DK165290B - Analogifremgangsmaade til fremstilling af mercaptoacylcarnitiner - Google Patents

Description

DK 165290B

Opfindelsen angår en analogifremgangsmåde til fremstilling af hidtil ukendte mercaptoacylcarnitiner med den almene formel (I): 5 (CH3)3ft-CH2-CH-CH2-COOH (I)

X" OR

hvor: X- er en farmakologisk acceptabel halogenidion, fortrins-jq vis chloridionen, og R er en mercaptoacylgruppe afledt af en mættet mercap-tosyre med 2-10 C-atomer.

Denne mercaptoacylgruppe er fortrinsvis valgt blandt mercaptoacetyl, 2-mercaptopropionyl, 3-mercapto-,j3 propionyl, 2-mercaptobutyryl, 3-mercaptobutyryl, 4-mercaptobutyryl og 5-mercaptovaleryl. Tilsvarende er de ifølge opfindelsen fremstillede, foretrukne mercaptoacylcarnitiner: mercaptoacetyl-carnitin-halogenid, . 2 g 2-mercaptopropionyl-carnitin-halogenid, 3-mercaptopropionyl-carnitin-halogenid, 2 -mercaptobu tyry 1 -car ni t in-halogenid, 3- mercaptobutyryl-carnitin-halogenid, 4- mercaptobutyryl-carnitin-halogenid og 5- mercaptovaleryl-carnitin-halogenid.

Det har vist sig, at de hidtil ukendte mercaptoacyl-cami-tiner med formlen (I) er nyttige terapeutiske midler ved behandling af intoxicationer, ved behandling af forbrændinger og epithel-sygdomme (og i almindelighed når som helst det 30 er af betydning at genetablere den normale cellestof skifteligevægt, der er bragt ud af balance af exogene og endogene faktorer), og som mucolytiske midler.

Det er kendt, at mangel på sulfhydrylgrupperSH, der står til rådighed for stofskiftet, såvel som organismens 35 manglende evne til at udnytte sådanne grupper i specifik-

DK 165290B

2

Jce patologiske situationer, er den primære faktor ved anatomiske og funktionelle ændringer af nogle legemsvæv. Aktiviteten af de fleste af de i cellerne af vitale organer, såsom lever, tilstedeværende enzymer har relation 5 til tilstedeværelse af SH-grupper i enzymernes molekyler samt til aktiviteten af SH-grupper på membran-niveau.

Det er også kendt, at organismen, når den af forskellige grunde er ude af stand til at udnytte de for et regelmæssigt cellestofskifte uundværlige sulfhydrylgrup-10 per, kan udnytte de sulfhydrylgrupper, som den får fra indgiften af forbindelser indeholdende sådanne grupper.

Det har hidtil været vanskeligt at tilvejebringe forbindelser, der er i stand til at passere de biologiske membraner og frigøre SH-grupperne med henblik på at gen-15 danne cellemembranerne og genetablere enzymaktiviteten.

Det har nu vist sig, at forbindelserne fremstillet ifølge opfindelsen har en bemærkelsesværdig evne til at passere de biologiske membraner og navnlig mitochondria-membranerne.

20 Endvidere tilvejebringer sådanne mercaptoacyl- carnitiner, foruden SH-grupperne, den med acylgrupperne (typisk acetyl) forbundne energi, der kræves for, at de væsentlige stofskifteprocesser kan forløbe.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig 25 ved, at man: a) (1) omsætter carnitin-hydrochlorid med et halogen-C2_^Q-acylchlorid i nærværelse af et over for reaktionen indifferent organisk opløsningsmiddel ved en tempe- 30 ratur beliggende mellem ca. 30° og ca. 60°C til dannelse af den tilsvarende halogenacyl-carnitin, og (2) ved stuetemperatur omsætter halogenacyl-carnitinen fra trin (1) med en forbindelse valgt blandt alkali-metalsulfider og -bisulfider, idet pH af den resulte- 35 rende reaktionsblanding holdes i det væsentlige ved neutralitet ved tilsætning af en uorganisk syre valgt blandt saltsyre og svovlsyre, til dannelse af mercap-

DK 165290 B

3 toacyl-carnitinen, eller at man b) (1) omsætter carnitin-hydrochlorid med et S-beskyttet mercapto-C2_1Q-acylhalogenid valgt blandt (i) mer- 5 captoacylhalogenider, hvor SH-gruppen er beskyttet med enten trityl eller p-substitueret benzyl, og (ii) dithio-diacyl-dihalogenider med formlen:

COX

R] 10 j, i s ?1

COX

^ hvor: X er et halogenatom, fortrinsvis chlor, og er en alkylengruppe med 1-9 C-atomer, til dannelse af den tilsvarende S-beskyttede mercap-toacyl-carnitin, og 20 (2) fjerner beskyttelsesgruppen fra den S-beskyttede mercaptoacylcarnitin fra trin (1), eller at man c)

(1) omsætter et C2-1Q-acylcarnitin-hydrochlorid, hvor acylgruppen er afledt af en umættet organisk syre, med ELS

i nærværelse af en katalysator, fortrinsvis azobis-isobutyronitril, og (2) reducerer det under (1) vundne dithiodiacyldicarni-thin-hydrochlorid med Zn-pulver og saltsyre, hvorefter man omdanner en fremstillet forbindelse, hvori *30 - X er forskellig fra en farmakologisk acceptabel halo-genidion, til en forbindelse, hvor X~ er en sådan halo-genidion, eller om ønsket omdanner en fremstillet forbindelse, hvori X er en chloridion, til en forbindelse, hvor x” er en anden farmakologisk acceptabel halogeni-dion.

DK 165290 B

4 I trin (a1) er det organiske opløsningsmiddel fortrinsvis trifluoreddikesyre.

I trin (a2) er forbindelsen valgt blandt alkali-metalsulfider og -bisulfider fortrinsvis NaHS.

5 I trin (b2) bliver beskyttelsesgruppen, når denne er enten trityl eller p-methoxybenzyl, fortrinsvis fjernet ved syrehydrolyse. Når beskyttelsesgruppe er p-nitro-benzyl, fjernes denne gruppe fortrinsvis ved 1) omdannelse af nitrogruppen til en amindgruppe ved hydro-10 genolyse, f.eks. hydrogenering med et Parr-hydrogene- ringsapparat ved 30-50 psi i nærværelse af en palladi-um-på-kul-katalysator, 2) behandling af det således vundne S-para-aminobenzyl-derivat med Hopkins reagens og isolering af det resul- 15 terende mercaptoacyl-carnitin-kviksølvsalt, og 3) behandling af det således vundne kviksølvsalt med H2S og isolering af den resulterende mercaptoacyl-carni-tin.

Når i trin (bl) L-carnitin-hydrochloridet omsættes 20 med dithiodiacyldichloridet, er produktet en blanding af det tilsvarende dithiodiacyl-L-carnitin-hydrochlorid og dithiodiacyl-L-dicarnitin-hydrochlorid. Efter chromatografisk opdeling bliver enten førstnævnte eller sidstnævnte forbindelse omdannet til den tilsvarende mercapto-25 acyl-carnitin ved fortrinsvis at omsætte den med Zn-pul-ver og saltsyre.

Opfindelsen beskrives nærmere gennem følgende eksempler, der illustrerer fremstillingen og de kemisk-fy-siske egenskaber af de omhandlede forbindelser.

30

Eksempel 1

Fremstilling af 3-mercaptopropionyl-carnitin-hydro.chlo-rid (V) .

(Se nedenstående reaktionsskema.)

DK 165290B

5

(CH3)3^CH2CHCH2COOH + BrCH2CH2COCl Cl" OH

(II) (III) 5 l

(CH-),ScH0CHCH oC00H

3 3 _2I 2 (IV)

Cl OCOCH2CH2Br ViV'

NaHS

10

(CH,),$CHoCHCH.,C00H

3 3 _2I 2 (v) ci ococh2ch2sh 15 Fremstilling af 3-brompropionyl-carnitin-hydrochlorid (IV)

Carnitin-hydrochlorid (II) (0,01 mol) og 3-brompro-pionylchlo.rid (III) (0,03 mol) blev opløst i en portion trifluoreddikesyre, der var tilstrækkelig til at gøre den 20 resulterende reaktionsblanding homogen. Blandingen holdtes under magnetisk omrøring ved en temperatur beliggende mellem 40° og 50°C (reaktionstid; 18 timer). Reaktionsblandingen blev derefter afkølet til stuetemperatur og langsomt hældt i (C2H5)20 (200 ml). Det udfældede stof 25 blev vasket med nogle små volumener (C2Hg)20, optaget i isopropanol og derefter fældet med ethylacetat-ethylether.

Det rå stof blev krystalliseret af acetone-methanol.

TLC (CHC13, CH3OH, NH4OH, H20, 55:35:5:5) 30

Analyse: (C10H19BrClNO4)C,H,Cl,N

NMR (D20) δ = 2,87 (2H, d, -CH2COOH), 3,10-3,33 (11H, m, -É-(CH-)^ og -OCOCH--), 35 3,50-3,93 (4H, m, -CH2-3f£ og -CH2Br), 5,47-5,90 (IH, m, -CH-) * oco-

DK 165290B

6

Nucleofil udskiftning af bromatomet med gruppen -SH.

3

En mættet opløsning af NaHS,H20 i 15 cm 95% ethanol blev meget langsomt sat til en opløsning af 3-brom- 3 propionyl-carnitin-hydrochlorid (3,3 g, 0,01 mol) i 20 cm 5 absolut ethanol holdt under magnetisk omrøring ved stuetemperatur og under et tæppe af luftformigt nitrogen. pH-Værdien blev kontrolleret konstant under tilsætningen af NaHS-opløsningen, idet der blev sørget for, at pH holdtes nær neutralitet ved HCl-tilsætning (selv et svagt alka-· 10 lisk pH kan medføre nedbrydning af brompropionyl-carni-tin). Den herved vundne reaktionsblanding blev omsat natten over ved stuetemperatur. Blandingen blev derefter filtreret. Ved ethylethertilsætning til filtratet vandtes et bundfald, der blev krystalliseret af isopropanol. Pro-15 duktet holdtes konstant i en indifferent atmosfære. NMR-Analyse viste, at dette produkt var titelforbindelsen.

Analyse: (C10H2()ClNO4S) C, H, Cl, N, S.

20 NMR (D20) 6 = 2,80-2,97 (6H, m, -CHjCOOH, og -OC0CH2CH2SH), 3,23 (9H-, s, $-(CH3)3), 3,70-3,96 (2H, m, -CH^O, 25 5,47-5,93 (IH, m, CH- ).

0C0-

Eksempel 2 30 Fremstilling af 3-fflercaptopropionyl-carnitin-hydrochlorid (V) .

(Se følgende reaktionsskema.) cooh coci (ch3)3Sch2chch2cooh (CH2)2 (CH2)2 / Cl' OæfCHjJjSStCHjJjOCXlHj

DK 165290 B

7 ? SOCl, f (II) / <VIII> Å (CH2)2 (CH2)2 \ /(CH3) jiScHjCHCHjCOOH λ COOH COCI l Cl" OCO(CH2)2S-i2 (VI) (VII) (IX) 10

Fremstilling af 3,31-dithiodipropionyldichlorid (VII).

3,3'-Dithiodipropionsyre (VI) (19 g, 0,09 mol) blev suspenderet i vandfri toluen (300 ml), og thionylchlorid (19 ml, 0,26 mol) blev sat til den resulterende blanding, 15 der derefter holdtes ved 90°C i 20 timer. Der vandtes 18 g (udbytte: 77%) 3,3'-dithiodipropionyldichlorid (VII), der anvendtes som sådant i det følgende trin.

Fremstilling af 3,3'-dithiodipropionyl-L-carnitin-hydro-20 chlorid (VlXIj og fremstilling af 3,3'-dithiodipropionyl-L-dicarnitin-hydrochlor id (IX).

L-Carnitin-hydrochlorid (5 g, 0,025 mol) blev opløst i trifluoreddikesyre (50 ml). Til den resulterende opløsning blev der langsomt under omrøring sat det oven-25 for fremstillede dichlorid (18 g, 0,07 mol). Den resulterende reaktionsblanding holdtes natten over under omrøring ved stuetemperatur. Blandingen blev analyseret ved TLC (elueringsmiddel chloroform:methanol:isopropanol: eddikesyre:vand 40:40:15:15:10) og fandtes at bestå af to 30 produkter med henholdsvis 0,3 og R^ 0,6.

Ethylether blev derefter sat til blandingen, og det dannede bundfald blev behandlet med vand. Overskud af 3,31-dithiodipropionsyre blev frafiltreret, og den vandige opløsning blev lyofiliseret.

35 Det lyofiliserede produkt blev underkastet chroma- tografi på en silicagelsøjle pufret med 1,5% Na2HPO^. Elueringsmiddel chloroform:methanol 50:50. Produktet med det højere (3 g, udbytte 30%) [a]D = -27 (c = 1,H20) blev herved isoleret.

NMR-Analyse viste, at produktet var 3,3'-dithiodi- propionyl-L-carnitin (VIII).

8

DK 165290 B

5 NMR D20 δ 5,6 (IH, m, -CH-), 3,8 (2H, m,-^i-CH2-) , 0C0 ch3 3,3 (9H, s, CH3^S-) , ch3 10 2,9 - 2,5 (10H, m, -CH-CH2COOH, ococh2ch2s-s-ch2ch2cooh).

Ved at eluere med methanol blev ,fra samme silica-15 gel-søjle isoleret produktet med lavere R^. Der vandtes 3,3 g (udbytte 30%), [a)D=-28 (c = 1, H20) .

NMR-Analyse viste, at produktet var 3,3'-dithiodi-propionyl-L-dicarnitin (IX) .

20 NMR D20 6 5,8 (2H, m, 2-CH-), 3,8 (4H, m, 2^É-CH2), 0C0 CH3 3,2 (18H, s, 2 CH3^ S) , ch3 25 3,0 - 2,5 (12H, m, 2-CH-CH-C00H) I —

OCOCH2CH2S

Omdannelse af (IX) til (V) .

30 3,3'-Dithiodipropionyl-L-dicarnitin (IX) (1 g, 0,003 mol) blev opløst i H20 (15 ml) , der var af luftet med helium. Til den resulterende opløsning blev der sat koncentreret HC1 (1 ml) og derefter portionsvis “zinkpulver (250 mg). Den resulterende blanding holdtes under om-35 røring i 15 minutter og blev derefter filtreret. For at fjerne det dannede ZnCl2 blev det vandige filtrat underkastet chromatografi med et Chromatospak 100 Jobin Ivon præparativt HPLC-apparat.

DK 165290B

9

Harpiks : Licroprep. RP18, 25-40 my, 100 g

Tryk : 8 atmosfærer

Elueringsmiddeltryk : 6 atmosfærer Strømningshastighed : 25 ml/minut 5 Elueringsmiddel : HjO-Acetonitril (afluftet med helium) 97:3

Chromatograferet produkt: 1 g / 25 ml H20.

De eluerede fraktioner blev undersøgt med et Waters 10 model 401 HPLC-apparat.

Harpiks : yBondapak C^g

Tryk : 1600 psi

Strømningshastighed : 1 ml/minut Detektor : RI

15 Diagramhastighed : 0,5 cm/minut.

Fraktionen indeholdende (V) (R^ 6,4) lyofiliseredes borte fra lys og lagret under et tæppe af argon. Der vandtes 0,5 g (udbytte: 90%) .

•20 NMR D20 δ 5,8 (IH, m, -CH-), 3,8 (2H, m, ^ft-CH2-) ,

OCO

ch3 3,2 (9H, s, CH3^-), 25 CH3 2,9 - 2,5 (6H, m, -CH-CH2COOH, -OCOCH2CH2SH) .

30 Eksempel 3

Fremstilling af 3-mercaptobutyryl-carnitin-hydrochlorid (X).

(Se følgende reaktionsskema.)

DK 165290 B

10 (CH3)3&CH2CHCH2COOH -> /(CH3)3Sch2chch2cooh \

Cl" OCOCH = CH-CH- I Cl" OCOCH„CHCH, 3 V V h 5 (XI) (XII)

(CH3)3icH2CHCH2COOH

Cl" ococh9chch,

10 i\ J

SH

(X)

Fremstilling af 3,3'-dithiodibutyryl-dicarnitin-hydro-15 chlorid (XII).

Crotonoyl-carnitin-hydrochlorid (XI)- (5 g, 0,019 mol) blev opløst i ethanol, og til den resulterende opløsning blev der sat. katalytiske mængder af azobisisobu-tyronitril. Den resulterende opløsning holdtes under om-20 røring ved 50°C i 7-10 dage og blev periodisk mættet med H2S. Efter endt reaktion blev den ethanol-holdige fase koncentreret, og den herved vundne olieagtige inddamp-ningsrest blev krystalliseret gentagne gange af ethanol-ethylether. Der vandtes ca. 5 g (udbytte: 42%) af (XII) .

25 NMR Do0 <5 5,7 (2H, m, 2-CH-),

2 I

0C0 3.8 - 3,3 (6H, m, 2 >S-CH2-, -CH-S-S-CH-) , CH3 30 3,2 (18H, s, 2CH3-^ft-) , ch3 2.9 - 2,5 (8H, m, 2-CH-CHoC00H), i — 0C0CHoCH-CHo 35 -¾ 3 1,3 (6H, m, 2-S-CH-CH3).

DK 165290 B

11

Omdannelse af (XII) til (X) .

(XII) (5 g, 0/008 mol)/ vundet i det foregående 3 3 trin/ blev opløst i 100 cm afluftet vand og 5#5 cm kone.

HC1. Til denne opløsning blev der sat 300 mg Zn, og den 5 resulterende blanding holdtes under omrøring i 0,5 time under et argon-tæppe. Blandingen blev filtreret, og filtratet blev lyofiliseret og underkastet chromatografi som illustreret i det foregående eksempel. Der vandtes 1,5 g (udbytte: 63%) af (X).

10 NMR Do0 δ 5,7 (IH, m, -CH-),

2 I

oco 3.8 - 3,3 (3H, m,>é-CH2-, -CH-S) , 15 CH3 3.2 (9H, s, CH3^-)/ CH3 2.9 - 2,5 (4H, m, CH-CH-COOH), 20 I — 0C0CHoCHCHo

— I

SH

1.3 (3H, m, -CH-CH3).

25

Eksempel 4

Fremstilling af 4-mercaptobutyryl-carnitin-hydrochlorid (XIII).

(Se følgende reaktionsskema.)

DK 165290 B

12 x co

X CO

O Λ

O CM

O X

CM o x ^ ^

O O M

X O M

O_O M

CM X

X I —

O rH

+2 O

CO

CO

X

o

X

o o o

CO

CM

X CM

o ^

CO CO

CO X CO ^

X CO ' O ^ M

O ^ H O CM M

O CM > O X >

O X X CM O X

CM O — X ~ — X o o O O X o X o o—o

O-O CM

CM XI

XI O rH

O rH +2 O

+2 0 CO

CO *—*

r-' CO

CO X

X o O ___-

l-H

M

CO CO

rH CM CM rH ^ O X X o >

o O ^ O O X

Λ·

CM

rH

O

o co

CO CO

X CM CM X >

O X X O M

o O O O X

o — CO .co O.

DK 165290B

13

Fremstilling af 4,41-dithiodibutyryldichlorid (XV).

4,4'-Dithiodismørsyre (XIV) (23,8 g, 0,1 mol) blev suspenderet i vandfri toluen (200 cm ), og til suspensionen blev der sat thionylchlorid (35 g, 0,3 mol). Den re-5 suiterende blanding holdtes ved tilbagesvalingstemperatur i 4 timer og blev derefter koncentreret i vakuum, vasket med vandfri toluen og tørret. Der vandtes 25 g (udbytte: 81%) af (XV), og det hele anvendtes som sådant i det følgende trin.

10

Fremstilling af 4,4'-dithiodibutyryl-L-carnitin-hydro-chlorid (XVI) og af 4,4'-dithlodibutyryl-L-dicarnitin-hvdrochlorid (XVII) .

(II) (6 g, 0,003 mol) blev opløst i trifluoreddike-15 syre (50 ml). Til den resulterende opløsning blev (XV) (25 g, 0,09 mol) langsomt tilsat under omrøring. Den resulterende blanding holdtes under omrøring natten over ved stuetemperatur.

Blandingen blev analyseret ved TLC (chloroform: 20 methanol:isopropanol:eddikesyre:vand 60:40:10:15:15) og fandtes at bestå af to produkter med henholdsvis R^ 0,2 °g Rf 0,6.

Til reaktionsblandingen blev der sat ethylether, og det herved dannede bundfald blev vasket med H20, overskud 25 af syre blev fjernet, og den vandige opløsning blev lyo-filiseret. Det lyofiliserede produkt blev underkastet chromatografi på en silicagelsøjle pufret med 1,5% 1^2^4 (elueringsmiddel chloroform:methanol 50:100) . Der vandtes 2,2 g af produktet ved højere Rf og 3,5 g af produktet 30 ved lavere R^. Produkt ved højere Rf: [a]D = -26 (c = 1, h2o) .

NMR D20 δ 5,8 (IH, m, -CH-), 3,8 (2H, m, >S-CH2-),

OCO

35 CH3 3,2 (9H, s, CH3^N-), ch3

DK 165290 B

14

2.9 - 2,3 (10H, m, -CH-CH2~COOH

oco-ch2ch2ch2ssch2ch2ch2oooh) , 2.2 - 1,6 (4H, m, -CH-

5 I

OOOCH2CH2CH2SSCH2CH2CH2aX)H) NMR-Analyse viste, at dette produkt var forbindelsen (XVI) .

10 Produkt ved lavere R^: NMR D20 δ 5,6 (2H, m, 2-CH-), 3,8 (4H, m, 2>$-CH2-),

OCO

CH3 15 3,3 (18H, s, 2 , ch3 2.9 - 2,4 (12H, m, 2-CH-CH-COOH) I —

0COCHoCHoCH*jS

20 —- 1—- 2.3 - 1,8 (4H, m, 2-CH- ococh2ch2ch2s).

NMR-Analyse viste, at dette produkt var forbindelsen 25 (XVII).

Omdannelse af (XVII) til (XIII).

(XVII) (1 g, 0,002 mol) blev opløst i 15 ml H20 afluftet med helium. Til den resulterende opløsning blev 30 der sat 1,5 ml konc.HCl og 700 mg Zn-pulver. Zinktilsætningen gennemførtes langsomt og portionsvis. Den resulterende blanding holdtes under omrøring i ca. 30 minutter og blev derefter filtreret. For at fjerne dannet ZnCl2 blev opløsningen underkastet chromatografi under, samme 35 betingelser som beskrevet i Eksempel 3.

De eluerede opløsninger blev derefter undersøgt som beskrevet i Eksempel 3.

DK 165290 B

15

Fraktionen indeholdende forbindelse (XIII) (R_ 6,46) r blev lyofiliseret borte fra lys og lagret under et argontæppe.

5 (JMR D^Oδ 5,6 (IH, m, -CH-), 3,8 (2H, m, > S-CH2-) , 0C0 CH3 3.3 (9H, s, CH3^N-), ch3 10

(6H, m, -CH-CH-jCOOH

i — OCOCH2CH2CH2SH) 2.3 - 1,9 (2H, m, -CH2CH2CH2SH) 15 [a]D = - 25 (c = 1,H20).

Karakteristika vedrørende den farmakologiske aktivitet af forbindelserne med den almene formel (I) er illustreret nedenfor.

20

Akut toxicitet

Den akutte toxicitet af forbindelserne med den almene formel (I) er undersøgt på mus ved Weil-metoden (Weil C.S., Biometr.J.8, 249, 1952).

25 LD^g-Værdierne for nogle forbindelser anført i Ta bel I viser, at forbindelserne tåles bemærkelsesværdigt godt.

Tabel I

LDj-q, mg/kg, ep på mus for nogle mercaptoacyl-30 carnitiner med den almene formel (I). Weil's metode (N = 5, K = 4) Cl = hydrochlorid.

LD50 og usikkerheds-

Forbindelser grænser mercaptoacetyl-carnitin Cl 308 266-350 35 2-mercaptopropionyl-carnitin Cl 294 257-345 3- mercaptopropionyl-carnitin Cl 312 267-357 2-mercaptobutyryl-carnitin Cl 294 244-294 4- mercaptobutyryl-carnitin Cl 303 257-349 5- mercaptovaleryl-carnitin Cl 281 233-328

DK 165290 B

16

Beskyttelse mod beskadigelse ved røntgenstråle-eksponering

Virkningen af forbindelserne med formlen (I) over for skader fremkaldt af røntgenstråle-eksponering undersøgtes .

5 Forsøgsdyrene, Albino Wister-rotter, behandlet med forsøgsforbindelserne (30-40 mg/kg 1 time før bestråling og 15 mg/kg pr.dag i de efterfølgende 20 dage), blev bestrålet og kontrolleret i en tidsperiode for at bestemme fremkomsten af toxiske virkninger og overlevelsestiden 10 sammenlignet med kontrolgruppen.

I Tabel II er anført den procentvise overleven på den 10., 20. og 30. dag efter bestråling.

Tabel II

15 Beskyttende virkning af nogle mercaptoacyl-carni- tiner med den almene formel (I) mod beskadigelse fremkaldt ved bestråling af rotter. Procent af overlevende dyr på forskellige dage efter bestråling.

20 _

Forbindelser_Da^ ^

Kontrol 80 20 10 mercaptoacetyl-carnitin Cl 85 45 30 25 2-mercaptopropionyl-carnitin Cl 80 70 45 3- mercaptopropionyl-carnitin Cl 90 80 60 2-mercaptobutyryl-carnitin Cl 100 85 70 4- mercaptobutyryl-carnitin Cl 100 80 55 5- mercaptovaleryl-carnitin Cl 95 70 50 30 _;__

Cutan regenerering

Evnen hos forbindelserne med formlen (I) til at fremme den cutane regenerering ved forbrændinger er un-35 dersøgt på kaniner.

2

Et cutant areal på 4 cm af gennerasnits-topzonen af forsøgsdyrets ryg blev brændt.

DK 165290 B

17

Forbindelserne blev indgivet oralt i vandig opløsning i en dosis på 20 mg/kg én gang dagligt i syv dage. Arealet med cutan regenerering, dvs. arealet af det nyligt dannede væv, måltes derefter (Tabel III).

5

Tabel III

Virkning af forbindelser med formlen (I) på cutan regenerering. Procent af regenereret væv på den 4. og 8. dag efter behandling.

10 _

Forbindelser . Λ λ _ _4.dag 8.dag

Kontrol 25 60 mercaptoacetyl-carnitin Cl 35 70 15 2-mercaptopropionyl-carnitin Cl 30 65 3- mercaptopropionyl-carnitin Cl 40 80 2-mercaptobutyryl-carnitin Cl 35 95 4- mercaptobutyryl-carnitin Cl 25 70 5- mercaptovaleryl-carnitin Cl 20 60 20 _

De expectorante og mucolytiske aktiviteter af forbindelserne med formlen (I) bestemtes.

25 Expectorant aktivitet.

Prøverne gennemførtes på han-kaniner, der vejede 2-3 kg, og som var bedøvet med ethylurethan, idet der anvendtes metoden beskrevet af Perry et al. (J.Pharm.Exp.

Ther. 23/ 65, 1941).

30 De bedøvede dyr, der var spændt fast med hovedet nedad til et operationsbord med en hældning på 60°, fik en kanyle indført i trachea. Hver kanyle var forbundet til et tilførselsorgan, der leverede en konstant- strøm af forvarmet atmosfærisk luft (36-38°C) ved konstant fugtig- 35 hed (80%). Ved den nedre ende af hver kanyle var anbragt en gradueret cylinder, hvori det bronchiale sekret blev opsamlet. Alle dyrene åndede spontant, og de regulerede derfor selv den for normal respiration passende luftind

DK 165290B

18 tagning. En time efter kanyleindføringen fik dyrene oralt (med maveslange) forbindelserne med den almene formel (I), opløst i vand/ i doser beliggende mellem 10 og 20 mg.

Hver lægemiddeldosis blev indgivet på 5 dyr. Kontroldyre-5 ne (8) fik kun vand. Sekretmængden bestemtes 1, 2 og 4 timer efter indgift. Resultaterne, der er samlet i Tabel , IV, viser, at forbindelserne med den almene formel (I) ikke har nogen expectorant aktivitet.

10 Mucolytisk aktivitet.

Prøverne gennemførtes in vitro under anvendelse af metoden beskrevet af Morandini et al. (Lotta contro la tubercolosi 47, n.4,1977) . En thromboelastograf anvendtes til at følge de af forbindelserne med formlen (I) og ace-15 tylcystein inducerede variationer på de rheologiske egenskaber af humant sputum. Resultaterne, der er samlet i Tabel V, viser, at forsøgsforbindelserne medfører større formindskelse af viskositeten af humant sputum end den af acetylcystein inducerede.

DK 165290 B

19

P

Φ 54 I

G 0) G

O -Η φ +J u h -^r o r-ι n cs ^ •ΗΌ-ΡΉ Φ «**-·»·>·* ·>

-p PG-H^g CM CM CM H CM Η H

Φ fij "H Cn -H

-Η I > Ό +> + + + + + + + p Φ Φ G IS D) ΙΟ Ό Ή ^ ^ ¢3

r-4 tQ Φ P p KJ <Γι (N rf (Ji ID fO

Φ (C p t n Φ Φ *·»*****

tfl -Η φ r-ι 4-> CM g O O O O O O O

•H x: > S. +4 Ή

>ΦΙΗΦ 4-) + + + + + + I

4-> G G G 0 O Φ P

Φ p -Η Ό CD m h cm in ·9Τ cd O Λ+) ri Φ *

O ί) Ό Η Ή g OOOOOOO

P ct-J p Φ (tf *H

CU-rtM > > -P + + +I+ + +

4-)+)+)4-)+)+1 i—I rH r-H Η H r—I

(tf (0 (tf (tf (tf (C

P p P P P P

0 0 0 0 0 0 tr> O) tn tr> tn tn s ε e g e ε o o in in o in

ι—I r—{ rH H CM tH

>

H

Ή φ H ri

Λ U U

(tf i—li—I rH

EH g g u u o •Η -Η

r-1 4J 4) G G G

U *H *H *H ·Η t4 G β 4J +> +> G P P Ή -Η -Η

•H (0 (0 G G G

+> O O P P P

-Η I I (tf (ti (tf

tn G Η H O O O

G P >ι >ι I I I

•H (tf G G Ή H iH

<H O O O >1 >\ >1

Ό | -Η -H p p P

G Η Λ ft >i >i 0) (0 >i O O +> +> rt Λ +> P P G G (tf Φ φ α Dj Λ Λ >

(S O O O O O O

¢ + + + + +) o ft λ a λ ft r-t +> (tf (ti (ti (tf (tf o a o o o o o

P (tf P P P P P

+> o Φ Φ Φ Φ Φ G P g g g g g o <u I I I i i & g Μ Π N f ΙΛ r4

(tf G

4J >ι ω in in m in m in G Ό <

DK 165290B

20 β

•H

• C! β oi •H -Q. φ Φ H β Ρ Λ > 01 fcyi O ·Η >1 β tT> O -Η 6P β H β O Cd >i tji h >j id m in ^ io <j Ρ Φ Φ o ω P S ti vo +i +i +i +i +i +i +i o a φ \ β o Ό η m in n <ί oo tn ni m <u tn u ' β > m io oo to in oo n 0 o 'j t ^ m ^ ^ n Ή Η Φ — ε α Η · — p w Φ X Η Φ • 01 01

β W *H H

0) H <8 Φ h +1 cu *d m io *r r- m c-- S οι &> β o Ρ Tf E β H ro +1 +1 +1 +1 +1 +1 +1 0 Η β Ή ,Q \ Ή β £ β P H ro'a'onroinnr^ «Ρ Η Ρ O P -<--**«.

Ό id m <H dl oo in in <n o in Φ m ϋ ίο ro te l· o oo on m σι ^ £ H φ H Gi β

^ · > £ -ri ©. -H

> M g p 4J 01 fl 0 ?. β 01 Ρ β Η 01-P φ β Sh O >i

Φ Hg O 01 Φ 4-1 P

Λ Φ Of O Ρ +> Ρ

β TJ ω p φ lp 4-1 O

Eh β ,, (¾ > Φ (8 4-1 Η Ρ Λ « £β ο ε 4-1 Η Η ‘ο U U 01 Ο Η Η Η ,54 β β U U U Φ Ρ 2 Η Η Tf Τ·-^ Η Ρ Ρ β β β β U Η Η *Η Η *Η Η ' ι® Ρ β β p +1 p ω β 2 ω βΡΡΗΗΗ Ρ Η)^ 01 Η(8(8βββ φ

* Η Ρ ϋ Ο Ρ Ρ Ρ +J

+* ·Γ* Φ Η 1 I 18 (8 (8 Η Ο > *0 β Η Η Ο Ο Ο > •Ρ , β Μ >ι >ι I I I *Η Η ^ "Ρ (8 β β Η Η Η +1 > ti Λ Ο Ο Ο >ι >ι >ι Μ Η Ρ I Η -Η 5-1 5-1 5-1 ι8 Ρ Ρ Ο Η Οι & >ι >< φ -¾ β En >i 0 Ο Ρ Ρ Η β ,54

β β Ρ Ρ Ρ β β β -Η W

Ο Φ a. CU Λ -Q > φ ·Η r^H Ο Ο Ο Ο Ο Ο Ρ -Ρ 01 Ρ (8 ρ ρ ρ ρ ρ οι >, Ρ β 0 Α ίΐι Οι Οι Οι >ι Η _ ρ .54 ΡβββιΑβο ο >iH ΟιΟΟΟΟΟΗ ο Η 4-1 βΡΡΡΡΡ>ι β ο η οφφφφφρ a ϋβ Ρ £ £ £ £ £ Φ β Ο φ I I I 1 I ο ~ Så Ε οι η ηι <ϋ· in ι< χ

DK 165290 B

21

Som påvist eksperimentelt modificerer de omhandlede forbindelser i betydelig grad de rheologiske egenskaber af sputum. De opnåede resultater viser en formindskelse af sputum-viskositet ved de større doser (eller lavere 5 fortyndinger) og ved de mindre doser (eller større fortyndinger) konstant højere end den af acetylcystein fremkaldte. På den anden side forøger ingen af forbindelserne bronchialsekretion eller er i stand til at blokere cili-ær-bevægelsen af epithelet i trachearing-præparater inden 10 for tidsintervaller kortere end de tilladte.

Effekt på ciliær-aktivitet.

Evnen hos forbindelserne med formlen (I) til at påvirke ciliær-motiliteten undersøgtes ved med mikroskop 15 af iagttage ciliær-bevægelsen af rotte-trachearinge gen-nemsuget i opløsninger af forsøgsforbindelserne.

Ved denne teknik er det muligt, med relation til forbindelseskoncentration og kontakttid, at studere den af forsøgsforbindelserne fremkaldte blokering af ciliær-20 bevægelsen, hvilket står i relation til mucus-fjernelse fra ciliær-epithel.

Forbindelser, der skal anvendes i form af opløsninger, skal medføre, at ovennævnte blokering ikke finder sted inden for de første 15 minutter efter kontakt.

25 2% Vandige opløsninger af forbindelserne med formlen (X) bragte blokering af ciliær-bevægelsen til at finde sted i løbet af 18-20 minutter.

De omhandlede forbindelser er terapeutisk anvendelige ved behandling af forbrændinger og sygdomme af epi-30 thelia, ved behandling af sygdomme i luftvejen og generelt hvor som helst, det er af betydning at genetablere den normale cellestofskifteligevægt af epithelia, der er bragt ud af balance af exogene og endogene faktorer. Patienter med sådant behov vil oralt eller parenteralt få 35 en terapeutisk effektiv mængde af en mercaptoacyl-carni-tin med den almene formel (I).

DK 165290B

22

Dosen af mercaptoacyl-carnitinen med formlen (I), indgivet oralt eller parenteralt, vil i almindelighed ligge mellem ca. 2 og ca. 20 mg/kg legemsvægt/dag, men større eller mindre doser kan anvendes af lægen under 5 hensyn til alder, vægt og almene tilstande hos patienten.

I praksis anvendes mercaptoacyl-carnitinerne oralt eller parenteralt i en hvilken som helst af de sædvanlige farmaceutiske former, der fremstilles ved de inden for farmacien velkendte metoder. Disse former omfatter 10 faste og.flydende orale enhedsdosisformer, såsom tabletter, kapsler, opløsninger, sirupper og lignende, samt injicerbare former, såsom sterile opløsninger til ampuller og medicinflasker.

Claims (1)

1. 35 S i ?! COX DK 165290 B hvor: X er et halogenatom, fortrinsvis chlor, og er en alkylengruppe med 1-9 C-atomer, 5 til dannelse af den .tilsvarende S-beskyttede mercap- toacyl-carnitin, og (2) fjerner beskyttelsesgruppen fra den S-beskyttede mercaptoacylcarnitin fra trin (1), eller at man c) 10 (1) omsætter et C2_^Q-acylcarnitin-hydrochloridf hvor acylgruppen er afledt af en umættet organisk syre, med i nærværelse af en katalysator, fortrinsvis azobis-isobutyronitril, og (2) reducerer det under (1) vundne dithiodiacyldicarni-15 thin-hydrochlorid med Zn-pulver og saltsyre, hvorefter man omdanner en fremstillet forbindelse, hvori X~ er forskellig fra en farmakologisk acceptabel halo-genidion, til en forbindelse, hvor X” er en sådan halo-genidion, eller om ønsket omdanner en fremstillet for-20 bindelse, hvori X- er en chloridion, til en forbindelse, hvor X er en anden farmakologisk acceptabel halogeni-dion.