoblet, vil der ikke blive foretaget noget selektivt op-30 kald, når mikrofonens PTT-omskifter trykkes ned. Registreringssystemet kan optage både selektivt opkald og normal taletransmission. Hvis en mobil enhed udfører en taletransmission til basen, vil enhedens ID-kode vises på baseenheden. Baseoperatøren kan ganske enkelt trykke mikrofonens PTT-omskifter og tale. Ingen andre indtastninger er nødvendige, 35 og den mobile enhed kaldes selektivt.

- 17 - DK 170082 B1

Hver gang en kommandooverførsel udføres af baseoperatøren, kan den modtagende mobile enhed sende en godkendelsespakke. Hvis de dekodede datapakker er korrekte, hvilket indikerer, at den gensidige godkendelse er lykkedes, vil baseenheden med en godkendelsesindikering vise, at den 5 mobile enhed har modtaget kommandoen. Hvis kommandoen er en forespørg-sel efter data, som fx. operatørstatus, og den gensidige godkendelse lykkes, vil indikatoren vise de modtagne data, og der vil· ikke blive vist nogen godkendelse. Hvis den gensidige anerkendelse ikke fuldførtes ved første transmission, vil enheden automatisk genudsende kommandoen 10 på en tilfældig måde et antal gange, som er bestemt af det kodede stik, med mindre der modtages en godkendelsespakke inden for dette interval.

Hvis der ikke modtages godkendelse efter hele det antal udsendelser, som er forekommet, vil indikatoren vise en fejlindikation, og operatøren kan gennemfremsætte kommadoen. Baseenhedens kodede stik kan program-15 meres således, at kanalindlæsningen anvendes til automatisk overvågning af kanalen før udsendelse og genudsendelse. Den samme forhindringskontrolledning anvendes som den, som bruges ved flerterminal-kontrol. Hvis kanalen er optaget, forhindres data. Hvis kanalen imidlertid bliver fri, vil en tilfældighedstakt begynde at aftaste kanalen for aktivitet, 20 når takten holder op. Hvis kanalen stadig er optaget, vil tilfældig-hedstakt-/aftastningsprocessen fortsætte. Hvis kanalen imidlertid er fri, sendes kommandodatapakken til den mobile enhed, og en godkendelse modtages·

En lukket sløjfesignalsystem-afprøvning kan udføres på udvalgte 25 mobile enheder af alle baseenheder. Afprøvningen udfører en række ra-dioafprøvningskommandoer, som omfatter mobil godkendelse. Den anvendes normalt ved start af systemet, men kan også anvendes i systemdiagnostiske afprøvninger. Når operatøren muliggør afprøvningstilstanden, vil terminalen forespørge operatøren om enheds-ID-koden for den mobile en-30 hed, som skal afprøves, og antallet af individuelle afprøvninger, som skal gennemføres (9.999 er maksimum). Når afprøvningen er gennemført, vil indikatoren vise antallet af vellykkede lukkede sløjfeafprøvninger. Registreringssystemet anvendes også for at vise alle data i forbindelse med hver individuel række af afprøvninger. Resultaterne af afprøvningen 35 vil genspejle statistikken for RF-mobil-enheden og baseradioerne etc.

DK 170082 B1

A

- 18 - og kan anvendes til udbedring af ethvert systemproblem.

Et ekstra kodet stikmodul er til rådighed for baseenheden til muliggør else af programmering af ID-koderne for mobile enheder, grupper og bestande, selektivt kald af dæmpningstilstande og systemforsinkel-5 ser. Systemforsinkelsen, som indeholdes i baseenhedens kodede stik, indsættes også automatisk for alle mobile enheder, uafhængigt af delte eller tilegnede konfigurationer. Når modulet forbindes til baseenheden, sættes enheden automatisk i programtilstand. Programmøren frembringer både en læse- og en programtilstand. Hvis læsekommandoen udføres, vil 10 terminalen vise alle relevante data for operatøren. Fejlkontrol tilvejebringes for at afprøve ID-koderne for de rigtige værdier og informere operatøren om et ukorrekt kodet stik. Hvis programkommandoen udføres, vil terminalen spørge operatøren om de nødvendige data, forsøge at programmere det kodede stik og derpå vise indholdet. Fejlkontrol 15 tilvejebringes også i programtilstanden for at forhindre programmeringen af ukorrekte koder.

Baseenheden udfører en begrænset diagnostisk afprøvning af alle enheder og programsystemet ved start. Sandtidsuret, R&M-hukommelsen, det kodede stik, kontrolporte og andre forskellige kredsløb afprøves, 20 og enhver fejl rapporteres ved hjælp af indikatorsystemet og lydalarmen. En kommandotast er også til rådighed til aftastning af den firecifrede indikator og de 8 statusindikatorer.

Med henvisning til fig. 5 vises der et blokdiagram af en mobil enheds kontrolkredsløb til anvendelse i forbindelse med en mobil mod-25 tager og sender, som hensigtsmæssigt kan anvendes i forbindelse med den foreliggende opfindelse. Den mobile enhed i fig. 5 består primaart af en mikrodatamat 150 (fx. Motorola MC3870) og tilknyttede perifere kredsløb. Processoren udfører al PSK modulation, demodulation, kodning og dekodning i signalsystemet. Den udfører også al styrelogik og alle le-30 delsesfunktioner for det mobile system.

Indkommende data indlæses fra en modtagerdetektor i analog form til diskriminatorindgangen 186. Den båndpasfiltreres derpå af et bånd-pasfilter 190 for at fjerne uønskede signaler og modtagerstøj. Signalet begrænses derpå ved hjælp af begrænseren 192 og behandles derpå af mi-35 krodatamaten 150. Datamaten udfører sammenhængende detektion af signa- - 19 - DK 170082 B1 let, hvilket resulterer i forskellige datapakker, som tilvejebringer kommando- og styreinformationerne til enheden.

De data, som skal sendes, foreberedes i datapakker i mikrodatamaten 150 og forelægges som PSK modulerede pakker ved udgangen 178. Data-5 pakkerne filtreres derpå under anvendelse af det samme båndpasfilter 190, som i modtagetiIstanden, for at fjerne uønsket lavfrekvensenergi fra PSK data. Signalet kobles derpå til mikrofonudgangen 188 til radiosenderen. Mikrofonen dæmpes under datatransmission for at forhindre enhver taleinterferens. Al sendekontrol, taledæmpning, tonegenerering og 10 kanalaftastning udføres af mikrodatamaten 150. Et kodet stik 152 kobles som vist til mikrodatamaten 150 og indeholder al systeminformation og alle tilvalgte muligheder for enheden. Data i det kodede stik 152 læses af mikroprocessoren 150 og anvendes ved styring af enhedens drift. Et "vagthunde"-ur 156 kobles til mikrodatamaten 150 for at overvåge et 15 kendt udgangssignal fra processoren og klargøre maskinen ved en processorfejl eller en forbigående tilstand. En nødomskifter 158 kobles direkte til mikrodatamaten 150 som vist ligesom et sæt på 8 statusomskiftere 162. Et antal inddata og uddata omskiftere og indikatorer, som fx. horn og lygter, kobles til mikrodatamaten 150, via grænseflade-20 kredsløbet 164, og lederen 172, som vist. En datacyklusudgang 160, en dæmpningsinddata og to lyduddata findes ligeledes som vist. Det mobile enhedssystem behøver også en fem volt strømforsyning 170 og en 9,6 volt strømforsyning 168.

ID-koden for enheden, gruppen og bestanden i enhver enhed gemmes i 25 det kodede stik, ligesom individuelle systemfunktioner, som fx. ID, status, prioriteret alarm og selektivt kald.

En entydig enhedsidentifikationskode transmitteres med enhver taletransmission og udløses af mikrofonens PTT-omskifter, som er inddata til mikrodatamaten 150 ved indgangen 180 på fig. 5. Systemet kan 30 programmeres således, at ID koden sendes ved start eller sluk eller ved begge dele, eller ID-koden kan også være budskabsorienteret, hvor kun en enkelt transmission forekommer efter fx. fjernelsen af mikrofonen fra ophængningsgaflen. Transmissionstiden for en mobil datapakke er omtrent 325 millisekunder, omfattende radiosenderens tilkoblingsforsin-35 kelser. For at tage hensyn til forskellige systemforsinkelser genererer - 20 - DK 170082 B1 den mobile enhed også, baseret på data fra det kodede stik, transmissionsforsinkelsen for systemet. PTT-ID transmissionen kan også programmeres via det kodede stik til at sende start/slut status med taletrans-missioner, således at baseehheden vil tilvejebringe automatisk talemod-5 tagelse og dæmpningsstyring, indikering af en aktiv transmission og registrering af transmissionens varighed.

En meget fleksibel statusvalgmulighed kan programmeres ind i systemet via det kodede stik, hvilket tillader, at forskellige variationer af status og budskaber er til stede i systemet. Der findes to ni-10 veauer for status, operatørstatus og vekslende status. Den vekslende status behøver et ekstra ydre grænsefladekort 154 på fig. 5, hvilket via en ekstern bus er koblet til det kodede stik 152.

Der er tre forskellige typer operatørstatus i den mobile enhed, nemlig ny-operatørstatus, forhåndenværende-operatørstatus og budskaber.

15 Ny-operatørstatus behøver en positiv handling af den mobile operatør. Dette kan være et skift i status, i hvilket tilfældet operatøren fysisk ændrer et sæt kontakter og afsender den nye status til basen. Den mobile enhed kan have op til ni kontakter, som kan være en trykknap, en bistabil omskifter, sammenkoblede eller hjulomskiftere, afhængigt af 20 behovet i det pågældende system. Samme-oper atør status genspejler den seneste indstilling af statusomskifterne, men behøver ikke nogen handling af den mobile operatør. Baseenheden er i stand til at skaffe sig samme-operatørstatus fra enhver mobil enhed, uden nogen indgriben fra den mobile operatør. Samme-status kan yderligere automatisk overføres 25 til basen ved hver PTT-ID udsendelse. Budskaber har status af forbigående natur. For at sende et budskab skal den mobile operatør aktivere en omskifter, og baseenheden vil automatisk vise budskabet hver gang, det sendes. Baseenheden er imidlertid ikke i stand til at skaffe sig budskaber fra en mobil enhed, og ligeledes vil der heller ikke blive 30 afsendt budskaber sammen med taleudsendelser. Ny-operatørstatus og budskabsudsendelse kan sendes manuelt, hvor operatøren overvåger den medtagede kanal før udsendelse, eller de kan sendes automatisk, hvor kanalen automatisk afprøves for traffik før udsendelse.

Manuelle statustransmissioner omfatter en serie af enkle operati-35 oner. Denne type status anvendes i systemer, hvor aftastning af kanalen - 21 - DK 170082 B1 er upraktisk eller umulig, fx. i radiosystemer, hvor der ikke findes radiosignaler til aftastning af kanalaktiviteten. Når den mobile operatør beslutter sig til at sende en status til baseenheden, sætter han de rigtige statusomskiftere, og radioen sættes automatisk i overvågnings-5 tilstanden. Han venter på, at kanalen skal blive fri, hvis den er optaget, derpå trykker han en sendetrykknap, hvorved datapakken, som indeholder statusinformationen, umiddelbart sendes, og baseenheden godkender. Der forefindes en udelukkelsesmulighed, således at der ikke vil forekomme flere serier, hvis sendeknappen ikke slippes.

10 Med automatisk status er operatørens overvågning af kanalen ikke nødvendig, da kanalen aftastes for forekommende traffik, data eller tale. Hvis kanalen er optaget, forhindres dataudsendelsen, indtil kanalen er fri, da en tilfældighedstakt vil begynde, og kanalen vil blive aftastet for aktivitet, når takten slipper op. Hvis kanalen stadig er 15 optaget, vil tilfældighedstaktens cyklus fortsætte. Hvis kanalen er fri, vil datapakken, som indeholder status, blive udsendt til baseenheden, og en godkendelse vil blive returneret til den mobile enhed. Dette forhindrer overlapning af flere enheders verserende overførsel. Den valgfrie automatiske monitortilstand kan anvendes i enhver statuskonfi-20 guration. Budskaber sendes på samme måde som operatørstatus, hvor dog trykknapper anvendes.

Der forefindes tre status-/budskabstransmissionstilstande, som kan vælges med det kodede stik, i den mobile enhed: enkelt uden anerkendelse, enkelt med anerkendelse og flere med anerkendelse. Tilstanden en-25 kelt uden anerkendelse er beregnet til envejs systemer uden modtagelsesmuligheder. Hver gang en status- eller budskabstransmission påbegyndes af den mobile operatør, sendes datapakken ån gang, og der sker ingen udsendelse af godkendelse af baseenheden. Dette er en global tilstand, som er til rådighed for alle valgmuligheder i den mobile enhed.

30 Hvis der ikke vælges godkendelse for status ti Istanden, vil der således ikke ske godkendelse af nogle datapakker. Eftersom der ikke sendes godkendelse for data, kan der ikke være nogen operatørtilbagekobling af efterfølgende transmissioner.

Tilstanden enkelt med godkendelse tager hensyn til, at alle sta-35 tus- og budskabsoverførsler skal godkendes. Hvis det gensidige godken- - 22 _ DK 170082 B1 delse lykkes, vil den mobile enhed frembringes en kort hørbar tone, som indikerer, at status eller budskabet blev modtaget ved basen. Hvis den gensidige godkendelse ikke lykkedes, hvilket betyder, at den mobile enhed ikke modtog godkendelse, vil en ikke-godkendelsesindikator blinke, 5 hvilket overfor den mobile operatør indikerer en dårlig transmissionsserie og derpå tillader operatøren at påbegynde en anden serie. Den mobile operatør får således både positiv og negativ tilbagekobling ved status- og budskabstransmissioner.

Tilstanden flere med godkendelse er identisk med tilstanden enkelt 10 med godkendelse undtagen, at retransmissioner automatisk vil forekomme, hvis den oprindelige transmission ikke lykkedes. Dette er en ekstremt pålidelig driftstilstand. Hvis en godkendelse for baseenheden ikke modtages inden for et vilkårligt tidsinterval, vil den mobile enhed således automatisk aftaste og genudsende statusdatapakken. Denne proces vil 15 fortsætte, indtil der modtages en godkendelse, eller et forud fastsat antal retransmissioner er foretaget. Som i tilstanden enkelt med godkendelse vil en kort hørbar tone oplyses den mobile operatør om en velgennemført serie.

Der er otte mulige statusafbryder-indgange for en mobil enhed. En 20 fælles udformning kunne være et system med syv statusomskiftere, hvor alle syv statusomskiftere er indbyrdes låst. Hver gang der ønskes et statusskift, trykker operatøren på den ønskede kontakt, hvilket vil låse den i positionen og fjerne en forudgående indstilling. Status kan automatisk overføres ved dette punkt eller påbegyndes ved hjælp af en 25 niende kontakt, den momentaere sendeomskifter. For at sende den samme status skal operatøren anvende sendeomskifteren uafhængigt af manuel eller automatisk transmission. Mange andre udformninger er mulige, heriblandt omskifterkombinationer med status for kald, der kan vælges på forskellig måde. Status systemet er også i stand til at fastholde tryk-30 omskifterne sammen med de indbyrdes låste statusomskiftere. Trykomskifteren er kortvarig, og vil udsende en kortvarigt budskab. Hvis et system behøves, hvor der skal anvendes mere end en budskabsomskifter, kan den mobile enhed have op til otte entydige beskeder. Budskabsomskifterne er alle kortvarige, og sendeomskifteren er derfor unødvendig. En 35 hensigtsmasssig foranstaltning ved den mobile enheds statussystem er, at - 23 - DK 170082 B1 hver af statuspositionerne er uafhængige.

En anden vigtig foranstaltning ved statussystemet i den mobile enhed i fig. 5 er evnen til for baseenhedens operatør at anmode den mobile operatør om at opdatere sin operatørstatus. Dette gøres under an-5 vendeisen af en kommando i baseenheden, der vil forårsage, at ikke-god-kendelsesindikatoren aktiveres ved den mobile enhed, hvilket meddeler den mobile operatør, at han skal opdatere sine operatørstatusomskif-tere.

Vekslende status er en bredt anvendelig statusfunktion, som til-10 vejebringer en anderledes eller udvidelse af operatørstatus. Dens drift er forskellig fra operatørstatus ved, at den mobile operatør ikke behøver at påbegynde en vekslende statustransmission i basesystemet. I et et system, som indeholder valgmuligheden for prioriteret alarm, vil de prioriterede alarmdatatransmissioner også sende den pågældende veks-15 lende status. Efter som den vekslende status sendes sammen med prioriteret alarm, kan status anvendes som stedinformation, udvidede prioritetsniveauer, køretøjsomskiftere etc. I disse situationer kan den skiftende status igangsættes af den mobile enhed. Den skiftende statusmulighed behøver den yderligere grænseflade 154 på fig. 5. Den mobile en-20 heds kodede stik fjernes fra den mobile enhed og indsættes i grænsefladen for den ydre enhed 154. Et fladkabelstik anbringes mellem det kodede stiks sokkel på den mobile enhed og en lignende sokkel på grænsefladekortet. Data- og adressebussen for det kodede stik indflettes med den skiftende status. Syv parallelle inddata og syv uafhængige pa-25 rallelle uddata forefindes med den skiftende statusmulighed.

Baseenheden kan forespørge enhver mobil enhed om vekslende status. Baseenheden er også i stand til at fastsætte enhver kombination af mobile enheders skiftende statusudgange. Den syv statusindgange kan forbindes til omskiftere som i operatørstatus, hvilket derved tilveje-30 bringer udvidede statusmuligheder. I en udformning, der anvender syv statusomskiftere og syv budskabsomskiftere, er budskabsomskifterne kortvarige og statusomskifterne er af trykomskiftertypen eller indbyrdes låste. Når et budskab udsendes, sendes status ikke samtidig dermed. Baseoperatøren vil i stedet for manuelt forespørge den mobile enhed, 35 eller baseenheden kan programmeres til automatisk at indhente den skif- - 24 - DK 170082 B1 tende status, når et budskab modtages. Hvis de skiftende statusudgange anvendes som indikatorer i det samme system, kan indikatorerne anvendes som basestatus. Hvis skiftende status anvendes for at repræsentere køretøjsstatus, kan de syv indgange forbindes til følere i køretøjet, 5 fx. olietryk, brændstof, temperatur etc.

Den prioriterede alarmmulighed er uafhængig af andre muligheder og kan aktiveres i enhver mobil systemkonfiguration. Den prioriterede alarm skal normalt aktiveres ved hjælp af en ekstern omskifter som fx. nødomskifteren 158, fig. 5. Når den aktiveres, vil denne normalt lukke-10 de afbryder påbegynde en serie af specielle datapakketransmissioner, som har absolut prioritet over enhver anden mobil enheds funktioner. Den første prioriterede datapakke transmitteres omgående uafhængigt af kanalfølingslogik. Hvis en godkendelse ikke modtages inden for et vilkårligt interval, vil den mobile enhed automatisk retransmittere den 15 prioriterede datapakke. Op til 20 transmissioner vil fremkomme, hvis en godkendelse ikke modtages, i hvilket tilfælde operatøren kan gentage endnu en serie. En serie transmissioner vil afslutte umiddelbart efter modtagelsen af en godkendelse. Af sikkerhedsgrunde oplyses den mobile operatør ikke om positiv eller negativ godkendelse. Aktivering af den 20 prioriterede alarm vil udelukke alle andre datafunktioner, indtil en godkendelse modtages, eller serien afsluttes. Når en prioriteret alarm modtages af baseenheden, vil indikatoren, som viser den mobile enheds nummer, blinke, og en alarm vil lyde. Baseenheden vil udsende en af to slags godkendelsespakker, bestemt af programmeringen af det kodede 25 stik. Den første slags er en normal godkendelse, som afslutter den prioriterede serie i den mobile enhed. Den anden slags er en nødovervågningspakke, som vil afslutte den prioriterede serie i den mobile enhed og derpå vil fastlåse radiosenderen i en fast periode (i en foretrukket udformning 10 sekunder). Ved afslutningen af denne periode vil 30 den mobile enhed sende endnu en prioritetsdatapakke til baseenheden, og derpå skifte til modtagetilstand. Baseenheden vil fortsætte med at sende nødovervågningsdatapakker på denne gentagne måde, indtil der udføres en nulstillingsoperation af baseenhedens operatøren. Dette tillader baseoperatøren at taleovervåge aktiviteterne af den mobile enhed i 35 tilfældet med en prioriteret alarm. Den samme nødovervågningsdatapakke, - 25 - DK 170082 B1 som anvendes for at aktivere senderen i den mobile enhed i den prioriterede alarmtilstand, anvendes til at udkoble alle andre mobile sendere i systemet, der er udstyret med mobilenheds kontrolsystemer. Denne foranstaltning tilvejebringer en fri kanal til enheden i den prioriterede 5 tilstand. Hvis den mobile enhed yderligere har operatørstatus, vil den status blive sendt til baseenheden sammen med prioritetsbetingelsen, hvor prioritetspakken indeholder operatørstatus. Hvis den mobile enhed har vekslende status, vil denne status også blive sendt. Med denne foranstaltning kan der etableres forskellige niveauer af prioritet inden 10 for et system. Den mobile enhed kan yderligere reagere på en enkelt kommando om at påbegynde en prioriteret alarmserie. Denne kommando kan udsendes af baseenheden eller af en bærbar sender, hvilket således tillader fjernbetjente nødsystemer, hvor den mobile enhed anvendes som en gentageenhed.

15 En selektiv opkaldsmulighed er til rådighed med den mobile enhed og er helt uafhængig i drift og valg af andre foranstaltninger. Formålet med det selektive opkaldssystem er at tillade privat og/eller sikker telekommunikation og beskeddrift. Selektiv taleopkald opnås i den mobile enhed ved dæmpning og aktivering af den mobile enheds taleradio.

20 Disse driftsforhold styres af forskellige datapakker, som frembringes af de mobile enheder og baseenhederne. Baseenheden er i stand til at opretholde forskellige stemmeopkaldstilstande samtidigt.

En AUTO SELECT CALL tilstand forefindes, hvorhos baseenhedsoperatøren simpelthen indtaster identifikationskoden for enheden, gruppen 25 eller bestanden på terminalen og anvender mikrofonen som normalt. Den udvalgte enhed, gruppe eller bestand af mobile enheder vil automatisk aktivere talekanalen, herunder taletransmissionens varighed og derpå atter lukke. Tilstanden AUTO SEL CALL tilvejebringer ikke godkendelse som følge af, at talen følger den aktiverende datapakke, medens sender-30 nøglen holdes nede. Systemet er automatisk i og med, at baseoperatøren ikke behøver at trykke en opkaldsomskifter for hver transmission.

En baseomskifter-konfiguration for en selektivt opkaldt mobil enhed ville omfatte et opkaldslys, som anvendes ved taleopkald og beskedafgivelse for at indikere, at baseenheden har kommunikeret med den på-35 gældende enhed, vindtagen i tilstanden AUTO SEL CALL, hvor et opkaldslys - 26 - DK 170082 B1 ikke ville blive påvirket. En klargøringsomskifter, som ville være en trykomskifter, kan tilvejebringes for at nulstille opkaldslyset og dæmpe talen, hvis den automatiske dæmpning slår fejl. Der forefindes en horn- og lyskontakt, som er af trykknaptypen, og som anvendes for at 5 aktivere horn og lys til ydre alarmer. En basekontakt til gruppe og bestand kan tilvejebringes for at tillade kodningsmulighed for den mobile enhed og er en del af tilstanden AUTO SEE CALL. Omskifterne er fortrinsvis mekanisk indbyrdes låste. Med disse tre omskiftere kan den mobile operatør selektivt med taleopkalde basen, andre medlemmer af den 10 pågældende gruppe eller hans bestand. Hvis baseomskifteren vælges, vil al taletransmission fra den pågældende enhed føres til baseenheden. Baseenheden vil vise enhedens identifikationskode ligesom i PTT-ID muligheden, og ingen anden mobil enhed i systemet vil høre transmissionen. Hvis gruppeomskifteren vælges, vil al taletransmission fra den en-15 hed høres udelukkende af medlemmer af den samme gruppe. Baseenheden vil vise gruppens identifikationskode, og ingen anden mobil enhed i systemet vil høre transmissionen. Hvis bestandomskifteren vælges, vil al taletransmission fra den pågældende enhed høres af medlemmer af den samme bestand, og baseenheden vil vise bestandens identifikationskode.

20 Med både gruppe- og bestandomskifteren valgt, vil taletransmission af den mobile operatør vise gruppens eller bestandens ID kode ved baseenheden. Den mobile enheds kodede stik kan imidlertid programmeres således, at sammenhængende datapakker sendes ved afslutningen af hver gruppe- eller bestandtaletransmission for at tillade baseenheden at 25 vise enhedskoden for den sendende mobile enhed. Med denne foranstaltning programmeret i det kodede stik, vil baseenheden serielt vise gruppe- eller bestandkoden fulgt af enhedskoden. Et kald med godkendelsestilstand for taleopkald er til rådighed for baseenhedens operatør, som vil indtaste identifikationskoden for enheden, gruppen eller be-30 standen af den enhed, som skal opkaldes. Han vil derpå trykke en opkaldsomskifter og en mobil enhed, som svarer, vil aktivere taleradio, lys og opkaldslampen for at aktivere enhver ydre tilvejebragt alarm, alarmere den mobile operatør med en kort hørbar tone og sende en godkendelsespakke til basen. Ingen godkendelsespakke, som kan være en kom-35 mando, sendes (would be command is issued, amr.txt. p.33, 1.32) til en - 27 - DK 170082 B1 gruppe eller en bestand. Denne tilstand tilvejebringer ikke automatisk lukning af talen, den mobile operatør må manuelt genetablere dæmpningen ved at trykke en nulstillingsknap ved ankommende talestart eller ved at starte en taletransmission.

5 Når den selektive opkaldsmulighed for den mobile enhed anvendes i et privat system# er der tre væsentlige dæmpningstilstande til rådighed: OG, ELLER og INGEN. Med DPL eller PL dæmpning anvendt i systemet og den mobile enhed i OG-dæmpningstilstand, skal både den rigtige PL eller DPL kode og den korrekte identifikationskode være til stede for 10 at åbne modtageren. Når mikrofonen fjernes fra gaflen, eller overvågningsdriftsomskifteren sættes i overvågningstilstand# forhindres al dæmpning. Hvis der imidlertid ønskes et individuelt- eller gruppeopkald fra basen til den mobile enhed uden forstyrrelse af andre mobile enheder i systemet under opretholdelse af PL drift for almindelig kommu-15 nikation mellem de mobile enheder indbyrdes og mobile enheder til basen# kan dæmpning vælges som en ELLER-tilstand. I ELLER-t i Istanden vil radioen reagere på enten et selektivt opkald eller en korrekt PL eller DPL kode. Hvis systemet skal anvendes til eksterne alarmer og opkaldslysdrift og alle enheder skal høre alle tranmissioner med den rette PL 20 eller DPL kode, vælges der ingen dæmpning.

Der findes to beskedtilstande til rådighed for baseoperatøren, på hvilke den mobile enhed kan reagere. Den første beskedtilstand alarmerer simpelthen den mobile operatør med en række hørbare toner, aktiverer en hvilken som helst ydre alarm eller aktiverer opkaldslampen. Der 25 udføres ingen dæmpning eller åbning af lyden. Baseoperatøren indtaster identifikationskoden for enheden, gruppen eller bestanden for den enhed, som skal modtage besked. Han trykker derpå en beskedomskifter og den mobile enhed, som skal modtage beskeden, vil udføre det ovennævnte forløb og transmittere ved godkendelse tilbage til basen. Gruppe- og 30 bestandbeskedoperationer vil ikke blive godkendt. En anden beskedtilstand er identisk med driften af den første undtagen, at der ikke frembringes hørbare toner.

Alle mobile enheder tillader ny gruppetildeling fra baseenhedens operatør. Baseoperatøren kan forespørge enhver enhed om dens øjeblikke-35 lige gruppeidentifikationskode og kan også ændre koden dynamisk. Efter- - 28 - DK 170082 B1 som gruppekoden kan andres dynamisk, kan gruppekoden anvendes i nogle systemer som en variabel identifikationskode. Hvis først en mobil enheds gruppe-ID er blevet am dret, skal enhver ny gruppeanvendelse til den enhed udføres ved hjælp af det nye XD-tal. Når en mobil enhed star-5 tes, anbringes gruppe-ID, som er indeholdt i enhedens kodede stik, i RAM-lager et. Baseenheden kan ændre denne kode i RAM-lageret ved anvendelsen af en omgrupperingskommando. Den mobile enhed vil altid anvende den øjeblikkelige gruppekode i RAM-lageret til gruppeoperationer.

Alle mobile enheder er forsynet med en "radioafprøvnings"-funk-10 tion. Denne aktiveres af baseoperatøren, som indtaster enhedens iD-kode for den mobile enhed, som skal afprøves, efterfulgt af en radioafprøvningskommando. Den mobile enhed vil derpå reagere med en normal godkendelse. Denne foranstaltning kan anvendes ved systemdiagnostik eller for at afprøve den mobile operatørs beredskab.

15 En del af den selektive opkaldsforanstaltning tillader baseenheden selektivt at oprette eller nedbryde taletransmissionskontrol af de mobile enheder. Baseoperatøren kan indtaste enhedsidentifikationskoden for gruppe eller bestanden for den pågældende enhed, som skal oprettes eller nedbrydes. Derpå gennemfører han nedbrydningskommandoen, og den 20 udvalgte enhed eller enheder vil blive forhindret i yderligere tale-transmissioner. Kommandoen har ingen effekt på datatransmissioner.

Den ekstra ydre grænseflade 154 tilvejebringer al logik- og graan-sefladeudveksling for at oprette den vekslende statusforanstaltning og datakanalselektionslogikken. Datakanalselektionslogikken vil sætte en 25 mobil enhed i stand til at sende alle slags data på specielt udpegede kanaler. Den gør dette ved hjælp af frekvensselektionsomskiftere på den mobile enheds kontrolpult. En hørbar alarmmekanisme er til stede for at advare operatøren om en ugyldig kanaludvælgelse, hvis datatransmissioner påbegyndes på en ugyldig kanal. Logikken kan være i stand til auto-30 matisk at vende tilbage til en udvalgt datakanal.

Fig. 6 er rutediagram af GENSTART-rutinen for baseenhedens datamatprogram for mikrodatamaten 100 på fig. 4 til udøvelse af opfindelsen. Programmet starter ved blokken 200 ved tilslutning af strøm, og initialisering forekommer som vist ved 202. RAM-lageret, uret, portene 35 og det kodede stik afprøves ved 204, og hvis der opdages en fejl, vises i - 29 - DK 170082 B1 en fejlkode, som vist ved 206, hvorpå systemet venter på genstart for at blive startet af operatøren som vist ved 208. Hvis der ikke opdages nogen fejl, fortsætter rutinen i stedet for til blok 210, hvor den viser et startbudskab på indikatoren 98 og fortsætter til 212 for at un-5 dersøge tilstedeværelsen af programmørmodulet. Hvis programmørmodulet eksisterer, fortsætter programmet til blok 214 og derpå til PROM PROGRAM HANDLER-rutinen. Hvis der ikke eksisterer nogen PROM-programmør, fortsætter rutinen til blokkene 216 og 218 for at aktivere trykkeværket til trykning af en forudbestemt meddelelse og startinformation. Rutinen 10 overfører derpå kontrollen til PSK modtagerutinen.

Et rutediagram for PSK modtagerutinen vises på fig. 7, som viser indgangen til rutinen ved blok 230. PSK-demodulatoren aktiveres umiddelbart ved 232. PSK-demodulatoren er en særskilt rutine til demodulation og detektion af det PSK modulerede signal, som fx. beskrevet JL pa-15 tentskrift nr. 4.457.005. Timothy Burke og Scott Noble den 7. de cember 1981, med serienummeret 328,332 og overdraget til Motorola Inc.

Hvis der genereres et tastaturfremkaldt interrupt, fortsætter programmet som vist ved blok 234 til tastatur-omsætter-rutinen (KEYBOARD HANDLER) vist ved 236. Ellers fortsætter rutinen til blok 238 for at under-20 søge tilstedeværelsen af PROM-modulet, hvilket, hvis det er til stede, forårsager, at programmet fortsætter til blok 240 til PROM-programmø-ren. Hvis dette ikke er tilfældet, fortsætter programmet til blok 242 for at undersøge PTT-sendeomskifteren. Hvis PTT-sendeomskifteren er aktiveret, fortsætter programmet til sendeomsætterrutinen (TRANSMIT HAND-25 LER) som vist ved 244, og hvis den ikke er aktiveret, fortsætter programmet til blok 246 for at undersøge tidsafhængige vektorer (timed vectoring). Hvis resultatet af undersøgelsen ved 246 er positivt, fortsætter programmet til blok 248 for at fremskaffe udgangsvektoren og derpå til 250 til vektorrutinen, ellers vil programmet fortsætte, som 30 vist, til blok 252 for at bestemme, om der er læst 112 bits, hvilket indikerer en komplet datapakke. Hvis der ikke forefindes 112 bits, vil programmet fortsætte til blok 254 og returnere til PSK-modtageren ved blok 230. Hvis der er læst 112 bits, vil programmet fortsætte til blok 256 til konvolutionsdekoderen til dekodning af de 112 bits kodede sig-35 nal, og derpå til blok 258, hvor den cykliske overbestemthedsafprøv- - 30 - DK 170082 B1 ningskode (CRC) beregnes og til 260, hvor den beregnede CRC sammenlig-nes med den indlæste CRC. Hvis resultatet af afprøvningen af CRC er negativt, vil programmet fortsætte fra blok 262 til 264 til begyndelsen af PSK modtagerutinen ved 230. Hvis CRC-afprøvningen er positiv, fort-5 sætter programmet som vist ved 266 til pakkeanalyserutinen (PACKET PARSING).

Pakkeanalyserutinen starter ved blok 270 på fig. 8A, og programmet fortsætter til blokken 272 for at afprøve grænserne for ID-adressen. Hvis adressen er uden for grænserne, fortsætter programmet, som vist, 10 ved 274 tilbage til PSK modtagerutinen. Hvis ID-adressen imidlertid er inden for de forudbestemte grænser, som er gemt i lageret, vil programmet fortsætte til blok 276, hvor programmet vil afprøve, om der foreligger en gyldig styrekode (OP-kode), og hvis koden ikke er gyldig, vil rutinen vende tilbage til PSK modtagerutinen, som vist ved 278. Hvis 15 styrekoden er gyldig, vil programmet derpå fortsætte til blok 280, hvor programmet vil fortsætte til den rigtige tilstand som bestemt af styrekoden. Hvis OP-koden er rettet mod en selektiv opkaldstilstand, vil programmet fortsætte til blok 282, og derpå, som vist ved 284, overføres programmet til PSK modtagerutinen. Hvis en prioriteret alarmtil-20 stand er målet for OP-koden, vil programmet fortsætte til blok 286, hvor den prioriterede alarmfunktion aktiveres, og der gennemføres som vist ved 288 en tilpasnings afprøvning for statustasterne (status key match test). Hvis statustasterne ikke passer, fortsætter programmet til PSK modtagerutinen som vist ved 290, og hvis statustasterne passer, ud-25 føres den prioriterede alarmfunktion, som vist i 292, og rutinen fortsætter derpå med at overføre kontrollen tilbage til PSK modtagerutinen som vist ved 294. En godkendelses-OP-kode vil forårsage, at programmet fortsætter til blok 296 til udførelse af godkendelsesfunktionen. Programmet vil fortsætte til 298, hvor programmet vil afprøve, om det ven-30 ter på en godkendelse eller ikke, og derpå fortsætter rutinen umiddelbart til PSK modtagerutinen, som vist ved 300, men hvis det imidlertid venter på en godkendelse, fortsætter programmet til blok 302. Ved blok 302 udføres godkendelsesfunktionerne, og styringen overføres til PSK modtagerutinen som vist ved 304. En aktuel gruppe-OP-kode vil få pro-35 grammet til at fortsætte til 306 og som vist ved 308, udføres der atter - 31 - DK 170082 B1 en afprøvning for afventning, og hvis der ikke ventes, vil programmet overføres direkte til PSK modtagerutinen, som vist ved 310. Programmet fortsætter ellers til blok 312, som udfører gruppefunktioner, og derpå overfører kontrollen til PSK modtagerutinen, som vist ved 314. Pakke-5 analyserutinen fortsætter fra fig. 8ft. til fig. 8B ved 316. Pig. 8B viser ved 318, at hvis en PTT-ID-funktion kaldes af OP-koden, vil programmet fortsætte fra 318 til 320 for at standse optællingen, hvis der forekommer optælling, og derpå til blok 322 for at afprøve statustasten for en tilpasning. Hvis der ikke eksisterer tilpasning, vil programmet 10 fortsætte umiddelbart til PSK modtagerutinen som vist ved 324, og hvis en tilpasning forekommer, udføres ID-funktionerne ved 326, og derpå fortsætter programmet PSK modtagerutinen som vist ved 328. Hvis der med OP-koden sigtes mod en vekslende statusfunktion, fortsætter programmet til blok 330, og derpå til 332 for at afprøve, om programmet venter, og 15 hvis der ikke forekommer afventning, fortsætter programmet direkte til PSK modtagerutinen som vist ved 334, ellers fortsætter det til blok 336 for at afprøve, om en optælling er under udførelse. Hvis en optælling er under udførelse, fortsætter programmet til optælling-slut rutinen som vist ved 338, ellers fortsætter det til blok 340 for at udføre den 20 vekslende statusfunktion, og fra det punkt overføres programstyringen til PSK modtagerutinen som vist ved 342. Hvis OP-koden sigter mod en aktuel operatørstatusfunktion, fortsætter programmet direkte til blok 344 for derfra til blok 346 for at prøve at bestemme, om programmet venter. Hvis der foreligger afventning, fortsætter programmet til PSK 25 modtagerutinen, som vist ved 348, ellers fortsætter det til blok 350 for at prøve, om en optælling er under udførelse. Hvis en optælling er under udførelse, overføres programmet til optællings s lut-rutinen, som vist ved 352, og ellers fortsætter det til blok 354 for at udføre den aktuelle operatørstatusfunktion, og derpå overføres programstyringen 30 tilbage til PSK modtagerutinen som vist ved 356. Endelig vil en OP-kode, som sigter med en ny operatørstatusfunktion (eller budskab), overføre styringen direkte til blok 358 og derpå til blok 360, hvor optællingen stoppes, hvis en optælling foreligger. Programmet fortsætter derpå til blok 362, hvor statustasten afprøves for tilpasning. Hvis der 35 ikke foreligger sammenfald, overføres programmet til PSK modtagerutinen - 32- DK 170082 B1 som vist ved 368, og hvis der foreligger tilpasning, vil den nye opera-tørstatusfunktion blive udført som vist ved 366, hvorpå programstyringen overføres til PSK modtagerutinen som vist ved 364.

Tastaturomsætter-rutinen gengives på fig. 9A, 9B og 9C og startes 5 ved hjælp af et tastaturfremkaldt interrupt som vist ved blok 370. Tastaturomsætter-rutinen ved 372 fortsætter umiddelbart med at hente tasten, som blev aktiveret som vist ved 374 og fortsætter for at afprøve PROM programmøren ved 376. Hvis ja, fortsætter programmet for at returnere fra interruptet som vist ved 382. Programmet fortsætter yder-10 ligere fra 396, hvis resultatet er negativt ved 378, med at afprøve taktstarten, og hvis den er positiv, fortsætter programmet igen for at returnere fra interruptet som vist ved 382. Hvis resultatet af afprøvningen ved 378 er negativt, fortsætter programmet til 380, hvor "systemtest-funktionen undersøges. Hvis resultatet er positivt, retur-15 nerer programstyringen igen fra interruptet, som vist ved 382, og ellers fortsætter den til blok 384 for at bestemme den aktiverede tast, som vist ved blok 384. Ved blok 386 afprøves nulstillingstasten, og hvis den er positiv, nulstilles indikatoren som vist ved 388, og programstyringen overføres til PSK modtagerutinen som vist ved 390. Pro-20 grammet fortssetter ellers til blok 392. Ved dette punkt udføres der en afprøvning, om der foreligger en ufærdig indikation, og hvis den er positiv, overføres programstyringen til PSK modtagerutinen som vist ved 394, og ellers fortsætter det til blok 396 for at afprøve, om en PTT-kommando er under udførelse. Hvis afprøvningen er positiv, returnerer 25 rutinen til PSK modtagerutinen som vist ved 398, og ellers fortsætter den til blok 400 for at afgøre, om der foreligger en optælling. Hvis der foreligger en optælling, overfører rutinen styringen til PSK modtagerutinen som vist ved blok 402, og ellers fortsætter programmet til blok 404, og derfra til blok 406 som vist på fig. 9B. Ved blok 406 for-30 søger programmet at se, om en "systemafprøvning" foreligger, og hvis resultatet er positivt, overføres programmet til PSK modtagerutinen som vist ved 408, og ellers fortsætter programmet til blok 410. Ved 410 undersøger programmet, om en prioriteret alarm foreligger, og hvis resultatet er positivt, fortsætter programmet til blok 412 for at prøve 35 at bestemme, om en funktionstast er blevet aktiveret. Hvis resultatet - 33 - DK 170082 B1 er negativt, overføres programmet til PSK modtagerutinen som vist ved 414, og hvis det er positivt, fortsætter programmet til blok 416. Ved blok 416 afprøver programmet nødovervågningsmuligheden, hvis resultatet er negativt, overføres programstyringen til PSK modtagerutinen som vist 5 ved 418, og ellers fortsættes til blok 420, hvor en test for den anden funktionsnøgle udføres (to funktionstaster behøves for at aktivere en nødovervågningskommando)· Hvis resultatet er negativt, fortsætter programmet til blok 422, hvor nødovervågningstaslleren tælles op og derpå til PSK modtagerutinen, som vist ved 424. Hvis resultatet af testen ved 10 420 er positiv, fortsætter programmet til nødovervågnings s enderen, som udsender nødovervågningspakken som vist ved 426. Hvis prioriteten i dataafprøvningen er negativ ved blok 410, vil programmet fortsætte direkte til blok 428, hvor programmet afprøver, om terminalen venter på en godkendelsespakke. Hvis terminalen venter, fortsætter programmet til 15 PSK modtagerutinen, som vist ved 430, og ellers som vist ved 432 fortsætter det til blok 434 vist på fig. 9C. Ved blok 434 afprøver programmet, om en kommando er under udførelse, og hvis der foreligger en kommando under udførelse, fortsætter programmet nu til 448, hvor det afprøves, om der foreligger en funktionstast (som anvendes til kommando-20 udførelse). Hvis resultatet af afprøvningen er negativt, overføres programmet direkte til PSK modtagerutinen som vist ved 450, og ellers fortsætter det til blok 452 for at bestemme, om systemet venter på en optælling. Hvis resultatet er positivt, fortsætter programmet til blok 454 for at overføre starten på optællingsrækken, og ellers fortsætter 25 det til blok 456 for at bestemme, om der foreligger en "systemafprøvning". Hvis der foreligger en "systemafprøvning", fortsætter programmet til blok 458, hvilket medfører en initiering af "systemafprøvningen", og ellers fortsætter det til en normal kommandosender, som vist ved blok 460. Hvis afprøvningen ved blok 434, om en kommando er under ud-30 førelse, er negativ, vil programmet fortsætte til blok 436 og undersøge, om der foreligger en verserende funktion. Hvis resultatet er positivt, undersøger programmet, om der foreligger kontrolvektorer som angivet ved 438, og hvis resultatet er positivt, henter programmet vektoren som vist ved 440 og går derpå over til den vektorindikerede ad-35 resse som vist ved 442. Ellers fortsætter programmet ved blok 438 til - 34 - DK 170082 B1 blok 444 for at overføre den aktiverede tast til en kommando vektor/ og programmet går derpå ud gennem kommandovektoren som vist ved 446. Hvis den verserende funktionsafprøvning ved 436 er negativ, vil programmet fortsætte til blok 462, hvor det undersøges, om tasten er en funktions-5 tast, og hvis udfaldet er positivt, vil programmet signalere verserende funktion som vist ved 464. Funktionen vil blive vist ved 466, og derpå returnerer programmet til PSK modtagerutinen som vist ved 468. Hvis resultatet af undersøgelsen ved 462 er negativt, vil programmet fortsætte til blok 470, hvor indikatorbufferen kan nås (eftersom tasten ved dette 10 punkt er en numerisk indtastning), og en ny tast roteres ind i indikatorbufferen som vist ved 474. Programmet fortsætter til 476 for at undersøge, om der foreligger en 3-cifret sahred-systemkonfiguration (am. txt. p. 42, 1.26), og hvis den trecifrede tilstand er til stede, fortsætter programmet til 478 for at flytte koden ind i bestandkodens indi-15 katorbuffer, til 480 for at afmaske det mest signifikante ciffer fra indikatorbufferen, og derpå til blok 482 for at nulstille verserende flag. Programmet fortsætter derpå til 484, hvor indikatoren opdateres, og derpå overføres programstyringen til PSK modtagerutinen som vist ved 486.

20 Fig. 1QA, 10B og 10C viser et rutediagram for kommandorutinen for baseenhedens datamatprogram, der som vist ved 492 startes via en kommandovektor ved 490. Fra indgangspunktet 490 fortsætter programmet derpå som vist til en af adskillige mulige kommandotilstande. Hvis kommandoen er en gruppetilstandskommando, fortsætter programmet til ud-25 vælgning af gruppetilstand ved 494 og bruger indikatorbufferen som vist ved 496. Programmet fortsætter til 498, hvor det undersøges, om indikatorbufferen rummer en gyldig gruppe, og hvis resultatet er negativt, standses via en fejludgang ved 500. Ellers sættes gruppetilstanden som vist ved 502, og programmet fortsætter til PSK modtagerutinen som vist 30 ved 504. Hvis en bestandudvalgstilstand Ønskes, fortsætter programmet direkte til 506 og derpå til blok 508 for at bruge indikatorbufferen og derpå til blok 510 for at undersøge, om der foreligger en gyldig bestandkode. Hvis resultaterne af afprøvningen er negative, ophører programmet gennem en fejludgang som vist ved 512, ellers fortsætter det 35 til blok 514 for at sætte bestandtilstanden, og derpå overføres pro- - 35 - DK 170082 B1 gramstyringen til PSK modtagerutinen, som vist ved 516. En sendekomman-do vil få programstyringen til at fortsætte direkte til blok 518 og derfra til 520, hvor indikatorbufferen bruges, og der undersøges, om der indikeres en gyldig ID ved 522. Hvis resultatet af undersøgelsen er 5 negativt, udføres der en fejludgang, som vist ved 524, og ellers fortsætter programmet til blok 526 for at få eventuelle hjælpedata. Programmet fortsætter til blok 528 for at bruge kommandokoden til 530 for at flette operationskoden og data, og derpå fortsætter det med at lagre resultatet i en sendepakkebuffer som vist ved 532. Systemflagene sættes 10 eller nulstilles efter behov som vist ved 534 og PL eller DPL og tale-dæmpning hæmmes som vist ved 536. Kommandologoet vises derpå på indikatoren som vist ved 538, og programmet fortsætter til PSK modtagerutinen som vist ved 540 (under afventning af kommandoudførelse).

Kommandosubrutinen fortsætter fra fig. 10A til fig. 10B som vist 15 ved blok 542. Hvis der fremkommer en afstaknings- eller en "næste i køen" -kommando, fortsætter programmet til 546 for at få den næste hukommelsesadresse som vist ved blok 544 og 548. Når først den næste hukommelsesadresse er tilvejebragt, fortsætter programmet til 550 for at undersøge, om slutningen af hukommelsen er nået. Hvis resultatet er ne-20 gativt, fortsætter programmet til blok 554 for at indikere stak- eller køpositionen og derpå til 556 for at få returadressen. Programmet fortsætter til blok 558 og sætter tidsvektoren og går derpå over til PSK modtagerutinen som vist ved 560. Hvis resultatet af undersøgelsen ved 550 er positivt, får programmet "intet" indikeret som vist ved 552 og 25 fortsætter som vist til blok 566. Blok 566 kan også startes af en vektorretur som vist ved 562 efterfulgt af enhedens ID vist ved 564. Blokken 566 kan yderligere startes som et resultat af en først ind, først ud kø styreomskifterkommando som vist ved 578, hvilket resulterer i omskiftning af styresignalet som vist ved 580 og en gengivelse af flag-30 tilstanden som vist ved 582 efterfulgt af overgangen til blok 566 for at tilvejebringe returadressen. Programmet fortsætter derpå til blok 568 til sætning af tidsvektoren, og programstyringen overgår til PSK modtagerutinen som vist ved 570. Kommandorutinen fortsættes på fig. 10 C som vist ved blok 584, hvor indgangen er ved 586, hvis en anden kom-35 mando fremkommer, og programmet fortsætter til indikering af FNC 2 som - 36 - DK 170082 B1 vist ved 588 og fastsætter derpå tastaturvektorflagene som vist ved blok 590. Derpå tilvejebringes returadressen ved 592, og der ventes på tastaturindtastning ved hjælp af en ikke-tidsafhængig vektor ved 594.

Når først indtastningen er sket, overgår programmet til PSK modtageru-5 tinen som vist ved 596. Blok 598 startes via vektorretur, og programmet fortsætter til blok 600 for at få den indtastede tastaturværdi og oversætte den og derpå fortsætte til blok 602 til fastsættelse af vektoren for den sekundære kommando og derpå til 604 for at udføre den sekundære kommando eller den ønskede funktion. Programmet overgår derpå til PSK 10 modtagerutinen som vist ved 608.

Et rutediagram af kommandosenderutinen for baseenhedens datamatprogram gengives på fig. 11A og 11B. Programmet startes ved 610 og fortsætter til blok 612, hvor tale og PL eller DPL standses. Programmet fortsætter derpå til en systemundersøgelse for at afgøre, om det er op-15 taget som vist ved 614, og hvis resultatet er positivt, fastholder programindikatoren "hold" på indikatoren som vist ved 616 og beregner derpå en tilfældig forsinkelse ved 618 og venter på, at datamaten skal blive fri som vist ved 620. Programmet fortsætter til blok 622 for at fremskaffe en optaget-returadresse, og derpå til 624 til fastsættelse 20 af tidsvektoren og fortsætter med at overføre programstyringen til PSK modtagerutinen som vist ved 626. Hvis resultatet af afprøvningen ved blok 614 er negativt, går programmet frem til blok 628 for at sætte optaget-ledningen og indikatoren. Programmet fortsætter derpå til blok 630, hvor det frakobler tastaturet og indkobler transmissionsledningen 25 og venter i en forudprogrammeret systemforsinkelse som vist ved 632. Programmet fortsætter derpå til blok 640, hvor sende-subrutinen kaldes og derpå til 642 for at registrere transmissionen på trykkeværket og nulstille optaget-ledningen. Det undersøges, om en optælling er under udførelse ved blok 644, og hvis resultatet er negativt, undersøges det, 30 om en godkendelse er udført som vist ved 646. Hvis resultatet af den undersøgelse er negativt, fortsætter programmet til blok 648, idet det nulstiller transmissionsflagene, og derpå overgår programmet som vist ved blok 660 og 668 på fig. 11B til PSK modtagerutinen. Hvis resultatet af undersøgelsen om godkendelsen ved blok 646 imidlertid er positivt, 35 fortsætter programmet til blok 650 til undersøgelse af, om dette er den - 37 - DK 170082 B1 første udsendelse. Det skal bemærkes, at hvis undersøgelsen ved 644 er positiv, fortsætter programmet til blok 650. Hvis resultatet af undersøgelsen ved blok 650 er negativt, fortsætter programmet til blok 654 og nedtæller en retransmissions-tæller og fastsætter derpå systemflagene 5 som vist ved 656. Hvis resultatet af undersøgelsen ved blok 650 er positivt, vil retransmissionstælleren blive fastsat på forhånd, som vist ved 652. Programmet vil derpå fortsætte til blok 656 til fastsættelse af systemflagene og derfra til blok 662 som vist ved blok 658. En vilkårlig pakkeforsinkelse beregnes ved blok 662, og derpå tilvejebringes 10 returadressen som vist ved 664. Programmet fortsætter til blok 666 til fastsættelse af tidsvektoren og til blok 668, hvor programstyringen overgår til PSK modtagerutinen.

Fig. 12 viser et rutediagram af RETRANSMISSIONS-rutinen i baseenhedens datamatprogram. RETRANSMISSIONS-rutinen startes ved 670, hvor 15 returadressen tilvejebringes, og fortsætter til blok 672 til undersøgelse af, om retransmissionstælleren er lig med nul. Hvis den ikke er nul, fortsætter programstyringen til 674, hvor retransmissionstælleren nedtælles, og programmet overgår derpå til kommandoudsendelses-rutinen som vist ved 676. Hvis resultatet af testen ved 672 imidlertid er posi-20 tivt, overgår programmet til blok 678, hvor ikke-godkendelsesflaget og systemflagene fastsættes, og til blok 680, hvor "fejl"-indikeringen vises. Programmet fortsætter til blok 682, hvor ikke-godkendelsen journaliseres på trykkeværket, og programmet fortsætter til blok 684 for at undersøge, om en optælling er i gang. Hvis resultatet er negativt, 25 fortsætter programmet i PSK modtagerutinen som vist ved 690. Hvis resultatet af undersøgelsen ved 684 er positivt, optælles optællingstælleren som vist ved 686, og der udføres en udgang til optællingsudgangsrutinen som vist ved 688.

Et rutediagram af optællingsudgangs-rutinen for baseenhedens data-30 matprogram vises på fig. 13. Optællingsudgangs-rutinen startes som vist ved 692, og programmet fortsætter umiddelbart til blok 694, hvor optællingen undersøges for at afgøre, om den er lig med den forudpro gr ammerede maksimumsværdi. Hvis resultatet er positivt, standses optællingen som vist ved 696, og programstyringen overføres til PSK modtagerutinen 35 som vist ved 698. Hvis resultatet af optællingsundersøgelsen ved 694 er - 38 - DK 170082 B1 negativt, fortsætter programmet til blok 700 og øger optællingens ID-nummer og fortsætter derpå til blok 702 for at arrangere datapakken og til 704 for at arrangere systemflagene. Programmet fortsætter derpå til blok 706 til fastsættelse af tidsvektoren og går over til kommando-ud-5 sendelses-rutinen som vist ved 708.

Data-udsendeises-subrutinens rutediagram vises på fig. 14, og subrutinen startes som vist ved blok 710. Programmet fortsætter umiddelbart til blok 712, hvor en 32 bit datapakke oprettes, og derpå beregnes CRC ved blok 714. Datapakken kodes derpå ind i sendebufferen som vist 10 ved 716. Programmet fortsætter til blok 718, hvor indledningskoden og synkroniseringskoden frembringes og tilføjes til sendebufferen som vist ved blok 720. Hele datapakken udsendes af senderen under anvendelsen af PSK modulation som vist ved 722, og programstyringen returnerer fra subrutinen som vist ved 724.

15 Fig. 15 viser et rutediagram af PROM-PROGRAMMER-HANDLER-rutinen for baseenhedens datamatprogram. PROM-PROGRAMMER-HANDLER-rutinen startes, som vist, ved 730, og programstyringen fortsætter umiddelbart til 732 for at undersøge åen viste valgmulighed. Hvis resultatet er negativt, udføres en fejludgang som vist ved 734, og hvis resultatet af af-20 prøvningen er positivt, fortsætter programmet til blok 736 for at fremskaffe tastaturtasten. Programmet fortsætter til blok 738, hvor en undersøgelse udføres for at bestemme, om programmøren er forbundet, og hvis resultatet er negativt, overføres programstyringen til PSK modtagerutinen som vist ved 740. Hvis resultatet er positivt, fortsætter 25 programstyringen imidlertid til 742, hvor tasten undersøges for at bestemme, om det var en nulstillings tast. Hvis resultatet er positivt, nulstilles indikatoren som vist ved 744, og programstyringen går tilbage til blok 736. Hvis resultatet af afprøvningen ved 742 imidlertid er negativt, vil programmet fortsætte til blok 746, hvor tasten undersøges 30 for at bestemme, om det er en funktionstast. Hvis resultatet er, at det er en funktionstast, fortsætter programmet til blok 748, hvor funktionstilstanden fastsættes, og til 750, hvor FNC 3 indikeringen vises. Programmet går derpå tilbage til 736. Hvis resultatet af funktionstastundersøgelsen er negativt, fortsætter programmet til blok 752 for at 35 undersøge, om det var 1-tasten eller 3-tasten, som blev aktiveret. Hvis - 39 - DK 170082 B1 resultatet er negativt, vises en fejlindikation, som vist ved 754 og programmet går tilbage til blok 736 som vist. Hvis resultatet af testen ved 752 er positivt, gennemføres der ved 756 en undersøgelse for at bestemme, om 1-tasten blev aktiveret, og hvis resultatet er negativt 5 (hvilket betyder, at 3-tasten blev trykket ned), programmeres det kodede stik som vist ved 758, og programmet fortsætter til blok 760 for at læse og vise det kodede stik. Hvis resultatet af testen ved 756 er positivt, læses det kodede stik som vist ved 760, og programmet fortsætter derpå tilbage til blok 736.

10 Med henvisning til f i g. 16 vises der dér et rutediagram af start rutinen for den mobile enheds datamatprogram. Det skal umiddelbart bemærkes, at startrutinen kan startes fra fire indgange, som indikeres som START ved blok 780, PSKREC ved blok 784, PSK ved blok 788 og MAIN ved blok 792. Ved at starte ved startrutinen ved blok 780 fortsætter 15 programmet direkte til 782, hvor porte og ydre busser nulstilles, og det kodede stik læses. Ved dette punkt tillader PSK REC indgangspunktet ved 784 indgang til blok 786, hvor programmet fortsætter med at fastsætte den nødvendige dæmpning. Efter blok 786 tillader indgangspunktet PSK, som er angivet ved 788, indgang til den næste position ved 790, 20 som fastsætter PSK modtagerens og startinterrupterne. Programmet fortsætter derpå til blok 794, som også kan nås fra MAIN indgangspunktet vist ved 792, hvor kanalovervågningen gennemføres vinder anvendelse af PSK modtagerutinen. Programmet fortsætter til blok 796, hvor PTT omskifteren undersøges for at bestemme, om den er slået til, og hvis re-25 sultatet er positivt, hopper programmet ud til EXT rutinen som vist ved 798. Hvis undersøgelsen ved 796 er negativ, fortsætter programmet til blok 800, hvor programmet undersøger, om der foreligger en omskifterændring, og bevirker, at programstyringen overgår enten til TRANS-ru-tinen, EMERG-rutinen, P1CHK-rutinen eller HDBCHK-rutinen, afhængigt af 30 hvilken slags omskifterændringer, som forelå, som vist ved blok 802.

Hvis undersøgelsen viser, at der ikke forelå nogen omskifterændring, undersøges tidsoverløbet for at se, om tiden er udløbet, som vist ved 804, og hvis resultatet er positivt, overgår programstyringen til TIMCHK-rutinen som vist ved 806. Hvis der ikke foreligger tidsoverløb, 35 fortsætter programmet til 808, hvor der udføres en undersøgelse for - 40 - DK 170082 B1 ordsynkronisering. Hvis der eksisterer ordsynkronisering, fortsætter programmet til blok 812/ hvor fasetvetydigheden korrigeres i en databuffer. Programmet vil derpå fortsætte til blok 814, hvor det modtagne dataord undersøges for at bestemme, om alle 112 bits blev modtaget, og 5 hvis resultatet er negativt, fortsætter programmet til blok 820, hvor den datastyrede nedskæring frembringer dæmpning. Hvis undersøgelsesresultatet ved blok 808 tilmed var negativt, vil programmet fortsætte til blok 810, hvor den datastyrede nedskæring (som i US-patentskrift nr.

4450573 ) undersøger for tilstedeværelsen af data, og hvis data detek-10 teres, fortsætter programmet til blok 820 for at dæmpe talen og føre styringen tilbage til blok 792, som er MAIN indgangspunktet til rutinen. Hvis resultatet af afprøvningen ved 810 er negativt, vil programmet fortsætte direkte til blok 792, og derpå direkte til blok 794 som vist· Et positivt resultat i undersøgelsen af blok 814 vil resul-15 tere i, at programmet dirigeres til blok 822 til dekodningsafdelingen af rutinen. Programmet går derpå direkte til blok 824, hvor alle interrupts kobles fra, og de 112 bit data dekodes. Programmet fortsætter derpå til 826, hvor en CRC-undersøgelse bestemmer gyldigheden af data.

Og hvis resultatet er negativt, overgår programstyringen fra blok 827 20 til PSK indgangen til rutinen ved 788. Hvis resultatet af testen ved 826 er positivt, fortsætter programmet til 828, hvor der udføres en undersøgelse for at bestemme, om systemet er i nødtilstand. Hvis dette er tilfældet, fortsætter programmet til blok 830, hvor der udføres en undersøgelse for nødovervågningens operationskode. Hvis resultatet er 25 positivt, overgår programstyringen til EMRMON-rutinen, som vist ved 834, og ellers til PSK indgangen til rutinen som vist ved 832. Hvis resultatet af undersøgelsen ved blok 828 er negativt, går programmet over til blok 836, hvor ID-adressen undersøges for gyldighed, og et negativt resultat får programmet til at gå over til PSK indgangen til 30 rutinen, som vist ved blok 838. Hvis resultatet af testen ved 836 er positivt, fortsætter programmet til blok 840, hvor en undersøgelse af OP-koden og af argumentet i forhold til det kodede stik udføres for at konstatere, om enheden er programmeret til at håndtere den indikerede valgmulighed. Ved blok 842 undersøger programmet, om den indikerede 35 funktion er mulig, og hvis resultatet er negativt, dirigeres programmet - 41 - DK 170082 B1

til PSK indgangen til rutinen som vist ved 844. Hvis resultatet er positivt, fortsætter programmet til blok 846, hvor funktionen gennemføres, og behovet for datagodkendelse undersøges, som vist i blok 848. Hvis resultatet er negativt ved blok 848, går programmet videre til 5 blok 852, hvor programstyringen enten går over til PSK eller til PSK

REC indgangen til rutinen afhængigt af dæmpning som vist. Hvis resultatet af undersøgelsen ved 848 er positivt, vil der forekomme et kvart sekunds ventetid før udsendelsen af godkendelse eller data tilbage til basen som vist ved 850.

10 Fig. 17 viser et rutediagram for EXT rutinen for den mobile enheds datamatprogram, og det startes som vist ved 854. Programmet fortsætter direkte til 856, hvor afbrydelser hæmmes, og det kodede stik læses, og derpå undersøger programmet ved 858 det kodede stiks data for at undersøge, om enheden har PTT kontrol. Hvis resultatet er positivt, fortsæt-15 ter programmet til 860, hvor PTT kobles til og til blok 862. Hvis resultatet af undersøgelsen ved 858 er negativt, fortsætter programmet direkte til blok 862, hvor der ventes omtrent 36 millisekunder for at tillade en afprøvning af datahaanningslinien. Datahæmningslinien undersøges derpå som vist ved 864, og hvis resultatet er positivt, overgår 20 programmet til blok 882 som vist, hvor programmet venter på et PTT signal i 180 millisekunder, medens modtageren dæmpes. Hvis resultatet af undersøgelsen ved blok 864 imidlertid er negativt, undersøges det, om der findes tovejs talemulighed ved blok 870. Hvis resultatet af undersøgelsen ved 870 er negativt, fortsætter programmet til blok 868 og 25 872, hvor det undersøges, om PTT enkeltpulsen er sat, og hvis resultatet er positivt, vil programmet fortsætte til blok 882 som vist. Hvis resultatet er negativt, vil programmet fortsætte til blok 874, hvor det kodede stik vil blive undersøgt for at afgøre, om der skal genereres en PTT ID ved begyndelsen, og hvis resultatet er positivt, frembringes de

30 nødvendige statusomskiftere, og systemforsinkelsen startes, hvorpå ID

sendes ved begyndelsen af udsendelsen, som vist ved 876. Programmet vil derpå fortsætte til blok 878, hvor det kodede stik undersøges for at afgøre, om der skal sendes en PTT ID ved afslutningen af udsendelsen. Hvis resultatet ved blok 874 er negativt, vil programmet yderligere 35 fortsætte til blok 878, og hvis resultatet af undersøgelsen ved blok - 42 - DK 170082 B1 878 er positivt, vil omskifterværdierne blive bestemt, og systemet vil vente på, at PTT omskifteren skal blive frigjort, og en identifikation af slut på udsendelse vil blive udsendt som vist ved 880. Programmet vil derpå som vist fortsætte til blok 882, hvorpå programmet vil re-5 turnere til PSK EEC indgangen i startrutinen. Hvis resultatet af undersøgelsen ved blok 870 er positivt, undersøges base-, gruppe- og be-stand-ID'er og omskiftere, og systemforsinkelsen tilføjes ved 886. Herpå sendes pakken, og der ventes på et signal om afslutning af udsendelse fra PTT. Programmet fortsætter til blok 890, hvor dæmpningspakken 10 sendes uden nogen systemforsinkelse, efterfulgt af en undersøgelse af gruppe- eller bestandopkald som vist ved 892. Hvis resultatet ved 892 er negativt, fortsætter programmet direkte til blok 882 som vist, og hvis resultatet er positivt, vil programmet overgå til blok 878 for at afgøre, om der skal sendes en ID for slut på udsendelsen. Programmet 15 går derfra videre til blok 882 til PSK EEC indgangen i startrutinen som vist ved 884.

Et rutediagram af TRANS/EMERG rutinen i den mobile enheds datamatprogram vises på fig. 18. Denne rutine har fire indgange mærket som TRANS ved 894, EMERG ved 924, RETRAN ved 904 og EMREPT ved 932. Benyt-20 ter programmet indgangen ved TRANS markeret med 894, vil programmet fortsætte direkte til blok 896, hvor interrupts hindres, og hvor det kodede stiks data læses, hvorpå der undersøges, om statusmuligheden er tilladt som vist ved 898. Hvis resultatet er negativt, vil programmet gå videre til PSK indgangen i startrutinen som vist ved 900, og hvis 25 resultatet er positivt, fortsætter programmet til 902. Ved 902 startes datacyklus, i hvilken datacyklusledningen sættes på nul, hvilket betyder, at status sendes, og udsendelsestælleren er indstillet, eller at der er etableret en ventetid for at tillade en kanalovervågning. Umiddelbart derefter vil programmet fortsætte til 906, men blok 906 kan 30 imidlertid nås fra blok 904, som er RETRAN indgangen. Ved blok 906 undersøges tælleren for at afgøre, om den er lig med nul, og hvis resultatet er positivt, aktiveres ikke-godkendelseslampen som vist ved 908, og programmet vil gå videre til PSKREC indgangen i startrutinen som vist ved 910. Hvis resultatet af undersøgelsen ved 906 er negativt, ^ 35 hentes en vilkårlig tidsindstilling som vist ved 912, efterfulgt af en - 43 - DK 170082 B1 undersøgelse af dataforhindringsledningen ved 914. Hvis dataforhindringsledningen er tilsluttet, vil programmet gå videre til PSK-indgan-gen i startrutinen som vist ved 916, og hvis ledningen ikke er tilsluttet, vil statuspakken blive forberedt som vist ved blok 918. Programmet 5 vil derpå fortsætte til blok 920, hvor tælleren vil blive talt ned og pakken blive udsendt, og programmet vil overgå til PSK REC indgangen i startrutinen som vist ved 922. Hvis rutinen imidlertid nås ved EMERG indgangen, vist ved 924, fortsætter programmet direkte til blok 926, hvor interrupterne forhindres, og det kodede stik læses. Programmet 10 fortsætter derpå til blok 928, hvor prioritetstilstanden startes efterfulgt af start af datacyklus og indstilling af udsendelsestælleren ved at etablere den nødvendige ventetid som vist ved 930. Programmet fortsætter derpå til blok 934, men dette punkt af programmet kan nås ved indgangen EMREPT som vist ved 932. Ved blok 934 vil tælleren blive un-15 dersøgt for at afgøre, om den er lig med nul, og hvis den er det, vil prioritetstilstanden blive standset, som vist ved 936, og programmet vil gå videre PSK REC indgangen i startrutinen som vist ved 910. Hvis tælleren ikke er lig med nul, vil programmet gå videre til blok 938, hvor den vilkårlige tid hentes efterfulgt af forberedelsen af priori-20 tetspakken som vist ved 940. Programmet vil derpå fortsætte til blok 920, hvor tælleren vil blive talt ned og pakken udsendt, efterfulgt af en overførsel af programstyringen til PSK REC indgangen i startrutinen som vist ved 922.

Med henvisning til fig. 19 vises der et rutediagram for P1CHK/ 25 HOBCHK rutinen i den mobile enheds datamatprogram. Denne rutine kan nås fra to punkter. P1CHK indgangen vist ved 942 og HOBCHK indgangen vist ved 966. Hvis rutinen startes ved 942, vil programmet fortsætte direkte til blokkene 944 og 946, hvor omskifterne vil blive undersøgt for at afgøre, om de er ændret fra et nul til et 1-tal. Hvis resultatet af un-30 dersøgelsen af omskifterne ved 946 er negativt, vil programmet fortsætte ved MAIN indgangen i startrutinen som vist ved 948, og hvis resultatet af undersøgelsen er positivt, vil programmet fortsætte til blok 950, hvor interrupts vil blive hæmmet, og det kodede stik vil blive læst. Programmet vil derpå fortsætte til blok 952, hvor opkalds-nul-35 stillingsomskifteren vil blive undersøgt for at afgøre, om den er slået - 44 - DK 170082 B1 til. Hvis opkalds-nulstillingsomskifteren er slået til, vil relæer og opkaldslamper blive nulstillet som vist ved 974, og programmet vil derpå gå videre til PSK REC indgangen i startrutinen som vist ved 976. Hvis resultatet af undersøgelsen ved 952 imidlertid er negativt, vil 5 programmet fortsætte til blok 954 og 956, hvor statusomskifterne bliver undersøgt for at afgøre, om der er sket en ændring. Hvis der ikke er sket nogen ændring, vil programmet fortsætte som vist ved 964, og hvis resultatet er positivt, fortsætter programmet til blok 958, hvor det undersøges, om auto-statusmuligheden er opnåelig. Hvis resultatet er 10 positivt, fortsætter programmet ved TRANS rutinen som vist ved 960. Hvis resultatet af undersøgelsen ved 958 er negativt, fortsætter programmet til blok 962, hvor dæmpningen bliver åbnet for at tillade kanalovervågning. Programmet fortsætter derpå til PSK indgangen i STAR.T-rutinen som vist ved 964. Hvis rutinen startes ved HOBCHK indgangen 15 vist ved 966, vil programmet fortsætte direkte til 968, hvor interrupts hindres. Ophængningskassen (Hang-Up-Box) undersøges derpå, for at det som vist ved 972 kan afgøres, om den er taget af gaflen. Hvis resultatet af undersøgelsen ved 972 er negativt, fortsætter programmet direkte til 976, og hvis resultatet er bekræftende, bliver relæer og opkaldslys 20 nulstillet som vist ved 974. Programmet går derpå videre til PSK REC indgangen i startrutinen 976.

Fig. 20 viser et rutediagram fra TIMCHK rutinen i den mobile enheds datamatprogram, og den kan nås som vist ved 978. Programmet fortsætter til blok 980, hvor interrupterne hindres, og programmet derpå 25 vektoriserer programstyringen til den rigtige rutine som vist ved blokkene 982, 984, 986 og 988. Fig. 21 viser rutediagrammet for EMR MON rutinen i den mobile enheds datamatprogram, og som vist startes denne rutine ved blok 990. Programmet fortsætter direkte til blok 992, hvor argumentet bliver undersøgt for, at det kan afgjort, om det er lig med 30 0, og hvis resultatet er positivt, fortsætter programmet direkte til blok 994, hvor prioritetstilstanden standses, hvis den er tilsluttet, og derpå til blok 996, hvor programstyringen overføres til PSK REC indgangen i startrutinen. Hvis resultatet af undersøgelsen ved 992 er negativt, undersøges prioritetstilstanden, for at det kan blive afgjort, 35 om den er tilsluttet som vist ved 998. Hvis prioritetstilstanden ikke - 45 - DK 170082 B1 er tilsluttet, hindres PTT som vist ved 1202, og hvis den er tilsluttet, tilsluttes PTT som vist ved 1000. Programstyringen fortsætter til blok 1004, hvor den variable COUNT sættes lig med argumentet, ifølge hvilket tælleren tælles ned ved 1008. Rutinen kan yderligere nås ved 5 dette punkt ved indgangen MONRPT, vist ved blok 1006. Programmet vil fortsætte fra blok 1008 til blok 1010, hvor tælleren undersøges, for at det kan blive afgjort, om den lig med 0. Hvis den ikke er lig med 0, vil programmet fortsætte direkte til blok 1014, og hvis den er lig med 0, vil programmet fortsætte til blok 1012, hvor PTT slås fra. Program-10 styringen vil derpå gå videre til PSK indgangen i startrutinen som vist ved blok 1014.

Et rutediagram for TONES rutinen i den mobile enheds datamatprogram vises på fig. 22. Rutinen startes ved blok 1020 som vist, og programmet fortsætter direkte til blok 1022, hvor tonetælleren nedtælles.

15 Tælleren undersøges, for at det kan afgøres, om den er lig med 0 ved 1024, og hvis resultatet er positivt, overgår programkontrollen til PSK indgangen i startrutinen som vist ved 1026. Hvis undersøgelsen ved 1024 er negativ, fortsætter programmet til blok 1028, hvor tidsudløbsuret indstilles, ifølge hvilket alarmtonen frembringes, som vist ved 1030.

20 Programmet fortsætter til blok 1032, hvor udsendelsesomskifteren undersøges, for at det kan blive afgjort, om den er slået til, og hvis den er det, hopper programmet tilbage til blok 1030, hvor en tone frembringes. Hvis udsendelsesomskifteren ikke er sluttet til, fortsætter programmet til blok 1034, hvor det venter i 300 millisekunder, før det 25 vender tilbage til startrutinen, enten ved PSK eller ved PSK REC indgangen.

X korthed er der i det foregående blevet beskrevet et forbedret, selektivt opkalds-, prioritets- og udsendelseskontrolsystem, et datasignaleringssystem, som især er velegnet til brug ved radiokommunika-30 tionssystemer med flere enheder, beregnet til både tale- og datakommunikation.

Medens en foretrukket udformning af opfindelsen er beskrevet i detaljer, er det indlysende, at mange ændringer og variationer er mulige, hvilke alle falder inden for ånden og hensigten med opfindelsen.

35 -46 - DK 170082 B1 appendix i

Det følgende er en udskrift af hukommelsen med datamatprogrammet for baseenhedens MC6803 mikrodatamat ifølge opfindelsen.

:1060000028432920434F505S5249474S5420313979 5 :1080100038322C204D4F544F524F4C4120494E4343 :108020002254494020425552454500010102010298 : 108330000282010202830283833401 020283 02639A : ‘050430C8384028383848384848501020203020380 :10805000038402030284038484850203038403846A 10 :108050008485038484858485858601020203020356 :*0807000038402030384038484850203038403844A :108080008485038484858485858602030304030430 :1CS09000048503040485048585860304048504851A :1C80A000858604858586558686870B0906030008F4 15 : 108 050000502CA070401 4F97089 7358608970 CCS75 :1080C0CC01903648174625053D85F42003BD85FO0F :1O30D0O 0?56800960 25DSF7E1 6C10C24OFCE80AAD2 : 1080E0003AE600D7A096A28504270433D7C0338E72 : 108 0F0000 0FFC1 032623D6A4 23126 5 3A261 1 9 6A3 8 6 20 : IC81000085482603C50326073D8D6C3F7E945A3D56 : 1081 1 000863F3D8D7D3D8D963F9 6A323SS850826AF : 10312000EAS6A4858126E496A285202713C10A2613 :10813000DA364816850827D3730C5F2 6CE7E8 62A76 :10814000551026C785082717C10A263F96A4850271 25 : 108150002607854026067E8680 7E86637E94 4A8535

:10816000022720DEC496A4850827026EOOCE480030 :108170003AE600663FC1FF27 5ED7A1CE81 S3 3AES03 : 10818000006EDOC10A260F860297A297357FOOCE27 :10819000C630SD8C033F963527064F5F97B5DD335C 30 : 1081A000DC333D8F79DAA08D21BD8D8DBD8D963F5D

:10 81300 0F648 D3C4F0D7 5DF6480DC4F0D19D260 9B2 : 1081C000F6481 158585858D19D39D7348DE2250435 :1081D000840FSA9D9733398E00FFBD860DCS93A369 : 10E1EQC07E939E821 3823882FFS32E8336833E83E2 35 :108 1F000 9A8 3338 3BB8 3C38 3C383D3S3D383E3834 0

:1C820000E383F384058405849C83609352853385CE :10821000A193D7CE8252DFC6C61GBD8C0386F097DD :10822000A1CE8230DFC4CC0200DDA2860897A43F35 :Ί 08230009 6A0 S10A26037E846FD63527055FD75541 40 :1C824000D7A1D5A12D8F79DAA03D851EDDCA3DSDAF

: 10 8250001D3F3D82EF9 73AD6B1C1EF271DD7B9CC6C : 10826000507DDDD1D63ABD851EDDCFCC0040DDA26C : 108270005FD7CE3D61CABD6D093rCE82A9DFC6CCF6 : 108280000040DDCACC3871DDCC3D8D1DCE8297DFBC 45 : 10829000C486EF97A1208FD6AOC10Α2603 7Ξ84 6FE3

:1082AOOOCAE03D851E37CA20A596A181EF26058646 : 10823000667E81D7973920A786FF37BA96B181EFDE

-47- DK 170082 B1 :* C5 2C00027 1C8AE09 7393D81B0271 784 0F16SD859A :,C£2d000;ES7C'C€4 0B7D0CC3871DDD12C8D86?*i 8 :1082Ξ00097E5CC3835DDCFCC7700DDD17882 639664 : 1082FOOOA19130250591AF220139864F7E61D70D1S 5 : 1 08300008D6CCC6204DDB7S61 1F64B1DC5202602A? :1G33100097033D888336481685202606D687C43F06 :10832000D737D6A1CC0458CE8C9A3D8C063FOD6D10 :108330003DCC620520CFOD8D35CC620E20C70D8D52 :1D8340002DCI$349DFC67E821 8CC0920DDA23D82F6 10 :10835000EF9738866297B73D8D09860A97A120A733 · : 1 08360000D8D03CC638520 9D9 6A3 8A189 7A3DCA264 :108370008A09C4DF240FCA20C540270986067E81ΞΑ :1C=838000D736532G?9DDA2C540260EDC33DDB993AC :1C339000AD25EEDCA3923925E8390C8DD1CC238*28 15 :1 0 5 3AO00333726A 3 C5 4 O 2 6 O 8CA2 OD7A38A409 7371 1 :1C33S0007£S2070C8DB8CC23822GE50C8D30CC2336 :1083C0008120DDOC8DA8CC238020D58D2DCC238653 :1083D0007ES3050C6D58CC2AOE20C50C8D90CC2A5S :1 C 83Ξ000 0C2CBD0C8D6 2CC2A1 020E5 0C5D8 0CC2A6F 20 :1C83F0001D2CAD8D05CC238420DS0D3D836E96A3A4 :1 C 8 4 O O O O 8 4DF97A3 39CD3DS36EDCB9DDA67F0 0A5 SF : 1C841 000CE8479DFC6963297CSCC0909DDCADDCCn :108420003D8D20CC0200DDA2860897A4CS8432DF69 : 10 8 4 3 O O O C 4 3 ?3 6 4 81 7 2A 2 9D 6A O 2 6 O 7 5 F D7C E3 D8DE0 25 :1CS44000203FC10A2729C10927E7C10826073648Ξ6 :1084500014851027DC6ACE92B03AE600DACE20DC42 :10S46000B6AOC10A27C9D6CE3D8F73DAA020CD7F4C :1084700000A47F00A2DSC66E00D6CED7A896A1C605 :108480000581222702C604D738866297B7C602D7ED 30 :10S49000A4CC0920DDA27FOOCE7S83070CBD836E35 :1 OS 4A000DCA2DDB7CE84ADDFC64F7E8417DC37DD3E :10843000A2D6CE86257F00CE7E83AOCE84CFDFC419 :1084COOOD6A3C440CA804FDDA2CE0258DF9E3FD65D :1O84DOO0A3C44OD7A3BD8DC6BDSD093F364818467D 35 :10S 4E0002505866D7E81D79 6C22603 7E95D73D88Ξ9 ;1C84F000AAD693BD8F79DA928D24DDCA5D2604C693 : 108500003FD7C3D69 5C403BD8F7 9DA948D1ODDCCDF : 10851 0005D8D1D8604B76000CE93A37E939ED7A120 : 10852000C4 0FCE8D623AA60097 8E9 6A13D8F7E16SF 4 0 : 108530002706CE6D623AE6009 65E3 9D6E12714D7C-3 :10 8 5 4 O O OA18DD3 DDCAC C4 O O O DDC C3D 8D1 DC E S 5 5EAS :10S550007E843SC600SD8C03CS855E7E84SE96E260 : 10856000C6O43DC3780037363 6EC0026OCEC0226F2 :10857000CSCS04BD8C037E84BBECGOD7CE5F4D265D 45 :10855000054CA700C620D7A2EC02DD33BD8D997F34 :1C8590000GA3DCE18301195CC14026024F5FDDE1E5 : 10 3 5A0 O O 3FDED99CDB27CABD93 3 3 5FD9 9 6DE839998 : 1085B0001997DE96DD89991 997DD9CDB27B3DCDD01 : 108 5C00 0BD8F79D7 8E97 8FBD8CE6S6779 7B59 7CF7D 50 :1085D000BD8BC9CE85D97E843EDED93D9335A60278

:1085E00097CEEC00DD335D8D8DED8D993FCE019052 :1085F000C617D701CC0136D303DDOB960885402773 :1 0860000FA8B01 97080926ECC615D70139CE507 9AA

- 48 “ DK 170082 B1 : ; 0 8 6 10 C 0 D?C C 5 FD3CA3 D 8D1 DS 6 C 3 3 6C EO O C 8 8 DD O 9 O : ;C'S62000CE00C88DCF324A26F 13S3D123D8S833D67 :*08530GC83?ACC238€D037973E862897A12044967F :10S6400C3D84?E973D39DCASBD9341DDA6399 6A554 5 :1086500031481 224 0A80EFDD392704 9 3A323 0 43D82 :106660008DSD3FCC01SODDA2860197A4CS8674DF7C : 10867000C47E84C9DC3SDDS33D8D96CC0820DDA2F3 : 1086800OB D8 889861 1F 6 4 81 DC 5202602861 59703E8 : i 0869000BD87AA0F8D63 2A1 3C51 4BD8C038D689 6FF 1 O : 1 086A0OQA38A8097A3CE8693DFC43FBDSDO95D87 83 : 108 6300GB3C608D70 0F740O 0C614D703BD87CA36B3 :1085C0004617850427053D87342003BD878A861542 :105 6D000970197039 6A4231 8SD9785DCA2C52026S3 :10S6E00044SD88AODCA28 4 2 0C4 4 0DDA2 7F O OÅ 4 3 F 5A 1 5 :1 C8 6FGC 03D664 6BD95434F2C4E9 6C3C6CC5A2 6FD37 :i08700004A26F83658G039960A84034C97SDB64825 :1087100019840FC63C3DC300C3DD9ED39E7A0O8DF5 :1087200026F9DD9E39851027C57A00C8201B96A4FE :10873000442507B54816852027A7B6481384OF247A 20 :1C87400006B548123DSF7E97C8CC1120DDA2CE8718 : 1087500056DFC48EB23F3DS 8A09 6C82703 7E868 031 :10S76000CC08049700D7A34F97A296A42B13C61842 : 1087700 OBDSCO 33D97 SB9 6A44424DA7COOA5 7E862D :108780004E7E9451SD148D5D8D20CEO0B72O56CE37 25 : 108790000 0B78D51 8D1 4 EDO 220 4BFC4 81ADD8A7F65 ;1C87A00000898601978SCE005S39CC1 12483000186 : 1087300026F33 9C61 536481 985402702CA02D701D3 :1087C000965D8A40973D37500039364819S40F2727 :1087D00013F6481DC51027034A2709CE5000092665 30 : 1087EOO0FD4A26F7398604F6481DC51 0270286OB78

:10 8 7F0 0097SCEC00DD3 8EC02DE8A3D6F83BD8C8 6E2 :10S80000383D83C90C3D83F359173D83E2463D83B0 • 10881000D5 7A00852 6EECCOCC8D708970 0CC07093E :10882000DD89CC2A44DD83866F976DCE8869DF8108 35 :108830009608CC019AD309DD030E8655979D8D1AAB

:108640007A009C26F5CEOOS9A600979D8DOC088C99 :10885000009C26F4OF86039700398608C6053E5A04 :1088600026FC7800SD4A26F439D608C801D7085658 :1088700056D8 9D594949498404970 2CC01 9AD3 0393 40 :10888000DD033B965D847F200A96A285202610969C

: 10 88900 G3DSA8 0F6580 0C50826059 7BD375000393 7 :1O88A000D6BDC4BFD7BDF750003996CE5DSF7E84EC :10883000089783CC04C0D785CE00909ASD37500OAE :1088C000CC14315A26FD9ABB375000D685BD8F799C 45 : 1088D000EA8 3F760003DD6024F3D8F7EE70008 7C4B

:1088E00000858C009E26E4D6BDCA04F75000C4FB69 : 108 SFOO OF750003996027300 83271C1 69S8AD7 8A86 :10890000D8085476008344CC00302403CCOOBAD3FA ; 10891000 03DD037A008C337ACO 8CD60 SC801D7089 7 50 :1039200036960216988AD78A44CC00E72403CC00F6 : 10 393000DDD3 G3DD033298024476008D330F8E0 0A9 : 10894 00 0FFCC0815DD00D7033740C04F5FCEO083 92 : 10895COGE70008 8CGOE325F3970S9702867E97804 8 - 49 - DK 170082 B1

: 1 08 9 630C53B7C1E70FCE7A80Fo4 5 i 8C5102603CE7C : 1C697C00790CDF2:3:27DFD3F64S1 93D3F7EC4037A : * 089800OCAG4271 C860297 1 1 97E3FC4S0BDDA3FC35 :1089900048 G ODDAO? C 480 FDD Ar 3648Π97Β1Β6 4 8C4 5 :1 QS 9.-.0001Ξ9"32564 S1F4C9 7C33296 4B3D8 8AAC6 4A

: 10S93000840SA60C262S8C009225F6C68QCE78006D ;1C89CG00A7CCA6DC251305SC800026F4CE7900DFC5 :iC82D:00D92?23£23E6CB543iD84D?81 01270CC625 :1OS9EOOO 7CBD3C02c605BI5S5 1A2QF93D85EDC6 6C5D 1 0 : 1 089FOOC'EDBC03Bc5£OC492A0375939CBD9A3C8ED1 :10SAOOOOOO?FC£OC83dF00088C009E26F8CC05087E :108A"00097oCD70c96C3S7B£9dA2843?97A2CC00A9 :10 8A 2 0 0 O £ DDE£ 6C Ξ S £ ?4 Dr 81DCG 9 C 3 O 014 DD OB OE FA : 108A200096SC26?CS60£978C96B31 69S84D734D6C8 1 5 :10SA4OO0S373G0SS27037E8AEi 442409 5CC10226D9 :108A500G045F7CCCSCD7S6D68DC41?CE802A3AE66S : 'i O 8A60000 0C"40786051 C40939C1B81F025014F81A7 :1OSA7000C825028SCS979CD63D8114250C969D26D4 : 1 O SA80ODO5£664979297 9CCA8 0F7 400 0SD8F2AF7A1 20 :108A90004001B6580G492A037E893D960285022787 :1 O SAACOQC 9364£ 12 2B04OF7£8D£3DC9£830001DD95 :10 8Α33009Ξ96Α2240Ε7200Α3230485102705DSC4FC :108ACC000F5E30652127175685202709963E260599 :108A3000CCC6172407CC001525028608DD007ESA05 25 :10SAE000304424055AC1?E26045?7A008CD7S8D608

:1 O8AFCQQ6496532B0156CE8Q2AC41F3AA600D6A29C :1 O 8BQOOOC54 02722C63CD7 9DD7 9CDE86D68 5C1703E :1053100026022077C307260305DF865CD78598A242 :1 CS52C004869007E8A3OCEOOSE4S3D8BF8CE8 0 2AOO 30 :1CB330004FD68SC5D7543AAS00CE802AD68FC809CE

:1 O 53 4 O C O 5 4 3AA3 O CC E S O 2AD 6 9 O C 8 2A5 4 3AA9 O O CE19 :108B5000802AD691C844543AA900CE802AD692C819 : I 08360006F543AA500347FD6A2C4 3F810523068 131 :108370002325C4CASCCA40D7A2D636270B86175A27 35 : 1-0 S3S0002 60286159701D7367E8A30 0F863 68D3934 :108350008D5CSD415SS80056D68459D784C453CEA0 : 1 O SBAOOOSO 2A3AA6008407 8102 2F08DC83884 0C807 :1083B00013DD839683494S8D3A7A008526D2BD8F8D :1083C00083938C26037E8F303F9785CC008DDD8606 40 :1083D0004F5FDD8339D63359D783C465CE802A3A67 : 1 O 83E000E600DE862S 8C00 9C260 3CE00 8EDF865 6CB :1083F000690039CE0088o9056S0469036902690161 :1 O SCOO0069CG39CE3C123AEC00DDCAEC02DDCC7E74 :108C10008D1D501C250079373F37545C000071714D·

45 :108C2C003F0CCC00507D5E065C743830777106545A

:108C300058773S3S77397F7F7F7F310737395E54EF :106C4000790C545S710C33545871310779SD733E47 :108C5C00507D5C38307D733E373E5C38373E795EE0 :10 8C60007 96D735E3S0C4?5458715038390 O5E3059 50 :108C70CC373E5E30307D3E3C38717D5C50735C6392

:1 O 8CBC0063 5C0035 6D0CCCDG3 96D5C7DOOOO 7CC084 :10cC90005C7S770C307939:C5C796D5C50006D77CC : 1 O 5CA0Q050007E5E 620C7D5 829 00583107 5E393 ICC

“50- DK 170082 B1 :* 0 8C5C00C7755S27235F3927337977736D00797DCB : 1C8CCC007773797D777338367739383877396D5ECF :108C30003S006D3F73006D7773006D776D007639EO :108CEC00500076356D0DDC8E8DT 6D7D1168D11D7D8 5 :'!0 8Cr00CCFDCSES38F7*3O08D7D2168D03D7D039AD .

: iG8D0000CESD62C40?3AE60039CE00D25r8D44S713 :1O3D10D0CDSD4097CC8D3C97CSA60097CA3D8DC614 :108D2000864097C9C200C9C607D785AS005F465S39 :108D3000F76000CA02F76000C401F760007A00859E 0 :10BD400026E3088COOC?26DF96CE3D8F7E8403B739 :10 8D5000600039A6000S81 3F27025C395D27013S8F :108D60004F393F06534F666D7C077F6F8DOFDDE1EE : 10815700 03081CADSDS9CD3271D387E85SE963D84A9 :1CSDS0008297BDS750003D8889861597034F5FDD78 15 :1D8DS00QA297A4DD3E397F00CEDC33D78E3D8130F3 :108DACC0250J840F978FDS8E27063D8CS67E8D0906 :1 C BD300 036481 8472 4F49 6C22 6F0CC4040DDD18650 :108DC0003FDDCF7E8DOS3648172A173648142312FF :108DD0008510260396C3847FDED99CD327028A8002 20 : 108D£00097CE39S6C397B3BD88897F4000860897 88

:1O6DFO000ODCA284?D97A2C5082626853C2613DC4C :1O8E00O0A3C50827073D8D7D8D8C20065625034DF3 :108210002AOF3D87C03D9A123D87AA3D8F187E8E4E :108E2000353658002A2AC6143D8C033D87AA86620F 25 :105E3000D602C50226063DSD097E8ED5F65800233A

:106E4000073D86F92ES820084A26E53D8F2820DEDD s108E50003D87C0BD8D0SD6A3C50826207F00CEBD25 :108S60008D09364S192A1596C127110CBD8368CC07 :108E70002A10DD577FOCA1C6203D8C03F64817BDC0 30 :108£80008F7E96A38408462608BD87AA3D9A122025 :108ES0002C36BD873386149703BD87CA32818426DA :10SEA00005508784200E4D2A083D87963D9A1220E5 :1 O 8E30000 6BD87 8A3D97 8BC615D701D70 3CC2A007C :1O8EC0O0DDB73648173DBF7996A384104636BD8F9F 35 :10 8ED0001 8324D260 83DS7AA3D9A1 22022C614D783 :108EE000038188261EBDS76FCC150 09703D7A2D695 :10 8SF000A3C440D7A386029 7A13D9783BD8D0 9BDA2 :108F000088A03F810826053D878A20DCBD8796C6DC :10SF100015D7033D9A1220S48696D602C502260113 40 :108?2000394A26F68D0220FOD63DDED59CD7260D17 :108F30007A00BC26C2C4FD96C3973B2032C5022628 :108F400014B65800850426EF7AOOBB2622CA028692 :1C8F500014973C201A96038508271 4961 1 8520279C : 108F60000ESCD32603CE80C009DFD5A6009713F709 45 :1 O 8F700050009 6BD0556D7BD3905050505390404D1 :10BFS000040439CE00884F5F37A8009787444444D3 :1 O8F90004498879787'64FC5050505D786O5988657 :10SFA0009786D88732S886088COC8C26D343533905 :1 O 6F30005608970 03648188508270 53D92552618DB 50 :108FC0003D906027143D9067272BDC8AB3480D2520 : 10 8FD0CC07FC480393 8A24 1D3FD631C1EF2704D1 63 : 108FS000 8A26F58D732651D683C1FF2708D13025C7 : 1 O8FF00 0E7D1AF22E33648148508276FDE88 8C2AB4 - 51 - DK 170082 B1 :*09GC0C01026128D622709SD5727053D91D1251A83 :10SC1C003DE383201 58C2A002651 8D432709SD4051 : 1 09020002705BD91D1250333388 93DS904 7FO0CE58 : 10903 0C08D3527108D2A27CCCC01OODD883D91A627 5 :109C4C0 03D9 2332FBD91C1 852026 23DC8ADDS9C118 :10905000FF27037E825F81FF27037E82C67E82E236 :109Q600096 SA84FC81S039D£8A08399688264AB6E5 :109 0700048 14S5G426013F3D990436481784402743 : 109080001 13D92652505BD91D124077F481CBD9176 1 0 :10909000E13F96A285202706DE8A9C3327097F0040

: 109 0A00 03Ξ96BD8A01973D3D9 2B8BD91DC86209762 :iC905000A23D91CiSD9'302uD581032626968926F7 :1090C00017BD925526123D91C495A42B0C3D9904D0 :1Q9ODC00C61C3D8C037E843S3FDCA95D9341DDA9CA 1 5 :1 09 0Ξ0007Ε9451 81 0Ξ261D3D925126EC3D91C1BDCD

:1090F0009904D6893D851EDDCACC507DDDCCSDSDS1 : 1091 GOOD1D7E8453810526253D9251 25 1F3D91DCA5 :109110003D8D093D99043D91C496A446240S7C0062 : 1 0912000A53D9261 24037ESc4E7F0 0A4 3F81 442624 20 :10913000333648H850227233D99043D92A125188A

:109140003648188510270C96D?27085D92?E3D8D06 : 109150001D200DBD92B88D4E36481 62A033D9289CA : 1 091 600 03D91E13E8104260DBD9251 2 6F63D91 DC?3 :109170003D8D992C9E81012δΞΑ3β4814850127Ξ31Α 25 : 1091 SOO 03D990 43D9 2A1250 53D9 2388D1 936481 6AA

:10919000854027CF36481423053D928920C59689F6 :1091A00023F7BD92953F9 6A28520262F8D2S8D1 1EF :10913000DE8A9C332704867S9736DC8ADD337E8D81 :1091C00099 7F00A49 6A284205FDDA2730 0357E8SFB 30 :1091DDOOACDC8A93AD2504DCAB938A39968997CE3F

:1091E00039364816851027078D7325643648164783 :1091F000245S4725048DDA255796A38A0197A33 DDF :109200009783CE03E8BD85FOCC23007D0088261027 :1092100036481685082707963E2703F6481CS62001 35 : 1 0922000DD8 836481 6850426 0A.365800 2BF3BD8695 :10923000F92BF6965D8A40375000C614D7033DS7F8 : 10924 000CACE00883D87E56615970396BD3750004 6 :1092500039913826DBDE8A9C39260596A243851063 : 1 0 9260003996A82C0296B2978E0C96S9F6481 4C536 40 :10927000102602847FF64817C5202606948E260104 : 10928000OD3994 8E988E2 6F83 93D91D125D28DD581 :1C92900026CE7E88833D91D125C68DC925C27E8805 : 109 2AC0C89 0C36481785022 737 SD3A2 533 7E9ID ISO : 1092E00C01 0204OS i 0204080364B1 88520273EDE31 45 ilD92C00Q8A3C780226 1SDCSS3T 780026l 4Γ67801 65 : 109 2D000272381012603B6481485102604C47F274E : 1 09230001CCE76FC09A600A704 8C78002 6F6DC8A40 : 1092FOODFD78O2DC88FD78O0CC0101 DDE 13 9DCD3A2 : 1093000093D9271C373638 SC017D2705 8CFFFD262 5 50 :109310000139DED3EC00938A2606A602918927?143

: 10932000DED3SD11D?DBDC8AED0C96S9A702DCDD58 : 1093300C8D0FDDDD390808036C7A802603CE790090 : 10934 00039DDEE968F83C1 1997 8F96 8E89001 SD6ED

-52- DK 170082 B1 :1DS35000 8F39C524B28C03CC02 00DDA286C 397A4S9 :1C936000CE93662FC43FD6A07F00A4CE9376583A52 : 1 093700 OEEQO86 3F6E0084DC9 4C793 8C952694 8320 :10938000946394A2S3C393E093F681D73D313026E1 5 :10939000058662728 1D7C6643D8C03CE93322FC4D3 : 1 093A000CCC080DDA2CS0430DF9E3F3D8D823D8293 : 1 09 3B00096 3FCE9 33DDFC6CC77407S82829 6A19742 :1093C0C0B120E85648192AC9730QC1270FC6C8BDE5 : 1 093D000 8C03CE93A320C77300DF26F1C60C20EFC1 1 0 : i093E000DCB384OFS309992605BD9683203D3D9AF9 : 1 09 3F0002F3D9 6AD2 0E59 6C02610 4F4397CEC62 4FC :1094C000328CQ3860CB7600020C8C65C3D9C6CCECA :1 09410009 414201032.162363003383 63062 8339050 : 1094200C6CCE942BDFC64F5F7ES4D9DEA626037EDA 15 :1 09430009 3A3DF33 4F5F2DA6D2A9CC6385DD37 86D7

:109440002897A1864097A47E84913D9A52868097E2 : 1 094500 CA42EA6 9CS327037E86 733D9A52C62C3D9 4 :109460009C6CDCA9DD337E81OFC6383D8C03CE9425 : 1 C947000747E939ECE947CDFC6 7E8415D6CED73202 20 : 1 09480007S93A3C63CEE8C03CE948E7E939ED6AFAE

: 1 09490000Ξ94A5DFC6BD851EDDCACC507DDDCCBD1A :1094A0008D1D7E822132956897AF7S93A3C6403272 : 1 D9 4S0D08C03CS9 438 7E93 9ED630CE9 43F202 43DFC :1094C000956897307E93A3C6443D8C03CE94D27E94 25 :1094D000939ECE951DDFC6DCABDDA68D66CC020063 : 1 094E000DDA2860897A4CE94ECDFC43F96A0810A43 : 1 094F0C026067300357E346F8D013F963527064F13 :10S500005F97B5DDA6DCA63D8F79DAAOD7A73D8130 : 10951000B02604 84OF9A9D9 7A626A720268D352S07 30 :10952000A6DFA37E93ABC6483D8C03CE9531 7Ξ9350 : 1 09530009SCE953ADFC6DCAD2Q 9F82182EA6DFAD4E :109540007E93ABD78E5D81302602840F978F3D8CE2 :1 0955000E67E8D09DCA633480D250 8FC480B9 3A6D2 : 10956000250139865Β7Ξ81D796A131481025C6B1C9 35 :10957000480F220139864F7E81D75404273350761 5 :10958000665B3107775E545C273350526400CC40F1 : 109590000097CCD7A1D7A0D786D5A1C4OFD787BDB7 :1095A0008F79DAA0BD851EDDCA3D8D1DOE3EOFD69A : 1095300OAOC1 032705C10A26DE398E00FF7E93A3C2 40 : 1 095C0003 6CE957AED8C06CE17703D85F43297CD18 : 1 095D00082BCDE869 6A139860497A2CC060 082E06C : 1095E000816024F7DF92CC5304 8DD5812424F7DFE2 :1095F0009481122506D69 5CA04D79 5F6481 8C5401 9 : 109600002608D695CA08279520144D2605CC020108 45 :1 0961000200A81 1325082C948002C001DD9 4CC4F20 :10962000086292813224F74D27F4DF97CC660C8D91 :109630008F811324F74D27F4DF9 9CC6D108D81DFD6 :10964000937F00968D0527C27E84EE7F0085CE007D :1 096500090CC04F89ABD375000D700C6315A26FD09 50 :10S66000D685A6003D8F79F76000970286249A3D43 : 1096700 0B7500084DF37500008 7C00858C009D2621 : 10968000DFC608D700S63D37500039BD9A2FC60176 : 109690008241CE4800E6008D3 6E600BD8F7ESD2FD1 53 " DK 170082 B1

: ' 09 5.-.0000S5C432026EFEDSA2F8540273C7F0CEO9C : 1096SCOCC60CSD1F5D3396E32 707CE80008621 £D43 :103 SCO00 4F4F97E35D2 3CE9A92363 48D43201AC45Q :1096DGOOCFCA303CDED79CD326Q3CE800009DFD7E3 5 :T O96E00 0E700383SoDED1620EA8D007COOEOC60DCC

:1096F0008DE1C60A8DDD3648182AO9CC0EOFSDE41F :1097000086072021CC0500SDCA4A2 6FB860E201 52? :1C971000E6008D3F084A26F83996C2270636481SD3 : 1 09720004 625 0A861SC6208DAA4A26FB39BD88AA76 10 :109730003DS866DC94C4F38DABC63A8D96DC928DD1

: 1 0974000A3C63A8D8EDC90SD93C62Q969585082603 :1097500008C67085042502C6613DS6D38D2SDC97A4 :10976000SDS2C62DBD96D3DC59S330305D27028368 :109770000A4AC6033DCE93373A8603SD93C62D3D5C 1 5 : 1097800096D3DC933D95E4S603209A3D9A2FB64SFB

:1097900014D6A3C501271B8520260139BD981FDCDF : 1 O S 7 AO O 0 SA.3D 9 S2 43D9 7 i 9CES3 ΣΕ3D9 8A23D9 9E481 :10S7B000203765402711DCA3562405850426083967 :1 097C000S6A23510270139B6481585082601398DDS 20 :1097D0004EDC398D4F3D9719BD389896A385042787 :1 09 7E0002 2CE9AC6 850 5BD971 03DS6E3D6E0C13C49 : 1097F000260AB64815854 0270 33DS6AD96A3 84FASO :1098000097A33996A1810A27098124270BDCB97E09 :1098100099FCD6388D3E20D1D6383D98AC20CAFCF4 25 :10982000481A201281FF273CC1FF2744979084FCF3

:1098300C81E0272096908DOF3D8130260486209769 : 1 098400090BD9A837E97S7979 1D793BD8F7E9790SF :10985000D7922032D79E3D8F7ED792SD29CC475295 : 1 0986000DD9020DDCC204 1DD9 0CC4C4CDD9220D130 30 :102870003D81B027EFCE464CDF90C654D792840FFF

: 1 0988000 8A30979320BBCE009 0A60084 0F8A3 0A721 ‘ :1098900000088C009D26F235D6A186033D04CE9A9D

: 1 09 8A00 0CB3A86033D97107E9787D68 9364817 2ABC :1098B0002AD78£CE0090CC20305C08A70076008E50 35 :1 098C0002402E700C13826F1364814851 026048624

:1098D000209798CE009186087E9710D796BD8F7EFO : 1 098E000D7958DA2DC9531 3A2502 8B0 7C13A2502D6 :1098F000CB07DD95CC5354DD91CC5320DD93D79726 : 1 0990000D7982 0CFBD9A2F364 815230CD68AC1E028 40 :1099100024063DS1D1240139968SF64815812A265S

; 1 099200007C5202 7F2 7E9 9B281442605C502263557 : 10993000394D2607C50427DF7E99C781O12 74EC5CS :1 09940000827D4810E260EBD99DSBD99E4D6893DCC : 109S50009854 7E97E98105270E8103262BF6481433 45 : 1099600OC52026 13395D0ASD7C8D7 93D9 8AA7E9 7EA

: 10997000E9B6481D85402706BD9265240138398D1A : 109980005880613D989820CA81 0427D3398DE2FC8F :109990004814C50127E84D2ACE96892AOE6D3ACE65 • : 1 09 9A000 83313D9 8A2BD9 8AA7E9 7E9 8D2CCE9B34A1 50 :1099B00020F08D2596S9270ACE9ACB3D98A2DC8A05 : 1 O 9 9 C O O O 2 O 3 AC E 9 AC E 2 CF 4 8 DA 8 8 DOE 8D1 7B D9 8 A A 6 3 :10S9D000CC2A2ABD96E47S97E9DC8A3D98243D9SFE : 1 09 9E0001F7E9719 5F96S 8CE96 8B3AA1002703 5C59 “ 54 “ DK 170082 B1 :!C9SF0C02CF5CES30D8£023D3A7E38A2C1FF270F2S : 1 C9A00003D8'.30270A16C4F0C1E026033D987 57E53 :Ί 0 9A10009 7E3 SD1Ξ351026013 93D9 81F8DOCBD9 7C8 :109A200019CE9310BD98A27E97E986077E9725F6F2 5 :1 0 3A300048‘i BC50226023839364815393D9 6A63D64

:109A4000981FBDE53D9723CE9B22860CBD97107E76 : 10 9A50009 7Ξ5 8DDB3D951FDC393D982 4BD9719 δ 6A9 : 109A60002A97A1SD98S8DEA62606CE$35B7E97E43A : 109A7000DCA5BDOCC62F3D96D3DCA68DO37S97E99D 10 :109A80003D9847CE009086047E97100001440504DF

: 1 O 9A90000E03 4F524947202020444553542020209 4 :109AA0002 02054 494D45202020 202020202044 41C 2 :109AB000544520202020202046434E2020202053A3 :109AC000544* 54 5553204641494C20534 35353432A 1 5 :1C 9AD00045524F53524153534347434347445443E2 :109AE0004554.43444D43454D435350415041 475OE5 :1C9AF00041474341 4C4341 4C554453504F53504IC? :10930000535341535243484D4F4E534348505249SB :10 9B10005458204Ξ535441 4C5443535443475241 9C 20 :10932000434B2020202020204C4F47204F4E4143C4

: 10 933000435458535458454A414E4645424D41 5264 :1C9B40004150524D41594A554E4A554C4155475343 :109B500045504F43544E4F5644454353544152543D :109360008E00FF7F40004F5FDDCADDCC97CE3D8DFC 25 :1 0 93700C2 2C64CBD8C03851 45D861AC614D703CEEC

:109B80008869DF81CC080C9708D700CC019AD309E3 : 10 93900ODD0B0ES655975DBD88 5A2 0F736481885 6F ;109BA00004260E866D3DB6CD3658004923FA7E69B7 :1O9B3OO03D7F0OO83740018605BD861AC650BD8CA2 30 :108BC00O03BD8D8DCC04FF97A2D7A00EB658O049D7

: 10 93D000 23037E893DD6A0C1FF2 7F1 0FC10B27DCE7 : 1093E00096A42704DEC46E0096A3271 2C101 2603A3 : 1093F0007E9C9CC1032603 7E9D49S6 3F20 0EC1OAAO :109C000026C27300A3C6543D8C0320B88EOOFFBDCE 3 5 :10 9C1 000860D3D9C6F2 0A5CE00 8E5F364 0B75000 9C

:109C2000F76000S6034A26FDB6580043A700BD9F93 : 10 9C3000368639 4A.2 6FD08C3108C009E26DDCE00E4 :109C40008SD693E800230A088C009E26F4867C2092 : 10 9C500 0B3CE00 8E5F96932A02C630D7 8 4A6008 4BE 40 :109C60003098842606088C009E26F239BD8C03CEDF

: 10 9C700017707E8 5F4DCS833480D250 8FC48 0B93E3 :109C800088250139865E2084968A270A31481025E9 :" 09C90000 6314S0F220139864F7S9C0C861597032A :109CA0005D9C17261186119703BD9C172608C65820 45 : 109CB000BD8C037E9C12CE009DC602A6004848487B

: 109CC00079008B79008A7900897900885A26F00911 : 10 9CD000 8C00BD26E4 4F7900924979008F4997 8C4A :1G9CE000C65C8D888D8FDC888D95438D82C660BD36 : 109CF0009C6C8D94D68A8D42BD8130261 096 8B8443 50 :109D00000F8AE0314811271486077E9C0CC664BDFB

: 1 O 9D1 000 9C6CD6 8BC4 OFC10A24ES8D1E96 83BD8F12 :109D20P07EB84819840F27C5867F7E9COCC670BD3F : 109D3000 9C6CD6 8C5CBD037E933C3D351EDDCA4FA2 "55 " DK 170082 B1 :*0SD40005FDDCC3DcDir7£9C6FC65CBD9C6C4F5F86 : *. C 9 D 5 G 0 G DDA 65 D9 5 4 3 C E S D 6 1 DEC 4 S 6 F? S 7 A 4 7 E S 3 A3 : 1 0 9D600 0C4C1 0A270 53D95052 OF4DCA6DD8 33D9C8D :109D70C075C6103D5C03CE9D7E7FOOA12CDAC10A7E 5 :109280002711D6A13D3F79DAA03D851EDDCA3D8D94 :109D90001D20C396A1978A3D9C883D81302611F667 :109DA0004811C40FD7S3C674BD8C03C59DE520C966 :109D3000C6643D8C03860F97A1F64811C40F3D85FC : 1 C 9DC0001 £9 7CAC640D7C3CC3871DDCCBD6D1DCS1 9 10 :1 09DD0009DD57E9D58C10A2703 5F20ASD6A 1C 1 1037* :10 9DE00025C0 7E9D0 8C10A27Q3 5F20 93D6A1270 43A :1C9DF000C1052505866D7E9COC5AD78CF648193D89 :10 9£0000 SF7 9DA83D7 83C67 S3DSCO 3C£9£117ESD61 :10SE1C0058C10A27037E93C4C6663DSC5C861 597F3 .

15 :109£2000038D26S61197038D20860297DFC615962F

:109E3000932A02C614D7C3378D2633C4F3D7038D6C : 1 0SE400C 1F7A‘00DF2 6£77£9C9C3D9C17260D9 692OC :109E500098932307968?9S93230139867C7ESC0CC8 :109E60007F0084CEC0838604978656005686108D90 20 :1C9E70002A56862OSD2596844C81102614D68C86F1 :109580000197845636303013860497845686302039 : 10 9 E9 G O O 0A97 847A00 8 6 2 6Γ3 40 9 20C3373C 9 7 83 869C :10 9EA0000397859693 233224298D778648 9A8 3371A :105E30005000C6115A26FDSS4S3750003D72CE005C 25 :1095CC00580926FDSD78270E7A008526DC866F7ED0

:1095D0009COC8D6A27F738333925418D4586493763 :109ES00050003D86499A83375000C60A5A26FD8421 :109EFOOOF7375000C6615A26FD8A08375000C6065B : 1 O 9F00005A2 6FDS64 9B7500 03D8D25CE0359092 636 30 :109F1000FDSD2326C17A008526C120318D2026AD6E

: 1 O SF20002 034864 8375000D68 43D6F7 SF7600039D9 :10SF300086083750003D4F375000376000398640S3 : 1 O 9F4 000SDS2C603 5A2 6FDF65800SDEA96 83813 OCD :089F50002703D58339C58039DO 35 :109FFOQ0893D893D0080893D80B589FF936G893D1O

:0000000000 DK 170082 B1 - 56 -

APPENDIX II

Det følgende er en udskrift af hukommelsen med datamatprogranmet for den mobile enheds MC3870 ifølge opfindelsen.

S1‘S30C01A2305B63031355128008A2SC6A36A715C6F735E67F75D7239 SI ;BD01 85D44 5C290120534E1E05AG523481 1 7E39105206990054253D7 5 SI 13003020643741 1 85171543801 1D1B1CS381074253206D9003206FCE SI 13004 8374 2E152C2451 9C55538011D1B1C4213C05221655310718A56 SH5006030451F252094032018550371F0CCCC5C70191C705254775A76 SI 1=00782017552038541CA51450A4122170E0Q5701C545A41217013λ3 ST:2D050SE3478504n51FS5E035EC3570351C5B C SI 'SODAO 1A2806A3C7748102355873512B057528056D8463A6846028FS SI ‘BGC3SC5DA4612158131A1910A1313810E676A4C900320FFO77FF5F2 SI 130eD022E006202A0420100528060C202A04700528057128Q60C0252 SI'ΞΟΟΕΒ14230Ξ942A2806DFSB6774F6FC9420745C7Ir 684 0304 208056 SI 150100512803EA28060C72F684CC28057171042805E82806DC28053A 15 SI :3 01 187135367F512805636568A05C78SC21081212F7506A7CFCC02C SI 1501305ΞΑ1 5C4613S1054C1 213 5C67634D504C51280-DF4ECC70S468 S1’SOI 4306C771 SI024C222EB6685C5672EC656A94 0BC1 84057SF69406 SI IS016006517DrCC15C4C34706F605C63SC625DcFF9075320175D717E S11301785C7458775AS71SS03263CC4C1 98203CC5C4E8FFS62694312AC 20 SI 1501 90Ξ3142101507EF38407230E340330304CC09108251481032044 S11BC1A6145C4DCC20F68202135C70C881FD745802S55045067136817D SI 1B01C03AS402840212 53715 6F08408371 SS7940357381003131650E5 S11301DS6C84A7623C77FE4C94091F252694042902E35CG300S050C011 S11301F0 4C19CC5C62699 0309 039FG84 0AC75772S79404577558636696 25 S11532C82007ED531016504D2309531016C0504D232A531016C0504373 S1 130220234453101 6C0504C236F531016C01325CA82062544820518D9 S11S023SC47707626F3C4C668431211F94440313941CCC8403329404A5 SI 1B02502904D9 4ECE94 0F656 8A0504DE01 591 4 5A1 5BEC34 5162 6A7PEO S11S0268CC654C91032202349087654EEC5E30703E9402743E94053EOO 30 Si1B02809402786A18FC5C90DD6874FC6ECE94D6A01381C42904A97011 S1150298CECC94CAA0131381C52904ED1A401581072S05D630B1B628F3 S11B0230C 6A329012050 4B5CF084AS1A2S06DF461391 1 17 1F394E3C65E S11502C88117131391064021F8840E471381042904ED656A7CFC1F5C1F SI1E0 2E02901 3B1A2800733434280061502S00 56E0C3C35321 535B1091 35 S11S02F8778A2502820943231 35342234 052421353C3626D4C19820340 SI 13031 0CC5C4E8FF83490228059C4 4ED9 4C24 5SC9 43E28D6A3 4C58F2 S11S032862682020ED53213F504D51044D064E077054C89404C084265F SI1303407FF522SOSC940734674C629007425A28054C43635A28054C2E Sn3035859C884 0D70C494SlC0S4FC765029051C656A4 6158l5F7AEOCA 4 0 S11B0370945 6C1847S2110S4 CAF74C34 032201210D5C7FF1844D158137 S11S0388C34C220C5D20235D5D7F5C6F74F1840D70C44C940322015EA2 SI1303A04C22015D411F2102846BF112151F665C6A5O6C4C52705D5O12 Sns033S6S5EC2B4 55654C22045C6A7DFC904A7EE04184 44 75E094 0A7E SI1502D078F7844128008A903972E0544 074E1 8417 75E184 6C7EE19413 45 S11303E83646158114674C0590667CFC5C9070C681702805E3S059C6D6 SI 13040081686S4C2204 5D3071FC5C906771 68675C204 0F38454730404 S113041 87S95S03C73E0944Ac1910E566C70CC84412805E13 9904524E4 S*1504307A84771F84E11FS4C71F84331F84CF78F6842741247FS405D? S11304481F941F72693990C04715811628007F7F5128057528060C4CDO 50 SI 15046 03570B6C9840429C1202901336A3C91FA6F7F5C7651280566D0 S1130478525071532014515120C01FS4F37CFC22113478S050B5461386 SI 1504909106A121019454A013910F1391DF3294E03381DE28056390E1 SI1B04A8391A656E4C22405CB02806A35820155C68725C355128057540 - 57 - DK 170082 B1 S11=04C0666E3C845828C-5C426C5ES7 5F7840428007F04145871599OC6 S11BG4D8841A2B06A351 59CES4E0CE9444CC9421 90832902A91A280657 £1 :304FOA3C6813E28C5D66872355C2805E874?724025C7r5128056378 SI IS0508230184322805C4A0121531156C3E4C05204490372805E1C131 5 S11 BO52084136D5C684C 5C356D3C6F7F9403705D5C2901 35656E7 5FCA6 511305385C302901202805E1654C22045C471391F22902DA4AEC841361 SI ISO55034 4A220FECB4 GC4A22F0EC840620FFEC94D01C72S0032G10D2 S1 15056852745590GC201090027053705120 i2527060656A7CFCC2346E S113C580A014F884042304A9C1940AAOF39405A691E7551C3094E4315A 10 S11B059894E1701C62687054554DE45312121251E5544314S355155229 SI 130 5301 3E55541 1 4Ε2Ξ454 0A25149 4E54418544 518551CA72103501E S11S05C845141324 G651C13081FD666F5C1C6768705C656A705C6E5D70 SI 1BO 5E0 5C66 6r705DSF?Ξ1C7051656E4C222G3GA1504E304 6C6709289 £11305F60E40910C12502020F64094031212C16663SD051C1A763562S2 15 SI 13061066005D015DC25D03 5C08451 221781F5128057528059C445D79 S1 130628455C2800736260 134C1 98203CC5C4S6FF8701 9502800612817 SI 13064 0005634 9 4E962682A02O220555D5D5D778E16 8FF35E654C500F S11306586A4C221251626875527853543494FE411851 EC 14131413S011 SI 15067 03CAO 14F684042904A9201C3294E675524CCC195CDB20193331 20 S115068894DA785341B4E30A1F052526201594CC666870C74C81032242 SI 130 6A00 4B50C666S4E5S60705D8?FE6 91FC5B57 3FG34054C13135E88 S11B06B84DA414125171F1C78203C757461 9C65676F112EC5C401F5007 S11306D01594D34925676C425D435D465D475C676C4D064D074D564EC9 S11306E85766701C284 329204259204D4F544F524F4C41203139383 IDS 25 SI 1307000001 01 02010202830102028302838384010202830283838429 S11B071802838384838484850102020302030334020303840384848579 SI 13073002030384038484850384848584858586010202030203038459 S Π 30-748020303 8403 8484850203038403848485038484 858485B586B9 SI 1307600203030403040485030404δ50485858603040485048585S699 30 S1 1307780485S58685868687010202030203038402030384 0384 848509 SI 130790020303840384£48503848485848585860203030403040485F1 - S1 1307A803040485048585860304046504858586048585868556868741 SI 130 7C0020303 O4030404850304048504858586030404850485858639 S11307D804858586858686870304040504050586040505860556868789 35 S11307F00405058605868687058686878687878815

S9030000FC

Claims (16)

1. Trådløst kommunikationssystem omfattende mindst en primær station (30-52) og flere sekundære stationer (60, 62 og 64), hvoraf mindst en station har en forudbestemt stati- 5 onsadresse (152) og er indrettet i hvert fald til at modtage kommunikationer omfattende en kommandopakke (fig. 2) omfattende et adressefelt (bit 0-15) til at indeholde den nævnte stations adresse, kendetegnet ved, at kommandopakken yderligere omfatter et operations- * kodefelt (bit 24-28) til at indeholde en kode, som i hvert fald delvist specificerer en operation, som skal udøves af den nævnte adresserede station, og et argumentfelt (bit 16-23) til at inde-10 holde et argument, der benyttes til yderligere at specificere den nævnte operation, når operationskoden kun delvist specificerer denne operation, hvorhos nævnte operation kan bestemmes af nævnte operationskode i forbindelse med nævnte argument.

2. Kommunikationssystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den nævnte specifi-15 cerede operation kun udøves, når dele af nævnte adresserede stations adresse stemmer overens med tilsvarende dele (digit 0-3) som angivet i den modtagne adressse (bit 0-15).

3. Kommunikationssystem ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at nævnte argument anvendes til at angive et adresserbart register i den nævnte adresserede station. 20

4. Kommunikationssystem ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at nævnte argument anvendes til at kommunikere data til eller fra et lagerregister (fig 21) i den nævnte adresserede station.

5. Kommunikationssystem ifølge krav4, kendetegnet ved, at nævnte data repræ senterer den nævnte stations status eller benyttes til at sætte stationens status (fig. 19).

6. Kommunikationssystem ifølge krav3, 4 eller 5, kendetegnet ved, at nævnte register er et virtuelt register, som repræsenterer den virtuelle tilstand for nævnte station, hvor- 30 hos nævnte station har registermodelstruktur. 1 2 Kommunikationssystem ifølge krav4, kendetegnet ved, at det nævnte lagrede aigument anvendes i forbindelse med nævnte operationskode til yderligere at specificere den nævnte operation, som skal udøves. 35 2 Kommunikationssystem ifølge krav 1-7, kendetegnet ved, at den nævnte kommandopakke kommer umiddelbart forud for en data- eller taletransmission. DK 170082 B1 59

9. Kommunikationssystem ifølge krav8, kendetegnet ved. at nævnte kommandopakke udnyttes til at ophæve teledæmpning af den adresserede station, når nævnte kommandopakke kommer før visse taletransmissioner.

10. Kommunikationssystem ifølge krav 1-9, kendetegnet ved, at nævnte kommandopakke følger umiddelbart efter en data- eller taletransmission.

11. Kommunikationssystem ifølge krav 10, kendetegnet ved, at nævnte kommandopakke udnyttes til at taledæmpe den adresserede station, når nævnte kommandopakke efter- 10 følger visse taletransmissioner.

12. Kommunikationssystem ifølge krav 1-11,kendetegnet ved, at nævnte kommandopakke moduleres ved transmission og demoduieres ved modtagelse.

13. Kommunikationssystem ifølge krav 12, kendetegnet ved, at eventuelt tilbage værende dele af en ønsket kommunikation tilføjes nævnte kommandopakke ved transmission, og kommunikationen bliver analyseret for at uddrage nævnte kommandopakke ved modtagelse (fig. 8A).

14. Kommunikationssystem ifølge krav 13 ved afhængighed af krav 3 eller 4, kende tegnet ved, at eventuelt tilbageværende dele af nævnte kommunikation tilføjes nævnte kommandopakke og omdirigeres via nævnte register.

15. Kommunikationssystem ifølge krav 1-14, kendetegnet ved, at en kode for cyk-25 lisk redundanscheck tilføjes nævnte kommandopakke (fig. 14).

16. Kommunikationssystem ifølge krav 1-15, kendetegnet ved, at nævnte kommunikation kodes ved omhylning (fig. 14).

17. Station til brug i systemet ifølge krav 1-16, hvilken station omfatter organer til modta gelse afen kommandopakke (fig. 2) omfattende et adressefelt (bit 0-15) indeholdende en stationsadresse og kendetegnet ved et operationskodefett (bit 24-28) indeholdende en kode, som i hvert fald delvist specificerer en operation, som skal udøves af den nævnte adresserede station, og et argumentfelt (bit 16-23) indeholdende et argument, der benyttes til yderligere og 35 fuldstændigt sammen med operationskoden i samme kommandopakke at specificere den nævnte operation, når nævnte operationskode kun delvist specificerer nævnte operation, og er i stand til at overføre data- eller statusinformation, når nævnte operationskode fuldstændigt specificerer nævnte operation, hvorhos nævnte operation kan bestemmes af nævnte operati- DK 170082 B1 60 onskode i forbindelse med nævnte argument, når nævnte argument udnyttes til yderligere at specificere operationen, samt organer til at udføre den nævnte operation som specificeret i den modtagne kommandopakke, alene når dele af den adresserede stations adresse modsvarer tilsvarende dele som angivet i den modtagne adresse. 5

18. Station til brug i systemet ifølge krav 1-16 eller i henhold til krav 17, hvilken station omfatter organer til udsendelse af en kommandopakke (fig. 2) omfattende et adressefelt (bit 0- * 15. indeholdende adressen på en station, der skal adresseres, og kendetegnet ved et operationskodefeit (bit 24-28) indeholdende en kode, som i hvert fald delvist specificerer en 10 operation, som skal udøves af den nævnte adresserede station, og et argumentfelt (bit 16-23) indeholdende et argument, der benyttes til yderligere og fuldstændigt sammen med operationskoden i samme kommandopakke at specificere den nævnte operation, når nævnte operationskode kun delvist specificerer nævnte operation, og er i stand til at overføre data- eller statusinformation, når nævnte operationskode fuldstændigt specificerer nævnte operation, hvorhos 15 nævnte operation kan bestemmes af nævnte operationskode i forbindelse med nævnte argument, når nævnte argument udnyttes til yderligere at specificere operationen.