DK166189B - Tank med dobbelt roerevaerk, navnlig ostningstank - Google Patents

Description

DK 166189B

Den foreliggende opfindelse angår en ostningstank eller en tilsvarende tank af den art, som udgøres af en lodret orienteret beholder med to i hinanden indskærende, cirkulærcylindriske beholderafsnit, i hver af hvilke 5 der er anbragt et røreværk, der roterer om en lodret akse og omfatter mindst eet delvis åbent røreblad, der er radialt udragende fra en drevet aksel og er radialt udragende i hovedsagen helt ud til væggen af det pågældende beholderafsnit over en væsentlig del af dettes 10 højde og i hovedsagen helt ned til beholderbunden, som er forsynet med en aflukkelig afstrømningsåbning placeret ved et nedre område af ned mod dette indskrånende dele af beholderbunden; de to røreværker arbejder synkront og med en sådan indbyrdes faseforskydning 15 mellem rørebladene, at disse på skift kan passere frit gennem den beholderrumdel, som de to beholderafsnit har til fælles i deres overlapningsområde.

Det er konstateret, at tanke af denne type, dvs. med ottetalsformet tværsnit og to simpelt roterende 20 røreværker, er yderst hensigtsmæssige med hensyn til en ønsket behandling af den ostekoagelmasse, der frembringes i tanken suspenderet i valle, idet det bl.a. er vigtigt at holde koagelkornene jævnt opslemmet i vallen, da de ellers synker ned og tilstopper afløbet. Ved slut-25 ningen af deres ophold i tanken skal kornene pumpes ud sammen med vallen for aflevering til et følgende procesudstyr, og det er ønskeligt, at denne aflevering foregår i en jævn strøm uden at der sker nogen opkoncentrering af koagelkornene frem mod slutningen af aftømningen, da 30 det ellers kan være vanskeligt at få tanken tømt ordentligt for korn. Af bl.a. denne grund er det af betydning, at røreværket også arbejder rimeligt nær ved bundfladen.

Alligevel giver den afsluttende afstrømning fra bundområdet anledning til problemer. En effektiv slutaf-35 strømning forudsætter, at bundområderne nede under røre-værkerne ikke er vandrette, men er skrånende ned mod

DK 166189B

2 afløbet, hvilket naturligst opnås ved at lade bundområderne være kegleformede, så de danner en indsnævrende sump ved hver af røreakslerne. Rørebladene kan fortsat arbejde umiddelbart over bundfladerne, da de kan være 5 udført med et udad-opadskrånende underkantforløb svarende til bundformen i de enkelte beholderafsnit. Det må herved blot accepteres, at der i overgangsområdet mellem de to beholderafsnit forekommer en bundforhøjning. Denne forhøjning er en naturlig følge af sammenstødet mellem 10 de to koniske bundafsnit, og den giver ingen ændring i det forhold, at der fra de koniske bunde kan opnås en ganske effektiv slutudtømning. Forhøjningen giver dog den for fagfolk velkendte ulempe, at der skal arbejdes med to indbyrdes adskilte afløb fra tanken, hvilket kan 15 give problemer navnlig ved sluttømningen, hvor det ene bundafsnit kan løbe tør før det andet, eller endda vise sig at være totalt blokeret af kompakt koagelmasse i hele det pågældende bundområde, hvilket vil betyde et betragteligt koagelspild.

20 Det skal her kun nævnes i korthed, at der netop i ostningstanke skal foregå ikke blot en omrøring, men i et mellemstadium også en skærefunktion, som opnås bl.a. ved at vende omdrejningsretningen for røreværkerne, hvorved et røregitter ændres til et skæregitter, der 25 udskærer den koagulerede mælkemasse til koagelstykker, som afgiver valle fra skærefladerne og derved skrumper kraftigt ind, nemlig til dannelse af de nævnte koagel-korn i omgivende valle. Koageldele, der ikke opskæres, vil i stedet omdannes til en smuldret masse, der siden-30 hen dårligt kan separeres fra vallen, og det er derfor ekstra vigtigt, at røre- og skærebladene eller -gitrene når så langt som muligt imod tankens side- og bundflader.

I denne henseende er en helt flad bund ideel, men 35 den giver til gengæld særlige udtømningsproblemer, idet der kan kræves en betragtelig vipning af tanken for at

DK 166189B

3 opnå en effektiv tømning gennem et afløb, og det er derfor, man har prøvet andre muligheder såsom den først omtalte konstruktion, hvor man så blot må acceptere andre ulemper.

5 Idealet vil være, om der ved en faststående tank med nedefter tilspidsende bundområder kan etableres afløb fra kun et enkelt sted, og det er muligheden for dette, der tilstræbes og opnås ved den foreliggende opfindelse.

10 Opfindelsen bygger på den betragtning, at et nedef ter tilspidsende bundfladeforløb ikke nødvendigvis skal ende i en rumlig spids, men med noget nær samme effekt kan ende i en rundtgående rende, der ved vandret anbringelse kan have en udtømningsåbning blot på et eller 15 andet sted; ganske vist kan der så slutaflejres en ringe mængde materiale langs bunden af renden, men i en spidsbundet rende vil det dreje sig om minimale mængder. Man kan herved bringe afstrømningsområdet på afstand af midten af de respektive beholderafsnit, nemlig på så 20 stor afstand, at de for de to afsnit kan mødes eller overlappe hinanden i det nævnte overgangsområde, hvorved der fremkommer et sammenhængende system af bundrender i samme plan i de to afsnit, og hele dette system kan udmærkes tømmes gennem blot et enkelt afløb, uden at 25 tanken skal vippes.

I overensstemmelse hermed er tanken ifølge opfindelsen ejendommelig ved de træk, der er angivet i den kendetegnende del af krav 1.

Det vil endda være en konstruktiv fordel, at af-30 løbsåbningen således kan arrangeres i afstand fra røre-akslerne, da der så ikke skal tilvejebringes en kombination af en afstrømningsåbning og et akselleje.

Det vil for så vidt være muligt at gøre brug af flere paralleltvirkende afstrømningsåbninger, men 35 fortrinsvis benyttes kun en enkelt, jfr. krav 2.

Der vil være yderligere fordele forbundet med

DK 166189B

4 opfindelsen, hvilket vil fremgå af det følgende. Det skal derfor her kun nævnes kort, at man ved det i krav 3 angivne opnår en mere effektiv omrøring i området nær tankbunden, og at indretningen ifølge krav 4 giver den 5 mest hensigtsmæssige bundform.

Opfindelsen forklares herefter nærmere i forbindelse med et udførelseseksempel, der er vist på tegningen, hvor fig. 1 er et perspektivbillede af en tank, der kan 10 repræsentere både den kendte teknik og opfindelsen, fig. 2 et ovenbillede af samme, fig. 3 et sidesnitbillede af tankbunden ved en kendt udførelse, fig. 4 et tilsvarende billede af tankbunden ved en 15 udførelse ifølge opfindelsen, og fig. 5 et perspektivbillede af bundområdet i en tank ifølge opfindelsen.

I fig. 1 og 2 er vist en tank 2, som består af to cirkulærcylindriske tankafsnit, der er anbragt sammen-20 bygget på en sådan måde, at de er åbne mod hinanden gennem et punkteret vist kordeplan 4. I hvert af afsnittene er monteret et røreværk, der omfatter en central aksel 6 og et derfra radialt udragende røre- og skæreblad 8, der her kun er vist skematisk som et antal røre-25 vinger. Dette blad når for hver sektion meget tæt ud til indersiden af det omgivende beholdersvøb, og beholderaf-snittene er sammenføjet med sådanne beliggenheder, at hver af rørebladene under deres rotation vil bevæges forbi den modstående røreaksel 6 i kort afstand fra 30 denne, hvilket tydeligst ses i fig. 2, således at røre-bladet i det ene afsnit kan agitere det tankindhold, som er beliggende umiddelbart ved centerlinien af det modstående afsnit, hvor agiteringsvirkningen helt inde ved akslen 6 ellers vil være ringe.

35 Det er sædvanligt, at de to tankafsnit som vist i fig. 3 er udformet med nedefter tilspidsende, koniske

DK 166189B

5 bundflader 10, hvori der nede under hver af akslerne 6 er udformet en afstrømningsåbning 12, idet der i mødeområdet mellem disse bundafsnit vil forekomme en forhøjning 14, som nødvendiggør brugen af to indbyrdes adskil-5 te afstrømningsåbninger 12, og som foran nævnt rummer dette visse ulemper.

Det vil endvidere bemærkes, at den nedre ende af rørevingen 8 må være udad-opadskrånende på en sådan måde, at den for at kunne passere rundt langs bundfladen 10 10 må have sin ydre underkant 16 beliggende så højt, at denne rørevinge ikke får mulighed for nogen tæt bestrygning af området ved den nedre endedel af akslen 6 i det modstående tankafsnit.

Det kan desuden være problematisk at arrangere et 15 nedre rotationsleje for akslen 6 netop i det område, hvor der ønskes tilvejebragt en afstrømningsåbning 12.

Ved nærværende opfindelse gives tankbunden en profilering som vist i fig. 4. Områderne imellem akslerne 6 og de respektive ydre beholdersider opdeles i et indre 20 eller centralt område 18, hvori bunden er konisk opad-stående, og et ydre randområde 20, hvori bunden er ned-adskrånende indefter, således at der omkring hver af akslerne 6 dannes et cirkulært, rendeformet bundområde 22 midtvejs mellem centrum og den omgivende beholder-25 skørtdel. I overgangsområdet mellem de to beholdersek- tioner vil disse områder være sammenfaldende, hvilket er vist ved 26 i fig. 4, og når der under dette område anbringes en afgangsstuts 24 vil der gennem denne ene stuts kunne uddrænes væske og koagel fra rendedelene 22 30 i begge de modstående beholderafsnit.

Rørebladene 8 kan som vist i fig. 4 udformes med et sådant nedre kantforløb, at de nøje følger formen af de tilhørende bunddele, hvorved de hver især ved deres ydre ende vil stryge tæt forbi den modsatte røreaksel også 35 langs hele dennes nederste del, hvilket i sig selv er en betydelig fordel i forhold til konstruktionen ifølge

DK 166189 B

6 fig. 3. Ganske vist når rørebladet på hver af akslerne helt ned til den nedre ende af akslen, men netop inde ved selve akslen er rørevirkningen svag, hvorfor det er ekstra vigtigt, at området periodisk passeres af den 5 ydre ende af rørebladet på den anden aksel. Ved de kendte tanke kan det ligefrem være et problem, at der netop i de kritiske områder lige over afstrømningsåbningerne ikke forekommer nogen særligt effektiv agitering, og det vil ses, at dette problem er elimineret ved opfindelsen.

10 Ved den viste tank ifølge opfindelsen vil rørebla det på hver aksel følge bundforløbet i den stilling, hvor bladet peger lige mod den anden aksel, jfr. den i fig. 4 viste stilling. Den ydre halvdel af rørebladets underkant strækker sig her udad-opad langs med den frem-15 bringer på den modstående centralkegle 18, som har retning mod midten af bunden. Under drejningen til og fra denne stilling vil samme underkantdel ikke nå ned til bunden langs de drejningsområder, der er beliggende imellem den nævnte midterstilling og de steder, hvor de 20 to bundsegmenter overgår i hinanden. Her vil altså forekomme områder, hvor hver af rørebladene ikke bestryger bunden i det modsatte segment, men dels bestryges områderne af deres eget tilhørende røreblad og dels er områderne beliggende i mærkbar afstand fra akslerne, således 25 at bladene her bevæger sig med god hastighed og dermed også med god agiteringsvirkning. Der er altså ikke tale om, at man blot har flyttet problemet et andet sted hen, hvor det ville være ligeså mærkbart. Hele afløbsområdet 22 vil udsættes for en ganske effektiv agitering.

30 Det vil ved sammenligning mellem fig. 3 og 4 umid delbart ses, at byggehøjden af tankbunden vil være mærkbart mindre ved opfindelsen end jfr. fig. 3.

Navnlig af fig. 5 ses det klart, at renderne 22 for begge beholdersektionerne vil have et fællesområde ved 35 midterafløbet 26. Der vil være tale om et rent ottetals formet rendesystem, som vil ligge i vandret plan, når

DK 166189B

7 bunden i øvrigt ligger vandret. Rendesystemet vil kunne tømmes vidtgående, også selvom afløbet er placeret et andet sted, f.eks. ved den ene ende af systemet. Bunden kan eventuelt være svagt skrånende ned mod et sådant 5 sted, hvilket vil fremme slutaftømningen, men selv ved vandret bund foregår tømningen ganske effektivt, og det vil bagefter være let at spule tanken ren for den smule koagel, der ligger i rendesystemet.

Konstruktivt er det en stor fordel, at der ved 10 toppen af de centrale bundkegler kan anbringes faste rotationslejer for akslerne, uden at dette på nogen måde berører forholdene ved afstrømningsområdet, hvilket er en væsentlig forskel fra tanken ifølge fig. 3.

Udformningen af tankbunden vil med en valgt hæld-15 ningsvinkel for bundfladedelene være nøje geometrisk bestemt, hvis man stiller den betingelse, at rørebladene skal passere tæt forbi de respektive modstående røreaks-ler, men hvis man slækker på denne betingelse kan udformningen modificeres, f.eks. ved at det fælles rende-20 område 26 bliver bredere. Konusvinklerne for henholdsvis de indre og de ydre kegleflader behøver ikke være ens.

En yderligere mulighed vil være, at der sammenbygges flere end to beholdersektioner, idet en eller flere sektioner kan tilføjes både endeværts og sideværts.

25 Det skal bemærkes, at bundudformningen frembyder mærkbare fordele også i sådanne tilfælde, hvor to bundudløb vil kunne tolereres. Det vil herved ikke være nogen betingelse, at de to rendeområder kommunikerer med hinanden.

30

Claims (4)

1. Ostningstank eller tilsvarende tank af den art, der udgøres af en lodret orienteret beholder (2) med to i hinanden indskærende, cirkulærcylindriske beholderafsnit, i hver af hvilke der er anbragt et røreværk, der 5 roterer om en i hovedsagen lodret akse og omfatter mindst eet delvis åbent røreblad (8), der fra en drevet aksel (6) er radialt udragende i hovedsagen helt ud til væggen af det pågældende beholderafsnit over en væsentlig del af dettes højde og i hovedsagen helt ned til 10 beholderbunden, som er forsynet med en aflukkelig afstrømningsåbning (24) placeret ved et nedre område af ned mod dette indskrånende dele af beholderbunden, kendetegnet ved, at det nævnte nedre område udgøres af bunden i en ringformet omkring hver af 15 akslerne (6) koncentrisk forløbende og i hovedsagen spidsbundet rende (18,20,22) i beholderbunden (18,20), som overalt er nedskrånende imod de respektive bundrender (22), og at disse er udformet med sådanne diametre, at de mødes eller overlapper hinanden i 20 området mellem de to aksler (6).

2. Tank ifølge krav 1, kendetegnet ved, at bundrenderne (22) kommunikerer med kun en enkelt afstrømningsåbning (24), der fortrinsvis er anbragt ved et mødeområde mellem bundrenderne.

3. Tank ifølge krav 25 1, hvor rørebladene (8) på de to aksler (6) er næsten lige så langt udragende som afstanden mellem akslerne (6), således at de hver især stryger tæt forbi den modstående aksel, kendetegnet ved, at rørebladene (8) ved deres underkant forløber på en til rendeprofilet 30 (18,20) således svarende måde, at de med deres ydre, nederste område vil stryge tæt forbi de nederste ender af de modstående aksler (6). DK 166189B 9

4. Tank ifølge krav l, kendetegnet ved, at bundrenderne er udformet med en radius lig med halv-35 delen af afstanden mellem akslerne (6).