DK165848B - Tagbeklaedning til isolering af et tag og til samtidig etablering af et fald herpaa - Google Patents

Description

i

DK 165848B

Den foreliggende opfindelse angår en tagbeklædning til isolering af et tag og til samtidig etablering af et fald herpå, hvilket fald er rettet vinkelret på tagets yderkanter og forløber mellem disse og tagets midtpunkt eller midterlinie i to vinkelret på hinanden 5 forløbende retninger, hvilken beklædning omfatter fire zoner, som er adskilt af fire grænselinier forløbende mellem tagets hjørner og dets midtpunkt eller midterlinie, og hvilken beklædning er opbygget dels af retvinklede, firkantede elementer, der er anbragt i parallelt med tagets yderkanter forløbende rækker, dels af retvinklede, 10 trekantede udligningselementer, der er anbragt med deres hypotenuse langs grænselinierne.

Tagfald af den ovennævnte art betegnes ofte som kuvertfald, fordi grænselinierne tegner samme mønster på tagfladen som det, kanterne 15 af de indfoldede hjørner af det sammenfoldede ark beskriver på en kuvert eller konvolut. Et sådant tagfald opbygges ofte på bygninger, der oprindeligt var opført med et helt fladt tag, og hvor der centralt på tagfladen var et nedløb for nedbøren indvendigt i bygningen. Ved reparation af taget lægges der oven på den oprinde-20 lige tagbeklædning et isoleringslag af plader, der ikke alene er tilskåret på en sådan måde, at de kan bringes til at dække tagfladen, men tillige er tilskåret i en kileform, således at oversiden af isoleringen efter udlægningen opnår et jævnt fald mod nedløbet.

Dersom der skal opbygges et ægte kuvertfald, hvor grænselinierne 25 løber fra tagfladens hjørner helt frem til nedløbet, fordres der en individuel tilskæring af en væsentlig del af de plader, som udgør isoleringslaget. Den individuelle tilskæring er kostbar både ved tilskæringsprocessen og ved udlægningen, hvor der skal holdes rede på, at pladerne placeres korrekt ( og ikke ombyttes. Dersom en eller 30 flere af pladerne beskadiges under transport eller udlægning, vil det være kompliceret at skaffe en erstatningsplade.

På grund af de for nylig indførte skærpede regler for arbejde med montering af isoleringsmaterialer indeholdende syntetiske mineral-35 fibre skal isoleringsmaterialerne være således udformet, at tildannelse på montagestedet elimineres eller i det mindste reduceres til et minimum. Disse regler forhindrer, at der på montagestedet kan foretages en håndværksmæssig tildannelse eller tilpasning af standardelementer, idet det i praksis fordres, at den normale

DK 165848 B

2 tildannelse skal ske under kontrollerede, industrielle forhold, hvor der kan tages effektive forholdsregler mod uønsket støvafgivelse.

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe en 5 tagbeklædning, hvormed der af et byggesæt af typiserede elementer uden tilskæring ved oplægningen kan opbygges isoleringslag med tagfald, der efter ønske kan forløbe enten fra midten af taget og udefter mod dets kant eller omvendt fra tagets kant og ind mod midten til et afløb. Antallet af forskellige elementer skal være 10 lille, og oplægningen skal kunne ske efter et enkelt og overskueligt system, således at der ikke på byggepladsen fordres tilskæring af elementer, men hvor beskadigede elementer kan erstattes ved tilpasning ud fra standardelementer ved hjælp af en simpel afkortning efter rette vinkler uden spild og uden brug af støvfrembringende, 15 hurtigtgående værktøj.

I US 4.503.644 beskrives et sæt af konstruktionsblokke, hvormed der kan formes en tagforhøjning med form af en pentahedron med et rhombeformet grundrids og fire trekantede opadragende sider.

20 I US 4.642.950 beskrives en isolering til anvendelse på flade tage, og hvormed der samtidig opbygges et fald på taget, hvilket fald skråner ind mod midten af taget, hvor der er tilvejebragt et afløbshul .

25

Isoleringen omfatter dels kvadratiske elementer med et fald dels kvadratiske elementer med ensartet tykkelse, hvilke elementer er lagt ud i fire sæt rækker til dannelse af fire isoleringsområder, hvor de fire sæt rækker parvis er udlagt vinkelret på hinanden og på 30 en sådan måde, at hver anden række i hvert sæt har fald, og hver anden række er vandret.

Områderne omkring grænselinierne mellem de fire isoleringsområder er udfyldt med trekantede elementer dannet ved at opskære et element 35 med fald langs elementets diagonal.

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe en tagbeklædning af den i indledningen til krav 1 angivne type og med et kontinuert fald.

DK 165848B

3

Tagbeklædningen ifølge opfindelsen er kendetegnet ved, at hver række af elementer omfatter rektangulære elementer med en til tagfaldet svarende skrå overflade og dermed med forskellig tykkelse ved deres to endekanter, hvilke elementer er anbragt således, at rækkerne i 5 den ene af de ved hver af grænselinierne to hosliggende zoner støder op til grænselinierne med ét af elementernes højeste hjørner, og at udligningselementernes katetersider begge har form af en spidsvinklet trekant, hvis sidekant modsat den spidse vinkel har en længde, der svarer til tykkelsesforskellen mellem det tykkeste og det 10 tyndeste sted på nævnte rektangulære elementer med forskellig tykkelse ved deres to endekanter.·

Opfindelsen er baseret på den erkendelse, at det er muligt at anvende elementer med skrå overflade i alle tagbeklædningens rækker, 15 når der anvendes udligningselementer af ovennævnte særlige, geometriske form til at udfylde de herved langs grænselinierne opståede hulrum.

Med opfindelsen er der tilvejebragt mulighed for at danne en tagbe-20 klædning med et kontinuert fald, hvormed der kan opnås en langt mere effektiv afledning af vand end med den fra US 4.642.950 kendte tagbeklædning.

Tagbeklædningen ifølge opfindelsen er endvidere fordelagtig ved, at 25 den i modsætning til ovennævnte kendte teknik ikke omfatter nogen vandrette zoner, som er uønskede,' idet der her uvægerligt vil ske en ophobning af snavs, bevoksning o.!., hvorved vandafledningen vil hæmmes samtidig med, at der vil dannes vandpytter.

30 Herudover er tagbeklædningen ifølge opfindelsen meget enkel i opbygning, dvs. at den består af få elementtyper, og let at montere.

Ud over et eller eventuelt to sæt af rektangulære elementer, der kan stilles sammen til dannelse af et jævnt fald, fordres der til dannelse af jævne tagflader omkring grænselinierne mellem tagfla-35 derne kun et enkelt formskåret, trekantet udligningselement, samt eventuelt et plant udfyldningselement, der placeres oven på de rektangulære elementer. Der er især ikke behov for at afskære de rektangulære elementer langs skrå linier og kun ringe behov for en forudgående opmærkning af elementerne. Der sikres herved en stor

DK 165848 B

4 fleksibilitet under isoleringsarbejdets udførelse på byggepladsen.

Den enkleste udformning af tagbeklædningen opnås ifølge en fore-trukken udformning i henhold til opfindelsen, når rækkerne i de to 5 vinkelret på hinanden forløbende retninger har samme bredde, og når udligningselementerne har form af en ligebenet trekant. Ved denne udformning vil grænselinierne forløbe under en vinkel på 45° i forhold til tagets kanter, hvilket ved rektangulære bygninger medfører, at der på tagets midte bliver en tagryg eller skotrende.

10 Det er imidlertid også muligt at anvende isoleringen i forbindelse med tage, hvor tagfaldet er forskelligt i de to vinkelret på hinanden forløbende retninger. Det er især fordelagtigt, at tagfaldet i rækkerne i én af retningerne er fordelt på to sæt rektangulære elementer med samme dimensioner som elementerne i rækkerne i de 15 derpå vinkelret forløbende rækker, og at de som retvinklede trekanter udformede udligningselementers ene katete er dobbelt så lang som den anden.

I henhold til opfindelsen er tagbeklædningen ved tage, der har fald 20 mod tagets midte, ejendommelig ved det i krav 4 angivne, og tagbeklædningen er ved tage, der har fald udefter mod tagets kant, ejendommelig ved det i krav 5 angivne.

Opfindelsen skal i det følgende beskrives nærmere under henvisning 25 til tegningen, på hvilken:

Fig. 1 viser en bygning med kuvertfald på taget set ovenfra,

Fig. 2 viser, hvorledes isoleringselementer udlægges på taget ifølge opfindelsen, 30 Fig. 3 viser et udsnit af taget ifølge fig. 2 i skrå afbild ning,

Fig. 4 viser i skrå afbildning et hjørne af et tag med fald fra midten og ud mod dets kanter efter oplægning af de rektangulære elementer og inden placeringen af udlig-35 nings- og udfyldningselementerne, og

Fig. 5 viser i en afbildning svarende til fig. 4 et hjørne af et tag med udlignings- og udfyldningselementerne indføjet.

DK 165848 B

5

Fig. 1 viser en bygning set ovenfra med en tagflade, der generelt er betegnet méd 1. Tagfladen kan findes på en eksisterende bygning, der er opført med plant og fladt tag, og hvor man ønsker udlagt et nyt tag, der har fald mod et centralt på tagfladen anbragt nedløb 2 for 5 den nedbør, som falder på taget. Samtidig med etableringen af det ny tag med fald ønsker man varmeisoleringen af tagfladen forbedret. Tagfladen kan imidlertid også forekomme på en ny bygning, hvor den bærende konstruktion er udformet således, at den danner en plan understøtningsflade, hvorpå tagbeklædning og i det mindste en del af 10 tagets varmeisolering skal udlægges. Også i dette tilfælde ønsker man, at nedbøren skal bortledes gennem et centralt anbragt tagned-løb. I sådanne tilfælde benytter man sig af det såkaldte kuvertfald, hvor tagfladen er sammensat af del flader 3,4, der har fald fra tagfladens yderkant mod dets midte som antydet ved pilene 5. Del-15 fladerne støder sammen ved grænselinier 6 og ved en eventuel skotrende 7, der forekommer ved aflange bygninger. Dersom der anvendes samme fald for del fladerne 3 og 4, vil grænselinierne danne en vinkel V på 45° med bygningens ydre konturer, og dette er en forudsætning for den i det følgende beskrevne tagisolering ifølge opfin-20 del sen. Opfindelsen lader sig imidlertid modificere, således at den også kan anvendes i forbindelse med forskelligt tagfald i de vinkelret på hinanden forløbende retninger. Det er da især fordelagtigt, at tagfaldet i de to retninger udgør et multiplum af hinanden.

25 Ved tagisoleringen ifølge opfindelsen anvendes rektangulære, kileformede isoleringsplader 21,22,23, der udlægges som vist på fig. 2. Kileformen af isoleringspladerne er således afpasset, at man ved udlægning af pladerne på et plant og vandret underlag netop opnår det ønskede fald, og pladerne har en sådan tykkelsesforskel, at 30 tykkelsen ved den højeste sidekant af pladerne 21 netop er lig med tykkelsen af pladerne 22 ved den laveste sidekant. Det samme gælder for pladerne 22 og 23. Ved større tage kan der være behov for en endnu tykkere isoleringsplade, eller der kan lægges et planparallelt element under en plade af typen 21 og med en tykkelse svarende til 35 summen af kileformen på de tre elementer. De tykkeste isolerings-plader 23 lægges i en række langs de længste sidekanter af tagfladen og helt ud til de korte sidekanter. Rækken af isoleringsplader lægges med den tyndeste sidekant ind mod tagets midte, hvorved disse sidekanter danner en linie 24. Derefter lægges en række

DK 165848 B

6 isoleringsplader langs tagfladens korte sidekanter mellem linierne 24, ligeledes med de tyndeste sidekanter indefter mod tagfladens midte. De tyndeste sidekanter danner herved en linie 25. Derefter lægges mellem linierne 25 og langs linierne 24 endnu en række 5 isoleringsplader 22 og så videre, indtil tagfladen er dækket. Hvis tagfladen ikke har en størrelse,, der .helt svarer til et muliplum af isoleringspladernes størrelse, tilskæres en af pladerne ved enderne af rækkerne, og pladerne 21 skæres til ved tagfladens midte ved linien 26, langs hvilken pladerne 21 mødes. Der er herved opbygget 10 en tagflade med korrekt fald mod tagets midte undtagen i en række skraverede områder 27, der begrænset af de fremtidige grænselinier 28 mellem tagets del flader og en savtakformet kontur mellem de vinkelret på hinanden stående rækker af isoleringsplader.

15 Fig. 3 viser i skrå afbildning en tagflade langs en af grænselinierne 28. Det ses, hvorledes rækkerne af elementer 21,22 og 23 danner trekantede områder, der er vist skraveret, hvor faldet af tagfladen ikke er korrekt. I henhold til opfindelsen udlignes det falske tagfald ved hjælp af et trekantet element 29, der klæbes oven på 20 tagpladerne netop i de skraverede områder. Det trekantede element har form som en retvinklet trekant med en tykkkelse ved dens vinkelrette vinkel spids svarende til forskellen i tykkelse af isoleringspladerne ved deres tykkeste sidekant og deres tyndeste sidekant. Det trekantede udligningselement har en skarp kant langs dets 25 hypotenuse. Elementet 29 anbringes med hypotenusen langs grænselinien 28.

Isoleringen ifølge opfindelsen er imidlertid også anvendelig ved opbygning af tagfald, der forløber fra tagets midte og ud mod dets 30 kanter. Fig. 4 viser et hjørne af et sådant tag, hvor der fra tagets hjørne skal forløbe en grænselinie mellem to op til hinanden stødende tagflader, en såkaldt grat, op mod tagets rygning. I henhold til opfindelsen placeres der langs tagets kanter baner af rektangulære elementer 40,40' med en til tagfaldet svarende skrå overflade.

35 Banen af elementer 40 anbringes således, at den støder op til grænselinien med et af dens højeste hjørner 43, medens der i den derpå vinkelret forløbende bane indeholdende elementerne 40' fyldes ud med elementer frem til tagets hjørne. De elementer 39', der er nærmest hjørnet skal være så meget tyndere end de øvrige i banen, at

DK 165848 B

7 de ved det højeste hjørne 44 netop har samme højde som det laveste hjørne 45 af elementet 40. Derefter udlægges banerne 41, 41', idet der ved enden af banen udlægges et par noget tyndere elementer, der er betegnet med 40', fordi de er identiske med elementerne 40' i den 5 yderste bane. Således fortsættes indtil taget er dækket af elementer og der omkring grænselinien 42 er skabt en række i forhold til hinanden forskudte felter med lidt mindre tykkelse end den øvrige tagflade.

10 Isoleringen færdiggøres ved, at der i de lidt tyndere felter udlægges en udligningstrekant 46 som vist på fig. 5. Udligningstrekanten er retvinklet og dens sidekanter, der forløber langs trekantens kateter, er spidsvinklede trekanter, hvis sidekant 47 modsat den spidse vinkel har en længde, der netop svarer til tykkel sesforskel -15 len mellem de to endekanter af de rektangulære elementer 39,40 og 41. Resten af feltet udfyldes med et trapezformet udfyldningselement 48 med ensartet tykkelse svarende til længden af sidekanten 47. Det trapezformede element 48 og hypotenusen af det trekantede udligningselement 46 støder op til hinanden langs grænselinien 42. I den 20 almindeligste udformning vil elementerne 40 og 40' være identiske, hvorved udligningstrekanten 46 vil blive en ligebenet trekant og grænselinien vil forløbe under en vinkel på 45* i forhold til tagets kanter. Udfra et kilesæt af rektangulære elementer og et trekantet udligningselement samt et trapezformet udfyldningselement er det 25 således muligt at udlægge en isolering, der skaber et tagfald fra midten af et plant tag ud mod dets kanter. Alle elementerne har standardstørrelse bortset fra enkelte af elementerne, som må afkortes så tagisoleringens dimensioner afpasses til tagets størrelse.

30 Isoleringspladerne fremstilles fortrinsvis af mineraluld med en sådan hårdhed og styrke, at de, kan modstå de belastninger, som forekommer på et tag. Pladerne 21,22 og 23 kan f.eks. fremstilles af kantsti Ilede strimler af en forholdsvis hård og stiv mineraluld med 3 en rumvægt på 80 kg/m , idet denne værdi kan varieres inden for 35 forholdsvis vide rammer alt efter typen af fibre og mængden og arten af bindemiddel, der anvendes til sammenklæbning af fibrene ved deres krydsningspunkter. Isoleringspladens kileform tilvejebringes ved at give strimlerne kileform. Strimlerne sammenstilles og sammenklæbes

DK 165848B

8 med en trædefast plade på oversiden. Fortrinsvis er også denne plade fremstillet af mineraluld, der i det væsentlige er uorganisk og derfor modstandsdygtigt over for råd eller brand, men den trædefaste plade kan også bestå af andre materialer, såsom træfiberplader eller 5 træbeton. Et velegnet materiale er en mineraluldsplade med en rumvægt på 180 kg/m og et forholdsvis højt bindemiddel indhold på 3-5%. Overpladen og lamellerne kan sammenklæbes med et passende bindemiddel, f.eks. asfalt. Det samme materiale, som anvendes til overpladen, kan anvendes til fremstilling af udligningstrekanterne, 10 hvorved tagfladen opnår en ensartet trædefasthed overalt. Efter at udligningstrekanterne er placeret og fastklæbet med et passende klæbemiddel, f.eks. en koldtflydende asfaltklæber eller varm asfalt, eller et bindemiddel på anden basis, dækkes isoleringslaget med en passende tagbeklædning, f.eks. tagpap, en folie af syntetisk gummi 15 eller en anden tilsvarende påklæbet tagbelægning, der er egnet til tage med et fald på nogle få procent.

Den ovenfor beskrevne og mest fordelagtige udformning ifølge opfindelsen medfører, at vinklen V er 45*, hvilket ved bygninger, 20 som har væsentligt større længde end bredde, ikke altid er fordelagtigt. Det er i sådanne tilfælde muligt at fordele faldet på elementerne i den ene af de på hinanden vinkelrette retninger på to rækker af elementer. Dette medfører, at udligningstrekanterne ikke bliver ligebenede trekanter, men retvinklede trekanter, hvis ene 25 katete er dobbelt så lang som den anden. Fordelen ved at taget opbygges af få typiserede elementer bibeholdes stadig, og den normale tilpasning på byggepladsen er minimal, med mindre nogle af elementerne er beskadiget under transport eller oplægning, i hvilket tilfælde tilpasning af et ekstra standardelement er problemfrit, 30 idet der kun kan blive tale om en vinkelret afkortning.

Normalt foretrækkes det, at lade alle baner i én retning støde op til grænselinierne med et af de højeste hjørner. Det kan imidlertid, for at undgå tilskæring af elementerne på byggepladsen, hvor det 35 afkortede stykke i de fleste tilfælde må kasseres, i visse tilfælde være fordelagtigt at udlægge rækkerne således, at rækkerne ved den ene ende støder op til grænselinierne med et af de høje hjørner og ved den anden med et af de lave‘hjørner. Dette har dog ingen indflydelse på udligningstrekanterne, der også i dette tilfælde har 5

DK 165848 B

9 samme form svarende til det fald, som de kileformede elementer har.

10 15 20 25 30 35

Claims (5)

1. Tagbeklædning til isolering af et tag og til samtidig etablering af et fald herpå, hvilket fald er rettet vinkelret på tagets 5 yderkanter og forløber mellem disse og tagets midtpunkt eller midterlinie i to vinkelret på hinanden forløbende retninger, hvilken beklædning omfatter fire zoner, som er adskilt af fire grænselinier (6;28;42) forløbende mellem tagets hjørner og dets midtpunkt eller midterlinie, og hvilken beklædning er opbygget dels af retvinklede, 10 firkantede elementer (21,22,23;39',40,40',41,4Γ), der er anbragt i parallelt med tagets yderkanter forløbende rækker, dels af retvinklede, trekantede udligningselementer (29;46), der er anbragt med deres hypotenuse langs grænselinierne, kendetegnet ved, at hver række af elementer omfatter rektangulære elementer med en 15 til tagfaldet svarende skrå overflade og dermed med forskellig tykkelse ved deres to endekanter, hvilke elementer er anbragt således, at rækkerne i den ene af de ved hver af grænselinierne to hosliggende zoner støder op til grænselinierne med ét af elementernes højeste hjørner, og at udligningselementernes katetersider 20 begge har form af en spidsvinklet trekant, hvis sidekant modsat den spidse vinkel har en længde, der svarer til tykkelsesforskellen mellem det tykkeste og det tyndeste sted på nævnte rektangulære elementer med forskellig tykkelse ved deres to endekanter.

2. Tagbeklædning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at rækkerne i de to vinkelret på hinanden forløbende retninger har samme bredde, og at udligningselementerne (46) har form af en ligebenet trekant.

3. Tagbeklædning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at tagfaldet i rækkerne i én af retningerne er fordelt på to sæt rektangulære elementer med samme dimensioner som elementerne i rækkerne i de derpå vinkelret forløbende rækker, og at de som trekanter udformede udligningselementers ene katete er dobbelt så 35 lang som den anden.

4. Tagbeklædning ifølge krav 1, 2 eller 3, ved hvilken tagfaldet forløber fra tagets yderkant mod tagets midtpunkt eller midterlinie, kendetegnet ved, at hver af de andre rækker støder op mod 11 DK 165848 B de første rækker med en sidekant mod den første banes laveste kant, og at de trekantede udligningselementer (29) har en skarp kant langs hypotenusen og største tykkelse ved det vinkelrette hjørne.

5 · 5. Tagbeklædning ifølge krav 1, 2 eller 3, ved hvilken tagfaldet forløber fra tagets midte mod dets yderkant, kendetegnet ved, at hver af de andre rækker ved grænselinierne (42) er ført forbi de første rækker og støder op mod en sidekant på elementerne (40,41) ved den anden rækkes ende med elementernes (39',40') højeste 10 kant, idet i det mindste de ved enderne af den anden række placerede elementer (39') er så meget tyndere, men med samme hældning som de øvrige elementer, at elementet (39') ved rækkens ende ved dets højeste kant har samme tykkelse som den tyndeste kant af elementerne (40) i den første række, og at udligningstrekanten (46) har en 15 gradvist aftagende tykkelse mod det retvinklede hjørne og har største tykkelse langs hypotenusen, idet der på den resterende del af de tyndere elementer er lagt et udfyldningselement (48) med ens tykkelse svarende til tykkelsen af det trekantede udligningselement ved dets hypotenuse. 20 25 30 35