DK168811B1

DK168811B1 - Vejrtrækningskredsløb

Info

Publication number: DK168811B1
Application number: DK221582A
Authority: DK
Inventors: Tatsuo Suzuki
Original assignee: Terumo Corp
Priority date: 1981-05-18
Filing date: 1982-05-17
Publication date: 1994-06-20
Also published as: IT1151571B; IT8221323A0; US4463755A; DK221582A; DE3218771A1; DE3218771C2; FR2505658B1; FR2505658A1

Description

i DK 168811 B1

Opfindelsen angår et vejrtrækningskredsløb af den i indledningen til krav 1 nævnte art.

Forskellige typer vejrtrækningskredsløb anvendes i dag i 5 stor udstrækning. De omfatter kredsløb, der er forbundet med respiratorer (også kaldet ventilatorer) og anvendes til anæstetiske kredsløb med henblik på respiratorisk behandling ved indgift af f.eks. anæstetisk gas og oxygengas til patienter, samt kredsløb til indgift af medicin, 10 oxygen og lignende med henblik på indåndingsterapi.

Disse vejrtrækningskredsløb har en fælles grundkonstruktion, som består af et indåndingskredsløb til forbindelse af en respirator, et anæstesiapparat eller lignende med 15 et luftrørskateter, en mundmaske etc., der er fastgjort på patienten, og af et udåndingskredsløb.

Ved mekanisk indånding og udånding via et vejrtrækningskredsløb eller et anæstetisk respiratorkredsløb er det en 20 almindelig opfattelse, at indåndingsluften under tilbørlig hensyn til patientens vandbalance bør have en temmelig høj temperatur i'forhold til omgivelsesluften, dvs. en temperatur der ikke er mindre end 31°C°, men ikke højere end temperaturen i patientens lunger (maksimalt 25 38°C). Især ved kunstigt åndedræt, der fortsættes over en længere periode, skal indåndingsluften have en temperatur på mellem 32 og 35°C og en relativ fugtighed på 100%. For at bibringe indåndingsluften en sådan temperatur og fugtighed er der umiddelbart foran vejrtrækningskredsløbet 30 anbragt et kombineret varme- og befugtningsorgan.

Et af de konventionelle vejrtrækningskredsløb har en konstruktion, hvor et indåndingsrør via et kombineret varme-og befugtningsorgan er forbundet med en respirators ud-35 gangsside, og et udåndingsrør er forbundet med respiratorens indgangsside; de to rør er forbundet med grenrørene i et Y-formet forbindelseselement, som er ført til et i DK 168811 Bl 2 patientens mund fikseret luftrørskateter. Endvidere er en forstøver, som er indrettet til at levere et medikament, f.eks. bronchodilator eller spytopløser i form af aerosol, i luftrøret indskudt halvvejs i indåndingsrøret, og 5 en udåndingsventil er ligeledes indskudt i udåndingsrøret .

Eftersom indåndingsrøret og udåndingsrøret i denne konstruktion af vejrtrækningskredsløbet er udformet hver for 10 sig, bliver vejrtrækningskredsløbet som helhed uundgåeligt stort og er ubekvemt at håndtere. I dette vejrtrækningskredsløb sendes endvidere indåndingsgassen, der for-udopvarmes i det kombinerede varme- og befugtningsorgan, gennem indåndingsrøret til patientens lunger. Under pas-15 sagen gennem indåndingsrøret afgiver indåndingsgassen varme, og dens temperatur falder. Hvis temperaturen i det kombinerede varme- og befugtningsorgan holdes højere end lungernes, falder indåndingsgassens temperatur ofte ned under 31° C ved forbindelseselementets udgang på patien-20 tens side.

For at hindre at indåndingsgassens temperatur falder i forbindelseselementet, er der i indåndingsrøret eller på dettes ydre periferi monteret et varmeorgan. Dette har 25 imidlertid den ulempe, at omkostningerne ved udstyret stiger, at det er vanskeligt at styre varmeorganets temperatur, og at selve varmeorganet ikke nemt kan renses eller steriliseres.

30 Ydermere er der nær patientens mund anbragt to rør forbundet med forbindelseselementet. Især når kredsløbets indre tryk og indåndingsluftens temperatur overvåges nær munden, komplicerer de forskellige indretninger, som er nødvendige til overvågningen, den del af konstruktionen, 35 som findes tæt ved munden, hvilket i høj grad er yderst irriterende for patienten. Selve indretningerne er vanskelige at håndtere.

3 DK 168811 B1

Af vejrtrækningskredsløb, som hovedsageligt anvendes til anæstesi, kendes f.eks. Payne-kredsløbet og F-kredsløbet (JP patentansøgning 150 893/1979 eller GB A 2 025 239).

5 Disse kredsløb har en fælles konstruktion, hvor en lige indre slange og en sædvanligvis korrugeret ydre slange er koaksialt samlet i en konstruktion med to vægge, og hvor den indre slanges indre tjener som indåndingskredsløb og rummet mellem den ydre slange og den indre slange tjener 10 som udåndingskredsløb. Den ene ende af koaksialslangen på patientens side er forbundet med et forbindelseselement, som har en indgang og en udgang. Den ydre slanges og den indre slanges anden ende på anæstesisiden er fastgjort til udgangene i et forgreningsrør. Anæstesigassen fra 15 anæstesiapparatet cirkuleres gennem det indre kommunikationshul og det ydre kommunikationshul i forgrenings-røret.

Anvendelsen af en koaksialslange indebærer, at kredsløb 20 af denne type er nemme at håndtere. I forhold til det ovennævnte system, hvor indåndingsrøret og udåndingsrøret findes som to uafhængige passager, medfører dette kredsløb en reduktion i indåndingsgassens varmetab, fordi den ydre slange ligger omkring den indre slanges periferi, 25 der tjener som bane for indåndingsgassen, og også fordi udåndingsgassen strømmer i tæt kontakt med den indre slanges periferi.

Dette kredsløb omfatter hverken en udåndingsventil eller 30 en forstøver. På grund af koaksialslangen kan der ikke indskydes sådanne indretninger på steder midtvejs i slangen. Den har derfor den ulempe, at den begrænser de respiratortyper, som kan anvendes effektivt i forbindelse med kredsløbet.

Som nævnt bør indåndingsgassen, som leveres til patientens lunger, have en temperatur under lungernes, for- 35 4 DK 168811 B1 trinsvis i intervallet 32-35°C. I tilfælde af et kredsløb med en koaksialslange konstrueret som ovenfor beskrevet og med et kombineret varme- og befugtningsorgan forbundet med koaksialslangen bør indåndingsgassen, der er behand-5 let af det kombinerede varme- og befugtningsorgan og er klar til at blive sendt til lungerne, have en temperatur under lungernes temperatur. Dette temperaturforhold er vigtigt på grund af risikoen for, at indåndingsgassens temperatur stiger pludseligt som følge af uforudsete van-10 skeligheder, idet temperaturen gradvis stiger ved langvarig levering af indåndingsgassen, og muligheden for at indåndingsgasen leveres til lungerne med en temperatur, som er højere end lungernes, elimineres fuldstændigt, når dette ovennævnte forhold er opfyldt. Eftersom forskellen 15 mellem indåndingsgassens temperatur og stuetemperaturen indsnævres, formindskes varmetabet eller værdien af temperaturfaldet, og også den fugtighedsmængde, der kan danne dug, reduceres. Det har imidlertid vist sig, at når en koaksialslange udformes i en almindelig konstruktion, og 20 en indåndingsgas, der er opvarmet af et kombineret varme-og befugtningsorgan til en temperatur under temperaturen i patientens lunger, leveres således, at gassen, når den kommer ind i patientens mund, kan have en temperatur på mellem 32 og 35°C, giver dette kredsløb ikke en perfekt 25 løsning af problemet med varmetab, som indåndingsgassen lider undervejs til patientens mund.

Nærmere bestemt er størrelsesordenen af varmetabet i det omtalte kredsløb afgørende lille i forhold til kredsløbet 30 med to uafhængige slanger, og det er ligeledes lille i sammenligning med det kredsløb, hvor indåndingsgassen leveres ved en højere temperatur end lungernes. Reduktionen i størrelsesordenen af varmetabet er imidlertid ikke nødvendigvis helt tilfredsstillende. Når koaksialkredsløbets 35 længde f.eks. forøges, bliver faldet i indåndingsgassens temperatur på dens vej gennem kredsløbet til patientens mund større. Når kredsløbet anvendes i en længere periode 5 DK 168811 B1 til kunstigt åndedræt, forøges også den mængde fugtighed, der danner dug.

Endvidere er det temperatur interval, i hvilket det kombi-5 nerede varme- og befugtningsorgan opvarmes for at levere indåndingsgassen til patienten med en optimal temperatur på mellem 32 og 35°C, så lille, at der, når det kombinerede varme- og befugtningsorgans temperatur varieres, er risiko for, at indåndingsgassen leveres til patientens 10 mund med en temperatur uden for dette optimale interval.

I JP patentansøgning 150 893/1979 er der beskrevet en udførelsesform, hvor en indre slange er halvfikseret i et forbindelsesorgans indre på patientens side ved hjælp af 15 et afstandselement. Det har vist sig, at denne udførelsesform ikke af hjælper den ovennævnte ulempe, fordi den indre slange falder af afstandselementet og hele kredsløbet bliver længere, når den uundgåeligt større modstand i gaspassagen og reduktionen i lungernes eftergivelighed 20 bevirker, at kredsløbets indre tryk stiger til en størrelsesorden af et ikke ubetydeligt tocifret antal cm af H2O-søjle.

Eftersom den indre slange, der anvendes i kredsløbet i 25 den ovenfor beskrevne konstruktion, normalt er en lige slange, kan den i denne omsluttede gaspassage eventuelt falde sammen på grund af en bøjning i slangen.

Med henblik på vejrtrækningskredsløbet er det ønskeligt, 30 at der i indåndingskredsløbet er indskudt en forstøver, som nævnt ovenfor. For at forstøveren kan bevare sin virkning ved levering af aerosol, skal den helst være anbragt nærmere mod patienten. I det ovenfor beskrevne kredsløb er det vanskeligt at indskyde forstøveren og 35 anbringe den helt inde i kredsløbet, eftersom kredsløbet som nævnt er udformet som en koaksialkonstruktion. Hidtil er der ikke blevet udviklet nogen konstruktion med en 6 DK 168811 B1 forstøver i vejrtrækningskredsløbet.

6B A 2 029 703A viser et anæstesikredsløb, hvor en indre slange og en ydre slange, som begge er kurrugerede, er 5 koaksialt samlet i en konstruktion med to vægge, og både den indre og den ydre slange er samtidigt fikseret til et forbindelseselement på patientens side. Med denne konstruktion er det sjældent, at kredsløbet falder sammen, fordi den indre slange har en korrugeret væg.

10 1 sammenligning med kredsløbet i den tidligere omtalte konstruktion har dette kredsløb som helhed en mindre totallængde og mindre dødt rum, fordi både den ydre og den indre slange er fastgjort på forbindelseselementet på 15 patientens side, hvorved den indre slange yder modstand mod og forhindrer forlængelse af den ydre korrugerede slange, når kredsløbets indre tryk stiger. En koaksial-slange udformet ved koaksial samling af to korrugerede slanger med forskellig diameter i overensstemmelse med 20 GB A 2 029 703A og i overensstemmelse med konventionel teknik har stadig en stor totalforlængelse af kredsløbene og har især ved anvendelse som et vejrtrækningskredsløb vist sig at være utilfredsstillende for så vidt angår det døde rum og konstant drift.

25

Selv i dette kredsløb er det vanskeligt at indskyde en forstøver i en stilling, hvor aerosolleveringens virkning kan forbedres. Til dato er en sådan indsættelse ikke foretaget i noget af de hidtil udviklede kredsløb.

30

Ved opfindelsen tilvejebringes et vejrtrækningskredsløb af den indledningsvis nævnte art, men hvor varmetabet og fugtmængden reduceres ved tilførsel til patientens mund af indångdingsgas med en lavere temperatur end lungens, 35 og hvor der sikres stabil tilførsel af indåndingsgas med optimal temperatur og fugtighed til patientens mund, selv når der foretages kunstigt åndedræt i lang tid.

7 DK 168811 B1

Dette opnås ved, at vejrtrækningskredsløbet af den indledningsvis nævnte art er kendetegnet ved: at gennemsnitsvægtykkelsen af den indre slange er 5 20-60% af den ydre slanges gennemsnitsvægtykkelse; at holdeelementet består af et ydre rør, der er forbundet med den ydre slange, og et indre rør, der er koaksialt med det ydre rør og er forbundet med den indre slange; og 10 at der findes mindst én åbning mellem det indre og det ydre rør, som er forbundet med hinanden uden for denne åbning eller mellem disse åbninger.

15 Opfindelsen vil blive nærmere forklaret i det følgende under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 er et tværsnit af en udførelsesform af vejrtrækningskredsløbet ifølge opfindelsen, 20 fig. 2 i større målestok viser et fastholdelseselement for en indre slange, set fra siden, fig. 3 i større målestok viser fastholdelseselementet for 25 den indre slange, forfra, fig. 4 er et tværsnit langs linien IV-IV i fig. 3, fig. 5 er et tværsnit langs linien V-V i fig. 3, 30 fig. 6 er et tværsnit i større målestok af et forgreningsrør, fig. 7 er et tværsnit til illustrering af dimensionsfor-35 holdet mellem en korrugeret slanges mindste og største diameter, 8 DK 168811 B1 flg. 8 viser en udførelsesform af den korrugerede slange, set fra siden, fig. 9 er et tværsnit langs linien IX-IX i fig. 8, 5 fig. 10 viser en anden udførelsesf orm af den korrugerede slange, set fra siden, fig. 11 er et tværsnit langs linien XI-XI i fig. 10, 10 fig. 12-16 er sidebilleder af andre udførelsesformer af den korrugerede slange, fig. 17 er et tværsnit af en anden udførelsesform for 15 vejrtrækningskredsløbet ifølge opfindelsen, fig. 18 er et tværsnit i større målestok af et forgreningsrør af koaksialrørtypen til anvendelse i kredsløbet ifølge opfindelsen, 20 fig. 19 er et tværsnit langs linien XIX-XIX i fig. 18, fig. 20 er et tværsnit langs linien XX-XX i fig. 18, 25 fig. 21 er et tværsnit af yderligere en udførelsesform for kredsløbet ifølge opfindelsen, fig. 22 er et planbillede af ledningen i fig. 21, 30 fig. 23 er et tværsnit i større målestok af en anden udførelsesform af forgreningsrøret ifølge opfindelsen, fig. 24 er et sidebillede i en større målestok og illustrerer en yderligere udførelsesform af fastholdelsesele-35 mentet for den indre slange, 9 DK 168811 B1 fig. 25 er et billede i større målestok af fastholdelseselementet for den indre slange, set forfra, fig. 26 er et tværsnit langs linien XXVI-XXVI i fig. 25, 5 og fig. 27 er et tværsnit langs linien XXVXX-XXVII i fig.

25.

10 Som vist i fig. 1 består vejrtræknings- eller anæstesikredsløbet ifølge opfindelsen (herefter kaldet vejrtrækningskredsløb) af en hovedslange 5 af koaksialslangetypen med en bøjelig indre slange 2, der danner et indåndingskredsløb 1, og en korrugeret ydre slange 4 af hovedsage-15 lig samme længde, som er anbragt omkring den indre slanges periferi og danner et udåndingskredsløb 3 sammen med den indre slange, idet den ene af dennes modstående ender er forbundet med et fastholdelseselement 6 for den indre slange indrettet til at holde den indre slange 2 og den 20 ydre slange i fast afstand fra hinanden, og den anden ende er forbundet med et forgreningsrør 7. En akse for den indre slange falder ikke altid sammen med den ydre slanges, men termen "koaksialt" indbefatter dette forhold.

25

Den ydre slange 4 og den indre slange 2, som anvendes i kredsløbet, skal være af en sådan art, at den indre slanges gennemsnitlige vægtykkelse er mindre end den ydre slanges. Hvis den indre slanges gennemsnitlige vægtykkel-30 se er større end eller den samme som den ydre slanges, optræder der varmetab, når indåndingsgassen opvarmes til en temperatur, der er mindre end den, som hersker i lungerne. Dette fremgår af forsøg, der beskrives senere.

35 I dette tilfælde mindskes varmetabet for indåndingsgassen, der opvarmes til en temperatur under lungernes, for-såvidt som den indre slanges gennemsnitlige vægtykkelse 10 DK 168811 B1 er mindre end den ydre slanges. Denne nedgang i varmetabet opnås mest fordelagtigt ved at begrænse den indre slanges gennemsnitlige vægtykkelse til mellem 20 og 90% af de ydre slangers gennemsnitlige vægtykkelse.

5

Med hensyn til den indre og ydre slanges gennemsnitlige . vægtykkelse, som er undergivet den ovenfor nævnte begrænsning, er den ikke særlig begrænset, forsåvidt som den ligger inden for et område, der er generelt accepte-10 ret. Det er ønskeligt, at den indre slanges gennemsnitlige vægtykkelse er mellem 0,2 og 1 mm, og den ydre slanges er mellem 0,4 og 1,5 mm.

Ifølge opfindelsen dannes vejrtrækningskredsløbet blot 15 ved anvendelse af et koaksialrør 1, som vist i fig. 1, eller ved samling af et antal, normalt to, af sådanne koaksialrør, der forbindes med hinanden ved hjælp af et forgreningsrør, som vist i fig. 17.

20 I dette tilfælde er det væsentligt, at den ydre slange 4 1 koaksialrøret eller i hvert af koaksialrørene har en større gennemsnitlig vægtykkelse end den indre slange 2, og at den ydre slange har en korrugeret væg. Eventuelt sammenfald af kredsløbet på grund af snonings fænomener 25 formindskes, når dette krav er opfyldt.

Den indre slange derimod har en mindre diameter og er mindre udsat for snoningsfænomener. Den indre slange kan derfor have en korrugeret væg eller en glat væg, 30 forsåvidt som den er bøjelig. Hvis et antal indre slanger 2 anvendes, kan de have forskellige diametre, forudsat at deres gennemsnitlige vægtykkelse er mindre end de tilsvarende ydre slangers gennemsnitlige vægtykkelse.

35 Udover de ovennævnte betingelser er den indre slange 2 og den ydre slange 4, som anvendes i vejrtrækningskredsløbet, ikke undergivet særlige begrænsninger. Andre be- 11 DK 168811 B1 tingelser for disse slanger kan derfor passende vælges ud fra de respektive forhold, der generelt er accepteret på området. For eksempel kan den indre slange 2, og den ydre slange 4 være fremstillet af samme materiale eller for-5 skellige materialer. De kan passende udvælges fra forskellige kendte materialer til fremstilling af bøjelige slanger. Sådanne materialer er bl.a. polyethylen, polypropylen, polyamid, polyvinylchlorid, polyestre i form af polyethylenterephthalat og polyurethan. Den indre slanges 10 2 og den ydre slanges 4 indvendige diameter kan være mel lem ca. 8 og ca. 20 mm henholdsvis ca. 20 og ca. 30 mm. Forholdet mellem de indvendige diametre kan være mellem ca. 1:1,5 og ca. 1:2,5. I tilfælde af et korrugeret rør kan forskellen mellem den største udvendige diameter og 15 den mindste indvendige diameter være mellem ca. 1,5 og ca. 5 mm. Krumningsradien for hver af toppene i korruge-ringerne kan være mellem ca. 0,5 og ca. 1,5 mm. Koaksial-slangens 5 længde kan være mellem ca. 0,7 og ca. 1,5 mm.

20 Ved forenden af hovedslangen 5 af koaksialtypen findes fastholdelseselementerne 6 for den indre slange, som tjener til at holde den indre slange 2 og den ydre slange 4 i fast afstand fra hinanden. Fastholdelseselementet 6 kan være dannet af fremspring, som er hævet radialt i forhold 25 til den indre slanges akse i et antal retninger, f.eks. tre, således at de i det væsentlige berører den ydre slanges indvendige flade. Et forbindelseselement af den i fig. 2-5 viste konstruktion anvendes fortrinsvis som fastholdelseselement 6 for den indre slange. Fastholdel-30 seselementet 6 er i form af et ydre slangeparti udformet med et lufthul 8 i den ene ende og med en ydre slangemonteringsende 9 i den anden ende. Inde i monteringsenden 9 for den ydre slange er der koaksialt anbragt et monteringsparti 12 for den indre slange, og dette monterings-35 parti 12 er udformet med en monteringsende 11 for den indre slange. Mellem monteringspartiet 12 for den indre slange og det ydre slangeparti 10 findes mindst én, for- DK 168811 Bl 12 trinsvis et antal åbninger 13. Via de partier, som ikke er udformet med åbninger 13, er monteringspartiet 12 og partiet 10 forbundet med hinanden. Med andre ord er den indvendige slanges monteringsparti 12 forbundet med det 5 ydre slangeparti 10 med søj leformede dele ragende udad med faste mellemrum radialt fra den aksiale linie. De er sædvanligvis udformet i ét stykke. Åbningerne 13 kan være cirkelformede, ellipseformede eller have en anden ønsket form. De er generelt fremstillet ud i ét med et af de 10 ovennævnte formstoffer. Den indre slanges monteringsparti 12 rager sædvanligvis frem fra forenden af den ydre slanges monteringsende 9 for at lette monteringen af koaksi-alhovedslangens 5 indre slange 2.

15 Den ydre slange 4 og den indre slange 2 anbringes henholdsvis på partiet 10 og monteringspartiet 12 på fastholdelseselementet 6. Monteringen foretages blot ved at skyde disse slanger omkring de respektive monteringsender og fastgøre den monterede ende af den ydre slange 4 under 20 anvendelse af tryk alt efter forholdene. Det er fordi den ydre slange 4 og den indre slange 2 er fastgjort på fastholdelseselementet 6 for den indre slange, at hele kredsløbet kun udvides i meget lille grad.

25 Den ene ende af den anden koaksialslange 5 er forbundet med et grenrør 7. Grenrøret 7 har et siderør 16, der danner et forbindelseshul 15 for den ydre slange, og et hovedrør 18, der danner et forbindelsesled 17 for den indre slange. Den anden ende af hovedrøret 18 danner en monte-30 ringsdel 19 for den ydre slange. Inde i den ydre slanges monteringsdel 19 er en monteringsdel 20 for den indre slange koaksialt anbragt. Den ene ende af den indre slanges monteringsdel 20 danner en åbning, og dens anden ende fortsætter over i hovedrørets 18 indvendige væg til luk-35 ning af den ydre slanges monteringsdel 19. Alle disse komponenter er støbt af et af de ovennævnte formstoffer. Siderørets 15 forbindelseshul 15 for den ydre slange står 13 DK 168811 B1 i forbindelse med et hulrum 21, der findes mellem den ydre slanges monteringsdel 19 og den indre slanges monteringsdel 20. Med grenrøret 7 udformet som ovenfor beskrevet kan koaksialhovedslangens 5 ydre slange 4 og indre 5 slange 2 hurtigt monteres på henholdsvis monteringsdelen 19 og monteringsdelen 20.

Når både den ydre slange 4 og den indre slange 2 f.eks. er bøjelige og korrugerede og er cirkel formede i tvær-10 snit, er det ønskeligt, at de kan samles på en sådan måde, at den indre slange 2 har et mindre strækforhold end den ydre slange 4. Strækforholdene kan nemt måles under anvendelse af et fast indvendigt tryk (af størrelsesordenen 30 til 100 cm H20) på hver af de indre slanger 2 og 15 de ydre slanger 4 i brug. Fordelagtige resultater opnås, når den indre slanges strækforhold divideret med den ydre slanges 4 giver en kvotient på maksimalt 0,8.

Et koaksialrør, hvor en indre korrugeret slanges 2 stræk-20 forhold er mindre end en ydre korrugeret slanges 4, kan fremstilles på forskellige måder.

Ved en første udførelsesform kan den indre slanges 2 strækforhold gøres mindre end den ydre slanges 4 ved, at 25 den indre og den ydre slanges vægtykkelse udformes således, at forskellen (Θ-0) mellem den udvendige diameter ved det øverste af hver top (antydet med 0 i fig. 7) og den udvendige diameter ved det nederste af hver bund (antydet med 0 i fig. 7) er mindre i den indre slange end 30 i den ydre slange. I dette tilfælde kan den nævnte forskel (θ-ø) mellem den udvendige diameter ved det øverste af toppen og den udvendige diameter ved det nederste af bunden opnås ved måling af den udvendige diameter af en slange uden belastning og sammenligning af målte værdier.

35 Denne forskel (Θ-Ø) er bestemmende for det korrugerede rørs strækforhold som primærfaktor. Nødvendig differentiering mellem den indre slanges og den ydre slanges 14 DK 168811 B1 strækforhold kan med fordel opnås ved iagttagelse af denne forskel mellem de to korrugerede slanger.

Fordelagtige resultater opnås, når divisionen af denne 5 forskel (Θ-0) for den indre slange med forskellen (Θ-0) for den ydre slange giver en kvotient mellem 0,20 og 0,95, fortrinsvis mellem 0,4 og 0,8. Generelt kan forskellen (Θ—0) for den ydre slange være mellem ca. 1,5 og ca. 4 mm.

10 1 en anden udførelsesform kan den indre slanges 2 strækforhold gøres mindre end den ydre slanges 4, når kurruge-ringerne i den indre og den ydre slange udformes således, at krumningsradierne (antydet med r i fig. 7) ved yder-15 punkterne af toppene og bundene i den korrugerede væg, dvs. krumningsradierne nær det øverste af hver top og det neders te af hver bund, er mindre i den indre slange end i den ydre slange. I dette tilfælde kan krumningsradierne ved yderpunkterne af toppene og bundene i en korrugeret 20 slange findes ved måling af krumningsradierne for den indvendige vægflade og den udvendige vægflade af en slange, som ikke er udsat for belastning. Fordelagtige resultater opnås, når krumningsradien (r) ved yderpunktet for toppen og bunden i den indre slange divideret med krum-25 ningsradien (r) ved yderpunktet af toppen og bunden i den ydre slange giver en kvotient på mellem 0,15 og 0,95, fortrinsvis mellem 0,3 og 0,7.

Den ovennævnte forskel (θ-ø) mellem top- og bunddiametre-30 ne i den korrugerede slange og krumningsradierne ved yderpunkterne af toppene og bundene er to særskilte faktorer, som er bestemmende for den korrugerede slanges strækforhold. Skønt den første og den anden udførelsesform kan anvendes uafhængigt ved frembringelse af et 35 strækforhold for den indre slange, som er mindre end den ydre slanges, kan den kombinerede anvendelse af de to udførelsesformer føre til en mindre forskel (Θ-Ø) og krum- 15 DK 168811 B1 ningsradier for den indre slange end den ydre slange og frembyder derfor mere fordelagtige resultater.

Ved en tredje udførelsesform kan den indre slanges 2 5 strækforhold gøres mindre end den ydre slanges 4, når den indre slange 2 og den ydre slange 4 udformes i forskellige materialer, især når den indre slange 2 udformes i et materiale med stor stivhed og den ydre slange 4 i et materiale med mindre stivhed. 1 dette tilfælde kan materia-10 lets stivhed sammenlignes med Shore-stivhedsskalaen. Fordelagtige resultater opnås, når de to værdier af Shore-stivhed for den indre og den ydre slange giver en forskel på mere end ca. 15.

15 Af hensyn til denne stivhedsforskel kan den ydre slange være fremstillet af polyethylen, ethylenvinylacetatpoly-mer, polyvinylacetat, polyurethan eller polyvinylalkohol.

I modsætning hertil kan den indre slange være fremstillet af et materiale med en større stivhed, passende udvalgt 20 blandt f.eks. polyethylen, polypropylen, polyvinylchlo-rid, polyamid og polyestre. Af hensyn til nem fremstilling og fremstillingsomkostningerne er det særligt fordelagtigt at udforme den ydre slange og den indre slange i to polyethylenkvaliteter, som har forskellig stivhed.

25 I den tredje udførelsesform har forskellene i den indre slange og den ydre slange hvad angår faktorerne (Θ-0) og (r) i den første og anden udførelsesform ingen betydning.

30 Foruden de beskrevne udførelsesformer kan den indre slanges strækforhold gøres mindre end den ydre slanges 4, når den korrugerede slange udformes med organer, der kan hæmme udvidelse og sammentrækning i den aksiale retning.

F.eks. i den i fig. 8 viste korrugerede slange findes der 35 frit ekspanderbare toppe 32, der med fast indbyrdes afstand er beliggende i hele slangens længde, og en flad lige strimmel 33, der er indrettet til at begrænse sian- DK 168811 Bl 16 gens udvidelse og sammentrækning, findes på slangens periferi og er udformet ud i et med toppene. Som vist i fig. 9, der viser et tværsnit af slangen langs linien IX-IX i fig. 8, er den lige strimmels 33 afstand i radial 5 retning fra den korrugerede slanges akse den samme som radien for toppen 35 i slangen. Dette sammenfald er ikke kritisk. Den lige strimmels 34 afstand i radial retning fra den korrugerede, slanges akse kan frit varieres inden for det område, som har rundingen for korrugeringen 32 10 ved toppen 35 som sin øvre grænse og rundingen ved bunden 34 som sin nedre grænse. I dette tilfælde og i andre, nedenfor omtalte er det ikke ønskeligt, at den lige strimmels 33 bredde øges så meget, at den korrugerede slange 31 mister sin elasticitet i for stor grad.

15

Den i fig. 10 viste korrugerede slange 41 har frit ekspanderbare toppe 42 anbragt med fast mellemrum i hele slangens længde og lige strimler 33 på slangens periferi, således at strimlerne hver for sig er forskudt i omkreds-20 retningen i en fast vinkel på 90° og taget under ét lagt ubrudt i hele slangens længde. Fig. 11 viser et tværsnit langs linien XI-XI i fig. 10. Det fremgår af fig. 11, at den lige strimmels 33 afstand i radial retning fra den korrugerede slanges akse er den samme som toppens 43 run-25 ding i korrugeringen 42, og at tværsnittet er taget i bunden 44.

De korrugerede slanger 51, 61 vist henholdsvis i fig. 12 og 13 er forsynet med frit ekspanderbare toppe 52, 62 30 anbragt med fast mellemrum i slangernes fulde længde. En strimmel 56 med glat overflade er lagt i spiralform på slangen i fig. 12, og to strimler 66 med glatte overflader er lagt i spiralform på slangen i fig. 13, og disse strimler 56, 66 går ud i ét med henholdsvis toppene 35 52, 62.

17 DK 168811 B1

De korrugerede slanger 71, 81 vist henholdsvis i fig. 14 og 15 har korrugerede partier, som hver har et antal toppe 72, 82 nemlig to toppe i slangen i fig. 14 og tre små toppe i slangen i fig. 15, og skiftevis cylindriske par-5 tier 77, 87. I disse korrugerede slanger tjener de lige cylindriske partier 77, 87 som organer til begrænsning af slangernes udvidelse og sammentrækning. I den korrugerede slange med skiftevis korrugerede partier og lige og cylindriske partier, som vist i fig. 16, kan de lige strim-10 ler 93, der strækker sig i den aksiale retning over korrugerede partier og/eller glatfladede strimler 96, der er lagt i spiralform på de korrugerede partier, hæves til en højde mellem toppenes og bundenes i de korrugerede partier, således at de tjener som organer til begrænsing af 15 slangens udvidelse og sammentrækning ligesom de lige cylindriske partier.

De ovenfor omtalte udførelsesformer er blot typiske eksempler på korrugerede slanger med begrænset ekspansions-20 evne, der kan anvendes i respiratorledningen ifølge opfindelsen. Andre konstruktioner kan naturligvis anvendes, forudsat de effektivt kan begrænse udvidelsen og sammentrækningen af de korrugerede partier på slangelegemet. Konstruktionerne af korrugerede slangekonstruktioner, som 25 kan anvendes ved opfindelsen, er ikke begrænset til dem, der er beskrevet ovenfor. Konstruktioner med spiraltoppe i korrugerede partier er ligeledes omfattet af opfindelsen.

30 Det har vist sig, at især ved en korrugeret slange med glatte cylindriske partier bør relationen mellem længden, 1, i den aksiale retning af de glatte cylindriske partier og antallet af toppe i de enkelte cylindriske partier ligge inden for et specifikt område til opnåelse af for-35 målet med ledningen. De glatte cylindriske partier skal have en længde, der ikke overstiger 30 mm. Relationen skal opfylde formlen, p<l<np, hvor n (n ^ 2) står for an- 18 DK 168811 B1 tallet af toppe i de korrugerede partier. De i fig. 14 og 15 viste typiske konstruktioner opfylder naturligvis denne relation.

5 En anden udførelsesform for opfindelsen, vist i fig. 17, består overvejende af en første hovedslange 105a af koak-sialtypen, et forgreningsrør 122 af koaksialtypen, en anden hovedslange 105b af koaksialtypen, og et fastholdelsesorgan 106 for den indre slange, hvor slangerne er an-10 bragt i serie. Om nødvendigt er den første hovedslange 105a forbundet med et grenrør 107.

Den første og den anden hovedslange 105a henholdsvis 105b af koaksialtypen består af bøjelige indre slanger 102a, 15 102b, som hver danner et indåndingskredsløb, og korruge rede ydre slanger 104a, 104b, som hver danner et udåndingskredsløb i forbindelse med de indre slanger. De indre slanger 102a, 102b er generelt glatte eller korrugerede, bøjelige slanger med et cirkelformet tværsnit. Det 20 er især ønskeligt, at de er glatte og bøjelige, fordi sådanne slanger ikke frembringer nogen kraftig forlængelse.

De ydre slanger 104a, 104b er generelt korrugerede og bøjelige og har et cirkelformet tværsnit. De tjener til at reducere risikoen for, at slangerne falder sammen under 25 udvendigt tryk. De indre slanger og de ydre slanger, som danner koaksialslangen, er de samme som dem, der er beskrevet ovenfor. I den første og den anden hovedslange 105a, 105b af koaksialtypen, konstrueret som beskrevet ovenfor, anvendes de indre slanger 102a, 102b som indån-30 dingsveje, og mellemrummene mellem de indre slanger 102a, 102b og de ydre slanger 104a, 104b anvendes om udåndingsveje.

I det i fig. 18-20 viste forgreningsrør 122 rager ydre 35 slanger 131a, 131b frem fra en sidevæg på en hætte 130 på en forstøver 129 og står i forbindelse med et hulrum 132 i forstøveren. Inde i de ydre slanger 131a, 131b er de 19 DK 168811 B1 indre slanger 135a, 135b ved deres indre ender hver udformet med en flange 133 og nær deres ydre ender hver med afstandselementer, som rager udad fra mindst to stillinger, sædvanligvis tre stillinger, og radialt i forhold 5 til de ydre slangers 131a, 131b akser og er indrettet til at berøre de indvendige vægge i de ydre slanger, som er koaksialt indskudt på en sådan måde, at flangerne 133 kommer i kontakt med de ydre slanger 131a, 131b nær hættens 130 sidevæg. De ydre slanger 131a, 131b og de indre 10 slanger 135a, 135b danner således koaksialslanger 136a, 136b. Hvis de indre slanger 135a, 135b fastholdes i de ydre slanger 131a, 131b af flangerne 133 og afstandselementet 134, er de langt nemmere at fremstille end en slange, som er udformet ud i et med forgreningsrøret 122.

15 Afstandselementerne 134 er i form af blade anbragt f.eks. parallelt med koaksialslangernes akselinie. De kan være i form af søjler eller andre lignende genstande, forudsat at de ikke lukker udåndingsvejene, der dannes mellem de ydre slanger 131a, 131b og de indre slanger 135a, 135b.

20 Eventuelt kan der i den ydre slange 131b, som er forsynet med en udåndingsventil 137, der beskrives nærmere senere, være indskudt et forbindelsesorgan 131c for den ydre slange, som har afstandselementer 138, der minder om de beskrevne afstandselementer og rager indad radialt i for-25 hold til den aksiale linie. Ved hjælp af flangerne 133, der findes ved de indre ender af de indre slanger 135a, 135b, er udåndingsvejene mellem de ydre slanger 131a, 131b og de indre slanger 135a, 135b afspærret fra forstøveren 129. De indre slanger står i forbindelse med 30 hulrummet i forstøveren 129.

Forstøveren 129 kan være dannet i et stykke. Den består generelt af en hætte, der lukker de indre ender af de ydre slanger 131a, 131b i forgreningsrøret 122 omfattende 35 koaksialslangerne 136a, 136b og står i forbindelse med de indre ender af den ene indre slange 135a og den anden indre slange 135b, og af en beholder 123, der er frit afta- 20 DK 168811 B1 geligt fæstnet til hætten 130 som vist i fig. 18. Forbindelsen mellem 130 og beholderen 123 kan tilvejebringes på forskellige måder. Almindeligvis finder denne forbindelse sted ved hjælp af sampassende skruer 139, 140, og denne 5 forbindelse tilvejebringes særlig ønskeligt ved at anbringe skruen 139 ved det parti af hætten 130, som er . indrettet til at kontakte beholderen og et passende parti 141 med en tilspidset flade ved skruens 139 forende, og at tilvejebringe skruen 140 ved det parti af beholderen 10 123, som er indrettet til at kontakte hætten og et pas sende parti 132 med en tilspidset flade ved skruens 140 inderste udsparing. Skruerne er rigeligt lange således, at når hætten 130 føres ind i beholderen 123, går de respektive sampassende partier 141, 142 med tilspidset 15 flade i tæt anlæg mod hinanden. Beholderen 123 danner et reservoir 143 for et medikament eller vand. Hætten 130 har i sin top en port 144 til indføring af en medicinopløsning. Porten 144 er normalt lukket med en prop 145 med et gummiparti. Selv hvis proppen ikke fjernes, kan medi-20 cinopløsningen derfor indføres ved, at en sprøjtekanyle føres ind i et gummiparti, og luftforurening af forstøveren kan således undgås. Hættens 130 top er endvidere udformet med en aflastningsdyseåbning 146. Denne åbning 146 har f.eks. en O-ring og muliggør indføring af en dyse 147 25 til aflastning af udvendigt tryk, som ved sin nedre ende har en venturimekanisme. Indløbet 148 til denne dyse 147 står i forbindelse med et indløbsrør 149 for udvendigt tryk. Den nedre ende af dette indløb 148 danner et aflastningsudløb 150 for udvendigt tryk. Nær aflastningsud-30 løbets 150 forende findes en sprøjtedyse 151 for et medikament. Denne dyse 151 står i forbindelse med en slange 152. Ved et endnu lavere parti i aflastningsudløbet 150 findes et afbøjningselement 153.

35 I den foretrukne udførelsesform i fig. 18 ligger den indvendige flade ved beholderens 123 øvre ende an mod den udvendige flade ved hættens 130 nedre ende. Af hensyn til 21 DK 168811 B1 dette er deres respektive sampassende dele 141, 142 med tilspidset flade udformet under de respektive skruer 139, 140. Eventuelt kan skruerne 139, 140 og de sampassende partier 141, 142 skifte plads.

5

Udåndingsventilen 137 ligger på den ydre slange 131b, nemlig den på indåndingsindløbssiden (patienten) af de to ydre slanger, som er lukket og adskilt fra hinanden af forstøveren 129, som vist i fig. 18-20. Udåndings vent i len 10 137 består af en indre cylinder 154, der står i forbin delse med den ydre slange 131b, og en ydre cylinder 155, der er anbragt koaksialt med den indre cylinder 154 og ikke står i forbindelse med den ydre slange 131b, og som lukker for omgivelsesluften. De åbne kanter i den indre 15 og ydre cylinder 154, 155 er lukket helt tæt af et ventillegeme, dvs. en membran 156. Denne membran 156 er fastgjort på den ydre cylinders 155 periferikant ved hjælp af en hætte 157. Hulrummet mellem hætten 157 og membranen 156 står i forbindelse med en slange 158 og 20 danner et kompressionskammer 159, som tilføres aktive-ringstryk af udåndingsventilen til lukning af udåndingsvejen, som tilføres aktiveringstryk af udåndingsventilen, hvorved det positive afsluttende udåndingstryk gennem slangen 158 påvirker membranens 156 ydre flade ved ind-25 ånding.

I den ydre slanges 155 sidevæg åbner en port 160 sig. En port 161 åbner sig i sidevæggen i den anden ydre slange 131a, som lukkes af forstøveren 129. Disse porte 160, 161 30 er indbyrdes forbundet af en omledningsslange 162. Udån dingen fra patienten, hvilket beskrives senere, kommer gennem den ydre slange 131b til udåndingsventilens 137 indre cylinder 154, skubber membranen 156 opad, ankommer til hulrummet 163 mellem den ydre cylinder og den indre 35 cylinder 154, og fortsætter gennem porten 160 i den ydre cylinder 155, omledningsslangen 162, og porten 161 til den ydre slanges 131a indre. Det ovennævnte ventillegeme DK 168811 Bl 22 er ikke begrænset til membranen 156, idet der kan anvendes et hvilket som helst ventillegeme, der lukker den indre cylinders åbne kant ved indånding og åbner den ved udånding.

5

Forgreningsrøret 122 omfattende den ydre slange, den indre slange, forstøveren og udåndingsventilen kan være fremstillet af samme materiale som hovedslangen af koak-sialtypen. Det kan også være fremstillet af polyacetal, 10 et acrylonitrilbutadienstyren-formstof etc. Membranen 156 er fremstillet af naturgummi, syntetisk gummi, såsom chlorprengummi, styrenbutadiengummi, siliciumgummi etc.

I udåndingsventilen 137 er hætten 157, som fæstner mem-15 branen 156 til den ydre cylinders 154 kant, fastgjort således, at det dækker den indre cylinders 154 åbne kant 164 og danner kompressionskammeret 159 på membranen 156. Membranen 156 er fastgjort ved, at dens periferi 165 er fastklemt mellem den ydre cylinder 155 og hætten 157 så-20 ledes, at periferi væggen i membranens 156 indre cylinder er adskilt med et mellemrum på mindst 0,2 mm, fortrinsvis 0,2-0,5 mm, fra den indre cylinders åbne kant 164, medens kompressionskammeret 159 ikke står under tryk. Membranens 156 midterparti, nemlig det parti som svarer til den in-25 dre cylinder 154, der er mindst to gange større end vægtykkelsen for det periferiparti, som ligger uden for den indre cylinder 154. I dette membranparti, som ligger uden for den indre cylinder 154, er der udformet en ringformet rille 166.

30

Et ballonformet ventillegeme kan være tilvejebragt ved luftudgangen til kompressoren af hætten 157 i stedet for membranen, som kan lukke den indre cylinders åbne kant ved ekspansion.

Fig. 21 og 22 illustrerer yderligere en udførelsesform for opfindelsen. I dette vejrtrækningskredsløb er et 35 23 DK 168811 B1 fastholdelseselement 206 for den indre slange forbundet med den ene ende af en hovedslange 205 af koaksialtypen, der består af en ydre slange 204 og en indre slange 202, og et forgreningsrør 222, der er forsynet med en udån-5 dingsventil 237 og en forstøver 229, er forbundet med den anden ende af hovedslangen 205. Det indre i den indre slange 202 står derfor i forbindelse med hulrummet i forstøveren 229, og det af den ydre slange 204 og den indre slange 202 dannede udåndingskredsløb står i forbindelse 10 med udåndingsventilen 247. Et korrugeret eller glat, bøjeligt indåndingsgaslederør 275 er forbundet med den Øvrige del af forgreningsrørets 222 ende, og et korruge-ret eller glat, bøjeligt udåndingsgaslederør 276 er forbundet ved porten 260 med udåndingsventilen 237. Den in-15 dre slange 202, den ydre slange 204, og hovedslangen 205 af koaksialtypen er identiske med de ovenfor beskrevne.

I forgreningsrøret 22, som vist i fig. 23, rager ydre slanger 231a, 231b frem fra sidevæggene i en hætte 230 på 20 forstøveren 229, og disses indre kan derfor stå i forbindelse med hulrummet 232 i forstøveren. Inde i den ydre slange 231b er en indre slange 235b, som ved den ene ende har en flange 233 og ved den anden afstandselementer, der strækker sig udad radialt i forhold til den ydre slanges 25 231b aksiallinie på mindst to steder, f.eks. tre steder, indtil der er tæt kontakt med den ydre slanges indvendige vægflade, koaksialt indskudt således, at flangen 233 berører den ydre slange 231b ved hættens 230 sidevæg. Den ydre slange 231b og den indre slange 235b danner således 30 en koaksialslange 236b. Den anden ydre slange 231a danner ikke en koaksialslange. Den ydre slanges 231a indre står i forbindelse med hulrummet i hætten 230.

Udåndingsventilen 237 er anbragt i den ydre slange 231b, 35 som danner en del af den nævnte koaksialslange. Sidevæggen i en ydre cylinder 255, som danner udåndingsventilen 237, har en åbning. I alle andre 24 DK 168811 B1 henseender er denne slanges konstruktion omtrent den samme som den i flg. 18-20 viste. 1 flg. 23 betegner de henvisnings tal, som svarer til henvisningstallene i fig.

18-20 plus 100, samme dele som sidstnævnte henvis-5 ningstal.

Fastholdelseselementet 206, som anvendes i den i fig. 24-27 viste udførelsesform, er identisk med det i fig. 2-5 viste. 1 fastholdelseselementets parti 210 for den ydre 10 slange findes et overvågningshul 268. Om nødvendigt er fastholdelseselementet 206 ved sin forende udformet med et frit drejeligt mundstykke (L-formet rør) 269. I fig. 24-27 betegner de henvisningstal, som svarer til henvisningstallene i fig. 2-5 plus 200, samme dele som sidst-15 nævnte henvisningstal.

I det følgende beskrives anvendelsen af vejrtrækningskredsløbet, konstrueret som ovenfor beskrevet. I tilfælde af den i fig. 1-6 viste ledning er hullet 17 i grenrøret 20 7, der står i forbindelse med den indre slange, via et lederør forbundet med en ventilator eller et anæstesiapparat (ikke vist), og hullet 15 i grenrøret 7, der står i forbindelse med den ydre slange, er forbundet med en udåndingsventil (ikke vist), som findes i ventilatoren 25 eller anæstesiapparatet. Et mundstykke kan være forbundet med fastholdelseselementet 6 for den indre slange om nødvendigt. I dette kredsløb sendes indåndingsgassen eller anæstesigassen gennem den indre slange og ledes gennem mundstykket ned i patientens lunger, og udåndingsgas-30 sen sendes ud gennem udåndingskredsløbet, der er dannet af den indre og den ydre slange.

Ved det i fig. 17-20 viste kredsløb stikkes kanylen i en sprøjte indeholdende en medicinopløsning gennem den med 35 et gummiparti udformede prop 145 til injicering af medicinopløsningen i forstøveren 129. Mundstykket 169 sættes på plads. Derpå strømmer den fra ventilatoren leverede 25 DK 168811 B1 indåndingsgas gennem slangen 170, det med den indre slange kommunikerede hul i grenrøret 107, og den indre slange 102a i den første hovedslange 105a af koaksialslangety-pen, ankommer i det indre af forgreningsrørets 122 indre 5 slange 135a og finder vej ind i forstøveren 129. Det udvendige tryk ledes gennem indløbsslangen 149 ind i dysen 147 for det udvendige tryk og sprøjtes f.eks. intermitterende ud gennem en sprøjteåbning 150. Undertrykket, som dannes af luftstrålen til udløbet i sprøjtedysen 151, su-10 ger medicinopløsningen gennem et lederør 152, hvorved medicinopløsningen sprøjtes i form af aerosol ved den såkaldte venturieeffekt. Et afbøjningselement 153 er anbragt i den retning, som luftstrålen sprøjtes i. Aerosolindholdet i medicinopløsningen, som medføres i luftstrå-15 len, kolliderer med afbøjningselementet og spredes. Medicinopløsningens partikler deles derved yderligere og gøres ensartede. Luftstrålen, der sendes til sprøjteåbningen 150, består sædvanligvis af samme gas, som anvendes som indåndingsgas til patienten. Og den frembringes in-20 termitterende kun under indåndingen. Medicinopløsningen kan ihældes via en tilførselsmunding 144, som åbnes ved fjernelse af proppen 145.

Indåndingsgassen, som blandes med aerosol inde i forstø-25 veren 129, føres gennem den indre slange 135b i forgreningsrøret, den indre slange 102b i den anden hovedslange 105b af koaksialtypen, fastholdelseselementet 106 for den indre slange og mundstykket 169 ind i f.eks. luftrørskateteret på patientens side (ikke vist) og anvendes til 30 kunstigt åndedræt. Hvis det ikke er nødvendigt at indgive medicinopløsningen i form af aerosol, tilføres indåndingsgassen på samme måde til kunstigt åndedræt, uden at der tilføres udvendigt tryk gennem indløbsrøret 149.

35 Udåndingsluften fra patientens lunger sendes gennem mundstykket 169 og fastholdelseselementet 106, passerer derpå gennem åbningen i fastholdelseselementet og udåndings- 26 DK 168811 B1 kredsløbet dannet mellem den ydre slange 104b og den indre slange 102b i den anden hovedslange 105b, og ledes ind i den indre cylinder 154 i udåndingsventilen 137 via det af forgreningsrørets 122 ydre slange 131b og indre 5 slange 135b dannede hulrum.

I udåndingsventilen tilføres under indåndingstrinnet luft med forholdsvis stort tryk gennem et lederør 158 ind i trykkammeret 159 og presser membranen 156 stramt mod en 10 kant på den indre cylinder og blokerer helt tæt den indre cylinders 154 strømningsvej. Under udåndingsperioden, som følger efter tilførslen af indåndingsgas, skubber udåndingsluften membranen 156 opad og strømmer ind i hulrummet 163 mellem den ydre cylinder 155 og den indre cylin-15 der 154. Fra dette hulrum 163 ledes udåndingsluften gennem omløbsslangen 162, hulrummet mellem forgreningsrørets 122 ydre slange 131a og indre slange 135a, og udåndingskredsløbet mellem den ydre slange 104a og den indre slange 102a i den første hovedslange 105a og ind i gren-20 røret 107. Fra grenrøret 107 sendes den enten til udåndingsgasmåleren eller ventilatoren (ikke vist) eller afgives direkte til omgivelsesluften. Den ringformede rille 166 findes på et sted langs periferien af membranens 156 indre cylinder. Når membranen 156 skubbes op under udån-25 dingen, udvides den ringformede rille 166 og frembringer derved et større mellemrum mellem den indre cylinders kant og membranen, end når membranen har en enkel plan form. Den ringformede rille tjener således til at forbedre effektiviteten af udåndingen.

30

Under udåndingsgassens strømning sker der et stort fald i trykket for den luft, som sendes gennem lederøret 158 til det øvre trykkammer 159 i udåndingsventilens 137 membran 156. Derfor skubber udåndingsgassen i den indre cylinder 35 154 membranen 156 opad og strømmer ind i hulrummet 163 uden for den indre cylinder 154. Når positiv-ende-udåndingstryk (PEEP)-terapi er nødvendig, aflastes luft- DK 168811 B1 27 trykket i trykkammerets 159 indre helt. Det opretholdes ved et svagt niveau på f.eks. 5 cm H20, for at det indre tryk i patientens lunger ikke skal falde til 0 cm H20 ved afslutningen af udåndingen. 1 tilfælde af at patienten 5 ikke behøver PEEP-terapi, kan trykkammeret naturligvis justeres således, at lufttrykket i dette kammer kan falde til 0 cm H20 ved udåndingens afslutning.

Det i fig; 21 og 27 viste vejrtrækningskredsløb fungerer 10 stort set på samme måde som det i fig. 17-20 viste kredsløb, med undtagelse af at lederøret 275 for indåndingsgassen er forbundet med respiratoren eller anæstesiappa-ratet (ikke vist) og lederøret 276 for udåndingsluften er forbundet med enten udåndingsmåleren (ikke vist) eller 15 åbner ud til omgivelsesluften. Udåndingsgasmåleren kan være forbundet med åbningen 260 i stedet for lederøret for udåndingsluften.

Virkningen ved opfindelsen illustreres ved de følgende 20 forsøg:

Forsøg 1

Som ydre slange 104 anvendtes en korrugeret slange med en 25 gennemsnitlig vægtykkelse, t , på 0,75 mm, en udvendig diameter på 23,5 mm ved bunden, en udvendig diameter på 27,5 mm ved toppen og en længde på 1 m. Som indre slange 102 anvendtes tre korrugerede slanger, A-C, med en fælles udvendig diameter på 10,5 mm ved bunden, en fælles udven-30 dig diameter på 13,5 mm ved toppen, en fælles længde på 1 m og en forskellig gennemsnitlig vægtykkelse, t^, på 0,45 mm, 0,75 mm og 1,5 mm. Under anvendelse af disse ydre slanger 104 og indre slanger 102 samledes tre slanger A-C af den i fig. 1 viste konstruktion.

En kontrolslange D fremstilledes separat med to korrugerede slanger, der hver havde en udvendig diameter på 23,5 35 DK 168811 B1 28 mm ved bunden, en udvendig diameter på 27,5 mm ved toppen, en gennemsnitlig vægtykkelse på 0,75 mm og en længde på 1 m. Den ene af de korrugerede slanger anvendtes som indåndingskredsløb, og den anden som udåndingskredsløb, 5 idet deres forender var indbyrdes forbundet via en y-formet slange.

Indåndingsindløbet i hver af de fire slanger, A-D, blev forbundet med et kombineret varme- og befugtningsorgan 10 samt en respirator, og udåndingsudløbet med respiratoren. Forbindelseselementet på patientens side blev forbundet med en modellunge. Ved den herskende stuetemperatur på 22°C overvågedes det kombinerede varme- og befugtningsor-gans drift til frembringelse af en konstant fugtighed på 15 100% og en varierende temperatur (VCT), som vist i tabel 1, for at holde temperaturen i modellungen på mellem 37,4°C og 37,6°C og den relative fugtighed på 100%. Derpå udførtes modeltest af kunstigt åndedræt under betingelserne 50 ml/cm H20 eftergivelighed, 650 cm* ventilations-20 volumen pr. cyklus, en indåndingsperiode på 1,5 sek., og en udåndingsperiode på 2,3 sek. Kunstigt åndedræt blev givet i ti timer, indåndingsgassen blev undersøgt for gennemsnitlig temperatur ved patientens mund (LCT) og for fugtmængde, der danner dug i kredsløbet, ved afslutningen 25 af de ti timer (cm3). Resultaterne fremgår af tabel 1.

30 35 TABEL 1 DK 168811 B1 29 VCT A (t^t = B = C (t^/t = D (kun den 60%) 100%) 200%) ydre slange) 5 LCT Fugt LCT Fugt LCT Fugt LCT Fugt (°C) (°C) cm3 (°C) cm3 (°C) cm3 (°C) cm3 40 36,5 49 36,7 46 37,0 42 31,0 11,2 37 35,3 21 35,3 21 35,3 21 10 36 34,9 13 34,6 17 34,3 20 35 34,5 6 33,9 13 33,6 16 34 33,7 3 33,1 10 32,8 14 33 32,8 1 32,3 8 32,0 11

Forsøg 2 15

Som ydre slange 104 anvendtes en korrugeret slange fremstillet af polyethylen og med en længde på 1 m. Den kor-rugerede slange havde en vægtykkelse på 0,75 mm, en forskel (Θ-0) på 4 mm mellem den udvendige diameter ved 20 toppen og den udvendige diameter ved bunden, en krumningsradius (r) på 1 mm ved det øverste af toppen, og en udvendig diameter (ø) på· 23,5 mm ved bunden. Slangens strækforhold var 12,5% under anvendelse af et indre tryk på 50 cm H20.

25

Korrugerede slanger, E-L, se tabel 2, fremstilledes separat. Alle disse korrugerede slanger havde en vægtykkelse på 0,75 mm, en længde på 1 m, og en udvendig diameter (0) på 10,5 mm.

30 35 TABEL 2 DK 168811 B1 30

Strækforhold ved

Korrugeret indre tryk på 8-0 Slange- Hårdhed 5 indre slange 50 cm H20 (%) (mm) (mm) materiale (Shore D)

E 8,3 3 1 Polyethylen 55D

F 12,5 41 Polyethylen 55D

G 17,6 51 Polyethylen 55D

H 8,8 4 0,7 Polyethylen 55D

I 19,0 4 1,5 Polyethylen 55D

J 5,7 3 0,7 Polyethylen 55D

10 K 7,9 4 1 Polyethylen 80D

L 22,2 4 1 EVA* 35D

* Ethylenvinylacetat-copolymer 15 I alt otte slanger, I-VIII, konstrueret som vist i fig.

1, fremstilledes under anvendelse af de korrugerede slanger E-L som deres respektive indre slanger 102.

2q En slange IX fremstilledes separat under anvendelse af to korrugerede slanger, den ene som indåndingskredsløb og den anden som udåndingskredsløb, med deres forender forbundet med en Y-formet slange. Under anvendelse af den i JP patentansøgning 150893/1979 beskrevne teknik og de 2^ korrugerede slanger E og F fremstilledes slanger X, XI som vist i fig. 1, bortset fra at der i forbindelseselementet ikke fandtes en fikseringsmunding for den indre slange, og at den indre slange fikseredes i forbindelseselementet ved hjælp af afstandselementer.

30

De i alt elleve kredsløb undersøgtes for stræk ved anvendelse af tryk på 30 cm H20 og 60 cm H20 på indåndingskredsløbene (indre slanger eller indåndingsslanger). Resultaterne fremgår af tabel 3.

35 31 TABEL 3 DK 168811 B1

Kredsløb Indre slange Stræk (%) 5 30 cm H20 60 cm H20 I E 2,5 5 II F 4,5 9 III G 5,2 10,5 IV H 2,6 5,2 V I 5,4 10,8 ιη VI J 1,6 3,3 VII K 2,4 4,8 VIII L 5,7 11,5 IX Ydre slange alene 7,5 15 X E 7,5 15 XI F 7,5 15 15

Virkningen af opfindelsen fremgår klart af de ovenstående resultater. I kredsløbene X og XI faldt afstandselementerne af de indre slanger under afprøvningen.

Forskellige kredsløb fremstillet fuldstændigt som beskre-vet i forbindelse med fig. 17-20 gav resultater, der var ækvivalente med dem i tabel 3.

Forsøg 3 25

Konventionelle korrugerede slanger, som ikke var forsynet med organer til at begrænse slangernes udvidelse og sammentrækning, og korrugerede slanger ifølge opfindelsen, som var forsynet med sådanne organer, blev afprøvet for stræk (stigning i volumen) under anvendelse af et indre tryk på 30 cm H20; prøveresultaterne er angivet i tabel 4. De til afprøvningen anvendte prøveslanger er angivet nedenfor. De opnåede volumenforøgelser ved strækningen af korrugerede slanger under afprøvningen er vist i tabel 4.

Prøveslangernes dimensioner var identiske med mindre an-35 det er anført (Prøveslangernes dimensioner).

32 DK 168811 B1 X) Konventionelle korrugerede kredsløb (ikke forsynet med organer til begrænsning af udvidelse og sammentrækning); gennemsnitlig vægtykkelse (ved bunden) 0,5 mm, (ved toppen) 0,3 mm, korrugeringsmellemrum 3,5 mm, udvendig 5 diameter ved toppen 26 mm, udvendig diameter ved bunden 22 mm, længde 1000 mm, og volumen 500 cm3.

2) Kredsløb XII ifølge opfindelsen, konstrueret som vist i fig. 8-9: glatfladet strimmels bredde 2 mm.

10 3) Kredsløb XIII ifølge opfindelsen, konstrueret som vist 1 fig. 10-11: glatfladet strimmels længde 20 mm og bredde 2 mm.

15 4) Kredsløb XIV ifølge opfindelsen, konstrueret som vist i fig. 12: glatfladede strimlers stigning 80 mm, glatfladet strimmels bredde 2 mm.

5) Kredsløb XV ifølge opfindelsen, konstrueret som vist i 20 fig. 13: glatfladede strimlers stigning 40 mm, glatfladet strimmels bredde 2 mm.

6) Kredsløb XVI ifølge opfindelsen som vist i fig. 15: længde af det glatfladede cylindriske parti 10,5 mm, an- 25 tal toppe i glat fladet parti n=3, stigning p=4,5.

TABEL 4

Stigning Stigningsfor- Forhold mellem volumen-i vol.% hold i vol.% stigning ifølge opfindelsen og volumenstigning af Prøvekredsløb konventionelt kredsløb (%)

Konventionelt kredsløb 37,5 7,5

Kredsløb XII 15,6 3,1 42 35 Kredsløb XIII 20,3 4,1 54

Kredsløb XIV 23,4 4,7 62

Kredsløb XV 18,1 3,6 48

Kredsløb XVI 23,4 4,7 62 DK 168811 B1 33

Det fremgår af disse resultater, at ved det faste indre tryk på 30 cm H20 er volumenforøgelserne for de korruge-rede slanger ifølge opfindelsen, som er forsynet med et organ til at begrænse slangeudvidelse og -sammentrækning, 5 omkring 40-60% af volumenforøgelserne for de konventionelle korrugerede slanger. De døde rum i slangerne var små. Disse resultater indikerer, at når disse korrugerede slanger anvendes til et åndedrætskredsløb, kan oxygen eller andén indåndingsgas tilføres patienterne i et fra 10 begyndelsen fastsat tilførselsvolumen. Endvidere kan det ifølge opfindelsen anvendte organ til begrænsning af slangeudvidelse og -sammentrækning formindske strækket og også formindske sammentrækningen af korrugerede slanger. Herved udelukkes muligheden for, at oxygen eller anden 15 indåndingsgas tilføres i et større volumen end det fra begyndelsen fastsatte. Når en korrugeret slange, forsynet med organet ifølge opfindelsen til at begrænse slangeudvidelse og -sammentrækning, anbragtes tæt om omkredsen af en cirkel formet søjle med en diameter på 50 mm uden at 20 slangen udsattes for spænding, forblev slangens hulrum intakt ligesom den konventionelle korrugerede slange. Af de ovenstående resultater kan det uden videre ses, at den korrugerede slange forsynet med organet ifølge opfindelsen til begrænsning af slangeudvidelse og -sammentrækning 25 medfører en bemærkelsesværdig forbedring af åndedrætskredsløbets pålidelighed, såsom f.eks. vejrtrækningsledningen. Den foreliggende opfindelse er derfor yderst anvendelig i praksis.

30 I overensstemmelse med den foreliggende opfindelse kan korrugerede slanger, der har en ubrudt eller brudt spiralformet top og er forsynet med organer til at begrænse slangeudvidelse og -sammentrækning, formindske volumenstigningen med 58% ved den i fig. 8 viste konstruktion, 35 med 46% i den i fig. 10 viste, med 38% i den i fig. 12 viste, med 52% i den i fig. 13 viste, og med 38% i den i fig. 15 viste i forhold til de konventionelle slanger.

34 DK 168811 B1

Forøgelsen af det døde rum på grund af strækningen af korrugerede slanger formindskes proportionalt. Med sådanne korrugerede slanger ifølge opfindelsen kan luft, oxygen eller anden indåndingsgas derfor tilføres i et volu-5 men, der nærmer sig det indledningsvis bestemte. Eftersom en slange, der ikke udviser et kraftigt stræk, heller ikke udviser en kraftig sammentrækning, er der ved den korrugerede slange ifølge opfindelsen ingen risiko for, at den til patienten tilførte mængde oxygen etc. overstiger 10 det fastsatte niveau pga. en sammentrækning af slangen.

I tilfælde af at den korrugerede slange har glatte cylindriske partier, reduceres den korrugerede slanges udvidelse og sammentrækning bemærkelsesværdigt ved at udforme 15 slangen, så at den opfylder de følgende betingelser, λ ^ 30 mm og ρ<λ<ηρ, hvor λ angiver længden af det glatte cylindriske parti og n antallet af toppe i det korrugerede parti (n^p). Med denne korrugerede slange stabiliseres således tilførslen af indåndingsgas.

20

Forsøg 4

Kredsløb konstrueredes som vist i fig. 21-27. Den ene ende af hvert af disse kredsløb blev via et kombineret 25 varme- og befugtningsorgan forbundet med en respirator, og den anden ende blev forbundet med en modellunge, som holdtes ved en temperatur på 37°C og en relativ fugtighed på 100%. Kredsløbene blev afprøvet med hensyn til deres egenskaber. Resultaterne er vist i tabel 5.

30 I det i fig. 21-27 viste vejrtrækningskredsløb XVII ifølge opfindelsen anvendtes en korrugeret slange af poly-ethylen med en indvendig diameter på 13,5 mm ved bunden, en indvendig diameter på 15 mm ved toppen, en gennemsnit-35 lig vægtykkelse på 0,3 mm og en længde på 60 cm som den indre slange 202, der indgår i koaksialslangen 205; og en korrugeret slange af polyethylen med en indvendig diame- DK 168811 B1 35 ter på 23,5 nun ved bunden, en indvendig diameter på 28 nun ved toppen, en gennemsnitlig vægtykkelse på 1 mm og samme længde på 60 cm som den indre slange 102 anvendtes som den ydre slange 204, der indgår i koaksialslangen 205. To 5 korrugerede slanger af polyethylen, som hver havde en indvendig diameter på 23,5 mm ved bunden, en indvendig diameter på 28 mm ved toppen, en gennemsnitlig vægtykkelse på 1 mm og en længde på 60 cm anvendtes som henholdsvis udåndingslange 276 og indåndingsslange 275, og begge 10 var envæggede.

Separat anvendtes fire korrugerede slanger af polyethylen, som hver havde en indvendig diameter på 23,5 mm ved bunden, en indvendig diameter på 28 mm ved toppen, en 15 gennemsnitlig vægtykkelse på 1 mm og en længde på 60 cm. Disse to korrugerede slanger blev ved den ene ende forbundet med en Y-formet slange og ved den anden ende af de to slanger med henholdsvis en forstøver og en udåndingsventil, og ved den anden ende af de øvrige to slanger med 20 et kombineret varme- og befugtningsorgan til dannelse af et vejrtrækningskredsløb XVIII. En koaksial slange bestående af en korrugeret ydre slange af polyethylen med en indvendig diameter på 23,5 mm ved bunden, en indvendig diameter på 28 mm ved toppen, en gennemsnitlig 25 vægtykkelse på 1 mm og en længde på 120 cm og en indre slange af polyvinylchlorid med en indvendig diameter på 11 mm, en gennemsnitlig vægtykkelse på 1,5 mm og en længde på 120 cm blev ved den ene ende forbundet med et forbindelsesorgan og ved den anden ende med et kombineret 30 varme- og befugtningsorgan via en respirator til dannelse af et vejrtrækningskredsløb XIX. Ved anvendelse af samme koaksialslange som kredsløbet XVII fremstilledes endvidere et kredsløb XX af den i fig. 17-20 viste konstruktion.

35 TABEL 5 36 DK 168811 B1

Kredslob Temperatur af Temperatur af Fugt afsat i kredsløbet Modstand kombineret ind&ndingsgas (cm Η,,Ο/λ aek) 5 varme- og be- ved model- “._ fugtnings- lungens Befugtnings- Forbindelses- Indåndings- Udåndingsorgan munding (°C) organ til for- element gas gas bindelsesela- modellunge ment (g/·2) (g/·2) XVII 32,5-34.5 32.5-33.3 5,0 __ 0,3 1.8 2.1 XVIII 38 -40 32.6-33.2 15.5 5.0 0.7 1.5 XIX 33,5-35,5 32,3-33.4 6.5 3.0 2,1 XX 32.3-34,3 33.2-33.4 4.7 0.3 7.4 2.2

Som beskrevet i det foregående omfatter vejrtræknings-kredsløbet ifølge opfindelsen en hovedslange af koaksial-15 typen bestående af en bøjelig indre slange/ som udgør et indåndingskredsløb, og en korrugeret ydre slange, der har en større gennemsnitlig vægtykkelse end den indre slange og omgiver den indre slanges periferi og sammen med denne danner et udåndingskredsløb samt et fastholdelseselement 20 for den indre slange, der er beliggende i det mindste ved den ene ende af hovedslangen af koaksialtypen og tjener til at fastholde den indre slange og den ydre slange i fast afstand fra hinanden. I dette vejrtrækningskredsløb reduceres varmetabet, som opstår, når indåndingsgassen, 25 der er forudopvarmet til en temperatur under lungernes, sendes gennem kredsløbet, bemærkelsesværdigt i forhold til et vejrtrækningskredsløb, som ikke er udformet som angivet ovenfor. Varmetabet reduceres i større grad, når den indre slanges gennemsnitlige vægtykkelse er mellem 20 30 og 90% af den ydre slanges gennemsnitlige vægtykkelse og den indre slanges gennemsnitlige vægtykkelse er fra 0,2 til 1 mm.

Indåndingsgassens temperaturfald er lille, selv når koak-35 sialslangen er meget lang. Når indåndingsgassen, opvarmet til en temperatur under lungernes, fremføres ved dette 37 DK 168811 B1 vejrtrækningskredsløb, kan den leveres til patientens mund med en optimal temperatur på 32-35°C. Selv om kunstigt åndedræt udføres over et meget langt tidsrum, er fugtmængden, der kan danne dug, lille, fordi temperatur-5 faldet er lille. Endvidere udvides takket være det lille temperaturfald området for opvarmningstemperaturen for indåndingsgassen, således at denne kan leveres til patientens mund ved den optimale temperatur på 32-35°C. Denne tilførsel af indåndingsgas til patientens mund ved 10 den optimale temperatur kan opretholdes stabilt, selv om der skulle indtræffe en variation af temperaturen eller anden uforudset vanskelighed på det kombinerede varme- og befugtningsorgan.

15 Ud over den omtalte fremragende virkning frembyder vejrtrækningskredsløbet ifølge opfindelsen den fordel, at risikoen for at kredsløbet falder sammen pga. "snoning" er yder s t ringe, fordi den ydre slange har en korrugeret væg. Eftersom vejrtrækningskredsløbet ifølge opfindelsen 20 ©r således udformet, at den ydre og den indre slanges afsluttende partier ved patientsiden af koaksialslangen er begge fastgjort til hinanden via den indre slange, reduceres det mulige stræk af kredsløbet hidrørende fra en stigning i det indre tryk, og det mekaniske døde rum 25 formindskes ligeledes. Følgelig er der kun en lille forskel i den indstillede værdi for respiratorens ventilationsvolumen og den aktuelle værdi. Når forstøveren er anbragt inde i forbindelseselementet, kan indåndingsgassen lades med aerosolet i en medicinsk opløsning, såsom 30 bronchodilator og spytopløser. Forstøveren kan bekvemt anvendes på denne måde. Eftersom forstøveren kan anbringes i vejrtrækningskredsløbet nærmere ved patientens mund, forøges effekten af aerosolindåndingen.

35 Når en udåndingsventil er anbragt i dette omløb, kan kredsløbet anvendes effektivt sammen med en respirator, som ikke er forsynet med en udåndingsventil. Kredsløbet 38 DK 168811 B1 har derfor større anvendelsesmuligheder. Anvendelse af et positivt tryk (f.eks. 5 cm H20) på udåndingsventilen under udåndingen reducerer den mulige kollaps af lungernes alveolar, hvorved PEEP-terapi bliver mulig.

5 I dette tilfælde forbedres effekten yderligere, når divisionen af den indre slanges strækforhold med den ydre slanges giver en kvotient på maksimalt 0,8.

10 Den nødvendige reduktion af den indre slanges strækforhold kan opnås ved at gøre forskellen mellem den udvendige diameter ved toppen og den ved bunden i den indre slange mindre end forskellen i den ydre slange (så at forholdet mellem de to forskellige vil ligge på fra 0,20 15 til 0,95). Den nævnte reduktion kan også opnås ved at gøre krumningsradien ved toppunkterne på korrugeringstop-pene i den indre slange mindre end krumningsradien for den ydre slange (fortrinsvis et forhold mellem de to radier på 0,15-0,95). Samme effekt kan endvidere opnås ved 20 at fremstille den indre slange af et materiale med større stivhed end den ydre slange.

Når koaksialslangekonstruktionen er begrænset til det parti af ledningen, der ligger mellem forgreningsslangen 25 og patienten, opnår man, at indåndingsgassens og udåndingsgassens modstand reduceres.

t

Som det klart fremgår af de ovenstående forsøg, opnår man ved et kredsløb med en koaksialkonstruktion udelukkende 30 mellem forgreningsrøret og patienten, at varmetabet formindskes og indåndingsgassens og udåndingsgassens modstand reduceres kraftigt i forhold til et kredsløb med en koaksialkonstruktion i hele længden mellem respiratoren og patienten. Ved faste modstande for indåndings- og 35 udåndingsgassen er slangediameteren afgørende mindre i ledningen med koaksialkonstruktionen i det begrænsede parti end i kredsløbet med koaksialkonstruktionen i hele DK 168811 B1 39 længden. Kredsløbet ifølge opfindelsen medfører derfor også en forenkling af koaksialslangen.

5 10 15 20 25 30 35

Claims

40 DK 168811 B1

1. Vejrtrækningskredsløb med et koblingsorgan, der er indrettet til at forbindes med en patient, og hvorigennem 5 denne kan ånde ind og ud, og med en fluidumkilde, og omfattende a) en mellem koblingsorganet og fluidumkilden forbundet hovedslange (5; 105a, 105b; 205) af koaksialtypen bestå-10 ende af en indre, bøjelig slange (2; 102a, 102b; 202), der danner et indåndingsrør (1), og en korrugeret ydre slange (4; 104a, 104b; 204), der omslutter den indre slange og sammen med denne danner et udåndingsrør (3), 15 b) et holdeelement (6; 106; 206), der er anbragt i det mindste ved den ene ende af hovedslangen og holder den indre og den ydre slange i en foreskreven afstand fra hinanden, 20 kendetegnet ved, c) at gennemsnitsvægtykkelsen af den indre slange (2; 102a, 102b; 202) er 20-60% af den ydre slanges (4; 104a, 104; 204) gennemsnitsvægtykkelse, 25 d) at holdeelementet (6; 106; 206) består af et ydre rør (10; 210), der er forbundet med den ydre slange (4), og et indre rør (12; 212), der er koaksialt med det ydre rør og er forbundet med den indre slange (2), og 30 e) at der findes mindst én åbning (13; 213) mellem det indre og det ydre rør, som er forbundet med hinanden uden for denne åbning eller mellem disse åbninger.

2. Vejrtrækningskredsløb ifølge krav 1, kendeteg net ved, at den indre slange har glatte overflader. 41 DK 168811 B1

3. Vejrtrækningskredsløb ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at fastholdelseselementets indre rør rager frem i forhold til det ydre rør nær dettes ene ende. 5

4. Vejrtrækningskredsløb ifølge krav 1, 2 eller 3, k e n detegnet ved, at den indre slanges gennemsnitlige vægtykkelse er 0,2-1 mm.

5. Vejrtrækningskredsløb ifølge krav 1, 2 eller 3, kendetegnet ved, at den ydre slanges gennemsnitlige vægtykkelse er 0,4-1,5 mm.

6. Vejrtrækningskredsløb ifølge ethvert af de foregående 15 krav, kendetegnet ved, at forholdet mellem den indre slanges og den ydre slanges forlængelighed er maksimalt 0,8.

7. Vejrtrækningskredsløb ifølge ethvert af de foregående 20 krav, hvor den indre slange er korrugeret, kendetegnet ved, at forskellen mellem den udvendige diameter ved toppen og ved bunden af den indre slanges korrugeringer er mindre end forskellen mellem den udvendige diameter ved toppen og ved bunden af den ydre slan- 25 ges korrugeringer.

8. Vejrtrækningskredsløb ifølge krav 7, kendetegnet ved, at forholdet mellem forskellen mellem den udvendige diameter ved toppen og ved bunden af den indre 30 slanges korrugeringer og forskellen mellem den udvendige diameter ved toppen og ved bunden af den ydre slanges korrugeringer er 0,20-0,95.

9. Vejrtrækningskredsløb ifølge krav 7, kendeteg-35 net ved, at forholdet mellem forskellen mellem den udvendige diameter ved toppen og ved bunden af den indre slanges korrugeringer og forskellen mellem den udvendige 42 DK 168811 B1 diameter ved toppen og ved bunden af den ydre slanges korrugeringer er 0,4-0,8.

10. Vejrtrækningskredsløb ifølge krav 1, kende -5 tegnet ved, at den indre slanges materiale har en større stivhed end den ydre slanges materiale.

11. Vejrtrækningskredsløb ifølge ethvert af de foregående krav, hvor den eller de korrugerede slanger er forsynet 10 med et organ til at begrænse slangens forlængelse og sammentrækning i aksial retning, kendetegnet ved, at nævnte organ er dannet ved at udforme rørvæggen med mindst én flad, glat strimmel (33), hvis aksiale dimension højst svarer til forskellen mellem korrugerings-15 toppenes og korrugeringsbundenes radiale afstand fra slangernes længdeakse, og hvis radialt ydre flade flugter med korrugeringstoppene.

12. Vejrtrækningskredsløb ifølge krav 11, kende -20 tegnet ved, at strimlen (33) er aksialt forløbende.

13. Vejrtrækningskredsløb ifølge krav 11, kendetegnet ved, at strimlen (56) i skrueform er ført omkring slangens omkreds. 25

14. Vejrtrækningskredsløb ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at glatte, cylindriske partier af slangen eller slangerne veksler med korrugerede partier. 30

15. Vejrtrækningskredsløb ifølge krav 14, kendetegnet ved, at den aksiale længde 1 af de glatte, cylindriske partier er maksimalt 30 mm, og at de glatte, cylindriske partier og de korrugerede partier opfylder 35 betingelsen, p<l<np, hvor n angiver antallet af toppe i de korrugerede partier og p stigningen i mm. DK 168811 B1 43

16. Vejrtrækningskredsløb ifølge krav 14 eller 15, kendetegnet ved, at de glatte, cylindriske partiers radius ikke overstiger radius målt ved de korru-gerede partiers toppe. 5

17. Vejrtrækningskredsløb ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at der mellem fluidumkilden og den ene ende af koaksialslangen (205) er anbragt en manifold (222), som er udstyret med en udån- 10 dingsventil (237), der står i forbindelse med den ydre slange, og en forstøver (229), der står i forbindelse med den indre slange, og som er forbundet med et indgangsrør for indåndingsgas.

18. Vejrtrækningskredsløb ifølge krav 17, kende tegnet ved, at det yderligere omfatter et med udåndingsventilen forbundet lederør for udåndingsgas. 20 25 30 35