DK175019B1 - Datastyresystem - Google Patents

Description

_ 1 _ DK 175019 B1

Den foreliggende opfindelse angår et datastyresystem til et datakommunikationssystem og af den i krav 1’s indledning angivne art.

I kendte radiokommunikationssystemer med flere statio-5 ner benyttes komplekse signaleringssystemer til at give så-a vel tale- som datakommunikationsevne. Nogle systemer giver ensrettet statusindikationsevne og anerkendelse men med meget ufleksible formater, som begrænser anvendeligheden.

Endvidere anvender kendte systemer strukturer, som er meget 10 dyre at fremstille, og som giver begrænset følsomhed i de fleste højfrekvensmiljøer. Kendte systemer er endvidere arrangeret om en kodningsstruktur, som betragter terminaludstyret som et udstyr, der reagerer på et sæt af diskrete ordrer. Terminalen er udformet til at udføre nogle arbi-15 trære sæt af operationer, når den aktiveres af en ctfirieret ordre. Dette medfører et ufleksibelt system.

Fra US-A-4,326,264 kendes en central kontrolstation (sender/modtager)der kommunikerer med et antal radiosta-rioner på en enkelt' radiokanal. Der er anvist separate adres-20 ser for stationsadressert og gruppeadressen. Enten anvendes stationsadressen eller gruppeadressen, ikke begge samtidigt.

US-A-4,228,319 angår et automatisk radiotelefonihybrid-system, hvor audio/data bliver overført over samme kommunika-tionsmedium. Dataoverførslerne drejer sig om både ID-kode og 25 data/ordreoverførsel. Skriftet omtaler imidlertid ikke en rammestruktur, som indeholder begge. Koderne udsendes til forskellige tidspunkter og under forskellige omstændigheder.

Et formål med opfindelsen er at anvise et forbedret datastyresystem, der er særlig velegnet for overførsel af 30 data over en audiokanal i et radiokommunikationssystem med flere stationer.

Et andet formål med opfindelsen er at anvise et forbedret datastyresystem, som er talebåndskompatibelt og frembyder adresseringsevne sammen med dataoverførsel.

35 Endnu et formål med opfindelsen er at anvise et for bedret datastyresystem, som imødekommer flere foranstaltninger, såsom selektiv multipelstatus, udlæsning af nødsituationer, sender overvågning og andre foranstaltninger, der er kompatible med et bredt udvalg af kommunikationssystemer.

- 2 - DK 175019 B1 opnås ifølge opfindelsen ved den i krav 1 anviste il g.

pfindelsen skal i det følgende forklares nærmere i Æ mindelse med tegningen, hvor fig. 1 er et blokdiagram over et radiokommuni-kationssystem med flere stationer og et styresystem ifølge opfindelsen, fig. 2 en grafisk repræsentation af den forelo trukne datapakkestruktur, som udnyttes i styresystemet, 15 20 25 30 35 - 3 - DK 175019 B1 fig. 3 et diagram for den foretrukne kodet-datapakke struktur ifølge opfindelsen, fig. 4 et blokdiagram for et styresystem for en basisstation ifølge opfindelsen, 5 fig. 5 et blokdiagram for et styresystem for L en mobilstation ifølge opfindelsen, W' fig. 6 et rutediagram for en RESTART rutine

for basisstationens datamaskineprogram, fig. 7 et rutediagram for en PSK RECEIVE

rutine for basisstationens datamaskineprogram,

fig. 8 et rutediagram for en PACKET PARSING

rutine for basisstationens datamaskineprogram, fig. 9 et rutediagram for en KEYBOARD HANDLER rutine for basisstationens datamaskineprogram, fig,. 10 ·· et rutediagram for en .COMMAND ·rutine for basisstationens datamaskineprogram,

2o · fig· 11 et rutediagram for en COMMAND TRANSMIT

rutine for basisstationens datamaskine-program,

fig. 12 et rutediagram for en RETRANSMISSION

rutine for basisstationens datamaskine-2 5 program,

fig. 13 et rutediagram for en POLL EXIT rutine for basisstationens datamaskineprogram, fig. 14 et rutediagram for en DATA TRANSMIT

rutine for basisstationens datamaskine-30 program, fig. 13 et rutediagram for en PROM PROGRAMMER HANDLER rutine for basisstationens datamaskineprogram, fig. 16 et rutediagram for en START rutine for 35 en mobilstations datamaskineprogram, fig. 17 et rutediagram for en EXT rutine for

en mobilstations datamaskineprogram, fig. 18 et rutediagram for en TRANS-EMERG

rutine for en mobilstations datamaskineprogram, - 4 - DK 175019 B1 fig. 19 et rutediagram for en PICHK-HUNCHK rutine for en mobilstations datamaskineprogram, fig. 20 et rutediagram for en TIMCHK rutine 5 for en mobilstations datamaskine- Å program, 41 fig. 21 et rutediagram for en EMRMON rutine for en mobilstations datamaskineprogram, og 10 fig. 22 et rutediagram for en TONES rutine for en mobilstations datamaskineprogram.

Fig. 1 viser et radiokommunikationssystem, som kommunikerer såvel datasignaler som talesignaler mellem operatører på primære stationer 50,52 (dvs. basisstationer) og sekun-15 dære stationer (dvs. mobilstationer, ved den foretrukne udførelsesform). Det viste radiosystem antages at være et sædvanligt radiofonisystem, men opfindelsen er ikke begrænset til et. sådant.' Systemet er processorbaseret, således at alle styreoperationer og al signalering er udført som 20 programmel, således at systemet er et bærbart og modulært system, der er fleksibelt, pålideligt og billigt at fremstille .

Som vist i fig. 1 er systemopbygningen meget fleksibel. Hver station omfatter en operatørstyrekonsol 44,46,48 2^ og en datastyrekonsol 40,38,36,34, hver med et 12-tasters tastatur og et 4-digit display (ikke vist). En datastyrekonsol 40,38,36,34 er forbundet til hver styrekonsol 44,46, 48,32. Data- og talesignaler ledes fra konsollerne 44,46, 48,32 til en basisstation 50,52 via ledninger. Basissta-30 tionerne 50,52 omfatter hver en radiosender og en radiomodtager for kommunikation via en højfrekvenskanal med mobile radiostationer 60,62 og 64. De mobile radiostationer 60,62,64 kan være en vilkårlig konventionel radio, såsom en FM radio, i kombination med en i fig. 1 ikke vist data-35 styreenhed ifølge opfindelsen.

- 5 - DK 175019 B1

Telekommunikation med de mobile stationer 60,62*64 etableres ved hjælp af operatørstyrekonsollerne 44,46,48,32, medens datakommunikation etableres ved hjælp af datastyre-konsollerne 40,38,36,34. Modtagne datasignaler kan frem-5 vises på konsollernes nævnte 4-digit display. Datasignaler, der udsendes af konsollerne 40,38,36 og 32 kan indtastes fra tastaturerne eller frembringes automatisk, således som det eksempelvis er tilfældet med automatiske anerkendelsessignaler.

10 Basisdatastyreenheden kan anvendes i flere forskellige konfigurationer. Således er datakonsollen 40 vist forbundet til den anden datakonsol 38, og de to datakonsoller 40,38 er individuelt forbundet til operatørkonsollerne 44 og 46. Konsollerne 44,46 er begge forbundet til basissta-15 tionen 50. Flere datakonsoller kan således arbejde i forbindelse med flere operatørkonsoller og en enkelt basissta-. tion. Alternativt eryi fig. 1 vist, hvorledes datakonsol^ ·' -len‘ 36 er forbundet til'en enkelt'operatørkonsol 48,"som igen er forbundet til· en enkelt basisstation 52. Alle tre 20 datakonsoller er via en bus 12 forbundet til en masterkonsol 32, således at hver datakonsol og basisstation kan overvåges af masterkonsollen 32 og en til denne forbundet datakonsol 34. En konventionel printer 30 anvendes til registrering af ønsket datainformation efter behov.

25 Det i fig. 1 viste radiokommunikationssystem er særlig egnet for operatørdrift, hvor en operatør på en basisstation kommunikerer med operatører på en flåde af mobile stationer.

I sådanne operatørsystemer kan anvendes en eller flere højfrekvenskanaler, som deles af flere hundrede mobilstationer.

30 Det er derfor ønskeligt, at en del af kommunikationen mellem operatøren på basisstationen og operatørerne på de mobile stationer foregår ved datakommunikation, således at hver kanal udnyttes mere effektivt.

Datasignaler, der udveksles mellem basisstationerne 35 50,52 og de mobile stationer 60,62,64 omfatter en bitsyn- kroniseringsdel, et synkroniseringsord og et informationsord. Bitsynkroniseringsdelen kan bestå af et 1,0 alternerende mønster, som tillader en modtager at opnå kloksynkro-nisering. Synkroniseringsordet kan bestå af ethvert pas- - 6 - DK 175019 B1 sende korrelerbart bitmønster. Informationsordet kan bestå af en adresse, ordrer og/eller statusinformation. Ved passende kodning for fejlkorrigering og -detektering sikres lav fejlhyppighed og stor følsomhed. Ved den foretrukne 5 udførelsesform anvender signaleringssystemet PSK modulation ved 600 bit/sekund og en 1500 Hz bærebølge med kohærent detektering. Dataoverførslen sker under anvendelse af en 32 bit datapakke, som vist i fig. 2. Den 32 bit lange datapakke kodes til en 176 bit kodet datapakke inden transmis-10 sion, således som det er vist i fig. 3. Denne kodede datapakke omfatter 24 bit, der er moduleret til at tillade klok-gensynkronisering, som vist i blok 74 i fig. 3, og består af skiftende 1 og 0. I denne blok 74 er også vist et 40 bit fast synkroniseringskodeord. Den 32 bit lange datapakke 15 (fig. 2) kodes ved, at der først dannes et 48 bit internt kodeord ved tilføjelse af en 16 bit cyklisk redundaiischeck-kode til 32 bit datapakken, som vist· ved blokken 72 i fig. 3.

. Dette · 48 bit * interne5' kodeord kodés’yderligere-under anven-’ delse af en halvhastigheds convolutionkoder. ' Dette frem-20 bringer et 112 bit kodet ord. Den 176 bit kodede datapakke frembringes, således som det fremgår af fig. 3.

Ved modtagelse udtrækkes en nøjagtig kopi af den oprindelige 32 bit datapakke fra den 176 bit kodede datapakke under anvendelse af konventionelle afkodningsprocedurer.

25 Strukturen af koderne sikrer, at informationen kan udtrækkes korrekt, selv om en del af den kodede datapakke er fejlpåvirket af kanalforstyrrelser. Bitsynkronisering opnås ved anvendelse af det 24 bit lange forord, der frembyder et mønster, som gør det muligt at udtrække klokinformation.

30 Ordsynkronisering udføres ved kontinuerlig sammenligning af de sidst modtagne 40 synkroniseringsbit med et fast synkroniseringskodeord. Når et forudbestemt antal (ved den foretrukne udførelsesform 35) af de 40 bit stemmer overens med synkroniseringskodeordet, detekteres synkronisering. Detek-35 tering af synkroniseringsordet angiver, at de 112 bit af det kodede dataord følger umiddelbart. De følgende 112 bit i de kodede data lagres og afkodes derefter. Transmissionstiden for den 176 bit kodede datapakke er ved den foretrukne udførelsesform 290 ms.

- 7 - DK 175019 B1

Det generelle format af informationsordet (dvs. en styredatapakke) er vist i fig. 2, som omfatter en generel angivelse af hvert felt. Denne datapakke er kun et blandt adskillige formater, som kan anvendes. Eksempelvis er en simpel datablok et andet muligt format, hvori de første 31 5 bit er frit formatteret. I fig. 1 er bit 31 en datastyre-indikatorbit, der anvendes til at identificere datapakken som en styre- eller kontrolformat - eller friformatpakke.

Hvis bit 31 er 0, antages datapakken at være en styre-eller kontrolpakke og har det i fig. 2 viste udseende.

Hvis bit 31 er 1, er datapakken en datapakke med frit format. En datapakke med frit format følger efter en datapakke af styretypen, som identificerer oprindelse af eller destination for datapakken med det frie format og indehol-der den korrekte OP kode og format for den datapakke, som følger. Datapakker med 31 databit kan således sammenkædes for intensiv informationsoverførsel, eksempelvis af tekst.

,Bit 30.i fig. 2 er en. ånerkendelses/ikke· anerkendelsesbit. Denne bit anvendes af modtageren til anerkéndelses-2o formål og er OP kodeafhængig. Hvis den nævnte bit 30’ér 0, vil den modtagende enhed ikke anerkende ordren. Er bit 31 lig med 1, vil enheden foretage anerkendelse, med mindre OP koden angiver en ordre af spørge- eller undersøgetype.

Visse ordrer, der sendes fra enten basisstationen eller en 25 mobilstation, vil således i den foretrukne udførelsesform automatisk blive anerkendt af den modtagende enhed. I den foretrukne udførelsesform forekommer endvidere automatisk retransmission et forudbestemt antal gange i situationer, hvor anerkendelse ikke er modtaget.

Den følgende indikatorbit, i fig. 2 bit 29, angiver, om datapakken er udgående eller indgående (0/1). Hvis 0/1 bit 29 er 0, er datapakken indgående, men er bit 29 lig med 1, er datapakken udgående. Såvel mobile som basisstationer anvender i den foretrukne udførelsesform begge til-stande for 1/0 bit 29.

OP kodefeltet i styredatapakken, vist som bit 24 til bit 28 i fig. 2, benyttes til at adressere et specifikt internt register på destinationsadressen og derved gøre det muligt at specificere en given ordre eller styreopera - 8 - DK 175019 B1 tion. Ethvert fastlagt sæt af instruktioner kan fastlægges op til et antal af 64. Ved den foretrukne udførelses-form findes flere ordreinstruktionskoder og flere datatypekoder.

5 Hver styredatapakke omfatter også et argumentfelt (i fig. 2 bit 16 til 23), som primært anvendes til dataoverførsel. Ved den foretrukne udførelsesform overføres eksempelvis status-, data- eller styreinformation i argumentfeltet. Argumentfeltet kan også benyttes for visse 10 styre-/ordreoperationer i forbindelse med OP kodefeltet, således at op til 256 separate ordrer kan implementeres med hver OP kode.

De resterende 16 bit i styredatapakken (bit 0 til bit 15 i fig. 2) er 32 bit datapakkens adressefelt. Adresse-15 feltet er, som vist, opdelt i fire hexadecimale digits.

Dette giver mulighed for 65.536 separate adresser, der . · identificerer den afsendende enhed for indgående datapakker og den.destinerede' enhed for udgående datapakker.

Ved den foretrukne udførelsesform anvendes 10.000 separate 20 eller individuelle identifikationskoder, der tillader systemets opdeling i 10 "flåder" med op til 100 separate koder pr. flåde. Hver mobilstation er forudprogrammeret til at indeholde en individuel enhedskode, en gruppekode og en flådekode.

25 En udgående gruppekaldsadressering giver en fleksibel fremgangsmåde for gruppe-, flåde- eller alleadressering, som kan konfigureres dynamisk. Ved. denne metode anvendes det hexadecimale F i en vilkårlig digit ' til at angive gruppekald. Ved erkendelse i enhver af de fire hexa-30 decimale positioner vil enhedens afkoder afstemme denne position med denne samme position i den forud tildelte enhedsidentifikationsadresse. En adresse på 2FFF vil således eksempelvis angive et flådeopkald til flåde nr. 2, og FFFF vil angive et opkald til alle.

35 En udgående direkte adressering gør det muligt at adres sere grupper eller flåder samtidig med, at enhederne kan være medlemmer af enhver gruppe eller flåde. Ved denne metode anbringes det hexadecimale E i den mest signifikante digitposition af adressefeltet (digit 3), og flådeadressen - 9 - DK 175019 B1 placeres i den næste digitposition (digit 2) efterfulgt af et to-digit BCD gruppenummer til adressering af en gruppe.

Det hexadecimale F kan placeres i gruppepositionen for at adressere en flåde, og FFFF kan benyttes til at adressere 5 alle flåder.

Ved den foretrukne udførelsesform er basisenheden i stand til at omgruppere mobile enheder vilkårligt, således at gruppekoden i realiteten bliver et "løst" identifikationsnummer. Antag eksempelvis, at operatøren ønsker at 10 samtale med en vis gruppe med undtagelse af et medlem af gruppen - som altså ønskes udelukket. Operatøren kan da midlertidigt overflytte det pågældende gruppemedlem til en anden gruppe, gennemføre den ønskede samtale og derefter flytte det pågældende gruppemedlem tilbage til gruppen.

15 Ved den foretrukne udførelsesform anvendes argument feltet ofte til transmission af statusinformation, hvorhos- to statusniveauer-anvendes. Det første niveau kaldes operatørstatus, fordi det sædvanligvis er associeret med den mobile operatør. Det andet niveau kaldes skiftende 20 status og kræver et ekstra interfacekredsløb i den mobile enhed. Operatørstatus kan initieres fra den mobile enhed på forskellig måde. En ændring af et sæt statusomskiftere kan indlede statustransmissionen i tilfælde, hvor statusomskifterne er eksklusive og sammenlåst. Løbende status sen-2^ des også med hver taletransmission og prioritetsalarmtransmission. Hver basisstation er forsynet med statustaster, som tillader display og audioselektivitet på basis af modtagen status fra en mobil enhed. Tasterne kan af basisoperatøren eksempelvis indstilles således, at basisstationens 30 audiokanal åbnes for en forudbestemt mobil status. Statusomskifterne kan også repræsentere meddelelsestransmissioner, hvor meddelelsestransmissioner anvender øjeblikkelige omskiftere til at angive en overgangstilstand, medens statustransmission anvender sammenlåste omskiftere til at angive en 35 fastholdt tilstand. Basisoperatøren kan også udspørge enhver mobilstation om operatørstatus.

I alt otte indbyrdes uafhængige statusbit er til rådighed for hver mobilstation. Dette tillader i alt 128 opera-tørstatustilstande. Muligheden for skiftende status frem- -10 - DK 175019 B1 byder op til syv bit for uafhængige, vekslende statusinformationer, som kan læses og indstilles på basisstationen.

Systemet giver også mulighed for forbedret selektivt 5 kald og søgning, hvilket kan ske automatisk. Med denne egenskab omfatter hvert kald til en enhed, en gruppe eller flåde en præambel- og en postambelkode til henholdsvis at åbne og lukke kanalen. Basisoperatøren indtaster derfor ganske enkelt en identifikationskode og taler til den mo-10 bile enhed, som automatisk tilbagestilles efter samtalen.

Eller en mobil operatør kan sende en talemeddelelse, hvorved den pågældende mobile enheds nummer vil blive vist på konsollen, hvor basisoperatøren ganske enkelt nedtrykker sin sendetast for selektivt at svare den kaldende enhed.

15 Denne operationstype omtales som AUTO SEL CALL.

Systemet omfatter muligheden for prioritetsalarm, hvor . den mobile enhed kan aktiveres ved hjælp af en ydre omskifter, som har fortrin over énhver anden radiofunktion. Prioritetsalarm vil blive udsendt øjeblikkelig ved aktiveringen 20 uanset aktiviteterne på kanalen, og op til tyve datapakke-retransmissioner vil finde sted, hvis den mobile enhed ikke modtager anerkendelse. Basisstationen vil give denne prioritetsalarmtransmission en særlig behandling. Når en prio-ritetsalarmtransmission finder sted, vil den løbende status 25 for den opkaldende mobile enhed automatisk blive sendt til basisstationen. Der er endvidere to mulige anerkendelsespakker, der kan anvendes i forbindelse med prioritetsalarm.

Den første er den normale anerkendelse, som ganske enkelt bekræfter modtagelsen over for den kaldende enhed. Den an-30 den bekræfter også modtagelsen men aktiverer samtidig den mobile sender i en forudbestemt periode, således at basis-operatøren kan overvåge den pågældende enhed. Denne egenskab kaldes nødovervågning. Anerkendelse af denne type vil også afskære alle andre enheder for taletransmission i den 3^ nævnte, forudbestemte tidsperiode.

Der findes et antal væsentlige valgmuligheder og konfigurationer i den foretrukne udførelsesform. Disse muligheder og konfigurationer vælges ved hjælp af et PROM kodestik, der findes i såvel basisstationen som i de mobile en- DK 175019 B1 - li. - heder. Også forskellige systemperimetre er indeholdt i kodestikket.

Fig. 4 viser en foretrukket udførelsesform for basisstationens datastyresystem. Den i fig. 4 viste basisstation anvender en mikrocomputer (MPU) i forbindelse med andre kredsløb og perifert udstyr til dannelse af et terminalsystem for mobile og transportable anvendelser. Mikrocomputeren 100 udfører alle nødvendige styringsfunktioner såvel som alle signaleringsfunktioner, herunder modulation og demodulation, kodning og afkodning, display-styring, tastaturbetjening, printerstyring og mobil kodestiksprogrammering.

Som vist i fig. 4 omfatter basisenheden en MPU 100, som i den foretrukne udførelsesform er en 8-bit mikroprocessor (eksempelvis en Motorola MC 6803)· MPUen 100 omfatter et klokkredsløb, der anvender et krystal 120 til dannelse af en systemklokfrekvens på 4,9152 MHz i den foretrukne udførelsesform. Denne frekvens deles internt ned' til en MPU frekvens på 1,2288 MHz.· Et tastatursystem er koblet til MPU 100 og omfatter en 12 bit tastatur 102, der er koblet til en tastaturkoder 104 med forbindelse til en adressebus 108 og en databus 106. Tastaturkoderen 104 indeholder en lagerfunktion,og al det nødvendige programmel for systemets drift er lagret i en ROM 112, der er forbundet som vist til 25 adressebussen 108 og databussen 106. En RAM 114 er forbundet til MPU 100 via databussen 106 og adressebussen 108 til brug som seriel interfacebuffer og som identifikationslager.

Et systemkodestik 110 er forbundet til MPU 100 via adressebussen 108 og databussen 106 for at lagre systemvariable og særlige operationskarakteristikker og -muligheder for individuelle enheder. Et sandtids-klokkredsløb 86 med et krystal 88 er forbundet til udgangsporte 96,92 og til indgangsporten 94, primært for at frembringe tidsinformation til journalbrug. Interfacekredsløb bestående af et PSK båndpas-filter 126, en begrænser 124, et audiorelæ 132, et mikrofonrelæ 134, en audioalarmgenerator 136, multiterminalstyrelogik 140 og ekstern interfacelogik 130, er forbundet til MPU 100.

- 12 - DK 175019 B1

Yderligere interfacekredsløb udgøres af et RC 232 serielt interface 84, der med en spændingsomsætter 82 og en strømforsyning 80 er forbundet til MPU 100. Et PROM programme-ringsinterface 90 benyttes til at programmere identifika-5 tionskoder for mobile enheder og er som vist forbundet til udgangsporten 92 og indgangsporten 94. Endvidere findes et displaykredsløb 98, som består af displaystyringer for 7-segment LED displays og otte LED statusindikatorer (ikke vist). Denne, i fig. 4 viste, basisenhedsstruktur 10 giver mulighed for direkte tilpasning til et stort antal forskellige højfrekvenskommunikationssystemer.

Displaysystemet 98 omfatter et fire digit LED display og otte individuelle LED indikatorer. Displayet anvendes til fremvisning af alle indgående og udgående identifika-15 tionskoder omfattende enheder, grupper og flåder. Displayet anvendes også til redigering, dataindførsel, kodestikprogram-mering,· statusgenfinding·og·-indstilling samt til fremvisning af'indgående data. Displayet drives af mikroprocessor-' systemet.

20 Tastaturet anvendes til dataindlæsning, displayredige- ring, ordreindlæsning og -udførelse. Enhver terminalstyring udføres via tastatursystemet og mikrofonens gaffelkontakt. Tastaturet 120 har to driftsformer. Den ene benyttes til indtastning af identifikationskodenumre og styre-25 data. Den anden benyttes til ordreindtastning og eventuelt -udførelse. Basisoperatøren har fuld kontrol over datasystemet via tastatursystemet.

Et sandtid/dato klokkredsløb 86 frembringer sand tid og dato, som kan fremvises i forbindelse med alle transak-30 tioner, som finder sted i systemet. Dette anvendes primært til journalføring, men kan også anvendes som sædvanligt ur eller hændelsesoversigt. Et specifikt program, der er nødvendigt til at fastlægge de særlige karakteristika for hvert enkelt system, er indeholdt i et PROM kodestik 90. Mange 35 variable, som hører til et givet system, er defineret af data i dette kodestik. Alle tastaturets styredefinitioner, som benyttes i systemet, er defineret af data i kodestikket, som skal programmeres før brugen. De af kodestikdata definerede funktioner vil blive omtalt nærmere i det følgende .

- 13 - DK 175019 B1

Datasquelch indgår i systemet til at udelukke audio under datatransmissioner. Datadæmpningsfunktionen frembringes af programmel i MPU 100 og af audiorelæet 132. Ud over datasquelchen anvendes audiorelæet 132 til at udføre konven-5 tionel audiodæmpning. Dæmpning og indkobling kan påvirkes af en forudbestemt status- eller identifikationskode.

Hver basisstation er i stand til at adressere enhedsidentifikationskoder fra 0 til 9999. Endvidere kan man strukturere et delt system, hvor området går fra 0 til 999, hvori den mest betydende digit anvendes som en flådeidentifikation, således at der er mulighed for op til 10 flåder eller en signalkanal. I systemer med flere basisstationer kan hver af disse have et ved hjælp af tastaturet programmerbart område af tilgængelige identifikationskoder, og 15 kodeområdet kan tildeles dynamisk. Hver basisoperatør vil således ikke være i stand til at adressere en kode uden for det tilordnede område, og· ingen indgående data kan behandles udén for det pågældende område. Endvidere kan .der anvendes audiodæmpning, således at" en given operatør kun vil 20 kunne høre transmissioner med identifikationskoder inden for det valgte område.

Mange kommunikationssystemer med flere enheder har flere sendere, som ikke altid er samordnet. Basisenheden frembringer PTT identifikation ved begyndelsen og/eller af-25 slutningen af enten en tale- eller en datatransmission.

Systemkodestikket bestemmer den ønskede form og indeholder også den fire digit omfattende identifikationskode. En given basisenhed kan således identificere alle mobile og basistransmissioner, og identifikationskoden kan benyttes 30 til journalisering som angivelse af, hvilken enhed der har modtaget eller sendt data. I systemer hvor flere enheder anvendes på samme højfrekvenskanal, udføres styring ved hjælp af kodestikdata for at hindre flere samtidige anerkendelsestransmissioner til mobile enheder. En enhed er 33 udpeget som master og de resterende som slaver, således at masterenheden er programmeret til at transmittere alle anerkendelsesdatapakker. Anerkendelsestransmissionerne kan også programmeres til at være afhængige af det tastaturdefinerede enhedskodeområde og statustast. Den normale driftsform for -14- DK 175019 B1 basisenhedsordrer anvender automatisk anerkendelse med retransmission. Systemet kan imidlertid også benyttes med envejsdrift, hvor basisenheden ved hjælp af kodestikket er indstillet til kun at transmittere ordrer én gang og ikke 5 forvente en anerkendelse, når de mobile enheder i systemet er indstillet til samme driftsform.

Transmissionstiden for en basisdatapakke er omkring 325 ms med mulighed for radiosenderindkoblingsforsinkelse.

De fleste systemer har imidlertid iboende forsinkelser i forbindelse med tonekald og lignende, som må afventes, inden den aktuelle datapakke kan transmitteres. For at tage hensyn til disse variable forsinkelser vil basisenheden på grundlag af kodestikinformation frembringe transmissionsforsinkelser fra 100 til 1500 ms med spring på 100 ms. Sende-15 ' ren vil udsende en tavs bærebølge under denne forsinkelse for at mindske datastøj på kanalen og tillade enkel tilpasning til tonefjernstyringssystemer. Alle mobile og .basisenheder i et givet system skal·have samme systemforsin-‘ kelse.

20 Basisenheden vil fremvise alle indgående PTT identifi kationskoder og statusindikationer. Statusindikatorerne vil udvise den løbende status for den pågældende enhed. PTT identifikationstransmissionerne har displayfortrin fremfor enhver ordre under udførelse. Hvis eksempelvis operatøren 2^ er i færd med at indtaste et tal, og en PTT identifikationskode modtages, vil displayet fremvise denne kode. Det samme er tilfældet med ordrer. Enhver ordre under udførelse vil blive udkoblet, hvis en PTT identifikationskode modtages.

Denne driftsform vil kun indtræffe, hvis det er forudsat i 30 kodestikket. Når en identifikationskode modtages og er afkodet korrekt, undersøges, om den pågældende kode tilhører det fastlagte kodeområde. Er dette tilfældet, vil koden blive fremvist og lagret for yderligere behandling samt sendt til journaliseringssystemet.

35 Systemet omfatter en prioritetsalarmtransmissionsform, som har absolut fortrin over enhver terminaltransaktion. Basisenheden vil fremvise identifikationskoden for den en- - 15 - DK 175019 B1 hed, som frembringer alarmen. Displayet vil blinke med den pågældende kode, og enhver statusindikation, og et lydsignal frembringes. For at rense systemet for en prioritetskode skal basisoperatøren nedtrykke en slettetast.

5 Prioritetsalarmen kan stakkes i et LIFO lager og genkaldes ved hjælp af en genkaldsordre, således at flere prioritets-alarmer kan forekomme samtidig, uden at data går tabt. Hvis basisenheden allerede befinder sig i prioritetstilstand, og et nyt prioritetskald modtages, vil den seneste prioritets-10 kode overtage displayet. Den tidligere prioritetskode kan senere genkaldes fra lageret. Selv om en prioritetsalarm udelukker yderligere data fra displayet, kan datapakker stadig modtages og anerkendes. Alle data vil også fortsat blive sendt til journaliseringssystemet.

15 · Basisenheden kan også have en ved hjælp af kodestikket valgbar nødovervågningsfunktion. Når en prioritetsalarmpakke, er modtaget, vil-basisenheden øjeblikkelig overgå til •prioritetsdrift og anerkende · over for den mobile enhed bg : bringe enhver retransmission til ophør. Basisoperatøren kan 20 da aktivere en nødovervågning, hvorved der til den mobile enhed sendes en datapakke, som vil aktivere radiosenderen i 10 sekunder. Efter disse 10 sekunder vil den mobile enhed udsende en anden prioritetsalarmpakke. Basisenheden vil fortsætte med at sende en anerkendelsespakke, som vil akti-25 vere senderen. Dette vil fortsætte, indtil basisoperatøren sletter nødovervågningen ved hjælp af slettetasten. Basisoperatøren kan således lytteovervåge aktiviteten på den mobile enhed under prioritetsdrift.

Basisenheden er i stand til at lagre op til 64 af mo-30 bile enheder initierede, indgående datapakker. Hver gang indgående datapakker er modtaget og korrekt afkodet, placeres enhedskode og statusinformation i lageret. Lagringen sker i overensstemmelse med princippet sidst ind, først ud (LIFO), som i realiteten er en stakkeoperation. Når en 35 ny identifikationskode modtages, placeres den øverst i stakken, og de allerede i stakken værende koder flyttes længere ned i stakken. Operatøren kan anvende en genkaldstast til - 16 - DK 175019 B1 at flytte stakcursoren og udlæse en anden kode. En rensetast anvendes til at placere cursoren ved stakkens top for at fremvise den seneste identifikationskode og status.

Dette anvendes som en genfindingsmekanisme i situationer, 5 hvor adskillige datapakker er modtaget hurtigt efter hinanden, for at operatøren kan være i stand til at holde styr på alle enhedsnumre.

Basisenheden har også lagermulighed til at køordne operatørstatuspakker, efterhånden som de ankommer. Lagrin-10 gen sker i overensstemmelse med princippet først ind, først ud (FIFO). Hvis der findes datapakker i kø, kan operatøren fremvise den næste identifikationskode og status og slette det tidligere fremviste. En af otte statusindikatorer anvendes til at vise en aktiv eller inaktiv kø. Hvis køen er aktiv, kan operatøren også, ved at påvirke en rensetast, fremvise den første pakke i køen. En statuskøkontrol til-.lader endvidere operatøren at åbne og lukke adgangen til køen. Alene operatørstatuspakker køordnes. PTT'identifikationstransmissioner og prioritetsalarmer vil blive fremvist, 20 når de forekommer, men vil ikke påvirke køoperationen.

Hvis køen lukkes, vil enhver modtaget operatørstatuspakke øjeblikkelig blive fremvist eller, hvis stationen indeholder en LIFO stak, blive anbragt i stakken. Hvis køen er åben, vil en operatørstatuspakke blive placeret i køen uden 25 at påvirke terminaldriften, herunder displayet. Et kortvarigt lydsignal vil imidlertid blive frembragt for at informere operatøren om en ankommende status.

Basisenheden kan udvælge et afgrænset antal mobile enheder for operatørstatus og skiftende status. Dette tilla-30 der operatøren at skandere systemet og frembringe en statusliste for en udvalgt gruppe af mobile enheder. Operatøren kan også vælge en særlig status ved at indtaste et begyndende enhedsnummer og derefter iværksætte udvælgelsen og indtaste en særlig status, hvor udvælgelsen skal stoppe.

35 Udvælgelsen vil starte ved det begyndende .nummer og sekventielt udspørge de mobile enheder om status. Hver gang en - 17 - DK 175019 B1 statuspakke modtages, vil enheden udføre en sammenlignende operation, og udvælgelsen vil stoppe, hvis der er overensstemmelse. Er der ikke overensstemmelse, vil udvælgelsen fortsætte, indtil den øvre grænse for identifikationskoder 5 er nået, eller til en tæller har nået en forudbestemt værdi, eksempelvis 10.

Alle basisstationer er udstyret med kontrollogik for at hindre samtidig adgang til samme kanal. Den samme logik benyttes til at hindre indgående transmissioner, når kana-10 len er optaget. Hver enhed har en optagetudgang og en spærreindgang, som normalt er indbyrdes forbundne og tilsluttet det eksterne interface 130, som udgør såvel en føle-som en styreledning. Før enhver ordre udføres af enheden, undersøges spærreledningen for aktivitet. Hvis ledningen 15 er klar, transmitteres- ordren, og enheden fremviser højt niveau på optaget-ledningen som angivelse af, at kanalen er i.brug; Ledningen vil forblive optaget, indtil anerkendelse er modtaget eller*retransmission fuldendt: Hvis ledningen er optaget på ordretidspunktet, vil enheden vente, til en 20 ledning bliver klar, og for operatøren fremvise, at ledningen er optaget. Når spærreledningen bliver klar, vil enheden ikke transmittere umiddelbart. Hver terminal i et system med flere terminaler indeholder et prioritetsnummer fra 0 til 254 i sit kodestik. Dette nummer benyttes til at ge-25 nerere en forsinkelsesperiode, hvis længde er proportional med nummerets talværdi. Terminalen vil vente i denne forsinkelsesperiode og derefter genundersøge spærreledningen.

Hvis denne stadig er optaget, vil venteprocessen fortsætte, indtil adgang kan opnås. En tilfældig pakkeforsinkelses-30 cykel anvendes også i forsinkelsesprocessen, hvis en simpel dataordre er under udførelse. Hvis ledningen er klar, transmitterer enheden som tidligere omtalt. Spærreindgangsledningen kan være forbundet til optaget-udgangsledningen, fordi hver enhed selv ved, om den er optaget. Et simpel snoet par 35 er således alt, hvad der er nødvendigt for at forbinde multiple terminaler. En anden foranstaltning, som involverer multiple terminaler på samme kanal, angår ordreoverlapning.

- 18 - DK 175019 B1

Hver ordre, som udføres af en vis enhed, påvirker alene denne enhed. Hvis eksempelvis en enhed udspørger en vis mobil enhed for status, vil den statuspakke, som den pågældende mobile enhed returnerer, alene blive fremvist på 5 denne enhed og vil ikke påvirke andre enheder på kanalen.

Denne foranstaltning tillader uafhængig styring for flere operatører, men angår kun udgående ordrer. Alle indgående data, såsom operatørstatus og prioritetsalarm, vil blive fremvist på alle terminaler i kanalen. Dette kan tilside-10 sættes ved brug af den statustilpasningsteknik eller det områdetilvalg, som tidligere er omtalt, eller ved simpelthen at udelukke denne bestemte modtagerfunktion ved hjælp af kodestikket.

Selektivt talekald (AUTO SEL CALL) kan ved hjælp af 15 kodestikket muliggøres for alle basisenheder. Denne foranstaltning tillader simpel ekspedition på selektiv måde. Operatøren indtaster den· ønskede identifikationskode, og systemet·afventer·, at mikrofongaffelkontakten PTT nedtryk-' kes. Når dette sker, vil en aktiveringsdatapakke’blive ud-20 sendt og meddele den valgte mobile enhed, at dens modt'ager-audio skal aktiveres. Når gaffelkontakten PTT frigives, sendes en dæmpedatapakke. Under denne del af et æLektivt talekald vil basisenhedens display vise "CALL", som for operatøren viser, at et selektivt kald finder sted. Ved 25 hjælp af tastaturet kan AUTO SEL CALL-foranstaltningen tilog frakobles. Hvis den er frakoblet, vil selektive kald ikke finde sted, når gaffelkontakten nedtrykkes. Journaliseringssystemet kan registrere såvel selektive kald som normale taletransmissioner. Hvis en mobil enhed foretager en 30 taletransmission til basisenheden, vil enhedens identifikationskode blive fremvist på basisenheden. Basisoperatøren kan simpelthen påvirke gaffelkontakten og tale. Ingen anden indtastning er nødvendig, og den mobile enhed vil blive selektivt kaldt.

35 Hver gang en ordretransmission foretages af basisope ratøren, vil den modtagende mobile enhed sende en anerkendelsespakke. Hvis den afkodede datapakke er korrekt som angivelse af, at anerkendelsen er tilfredsstillende, vil - 19· - DK 175019 B1 basisenheden fremvise en anerkendelsesindikation om, at den mobile enhed har modtaget ordren. Hvis ordren er en forespørgsel om data, såsom operatørstatus, og udvekslingen af anerkendelse er tilfredsstillende, vil displayet fremvise 5 de modtagne data, og ingen anerkendelse vil blive fremvist.

Hvis anerkendelsen ikke afsluttes ved den første transmission, vil enheden automatisk retransmittere ordren på tilfældig måde et antal gange, der bestemmes af kodestikket, medmindre en anerkendelsespakke modtages inden for dette lo interval. En anerkendelse vil bringe denne sekvens til ophør. Hvis ingen anerkendelse er modtaget, efter at det samlede forudbestemte antal af transmissioner har fundet sted, vil displayet vise en fejl, og operatøren kan genstarte ordren. Basisenhedens kodestik kan programmeres 15 således, at kanalen automatisk overvåges inden transmissioner og retransmissioner. Samme spærreledning anvendes i dette tilfælde. Hvis kanalen er optaget, afvises dataene. Når kanalen imidlertid-'bliver klar, vil en tilfældig klokke begynde at aftaste kanalen, når en bestemt periode 2o udløber·. Hvis'kanalen stadig er Optaget, vil den tilfældige aftastningsprocedure fortsætte. Er kanalen imidlertid klar, vil ordredatapakken blive sendt til den mobile enhed, og en anerkendelse vil blive modtaget.

En lukket sløjfe signaleringssystemtest kan foretages 25 på udvalgte mobilenheder af alle basisenheder. Denne test udfører en serie radiotestordrer,som omfatter mobil anerkendelse. Proceduren anvendes normalt ved systemstart, men kan også anvendes senere. Når operatøren iværksætter denne test, vil terminalen spørge operatøren om identifika-30 tionskoden for den mobile enhed, der skal undersøges, og om antallet af individuelle undersøgelser (maksimalt 9999), der skal udføres. Når undersøgelsen er afsluttet, vil displayet fremvise antallet af succesfulde lukket-sløjfetaste. Journaliseringssystemet anvendes også til at vise alle data 35 i forbindelse med hver individuel serie af undersøgelser. Resultatet af undersøgelsen vil kunne anvendes til at korrigere systemfejl.

- 20 - DK 175019 B1

Et yderligere kodestik kan tildeles basisenheden for at muliggøre programmering af mobile enheders, gruppers og flåders identifikationskoder, selektive kaldprocedurer og systemforsinkelser. Systemforsinkelsen, der er indeholdt i 5 basisenhedens kodestik, indsættes også automatisk for alle mobile enheder, uanset om der er tale om dette eller forudbestemte konfigurationer. Når modulet forbindes til basisenheden, bringes enheden automatisk i programtilstand. Der er mulighed for såvel læse- som programordrer. Hvis læse-10 ordren udføres, vil terminalen fremvise alle relevante data for operatøren. Der er fejlkontrol til undersøgelse af identifikationskoderne for korrekte værdier, og operatøren informeres om et ukorrekt kodestik. Hvis programordren udføres, vil terminalen udspørge operatøren om de nødvendige 15 data, søge at programmere kodestikket og derefter fremvise indholdet. Fejlkontrol forekommer også i programtilstanden for at hindre, programmering af ugyldige koder.· : Basisenheden udfører en begrænset diagnosticeringstest af maskinel og programmel. Sandtids-klokken, ROM-lageret, 20 kodestikket, styreporte og forskellige andre kredsløb undersøges, og fejl rapporteres via displaysystemet og audioalar-men. Der findes også en styretast til undersøgelse af 4-digit displayet og de otte statusindikatorer.

Fig. 5 viser et blokdiagram for et styrekredsløb til 25 brug i forbindelse med en mobil sender. Den i fig. 5 viste mobile enhed består primært af en mikroprocessor 150 (eksempelvis Motorola MC3870) og tilhørende perifere kredsløb. Processoren udfører alle PSK modulationer, demodulationer, kodninger og afkodninger i signaleringssystemet. Proces-30 soren udfører også al styrelogik og ledelsesfunktioner for det mobile system.

Indgående data påtrykkes fra en modtagerdetektor en diskriminatorindgang 186 i analog form. Herefter sker der en båndpasfiltrering i et filter 190 for at fjerne uønskede 35 signaler og modtagerstøj. Signalet begrænses derefter i et kredsløb 192 og behandles derefter af mikroprocessoren MPU 150. Denne processor udfører koherent detektering af signalet, som resulterer i forskellige datapakker, som frembringer enhedens ordre- og styreinformation.

- 21 - DK 175019 B1

Data, som skal sendes, samles i datapakker i MFU 150 og præsenteres som PSK modulerede pakker på udgangen 178. Datapakkerne filtreres derefter af det allerede nævnte båndpasfilter 190 for at fjerne uønskede lavfrekvenssig-5 naler. Derefter ledes signalet til radiosenderens mikrofonudgang 188. Mikrofonen er dæmpet under datatransmission for at undgå taleforstyrrelser. Al transmissionskontrol, audiodæmpning, tonefrembringelse og kanalaftastning udføres af MPU 150. Til processoren MPU 150 er forbundet et kodestik 152, som indeholder alle systeminformationer og enhedens forudvalgte driftsmuligheder. Kodestikkets data læses af mikroprocessoren 150 og anvendes derefter til styring af enhedens drift. Et overvågende klokkreds-løb 156 er forbundet i MPU 150 for at overvåge et kendt 15 signal ud fra processoren og tilbagestiller apparaturet ved en processorfejl eller en overgangstilstand. En nødkontakt 158 er forbundet direkte til processoren 150. Også otte · · statusomskiftere'162 er forbundet til processorerli Et antal indgangs- og udgangsomskiftere og indikatorer, i form 20 af eksempelvis lydsignalgivere og lamper, er forbundet til mikroprocessoren 150 via et interfacekredsløb 164 og en ledning 172. Der findes også en datacyklusudgang 16Ο, en dæmpeindgang samt to toneudgange. Den mobile enhed strøm-forsynes ved hjælp af en 5V og en 9,6V spændingskilde 170 25 henholdsvis 168.

Enheds-, gruppe- og flådeidentifikationskode for hver enhed er lagret i kodestikket sammen med individuelle systemfunktioner såsom identifikation, status, prioritetsalarm og selektivt kald.

30 En entydig enhedsidentifikationskode sendes med hver taletransmission og aktiveres af mikrofongaffelkontakten PTT, der er tilsluttet mikroprocessorens 150 indgang 180, Systemet kan programmeres således, at identifikationskoden sendes ved afløftning og/eller pålægning af mikrofonen, 35 eller identifikationen kan være meddelelsesorienteret, hvor kun en enkelt transmission finder sted efter, eksempelvis, at mikrofoner er fjernet fra gaffelkontakten. Transmis - 22 - DK 175019 B1 sionstiden for en datapakke fra en mobil enhed er omkring 325 ms inklusive radiosenderens indkoblingsforsinkelse.

For at tage højde for de variable systemforsinkelser genererer den mobile enhed imidlertid også, på basis af kode-5 stikdata, transmissionsforsinkelsen for systemet. PTT identifikationstransmissionen kan også programmeres via kodestikket til eventuel begyndelses-/afslutningsstatus med taletransmissioner, således at basisenheden vil give automatisk taleaktivering og -dæmpningskontrol, indika-10 tion af en aktiv transmission og journalisering af transmissionens varighed.

En meget fleksibel statusmulighed kan programmeres i systemet via kodestikket og gøre det muligt at anvende forskellige arrangementer af status og meddelelser i systemet.

15 To statusniveauer er tilgængelige, nemlig operatørstatus og skiftende status. Den skiftende status kræver et yderligere eksternt’interfacekort .154 (fig. 5), som er tilkoblet kodestikket 152 via en ekstern bus.

I den mobile enhed er tre separate typer af operatør-20 status til rådighed, nemlig ny operatør-status, løbende operatørstatus og meddelelser. Ny operatørstatus kræver en aktiv handling fra den mobile operatør. Dette kan være en ændring i status, i hvilket tilfælde operatøren fysisk vil ændre et sæt omskifterstillinger og afsende den ny status 25 til basisstationen. Den mobile enhed kan have op til 9 omskiftere. Løbende operatørstatus vil altid svare til den seneste indstilling af statusomskifterne og kræver ingen handling af den mobile operatør. Basisenheden er i stand til at indhente løbende operatørstatus fra enhver mobil en-30 hed uden denne enheds operatørs indgriben. Endvidere kan løbende status også overføres automatisk til basisstationen ved enhver PTT ID transmission. Meddelelser er status af overgangsnatur. For at sende en meddelelse skal den mobile operatør aktivere en kontakt, og basisenheden vil automa-35 tisk fremvise meddelelsen, hver gang den er sendt. Basisenheden er imidlertid ikke i stand til at indhente meddelelser fra en mobil enhed, og ingen meddelelse vil blive sendt - 23 - DK 175019 B1 med taletransmissioner. Ny operatørstatus, meddelelsestransmissioner kan sendes manuelt, idet operatøren overvåger den modtagende kanal inden transmissionen, eller sendes automatisk, idet kanalen aftastes for trafik inden transmissio-5 nen.

Manuel statustransmission involverer en følge af simple * operationer. Denne type af status anvendes i systemer, hvor kanalaftastninger er upraktiske eller umulige, såsom i radiosystemer hvor intet radiosignal er til rådighed for 10 aftastning af kanalaktivitet. Når den mobile operatør beslutter at afsende status til basisenheden, indstiller han de korrekte statusomskiftere, og radioen bringes automatisk i overvågende tilstand. Operatøren afventer, hvis kanalen er optaget, at kanalen bliver klar, og nedtrykker - 15 derefter en sendeomskifter, hvorved en datapakke indehol dende statusinformationen vil blive transmitteret umiddelbart, og· basisenheden vil afgive anerkendelse. Udelukkelse ·forekommer således, at multipelsekvenser ikke vi'l· forekomme, hvis sendetasten ikke er frigivet.

20 Ved automatisk status er kanalovervågning af operatø ren ikke nødvendig, da kanalen undersøges for enhver forekommende trafik, såvel data som tale. Hvis kanalen er optaget, hindres datatransmissionen, indtil kanalen er klar, når en tilfældig klokke vil begynde at tælle, og kanalen 25 vil blive aftastet for aktivitet, når klokken løber ud.

Hvis kanalen stadig er optaget, vil den tilfældige klokke starte forfra. Hvis kanalen er klar, vil datapakken indeholdende status blive transmitteret til basisenheden, og en anerkendelse vil blive sendt tilbage til den mobile en-50 hed. Dette forhindrer overlapning af flere enheders igangværende transmission. Den automatiske overvågning kan benyttes i enhver statuskonfiguration. Meddelelser sendes på samme måde som operatørstatus bortset fra, at trykomskiftere anvendes.

35 I den mobile enhed er tre kodestiksbestemte status/ meddelelsestransmissionsformer til rådighed, nemlig enkel uden anerkendelse, enkel med anerkendelse og multipel med anerkendelse. Transmissionsformen enkel uden anerkendelse er beregnet for envejssystemer uden modtagekapacitet. Hver - 24 - DK 175019 B1 gang en status- eller meddelelsestransmission indledes af den mobile operatør, transmitteres datapakken en gang, og der er ingen anerkendelsestransmission fra basisenheden.

Dette er en universal metode, som kan benyttes med alle 5 valgmuligheder i den mobile enhed. Hvis ingen anerkendelse således er udvalgt ved statustransmission, vil der ikke ske anerkendelse for nogen datapakke. Da der ikke udsendes anerkendelse for datatransaktioner, kan der ikke være operatørsvar på successive transmissioner.

10 Formen enkel med anerkendelse tillader, at status- og meddelelsestransmissioner anerkendes. Sker dette, vil den mobile enhed frembringe en kortvarig hørbar tone som angivelse af, at status eller meddelelse er modtaget af basisenheden. Er anerkendelsen ufuldstændig, vil en indikator 15 herom blinke på den mobile enhed, således at operatøren kan genstarte en ny sekvens. Den mobile operatør får altså i alle tilfælde besked.

• Formen multipel med anerkendelse adskiller sig frå en-· hed med anerkendelse alene derved, at retransmissioner sker 20 automatisk, hvis den oprindelige transmission ikke er succesfuld. Modtages anerkendelse fra basisstationen således ikke inden for en tilfældig tidsperiode, vil den mobile enhed automatisk føle dette og retransmittere statusdatapakken. Denne proces vil fortsætte, indtil enten anerkendelse 25 modtages, eller retransmission er forsøgt et forudbestemt antal gange. Som ved formen enkel med anerkendelse hører den mobile operatør en kortvarig tone, når meddelelsen anerkendes .

For en mobil enhed findes otte mulige statusomskifter-30 indgange. En fælles konfiguration kunne være en syv trykknapper omfattende central, hvor alle syv knapper er mekanisk sammenkoblede. Hver gang en statusændring ønskes, trykker operatøren på den tilsvarende trykknap, som udløser den tidligere indstilling og fastlåses. Denne nye sta-35 tus kan transmitteres automatisk, eller den kan initieres ved hjælp af endnu en ikke låsende trykknap. For at sende status skal operatøren anvende denne knap, uanset om der er tale om automatisk eller manuel transmission. Mange andre - 25 - DK 175019 B1 konfigurationer er mulige, herunder forskellige selektivt-kaldomskiftere i kombination med status. Statussystemet er også i stand til at anvende momentane meddelelsesomskiftere sammen med sammenlåste statusomskiftere. En momentan 5 meddelelsesomskifter vil transmittere en ændringsmeddelelse.

Hvis der er behov for et system med mere end en meddelelsesomskifter, kan den mobile enhed have op til otte separate meddelelser. Meddelelsesomskifterne er alle momentane, og sendeknappen er derfor overflødig. En værdifuld 10 egenskab ved det mobile statussystem er, at statuspositionerne er indbyrdes uafhængige.

En anden vigtig egenskab ved statussystemet for den i fig. 5 viste mobile enhed er muligheden for, at basisoperatøren kan informere den mobile operatør om at opdatere sin 15 operatørstatus. Dette sker ved hjælp af en ordre i båsis'enheden, som vil medføre, at den mobile enheds indikator for manglende anerkendelse aktiveres som tegn·til den mobile Operatør om, at han skal opdatere sine operatørståtus-omskiftere.

20 Skiftende status er en statusfunktion, der fremtræder som et alternativ eller en udvidelse af operatørstatus. Virkemåden adskiller sig fra operatørstatus ved, at den mobile operatør ikke kan indlede en skiftende statustransmis-sion i det grundlæggende system. I et system med mulighed 25 for prioritetsalarm vil prioritetsalarmdatatransmissioner også sende den løbende skiftende status. Statusinformationen kan derfor anvendes for positionsinformation, forøget prioritetsniveau, køretøjskontakter og andet. I disse situationer kan skiftende status initieres af den mobile enhed.

30 Skiftende status-muligheder forudsætter anvendelse af det yderligere interface 154 i fig. 5. Den mobile enheds kodestik udtages fra sin plads og anbringes på det yderligere interface 154. En kabelforbindelse etableres mellem kode-stiksoklen på den mobile enhed og en tilsvarende sokkel på 35 interfacekortet. Kodestikkets data- og adressebus bliver så multiplekset med skiftende status. Syv parallelle indgange og syv uafhængige parallelle udgange opnås med den skiftende status.

- 26 - DK 175019 B1

Basisenheden kan udspørge enhver mobil enhed om skiftende status. Basisenheden er også i stand til at indstille enhver kombination af mobile skiftende status-udgange. De syv statusindgange kan forbindes til omskif-5 tere, som ved operatørstatus, og således give udvidet statuskapacitet. I en konfiguration med syv statusomskiftere og syv meddelelsesomskiftere er meddelelsesomskifterne momentane trykknapper eller sammenlåste. Når en meddelelse transmitteres, sendes status ikke med. I stedet vil basis-10 operatøren manuelt udspørge den mobile enhed, eller basisenheden kan være programmeret til automatisk at indhente den skiftende status, når en meddelelse er modtaget. Hvis de skiftende statusudgange anvendes som indikatorer i det samme system, kan indikatorerne anvendes som basisstatus.

15 Hvis skiftende status benyttes til at repræsentere køretøjsstatus, kan de syv indgange forbindes til følere i køretøjet; eksempelvis følere for olietryk, brændstofbeholdning, temperatur osv.

Muligheden for· prioritetsalarm er uafhængig af de øv-20 rige valgmuligheder og kan aktiveres i enhver mobil systemkonfiguration. Prioritetsalarm skal normalt aktiveres ved hjælp af en ekstern kontakt såsom en alarmkontakt 158 i fig. 5· Ved aktivering vil denne normalt sluttede kontakt trigge en sekvens af særlige datapakketransmissioner, der 25 har absolut fortrinsret over enhver anden mobil enheds funktion. Den initierede prioritetsdatapakke transmitteres øjeblikkelig uanset enhver kanalaftastende logik. Hvis anerkendelse ikke modtages inden for et tilfældigt valgt tidsinterval, vil den mobile enhed automatisk retransmittere 30 prioritetsdatapakken. Uden anerkendelse vil den mobile enhed retransmittere op til eksempelvis 20 gange. Derefter skal den mobile operatør iværksætte en ny transmissionssekvens. Transmission vil blive bragt til ophør ved modtagelse af en anerkendelse fra basisstationen. Af sikker-35 hedshensyn informeres den mobile operatør ikke om positiv eller negativ anerkendelse. Aktivering af prioritetsalarmen vil udelukke alle andre datafunktioner, indtil en aner- - 27 - DK 175019 B1 kendelse er modtaget eller sekvensen afsluttet. Når prioritetsalarm modtages af basisenheden, vil displayet blinke med angivelse af den mobile enheds nummer, og en alarm vil lyde. Basisenheden vil sende en af to forskellige aner-5 kendelsespakker bestemt af programmeringen af kodestikket.

I det ene tilfælde er der tale om normal anerkendelse, som bringer prioritetssekvensen i den mobile enhed til ophør.

I det andet tilfælde er der tale om en nødovervågningspakke, som vil bringe prioritetssekvensen i den mobile en-10 hed til ophør og derefter åbne dennes radiosender i en forudbestemt periode (i den foretrukne udførelsesform 10 sekunder) . Ved udløbet af denne periode vil den mobile enhed sende en anden prioritetsdatapakke til basisenheden og derefter skifte til modtagning. Basisenheden vil fortsætte 15 med at sende nødovervågningsdatapakker på denne cykliske måde, indtil basisoperatøren foretager en sletteoperation. Basisoperatøren er-altså i stand til at lytte sig.til aktiviteterne på en'.mobilenh'ed ved priorxtetsal'arm. Den nævnte nødovervågningsdatapakke, der åbner senderen på den 20 pågældende mobile enhed, vil også spærre alle andre mobile enheders sender. Herved skaffes en åben kanal alene til den alarmerende mobile enhed. Har den mobile enhed operatørstatus, vil denne endvidere blive sendt til basisenheden sammen med prioritetstilstanden. Har den mobile enhed 25 skiftende status, vil også dette blive meddelt basisstationen. Det er herved muligt at etablere forskellige prioritetsniveauer i systemet. Ydermere vil den mobile enhed reagere på en særegen ordre om at indlede en prioritetsalarmsekvens. Denne ordre kan udstedes af basisenheden 30 eller af en bærbar sender og tillader således fjerabetJente nødsystemer, hvor den mobile enhed anvendes som transponder.

En mulighed for selektivt kald er til rådighed for den mobile enhed og er fuldstændig uafhængig i drift og valg af andre valgmuligheder. Formålet med selektivt kald er at *5 muliggøre private og/eller sikre teleforbindelser samt personsøgning. Selektive talekald foretages i den mobile enhed ved dempning og aktivering af den mobile enheds radio- - 28 - DK 175019 B1 audio. Disse operationer styres af forskellige datapakker, som hidrører fra de mobile enheder og basisenheder. Basisenheden er i stand til at udføre flere samtidige former for talekald.

5 En automatisk selektiv kaldemetode er til rådighed, hvor basisoperatøren ganske enkelt indtaster identifikationskoden for en enhed, gruppe eller flåde og benytter mikrofonen normalt. Den valgte enhed, gruppe eller flåde vil automatisk aktivere sin audio for en periode svarende til tale-10 transmissionen og derefter atter dæmpe. Den automatiske selektive kaldemetode giver ingen anerkendelse, fordi talen følger den aktiverende datapakke, medens sendetasten holdes. Systemet er automatiseret derved, at basisoperatøren ikke skal trykke på en kaldetast for hver transmission.

15 En basisomskifterkonfiguration for et selektivt kald vil for en mobil enhed omfatte en kaldelampe, som véd talekald og søgning benyttes, til,· at basisenheden har kaldt den pågældende mobile, enhed bortset · fra at kaldelampen· ikke·* · berøres, når der er tale om AUTO SEL CALL. 'En tilbagestil-20 lingskontakt, der er en momentanknap, kan benyttes til at slukke kaldelampen og dæmpe audiodelen, hvis den automatiske dæmpning udebliver. En horn- og lampeomskifter - af dobbelttryktype - benyttes til at indkoble et horn og en lampe for ekstern alarm. En basisgruppe - eller flådeom-25 skifter kan benyttes til at give den mobile enhed kodningsevne og indgår i AUTO SEL CALL. Omskifterne er foretrukket mekanisk sammenlåste. Med disse tre omskiftere kan den mobile operatør selektivt talekalde basisenheden, andre medlemmer af den pågældende gruppe eller af den pågældende 30 flåde. Hvis basisomskifteren vælges, vil alle taletrans-missioner fra den pågældende enhed gå til basisenheden. Basisenheden vil fremvise enhedsidentifikationskoden som ved ΡΓΤ ID valgmuligheden, og ingen anden mobil enhed i systemet vil høre transmissionen. Hvis gruppeomskifteren væl-35 ges, vil alle taletransmissioner fra den pågældende enhed kun blive hørt af medlemmer af samme gruppe. Basisenheden vil fremvise gruppeidentifikationskoden, og andre enheder - 29 - DK 175019 B1 i systemet vil ikke høre transmissionen. Hvis flådeomskifteren vælges, vil alle taletransmissioner fra den pågældende enhed kunne høres af medlemmer af samme flåde, men ikke af andre, og basisenheden vil fremvise flådeidentifikationsko-5 den. Når gruppe- eller flådeomskifteren er valgt, vil en taletransmission fra den mobile operatør fremvise gruppe-eller flådeidentifikationskoden på basisenheden. Den mobile enheds kodestik kan imidlertid programmeres således, at sammenkædede datapakker sendes ved enden af enhver 10 gruppe- eller flådetaletransnission for at tillade basisenheden at fremvise enhedskoden for den sendende mobile enhed. Med denne foranstaltning programmeret i kodestikket vil basisenheden sekventielt fremvise gruppe- eller flådekoden efterfulgt af enhedskoden. Der er mulighed for kald 15 med anerkendelse af talekald, hvor basisoperatøren indtaster enheds-, gruppe- eller flådeidentifikationskode for de enheder, som skal-kaldes. Operatøren vil derefter nedtrykke · en‘ kaldeomskifter·, ‘ og en svarende mobil enhed' vil aktivere audioen, tænde en kaldelampe og aktivere enhver 20 forekommende ydre alarm, alarmere den mobile operatør med en kortvarig tone og sende en anerkendelsespakke til basisenheden. Ingen anerkendelsespakke vil blive beordret ved gruppe- eller flådekald. Denne metode giver ikke automatisk gendæmpning af audioen. Den mobile operatør skal 25 manuelt tilbagestille dæmpningen ved at trykke på en tilbagestillingsomskifter ved at afløfte mikrofonen eller ved at indlede en taletransmission.

Når muligheden for æLektive kald af mobile enheder benyttes i et lukket system, er der tre hovedtyper for dæmp-30 ning til rådighed: AND, OR og ingen. Med DPL eller PL

dæmpning anvendt i systemet og den mobile enhed indstillet til AND dæmpning skal både den korrekte PC eller DPL kode og den korrekte identifikationskode være til stede for at aktivere modtagerens audio. Når mikrofonen fjernes fra 35 gaffelkontakten, eller overvågningsomskifteren stilles i overvågningsposition, vil al dæmpning blive gjort uvirksom.

Hvis imidlertid et individuelt kald eller gruppekald er ønsket fra basisenheden til mobile enheden uden forstyrrelse af andre mobile enheder i systemet, medens en PL operation - 30 - DK 175019 B1 opretholdes for generel mobil til mobil og mobil til basiskommunikation, kan dæmpning vælges som en OR driftsform.

Ved denne vil audioen reagere for enten et selektivt kald eller en korrekt PL eller DPL kode. Hvis systemet anven-5 des for eksterne alarmer og kaldelampedrift, og alle enheder skal kunne høre alle transmissioner med den korrekte PL eller DPL kode, vælges driftsformen uden dæmpning.

Der står to muligheder for personsøgning til rådighed for basisoperatøren, ved hvilke den mobile enhed kan rea-10 gere. Den første form alarmerer simpelthen den mobile operatør med en serie audiotoner, aktivering af enhver ekstern alarm eller tænding af en kaldelampe. Der foretages ingen audioindgriben. Basisoperatøren indtaster enheds-, gruppeeller flådeidentifikationskode for de enheder, der kaldes.

15 Basisoperatøren trykker derefter en søgeomskifter, og den adresserede mobile enhed vil udføre ovennævnte handlinger .og sende en anerkendelse tilbage til basisenheden. . Gruppe-og·flådesøgninger vil ikke· blive anerkendt. Den anden‘form for søgning svarer til· det netop nævnte bortset fra, at in-20 gen audiotoner vil blive fremkaldt.

Alle mobile enheder kan af basisoperatøren flyttes fra en gruppe til en anden. Basisoperatøren kan udspørge enhver enhed om dens øjeblikkelige gruppeidentifikationskode og kan også dynamisk ændre den pågældende kode. Da gruppe-25 koden kan ændres dynamisk, kan gruppekoden i visse systemer anvendes som en variabel identifikationskode. Når en mobil enheds gruppeidentifikationskode først er ændret, skal enhver gruppeadressering af den pågældende enhed ske under anvendelse af den nye kode. Når en mobil enhed startes, 30 placeres den gruppeidentifikationskode, som er indeholdt i enhedens kodestik, i et RAM-lager. Basisenheden kan ændre den i RAM-lageret indeholdte kode ved hjælp af en omgrupperingsordre. Den mobile enhed vil altid anvende den øjeblikkelige gruppekode i RAM-lageret til gruppeoperationer.

35 Alle mobile enheder er udrustet med en "radio check" funktion. Denne aktiveres af basisoperatøren ved indtastning af enhedsidentifikationskoden for den mobile enhed, der skal undersøges, efterfulgt af en "radio check" ordre.

- 3i ' DK 175019 B1

Den mobile enhed vil da svare med en normal anerkendelse.

Denne foranstaltning kan anvendes ved systemdiagnose eller til at undersøge den mobile operatørs tilstedeværelse.

En del af den selektive kaldemulighed tillader basis-5 enheden selektivt at aktivere eller desaktivere taletrans-missionsstyring i mobile enheder. Basisoperatøren kan indtaste enheds-, gruppe- eller flådeidentifikationskode for den enhed, som skal aktiveres eller desaktiveres. Basis-operatøren udfører derefter desaktiveringsordren, og den 10 eller de valgte enheder vil da blive hindret i yderligere taletransmissioner. Ordren har ingen indvirkning på datatransmissioner .

Det ekstra, eksterne interface 154 indeholder al den logik og interfacing, som iværksætter den skiftende status 15 og datakanal valglogik. Datakanalvalglogikken vil sætte en mobil enhed i stand til at transmittere data på særligt tildelte kanaler. Dette sker ved betjening af en·frekvensvæl- ·· geromskifter på denr mobile1 enhed. · En audioalarm vil meddele operatøren, om han vælger en .ugyldig kanal. "Logikken 20 kan være i stand til automatisk at vende tilbage til en udvalgt datakanal.

Fig. 6 viser et rutediagram for en RESTART rutine i programmet for mikrocomputeren 100 i fig. 4. Programmet startes i en blok 200, når basisenheden startes og iværk-25 sættes i en blok 202. I blokken 204 undersøges RAM, klok-kredsløb, porte og kodestik, og hvis en fejl påvises, fremvises en fejlkode, som vist ved blokken 206, hvorefter systemet afventer, at operatøren skal genstarte blokken 208. Hvis ingen fejl påvirkes, fortsætter rutinen i stedet til 30 blokken 210, hvor en startmeddelelse fremvises på displayet 98, og til blokken 212, hvor forekomst af programmodul undersøges. Hvis dette eksisterer, fortsættes til blokken 214 og dernæst til en PROM PROGRAMMER HANDLER rutine.

Hvis ingen PROM mulighed forekommer, vil rutinen fortsætte 35 til blokkene 216 og 218 for at aktivere printeren til at udskrive en forudbestemt information. Rutinen overfører derefter styringen til en PSK RECEIVE rutine.

- 32 - DK 175019 B1

Et rutediagram for PSK RECEIVE rutinen er vist i fig.

7, hvor indgangen til rutinen er blokken 230. PSK demodulatoren nås omgående i blokken 232. PSK demodulatoren er en separat rutine til demodulation og detektering af det PSK 5 modulerede signal, som det er beskrevet i US patentskriit nr. 4,457,005(07 DEC 1981). Hvis en tastaturafbrydelse frembringes, vil programstrømmen som angivet ved blokken 234 gå til en KEYBOARD HANDLER rutine, vist ved blokken 236. Ellers vil rutinen fortsætte til blokken 238 for at undersøge forekomsten af PROM modulet, som, hvis det er til stede, vil lade programstrømmen gå til blokken 240, PROM PROGRAMMER. Hvis ikke, vil programmet fortsætte til blokken 242 for at undersøge PTT transmissionsomskifteren. Hvis denne er aktiveret, vil programmet gå til TRANSMIT HANDLER ruti-15 nen, blokken 244, og ellers til blokken 246 for at undersøge afstemt vectoring. Hvis resultatet af undersøgelsen i blokken 246 er positiv, går-programmet til blokken 248‘ for at få udgångsvectoren·og' derefter til blokken 250. * •Ellers vil programmet gå til blokken 252 for at afgøre,’ om 20 112 bit er detekteret som angivelse af en komplet datapakke.

Hvis der ikke er 112 bit, vil programmet, via blokken 254, vende tilbage til PSK RECEIVE i blokken 230. Hvis de 112 bit er detekteret, vil programmet gå til blokken 256 for afkodning af det 112 bit kodede signal og dernæst til

Λ C

blokken 256, hvor den cykliske redundanscheckkode beregnes, og til blokken 260, hvor den beregnede CRC sammenlignes med den detekterede CRC. Hvis resultatet af CRC undersøgelsen er negativt, vil programmet gå fra blokken 262 via blokken 264. til PSK RECEIVE rutinen i blokken 230. Hvis 30 undersøgelsesresultatet er positivt, vil programmet gå til rutinen PACKET PARSING, blokken 266.

PACKET PARSING rutinen begynder i blokken 270 i fig.

8A og går til blokken 272, hvor grænserne for identifikationskoder testes. Hvis adressen ligger uden for disse grænser, 35 vil programmet via blokken 274 gå tilbage til PSK RECEIVE rutinen. Ligger identifikationsadressen imidlertid inden for grænserne, som er lagret i lageret, vil programmet gå - 33 - DK 175019 B1 til blokken 276, hvor programmet vil teste for en gældende operationskode (OP kode). Er koden ikke gældende, vil programmet via blokken 278 gå tilbage til PSK RECEIVE rutinen.

Hvis OP koden er gyldig, vil programmet fortsætte til blok-5 ken 280, hvor det vil reagere på den af OP koden bestemte måde.

Hvis OP koden adresserer selektivt kald, vil programmet gå til blokken 282 og derefter, som angivet ved blokken 284, overføres til PSK RECEIVE rutinen. Hvis OP koden 10 adresserer prioritetsalarm, vil programmet gå til blokken 286, hvor prioritetsalarmfunktionen aktiveres, og, som angivet ved blokken 288, status undersøges. Ved uoverensstemmelse ved statustastundersøgelsen vil programmet via blokken 290 gå tilbage til PSK RECEIVE rutinen. Ved overensstem-15 melse vil prioritetsalarmfunktionen blive udført (blokken 292), og programmet går, via blokken 294, tilbage til PSK 'RECEIVE rutinen. En anerkendelses OP kode vil føre programmet til-blokken 296·for udførelse'af anerkendélsesfunktio-'" nen. Programmet vil gå til blokken 298, hvor programmet 20 vil undersøge, om det afventer en anerkendelse. Hvis dette ikke er tilfældet, vil det umiddelbart via blokken 300 gå tilbage til PSK RECEIVE rutinen. Afventes en anerkendelse, vil programmet imidlertid fra blokken 298 gå til blokken 302. Her udføres en anerkendelsesfunktion, og programmet 25 går via blokken 304 tilbage til PSK RECEIVE funktionen.

En gruppe OP kode vil føre programmet til blokken 306 og, som angivet ved blokken 308, testes igen af afventen. Hvis der ikke skal ventes, går programmet via blokken 310 direkte til PSK RECEIVE rutinen. Ellers vil programmet gå til blok-30 ken 312, som udfører gruppefunktionen, og derefter, via blokken 314, til PSK RECEIVE rutinen. PACKET PARSING rutinen fortsætter fra fig. 8A til fig. 8B via blokken 316. Fig. 8B viser ved blokken 318, at programmet, hvis OP koden adresserer en PTT ID funktion, vil gå til blokken 320 for at 35 stoppe eventuel igangværende indsamling og derefter til blokken 322 for at teste statustasten for en overensstemmelse. Hvis ingen overensstemmelse forekommer, går programmet øjeblikkelig til PSK RECEIVE rutinen via blokken 324.

Hvis overensstemmelse forekommer, går programmet til blokken - 34 - DK 175019 B1 326, hvor identifikationsfunktionerne udføres, og derefter via blokken 328 til PSK RECEIVE rutinen. Hvis en skiftende statusfunktinn er adresseret af operationskoden, vil programmet gå via blokken 330 til blokken 332 for at under-5 søge, om programmet er ventende. Hvis dette ikke er tilfældet, går programmet direkte til PSK RECEIVE rutinen via blokken 334 og ellers til blokken 336 for at undersøge, om en indsamling er under udførelse. Hvis dette er tilfældet, går programmet til POLL EXIT rutinen via blokken 338 og el-10 lers til blokken 340 for at udføre den skiftende statusfunktion. Derefter går programmet til PSK RECEIVE rutinen via blokken 342. Hvis operationskoden adresserer en løbende operatørstatusfunktion, vil programmet gå direkte til blokken 344 og derfra til blokken 346 for at afgøre, om 15 programmet er ventende. Hvis dette ikke er tilfældet, vil programmet gå til PSK RECEIVE rutinen via blokken 348 og ellers- til blokken 350 for at afgøre, om en indsamling er under udførelse. Hvis*dette er tilfældet, vil programmet gå til POLL EXIT rutinen via blokken 352 og ellers til 20 blokken 354 for at udføre den løbende operatørstatusfunk-tion, inden programmet via blokken 356 går til PSK RECEIVE funktionen. Hvis operationskoden adresserer en ny opera-tørstatusfunktion (eller meddelelse), vil programmet via blokken 358 gå til blokken 360, hvor eventuel igangværende 25 indsamling stoppes. Programmet går derefter til blokken 362, hvor statustasten undersøges for overensstemmelse.

Hvis der ikke er statusoverensstemmelse, går programmet til PSK RECEIVE funktionen via blokken 368. Hvis der er overensstemmelse, indføres den nye operatørstatusfunktion 30 i blokken 366, hvorefter programmet går til PSK RECEIVE rutinen via blokken 364.

KEYBOARD HANDLER rutinen er vist i fig. 9A, 9B og 9C og nås ved en tastaturafbrydelse, som angivet ved blokken 370. KEYBOARD HANDLER rutinen vil i blokken 372 omgående 35 finde den tast, som blev aktiveret (i blokken 374) og gå videre til blokken 376 for at taste for PROM programmet i blokken 376. Hvis ja, går programmet til blokken 382 for at returnere fra afbrydelsen. Hvis nej, går programmet til - 35 - DK 175019 B1 blokken 396 for at teste for klokinitiering, og hvis denne er positiv, går programmet til blokken 382 for at returnere fra afbrydelsen. Hvis resultatet af testen i blokken 378 er negativ, vil programmet gå til blokken 380, hvor sy-5 system-testfunktionen undersøges. Hvis resultatet er posi tivt, går programmet atter til blokken 382 og ellers til blokken 384 for at bestemme den aktiverede tast, som angivet i blokken 384. I blokken 386 undersøges rensetasten, og hvis undersøgelsen er positiv, slettes displayet i blok-10 ken 388, og programmet går til PSK RECEIVE rutinen via blokken 390. Ellers går programmet til blokken 392. Her udføres en displaytest, og programmet går, hvis testen er positiv, til PSK RECEIVE rutinen via blokken 394, og ellers til blokken 396 for at tindersøge, om en PTT ordre er under 15 udførelse. Hvis dette er tilfældet, går programmet via blokken 398 til PSK RECEIVE rutinen og ellers- til blokken 400 for at afgøre, om- en indsamling· er i gang. Hvis dette erftilfældet’, går programmet*, til· PSK RECEIVE rutinéh"via*'‘ blokken 402 og ellers via blokken 404 til blokken 406 i 20 fig. 9B. I blokken 406 tindersøger programmet, om"en systemtest er under udførelse. Hvis dette er tilfældet, går programmet til PSK RECEIVE rutinen via blokken 408 og ellers til blokken 410. I blokken 410 undersøger programmet, om en prioritetsalarm er under udførelse, og hvis dette er 25 tilfældet, går programmet til blokken 412 for at undersøge, om en funktionstast er blevet aktiveret. Hvis resultatet er negativt, går programmet til PSK RECEIVE rutinen via blokken 4l4. Er resultat negativt, går programmet til blokken 416 for at undersøge, om en nødovervågning foregår. Hvis 30 resultatet er negativt, går programmet til PSK RECEIVE rutinen via blokken 418 og ellers til blokken 420, hvor en test for den anden funktionstast udføres (to funktionstaster er nødvendige for at aktivere en nødovervågningsordre).

Hvis resultatet er negativt, går programmet til blokken 422, 35 hvor nødovervågningstællerens værdi forøges, og derefter via blokken 424 til PSK RECEIVE rutinen. Hvis resultatet af testen i blokken 420 er positivt,går programmet til blokken 426, hvor nødovervågningspakken transmitteres. Hvis, i - 36 - DK 175019 B1 blokken 410, prioritetstesten var negativ, går programmet direkte til blokken 428, hvor programmet undersøger, om terminalen afventer en anerkendelsespakke. Hvis terminalen er afventende, går programmet til PSK RECEIVE rutinen via 5 blokken 430 og ellers via blokken 432 til blokken 434 i fig.

9C. I blokken 434 undersøges, om en ordre er under udførelse. Hvis dette er tilfældet, går programmet til blokken 448, hvor testen for en funktionstast (som benyttes for ordreudførelse) udføres. Hvis resultatet er negativt, går program-met direkte til PSK RECEIVE rutinen via blokken 450 og ellers til blokken 452. I blokken 452 undersøges, om systemet afventer en indsamling. Hvis resultatet er positivt, går programmet til blokken 454 for at transmittere starten af en indsamlingssekvens og ellers til blokken 456 for at 15 undersøge, om en systemtest er tinder udførelse. Hvis en systemtestordre eksisterer, går programmet til blokken 458 for at fremkalde* en-systemtestiværksættelse. Hvis.en systemtestordre ikke'eksisterer,'·går programmet til blokken· 460 for en normal ordretransmission. Hvis, i blokken 434, 20 undersøgelsen for ordre under udførelse er negativ, går programmet til blokken 436 og undersøger løbende funktion.

Hvis resultatet er positivt, går programmet til blokken 438 for at teste for ordrevektoring. Hvis resultatet er positivt, henter programmet vektoren, som angivet med blok-25 ken 440, og går til vektoradressen, blokken 442. Ellers går programmet fra blokken 438 til blokken 444 for at oversætte den aktiverede tast til en ordrevektor og derefter til blokken 446. Hvis, i blokken 436, den løbende funktionstest er negativ, går programmet til blokken 462, hvor tasten under-30 søges for en funktionstast. Hvis testen er positiv, vil programmet sætte løbende funktionsflaget, som angivet i blokken 464. Funktionen vil blive fremvist i blokken 466, og programmet går derefter via blokken 468 til PSK RECEIVE funktionen. Hvis resultatet af testen i blokken 462 er ne-35 gativt, vil programmet gå til blokken 470, hvor displaybufferen nås (da i dette tilfælde tasten er en numerisk tast), og en ny tast vil blive drejet i bufferen som angivet med blokken 474. Programmet går til blokken 476 for at teste en 3-digit delesystemkonfiguration. Hvis 3-digit tilstan- - 37 DK 175019 B1 den forekommer, vil programmet gå til blokken 478 for at flytte koden til flådekodedisplaybufferen, til blokken 48 for at maskere den mest betydende digit fra displaybufferen og derefter til blokken 482 for at slette løbende flag.

5 Programmet går derefter til blokken 484, hvor displayet opdateres, og derfra til PSK RECEIVE rutinen via blokken 486.

Fig. 10A, 10B og 10C viser COMMAND rutinen for basisenhedens program og nås i blokken 492 via en ordrevektor i blokken 490. Fra indgangsblokken går programmet til en af 10 flere mulige ordreudførelser.

Hvis ordren er en gruppetypeordre, går programmet til gruppetypevælgeren i blokken 494 og opnår adgang til displaybufferen i blokken 496. Programmet går derefter til blokken 498, hvor displaybufferen undersøges for gældende 15 gruppe. Hvis resultatet er negativt, foretages en fejludgang via blokken 500. Ellers sættes gruppetypen i blokken 502, og programmet'går til PSK RECEIVE rutinen via blokken · 504. Hvis en** flådetype ordre forekommer, går programmet di·^ rekte via blokken 506 til blokken 508 for adgang til dis- · 20 playbufferen og til blokken 510, hvor bufferen undersøges for gældende flåde. Hvis resultatet er negativt, foretages en fejludgang via blokken 512. Ellers sættes flådetypen i blokken 514, og programmet går til PSK RECEIVE rutinen via blokken 516. En sendeordre vil bringe programmet direkte 25 via blokken 518 til blokken 520 for adgang til displaybufferen og til blokken 522, hvor gældende identifikation testes. Hvis resultatet er negativt, foretages en fejludgang via blokken 524. Ellers går programmet til blokken 526 for at hente andre data. Programmet går derefter til 30 blokken 528 for at hente ordrekoden og til blokken 530 for at sammensmelte operationskoden og data. Derefter lagres, blokken 532, resultatet i en transmissionspakkebuffer. Systemflagene sættes eller slettes som nødvendigt i blokken 534, og PL eller DPL og audiodæmpning desaktiveres i blok-ken 536. Ordrelogoet fremvisees på displayet i blokken 538, og programmet går til PSK RECEIVE rutinen via blokken 540 (afventende ordreudførelse).

- 38 - DK 175019 B1

Ordresubrutinen fortsætter fra fig. 10A til fig. 10B i blokken 542. Hvis genkald- eller næste-i-kø ordre forekommer, vil programmet gå til blokken 545 for at hente den næste lageradresse, som angivet ved blokke 544 og 548. Når 5 den næste lageradresse er hentet, vil programmet gå til blokken 550 for at undersøge enden af lageret. Hvis resultatet er negativt, går programmet til blokken 554 for at fremvise stak- eller køpositionen og derefter til blokken 556 for at hente en returadresse. Programmet går derefter 10 til blokken 558 for tidsvektoring og til PSK RECEIVE rutinen via blokken 560. Hvis resultatet af testen i blokken 550 er positivt, vil programmet medføre, at intet fremvises, blokken 552, og gå til blokken 566. Blokken 566 kan også nås via en vektorretur som angivet i blokken 562 efter ud-15 læsning af enhedsidentifikationskoden i blokken 564. Endvidere kan blokken 566 nås som resultat af en først ind-først ud køstyringsordre i blokken 578, der medfører en sik-ring af kontrolflaget i blokken 580 og' en udlæsning af flåg- ' tilstanden i blokken 582 efterfulgt af overgang til blokken 20 566 for opnåelse af en returadresse. Programmet går deref ter til blokken 568 for tidsvektoring og derfra til PSK RECEIVE rutinen via blokken 570. Ordrerutinen fortsætter i fig. 10C via blokken 584, hvis en sekundær ordre forekommer, til blokken 586, og i blokken 588 fremvises FNC2, hvor-25 efter tastaturvektorflagene sættes i blokken 590. Derefter hentes returadressen i blokken 592, og programmet afventer indtastning ved hjælp af en vektor i blokken 594. Når indtastningen finder sted, går programmet til PSK RECEIVE rutinen via blokken 596. Blokken 598 nås via vektorretur, og 50 programmet går til blokken 600 for at hente den indtastede værdi, som oversættes, og til blokken 602 for den sekundære ordre, som udføres i blokken 604. Programmet går derefter til PSK RECEIVE rutinen via blokken 608.

Ordretransmissionsrutinen for basisenhedens program er 35 vist i fig. 11A og 11B. Via blokken 610 går programmet til blokken 612, hvor audio og PL eller DPL desaktiveres. Programmet går derefter til en systemtest i blokken 614 for at undersøge, om systemet er optaget. Hvis dette er tilfældet, - 3$ - DK 175019 B1 fremvises "hold” på displayet i blokken 616, og der beregnes i blokken 618 en tilfældig forsinkelsesperiode og ventes, til systemet er ledigt i blokken 620. Herfra går programmet til blokken 622 for at hente en optaget-retur-5 adresse og til blokken 624 for tidsvektoring. Derefter går programmet til PSK RECEIVE rutinen via blokken 626. Hvis resultatet af testen i blokken 614 er negativt, går programmet til blokken 628 for at sætte optaget linie og display. Derefter går programmet til blokken 630, hvor tastaturet 10 desaktiveres, og transmissionslinien aktiveres. Derefter afventes den forudbestemte systemforsinkelse i blokken 632. Derefter går programmet til blokken 640, hvor TRANSMIT underrutinen kaldes, og dernæst til blokken 642, hvor transmissionen listes på printeren, og optaget linie slettes.

15 En test for indsamling udføres derefter i blokken 644, og hvis resultatet er negativt, udføres i blokken 646 en test for anerkendelse·. Hvis resultatet af denne test er*negativt, går programmet til"blokken 648, hvor transmissions-flagene slettes·, og derefter via blokken 660 og blokken 668 20 i fig. 11B til PSK RECEIVE rutinen. Hvis imidlertid resultatet af testen i blokken 646 er positivt, går programmet til blokken 650 for at undersøge, om der er tale om den første transmission. Det skal også bemærkes, at hvis testen i blokken 644 giver positivt resultat, går programmet 25 til blokken 654 og tilbagesætter en gentransmissionstæller, hvorefter systemflagene sættes i blokken 656. Hvis resultatet af undersøgelsen i blokken 650 er positivt, vil gentransmissionstælleren i blokken 652 blive forudindstillet. Derefter går programmet til blokken 656 for at sætte system-30 flagene og dernæst til blokken 662 (fig. 11B) via blokken 658. En tilfældig pakkeforsinkelse beregnes i blokken 662, og derefter hentes returadressen i blokken 664. Programmet går derefter til blokken 666 for tidsvektoring og via blokken 668 til PSK RECEIVE rutinen.

35 Fig. 12 viser RETRANSMISSION rutinen for basisenhedens program. Denne rutine nås i blokken 670, hvor returadressen hentes og fortsætter til blokken 672, hvor det undersø- - 40 - DK 175019 B1 ges, om retransmissionstælleren er lig med nul. Hvis den ikke er nul, går programmet til blokken 674, hvor tælleren nedstilles, og derefter til blokken 676, COMMAND TRANSMIT rutinen. Hvis imidlertid resultatet af testen i blokken 5 672 er positivt, går programmet til blokken 678, hvor ikke- anerkendelse- og systemflagene sættes, og til blokken 680, hvor en fejlindikation fremvises. Programmet fortsætter til blokken 682, hvor den manglende anerkendelse listes på printeren,og til blokken 684, hvor det undersøges, om en 10 indsamling finder sted. Hvis resultatet er negativt, går programmet til PSK RECEIVE rutinen via blokken 690. Hvis resultatet af testen i blokken 684 er positivt, fremstilles indsamlingstælleren i blokken 686, og programmet går via blokken 688 til POLL EXIT rutinen.

15 POLL EXIT rutinen for basisenhedens program er vist i · fig. 13. Via blokken 692 går programmet til blokken 694, • ·hvor indsamlingstælleren undersøges. Er tællerværdien lig med den forudbest'emte maksimumsværdi, standses indsamlingen i blokken 696, og programmet går til PSK RECEIVE rutinen 20 via blokken 698. Er tællerværdien ikke lig med maksimumsværdien, går programmet til blokken 700 og fremfører indsamlingsidentifikationsnummeret og derefter til blokken 702 for at opstille datapakken og til blokken 704 for at sætte systemflagene. Programmet går derefter til blokken 706 for 25 tidsvektoring og til blokken 708 for overgang til COMMAND TRANSMIT rutinen.

DATA TRANSMIT underrutinen starter i blokken 710 i fig. 14, hvorfra programmet går til blokken 712, hvor 32-bit datapakken hentes, og derefter til blokken 714, hvor CRC 30 koden beregnes. Datapakken kodes derefter i blokken 716 ind i transmissionsbufferen. Programmet går derefter til blokken 718, hvor præambelkoden og synkroniseringskoden hentes og føjes til transmissionsbufferen i blokken 720. Den samlede datapakke transmitteres derefter i blokken 722 under 35 anvendelse af PSK modulation, og programmet forlader underrutinen via blokken 724.

- 41 - DK 175019 B1

Fig. 15 viser PROM PROGRAMMER HANDLER rutinen for hasisenhedens program, hvor programmet fra blokken 730 går til blokken 732 for at undersøge den angivne valgmulighed.

Hvis resultatet er negativt, går programmet via blokken 734 til ERROR EXIT. Er resultatet positivt, går programmet til blokken 736 for adgang til tastaturet. Programmet går derefter til blokken 738, hvor det undersøges, om programmøren er tilsluttet. Er resultatet negativt, går programmet til PSK RECEIVE rutinen via blokken 740. Er resulta-10 tet positivt, går programmet til blokken 742, hvor det undersøges, om tasten er en slettetast. Hvis dette er tilfældet, slettes displayet i blokken 744, og programmet går tilbage til blokken 736. Hvis tasten ikke er en slettetast, går programmet derimod til blokken 746, hvor det 15 undersøges, om tasten er en funktionstast. Er dette tilfældet, går programmet til blokken 748, hvor funktionsmåden sættes, og til blokken 750, hvor FNC3 indikationen fremvi ses. Programmet går jierefter. tilbage til blokken .736., ;.Er. tasten ikke en funktionstast, går programmet til blokken · 20 752 for at afgøre, om tast 1 eller tast 3 blev aktiveret.

Er resultatet negativt, fremvises en fejlindikation i blokken 754, og programmet går tilbage til blokken 736. Hvis resultatet derimod er positivt, går programmet til blokken 756 for at afgøre, om tast 1 blev aktiveret. Hvis resul-tatet er negativt - hvilket betyder, at tast 3 blev aktiveret - programmeres kodestikket i blokken 758, og programmet går til blokken 760 for at læse og fremvise kodestikket. Hvis resultatet af testen i blokken 756 er positivt, læses kodestikket i blokken 760, og programmet går tilbage 30 til blokken 736.

Fig. 16 viser START rutinen for den mobile enheds program. Det skal straks bemærkes, at denne rutine kan nås via fire indgange, der er angivet som START ved blokken 780, PSK REC ved blokken 784, PSK ved blokken 788 og MAIN ved 35 blokken 792. Fra blokken 780, START, går programmet til blokken 782, hvor porte og ekstern bus slettes, og kodestikket læses. Herfra, eller fra blokken 784, PSK REC, går programmet til blokken 786 for at sætte den nødvendige audio-dæmpning. Herfra, eller fra blokken 788, PSK, går program- _ 42 _ DK 175019 B1 met til blokken 790 for at sætte PSK RECEIVER og START afbrydelser. Programmet går derefter til blokken 794, der også kan nås fra blokken 792, MAIN. I blokken 794 udføres kanalovervågning under anvendelse af PSK RECEIVE rutinen.

5 Programmet går derefter til blokken 796, hvor det undersøges, om PTT omskifteren er tilsluttet. Hvis resultatet er positivt, går programmet til EXIT rutinen via blokken 798.

Hvis resultatet er negativt, går programmet til blokken 800, hvor der testes for en omskifterændring og springes 10 til enten TRANS rutinen, EMERG rutinen, P1CHK rutinen eller HUBCHK rutinen i afhængighed af, hvilken omskifterændring der er sket som angivet i blokken 802. Hvis testen viser, at ingen omskifterændring har fundet sted, testes i blokken 804, om udløbstælleren er løbet ud. Hvis dette 15 er tilfældet, går programmet til TIMCHK rutinen via blokken 806. Hvis udløbstælleren ikke er løbet ud, går programmet til blokken 808, hvor der undersøges for WORD-SYNC.

Hvis WORD SYNC forekommer,'går programmet til blokken’.812, hvor faseflertydighed korrigeres i en databuffer. Program-20 met vil derefter gå til blokken 814, hvor det modtagne dataord testes for at afgøre, om alle 112 bit er modtaget. Er resultatet negativt, går programmet til blokken 820, hvor den datastyrede squelch fremkalder dæmpning. Hvis testresultatet i blokken 808 var negativt, går programmet til 25 blokken 810, hvor en datastyret squelch (jf. eksempelvis us-A-4,450,573) undersøger, om data er til stede. Hvis dette er tilfældet, går programmet til blokken 820, hvor audioen dæmpes, og programmet går tilbage til blokken 792. Hvis data ikke er til stede (blokken 810), går programmet til 30 blokken 792. Et positivt resultat af undersøgelsen i blokken 814 vil medføre, at programmet går til rutinens afkodningsdel i blokken 822. Herfra går programmet til blokken 824, hvor alle afbrydelser desaktiveres, og de 112 bit af-kodes. Programmet går derefter til blokken 826, hvor en 55 cyklisk redundanstest afgør gyldigheden af dataene. Hvis resultatet er negativt, går programmet via blokken 827 til PSK indgangen 788. Er resultatet derimod positivt, går programmet til blokken 828, hvor det afgøres, om systemet er i nødprocedure. Hvis dette er tilfældet, går program- DK 175019 B1 -tørnet til blokken 830, hvor der testes for nødovervågningsoperationskoden. Hvis resultatet er positivt, går programmet til EMRMON rutinen via blokken 83^ og ellers til PSK indgangen 788 via blokken 832. Hvis resultatet af under-5 søgelsen i blokken 828 er negativt, går programmet til blokken 836, hvor identifikationsadressen undersøges for gyldighed, og et negativt resultat medfører, at programmet går til PSK indgangen 788 via blokken 838. Hvis resultatet af undersøgelsen derimod er positivt, går programme met til blokken 840, hvor operationskode og argument sammenholdes med kodestikket for at afgøre, om den pågældende enhed er programmeret til at håndtere den indikerede driftsform. I blokken 842 afgøres, om den indikerede funktion er mulig, og hvis resultatet er negativt, går programmet til 15 psk indgangen 788 via blokken 844. Er resultatet derimod positivt, går programmet til blokken 846, hvor funktionen udføres, og behov for dataanerkendelse undersøges i blokken 848. Hvis*behov ikke'foreligger, går programmet via · blokken 852 enten til PSK eller PSK REC indgangen afhæn-20 gigt af eventuel audiodæmpning. Hvis undersøgelsesresultatet i blokken 848 derimod er positivt, går programmet til blokken 850 for efter 0,25 s at transmittere anerkendelse eller data tilbage til basisenheden. Derefter går programmet også i dette tilfælde til blokken 852.

25 Fig. 17 viser EXT rutinen for den mobile enheds pro gram. Fra indgangsblokken 854 går programmet til blokken 856, hvor afbrydelsen desaktiveres, .og kodestikket læses, og derefter til blokken 858, hvor kodestikdataene undersøges for at afgøre, om enheden har PTT styring. Hvis resul-30 tatet er positivt, går programmet til blokken 860, hvor PTT indkobles, og derefter til blokken 862. Hvis resultatet af undersøgelsen i blokken 858 er negativt, går programmet direkte til blokken 862. I denne ventes omkring 36 ms, inden dataspærreledningen testes i blokken 864. Hvis resultatet 35 er positivt, går programmet til blokken 882, hvor et PTT signal afventes i 180 ms, medens modtageren er dæmpet.

Hvis resultatet derimod er negativt, går programmet til blokkene 866 og 870 for at undersøge muligheden for at omgå - 44 - DK 175019 B1 spærringen. Hvis undersøgelsens resultat er negativt, går programmet til blokkene 868 og 872, hvor det undersøges, om PTT one shot er sat. Hvis dette er tilfældet, går programmet til blokken 882. Hvis det ikke er tilfældet, 5 går programmet til blokken 874, hvor det på grundlag af kodestikket bestemmes, om en PTT identifikationskode skal frembringes ved begyndelsen, og, hvis resultatet er positivt, opnås de nødvendige statusomskiftere, og systemforsinkelsen indledes efterfulgt af udsendelse af identifikatio-10 nen ved transmissionens begyndelse, jf. blokken 876. Programmet vil derefter gå til blokken 878, hvor det, via kodestikket, afgøres, om PTT identifikationskoden skal sendes ved transmissionens afslutning. Hvis undersøgelsesresultatet i blokken 874 er negativt, går programmet ligeledes 15 til blokken 878. Er resultatet af undersøgelsen i denne positivt, bestemmes omskifterværdieme, og systemet vil afvente PTT omskifterens desaktivering og derefter udsende ‘identifikationen ved transmissionens afslutning, jf. blokken 880. Programmet vil derefter gå til blokken 882 og 20 derfra via blokken 884 til START rutinéns PSK REC indgang.

Hvis resultatet af undersøgelsen i blokken 870 er positivt, undersøges basis-, gruppe- og flådeidentifikationer og omskiftere, og systemforsinkelse indføjes i blokken 886. Derefter sendes pakken og afventes et transmissionsafslutnings-25 signal fra PTT i blokken 888. Derefter går programmet til blokken 890, hvor dæmpepakken sendes uden systemforsinkelse, inden der i blokken 892 testes for gruppe- eller flådekald.

Hvis resultatet af undersøgelsen i blokken 892 er negativt, går programmet direkte til blokken 882 og ellers til blok-30 ken 878.

Fig. 18 viser TRANS/EMERG rutinen i den mobile enheds program. Denne rutine har fire indgangsblokke, TRANS 894, EMERG 924, RETRAN 904 og EM REPT 932. Fra indgangsblokken 894 går programmet til blokken 896, hvor afbrydelserne des-35 aktiveres, og kodestiksdata læses, hvorefter det i blokken 898 afgøres, at statusmuligheden er tilladt. Hvis dette ikke er tilfældet, går programmet via blokken 900 til START rutinens PSK indgang. Er muligheden tilladt, går program- - 45 - DK 175019 B1 met til blokken 902. I denne startes en datacyklus, hvori lav værdi anbringes på datacyklusledningen for at angive, at status sendes, og transmissionstælleren sættes, eller en venteperiode etableres for at tillade kanalaftastning.

5 Derefter går programmet til blokken 906, der også nås fra RETRAN indgangsblokken 904. I blokken 906 testes tælleren, og hvis denne har værdien nul, vil ingen-anerkendelse lampen blive tændt i blokken 908, og programmet går til PSK REC indgangen på START rutinen via blokken 910. Er tællerværdi-10 en ikke nul i blokken 906, går programmet til blokken 912, hvor en tilfældig tidsperiode fastlægges, efterfulgt af en undersøgelse af dataspærreledningen i blokken 914. Er data-spærreledningen aktiv, vil programmet gå til START rutinens PSK indgang via blokken 916 og ellers til blakken 918, hvor 15 statuspakken opstilles. Programmet går derefter til blokken 920, hvor tælleren vil blive stillet ned, og pakken transmitteret, hvorefter programmet går via blokken 922 til PSK REC indgangen i START'rutinén'. Iværksættes rutinen fra EMERG indgangsblokken 924, går programmet til blokken 926, 20 hvor afbrydelserne desaktiveres, og kodestikket læses.

Derefter startes prioritetsdrift i blokken 928, og i blokken 930 startes datacyklen, og transmissionstælleren sættes for etablering af den nødvendige venteperiode. Programmet går derefter til blokken 934, der også nås fra EMREPT ind-25 gangsblokken 932. I blokken 934 vil tælleren blive undersøgt. Er tællerværdien nul, vil prioritetsdriften blive stoppet i blokken 936 og programmet overgå til START rutinens PSK REC indgang via blokken 910. Er tællerværdien ikke nul, går programmet til blokken 938, hvor den tilfældige ud-30 løbsperiode sættes efterfulgt af opstilling af prioritets-pakken i blokken 940. Programmet vil derefter gå til blokken 920, hvor tælleren vil blive stillet ned og pakken transmitteret. Derefter går programmet til PSK REC indgangen i START rutinen via blokken 922.

35 Fig. 19 viser P1CHK/HUBCHK rutinen for den mobile en heds program. Denne rutine har to indgangsblokke, nemlig P1CHK 942 og HUBCHK 966. Iværksættes rutinen fra blokken 942, vil programmet gå til blokkene 944 og 946, hvor omskif- - 46 - DK 175019 B1 teren testes til bestemmelse af, om den er ændret fra værdien O til værdien 1. Hvis resultatet er negativt, går programmet til START rutinens MAIN indgang via blokken 948.

Er resultatet positivt, går programmet til blokken 950, 5 hvor afbrydelserne desaktiveres, og kodestikket læses.

Programmet går derefter til blokken 952, hvor det undersøges, om opkaldtilbagestillingsomskifteren er aktiveret.

Er dette tilfældet, slettes relæer og kaldelamper i blokken 974, og programmet går via blokken 976 til START rutinens 10 PSK REC indgang. Er omskifteren ikke aktiveret, går programmet fra blokken 952 til blokkene 954 og 956, hvor det undersøges, om statusomskifterne er ændret. Er dette ikke tilfældet, går programmet til blokken 964. Er statusomskifterne ændret, går programmet til blokken 958, hvor det under-15 søges, om autostatusdrift er mulig. Er dette tilfældet, går programmet via blokken 960 til TRANS rutinen. Er det ikke tilfældet, går programmet fra blokken 958 til blokken'962, - hvor audioen åbnes for* at tillade' kanal overvågning". ' Pro- ,v grammet vil derefter gå til START rutinens PSK indgang via 20 blokken 964. Iværksættes rutinen via indgangsblokken 966, vil programmet gå til blokken 968, hvor afbrydelserne desaktiveres. I blokkene 970 og 972 undersøges derefter, om gaffelkontakten er påvirket. Hvis resultatet er negativt, går programmet til blokken 976,og ellers vil relæer og 25 kaldelamper i blokken 974 blive slettet. Derefter går programmet via blokken 976 til START rutinens PSK REC indgang.

Fig. 20 viser TIMCHK rutinen for den mobile enheds program. Fra indgangsblokken 978 går programmet til blokken 980, hvor afbrydelserne desaktiveres, og derefter til 30 en af rutinerne EMREPT, RETRAN, MONRPT eller TONES via blokkene 982, 984, 986 henholdsvis 988.

Fig. 21 viser EMR MON rutinen for den mobile enheds program. Fra indgangsblokken 990 går programmet til blokken 992, hvor det undersøges, om argumentet er lig med nul.

35 Hvis dette er tilfældet, går programmet til blokken 994, hvor prioritetsdriften stoppes, hvis den forekommer, og derefter via blokken 996 til START rutinens PSK REC indgang. Er argumentet ikke lig med nul, går programmet fra blokken 992 til blokken 998, hvor det undersøges, om priori- - 47 - DK 175019 B1 tetsdrift forekommer. Er dette ikke tilfældet, desaktiveres PTT i blokken 1002, og ellers går programmet til blokken 1000, hvor PTT aktiveres. Programmet går derefter til blokken 1004, hvor den variable COUNT sættes til overens-5 stemmelse med argumentet. Derefter nedstilles tællervær dien i blokken 1008. Dette punkt i rutinen kan også nås via indgangsblokken 1006 MONRPT. Fra blokken 1008 går programmet til blokken 1010, hvor det undersøges, om tællerværdien er lig med nul. Er dette ikke tilfældet, går pro-10 grammet til blokken 1014 og ellers til blokken 1012, hvor PTT afbrydes. Programmet går derefter via blokken 1014 til START rutinens PSK indgang.

TONES rutinen i den mobile enheds program er vist i fig. 22. Fra indgangsblokken 1020 går programmet til blok-15 ken 1022, hvor tonetælleren nedstilles. I blokken 1024 undersøges det, om tællerværdien er lig med nul. Er dette -tilfældet,’ går programmet via blokken 1026 til’ START rutinens PSK indgang. 'Er tællerværdien ikke lig·med nul,'går programmet til blokken· 1028, hvor udløbstælleren sættes, 20 hvorefter alarmtonen frembringes i blokken 1030. Programmet går derefter til blokken 1032, hvor transmissionsomskifteren testes. Hvis omskifteren er sat til, springer programmet tilbage til blokken 1030, hvor en tone frembringes. Ellers går programmet til blokken 1034 og afventer 300 ms, in-25 den programmet vender tilbage til START rutinen via enten PSK eller PSK REC indgangen.

30 35 DK 175019 B1

- 48. -Tillæg I

Nedenstående er vist en hukommelsesoversigt for programmet til basisenhedens MC6803 mikrocomputer: 5 :108000002843292G434F5059524947485420313979 :106 0100038322C204D4F54 4F52 4F4C412049 4E4343 : 1 06020002E54494D2042555243450C01010201029S : 10603000028301020283028383840102026302639A :106040008384028383646384848501020203020380 : 1 080 5000038402030364035484850203038403346A 10 :i 06060008465038484858465858601020203020356 : i 0c0 700003 84 020303840384846502030384 03344A :108080008485038484858485858602030304030430 :10609000048503040485048585860304048504851A :10 ©0AG008586Q4 858 58S85S686B7030906030008F4 : 1C8 030 0005020A.0704 01 4F97089736860S9700CE75 :1080C0000190B64817462505BD85F42003BD85F00F 15 :i Cc0D00 OF66800960 2BD8F7E16C10C240FCE80AAD2 : ’«08CE0003AE600D7A096A28504 27043BD7C0338E72 : 1 08 0F0000 0FFC10E2623D6A42B12353A261 196A3S6 :10©1G0008546260BC5032607SD8D6C3F7B94 5A5D56 : 1 0..6 1100086 3F8D£D7D3D8D$63F'9 6A3'2SEE85082 6AF . : 1081 2000EA96A485612SE496A285202-713C10A2613 : 10813000DA364816850827D3730 03F2 6CE7E862A76 20 :10814D00851026C765082717C10A26BF96A4850271 :1G S150002607854026067E8680 7E8663 7E9 4 4A8535 ': 10816000022720DEC496A4850827026EOOCE4800BO :108170003AE600663FC»FF275ED7A1CE81E33AEE03 : 106 1 8000006EOOC10A26CF860297A297B57FOOCE27 :1081900OC6303D8C033F963527064F5F97B5DDB35C :1G£1A00QDCB33D8F79DAA0BD21BD8D8DBD8D963F5D :10813Q00F6480SC4F0D79DF6480DC4F0DTSD2609B2 :1081C000F6481158585858D19D39D7B48DE2260435 :;OS1D00C34 0F9ASD9 73339 8E00FFBD860DCE93AB69 :106 1E0007E539E8213825882FF832EE336833EB3E2 :1081F000 9AS 3B38 33383C38 3CB83D363DBB3E38340 :10620000EB63F384058405849C83609352853B85CE : 1 CS 2100CA193D7CE6252DFC6C610BD6C036 6F097DD : 108 2 2000A1CES230UFC4CC0200DDA28608S7A4 3F35 30 :1082300096A0810A26O37E846FD65527055FD7B541 : 1 0 8 2 4 0 0 OD 7 A1D6 A1S D 8F 7 9 DAA03 D 8 51E DDCA3 D EDAF :1C8250001D3F3D82EF9 75AD63IC 1Er 271DD7B9CC6C :‘0c 26000507DDDD1C6BA5D851EDDCFCC0C4 0DDA26C : 1 j9270005FD7CE5D61CABD8D093FCE82A9DFC6CCF6 : ;Cc 2 80000040DDCACC3c"1DDCC2D8D1DCE82$~DFBC :1 OS 2900 0C48 6EF9 ~A120 EFDcAOC10A2603 7ΞΒ4 6FE3 35 :1C82A000CAEC=D851E97CA20A596A161EF260SB646

:106 2300066 7E81D79 7BS2 0A78 6FF9 7BA9 63 i81EFDE

DK 175019 B1 - Λ9 - : ί CS2COOG27K8AE09?39SD81B0271784GF1 6ED859A : 1O£2D000*i£S7CrCi4CD7D0CC3S7 1DDD1208D86FF16 : 1082E00097B9CC383 SDDCFCC7 7 OODDD17E826B9664 : 1062FOOOA1913025059 1AF220139864F7E81D70D1E ; 1 C6300008D6CCC6204DDB7 861 1 F6481DC5202602AF :10S3100097033D8S83B6481685202606D687C4BF06 : 1 0632000D737D0A iCCG45 6CESC9AED8C06 3F0D8D10 5 : 108330003DCC620520CFOD8D35CC620E20C70D8D52 : 1 08340002DC£8349DFCc7E8218CC0920DDA2BDS2F6 : 1 0835000EF9738866E97B7BD8D09860A97A120A7BB :108360000D8DOBCC6385209D9 6A3 8A189 7A3DCA264 : 108370008A09C4DF240FCA20C540270986067E81EA : 1 013 8 O O 0D7 c 6 5B2 DF9DDA2C5 4 026 DEDCB3DDS9 9 3AC : 1G83 900CAD25E£DCAB93B925£83S0C8DD1CC238328 10 : 1 O 8 3A00CDDB7D6A3C5402 60 SCA20D7A3 8A40 9 7B7 11 : 1 083E0007£63070C8DBECC238 22CE50C8DBOCC23B6 : 1 G8 3C000S12ODD 0CSDA8CC2380 2GD58D2DCC2 386 5B : 1083D0007E82050C8D98CC2AOE20C50C8D90CC2A5E :1 O 8 3E0 00 0C2 0BD0C8DS 2CC2A1O 2 0E5 0C8D8 0CC2A6F : 1 G83F0001D2CAD8D05CC236420D60D3D836E96A3A4 : 1 084000084DF9 7A339 0D3D836EDCB9DDA6 7FO0A5 9F :10841009CE8479DFC696B297CECC0909DDCADDCC11 15 :1 C 8 4 2 O O GBD8D2 0CC02 O C-DDA2 g 6 089 7A 4C E3 4 3 2DF6 9 :10843000C43FB648172A29ECA02607BFD7CEBD8DEO :1C34400020.3FC1 0A272 9C1 0927E7C10826073648E6 :1084500014851027DCSACE92B03AE600DACE20DC42 .

:-l C84 60 00D6ACC1 0A27 09D6CEBDSF79DÅA020CD7F4C : 10847 OOOOOA47EOOA2DEC66ECOD6CED7A896A1C605 : 10 84800005 81222702C604D73S866297S7C602D7ED 20 ; 10849000A4CC0920DDA27FCOCE7E83070CBD836E35

: 1 O84A000DCA2DD37CE8 4ADDFC6 4F7E8417DC37DD3E : 108 43 000A2D6CE862 57FOOCE7E83AOCE84CFDFC41 9 : 1 08 4C000D6A2C44 OCAS04FDDA2CS0258DFSE3FD6 5D : 1084DOOOA3C44 0D7A33D8DC63D8D093F36481 8467D :1084E0002505866D7E81D796C226037E95D7BD88E9 : 1O84FOO0AAD6S3BD8F79DA928D24DDCA5D2604C693 25 : 1C8500003FD7C3D69 5C403BDSF79DA94 8D1ODDCCDF

:108510O0BD8D1D8604B760O0CE92A57E939ED7A120 :1 0852000C40FCS8D623AA600978Z96A1BD8F7E169F : 1 08530002706CE8D623A.Z600969E39D6E1 271 4D70B : 1 O 8 54 O O 0A18DD3DDCACC4 000DDCCBD8D1DCE8 55EAE :1085500072843EC6OOBDECC3CE855E7E843E96E260 :10856000C6043DC3780C373638EC00260CEC0226F2 30 :i085700008C6043DgC037£g4B5SCOOD7CE5F4D263D

:i0358000054CA700C620D7A2EC02DD333D8D997F34 : 1 0659 O 00G0A3DCE1 SBO 1195 CC14 026024F5FDDE1E5 : 1 O 6 5A00G 3FD£D5 9CDB2 7CABDS333 5FD9 96DE8399 9 8 :108530001997DE96DD89991597DD9CD327B3DCDD01 : 1 O S 5C00 0BD8F7 9D7 g£97gFBDSCE6S67797B597CF7D :1GS5D000SDoD05C£g5D97£84=£DED93D5335A60278 35 : 1 0S 5E000S 7CEECOO£OB3BD6DcDED8D99 3FCE019052

:1GS5F000C617O7O1CC0 i 36D30BDDGB9608854 0277 3 : 1CS6000 0FA8E01S7080926ECC615D7013 9CE5079AA

- 50 - DK 175019 B1 - *. '·351 00 0DFCC5FDDCA3D3D1 D£ 6 032 6CE0 0C8 8DD09 0 ! -,5S62000CE00C88DCF324A26F 1396D13BD8683BD67 i 1086300083FACC2386D037973Ξ862857A12044967F * 10864 0003D84FE973D39DCA63D9341DDA63996A554 •'i 03550003148122 ή 0A8DEF DDE 9 2 7 0 4 9 3A32 3 0 4SD8 2

i 05060008D8D3FCC018CDDA2860197A4CE8674DF7C i1 0567G0 0C4 7S84C3DC5SDD333D8D96CC0820DDA2F3 1OS680005D8889861 1F6461DC5202602861597C3E8 * '.'i :3590G03D87AA0F8D632A1 3C61 45D8C038D6896FF

\1OS6AO00A38Ae097A3CE66S3D?C43FSD8D093D8783 1 0 8 6BOOOB3C608D70 0F74000C614D703BD8 7CA36B3 ' 1C86CC00481785042705BD8784 20035D878A861542 : i :.5£DG0C9701570396A42E'i 63D978BDCA2C52026S3 - -)0851000443D8EAODCA28420C44GDDA27FQ0A43?5A 103 5F00 GBD864 63D9 5434F204Ξ9 5C3C6CC5A2 6FD37 10 :U5700004A26f836580039960A84034C978D364825

:C 37 10001 984 DPC63C3DC30 CC2DD9ED39E7A.00SDF5 ·’ iC87 200 026F9DD9E39851 027057AD0C82013 96A4FE : 10 87300044250736 4616S52027A-7364813840F24 7A :1087400006E648133D6F7E97C8CC1120DDA2CE8718 : 1 03“500056DFC48DB23F5D3 6AO96C8270372868031 :1C876000CC08049700D7A34F57A256A42B13C61842 15* ' :108770003D 3C0 3BD57 8E9 6A4 4 4 24DA7COOA5 7E86 2D

:108780004E7E94515D148D5D8D20CE00372056CE37 : 103790000037SD51 ED148D022G4EFC481ADD8A7F65 1057A00000898601S786CE006639CC112483000186 1 C 8 7300 02 6FB3 9C61 536461 5654 02702CA02D?01D3 :1C37COO0563D8A4097SDS7500039364819340F2727 : 1067D000i3?6481DC51027034A2709CE5000092665 20 :1 G67SO00FD4A26F73986C*4F64S 1DC5102702860B78 : 1C8 7F00097 9CEC00DD88EC02DD8AED8F83DD8C86E2 :10880000383D83C9CCBD83?359173D83E246BD8BB0 : 1 C36100CD5 7/.003526EECCOC06D7089700CC07093E :10882000DD89CC2A44DD83866FS78DCE8869DF8108 :10883000960 8CC019AD309DD030E8655979D8D1AAB :1GS640007A009C26F5CEOOe9A600S79D6DOC088C99 25 :1C88500000 9C26F4 OF860897003986C8C60 53E5A04

:1088600026FC78009D4A26F439D608C801D7085658 : 1088700056D8 9D5949494384049702CC019AD3 0B9 3 : 108880 00DD033B9 63D84 7F200A96A285202610969C : 1 08890 O0ED8A8 0F65600C508260597BDB750003937 :1C88A000D63DC43FD7BD?750003996CEBD8F7EB4EC : 1 08 63000089763CC0400D785CE00909ABDB75000AE 30 :1C88C0OOCC14315A26FD5ASD375000D685BD8F799C

::C5cDOGODA83F760003DD6024E3D£F7EE700087C4B : 1 OB cEOC000858C009D26E4D63DCAC'4F75000C4FB69 :1085?00Or 7500039960273008327 Kl 6988AD78A86 :IC S5 0000D8C854 76006344CC003024 03CC005AD3FA :1C391OOOOBDD037A008C237A008CD608C801D70897 :1055200036960216Sc8AD78A44CCC0E72403CC00F6 35 ::CcS3000DDD30BDD0332S5024476C08D230F6EOOA9 :ICcS40COFFCC0615DE00D7033740G04F5FCE008392 :rC£55000Ξ700088CCGS226FS970SS702867E978048 - 51 - DK 175019 B1 : 1 D5S600053D7C1D7DFCE7A80F64818C5102603CE7C :1069?C007900DFD5DFD7DFD3F64E193D8F7EC4G37A : 1 C S9 800 0CA04D710860297119 7E3FC48 0EDDASFC35 :1 C 899 0004 80DDDADFC4 30FDDAFS64 51197B1B643C4 : 1 D39A0001E97B2E6481?4C97C33D964B3r>8 8AAC64A :108930008409A60026238C009226F6C680CE78006D : 1 OS9COOOA7O0A6O02 6 130 8 8C60002 6F4CS7 900DFC5 5 : 10 89D000D9DFD33D8D6CB64 81D840F6101270CC625 : 1 08 9E0007C3D8C03360 53D8 51A2 0F93D85EDC6 6C5D :1089F0003D8C033658004 92A037E939CBD9A3C8ED1 :1 O 8AO0OOOOFFCEO083 6F00088C009S26F8CC05087E : 108A1 000978CD70896C397BB96A2843F97A2CC00A9 : 1 0 8A20D08DDD86CE38F4DF81DC09C30014DDOBOEFA :1C8A3000968C26FC8605978C9683169884D784D6C8 10 :1 03A4O 008873006927037E8AE14 424095CC1 0226D9

: 108A500C045F7CC08CD768D6SDC4'iFCE802A3AE66E : Ί 0 8.-.60000 0C407 86051 040939C1B81FD25014FS1A7 :108A7000C8250286C8979CD6BD8114250C969D26D4 :10 8A8000068664979D97 9CCA8 0F74000BD8F2AF7A1 :108A90004001365600492A037E893D960285022787 : 1 0 E.-.A0000936481D2B04 0F7EBDE3DC9EB30001DD93 . : 1 06A3C009E96A2240E7DCOA3230465 1 02705DEC4FC

:10 8ACOOO0F6E0O8521271 75885202709963E260599 :1C8AD000CC081724 07CC001525028608DD007E8A05 :108AE000304424095AC1FE26045F7A008CD788P608 1 06AF00C'8496832B01 56CE802AC41F3AA600D6A29C ’ :V08SOOOCC54O2722C63CD79DD79CDE86D685C1703E :1083100026022077C507260308DF865CD78598A242 .

. : 1 0 832000486900 7Ξ8Α3 0CE008E4 83D83F8CE80 2A00 20 :108330004FD68EC807543AA900CE802AD68FC809CE

:10 83400054 3AA90 OCE8 O2AD69 0C8 2A54 3AA9O OCE19 :10835000802AD691C844543AA90CCE802AD692C819 : 1 O 836000 6F54 3AAS0084 7FE 6A2C4 3F8105230681B1 :10837000232504CA80CA40D7A2D6B6270B86175A27 :10838000260286159701D7367E8A300F86368D3934 :106S90008D508D4159E80056D68459D784C453CEAO 25 ;1 O 83A00080 2A3AA6008407 8102 2F08DC838B4 0C807

:10 8BB00013DD83 96634 94 98D3A7A008526D23D8F8D :108BC00083938C26037E6F303F9785CC008DDD8606 :108BD0004F5FDD8339D68359D78 3C4 65CE802A3A67 : 1 O83E0O0E6OODEB6088C00 9C260 3CE008EDF8656C3 :1085F000690039CE008869056904690369026901 61 :i O 8C0000690039CE6C123AEC0ODDCAEC02DDCC7E74 30 :10 6C10008D1D501C390079373F3754 5C000071714D

:108C20003F000000507D5E065C74383077710654 5A :108C30005877383877397F7F7F7F310737395E54EF : 108C4000790054587100535458713107796D733E47 :108C5000507D5C3e507D733E373E5C38373E795SEO : 1 O 6C6000796D73 5E2900 4F54 567 1503839005E3059 :108C7000372E5E30507D5E3038717D5C50735C6392 35 :10eCoC00635C00396D000000396D5C7D00007C0084

:10cC90G050797700=07S390050796D5C50006D77CC :10 8CA000 50007D5 86D007D58390056 3107 5E39 3 ICC

- 52· - DK 175019 B1 :10 8CS0000779582722 5Ξ3 S 27337977736D00797DC5 :1j8CC0007773797D77723838772S3836773S6D5ECF :1G3CD0003EC06D3F73006D7773006D776D00763SEO : 108CEG0G500G763S6EGCDC6E8D16D7D1168D11D7D8 :106CFCC0CFDC8EBD8F7E8D08D7D2168D02D7D03 9AD : 1C8D0O00CE5D62C40F3AE60039CEOOD25F8D44S713 ς :1OoDl00 0CD8D4O9 7CC3D3C9 7C3A6009 7CA3D8DC614 b : 1C6D2GC0864G97C9CEOOC9C607D785A6005F4659B9 : 1 0 8B300 OF76CO OCAO 2F7 60 00C4 01F7 6000 7A008 59E :1C6D400026E3088C00CF26DF96CESD6F7E84083739 :10 8D500060003 9A6000S813F27025C395D2701398F :1 C8D60004F393FQ65S4F66 6D7C077F 6FBD0FDDZ1EE : 1 C SD7C0 03DB 1CADED9 9CDB27 iD3 6 7E8 53E9 63D3 4A9 :108D800082973D375000BD8889S61597034F5FDD78 10 :13 8DSΟυ 0A29 7A4DD3E3S 7FO 0CEDC33D7 6EBD8130F3 :108DA0002602840F978FDE8£270S5D5CE67ESD0906 : *. 3 82300 0364 81 84 72 4F49 6C22 6FOCC4 04 0DDD1 8650 :1 O 6DC0003FDDCF7E8D0S364S172A173648142312FF :108DD000651 026 0E9 6CE64 7FDED5 9CDE2 702 8A8002 :108DE00097CE2996C297333388897F400086089788 :1 O SDFOO O OODCA284FD9 7A2C5082626853C2613DC4C 15 :10cE0000A3C5062707BD8D7D6D8C20065625034DF3 : 1 G 5Ξ1 0002A0F3D87C0BD9A.1 23D87AAED8F1 87E8E4E :106Ξ200 035B658002A2AC6143D8C023DS7AA86620F :1G SE3GG0D6C2C5022 60 63D8D09 7E8ED5F65800 233A : i'08E4000073DS6F923ES200o4A2£E5BD8F2820DEDD : 1 G 8E500 03D8 7C03D8DO SD6A.3C5QE 26 20 7FO 0CEBD2 5 :108E60006D093646192A1596C127110CED8368CC07 20 :1 O 8E700 G 2A10DD57 7FO CA1C62 OBD8CO 3F64 81 7EDC0 :108280008Γ7Ε96Α384O8462608ED87AA3D9A122025 :108E90002C363D873386149703ED87CA32618426DA :106EAOOOO 53D87 84200E4D2A083D87 963D9A1220E5 :1 O BEBOO00 6BD87 8A3D97 83Γ615D701D70 3CC2A00 7C :1O8EC000DD37B646173D8F7996A384104636BD8F9F :1 O 8EDOG018324D260B3D87AA3D9A122022C614D783 25 :10SEE000038188261E5DE7 6FCC15009703D7A2D695

:108EF0 0 0A3C4 4 0D7A3S602 9 7A1BD97 8B5D8D0 9BDA2 :108F000 088A03F810826053D87 8A20DCBD8796C6DC :10SF100015D703£D3A1220E48696D602C502260113 :1G8F2000294A26F68D0220FOD6EDDED59CD7260D17 :10 8F30 00 7AC 0BC26 02C4FD9 6C39 7B3203 2C5022628 :106F400014B65800850426EF7A0GBB2622CA028692 :1 O6F50G014 973C2D1A96036508271 4 96Π8520279C :10SF60000E9CD32602CEC00009DFD5A600S713F709 :108F7000500096BDC556D73D3905050505390404D1 :108F8000040439CEOC884F5F37A5009787444444D3 :108F9C004496879787164F05050505D7860598B657 :1CoFA00G97S6D887229S56086CCG6C26DB43533905 : i O8F3000 860£S7 0C364 81 8 8 50827053D9255261 6DB :108FC0005DS06027143D90672725DCcAB3480D2520 35 : 106FD00007FC4£GB92SA24ID2FD631C 1EF2704D16B

:!0BFED0C8A26F5oD7326FlD683C*FF270SD1B025C7 : 108FF000E7D1A F22E3B648 'i 4650827 6FDE86 8C2AB4 - 53 - DK 175019 B1 :109000001 0261 2 SD6227GS ED572705BD51D12 51A8B :10901 03G5D558 32C158C2AC02651SD4327098D4051 :109020002705BD91D125C2BD8359BD99047F00CE58 :109030008D352710SD2A270CCC0100DD88BD91A627 : 10904COQ3D92S82FBDS1C1852026 25DC8ADD5SC11 8 :10905000FF27037E825F61FF27037E82C67E82E236 : ;0906000968A8 4FO81Z03SDE8A08399688264A36E5 c :109070004814850426013FED9904B64 81784402743 09080 001 13D926525055D91D124077F481C5D9176 :10909000S13F96A285202706DE8A9C3327097F0040 :10 9 OAOO 03E9 6BD6AO1 S 7EDBD9 2383D91DC86209762 :1090500OA2BD91C13D91E020D581032626968926F7 :I 09 OCOOOI75D925526125D91C4S6A42B0CBD9904D0 : 1090DOO0C61CBDSC037E84BB2FDCA9BDS 341DDA9CA :1Q90E0007E54516103261DED925126EC3D91C15DCD 10 : iC90F0009904D663BD£51 EDDCACC507DDDCC3D8DE1 :1 OS 1 DO001D7E3 4ΕΞ810526252DS251 261FBD91DCA5 :10511000BD8D095DSS043D91C496A446240E7C0062 :10912000A53D926124037Ξ864E7F00A43F81442624 : 1 09130003336481 48502272B3D9904BD92A1251 88A : i 0914 00 0354 81 8851 0270C96DF27O8BD9 2FE3D8D06 : 109150001D20GD3DS 2B88D4EB64 31 62A03BD9269CA 15 : 109160G05D91E13F81 042 6CDBD92512 6F6BD91DCF 3

: 1091 70003D8OS9 2C9E8;0126EAB64314 350127E31A : i 091800 03D9 90 4BD9 2A1250 55DS 2BS8D1 9364 81 6AA :10919000854027CF3648142305BD928920C59689F6 , : 109 1 A00023F73D9295 3F9 6A2 c 52026-2F8D2E8D1'1 EF· i O 913 O O 0D3 SA 9 C B 2 2 7 O 4 6 6 7 S 9 7 E 6DC 8A DDB 3 7 E 8D 81 : 109 ICO 0099 7F0 0A49 6A28420 5FDDA27300B57E8 8F3 20 :1091D000ACDC8A93AD2504DCA3938A39968997CE3F

:10 91E0003 9364 81 6 65102707 ED7325643648164783 :1091F000245E4 7 2504 8DDA2557 96A38A0197A3BDDF :109200009783CE03EEBD85F0CC23007D00PS261027 : 1092100OB 6481685082707963E2703F6481C862001 :10922000DD863648168504260AB656O023FEBD8695 :10923000F92BF5963D8A40B750O0C614D7O3BD87FS 25 : 1092400 OCACEO08 83DS 7E5861597039 6BD37500046 :109250003991382603DEBA9C39260596A243851063 :109260003996A620029632978E0C9689F64814C5B6 :10927000102602847FF64817C5202606946E260104 :109280000D39948E9E6E26FS3 S3D91D125D28DD581 :1092900026CE7E88c2B£91 Dl25C68DC925C27E8805 :1 O 9 2A0 0089 OC36481765022737803A25337E91D130 30 :1092300C01020408102040803648188520273EDEB1 : 109 2C000 8A3C78 0226 1BDCS6=1 7600261 4FS7 801 65 :1 092DO00272381 012603364 S 1 485102604C47F274E : 1 09 2Ξ0001CCE7 6FC0 5A60 0A704 8C760026F6DC8A4O :1092F000FD7802DCc6FD7800CC0101DDE139DCDBA2 :109300 O093DS271C273638 6C017D27 058CFFFD2 62 5 :109310000139DEDBEC0093cA2606A602918927F143 35 :1 O9 320QODEDBSD11BFEEDC8AED0096 S9A702DCDD53

:10 9 2 30008DCFDDDD2 9060-6 06 5C7A602602CE790090 :1 0 92 4 0003 9DD8E96 £FΕΞΟ1 :9 97 8?96 8Ξ89001 9D6ED

- 54 - DK 175019 B1 :1092 5000 8?3 9C62 43 D 8C0 3CCD2 00DDA2860897A4E9 :10S36000CES366DFC42FD6A07FOOA4CE9376583A52 :10937000EE00863F6E0064DCS4C7938C9526948320 : 10938000946994AD93C393E093F681D7BD813026E1 : 1093 9 00005866D7E81D7C664BD8C03CE93B2DFC4D3 : iO93AOOOCCOO8ODDA2CE04EODr9E3FBD8D8DBD8D93 : 1 09 3B000963FCE9 3BDDFC6CC7740 7E62829 6A1 5742 5 :1093C000B120E8B648192AC97300C127OFC6083DE5 : 1093D000 8C0 3CE9 3AB20C77300DF2 6F1C6 0C20EFC1 : 1093E000DCB3B4OF830999 260 5BD968B203DBD9AF9 : 1 09 3F0002FBD9 6AD2 0B59 6C02610 4F439 7CEC62 4FC :1094 COOOBD8CO386OCE7 6CO02OC8C65CED9C6CCSCA : > 0 2 4;0 0C9 414 2010DEA£DFB30DBD8 3 6EC6 2 8SD9C5C : 1094 20006CCE94 2EDFC64F5F7ES4D9DEA62 5037EDA 10 : 09430009 3ABDFE3 4F5FDDA6DDA9CC6385DDB7 86D7 :109440002897A1664097A47ES491BD9A52668097E2 : 1 0 94 500 0A4DEA6 9C33 2703 7E86 7B3D9A52C6 2C3DS4 : 10 9460009C6CDCA9DDB37E81DFC638BD8C03CE9425 : 1 094700074 7E93 9ECES4 7CDFC6 7E8415D6CED7B202 :1094S0007E93ABC63CED8C03CE948E7E939ED6AFAE : 1 0 9 4 $ 00 OC E9 4A5DFC 6ED8 51EDDCACC5 07DDDCC3D1A 15 : 1094A0006D1D7ES221BD93 68S7AF7E93A5C6405D72 . :1 OS 4B000 8C0 3CE9 4B8 7Ξ93 9ED6BOCE9 43F20D4BDFC : 10S4C 00095 6 8973C7E92ABC64 4EDSC02CE94D27S94 : 1094D000939ECE9 51DDFC6DCABDDA68D6 6CC02006B ,lOS4EOOODDA286O89v7A4CE94ECDFC43F96A0810A43·.

: 109 4FQ G 02 6 06.730 0B5 7E84 6F8D01 3F9 6B527064F1 3 .

: 109500005F9735DDA6DCA6BD8F79DAAOD7A7BD81BO 20 : 10 9 5100 0302 604 8 40F9A9D9 7A6D6A7 2026 8D35DE0 7 : 1 0952000A6DFAB7E93A3C6483D8C03CE95317E9350 : 1 0953000 9ECE953ADFC6DCAD20 9F8D18DEA6DFAD4E : 10 954 0007E9 3A5D78EBD81302 60284 0F97 8FBD8CE2 : 109550 C0E67E8D09DCA6B3460D2508FC48 0393A6D2 : 1095600C2501398655 7E81D796A13148102506B1C9 :10957000480F220139864F7E81D75404273350761 5 : 1 095800066533107775E54 5C273350526400CC4OF 1 25 :1 O959000009 7CCD7A1D7A0D786D6A1040FD787BDB7 : 1095A0008F79DAA03D851EDDCABD8D1D0E3EOFD69A :1055300OAOCI 0527O SCIOA26DE3S8EOOFF7E93A3C2 : 1 095C000 36CE957A3D8C06CE1 770BD85F43297CD18 : 1 09 5DOOO 8DBCDE869 6A125 £€04 9 7A2CC060 08DE0 6C : 1055Ξ00081 6024F7DF92CC5E04 6DD5812424F7DFE2 : 1095F0009481 1 22506D695CA04D7S5F6481 6C54 01 9 30 :109600002608D695CA08D79520144D2605CC020108 :1 09 6 i 0 00200A81 1 32508DC248002COO1DD94CC4F20 : 1 0962000CS8DSD8132 24F74D27F4DF97CC660C6DS1 : 10963000 8F61 1324?74D27F4DF99CC6D108D81DFD6 : 10S64 0009B7FOOS68D05D7C27E84EE7F00 65CE007D : 1096500090CC04F69A3DB75000D700C6315A2 6FD09 : 105 66000D685A600SD8F79F7600C97 0286 249A5D43 3 5 : 109670C057500084DFB75000087C00856C00 9D2621 : 109 68000DFC608D70096BDB7 5000393D9A2FC60176 : 109690008D41CE4800E6j08E36E6003DeF7E8D2FD1 - 51* - DK 175019 B1 : ‘1G3 6AGGG08 8C4 8202 SEF5D9A2F85402 7 2C7F0QEQ 9C : 1Q56B0G0C60C8D1F6D22 96E32707CES00086218343 : 109 6C000 4F4F9 7E38D2 3CE9A9255348D43201AC450 :1096DOOOOFCA303CDED79CD32603CE800009DFD7EB : 109 6EOO 0E7003 8398DED1620EA6D0O 7C00E0C60DCC : 1 096F0008DE1C60A8DDD3648182A09CC0EOF8DE41F : i 097000086072021CC05006DCA4A26F3860E20152? - : 10971 0 00E60 08D5F084A26F83 996C22706364 81 8D3

: 109720004625 0A86 1 8C620 83AA4A2 6FB3 93D8 8AA7 6 : 10973000BD9886DC94C4F38DA3C63A8D96DC928DD1 : 1097 4 00 0A3C6 3A8D8EDC908D33C62096958508260 3 : 10S7500008C67085042502C661ED96D38D29DC97A4 : 1097 6000SD8 2C62DBD9cD3DC9 983303 05D2702 8B6 8 : 1G97 70000A4AC6033DCE93373AS603 8D93C62DBD5C : 1097800096D3DC95BD9 6E48603209AJED9A2FB64 EFB 10 : 1097900014D6A3C501271B8520260139BD9B1FDCDP

: 1 09 7A.000 SABD982 4BD9 71 9CE532EBD9 8A2BD9 9E4 81 :1097B000203785402711DCA3562405850426083967 : 1097C0009 6A2851027013956481585062601398DDE :1097D0004SDCB98D4FED97193D989896A385042787 : 1 09 7E0002 2CE9AC6B605BD9710BD96EBD6E0C1 3C49 :1D97F000260AB6461585402702BD96AD96A384FA80 15 : 1098000097A33996A1810A27O9812427 03DCB97E09 :1098100099FCD638SD3E20D1D6B83D98AC20CAFCF4 : 109820.0048 1A20128 1FF27 3CC 1FF2744979084FOF3 :1098300081E0272096908DOF3D81B0260486209769 : 109840009 03D-9A62,7E97 8797S 1D7933D8F7E97906?

: 10985000D79 22032D79EBD8F7ED7928D29CC47 5295 : 1 098 60.00DD9 020DDCC2C41DD9 OCC.4C4CDD9220D 130 20 : 109870003D813027EFCE464CDF90C654D7S284OFFF

: 109880008A30979320BBCEO09OA600840F8A30A721 :1098900000088C009D26F239D6A186033D04CE9A9D : 1 09 8A00 0CB3A8603BD9710 7E97 67D68 9B64 81 7 2ABC :109830002AD78ECE0090CC20305C08A70076008E90 :1098C0002402E700C13626F1B64814851026048624 : 1098D0002097 98CE0091S6 087E9710D79 6BD8F7EFO 25 : 1098E000D7958DA2DC9581 3A25026B07C13A2502D6 : 1098F000CBO7DD95CC5254DD91CC5320DD93D79 726 1 0990000D7 982 0CFBD5A2F564 8 1 52B0CD68AC 1E028 : 1 099 10002406BD9ID 12401 39968EF64815812A265E :1099200007C52027F27ES93281442605C502263557 :109930003S4D2607C50427DF7E99C78101274EC503 :105940000827D4810E26CEBD59DSBD99E4D689BDCC 30 :1099500098547ES7E98105270E6103262BF6481433 : 1059 600 0C520261E29 3DGA5D70BD793DS8ΑΑ7Ξ9 7ΕΑ : 10997OOOE936481DB54027065392652401383S8D1A : 10998000588D613D5S9820CA81 0427DE398DE2FC8? :109990004814C50127E64D2ACE96892AOE8D3ACE65 : 1 09 9A000 9331E39 6A2BD5 8AA7E9 7Ξ9 8D2CC E933 4A1 :1099E00020F08D2556 89270ACE9AC3BD98A2DC8A05 : 109 9C00020 3AC E9ACE20? 4 S3A88DOE8D17BD98AA60 :1099D000CC2A2A5D96E47ES7E9DCcAED9824BD9S?E :1099E0001F7E97195F96ceCEr88B3AA10027025C59 - 56 - DK 175019 B1

: 1 09 9F00020F5CE930D3c033D3A7E9 6A2C1FF270F2E : 109A0000BD8130270AU::4F0C1E02603BD98757E5B : 1 09A100097E98D1B851C2501393D931F8DOC3D97C8 : 10SA200019CE9B1O3D98A27E97E986077E87 25E6F2 ; 1 09A30 0 04 81 8C50226 02383S364 8153SBD9 6A63D6 4 : 109A400 0 98 1F8DE63D97 2 3CE9B22 860CED97 1 07E76 : : Q 9.A5 0009 7ES8DDB3DS6 1FDC393D9624SD971936A9 5 : T09Ac0002A97A13D9B9o3EA62606CS9ESB7ES7E43A

: 1 C 9A700 0DCA9 8DOCC6 2FBD96D2DCA68D03 7E9 7E99D : 109A8000BDS847CE009056047E9710000U40504DF : 109A9000 0E03 4F5249472020204445535420202094 : 109AA000202054494D4520202020202020204441C2 : 1 CSAE0 0054 4 52 02 0202C202 04 6434E202020 20 53A3 :109AC0005441545553204641494C2053435353432A 10 : 1C9AD00045524F535241535243474343474454 4 3E2 : 1 09AE00D455443444D43454D425350415041 4 7 50E5 :10SAF000414743414C42414C554453504F535041CF :10950000535341535243484D4F4Z5343485052498B : 1 0 9B10005458204E5354 4 i4C5443535443475241 9C : 1 0952000434B20202020202C4C4F47204F4E4143C4 : 1 09330004B5458535458454A414E4645424D4 1 5264 15 . :109B40004150524D41594A554E4A554C4155475343 :10 9B500045504F43544E4F55444543S35441 5254 3D : 1 0936000SEOOFF7F40004F5FDDCADDCC97CE3D8DFC : 1 C937C0022C64CBD6C0385143D861AC614D703CEEC : 1 09380008869DF8 iCC08CC9708D700CC01SAD309EB : 1 0 9390OGDD05QE8655979D5D885A2 0F73646 188 56F :1093A00 004 2 60E866DBD860D3658004 92BFA7E8SB7 : 1 09330003D7FOOO8374 00 i86053D861AC650BD8CA2 20 :109BC00003BD8D8DCC04FF97A2D7AOOEB6580049D7 : 109BD0002B037E893DD6AOC1FF2 7F10FC10B27DCE7 :1095E00096A42704DEC46E0096A32712C1012603A3 : 1 0 93FO00 7E9CSCC1 0326037E9D49863F200EC10ΑΑ0 :1 O 9C00002 6C27300A3C6543D8C0320B 8SE00FFSDCE :109C1000660DSD9C6F20.-.5CE00 8E5F864 0B7SODD9C : 109C2000F7600086034A26FD36580043A7003DSF93 25 : 1 0 9C3000368639 4A2 6FDC-5C31G8C00 9E2 6DDCEOOE4 :109C40008ED693E80023CA088C009E26F4867C2092 : 1 O 9C500 OBBCEOO 8E5F9693 2A0 2C630D7 8 4A6 008 43E :109C60003098842606088COOSE26F239BD8C03CEDF : 1 0 9C70001770 7E8 5F4DC8S334 60D250 8FC4 8 0B9 3E5 :1CSCS0008825013 966532084 968A270AB1481 025E9 : i 0 9C9000 0 6B14 8 0F2201 25564F7E9C0C861597032A 30 : 1 O 9CA.00 03D9C17261 18611 97033 D9C1 72608C65820 : 10 9CB00 03D8C03 7E9C12CE009DC602A60048484875 : 1 0 9CCOC0 7900cB79008A75 0 0897 900 885A26?0091 1 : 109CDOOO 8C008D26E4 4F790C924979008F49978C4A :109CE00QC65C8DS8ED8FD:8S8DS5438D82C660BD36 : ; O 9CF0009C6C8D9 4D68Ac04 2BD81B0261096 S5S4 4 3 : i09DOOOCOF8AEOB1481 1271486077E9C0CC6643DF3 3 5 : '0931000 9C6CD68EC4 OFC'. 0A24EESD 1 E96 8BBD8F i 2 :10SD20007E584815840F2705c67F7E9COCC670BDBF : 10932000 9C6CD6 8C5C8DC·;· 7E9H5C3D8 5 1 3DDCA4FA2 -57- DK 175019 B1

iV

:10 SD4Q0Q5FDDCCBD8D1D7E9C6FC65CBD9C6C4F5F86 :1GSD50G0DDA63D9543CEBD61DFC486FF57A47ESBA3 :109D6000C4C10A27C5BDS5052 OF4DCA6DD8 S5D9C8D : 109D700075C610BD8C03CE9D7E7FOOA120DAC10A7E :1 O 9D8000271 1D6A1BD8F79DAA0BD351EDDCABD8D94 :109D90001D20CB96A1978A3D9C883D81B02611F667 :*i0 9DA0004 8'i 1C40FD763C6743D8C03CE9DE520C966 : 109DBOOOC664BD8C03860F97A1F648nC40FBD85FC 5 :109DC0001E97CAC640D7CBCC3871DDCCED8D1DCE19

:109DD0009DD57E9D58C10A27035F20A3D6AIC 11037 :1 O SDE00025C07E9DO 8C10A27035F2093D6A12704BA :109DF000C1052505866D7E9COC5AD78CF64819BD89 :109ECG0D8F7 9DA8BD7e3C678BD8C03CE9E117E9D61 :109E100C58C10A27037E93C4C668BD9C6C861597F3 : 'i O 9S2000038D268611 97038D20860297DFC6T5962F :1C9E3000S32A02C614D70337SD2633C4F5D7038D6C 10 :109E4000 1F7A00DF26E77E9C5CBDSC17260D96920C

: 109E500098932B07966F58932B013S867C7E9C0CC8 :T O 9E6000 7F008 4CE00 8B8604 97 8 6E6C05686108D90 :109E70002A56862 06D2596844C81102614D68C86F1 :109E80000197845686308D13860497645686302039 :109E90000A97847A006625D40920CB373C9783869C :109EA00003978596932B3224296D77864S9A83B71A 15 :109E30005000C6115A26FD8648B75000SD72CE005C

:1 O 9EC0Q OE80926FD6D7 8270S7A008526DC86 6F7ED0 :109ED0O09C0C8D6A27F738333925418D458649B763 :109EE00050003D86499A83375000C60A5A26FD8421 / ·: 10SEFOOOF7375000C66 V5A26FD6A08B75000C6065B :109F00005A26FD8649B750003D8D25CE03590926B6 :10SF10C0FD8D2B26C17A008526C120B18D2026AD6E 20 :1 O 9F200Q2 0B4864 8B7 5000D684BD6F7 9F7 600039D9' :109F3000e6083750003D4FS75000B76000398640E3 :1 O SF4000 8DE2C603 5A2 6FDF658008DEA9683813 OCD : 089F50O027O3D58339C58039D0 :109FF000893D893D0080893D80B689FF9360893D1O :0000000000 25 30 35 DK 175019 B1 - «ar -

Tillæg II

Nedenstående er vist en hukommelsesoversigt for programmet til den mobile enheds MC3870 mikrocomputer:

SI 1500001A2805D6S031355128008A2S06A36A715C6F735D67F75D7239 SI 13001 S5D44 5C29012053431305A05234 5'i 1 7E391052C6990054253D7 b SI 130D3C20643741 1 £51 71543801 1D131C33610742532063S003206FC3 SI 13004 33742E152C2451SC5553S011D151C4213C05221655B10718A5 6 SΠ3006050451F252694032018550371F0CCCC5C70191C705254775A76 SI 1B00762017552038541CA51450A4122170E005701C545A41217012A3 £112005 03334 785041 151F55E0B5E0357035 IC5E

SI 1 BO ΟΛΟ 1 .-.28 0 6A3C7 7 481 02B5 58735126057 5'26056D8 462 A5 34602 8FS SI 1300380 5DA461 2158131A1910A13138103676A4C9C032OrFG77FF5F2 10 SI 1B00D0223006202A04201 00528060C2C2A04700528C5712£060C0232 SI 13 003814230E942A2606DF636774F6FC9420745C7Ir6S40304208096 S1 130100 512805EA23060C7 2F684 0C28057171042505£S2c060C2S053A S11301167155367F512B05636566A05C78EC21081212F7 506A7CFCC02C SI 1301305ΞΑ15C461391054C12135C67684D504C51280-DF4SCC709468 SI 13014806C771610240222236685C3672FC656A94 03C1840578F69406 SI 1301 SCO6517DFCC15C4C3470 6F605C635C625D8FFS07 632 01 75D7173 15 .S1150176 5C74 58775A371B903263C04C198203CC5C4ESFF562694B12AC

SI 1301503314 2101507EF384072303840330304CC09106251481 03204 4 -S Vi3 01A6143C4DCC-20F68202135C70C881FD745802355045067.V-2.68!7D *

SI 1 BO 1 CO 2ΑΞ4 0264 021-2 537156F0 8408371837 94 0257381 0031 3165CE5 S11301D86CE4A.7523C77F34CS4091F252694042902335CC3003050C011 SI 1301F0 4C19CC5C625S 9 0309039F064 0AC7 57 7237 9404577 5586368 9 6 S 1 IB 02062007ED5B101 6504D230955101 6C050 4D232A531016C0504D73 20 SI 13022 023445B1016C050 4C236F531016C01 3250A82062544620518D9 S1150238047707626F3C4C668431211F94440313941CCC84033E9404A5 SI 1B02502904D943CE94 OF6568A0504DE01591 45A15HEC9451626A7FEO 011B0266CC654C9103220234 9087 654EEC5EB07033940274 3Ξ94 053EOO S1 1B02809402786A18rC5C90DD6874FC6ECE94D6A01381 042904A9701 1 SI 13 0296CECC94CAA0131381C52904ED1A401581 072805D6B031B628F3 SI 1 BO 2300 6A32S0120504B5CFQ8 4AB1A2806DF4613 9 1 1 17 1FB94E3C65E 25 SI1B02C88117131391064021F8840E471381042904ED656A7CFC1F5C1F SI 1B0 2E02901 3B1A280073343428006150280056E0C3C35321535B1091 S11502F8778A250282C9432313534223405242135BCB626D4C19820340 Si1B031OCC5C4E8FF83494D22605 9C4 4ED94C245EC9 4BE2S06A34C58F2 SI 1E 032862682020ED5321BF504D51044D064E077054C8S404C084265F SI1B0340 7FF52 2E0EC94073467 4C629007 42 5A280 5 4C43 6B5A2805 4C2E S11B035859C8840D70C49481C094FC765029051C656A4615815F7AEOCA ,n S 11B0370345 6C184 7E21 10340AF74C34032201210D5C7FF1644D158157 S : 13 03680B4C220C5D20235D5D7F5C6F74F184 0D70C44C540322O1 5EA2 SI 1Ξ0 3A0 4C22015D411F21923466F112151F665C6A5D6C4C52705D5D12 S 1 13 03386c53C284 55654C22 04 5C6A7DFCS04A7EE04 184 447530940Α7Ξ SI 1503D07 BF7 84412800 8A90297 2E094 4G7 4E18417753164 6C7EE19413 SI 1B0336364 61 581 1 4674C059066 7CFC5C9070C681 702805389059C6D6 SI 1304 00 816 8634C220453=071FC5C90677168675C204 0FB8454730404 S 1 15 041879 55 903C733094 4Ac1910D666C70CC84 41 2 5053135904524E4 35 SI 1304 30 7AS4 7 7 1F£ 431 1F84C71F54D31F84CF78r6642741247?S405DF

SI1B0448IFS41F726S3S90CC4715311628007F7F5128057528060C4CDO SI 1304603570B6C964042501 2029 01 3B6A3C91FA6F7F5C7 5 51280566D0 SI 13 047852507153201 451 51 20CO1?94F37CFC22115478305055461 3S6 SI 1E04 90S 106A121 01 9454A013910F1391DF32 9 4EC2 36133280 5639031 S113C4AS391A656E4C22405CB02806A35820155C68725C353128057540 - £9 - DK 175019 B1 S*! 1 BO 4CG666E3C8458280 5C42805Ξ87ΒΓ7840428007FO41458715990C6 S11E04D8841A28O6A35159CE94E0CE9444CCS42190832902AS1A2B0657 SI 1ED4F0A3C6813E2e05D66372B55C2805E87 4F7 2402 5C7F512805637 8 SI1B0508230184322805C4A01215811E6C3E4C052044S0372805E1C131 S1 1 BO 520341 3 6D5C6840 5CE55D3C6F7F94C3705D5C2901 3B65 6E7 5FCA6 S11B05385CB02901202805E1654C22045C471391F22902DA4AEC841361 S1 1B0550344A220FEC840C4A22FOEC840620FFEC94D01C72 S 00320 1 0D2 S 11B056S527458900C2010900270537051201 2527060656A7CFCC2B46E SI 1B058 0A014F884042904A9C1S4 0AAOF394 0 5A691E7551C30 9 4E431 5A 5 S11B059894E1701C62687054554DE45312121251E55443US355155229

SI 130 5301 3E55541 14E2S4 540A251494E5441 854 451 855 1CA72103501E S11B05C8451413240651C13081FD666F5C1C6768705C656A705C6E5D70 SI 1B05S05C666F705D8FFE1C7051 656E4C222 030A1 504ΞΒ046C6709289 S17505F80E40910C12502020?64094031212C1666B5D051C1A76B562B2 S1 12361 06800 55015D025D03SCO 8451 22178 1Γ51 28057528C5 9C44 5D79 S1130628455C2S0072626D134098203CC5C4E8?F87015302800612817 lo SI 130 64 0005634 9 4E9 626S2A0202205 55D5D5D77 8E16 8FF35E65 4C50 0F

SI 1B06586A4C221 251 626875527853543494FS411B51EC14131413Ξ011 S1 13067 0BOA014F884 04290 4A92 0 1C32 94E67 552 4CCC19SCDB20193331 S11E068894DA785341B4DB0A1F0B2526201594CC666870C74C81032242 S1 1S0 6A004B50C66684E5960705D6FFS691FC93573F0840 54C13135E38 S11E06B84DA414125171F1C78203C7574519C65676F112EC5C401F5007 SI 130 6D0159 4034 9B567 6C425D435D4 65D475C67 6C4D064D07 4D564EC9 S11B06E85766701C284329204259204D4F544F524F4C412031 393831 DS l.5· SI 150700GOO 1 01 0201 0202830 10 202830283838401020283028383842 9 S.1 13 071 802 83 83 84 83 84 84850-1 O 2 020 302030334 020303 64 0-3848'4 85-79 S11307300203038403348485Ό384848584858586010202G30203038459 S.11 B 074 S020303 84 0384 84850203 03640384 84 850384 84 8584 85 8586B9 S1 15076002030304 0304 04850304 04 8 5048585860304 04 8504 8585669 9 SI IB077604858586858686870102020302030384020303640364848509 S1 130790020303840334848503848485848585860203030403040485F1 20 S11307A803040485046565860304048504858586048585868586866741

SI 1 BO 7C002030304030404850304048504858586030404650465858639 S11S07D604358586858686870304040504050586040505860586868789 SI 13G7F00405058605868687058686878687878815 S9030000FC

25 30 35

Claims (6)

1. Kommunikationssystem beregnet til tale- og datakommunikation over et kommunikationsmedium og med mindst en primær station (50,52) og et antal sekundære stationer (60,62, 64), hvorhos hver sekundær station har en forudbestemt sta-5 tionsadresse lagret i et stationsadresseregister (152) og er indrettet til at transmittere en ordredatapakke (fig. 2) af fast længde, kendetegnet ved, at hver primær station har organer til transmission af en ordredatapakke (fig. 2) af fast længde og indeholdende en operationskode 10 (fig. 2, 24-28), et argument (fig. 2, 16-23) og en stationsadresse (fig. 2, 0-15) til de sekundære stationer som reaktion på et aktiveringssignal, organer til frembringelse af et aktiveringssignal som reaktion på modtagelsen af en ordredatapakke frå en sekundær station, organer til frembringelse 15 af et aktiveringssignal som reaktion på initiering af en tale-transmission til en sekundær station, og at hver sekundær station omfatter organer til transmission af en ordredatapakke af fast længde og indeholdende en operationskode, et argument og en stationsadresse til den primære station som reaktion på 20 et aktiveringssignal, organer til frembringelse af et aktiveringssignal som reaktion på modtagelsen af en ordredatapakke fra den primære station og organer til frembringelse af et aktiveringssignal som reaktion på initiering af en taletrans-mission til en primær station. 25

2. Kommunikationssystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den sekundære station yderligere omfatter organer til frembringelse af et aktiveringssignal som reaktion på afslutningen af en taletransmission til en primær station. 30 35 DK 175019 B1 - 61 -

3. Kommunikationssystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den sekundære station yderligere omfatter omskifterorganer for indtastning af statusdata på den sekundære station og frembringelse af et ordrepakkesta- 5 tusargument indeholdende de indtastede data og organer til frembringelse af et aktiveringssignal, hvorhos en ordredatapakke omfatter nævnte ordrepakkeargument.

4. Kommunikationssystem ifølge krav 3, kendetegnet ved, at hver primær station yderligere omfat- 10 ter lagerorganer til lagring af hvert statusargument, når de modtages fra sekundære stationer.

5. Kommunikationssystem ifølge krav 3, kendetegnet ved, at hver primær og hver sekundær station yderligere omfatter organer til transmission af datapakker 15 af fast længde og indeholdende en pakkeidentifikationsli-gte og uformatterede- data efterfølgende transmission af en ordredatapakke.

6. Kommunikationssystem ifølge krav 1, 3 eller 5* kendetegnet ved, at stationernes organer til 20 transmission af en ordredatapakke omfatter organer til kodning af ordredatapakken under anvendelse af en bent fejlkorrigerende kode. 25 30 35