DK165421B - Isolerende plade- eller baneformet mineralfiberprodukt - Google Patents

Description

i

DK 165421 B

Opfindelsen angår et isolerende plade- eller baneformet mineralfiberprodukt indbefattende et elastisk hovedlag af bundne mineralfibre og mindst ét dæklag.

Sådanne mineralfiberprodukter får ofte med hen-5 blik på overfladeforædling et dæklag, f.eks. som overrislingsbeskyttelse, beklædning eller som beskyttelse mod strømmende medier. Hertil angives som dæklag, f.eks. efter DIN 52270, side 2, papir og folier af aluminium eller kunststof.

10 Der findes også en række isolationsplader, i hvilke et hovedlag af bundne mineralfibre kombineres med materialemæssigt forskellige dæklag på lignende måde som en sandwich. Således kendes fra schweizisk patentskrift nr. 597 453 en lydabsorberende plade af mineralfibre med 15 en bruttotæthed mellem 70 og 90 kg/m3, som på den synlige side har et glasfibervæv. Det som loftsplade tjenende mineralfiberprodukt har på sin bagside en såkaldt glasfiberhud, hvorved der i patentskriftet forstås et materialelag af sammenpressede glasfiberpartikler med har-20 piks. Foruden forbedringen af de lydabsorberende egenskaber skal glasfiberhuden her bidrage til afstivning af pladen, hvorved større plader kan dække større områder, således at der foreligger færre samlinger i loftet, som kan udgøre lydutætheder.

25 Endvidere kendes fra østrigsk patentskrift nr.

187 640 et mineralfiberprodukt som isolationsplade eller isolationsbane med et elastisk hovedlag af bundne glasfibre og en art dæklag af såkaldte glasfiberbundter, som forløber parallelt og med samme afstand på f.eks. 1-6 cm 30 på pladens eller banens overflade, fortrinsvis i dennes længderetning. Med en sådan art dæklag skal trækstyrken forøges i retning mod forstærkningen, således at dette produkt kan være forholdsvis tyndt og bukkes med en ringe krumningsradius. Det sidste gælder også det i patent-35 skriftet angivne anvendelsestilfælde, dvs. sådanne mineralfiberprodukter tænkes navnlig anvendt til isolation

DK 165421 B

2 af rør og kabler, hvorhos disse miner alf iberprodukter navnlig skal anvendes i forbindelse med bitumen, hvorved dette produkt byggeteknisk set bliver brændbart.

Sluttelig kendes fra tysk offentliggørelsesskrift 5 nr. 33 15 901 en flerlags let byggeplade bestående af et hovedlag af sten- eller glasuld, som har et eller to dæklag af magnesia- eller cementbundet træuld. Bortset fra disse produkters brændbarhed er der her tale om faste plader, der hverken kan bøjes eller rulles op.

10 Ved opfindelsen tilsigtes tilvejebragt et bygge teknisk ikke-brændbart, prisgunstigt mineralfiberprodukt som omhandlet i krav l's indledning, som har den til overholdelse af en bestemt varmeledningsevnegruppe i-følge DIN 18165 (f.eks. gruppe 040 eller 035) nødvendige 15 rumvægt, men alligevel er så dimensionsstabilt, at der sikres en særdeles god håndtering og fastgørelse af dette produkt, f.eks. ved hjælp af dyvler på bygningsvægge.

Ifølge den foreliggende opfindelse løses denne opgave på enkel måde ved, at hovedlaget har en rumvægt 20 på ύ 40 kg/m3, og at dæklaget er et fleksibelt, trykfordelende, plastisk ikke-deformerbart dæklag, som udgøres af glasfiberdug, som har en vægt pr. arealenhed på 30-110 g/m2, således at hovedlaget trods sin forholdsvis ringe specifikke vægt sammen med dæklaget er formsta-25 bilt.

En således opbygget isolationsplade eller isolationsbane har i forhold til teknikkens stade en række væsentlige fordele, idet det som hovedlag tjenende mine-ralfiberlag som følge af det pålaminerede dæklag bliver 30 så stift, at det er muligt at opnå den for en bestemt varmeledningsevnegruppe bestemmende rumvægt, dvs. at den ellers som regel til tilvejebringelse af en bestemt stabilitet af isolationspladen eller isolationsbanen anvendte højere rumvægt ikke længere er nødvendig. Det er 35 her særlig fordelagtigt, hvis der som dæklag benyttes en dug af glasuld, som har en vægt pr. arealenhed på 30-110

DK 165421 B

3 g/m2. Endvidere bør glasulden være dampdiffusionsåben, og dens tilfældigt orienterede glasfibre bør af brandtekniske grunde være forbundet med hinanden ved hjælp af et mængdemæssigt begrænset organisk bindemiddel.

5 Navnlig ved anvendelse af isolationspladen ifølge opfindelsen til på bagsiden ventilerede facader på bygninger kunne der f.eks. ved et produkt, som ligger i varmeledningsevnegruppe 040, med en rumvægt på 15 kg/m3 opnås den samme formstabilitet som ellers med et tilsva-10 rende produkt uden et trykfordelende dæklag med en rumvægt på 25 kg/m3. Foruden denne vægtbesparelse udmærker isolationspladen ifølge opfindelsen sig også ved en høj bøjningsstivhed, dvs. den knækker ikke ved udragende anlæg, hvorved en enklere udlægning på byggepladsen er mu-15 lig, f.eks. ved høje vindhastigheder.

Ved anvendelse af isolationspladen ifølge opfindelsen til på bagsiden ventilerede facader - i det efterfølgende kort betegnet facadeisolationsplade - opnås som følge af dæklaget samtidigt en på vejrsiden mere 20 stabil overflade, således at der hverken under montagen eller under driftstiden kan ske nogen fiberafslidning. Endvidere afvises som følge af dæklaget på vejrsiden eventuel slagregn under udlægningen. Endelig er der i forhold til hidtidige facadeisolationsplader som følge 25 af den forbedrede stivhed mulighed for større dimensioner end hidtil, hvilket formindsker samlingerne og dermed også antallet af de til pladernes fastgørelse sædvanligvis anvendte dyvler. Det sidste gælder selvfølgelig også, hvis pladestørrelsen forbliver ens i forhold 30 til hidtidige sådanne plader, fordi dæklaget virker trykfordelende. Endelig kan facadeisolationsplader i-følge opfindelsen bedre udligne ujævnheder i den nøgne facadevægs overflade, fordi hovedlaget har en mindre rumvægt end hidtil, dvs. der kan med dette fordelagtigt 35 udlignes byggetolerancer.

I tilfælde af udformning af mineralfiberproduktet ifølge opfindelsen som en isolationsbane og her igen ved

DK 165421 B

4 anvendelse af isolationsbanen til en såkaldt kerneisolation, dvs. som isolation mellem dobbelte bygningsvægge, kan hovedlagets rumvægt fordelagtigt vælges mellem 10-30 kg/m3, hvorhos to foretrukne produkter har en rumvægt på 5 15-25 kg/m3. Her er det med henblik på en'række fordele såsom reduktion af transport- og lageromkostningerne, færre fuger og dermed færre varmebroer hensigtsmæssigt, at oprulle isolationsbanen som forprodukt til en rulle, der kan have en længde på 3-10 m. Dette muliggøres igen 1 o på grund af hovedlagets ringere bruttotæthed i forhold til tidligere kendte produkter, idet hovedlaget lettere lader sig komprimere.

Yderligere enkeltheder og fordele ved opfindelsen er i det følgende forklaret og beskrevet nærmere på 15 grundlag af nogle udførelseseksempler med henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et perspektivisk billede af et mine-ralfiberprodukt i form af en facadeisolationsplade med et på den ene side pålamineret dæklag, 20 fig. 2 et snit langs linien II-II i fig. 3 i en bygningsvæg med en på bagsiden ventileret facadebeklædning, hvortil er anvendt den i fig. 1 viste facadeisolationsplade, fig. 3 et perspektivisk billede af et hjørneområ-25 de af en bygning med en endnu ikke helt færdigfremstillet, på bagsiden ventileret facadebeklædning, hvortil er anvendt den i fig. 1 viste facadeisolationsplade, fig. 4 et snit i en bygningsdobbeltvæg, der som yderligere udførelseseksempel har en isolationsbane med 30 et på den ene side pålamineret dæklag som såkaldt kerneisolationsfilt .

Fig. 1 viser en isolationsplade 1, som har et hovedlag 2 og et på dette pålamineret dæklag 3. Isolationspladen 11 s hovedlag 2 omfatter med phenolhar-35 piks bundne og hydrofoberede glasfibre og har i det foreliggende tilfælde som såkaldt facadeisolationsplade

DK 165421 B

5 fortrinsvis en rumvægt på 15 kg/m^. Som dæklag tjener en dampdiffusionsåben glasuld, som har en vægt pr. arealenhed på ca. 50 g/m2, og hvis i tilfældig orientering foreliggende glasfibre er forbundet med hinanden ved hjælp 5 af et mængdemæssigt begrænset organisk bindemiddel. Naturligvis kan hovedlaget 2 også være af stenfibre eller andre mineralske fibre.

Isolationspladen 1, der i det foreliggende udførelseseksempel ifølge figurerne 2 og 3 tjener til iso-10 lation af på bagsiden ventilerede facader, har normalt en pladedimension på 1250 x 600 mm, hvorhos pladetykkelser trindelt fra 30 til 100 mm her er hensigtsmæssige, dvs. det kommer an på det foreliggende anvendelsestilfælde og på de ønskede værdier i henseende til varme-15 gennemgangsmodstanden. Isolationspladen 1 ligger ifølge DIN 18165 i varmeledningsevnegruppe 040 og har en høj bøjningsstivhed. Endvidere opfylder den forskrifterne i materialeklasse A2, der ifølge DIN 4102 betyder ikke-brændbar.

20 Fig. 2 viser et snit i en bygningsvæg 4, som har en på bagsiden ventileret facadebeklædning 5. En sådan beklædning tjener både til varmeisolation og til lydisolering, og derudover skal den have et æstetisk udseende. Den skal opfylde disse funktioner under alle om-25 givelsesbetingelser og desuden ikke ældes i tidens løb.

Facadebeklædningen 5's isolationslag i figurerne 2 og 3 udgøres af et antal op til hinanden grænsende isolationsplader 1, der er fastgjort til bygningsvæggen 4 ved hjælp af i sig selv kendte såkaldte taller-30 kendyvler 6, nemlig med udad vendende dæklag 3. Derefter følger den egentlige facadebeklædning, f.eks. i form af tavler 7, der igen ved hjælp af egnede ankre 8 holdes således på bygningsvæggen 4, at der mellem disse tavler 7 og isolationspladerne 1 er en venti-35 lationsspalte 9. Som følge af målnøjagtigheden af isolationspladerne 1 ifølge opfindelsen er det muligt at

DK 165421 B

6 garantere denne ventilationsspalte 9, f.eks. på 2 cm. Derudover er det som følge af isolationspladerne l ’ s formstabilitet muligt at indsnævre de hidtil for sådanne ventilationsspalter gældende tolerancer. Dette også af 5 den grund, at eksempelvis de hidtil anvendte facadeisolationsplader, som ikke havde noget dæklag, havde forholdsvis bløde pladehjørner, således at det ved anvendelse af tallerkendyvler 6 i de i fig. 3 med 10 betegnede hjørnesamlingsområder kunne forekomme, at plade-10 hjørnerne gled ud af disse dyvlers tallerken og dermed ikke blot generede optisk ved byggeriets aflevering, men også varmeteknisk udgjorde fejlsteder, ligesom de indsnævrede ventilationsspalten 9. Disse ulemper er nu elimineret ved hjælp af det ifølge opfindelsen forhån-15 denværende dæklag 3, fordi isolationspladerne 1 som følge af dæklaget har en udmærket kantstyrke, således at isolationspladerne 1 navnlig i hjørnesamlingsområderne 10 kan holdes upåklageligt.

Endvidere er som følge af det forhåndenværende 20 dæklag 3 en bedre montagekontrol mulig, dvs. ved den hidtidige "frihånds-dyvelsætning" kunne det ikke udelukkes, at nogle dyvler 6 blev sat for dybt. Følgen heraf var, at sådanne isolationsplader lokalt blev trykket for meget sammen, hvorved varmeisolationen forringe-25 des i disse områder. Man fik også et dårligere helhedsbillede. Nu sker der derimod ved dyvler 6, der er sat for dybt, en deformering af dæklaget 3, hvilket bliver synligt ved dannelse af folder og således muliggør en bedre udlægningskontrol.

30 Fig. 4 viser som yderligere udførelseseksempel en dobbelt bygningsvæg med en indervæg 11 og en ydervæg 12, mellem hvilke der er indsat en isolationsbane 13 med et pålamineret dæklag 3 på den ene side som såkaldt kerneisolationsfilt. Konstruktionen af et tolags 35 murværk med mellemliggende mineralfiber-varmeisolations-lag frembyder som bekendt, som følge af den klare funk-

DK 165421 B

7 tionsadskillelse i bærekonstruktioner, varmeisolation og fugtighedsbeskyttelse den bygningsfysisk ideelle løsning for komponenten ydervæg. I det foreliggende udførelseseksempel er isolationsbanen 13 uden nogen særlig luft-5 spalte mellem ydervæggen 12 og isolationsbanen 13.

Dette er muligt, dels fordi isolationslaget 13's hovedlag 2 er hydrofobt, dels fordi dæklaget 3 bortleder eventuel gennem ydervæggen 12 indtrængende fugtighed nedefter. Yderskallen 12 holdes på sædvanlig måde 10 ved hjælp af trådankre 14 på inderskallen 11, hvorhos isolationsbanen 13 skal stikkes på trådankrene 14 før etableringen af yderskallen 12. Efter anbringelsen af isolationsbanen 13 på trådankrene 14 bliver der på disse påsat såkaldte afdrypningsskiver 15, der samti-15 digt på fordelagtig måde kan anvendes til indstilling af en bestemt tykkelsesbegrænsning af isolationslaget 13.

I det foreliggende udførelseseksempel blev den rumvægten af isolationsbanen 13's hovedlag 2 fordelagtigt reduceret fra 23 kg/m3 til 15 kg/m3 ved anvendel-20 se af dæklaget 3 i form af en glasuld med en vægt pr. arealenhed på 50 g/m2, hvorhos i begge tilfælde anfor-dringerne til f.eks. varmeledningsevnegruppe 040 er opfyldt.

Ved anvendelse af en såkaldt uldlamineret kerne-25 isolationsfilt som isolation mellem dobbelte bygningsvægge er det særlig fordelagtigt at anvende isolationsbaner med en længde på 3-10 m, der som forprodukt er oprullet til en rulle. Foruden en forenkling af udlægningen og færre fuger og dermed færre varmebroer kan man 30 dermed problemfrit isolere murhjørner, fordi uldlamineringen som følge af sin bøjelighed i forbindelse med den forholdsvis lave specifikke vægt af hovedlaget muliggør problemfri udlægning af isolationsbanen om murhjørnerne, dvs. banen smyger sig til disse.

35 Sammenfattende fremstår grundideen bag den fore liggende opfindelse således, at et mineralfiberprodukt

Claims (7)

1. Isolerende plade- eller baneformet mineralfi-berprodukt indbefattende et elastisk hovedlag af bundne mineralfibre og mindst ét dæklag, kendetegnet 30 ved, at hovedlaget (2) har en rumvægt på έ 40 kg/m3, og at dæklaget (3) er et fleksibelt, trykfordelende, plastisk ikke-deformerbart dæklag, som udgøres af glasfiberdug, som har en vægt pr. arealenhed på 30-110 g/m2, således at hovedlaget (2) trods sin forholdsvis ringe 35 specifikke vægt sammen med dæklaget (3; 17) er formstabilt. DK 165421 B 9

2. Mineralfiberprodukt ifølge krav l, kendetegnet ved, at glasfiberdugen (3) er dampdiffusionsåben og ubrændbar.

3. Mineralfiberprodukt ifølge krav 1 eller 2, 5 kendetegnet ved, at hovedlaget (2) består af glasfibre eller stenfibre.

4. Mineralfiberprodukt ifølge et eller flere af kravene 1-3, kendetegnet ved, at hovedlaget (2) er forsynet med et dæklag (3 eller 17, 18) på begge 10 sider.

5. Mineralfiberprodukt ifølge et eller flere af kravene 1-4 i form af en isolationsplade (1), især beregnet til isolation af bygningers skalmursfacader, kendetegnet ved, at hovedlaget (2) har en 15 rumvægt på 10-30 kg/m3, fortrinsvis 15-25 kg/m3.

6. Mineralfiberprodukt ifølge et eller flere af kravene 1-4 i form af en isolationsbane (13), især beregnet til isolation i bygningers dobbeltvægge, kendetegnet ved, at hovedlaget (2) har en specifik 20 rumvægt af hovedlaget på 10-30 kg/m3, fortrinsvis 15-25 kg/m3.

7. Mineralfiberprodukt ifølge krav 6, kendetegnet ved, at isolationsbanen (13) har en længde på 3-10 m og er rullet op til en rulle.