DK167513B1 - Mejemaskine - Google Patents

Description

i DK 167513 B1

Opfindelsen vedrører en mejemaskine med et hovedstel, der har flere stelsektioner, hvorpå der er monteret mejeorga-ner, som kan rotere omkring opadrettede akser, med en forbindelsesdel, der strækker sig gennem stelsektionerne i 5 hovedstellets længde, og med et hoveddrivorgan til at bringe mejeorganerne, der er anbragt på række i stellets længde mellem forreste og bageste kanter af stelsektioner-nes laterale begrænsningsflader, til at rotere ved hjælp af en tandhjulsudveksling (46, 47) til overførsel af drivef-10 fekten fra hoveddrivorganet til de enkelte mejeorganer.

En sådan mejemaskine kendes fra de hollandske patentansøgninger nr. 76.05371 og 79.07139 og fra det til sidstnævnte hollandske patentansøgning svarende britiske patentskrift nr. 2.059.236. Den heri omtalte konstruktion har den 15 fordel, at det er let at samle hovedstellet, og at der er mulighed for at forlænge eller forkorte hovedstellet og dermed maskinen på simpel måde. En ulempe ved denne kendte maskine er imidlertid, at stelsektionerne ikke holdes eller trykkes sammen centralt.

20 Denne ulempe elimineres i overensstemmelse med opfindelsen ved, at hoveddrivorganet er udformet som én enkelt præfabrikeret drivdel, at mejemaskinen kun har én forbindelsesdel til at forbinde stelsektioner, og at forbindelsesdelen er placeret i de forreste og bageste kanter af stelsektio-25 ner laterale begrænsningsflader og på en sådan måde, at trækkraften, som udøves i forbindelsesdelen, virker i alt væsentligt centralt på stelsektionerne.

I overensstemmelse med én udførelsesform for mejemaskinen ifølge opfindelsen er det som én enkelt præfabrikeret 30 drivdel udformede hoveddrivorgan, der fortrinsvis yderligere er udformet i ét stykke, indrettet til under drift at rotere med en betydeligt større rotationshastighed end mejeorganerne, hvorved opnås en betydelig driftsmæssig fordel sammenlignet med det tilfælde, hvor hoveddrivorganet DK 167513 Bl 2 under drift ikke roterer med en hastighed, der er betydelig større end mejeorganerne.

Hoveddrivorganet kan yderligere eller alternativt være indrettet til anbringelse af hvert tandhjul i to stillin-5 ger, der svarer til hver sin omløbsretning af mejeorganet og yderligere i overensstemmelse med en anden udførelsesform være indrettet til at drive to ved siden af hinanden placerede grupper af mejeorganer i hver sin retning, hvorved der opnås en bedre mejning, når de ved siden af hinan-10 den placerede grupper af mejeorganer roterer i hver sin retning sammenlignet med det tilfælde, hvor mejeorganerne i de to grupper ikke roterer i hver sin retning. Det ovenfor beskrevne træk, at to ved siden af hinanden placerede grupper af mejeorganer drives i hver sin retning har yder-15 ligere, således som det vil blive mere detaljeret forklaret nedenfor under den detaljerede beskrivelse af en foretruk-ken udførelsesform for mejemaskinen ifølge opfindelsen, den yderligere virkning, at der kan ske ophobning af mejet afgrøde.

20 De indbyrdes forbundne stelsektioner i mejemaskinen ifølge opfindelsen har fortrinsvis sko, der i den ene ende griber omkring en forkant af en stelsektion og i den anden ende er boltet til stelsektionen som modstående side. Herved opnås den væsentlige fordel, at stelsektionen kan gøres så lille 25 som mulig, da selve stelsektionen ikke behøver at være større til etablering af denne forbindelse til pågældende sko, som beskytter stelsektionen.

I overensstemmelse med en anden udførelsesform for mejemaskinen ifølge opfindelsen er det som én enkelt præfabri-3 0 keret drivdel udformede hoveddrivorgan i den enkelte stelsektion koblet til en fleksibel hætte, der er anbragt i nærheden af i det mindste en del af den bane, som beskrives af en kniv i pågældende stelsektions mejeorgan. Med denne udformning af mejemaskinen ifølge opfindelsen opnås den 35 yderligere virkning, at hætten beskytter hovedstellet DK 167513 B1 3 sammensat af forbindelsesstykker, stelsektioner og forbindelsesdelen, idet eventuelle hårde genstande, som ellers ville kunne beskadige hovedstellet, bevæges til side.

Samtidig tillader denne konstruktion, at stelsektionernes 5 og mellemstykkernes dimensioner kan gøres så små som mulige.

Den ovenfor omhandlede hætte til beskyttelse af hovedstellet kan i overensstemmelse med alternative og fordelagtige udførelsesformer for mejemaskinen ifølge opfindelsen være 10 udformet i overensstemmelse med udførelsesformer, som er defineret i de nedenfor angivne, uselvstændige patentkrav 17-23.

Fra beskrivelserne til de franske patenter nr. 1.483.721, 1.499.211 og 1.524.150 og fra beskrivelsen til schweizisk 15 patent nr. 68.124 kendes mejemaskiner, i hvilke hætten tjener som et beskyttelsesorgan for nærliggende konstruktionsdele, og i de tilfælde, hvor hætten roterer sammen med mejeorganet, tillige som et transportorgan for den af mejeorganet afskårne afgrøde.

20 Sådanne kendte mejemaskiner har den ulempe, at sten i afgrøden slynges bagud af mejeknivene og kan sætte sig fast mellem oversiden af en stelbjælke under mejeknivene, når denne bærer stelsektionen for mejeorganet, og undersiden af hætten, eller mellem jorden og hætten i de tilfælde, hvor 25 stelsektionen er placeret over hætten og mejeknivene.

Fastklemning af sten eller andre genstande kan beskadige mejemaskinen alvorligt, da denne derved kan ødelægges helt eller delvis. Det er ligeledes et formål med opfindelsen så vidt muligt at undgå denne ulempe.

30 Dette formål opnås i overensstemmelse med opfindelsen ved, at hætten er fleksibel.

UK 10/3 1*5 D I

4

Som følge af hættens fleksibilitet kan den give efter for genstande, der fastklemmes over eller under hætten, således at disse genstande kan føres bort.

Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere forklaret 5 under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser en mejemaskine ifølge opfindelsen, der er koblet til en traktor, set fra oven, fig. 2 er et planbillede af en del af den i fig. 1 viste maskine i større skala, 10 fig. 3 er et planbillede af en anden del af den i fig. 1 viste mejemaskine i større skala, fig. 4 er et billede, delvis i snit, set i retning af pilen IV i fig. 2, fig. 5 er et snit efter linien V-V i fig. 2, fig. 6 et snit efter linien VI-VI i fig. 2, 15 fig. 7 et snit efter linien VII-VII i fig. 2, fig. 8 et snit efter linien VIII-VIII i fig. 2, fig. 9 er et skematisk planbillede af mejemaskinen i fig.

1-8, fig. 10 er et planbillede af to mejeorganer, der drives med 20 modsatte omløbsretninger i den i fig. 1 viste maskine, fig. 11 viser samme som fig. 10, set bagfra, idet mejeorga- nerne er vist dels i sidebillede, dels i snit, fig. 12 er et planbillede af to mejeorganer af en ændret udførelsesform, 25 fig. 13 viser et af mejeorganerne i fig. 12, set bagfra, dels i sidebillede, dels i snit, og fig. 14 er et snit efter linien XIV-XIV i fig. 12.

Den i fig. 1 viste mejemaskine har en løftebøjle 3, der er koblet til en traktors 2 trepunktsløftemekanisme 1. Bagtil 30 bærer løftebøjlen 3 et mellemstel 4, der er svingeligt i forhold til løftebøjlen 3 omkring den i det væsentlige vandret svingakse 5, der strækker sig i maskinens køreret-ning, som er vist med en pil A, se fig. 1, 2 og 9. I den viste udførelsesform ligger svingaksen 5 nogenlunde i det 35 lodrette langsgående diametralplan af traktoren 2. Mellemstellet 4 strækker sig væk fra svingaksen 5 i retning tværs UK Ib/01,5 bl 5 på køreretningen A til et sted, der ligger nogenlunde i forlængelse af traktorens 2 sideflade.

Et hovedstel 6 er forbundet med enden af mellemstellet 4 og strækker sig væk fra svingaksen 5 samt er svingeligt i for-5 hold til mellemstellet 4 omkring en svingakse 7, der er parallel med svingaksen 5 og ligger netop inden for sidefladen af traktoren 2. Set fra oven ligger hovedstellet 6 i forlængelse af mellemstellet 4 og strækker sig således også tværs på køreretningen A.

10 I den viste udførelsesform har hovedstellet 6 seks mejeor-ganer 8, der kan sættes i rotation omkring opadrettede rotationsakser 9. Rotationsakserne 9 kan være lodrette, men fortrinsvis hælder de lidt fremad i forhold til køreretningen A i retning opad. Hvert mejeorgan 8 er forsynet med 15 en eller flere udadrettede mejeknive 10. Den yderste ende af en mejekniv 10 i det mejeorgan 8, der ligger nærmest ved mellemstellet 4, beskriver en cirkel, der strækker sig nogenlunde op til den med køreretningen A parallelle nær-mestliggende sideflade af traktoren 2.

20 Mellemstellet 4 og hovedstellet 6 er svingelige i forhold til løftebøjlen 3 omkring en opadrettet svingtap 11, der ligger nogenlunde i det lodrette, langsgående diametralplan af traktoren 2, og som skaber forbindelse mellem mellemstellet 4 og løftebøjlen 3. Under normaldrift forhindres 25 svingning omkring svingtappen 11 ved hjælp af en overbelastningssikring 12, der er anbragt i afstand fra traktorens 2 diametralplan, og som forbinder mellemstellet 4 med løftebøjlen 3.

En ramme 13 strækker sig oven over hovedstellet 6. I rammen 30 13 er ophængt bøjelige vægge, der strækker sig ned til jor den og tjener til at beskytte personer imod genstande, såsom sten, der kan blive kastet op af mejeorganerne 8.

DK 167513 Bl 6

Mejemaskinen har en indgangsaksel 16, der er lejret i en muffe 15, og som kan forbindes med traktorens 2 kraftudtagsaksel ved hjælp af en mellemaksel 14. Muffen 15 er stift fastgjort til mellemstellet 4 og strækker sig nogen-5 lunde vandret i køreretningen A. Centerlinien af indgangsakselen 16 er sammenfaldende med svingaksen 5. Indgangsakselen 16 rager frem fra den bageste ende af muffen 15, og den fremspringende del bærer en remskive 17. Nær ved den yderste ende af mellemstellet 4 og grænsende op til hoved-10 stellet 6 er anbragt en remskive 18, der er fastgjort på en aksel 19, som er lejret i flige 20 og 21 på mellemstellet 4 og i en gearkasse 22. Gearkassen 22 er svingelig i forhold til fligene 20 og 21, men er stift fastgjort til hovedstellet 6. Centerlinien af akselen 19 er sammenfaldende 15 med svingaksen 7. Remskiven 17 er drivforbundet med remskiven 18 ved hjælp af en eller flere kileremme 23, der er lagt rundt om de to remskiver 17 og 18. Diameteren af remskiven 17 er større, fx tre gange større, end diameteren af remskiven 18. Akselen 19 med remskiven 18 bærer et 20 konisk tandhjul 24, se fig. 4, der er i indgreb med et konisk tandhjul 25, hvis centerlinie, der er hovedsagelig vandret under driften,skærer svingaksen 7 under en ret vinkel. Tandhjulet 25 er lejret i en.i det væsentlige lodret orienteret gearkasse 26, der er stift fastgjort til 25 gearkassen 22. Akselen for tandhjulet 25 bærer et cylindrisk tandhjul 27, der ligger inde i gearkassen 26 og er i indgreb med et derunder liggende mellemhjul 28. Mellemhjulet 28 er i indgreb med et derunder liggende tandhjul 29. Centerlinierne af tandhjulene 27, 28 og 29, der alle er 30 cylindriske tandhjul, er indbyrdes parallelle og ligger lodret over hverandre. Diameteren af det koniske tandhjul 24 er betydeligt større end diameteren af det koniske tandhjul 25, og de nogenlunde lige store diametre af tandhjulene 27' og 28 er betydeligt større end diameteren af 35 det nederste tandhjul 29. Gearkassen 26 har ved bunden en udadrettet krave 30, se fig. 4, der omgiver akselen for tandhjulet 29, som strækker sig i samme retning. Den udadrettede ende af akselen for tandhjulet 29 har aksiale DK 167513 B1 7 noter, der indgriber med tilsvarende aksiale noter i indersiden af en muffe 31, der passer omkring den fremspringende del af akselen for tandhjulet 29, og som ligger inde i kraven 30. Den ende af muffen 31, der vender hen mod tand-5 hjulet 29, ligger an mod et leje 32A, som ligger mellem muffen 31 og tandhjulet 29, og som er et af de lejer, der understøtter tandhjulet 29. Den ende af muffen 31, der vender bort fra lejet 32A, strækker sig ud over den yderste ende af akselen for tandhjulet 29. Muffen 31 er omgivet af 10 en del af et forbindelsesstykke 32, der har en boring, som vender hen mod tandhjulet 29, og som optager muffen 31. Den pågældende del af forbindelsesstykket 32 er udrejeligt forbundet med muffen 31 på en ikke vist måde, fx ved hjælp af stjernenoter. Den del af forbindelsesstykket 32, der vender 15 bort fra tandhjulet 29, er også formet som en muffe,men med en mindre indvendig diameter. Denne del har en udad å-ben reces med kvadratisk tværsnit. Hvor denne reces udmunder i boringen, dannes en afsats 33. Før forbindelsesstykket 32 skydes ind over muffen 31, anbringes en anlægs-20 plade 34 på afsatsen 33, således at anlægspladen 34 fastklemmes mellem enden af muffen 31 og afsatsen 33.

Hovedstellet 6 er fastgjort til kraven 30 på den senere beskrevne måde, og det strækker sig udad i retning bort fra kraven 30.

25 Før konstruktionen og samlingen af hovedstellet 6 beskrives i detaljer i forbindelse med omtalen af de tilhørende drivorganer og mejeorganer, skal den almindelige struktur af hovedstellet omtales. Hovedstellet 6 er sammensat af en række af forskellige dele, der begyndende ved kraven 30 30 omfatter et separat mellemstykke 35, se fig. 4, et separat drivorgan 36, der foroven har en roterende del, der danner mejeorganet 8, et mellemstykke 35, et andet drivorgan 36, der igen har et roterende mejeorgan 8, igen et mellemstykke 35, og således videre. Den yderste del i denne række er et 35 drivorgan 36, der er afsluttet af et endestykke, som skal beskrives nærmere i det følgende. Mellemstykkerne 35 er DK 167513 B1 8 separate dele, der kan have identisk form og dimensioner.

Set i køreretningen B i fig. 4, eller i den modsatte retning, har endefladerne af mellemstykkerne 35 alle samme form og dimensioner. Længderne af mellemstykkerne 35, målt 5 i retning af pilen B, kan være den samme for alle mellemstykkerne, men de kan også skiftevis være mere eller mindre forskellige. I princippet er drivorganerne 36 helt identiske. Dette gælder også for mej eorganerne 8 på drivorganerne 36, idet dog længderne af mejeknivene 10 kan være for-10 skellige for de forskellige mejeorganer.

Fig. 8 er et sidebillede, set i modsat retning af pilen B.

De fuldt optrukne dele af fig. 8 viser alle mellemstykkerne 35. Den fuldt optrukne del af fig. 8 sammen med den med streglinier viste del giver tilsammen et sidebillede af et 15 drivorgan 36, set i modsat retning af pilen B i fig. 4. Mellemstykkerne 35 og husene for drivorganerne 36 er fx fremstillet af støbejern. Fig. 8 viser, at endefladerne af mellemstykkerne 35 og af drivorganeme 36 har tre huller 37, 38 og 39. Disse huller strækker sig i retning af pilen 2 0 B helt igennem den pågældende enhed, dvs. hen til den modsatte endeflade. Hullet 37 tjener til at optage en enkelt hovedaksel 41, der strækker sig i retning af pilen B igennem alle mellemstykkerne 35 og drivorganerne 36. Hullet 38 tjener til at optage et forbindelsesorgan 42, der også 25 strækker sig gennem alle mellemstykkerne 35 og alle drivorganerne 36. Forbindelsesorganet 42 er kraftigt trækbelastet og er ved enderne fastgjort til det inderste og det yderste drivorgan eller mellemstykke, eller til kraven 30, således at alle drivorganerne og mellemstykkerne underkastes et 30 tryk i retning af pilen B, hvilket tryk er lig med trækkraften i forbindelsesorganet 42.

Hullet 38 til optagelse af forbindelsesorganet 42 er placeret nogenlunde ved midten af den i køreretningen A forløbende dimension af endefladerne, således at det tryk, der 35 bevirkes af forbindelsesorganet 42 på mellemstykkerne 35 og drivorganerne 36, ligger centralt, således at man undgår DK 167513 B1 9 gab i samlingen mellem mellemstykkerne 35 og drivorganerne 36, samtidig med at man opnår en konstruktion, der er modstandsdygtig over for bøjning, og tillige opnår, at anlægsfladerne af hvert mellemstykke 35 og drivorgan 36 belastes 5 jævnt.

På den bort fra hullet 37 vendende side af hullet 38 har endefladen af hvert mellemstykke 35 og drivorgan 36 et hul 39. Dette hul 39 er vigtigt for fremstillingen af støbegodset, idet det tjener til fjernelse af kærnerne. Godstykkel-10 sen af hvert mellemstykke 35 og drivorgan 36 er forholdsvis lille, således at der indesluttes et stort rum, samtidig med at vægten holdes nede, og at stivheden alligevel er tilstrækkelig. Den almindelige form af mellemstykkerne 35 og husene for drivorganerne 36, set i køreretningen A, er 15 vist i fig. 4. I den midterste del af hvert mellemstykke 35 er det lodrette og vandrette tværmål mindre end i de kortere dele nær ved de tilgrænsende drivorganer 36. Det er især vigtigt, at den midterste del af den i køreretningen A forreste side af mellemstykket 35 er trukket tilbage fra 20 endedelene af forsiden. Planbilledet i fig. 2 viser denne afstand 40, målt i køreretningen A, mellem den i køreretningen forreste side af et mellemstykke 35, set fra oven, og den i køreretningen A forreste flade af hovedakselen 41 i hovedstellet 6. For at maksimere det stykke, som den 25 midterste del af mellemstykkets 35 forside er trukket tilbage fra endedelene af forsiden, gøres afstanden 40 så lille som muligt og bliver derved i det væsentlige lig med godstykkelsen af støbejernet i mellemstykket 35. Forsiden af mellemstykket 35 ligger derfor tæt ved hullet 37 for 30 hovedakselen 41. Hvis mejeknivene 10 på nabo-drivorganer 36 roterer i modsatte retninger, som det er vist som eksempel i fig. 2, kan der ske ophobning af mejet afgrøde, der i praksis danner voksende klumper på den i køreretningen forreste side af en steldel i det område, hvor mejeknivene 35 10 på to nabodrivorganer 36 bevæger sig baglæns. Disse klumper kan dog ikke vokse så meget i tykkelse i retning fremad, at de når til det punkt, hvor de af de yderste DK Ί675Τ3 ΒΊ ίο ender af mejeknivene 10 beskrevne cirkler skærer hinanden, hvilket ville forstyrre mejeoperationen. Afstanden mellem forkanten af mellemstykket 35 og disse cirklers skæringspunkt er ved denne maskine for stor til at kunne udfyldes 5 af afgrødeklumper, idet den forreste del af klumpen hele tiden vil brække af, således at rummet mellem forsiden af mellemstykket 35 og skæringspunktet mellem de af mejeknive-ne 10 beskrevne cirkler ikke kan blive helt fyldt med mejet afgrøde.

10 Forbindelsesorganet 42 er vist i fig. 2 og 5. Det strækker sig gennem alle mellemstykkerne 35 og drivorganerne 36 og består af et sømløst, trukket, tykvægget rør. Alternativt kan bruges et rør af anden tværsnitsform eller en massiv stang. Ved den inderste ende af hovedstellet 6 er forbin-15 delsesorganet 42 forsynet med et svejst hoved 43, fig. 2, der ligger an mod den flade af gearkassen 26, der vender hen mod mellemstellet 4. Som vist i fig. 4 ligger forbindelsesorganet 42 bag ved centerlinien af tandhjulet 29, regnet i køreretningen A. De to lodrette vægge af gearkas-20 sen 26 har huller, gennem hvilke forbindelsesorganet 42 passerer. Af fig. 3 ses, at den yderste ende af forbindelsesorganet 42 har et indvendigt gevindhul, der optager en bolt 44. Hovedet af bolten 44 ligger an mod ydersiden af et endestykke 45 i form af en plade, der ligger an mod den 25 ydre endeflade af det yderste drivorgan 36. Længden af forbindelsesorganet 42 er således valgt, at der fremkommer et lille mellemrum mellem dets yderste ende og indersiden af endestykket 45. Ved at spænde bolten 44 til det maksimalt tilladelige vridningsmoment, fx 24 kpm, sættes forbindel-30 sesorganet 42 under trækspænding, således at det via endestykket 45 udøver et tryk på mellemstykkerne 35 og drivorganerne 36. Endestykket 45 strækker sig bagud og skråner indad, så det kan tjene som understøtning for et skårbrædt til afgrænsning af ydersiden af den afgrødehob, der af-35 lægges bag den arbejdende maskine. På grund af den af forbindelsesorganet 42 udøvede trykkraft ligger det mellemstykke 35, der er nærmest ved gearkassen 26, an mod kraven DK 167513 B1 11 30, idet der mellem disse dele er indskudt en mellemlægsskive, hvis ene flade ligger an mod kraven 30.

Fig. 6 viser et af drivorganerne 36, der er fastklemt imellem to mellemstykker 35, jfr. også sidebilledet i fig. 8.

5 Hovedakselen 41, der passerer gennem alle mellemstykkerne 35 og drivorganerne 36, er en massiv aksel med urundt tværsnit. I den viste udførelsesform har akselen 41 kvadratisk tværsnit, men den kunne alternativt have et rektangulært, sekskantet eller cirkulært tværsnit med en flad side eller 10 en notgang. Siderne af det kvadratiske tværsnit er 12 mm lange. I hvert drivorgan 36 passerer hovedakselen 41 gennem et dertil passende kvadratisk hul i et konisk tandhjul 46, der er i indgreb med et konisk tandhjul 47. Centerlinierne af disse tandhjul 46 og 47 skærer hinanden under en ret 15 vinkel. Tandhjulet 46 har 16 tænder, og tandhjulet 47 har 33 tænder. En aksel 48 strækker sig opad fra tandhjulet 47 og har en cylindrisk del 49, der er i tæt anlæg mod den cylindriske inderflade af et nav 50 af det tilhørende meje-organ 8. Pasningen mellem den cylindriske del 49 og inder-20 fladen af navet 50 virker som centrering for navet 50.

En låsering 51 er boltet til det støbte hus, der indeholder drivorganet 36. Låseringen 51 er også støbt og har et L-formet radialsnit. Den indvendige flade af låseringen 51 er glat bearbejdet og optager to lejer 52 og 53, der er 25 placeret oven over hinanden. Inderfladerne af lejerne 52 og 53 ligger an mod yderfladen af den nederste del af navet 50. Den øverste del af navet 50 har en flange, der strækker sig op over det øverste leje 52. Oversiden af denne flange tjener som understøtning for en ringformet knivbærer 30 54, der skråner nedad og udad på alle sider i retning bort fra omkredsen af den øverste del af navet 50, og går derefter over i en flad ring, der ligger vinkelret på centerlinien af akselen 48. Denne flade ring bærer i denne udførelsesform to roterende mejeknive 10, der er anbragt 35 diametralt over for hinanden. Hver af mejeknivene 10 er fastgjort drejeligt til knivbæreren 54 ved hjælp af en DK 167513 Bl 12 bolt, der er parallel med centerlinien af akselen 48. I midten af den øverste og inderste del af knivbæreren 54 findes et kvadratisk hul, der passer stramt over en i plan-billede kvadratisk forhøjning 55 i oversiden af navet 50.

5 Akselen 48 har en med langsgående noter forsynet del, der ligger inde i navet 50 og over den cylindriske del 49. Noterne indgriber med tilsvarende noter i inderfladen af navet 50. Oven over den med noter forsynede del har akselen 48 en gevindskåren del 56, hvorpå der er indskudt en navdel 10 57, der fastholder den midterste del af knivbæreren 54.

Navdelen 57 har i undersiden en fordybning, der optager den kvadratiske forhøjning 55 på navet 50. En møtrik 58 er skruet på den gevindskårne del 56 til fastspænding af navdelen 57 mod knivbæreren 54 og mod oversiden af navet 15 50.

Inderfladen af det nederste leje 53 omslutter en flange 59 på akselen 48. Flangen 59 danner en centreringsflade, der ligger umiddelbart over tandhjulet 47, således at det nederleje 53 kommer til at ligge meget lavt i drivorganets 20 36 hus, hvorved den samlede højde af mejeorganet 8 bliver forholdsvis lille, hvilket forbedrer stabiliteten under kørslen. Tandhjulet 46 er direkte lejret i lejet 60, hvis yderflade er lejret i hullet 37 i det stykke støbegods, der danner drivorganets 36 hus. På den side af lejet 60, der 25 vender hen mod det tilgrænsende mellemstykke 35, er anbragt en positionsring 61, der er indsat i hullet 37, og som rager et stykke ud fra endefladen af støbegodset.Mellem lejet 60 og positionsringen 61 er indskudt en seegerring 62, som ligger i en ringnot i væggen af hullet 37. En 30 tætning 63, der fx dannes af en O-ring, er anbragt på yderfladen af lejet 60 og ligger i en ringnot i indervæggen af hullet 37. Som det ses i fig. 6, er der på den anden side af drivorganet 36 ligeledes anbragt et leje 60, en tætning 63, en seegerring 62 og en positionsring 61.

DK 167513 B1 13

Tandhjulet 46 er i ét stykke med en muffe 64, der strækker, sig hen mod det længst væk fra tandhjulet 46 liggende leje 60, der er fikseret aksialt af et bryst på muffen 64 nær enden af denne. Seegerringene 62 forhindrer lejerne 60 i at 5 forskyde sig ud af drivorganet 36.

Rummet omkring tandhjulene 46 og 47 er fyldt op med et smøremiddel, såsom fedt. Tilstedeværelsen af muffen 64 medfører, at den fedtfyldte del af drivorganet 36 udgør et lukket rum, idet fedtet ikke kan trænge ind i det indre af 10 muffen 64. Hvis hovedakselen 41 fjernes, og drivorganet 36 derved isoleres, kan fedtet ikke forlade drivorganet 36.

I fig. 6 er tandhjulet 46 vist anbragt på venstre side af rotationsaksen 9 af akselen 48. Positionsringen 61 har gli-depasning i hullet 37 i drivorganet 36, således at positi-15 onsringen 61 let kan fjernes, når drivorganet 36 er isoleret. Efter fjernelse af seegerringen 62, kan også lejet 60 fjernes, da dette holdes på plads af seegerringen 62 og muffen 64, men ikke har fast pasning i drivorganets hus.

Det samme gælder positionsringen 61, seegerringen 62 og le-20 jet 60 i højre side af fig. 6. Dette betyder, at tandhjulet 46 og muffen 64 kan fjernes og genindsættes fra den anden side, således at tandhjulet 46 kommer til at ligge i højre side af fig. 6, hvorved det kommer i indgreb med den modsatte side af tandhjulet 47. Hvis hovedakselen 41 drives i 25 samme retning som før, drives mejeorganet 8 i modsat retning af før.

Da smøremidlet i drivorganet 36 befinder sig i et lukket rum, er det nødvendigt at anvende trykaflastningsorganer, der er vist i fig. 7. En holder 65 er skruet ind i et ge-30 vindhul i låseringen 51. Holderen 65 har en boring, der er i forbindelse med rummet omkring tandhjulene 46 og 47. Boringen indeholder en trykfjeder 66, der forneden ligger an mod oversiden af et stempel 67, hvis underside ligger an mod et bryst i den gennemgående boring i holderen 65. For-35 oven har holderen 65 en diskontinuert krave 68, under hvil- DK i67b 13 di j i 14 ken der findes en anden diskontinuert krave 69, som i monteret tilstand ligger an mod låseringen 51. Den øverste ende af trykfjederen 66 har anlæg mod undersiden af en af let deformerbart materiale, såsom bronce, fremstillet hætte 70, 5 der er sat ned over den øverste krave 68 og er krympet med en tang i området mellem de to kraver 68 og 69. Hætten 70 er kun krympet på to modsatte sider, og mellem de krympede dele er hætten 70 således deformeret lidt udad, således at der dannes en kanal, der strækker sig fra boringen i holde-10 ren 65 langs den diskontinuerte krave 68 til rummet mellem de to kraver 68 og 69, og derfra til fri luft. Trykfjederen 66 holder normalt stemplet 67 i lukket stilling, men når der udvikles varme inde i drivorganet 36, kan det ekspanderende smøremiddel løfte stemplet 67 og undvige gennem en 15 åbning 67A til boringen i holderen 65 og gennem den beskrevne kanal. Det undvigende smøremiddel dannes normalt af en blanding af luft og smøremiddelpartikler. Efter fjernelse af knivbæreren 54 kan holderen 65 skrues af, og drivorganet 36 kan fyldes op med smøremiddel, hvis nødvendigt, i-20 gennem den således dannede åbning.

Det fremgår af fig. 2 og 8, at forsiderne af de øverste dele af drivorganerne 36, set i køreretningen A, ligger foran forsiderne af de tilgrænsende mellemstykker 35. Dette er en følge af, at akselen 48 i mejeorganet 8 i hvert drivorgan 25 36 er anbragt så langt fremme som muligt i forhold til de tilgrænsende mellemstykker 35. Hvis mejeorganerne 8 roterer 1 modsat retning, opnås derved et overlapområde af mejekni-vene 10, der ligger så langt som muligt foran forsiderne af de tilgrænsende mellemstykker 35. Én yderligere betragtning 30 er den før omtalte dannelse af et lag af mejet afgrøde, der sætter sig på forsiden af mellemstykkerne 35.1 fig.

2 er forsiderne af de øverste dele af drivorganernes 36 huse, der rager fremad i forhold til forsiderne af mellemstykkerne 35, betegnet med 71. Set fra oven i fig. 2 er 3 5 forsiden af hvert drivorgan 36 buet og strækker sig over en vinkel på cirka 150° eller mere foran forsiden af det tilgrænsende mellemstykke 35. Fra forsiden 71 hælder forvæggen DK 167513 B1 15 af hvert drivorgan 36 nedad og bagud og går over i undersiden af drivorganet 36, se fig. 8.

Hvert drivorgan 36 har en aftagelig sko 72, hvis form, set fra siden, i det væsentlige følger den forreste, nederste 5 og bageste flade af drivorganets 36 hus, se fig. 5. Skoen 72 passer omkring forsiden 71 af drivorganet og skråner derpå nedad og bagud, hvorpå den strækker sig langs bunden af huset og bøjer opad langs bagvæggen af huset. Skoen 72 er kun fastgjort til huset ved dettes bagside ved hjælp af 10 to bolte 73. Skoen 72 danner ikke alene en glidesko og slidsko for drivorganet 36, idet bunden af hvert af de tilgrænsende mellemstykker 35 er hævet over jorden, som det fx ses i fig. 4 og 6, men muliggør også fastgørelsen af en beskyttelsesplade 74, fig. 5, der er stift fastgjort til 15 den forreste del af skoen 72. Beskyttelsespladen 74 er anbragt i en afstand af 2-3 cm, fortrinsvis ca. 2,5 cm, under den yderste del af knivbæreren 54 og strækker sig parallelt med denne. Bredden af beskyttelsespladen 74, målt i retning af pilen B i fig. 4, er tilnærmet lig med bredden af dri-20 vorganet 36, og set fra oven følger yderkanten af pladen 74 tilnærmet yderkanten af knivbæreren 54. Beskyttelsespladen 74 beskytter mejeorganet 8 imod sten og andre genstande, der ellers kunne trænge ind under mejeknivene 10 til drivorganet 36 og derved kunne beskadige mejeorganet 8 ved at 25 blive kastet opad.

Mejemaskinens hovedaksel 41 er fremstillet af et enkelt stykke materiale og strækker sig fra kraven 30 på gearkassen 26 til ydersiden af det yderste drivorgan 36. Hovedakselen 41 er forholdsvis meget tynd, og dette bidrager bety-30 deligt til den lille størrelse af afstanden 40 i fig. 2.

Det polære modstandmoment af hovedakselen 41 andrager cirka 0,36 cm3 og kan under normal drift overføre en effekt på ca. 30 HK (22kW) ved et drejningsmoment på cirka 230 kpcm (2220 Nem). Dette forholdsvis lille drejningsmoment og den 35 deraf følgende lille diameter af hovedakselen 41 kan opnås DK 167513 B1 16 ved at drive hovedakslen 41 med et forholdsvis højt omdrejningstal. Ved et omdrejningstal af traktorens kraftudtagsaksel på 540 omdr./minut drives akslen 19 i den viste udførelsesform med 1370 omdr./minut på grund af forholdet 5 mellem diametrene af de to remskiver 17 og 18. Udvekslingsforholdet mellem tandhjulene 24 og 25 (med henholdsvis 23 og 15 tænder), og udvekslingsforholdet mellem tandhjulene 27, 28 og 29 (med henh. 77,77 og 17 tænder) giver et omdrejningstal af hovedakselen 41 på cirka 9500 omdr./minut.

10 På grund af udvekslingsforholdet mellem tandhjulene 46 og 47 (med henh. 16 og 33 tænder) vil omdrejningstallet af akslen 48 og dermed af mejeorganet 8 være cirka 4600 omdr./minut. Omdrejningstallet af maskinens indgangsaksel 16 omformes således først til det høje omdrejningstal af 15 hovedakselen 41, og reduceres derpå. Afhængig af diameteren af den cirkel, der beskrives af enderne af mejeknivene 10, fx ca. 30 cm for nabo-mej eorganer 8, der roterer i samme retning, og 35 cm eller mere for nabomej eorganer 8, der roterer i modsatte retninger, vil de yderste ender af 20 mejeknivene 10 bevæge sig med omkring 70-85 meter/sekund.

En vigtig fordel ved den forholdsvis tynde hovedaksel 41 består i, at hovedakselen 41 under driften kan modstå eller tåle en betydelig vridningsdeformation. Med en samlet længde af hovedakselen 41 på 165 cm er vinkeldrejningen mellem 25 de to ender af akselen lidt mere end 9° under normal drift.

Den samlede tilladelige vinkeldrejning mellem enderne af akselen er imidlertid 46° svarende til at materialets styrkegrænse er nået. Elasticiteten af hovedakselen 41 gør det muligt at absorbere ydre kræfter, der udøves på mejeknivene 30 10 ved kollision med forhindringer, såsom sten og lignende, uden at der sker skade på maskinen. Sikkerhedsgraden i forhold til hovedakselens 41 vridningsstyrke er cirka 5.

Også i tilfælde af stødvis start eller stop af de roterende mejeorganer 8 er hovedakselens 41 elasticitet vigtig.

35 Som vist i fig. 6 har tandhjulet 46 en cylindrisk hulhed 75, hvis munding vender hen mod ydersiden af drivorganet DK 167513 B1 17 36. Den cylindriske væg af hulheden 75 har en rundtgående ringnot 76. Hulheden 75 og ringnoten 76 findes kun i det y-derste drivorgan 36, som det er vist i fig. 3. I dette y-derste drivorgan 36 er tandhjulet 46 anbragt på den side af 5 drivorganet, der er længst borte fra gearkassen 26, eftersom mejeknivene 10 på dette drivorgan skal bevæge sig ind-, ad ved forsiden af maskinen. Hulheden 75 er derfor åben i-mod ydersiden af maskinen. Ringnoten 76 kan optage en see-gerring, der fungerer som stop i udadgående retning for 10 den nærliggende ende af hovedakselen 41. Den inderste ende af hovedakslen 41 ligger an mod anlægspladen 34, der er omtalt i forbindelse med omtalen af det i fig. 4 viste. På denne måde forhindres akslen 41 i at bevæge sig aksialt, bortset fra et lille spillerum, og den fikseres aksialt af 15 stop, der roterer sammen med akselen, således at stoppene ikke giver anledning til slid.

Mejeorganet 8 på det yderste drivorgan 36, dvs. ved den frie ende af hovedstellet 6, er fortrinsvis forsynet med en anderledes formet knivbærer 54 og nav 50, idet knivbæreren 20 54, målt i lodret retning, er betydelig højere end de i fig. 4 og 6 viste knivbærere, fortrinsvis 2-4 gange højere end disse. Den almindelige konstruktion er den samme, dvs. i form af en i retning opad konvergerende konus. Grunden til denne forskel er, at den yderste knivbærer 54, hvis 25 forreste side bevæger sig indad, bidrager til dannelsen af sidekanten af det mejede skår. Navet 50 er ligeledes højere, men der kan bruges den samme navdel 57 som i de andre knivbærere 54.

Set i vandret retning i retning af køreretningen A, fig. 4 30 og 6, ligger oversiden af hvert mellemstykke 35 et stykke, nemlig 1,5-2,5 cm under undersiden af låseringen 51 i de tilgrænsende drivorganer 36 for at minimere enhver hindring for passagen af den mejede afgrøde i retning bagud hen over og tværs over mellemstykkerne 35. Rummet mellem over-35 siden af hovedakslen 41 i hvert mellemstykke 35 og oversiden af selve mellemstykket 35 udfyldes næsten helt af 18 DK Τ675Ί3 Bl husvæggen i mellemstykket 35. Dette er endnu en fordel ved den lille diameter af hovedakselen 41 , der igen skyldes denne aksels forholdsvis høje omdrejningstal.

Som nævnt tidligere er de to mejeknive 10 på hvert mejeorg-5 an 8 således monteret på den yderste lavtliggende rand af knivbæreren 54, at de er frit drejelige ved deres inderste, ender omkring en drejningsakse, der er parallel med rotationsaksen 9. Mejeknivene 10 har en vredet form, således at den førende kant af hver kniv 10, regnet i rotationsretnin-10 gen, ligger lavere end bagkanten.

Den beskrevne mejemaskine kan samles på forskellige måder i overensstemmelse med brugerens behov. Mellemstykkerne 35 og drivorganerne 36, hvorpå mejeorganerne 8 er monteret eller skal monteres, monteres skiftevis på forbindelsesorganet 42 15 fx først et mellemstykke 35, idet forbindelsesorganet 42 passerer gennem hullet 38, derpå et drivorgan 36, hvis hul 38 også gennemtrænges af forbindelsesorganet 42, derpå et andet mellemstykke 35, og således videre, indtil det ønskede antal drivorganer 36 og mellemstykker 35 er opnået.

20 Det rørformede forbindelsesorgan 42 har fortrinsvis en tæt pasning i hullerne 38, fig. 5 og 8, men dette er ikke nogen betingelse. Ved monteringen af mellemstykkerne og drivorganerne sikres den korrekte stilling af disse dele i forhold til hverandre ved hjælp af positionsringene 61, fig.6, 25 der hver ligger an mod seegerringen 62 i det tilgrænsende drivorgan eller mod en afsats i det tilgrænsende mellemstykke. En sådan afsats findes også i kraven 30 på gearkassen 26, se fig. 4. Ved hjælp af positionsringene 61 sikres de korrekte indbyrdes stillinger af mellemstykkerne og 30 drivorganerne og af det første mellemstykke i forhold til kraven 30. Da anlægsfladerne af mellemstykkerne 35 og drivorganerne 36 er glatte, kan der ske en drejning af disse dele i forhold til hverandre, men denne forhindres ved at forbindelsesorganet 42 ligger et stykke bag ved 35 positionsringene og derved, at forbindelsesorganet 42 udøver et højt tryk på mellemstykkerne og drivorganerne, DK 167513 B1 19 hvilket tryk optages på tilfredsstillende måde af mellemstykkernes og drivorganernes støbejernshuse. Det er tilrådeligt på forhånd at føre hovedakselen 41 igennem et antal mellemstykker og drivorganer. Enden af hovedakselen 5 41 kan være rejfet for at gøre indføringen lettere. Hoved akselen 41 passer nøje i det kvadratiske hul i hvert af tandhjulene 46. På denne måde kan den fleksible hovedaksel 41 let føres gennem alle mellemstykkerne og drivorganerne.

En første mulighed for at ændre mejemaskinens konstruktion 10 består i at anvende mellemstykker 35 af forskellige længder, målt i retning af pilen B. Det er også muligt at anvende mellemstykker med samme længde, og at variere afstandene mellem drivorganerne ved at indskyde afstandsstykker ved enderne af mellemstykkerne. På denne måde kan afstanden 15 mellem mejeorganernes 8 rotationsakser 9 ændres. Denne afstand kan bestemmes af valget af rotationsretning af nabo-mej eorganer 8. To på hinanden følgende mej eorganer, der har samme rotationsretning, har mejeknive 10, hvis baner ikke må overlappe hinanden ret meget. Hvis der anvendes en 20 standardlængde af mejeknivene, skal længden af mellemstykket mellem de to drivorganer vælges større end i andre tilfælde. Alternativt kan længden af mellemstykket være standard, men der skal da bruges kortere mejeknive end normalt. Hvis to på hinanden følgende drivorganer roterer 25 i modsatte retninger, kan mejeknivene 10 overlappe hinanden i betydelig grad i overensstemmelse med den ønskede meje-virkning på det pågældende sted. Hvis der bruges standardlængde af mejeknivene 10, kan der i dette tilfælde anvendes et kortere mellemstykke 35 imellem de to drivorganer, og 30 hvis der bruges forholdsvis lange mejeknive, kan der anvendes et mellemstykke af standardlængde. Hvis der ønskes større diameter af alle mejeorganerne eller af nogle af disse, og dermed større diameter af den af mejeknivenes ender beskrevne cirkel, således at der kan opnås større 35 skærehastighed, må der bruges længere mellemstykker 35 end sædvanligt. Derved bruges også knivbærere 54 af større diameter end normalt, og disses midterdele har det samme DK 167513 Bl 20 kvadratiske hul til optagelse af den kvadratiske forhøjning 55. Den sidstnævnte mulighed giver en anden variation ved samlingen af mejemaskinen.

Det er også muligt at vælge omløbsretningen af hvert enkelt 5 mejeorgan individuelt. Som forklaret i det foregående under omtalen af fig. 6, kan tandhjulet 46 og den dermed sammenhængende muffe 64 tages ud af drivorganet 36 ved at fjerne positionsringen 61, seegerringen 62 og lejet 60. Fig. 6 viser tandhjulet 46 i venstre side af drivorganets hus.

10 Denne anbringelse bestemmer rotationsretningen. Hvis de fjernede dele 46, 64 indsættes fra højre side af huset, således at tandhjulet 46 kommer i indgreb med den højre side af tandhjulet 47, vil mejeorganet 8 på drivorganet 36 blive drevet med modsat rotationsretning. Til dette formål 15 føres den bort fra tandhjulet 46 vendende ende af muffen 64 hen til højre side af drivorganets hus, og afsatsen lægges an mod inderringen af lejet 60 i venstre side. Derpå indsættes lejet 60 i højre side af huset til anlæg mod afsatsen nær hulheden 75. Sluttelig indsættes seegerringen 20 62 i højre side, og positionsringen 61 monteres til fast læggelse af positionen af mellemstykket 35 i højre side.

Disse operationer er lette at udføre, ikke blot for maskin-fabrikanten eller forhandleren, men også for brugeren. Alternativt kan drivorganer med uforanderlig anbringelse af 25 tandhjulet 46 i forhold til tandhjulet 47 indskydes på forbindelsesorganet 42 i en bestemt ønsket rækkefølge.

Den beskrevne mejemaskine kan således forandres ikke alene med hensyn til afstanden mellem mejeorganernes rotationsakser, men også med hensyn til diameteren af de af mejekni-30 venes ender beskrevne cirkler og de relative rotationsretninger af nabo-mejeorganer. Når man samler en mejemaskine på den beskrevne måde, må man være opmærksom på de relative rotationsretninger af mejeorganerne, set fra oven. Meje-knivene på to nabo-mej eorganer vil normalt være anbragt så-35 ledes i forhold til hinanden, at de er faseforskudt 90° indbyrdes. Det er vigtigt, at tandantallet af tandhjulene DK 167513 B1 21 46 og 47 i hvert drivorgan har et givet indbyrdes forhold, der ikke behøver at være et helt tal, men fortrinsvis er lidt større eller mindre end et helt tal. I den viste udførelsesform har tandhjulet 47 33 tænder, og tandhjulet 5 46 har 16 tænder. Når et drivorgan 36 skydes på hovedak selen 41 fra dennes højre ende, hvorved forhøjningen 55 fikseres aksialt i forhold til hovedakselen 41, og et mellemstykke 35 derefter skydes på hovedakselen 41, kan akselen 48 i det påfølgende drivorgan 36 med hånden drejes 10 således, at forhøjningen 55 og det kvadratiske hul i tandhjulet 46 kommer, til at indtage samme vinkelstilling som i det allerede monterede drivorgan, inden det nye drivorgan skydes på hovedakselen 41. På grund af det nævnte forhold mellem tandantallene af tandhjulene 46 og 47 vil nogle få 15 omdrejninger af akselen 48 være tilstrækkelig til at få både forhøjningen 55 og det kvadratiske hul i tandhjulet 46 til at indtage samme vinkelstilling som i det allerede monterede drivorgan. Derefter monteres knivbæreren 54 på forhøjningen 55 på en sådan måde, at mejeknivene 10 bliver 20 90° faseforskudt for mejeknivene på det allerede monterede drivorgan.

Bortset fra de ovenfor omtalte fordele ved at anvende en hovedaksel 41 i ét stykke, bør en sådan konstruktion foretrækkes frem for en aksel opbygget af flere akseldele. De 25 enkelte sektioner af en sådan aksel måtte kobles sammen ved hjælp af koblingsstykker, fx med stjernenoter mellem ak-selsektionerne og koblingsstykket, hvorved akselsektionerne ville blive tilbøjelige til at "bide" i koblingsstykkerne på grund af det varierende vridningsmoment i hovedakselen 30 41 under driften.

Fortrinsvis underkastes hovedakselen 41 en overfladebehandling for at undgå korrosion af akselens overflade. I modsat fald ville passagen af de kvadratiske huller i tandhjulene 46 langs akselen 41 blive vanskeliggjort. Denne overflade-35 behandling kan bestå i cadmiering eller forchromning eller lignende.

DK 167513 B1 22

Set fra siden fig. 8, skråner oversiden af hvert mellemstykke opad fra for til bag, se streglinien 77, der viser den forreste del af oversiden, og den fuldt optrukne linie 78, der viser den bageste del. Den fuldt optrukne linie 5 oven over streglinien 77 repræsenterer et fremspringende parti af støbegodset ved de to ender af mellemstykket 35, som også vist i fx fig. 4. Hvis mellemstykket ligger imellem to mejeorganer 8, der roterer i modsatte retninger, vil mejet afgrøde, der passerer hen over oversiden af 10 mellemstykket, blive ledet opad og bagud, således at den aflægges løst på jorden.

Fig. 9 viser skematisk et antal mejeorganer 8, der er blevet sammensat på den før beskrevne måde, således at der fås en ønsket rækkefølge af de forskellige indbyrdes afstande 15 mellem nabo-rotationsakser 9, og af rotationsretninger af mejeorganerne 8. De tre mejeorganer 8 til venstre i fig. 9 roterer alle i samme retning, nemlig i urvisernes retning, medens de tre mejeorganer 8 til højre alle roterer i den modsatte retning, dvs. imod urviserne. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Den mejede afgrøde føres fra de to ender af rækken af meje 2 organer 8 mod midtén af maskinen og føres bagud over de re 3 spektive mellemstykker 35 i form af et skår ved hjælp af de 4 to midterste mejeorganer, der roterer i modsatte retninger.

5

Ved denne udførelsesform passerer hele den mejede afgrøde 6 ind mellem kun to mejeorganer 8, således at det vil være 7 hensigtsmæssigt, at mellemstykket imellem disse to i mod 8 satte retninger roterende mejeorganer 8 er forholdsvis 9 langt, sammenlignet med de andre mellemstykker 35, idet der 10 dog alternativt kan anbringes afstandsstykker. Den i fig. 9 11 viste udførelsesform er kun vist som eksempel, og delene 12 kan anbringes på anden måde. For eksempel kan der i venstre 13 side være to mejeorganer, der roterer i urvisernes retning, 14 medens de andre fire mejeorganer roterer imod urviserne.

15

Mange andre kombinationer af omløbsretninger og indbyrdes 16 afstande er imidlertid mulige. I den i fig. 1 og 9 viste udførelsesform har mejemaskinen seks mejeorganer 8, der DK 167513 B1 23 hver har en mejecirkel med 30 cm diameter, hvis de roterer i samme retning, og med 35 cm diameter, hvis de roterer i modsatte retninger, idet afstanden mellem rotationsakserne 9 er cirka 30 cm, og den samlede mejebredde 1,8 meter.

5 Længden af hovedakselen 41 er i dette tilfælde cirka 165 cm. To nabo-drivorganer 36, der roterer i samme retning, har en afstand mellem tandhjulene 46 på 30 cm. To nabo-drivorganer 36, der roterer i modsatte retninger, har en afstand mellem tandhjulene 46 på omkring 38 cm, fordi tand-10 hjulet 46 i det ene af drivorganerne, se fig. 6, ligger i spejlvendt position i højre side af drivorganet. Dette medfører, at vridningen af aksellængden imellem tandhjulene 46 i to drivorganer, der roterer i modsatte retninger, er så meget større, således at der er mere eftergivelighed i 15 akselen end imellem tandhjulene i to drivorganer, der roterer i samme retning. Stødbelastninger, der især optræder mellem drivorganer, der drives i modsatte retninger, se f.eks. de to midterste drivorganer i fig. 9, kan således også bedre absorberes. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Fig. 10-14 viser andre udførelsesformer for mejeorganerne 8 2 på akslerne 48. I den i fig. 10 og 11 viste udførelsesform 3 er monteret en knivholder 82 på den kvadratiske forhøjning 4 55, der passer stramt ind i et kvadratisk hul i knivbæreren 5 82, som er fremstillet af en strimmel materiale, fortrins- 6 vis fjederstål. Fra området rundt om det kvadratiske hul, 7 der passer over forhøjningen 55, er knivbæreren 82 på begge 8 sider af rotationsaksen 9 bukket nedad og udad og afsluttes 9 i begge ender med en del 83, der står vinkelret på rota 10 tionsaksen 9. Nær ved enderne af de yderste dele 83 af 11 knivbæreren 82 findes huller til optagelse af fastgørelses 12 tappe 84 for mejeknivene 10, idet sidstnævnte ligger under 13 knivbæreren 82. Set fra oven, jfr. streglinierne i fig. 10, 14 bliver knivbæreren 82 smallere i retning udad fra rota 15 tionsaksen, og de to knivfastgørelsestappe 84 er placeret 16 diametralt over for hinanden.

DK 167513 B1 24

Over knivbæreren 82 er anbragt en tallerkenformet hætte 85.

I denne udførelsesform har hætten 85, set fra oven, fig.

10, i det væsentlige cirkulær form. Den øverste midterdel 86 af hætten 85 ligger direkte an mod den øvers te og mid-5 terste del af knivbæreren 82 rundt om den kvadratiske forhøjning 55. Midterdelen 86 går ved sin periferi over i en keglestubformet del 87, hvoraf en del er i berøring med den udvendige side af den nedadbøjede del af knivbæreren 82.

Den øverste del af den keglestubformede del 87 ligger over 10 mejeorganet og er koaksial med rotationsaksen 9. Den keg-lestubformedé del 87 strækker sig ned til oversiden af delene 83 af knivbæreren 82 og skråner derfra opad og radialt udad under en vinkel af 10-20° med vandret til en position oven over knivfastgørelsestappen 84. Radial læn-15 gere borte fra rotationsaksen 9 skråner hætten 85 igen nedad og går ud under møtrikken for knivfastgørelsestappen 84, således at den derved forbindes med knivbæreren 82, som vist i fig. 10 og 11. Hætten 85 strækker sig ud til eller lidt ud over periferien af knivbæreren 82.

20 Hætten 85 kan være rotationssymmetrisk, men kan alternativt være således udformet, at den kun har den i fig. 11 viste opadgående skråning i knivfastgørelsestappenes 84 område, samt tilsvarende opadhvælvede dele forsat 90° herfor, medens de mellem disse fire hvælvede dele liggende partier af 25 hætten 85 er vinkelrette på rotationsaksen 9. De imellem knivfastgørelsestappene 84 liggende opadhvælvede dele er i fig. 10 og 11 betegnet med 88.

Midterdelen af knivbæreren 82 og den derover liggende midterdel 86 af hætten 85 er begge fastspændt mod inderringen i 30 mejeorganets øverste leje 52 ved hjælp af en navdel 89 med indvendigt gevind, der er skruet på den øverste gevindskår-ne del 56 af akselen 48.

I denne udførelsesform kan hætten 85 være fremstillet af en tynd metalplade, fx stålplade, og især fjederstål med en 35 tykkelse på 0,5 - 1,5 mm.

DK 167513 B1 25

Knivbærerne 82 med tilhørende hætter 85 i to nabo-mejeorga-ner er således monteret, at knivbærerne 82 og dermed også hætterne 85 er faseforskudt 90° i forhold til hinanden. Af fig. 10 fremgår det, at en mejekniv 10 i det ene mejeorgan 5 i et par af modsat roterende mejeorganer 8 bevæger sig ned under den opadhvælvede del 88 af hætten 85 i det andet mejeorgan. Hvis hætterne 85 er rotationssymmetriske som nævnt ovenfor, vil en mejekniv 10 i det ene mejeorgan 8 bevæge sig nede under hætten 85 af det andet mejeorgan 8 over en 10 del af sin cirkelbane. De af de yderste ender af mejeknive-ne 10 beskrevne cirkler i et par modsat roterende mejeorganer 8 overlapper hinanden. Afstanden mellem de to knivfastgørelsestappe 84 i mejeorganet er i denne udførelsesform fra 25 - 50 cm, fortrinsvis cirka 30 cm. Samtidig er diame-15 teren af de af de yderste ender af mejeknivene 10 beskrevne cirkler fra 40 - 75 cm, fortrinsvis cirka 50 cm.

Mejeknivene 10 er i denne udførelsesform vredet lidt, således at den skærende kant af hver kniv 10 ligger lavere end bagsiden af kniven, regnet i omløbsretningen c, hvorved den 20 mejede afgrøde kastes opad af mejekniven 10. Afgrøden rammer derved mejeorganets roterende hætte 85. De hurtigt roterende hætter 85 fører afgrøden hen over deres oversider og ind i området mellem rotationsakserne af to modsat roterende mejeorganer 8, samtidig med at afgrøden føres bag-25 ud. Mejeknivene 10 er frit drejelige om drejningsakser, der er hovedsagelig parallelle med rotationsakserne 9, og som dannes af centerlinierne af knivfastgørelsestappene 84. Knivfastgørelsestappene 84 er desuden således indrettet, at hver mejekniv 10 under driften kan bevæge sig lidt op og 3 o ned.

Hvis hårde genstande, såsom sten, forefindes på den mark, der skal mejes, kastes disse genstande ofte op over hovedstellet 6, se fig. 11, hovedsagelig i det område, hvor mejeknivene 10 i et par modsat roterende mejeorganer 8, be-35 væger sig bagud. Derfor må disse genstande klemme sig ind DK 167513 B1 26 mellem oversiden af hovedstellet 6 og undersiden af hætterne 85. Hvis hætterne 85 er fleksible, kan de hvælve sig opad og tillade genstandene at passere, hvorefter hætterne 85 kan genantage deres oprindelige form, uden at maskinen der-5 ved beskadiges. I den i fig. 10 og 11 viste udførelsesform finder dette i særlig grad sted i det område under en hætte 85, der ikke er af dækket af den tilhørende knivbærer 82.

Da hætten 85 kun er fastspændt ved sin midterste og øverste del ved hjælp af navdelen 89, og da hættematerialet er 10 tyndt, opnås der stor elasticitet af hætten i lodret retning.

De yderste dele af hætten 85 uden for den keglestubformede del 87 er som nævnt rettet lidt opad og udad. På grund af . mejeorganets høje omdrejningstal virker der på disse dele 15 af hætten 85 betydelige centrifugalkræfter, der vil søge at bøje disse dele af hætten 85 nedad. Denne virkning medfører en ekstra stivhed af hætten, således at denne kan være bygget meget let og således kan tåle forholdsvis store deformationer uden at få varige deformationer.

20 Den i fig. 12, 13 og 14 viste udførelsesform har samme konstruktion af drivmekanismen, stellet og knivbæreren 82, i-det der er anvendt samme henvisningsbetegnelser som tidligere for samme dele, men den har en anden konstruktion af hætten, der her er betegnet med 90.

25 Hætten 90 har en inderdel 91 af form som en keglestub, der er i kontakt med den nedadrettede del af knivbæreren 82. Inderdelen 91 slutter ved den øverste del af den nævnte nedadrettede del af knivbæreren 82. Et stykke over den inderste del af delen 83 af knivbæreren 82 går inderdelen 91 30 over i en nedadskrånende del 92, der i radialsnit danner en vinkel på 5-20° med et plan vinkelret på rotationsaksen 9, og som strækker sig oven over og ud over knivfastgørelsestappene 84 samt ud over yderkanten af knivbærerdelen 83, hvor delen 92 går over i en nedadbøjet rand 93, der i det i DK 167513 B1 27 fig. 13 viste radialsnit danner en vinkel på 40-70° med et på rotationsaksen 9 vinkelret plan. Underkanten af randen 93 ligger med et vist spillerum oven over den højeste del af mejeknivene 10.

5 Hætten 90 danner et omdrejningslegeme med det i fig. 13 viste radialsnit.

Hætten 90 kan være fremstillet af slidstærkt plast eller gummilignende materiale, der på oversiden er forsynet med et slidbestandigt lag. Hættens 90 materiale har fortrinsvis 10 en armering i form af flere endeløse armeringsstænger eller -tråde 94, der ligger koncentrisk omkring rotationsaksen 9, medens der ved underkanten af randen 93 findes et forholdsvis stift og stærkt armeringselement 95, der ligeledes er endeløst og ligger koncentrisk omkring rotationsaksen 9.

15 Armeringselementet 95 kan ligesom armerings stængerne 94 bestå af ståltråd og/eller et andet materiale, såsom glasfiber. Hætten 90 ligner således en omvendt dyb tallerken uden bund, og den kan være forsynet med ikke viste radiale armeringsstænger eller -tråde, der. strækker sig over hele 20 den radiale dimension hele vejen rund, set i retning af rotationsaksen 9.

Til fastgørelse af hætten 90 til den nedadrettede indre del af knivbæreren 82, er der i sidstnævnte del udformet flere rektangulære huller 96, medens der nær overkanten af den 25 koniske indeldel 91 af hætten 90 er udformet indadvendende vulster 97, der ligger i hullerne 96 i knivbæreren 82, når hætten 90 er monteret. Hætten 90 kan fastgøres uden brug af værktøj ved at presse inderdelen 91 oppefra mod den nedadrettede del af knivbæreren 82, hvorved materialet nær ved 30 og imellem vulsterne 97 giver sig lidt, indtil vulsterne 97 snapper ind i hullerne 96, hvorved hætten 90 fastholdes til knivbæreren 82. Hætten 90 kan fjernes igen ved at løfte i den nær dens yderste rand og/eller ved at vippe den således, at der opnås en sådan deformation af inderdelen 91, at 35 vulsterne 97 snapper ud af hullerne 96.

DK 167513 B1 28

Som tidligere nævnt virker der store centrifugalkræfter på hætten 90 under driften. Disse centrifugalkræfter vil søge at bøje de nedadhældende dele 92 og 93 af hætten 90 opad.

Dette modvirkes kraftigt af armeringselementet 95, der der-5 ved udsættes for træk og således forhindrer en opadbøjning.

På denne måde sikres det, at hætten 90 bliver tilstrækkelig stiv til at kunne transportere den mejede afgrøde, selv om den er fremstillet af forholdsvis svagt materiale. Hvis en hård genstand passerer ind under hætten 90, men over stel-10 let 6, er hætten 90 imidlertid tilstrækkelig fleksibel til at kunne deformeres således, at genstanden kan passere i-gennem uden at klemme sig fast og uden at beskadige maskinen. Hætten 90 vil bøje sig opad helt lokalt, medens den diametralt modsatte del af hætten vil bevæge sig lidt ned-15 efter. Hvis den indkastede genstand er forholdsvis stor, således at hættens 90 fleksibilitet er utilstrækkelig, vil hele hætten 90 blive løftet op fra knivbæreren 82 og vil forlade maskinen på grund af den særlige fastgørelse af hætten 90 ved hjælp af vulsterne 97 og hullerne 96. Dette 20 vil ikke medføre fare for omgivelserne, fordi hætten 90 er fremstillet af meget let materiale, og fordi hætten ikke bliver slynget væk i en bestemt retning, således som fx en løsrevet mejekniv 10. Desuden er der som nævnt fastgjort en bøjelig væg til rammen 13. Det er naturligvis også 25 muligt at fastgøre hætten 90 til den inderste del af knivbæreren 82 ved hjælp af bolte eller skruer.

De to viste udførelsesformer for hætten kan kombineres. Den i fig. 12,13 og 14 viste hætte 90 kan fremstilles af tynd metalplade ligesom den i fig. 10 og 11 viste hætte, og den 30 i fig. 10 og 11 viste hætte 85 kan fremstilles af plast eller gummi. Desuden kan fastgørelsesmåderne for hætten byttes om for de to udførelsesformer. Endvidere behøver de to viste hætter 85 og 90 ikke at være rotationssymmetriske, i-det de kan være elliptiske eller i det væsentlige elliptis-35 ke, som det er vist i fig. 12 med streglinier 98.

DK 167513 B1 29

Hvis den almindelige konstruktion af mejemaskinen tillader det, kan andre fleksible hætter, der eventuelt kun har en si-virkning, anbringes under knivbærerne 82 og knivfastgørelsestappene 84.

5 Hætten 90 kan endvidere være forbundet med knivbæreren 82 ved hjælp af knivfastgørelsestappene 84, hvilket forøger stivheden i lodret retning af den del af hætten 90, der ligger uden for knivfastgørelsestappene 84. De beskrevne fleksible hætter er desuden uafhængige af antallet af me-10 jeknive pr. mejeorgan og også uafhængige af mejeknivenes arbejdsmåde. For eksempel kan de fleksible hætter også bruges over eller under en kniv eller et skær, der samvirker med en roterende eller ikke-roterende modkniv.

Endelig kan de fleksible hætter være ikke-roterende, hvis 15 maskinens konstruktion tillader det.

Anvendelsen af mejeorganer 8 med fleksible hætter 85 eller.

90 er meget fordelagtig i forbindelse med det beskrevne hovedstel 6 og hovedakselen 41. De fleksible hætter kan imidlertid også anvendes i mejemaskiner, hvor drivmekanis-20 men ligger over mejeorganerne, fx tromlemejemaskiner, og også i mejemaskiner, hvor drivorganerne ligger både over og under mejeorganerne. Hætterne kan endvidere anvendes i andre former for mejemaskiner, såsom mejetærskere og pickups med mejeorganer.

25 Den beskrevne mejemaskine er velegnet til at blive koblet ikke blot til bagliftet på en traktor, men også til frontliftet, i hvilket tilfælde gearkassen 26 og især kraven 30 blot skal anbringes spejlvendt med hensyn til et plan, der er vinkelret på tegningsplanen i fig. 4. En krævet vending 30 af omløbsretningen af mejeorganerne kan udføres på den før beskrevne måde. Mejemaskinen er især bestemt til at meje grøntafgrøder, fx græs eller kløver.

Claims (21)

1. Mejemaskine med et hovedstel (6), der har flere stelsek-tioner (36), hvorpå der er monteret mejeorganer (8), som kan rotere omkring opadrettede akser (9), med en for- 5 bindelsesdel (42), der strækker sig gennem stelsektioneme (36) i hovedstellets længde, og med et hoveddrivorgan til at bringe mejeorganeme, der er anbragt på række i stellets længde mellem de forreste og bageste kanter af stelsektio-nernes laterale begrænsningsflader, til at rotere ved hjælp 10 af en tandhjulsudveksling (46, 47) til overførsel af driveffekten fra hoveddrivorganet til de enkelte mejeorganer, kendetegnet ved, at hoveddrivorganet er udformet som én enkelt præfabrikeret drivdel (41), at mejemaskinen 15 kun har én forbindelsesdel (42) til at forbinde stelsektio-nerne, og at forbindelsesdelen (42) er placeret i betydelig afstand fra de forreste og bageste kanter af stelsektionernes laterale begrænsningsflader og på en sådan måde, at trækkraften, som udøves på forbindelsesdelen (42), virker i 20 alt væsentligt centralt på stelsektioneme (36).

2. Mejemaskine ifølge krav 1, kendetegnet ved, at hovedstellet (6) endvidere har flere mellemstykker (35), hvoraf mindst ét er anbragt mellem to nabo-stelsektioner (36), og at forbindelsesdelen 25 (42) også strækker sig gennem mellemstykkerne (35) og derved presser stelsektioneme (36) og mellemstykkerne (35) imod hinanden til dannelse af hovedstellet (6).

3. Mejemaskine ifølge krav 2, kendetegnet ved, at der er indskudt positio-30 neringsringe (61) mellem stelsektioneme (36) og mellemstykkerne (35). 1 Mejemaskine ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at forbindelsesdelen (42) er placeret tilnærmelsesvis midt mellem hovedstellets (6) 35 forreste og bageste kant. DK 167513 B1 31

5. Mejemaskine ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at der på hver stelsektion (36) kun er monteret et enkelt mejeorgan (8).

6. Mejemaskine ifølge krav 1-5, 5 kendetegnet ved, at det som én enkelt præfabrikeret drivdel udformede hoveddrivorgan er en i ét stykke udformet aksel (41),

7. Mejemaskine ifølge krav 3 og 6, kendetegnet ved, at positioneringsringene (61) 10 omgiver akselen (41) .

8. Mejemaskine ifølge krav 6 eller 7, kendetegnet ved, at forbindelsesdelen (42) er placeret bag akselen (41), set i maskinens køreretning (A).

9. Mejemaskine ifølge krav 6-8, 15 kendetegnet ved, at akselen 41 er lejret på en forvæg af hvert mellemstykke (35).

10. Mejemaskine ifølge krav 6-9, kendetegnet ved, at akselen (41) over i alt væsentligt hele sin længde har et tværsnit, der er mindre 20 end det på akselen (41) monterede og til tandhjulsudvekslingen (46, 47) hørende tandhjuls (46) centrale hul, og at akselen (41) på de steder, hvor der på denne er monteret tandhjul (46), har et ikke-cirkulært tværsnit, der svarer til tværsnittet af tandhjulets (46) centrale hul i hver 25 stelsektion (36).

11. Mejemaskine ifølge krav 6-10, kendetegnet ved, at akselen (41) er indrettet til anbringelse af hvert tandhjul (46) i to stillinger, der svarer til hver sin omløbsretning af mejeorganet (8).

12. Mejemaskine ifølge krav 6-11, kendetegnet ved, at akselen (41) er indrettet til under drift at rotere med en betydeligt større rotationshastighed end mejeorganerne (8). DK 167513 B1 32

13. Mejemaskine ifølge krav 1-12, kendetegnet ved, at forbindelsesdelen (42) strækker sig i hovedstellets (6) hele længde og er forankret til ender af dette.

14. Mejemaskine ifølge krav 11, kendetegnet ved, at akselen er indrettet til at drive to ved siden af hinanden placerede grupper af mejeorganer (8) i hver sin retning.

15. Mejemaskine ifølge krav 1-14, 10 kendetegnet ved, at de indbyrdes forbundne stelsektioner (36) har sko (72), der i den ene ende griber omkring en forkant (71) af en stelsektion (36), og i den anden ende er boltet til stelsektionens (36) modstående side.

16. Mejemaskine ifølge krav 1-15, kendetegnet ved, at det som én enkelt præfabrikeret drivdel udformede hoveddrivorgan i den enkelte stelsektion (36) er koblet til en fleksibel hætte (85, 90), der er anbragt i nærheden af i det mindste en del af den 20 bane, som beskrives af en kniv (10) i pågældende stelsektions (36) mejeorgan (8).

17. Mejemaskine ifølge krav 16, kendetegnet ved, at hætten (85, 90) er fremstillet af fleksibelt materiale, og/eller at hætten (85, 25 90) består helt eller delvis af tynd metalplade, og/eller at hætten (85, 90) består i det mindste delvis af plast.

18. Mejemaskine ifølge krav 16 eller 17, kendetegnet ved, at den til hoveddrivorganet i en stelsektion (36) koblede hætte (85, 90) har en yderkant, 30 som er i alt væsentligt cirkulær, set i retningen efter mej eorganets (8) rotationsakse (9). 1 Mejemaskine ifølge krav 16-18, kendetegnet ved, at den med hoveddrivorganet i DK 167513 B1 33 en stelsektion koblede hætte har en midterdel (86), der hviler på et nav (50) for mejeknivene (10).

20. Mejemaskine ifølge krav 19, kendetegnet ved, at hætten (85) uden for 5 midterdelen (86) er forbundet med en knivunderstøtning (82) tæt ved mejeknivenes (10) fastgørelsessteder, og/eller at hættens (85, 90) midterdel har en konisk del (henholdsvis 87 og 92), der strækker sig nedad og udad.

21. Mejemaskine ifølge krav 16-20, 10 kendetegnet ved, at hætten (85, 90) og knivunderstøtningen (82) sammen er fastgjort til andre dele af mejeorganet (8).

22. Mejemaskine ifølge krav 16-21, kendetegnet ved, at den fleksible hætte (85, 90) 15 strækker sig hen over én eller flere fastgørelser (84) for mejeknive (10) til knivunderstøtningen (82).

23. Mejemaskine ifølge krav 16-22, kendetegnet ved, at den fleksible hætte (85, 90) er placeret over det plan, i hvilket mejeknivene (10) kan 20 bevæge sig.