DK167451B1 - Parkeringshus med etagedaek, hvori der indgaar praefabrikerede elementer - Google Patents

Description

Opfindelsen vedrører et parkeringshus med etagedæk, hvori der indgår præfabrikerede dækelementer, der er indbyrdes parallelle og beliggende på tværs af bygningens længderetning, og hvor der mellem hosliggende 5 dækelementer er fuger, der forløber på tværs af bygningens længderetning, hvor dækelementerne hviler på og er forankret til søjler, der er dannet af på hinanden placerede søjleelementer, og hvor der indbyrdes adskilt i bygningens længdeindretning er placeret lastoptagende 10 kerner.

I kendte parkeringshuse af denne art er det almindeligt, at hvert dæk efter samlingen af de præfabrikerede elementer overstøbes med beton efter at der er udlagt en armering, således at det optræder som én sam-15 menhængende skive. Dækkene er dimensionerede til at overføre vandrette kræfter, fortrinsvis stammende fra vindpåvirkninger på husets facader, til de stive kerner, der f.eks. udgøres af op- og nedkørselssektioner, ventilationsskakte eller trappe- og elevatorskakte. Som 20 følge af disse kræfter optræder der i skiven forskydningskræfter, og langs skivens kanter træk- og trykkræfter, hvorfor der langs disse kanter ofte tilføjes yderligere armering eller kanterne ligefrem opbygges af bjælkeformede elementer.

25 Da sådanne parkeringshuse er uopvarmede, kan dækkene alt efter husets beliggenhed, have sommertemperaturer på 30-40° og vintertemperaturer på -20°. Da dækkene imidlertid er indspændt mellem de stive kerner, kan de ikke udvide sig frit, og der opstår derfor sto-30 re spændinger i dækkene. Disse spændinger resulterer i at der opstår revner i betonen. Som følge af dette kan vand, eventuelt iblandet tøsalt, trænge ned i revnerne, hvor det giver anledning til korrosion og nedbrydning af armeringen. Yderligere kan der ske frostsprængning 35 eller kemisk nedbrydning af betonen ved vandets indtrængen i revnerne.

2

Det er konstateret at betondækkene i parkeringshuse opbygget efter denne kendte teknik kan blive så medtaget i løbet af 5-7 år, at det er nødvendigt helt eller delvis at nedrive parkeringshuset, idet det i 5 praksis ikke er muligt at hindre sådanne revner i at opstå.

Fra US patentskrift nr. 3.983.673 kendes en bygning af den indledningsvis angivne art, hvor dækelementerne er udført som rektangulære betonplader, der ved 10 hjørnerne har indstøbte metalbeslag, til hvilke der er svejst søjleelementer bestående af stålrør med kvadratisk tværsnit. Bygningen opnår sin stabilitet ved at hosliggende elementers hosliggende søjler er sammensvej st ved dækelementet, således at det færdige dæks 15 langsgående kanter danner stive bjælker. Disse bjælker overfører horisontale kræfter til bygningens ender, der virker som lastoptagende kerner, idet søjleelementerne her er kraftigere, og gavlene samt en del af de langsgående lodrette sider er forsynet med afstivende dia-20 gonalkryds. I fugerne mellem de enkelte betonplader er yderligere indsat fugelåse, der hindrer indbyrdes bevægelse af dækelementerne i fugens retning og i retning vinkelret på fugen.

Det er hensigten med opfindelsen at angive et 25 parkeringshus af den indledningsvis nævnte art, der ikke har de ovenfor beskrevne problemer, og som yderligere kan monteres uden at der skal foretages udstøbning af beton over dækkene eller udlægges ekstra forstærkninger enten i form af armering eller separate bjælke-30 elementer langs dækkenes kanter.

Parkeringshuset ifølge opfindelsen adskiller sig fra de kendte ved, at fugerne tillader dækelementerne at bevæge sig frit mod og fra hinanden i bygningens længderetning, at der i fugerne er låseorganer til 35 hindring af indbyrdes længdeforskydning af dækelement-kanterne, at søjleelementerne er udformet med stor 3 stivhed i bygningens længderetning, og at der til hver lastoptagende kerne er fastgjort mindst ét dækelement i hver etage.

Herved opnås et parkeringshus, hvor hvert dæk 5 er opbygget af enkelte dækelementer, der hver for sig kan udvide sig frit afhængigt af omgivelsestemperaturen, samtidig med, at hele bygningen er stabil overfor ydre påvirkninger, hovedsagelig i form af horisontale vindkræfter.

10 Dette opnås ved at de enkelte etagedæk, til trods for at de indeholder et stort antal af på tværs af bygningens længderetning forløbende fuger, funktionerer som stive skiver, der kan optage horisontallaster og overføre disse til lastoptagende kerner som i de 15 kendte parkeringshuse af den indledningsvis beskrevne art. Dette sker ved at forskydningskræfterne optages gennem de i fugerne anbragte låseorganer eller forskydningslåse, og træk og trykkræfterne i de langsgående dækkanter overføres fra de enkelte dækelementers ender 20 til de understøttende søjleelementer, som har stor stivhed i bygningens længderetning.

Hvert dækelement er ved enderne understøttet af et søjleelement, og der dannes således en ramme, der kan anses for at være hængslet ved søjleelementets ho-25 ved og fod. Rammerne er som følge af søjleelementernes stivhed i bygningens længderetning stabile mod væltning i nævnte retning. I et typisk parkeringshus ifølge opfindelsen kan, alt afhængigt af bygningens højde og bredde, hver 20. til 30. ramme være stift forbundet til 30 og fastholdt af en lastoptagende kerne.

Varmeudvidelsen af dækelementerne både i længderetningen og i tværretningen kan frit finde sted. Denne varmeudvidelse opsummeres ikke over husets længde, men optages i fugerne mellem de enkelte dækelementers side-35 kanter. Pugerne kan lukkes med elastisk fugemateriale på kendt måde.

4

Ifølge opfindelsen opnås bygningens stabilitet ved at de på tværs beliggende dækelementer er hindret i at forskydes indbyrdes langs deres mellemliggende fuger, at enkelte elementer er fastholdt af en lastopta-5 gende kerne, og at søjleelementerne som understøtter dækelementerne er stabile i bygningens længderetning. Dækkene indeholder således ingen i bygningens længderetning gennemgående komponenter, og alle indgående komponenter kan frit og uden risiko for revnedannelser 10 ekspandere og kontrahere som følge af temperaturvariationer.

En foretrukken udførelsesform af parkeringshuset er ejendommelig ved, at hvert søjleelement er udformet som en lodret plade, hvis højde i det mindste svarer 15 til afstanden mellem dækkene, hvis bredde ved søjlehovedet og søjlefoden stort set svarer til bredden af dækelementet, og hvis plan er parallelt med bygningens længderetning. Ved at udforme søjleelementet på den angivne måde opnås at det bliver stabilt mod væltning i 20 sit eget plan, fordi en begyndende væltning vil medføre at det fælles tyngdepunkt for søjleelementet og den understøttede del af dækelementet vil blive løftet. Såfremt vægten af nævnte dele er tilstrækkelig stor i forhold til det væltende moment vil søjleelementet være 25 stabilt uden at der er behov for yderligere forankring af dette, f.eks. ved hjælp af sammensvejsning eller gennemgående trækstænger.

I en anden foretrukken udførelsesform af opfindelsen er parkeringshuset ejendommeligt ved, at der 30 mellem hosliggende dækelementer er indskudt præfabrikerede, sekundære elementer. I den ovenfor beskrevne udførelsesform var det forudsat, at de enkelte dækelementer lå tæt ved siden af hinanden. Imidlertid kan man ved anvendelse af gængse præfabrikerede elementer und-35 være f.eks. hveranden ramme, og overdække de opståede mellemrum mellem de primære dækelementer med lette præ- 5 fabrikerede sekundære dækelementer, f.eks. af beton. I denne udførelsesform er låseorganerne beliggende mellem kanterne af de primære dækelementer og de hosliggende kanter af de sekundære dækelementer, således at det 5 sikres, at forskydningskræfter kan overføres i dækket til de stive, lastoptagende kerner. Herved opnås dels større åbenhed i planløsning og friere gennemkørselsmuligheder, dels en ganske væsentlig sænkning af materialeforbruget, ligesom montagearbejdet lettes væsentligt.

10 Låseorganerne kan ifølge opfindelsen være vin kelformede båndjernsbeslag, hvis ene vinkelben er indstøbt i det primære eller sekundære dækelements længdekant og andet vinkelben ligger parallelt med og tæt ind til denne kant og er fastsvejst til et modsvarende vin-15 kelben i en hosliggende længdekant af et primært eller sekundært dækelement. Disse låseorganer er velegnede til at indstøbe under fremstillingen af. f.eks. præfabrikerede elementer af beton, og svejsningen på montagepladsen giver en hurtig og sikker forbindelse. Efter 20 svejsningen udfyldes fugen mellem elementkanterne med elastisk fugemateriale, hvorved det forhindres at vand trænger ind til låseorganerne.

En yderligere udførelsesform af parkeringshuset ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at der ved sam-25 lingen mellem et primært dækelement og et søjleelements hoved er kiler, fortrinsvis af nylon, der er indlagt mellem hosliggende, hovedsagelig lodrette sider af søjleelementet og det primære dækelement. Herved opnås at de vandrette kræfter i dækket på hensigtsmæssig måde 30 overføres i veldefinerede punkter til søjleelementet.

Krav 6 angiver yderligere en hensigtsmæssig udførelsesform af parkeringshuset ifølge opfindelsen.

Opfindelsen vil nu blive nærmere forklaret ved hjælp af et udførelseseksempel og med henvisning til 35 tegningen, på hvilken, fig. 1 viser et parkeringshus ifølge opfindelsen, » 6 fig. 2 et andet parkeringshus ifølge opfindelsen med sekundære dækelementer, fig. 3 et parkeringshus som i fig. 2, men i flere etager, 5 fig. 4 et facadesøjleelement set fra ydersiden, fig. 5 søjleelementet i fig. 4 set fra oven, fig. 6 søjleelementet i fig. 4, set fra neden, fig. 7 et mellemsøjleelement set fra siden, fig. 8 søjleelementet i fig. 7, set fra oven, 10 fig. 9 søjleelementet i fig. 7, set fra neden, fig. 10 et delsnit i to over hinanden beliggende mellemsøjleelementer visende samlingen mellem søjleelementerne og et primært dækelement, samt placeringen af et sekundært dækelement, 15 fig. 11 et delsnit langs knæklinien XI-XI i fig.

10, fig. 12 et udsnit af to primære dækelementer med et låseorgan, og fig. 13 et delsnit langs linien XIII-XIII i fig.

20 12.

Parkeringshuset i fig. 1 omfatter to lastoptagende kerner 1 og la, der i det viste eksempel er udformet som trappetårne, der er støbt på stedet i armeret beton, samt et antal indbyrdes parallelle præfabri-25 kerede dækelementer 3, der ligger på tværs af bygningens længderetning og ved enderne hviler på skiveformede søjleelementer 2. De primære dækelementer har set i tværsnit form af et U med nedadvendende flanger, såkaldte T-T-elementer. Overflangen i elementet har ved 30 hver ende en udsparing, der tillader at søjlehovedet på det bærende søjleelement når op i niveau med oversiden af overflangen. I fugerne 18 mellem hosliggende dækelementer 3 er der låseorganer eller fugelåse 19, der vil blive nærmere beskrevet nedenfor, og som hin-35 drer dækelementerne 3 i at forskyde sig indbyrdes i deres længderetning.

7

Hver lastoptagende kerne 1, la er stift forbundet med et dækelement 3. Den lastoptagende kernes placering i forhold til dækelementet er ikke kritisk, og som det er vist, kan en kerne være placeret ved dæk-5 elementets ende (kerne 1 og la) eller ved dækelementets langside (kerne la).

Da belastningen af et etagedæk i et parkeringshus er forholdsvis lille, er det muligt at indskyde lette sekundære dækelementer mellem de primære dækele-10 menter. I parkeringshuset vist i fig. 2 er hvertandet dækelement med tilhørende søjleelementer erstattet med to rektangulære, i det væsentlige plane sekundære dækelementer 4, der med deres langsider hviler i ikke viste udsparinger i de hosliggende primære dækelementer 15 3's langsider. I det viste tilfælde kan de sekundære elementer være udført af præfabrikerede betonelementer.

Parkeringshuset i fig. 3 er opbygget med primære dækelementer 3 hvilende på søjleelementer 2 og med mellemliggende sekundære dækelementer 4, på samme måde 20 som i parkeringshuset i fig. 2, dog har parkeringshuset i fig. 3 to etager. Søjleelementerne 2 i den øverste etage står direkte ovenpå søjleelementerne i etagen nedenunder, og søjleelementernes plane ydersider udgør bygningens facade. Parkeringshuset i fig. 3 har yderli-25 gere ved hver ende en lastoptagende kerne 1 og la, der kan være et trappetårn l eller en rampe la.

Søjleelementerne 2 i det viste parkeringshus består alle af stort set rektangulære plane, præfabrikerede plader af beton. I fig. 4 er vist et typisk fa-30 cadesøjleelement 2, der i søjlehovedet har udsparinger 6 i hver side med ansatser 5 på hvilke dækelementet 3's flanger kan hvile. På toppen af søjleelementet 2 er i hver side indstøbt en lejeplade 7 med et hul 8 til optagelse af en styretap 10 og en tilsvarende 35 indstøbt lejeplade 9 i søjlefoden i et ovenfor placeret søjleelement 2. Grænsende op til siden af udspa-

L/IY I Ό / I D I

8 ringen 6 er der en mindre kileformet udsparing 17 i hver side af søjlehovedet. Disse udsparinger 17 er bestemt til indsættelse af kiler 24, der overfører horisontalkræfter fra de primære dækelementer til søjle-5 elementet. Søjlefoden har ved søjleelementets inderside en recess 11, der er udformet som en not med en nedad-vendende flade 12, der danner oversiden af fugen mod et underliggende, primært dækelement når søjlen er samlet med en underliggende søjle.

10 Fig. 1-3 viser parkeringshuse, hvor hvert dæk element løber fra bygningens ene facade til den modstående facade på tværs af husets længderetning. Ved større parkeringshuse kan der imidlertid på tværs af husets længderetning være flere dækelementer, der lig-15 ger i forlængelse af hinanden. Enderne af de primære dækelementer ved facaderne understøttes af facadesøj-leelementer som vist i fig. 4, medens der anvendes mellemsøj leelementer som vist i fig. 7 til understøttelse af enderne af to hosliggende dækelementer. Mellemsøjle-20 elementet er som facades øj leelementet opbygget som en i det væsentlige rektangulær plan, præfabrikeret plade af beton. Søjleelementets hoved har udsparinger 6 i hver side med afsatser 5 på hvilke dækelementerne 3's flanger kan hvile. På toppen af mellemsøjleelementet 25 22 er der i hver side indstøbt en lejeplade 7 med et hul 8 til optagelse af en styretap 10 fra en tilsvarende indstøbt lejeplade 9 i søjlefoden i et ovenfor placeret søjleelement 22. Grænsende op til siden af udsparingerne 6 er der mindre kileformede udsparinger 30 17 i hver side af søjlehovedet til at optage kiler 24 af et hårdt og sejt materiale fx en hård plast, der overfører horisontalkræfter fra det primære dækelements flanger til søjleelementet. Søjlefoden er indrettet på tilsvarende måde som for facadesøj leelementet idet dog 35 recessen 11 med fladen 12 løber hele vejen omkring søjlen.

9 DK 167451 B1

Fig. 10 viser i noget skematisk form samlingen mellem to mellemsøj leelementer og de tilhørende primære dækelementer. Figuren viser en del af søjlehovedet i et mellems øj leelement med en lejeplade 7, hvorpå et oven 5 over placeret mellemsøj leelement 22 hviler via sin lejeplade 9 med styretap 10, der går ned i hullet 8 i den underliggende lejeplade 7. I figurens venstre side ses endefladen af den nedadvendende flange af et primært dækelement 3. Flangens underkant hviler via en 10 lejeplade 14 af gummi på ansatsen 5 på det nederste søjleelement 22. I den kileformede udskæring 17 i søjlehovedet er placeret en kile 24, der ligger an mod indersiden af dækelementet 3's nedadvendende flange.

Som vist i fig. 11 sammenholdes de to hosliggen-15 de flangeender i de primære dækelementer ved hjælp af en stang 16, der ilægges efter montagen af dækelementerne på søjlen, og fastsvejses til ikke. viste forankringsbeslag, der er indstøbt i flangeendernes overside.

De ender af dækelementerne, der hviler på facadesøjle-20 elementer er på tilsvarende måde forankret til i søjlehovedet indstøbte forankringsbeslag ved hjælp af svejsning efter montagen.

I venstre side af fig. 10 ses også en del af et sekundært dækelement 4, der med sin kant hviler i en 25 langsgående udsparing 13 i det primære dækelements langsgående kant. Mellem det sekundære dækelement 4 og det primære dækelement 3 er der indskudt et stort antal lejebrikker 15 af gummi. Ved ændringer i omgivelsernes temperatur vil der forekomme indbyrdes bevæg-30 eiser mellem det sekundære og det primære dækelement i retning på tværs af fugen mellem dem. Hele denne bevægelse optages i lejebrikkerne 15, og der forekommer således ingen forskydning indbyrdes mellem lejebrikken 15 og det primære respektive det sekundære dækelement.

35 Lejebrikkerne 15 skal være nøjagtigt placeret således at de kræfter, der overføres fra det sekundære dækele-

Claims (6)

10 ment til det primære dækelement er ensartet fordelt, og for at sikre denne placering, kan lejebrikkerne indlægges i støbeformen før støbningen af det sekundære dækelement. Ved at forbinde lejebrikkerne med armeringen 5 for det sekundære dækelement kan det sikres, at brikkerne ikke under støbningen forskyder sig fra deres forudbestemte positioner. Fig. 12 og 13 viser en udførelsesform af en fugelås. Fugelåsen består af to stykker vinkelbøjet bånd-10 jern 19, hvis ene ben forløber parallelt med fugen 18 mellem dækelementerne og hvis andet ben er vinkelret på fugen og er indstøbt i dækelementet. Sidstnævnte vinkelben er forankret i dækelementet ved hjælp af et fastsvejst anker 21 af form som et armeringsjern. Ef-15 ter montagen af dækelementerne sammensvejses de to hosliggende vinkelben i en fugelås som vist ved 20. Der anvendes flere fugelåse ved hver langsidekant af et dækelement og fugelåsene vendes således, at i det væsentlige halvdelen af låsene udsættes for trækspændin-20 ger uanset retningen af belastningen der virker på dækelementerne.

1. Parkeringshus med etagedæk, hvori der indgår præfabrikerede dækelementer (3), der er indbyrdes parallelle og beliggende på tværs af bygningens længderetning, og hvor der mellem hosliggende dækelementer er fuger (18), der forløber på tværs af bygningens længde-30 retning, hvor dækelementerne hviler på og er forankret til søjler, der er dannet af på hinanden placerede søjleelementer (2), og hvor der indbyrdes adskilt i bygningens længderetning er placeret lastoptagende kerner (1,1a), kendetegnet ved, 35 at fugerne (18) tillader dækelementerne (3) at bevæge sig frit mod og fra hinanden i bygningens længderetning , 11 at der i fugerne (18) er låseorganer (19) til hindring af indbyrdes længdeforskydning af dækelement-kanterne, at søjleelementerne (2) er udformet med stor 5 stivhed i bygningens længderetning, og at der til hver lastoptagende kerne (1,1a) er fastgjort mindst ét dækelement (3) i hver etage.

2. Parkeringshus ifølge krav l, kendetegnet ved, at hvert søjleelement er udformet som 10 en lodret plade (2), hvis højde i det mindste svarer til afstanden mellem dækkene, hvis bredde ved søjlehovedet og søjlefoden stort set svarer til bredden af dækelementet (3), og hvis plan er parallelt med bygningens længderetning.

3. Parkeringshus ifølge krav l eller 2, ken detegnet ved, at der mellem hosliggende dækelementer (3) er indskudt præfabrikerede, sekundære dækelementer (4).

4. Parkeringshus ifølge krav 1-3, kende-20 tegnet ved, at låseorganerne er vinkelformede båndjernsbeslag (19), hvis ene vinkelben er indstøbt i det primære (3) eller sekundære (4) dækelements længdekant og andet vinkelben ligger parallelt med og tæt ind til denne kant og er fastsvejst til et modsvarende vin-25 kelben i en hosliggende længdekant af et primært eller sekundært dækelement.

5. Parkeringshus ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at der ved samlingen mellem et primært dækelement (3) og et søjleelements (2) hoved er 30 kiler (24), fortrinsvis af nylon, der er indlagt mellem hosliggende, hovedsagelig lodrette sider af søjleele-lentet (2) og det primære dækelement (3).

6. Parkeringshus ifølge krav 3-5, kendetegnet ved, at hvert primært dækelement (3) er af 35 forspændt beton, og set i tværsnit er udformet som et U-profil med nedadvendende flanger, hvis underkanter 12 ved enderne hviler på afsatser (5) i søjleelementho-vedet, at det primære dækelements (3) overflange ved enden har en udsparing, der tillader at søjleelementho-vedet når op til dækelementets (3) overside, og at 5 hvert af de mellem dækelementerne (3) indskudte sekundære dækelementer (4) er af præfabrikeret beton og på undersiden har et net af indbyrdes vinkelret på hinanden forløbende ribber, hvilke sekundære dækelementer (4) hviler i udsparinger (13) i de primære dækelemen-10 ters (3) hosliggende kanter.