DK165028B - Hjaelpeindretning for en radiator-termostatventil - Google Patents

Description

DK 165028 B

Hjaelpeindretning for en radiator-termostatventil

Opfindelsen angår en hjaelpeindretning for en radiator-termostatventil, hvis føler er forbundet med en varmemodstand, som er forbundet med en strømkilde og strålingsafhængigt kan forsynes med varmeenergi.

5 Ved en kendt hjælpeindretning af denne art (DE-PS 26 25 420) forsynes varmemodstanden med strøm fra lysnettet, når en lysføler på termostatventilens dæksel ikke modtager lysstråling. Derfor fås fuldautomatisk en natsænkning af rumtemperaturen, som dog afbrydes automatisk, hvis dette rum benyt-10 tes om natten, og belysningen derfor indkobles. Varmemodstanden, den lysfølsomme kontaktanordning og det med et lysnetstik forsynet kabel danner en komponent, med hvilken termostatventilen også bagefter kan udrustes.

Disse og andre termostatventiler arbejder normalt i afhæn- 15 gighed af rumtemperaturen. Stiger rumtemperaturen på grund af fremmede varmekilder, især på grund af solindstrålingen, så drosles automatisk den over radiatoren tilførte varme-* mængde. Med hensyn til solstrålingen betyder dette, at termostatventilen først reagerer, når rumluften er blevet til-20 strækkelig opvarmet af solstrålingen. Dette fører i almindelighed til en oversvingning af rumtemperaturen.

Med hensyn til varmestrålingen er det også allerede kendt (DE-OS 19 21 570) at forsyne termostatventilens føler i det mindste delvist med en strålingsabsorberende overflade. På

DK 165028B

2 denne måde står føleren ikke kun under indflydelse af rumtemperaturen, men også under indflydelse af middel-strålingstemperaturen, som afhænger af tilstanden af vægfladerne, vinduesfladerne, radiatorfladerne osv., for så vidt de-5 res stråling når føleren. På denne måde skal der opnås en tilpasning til komfortfornemmelsen hos et menneske, der befinder sig i det opvarmede rum.

Formålet med opfindelsen er at angive en hjælpeindretning for radiator-termostatventiler, som i stor udstrækning til-10 lader at forhindre oversvingning af rumtemperaturen ved optræden af solstråling.

Denne opgave løses, gående ud fra den i indledningen beskrevne hjælpeindretning, ifølge opfindelsen ved, at strømkilden er en af solstrålingen påvirkelig solarcelle.

15 Ved hjælp af denne solarcelle tilføres varmemodstanden altid varmeenergi, når solarcellen rammes af solstrålingen. Som følge af opvarmningen nedsættes rumtemperaturens børværdi.

Dette sker allerede i begyndelsen af solstrålingen. Rumluftens temperatur behøver derfor ikke først at stige til en 20 højere værdi, før termostatventilen drosler eller frakobler.

En oversvingning af rumtemperaturen er derfor i det væsentlige hindret. Dertil kommer, at rumtemperaturen holdes på en lavere værdi, så længe en solstråling er til stede. Dette tager hensyn til komfortfornemmelsen hos et menneske, der, 25 når han er udsat for en varmestråling, føler en lavere lufttemperatur behagelig.

Fortrinsvis er solarcellen anbragt ved vinduet. Der er den særlig stærkt udsat for solstrålingen.

Med fordel er solarcellen anbragt på indersiden af en vin-30 duesrude. På den ene side kan solarcellen anbringes godt der, på den anden side rammes den af solstrålingen omtrent

DK 165028 B

3 på samme måde, som denne virker i rummet. Jo mere skrå strålingsindfaldet er, jo ringere er dens indflydelse i rummet, jo lavere er den af solarcellen frembragte varmeenergi og jo ringere er også temperatursænkningen ved termostatventilen.

5 Gunstigt er det, når vinduet befinder sig oven over radiatoren, der reguleres af termostatventilen. Dette giver en entydig samhørighed mellem solarcelle og radiator. Desuden kan et kort kabel mellem føler og solarcelle anvendes.

Det er tilstrækkeligt, når solarcellen har en flade på ca.

10 8-12 cm2. Ved moderne solarceller er denne størrelse til strækkelig til ved direkte solbestråling at bevæge termostatventilen fra den ene endestilling til den anden endestilling

Det er formålstjenligt at forsyne solarcellen med et selv-15 klæbende lag. Man kan derefter uden vanskeligheder anbringe den på en vinduesrude eller en lignende glat flade.

I mange tilfælde er det gunstigt, når en indstillelig modstand er forankoblet varmemodstanden. Med denne modstand kan der på stedet foretages en nøjagtig tilpasning af hjælpeind-20 retning til de stedlige forhold.

Når varmemodstanden er forsynet med et kabel og er del af en tilbehørs-komponent, kan solarcellen i videre udformning af opfindelsen være forsynet med midler til fastgørelse på vinduet og være fast forbundet med kablet. Der fås så en samlet 25 tilbehørs-komponent, som let kan monteres af køberen, idet han anbringer varmemodstanden på termostatventil-føleren og solarcellen på vinduet.

Opfindelsen forklares nærmere nedenstående ved hjælp af et på tegningen vist, foretrukket udførelseseksempel, der viser 30 i

DK 165028 B

4 fig. 1 en skematisk fremstilling af en radiator med termostatventil, som har en hjælpeindretning ifølge opfindelsen og fig. 2 hjælpeindretningens dele i forbindelse med en ter-5 mostatopsats.

Fig. 1 viser skematisk et rum 1 med et vindue 2, som har en ramme 3 og en vinduesrude 4 af glas. Under vinduet befinder der sig en radiator 5, som over en fremløbsledning 6 og en tilbageløbsledning 7 er forbundet med et varmtvands-central-10 varmeanlæg. I fremløbet befinder der sig en radiator-termostatventil 8 med indbygget føler, som det fx er kendt fra DE-PS 26 25 420.

Vinduesruden 4 er på indersiden i et hjørne påklæbet med en solarcelle 9, som over et to-leder-kabel 10 er forbundet med 15 termostatventilen 8. De lysfølsomme dele er vendt mod ruden. Klæbelaget er lysgennemtrængelig eller befinder sig kun ved kanten af solarcellen.

Som fig. 2 viser, består solarcellen 9 af et sædvanligt flerlags-legeme 11, som er forsynet med et selvklæbende lag 20 12, således at det let kan fastgøres på indersiden af vin duesruden 4. Termostatventilen 8 har en opsats 13, som kan kan påsættes et ventilhus. I det indre af et drejegreb 14 befinder der sig et indstilleligt skaft, som på den ene side står under virkningen af en børværdi-fjeder og på den anden 25 side under indflydelse af damptrykket i en bælgdåse. Damptrykket afhænger af temperaturen i en indbygget føler 15, som over slidser 16 kan påvirkes af rumluften.

En plade 17 bærer en varmemodstand 18, som er udformet som et modstandslag. Den ligger i serie med en indstillelig for-30 modstand 19. Denne serieforbindelse er forbundet med kablets 10 ledninger 20 og 21. Pladen 17 er fastholdt mellem en ska- 5 laring 22 og et dæksel 23. Disse dele danner til sammen en komponent, som kan fastgøres på på drejegrebets 14 endeside anbragte raster 24. Derefter befinder varmemodstanden 18 sig tæt foran følerens 15 endeflade og kan opvarme denne.

5 Bestråles solarcellen 9 af solen, frembringer den en varme-strøm, som opvarmer varmemodstanden 18. Herved stiger følerens 15 temperatur, og den tilhørende ventil drosler eller lukker helt. Allerede ved begyndelsen af solpåvirkningen reduceres derfor radiatorens 5 varmeafgivelse. En oversving-10 ning af rumtemperaturen er derfor ikke mulig.

På den ene ende af kablet 10 er solarcellen 9 fast anbragt med det fastgørelsen tjenende klæbelag 12. På den anden ende af kablet 10 er pladen 17 med varmemodstanden 18 anbragt på den fastgørelsen tjenende skalaring 22. De nævnte dele dan-15 ner derfor en tilbehørs-komponent. Ved montagen behøver kun komponenten af delene 17, 22 og 23 at blive anbragt på termostatopsatsen 13 i stedet for et normalt endedæksel. Solarcellen 9 behøver kun at blive klæbet på en derover værende vinduesrude. Derefter er hjælpeindretningen driftsklar.

20 Solarcellen kan også fastgøres andre steder på vinduet, fx på ydersiden af vinduesrammen eller på en vindueskarm. Føleren 15 behøver ikke at være indbygget i opsatsen 13. Den kan også være forbundet med den over et kapillarrør. I dette tilfælde skal varmemodstanden 18 anbringes ved siden af den-25 ne fjernføler.

Claims (8)

1. Hjælpeindretning for en radiator-termostatventil (8), hvis føler (15) er forbundet med en varmemodstand (18), som er forbundet med en strømkilde og strålingsafhængigt kan forsynes med varmeenergi, kendeteg- 5 netved, at strømkilden er en af solstrålingen på virkelig solarcelle (9).

2. Hjælpeindretning ifølge krav 1,kendetegnet ved, at solarcellen (9) er anbragt ved vinduet (2).

3. Hjælpeindretning ifølge krav 2, kendetegnet 10. e d, at solarcellen (9) er anbragt på indersiden af en vinduesrude.

4. Hjælpeindretning ifølge et af kravene 1 eller 2, kendetegnet ved, at vinduet (2) befinder sig oven over radiatoren, der reguleres af termostat- 15 ventilen.

5. Hjælpeindretning ifølge et af kravene 1-4, kendetegnet ved, at solarcellen (9) har en flade på ca. 8 - 12 cm2.

6. Hjælpeindretning ifølge et af kravene 1-5, k e n d e - 20 tegnet ved, at solarcellen (9) er forsynet med et selvklæbende lag.

7. Hjælpeindretning ifølge et af kravene 1-6, kendetegnet ved, at en indstillelig modstand (19) er forankoblet varmemodstanden (18). 25

8. Hjælpeindretning for en radiator-termostatventil (8), ved hvilken varmemodstanden (18) er forsynet med et ka- 7 bel (10) og er del af en tilbehørs-komponent, ifølge et af kravene 1-7,kendetegnet ved, at solar-cellen (9) er forsynet med midler til fastgørelse på vinduet og er fast forbundet med kablet (10).